TILLADELSE TIL NEDSIVNING AF OVERFLADEVAND FRA NY CYKELSTI FRA HUMLUM TIL OD- Tilladelsen er meddelt den 4. august 2015

Transkript

1 POSTBOKS 19 T: ØSTERGADE F: STRUER E: Skabelonnavn: DTO afgørelse, version 1 DATO: Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej Skanderborg JOURNALNUMMER P RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE STRUER ALICE KIRKEBY T: E: TILLADELSE TIL NEDSIVNING AF OVERFLADEVAND FRA NY CYKELSTI FRA HUMLUM TIL OD- DESUND OG AFVANDING FRA VEJENS VESTLIGE SIDE, SAMT UDLEDNING TIL KIRSTENS BÆK FRA REGNVANDSBASSIN. Tilladelsen er meddelt den 4. august 2015 TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1 af 17

2 Indhold 1. Ansøgning Afgørelse Kommunens afgørelse efter Miljøbeskyttelsesloven Vilkår Generelt Anlægsfasen Bassin Indløb, udløb og overløb Nedsivning Uheld Drift, tilsyn og kontrol Ophør og revision Forudgående høringer Miljøvurdering Miljøteknisk vurdering Nationalt beskyttet natur Internationalt beskyttede naturtyper og arter Bekendtgørelse og klagefrist Bilag 1 Oversigtskort og skitse Bilag 2 Sagsdokumenter og supplerende oplysninger Bilag 3 Klagevejledning Copyright Kortmateriale copyright Niras A/S, Struer Kommune og Kort- og Matrikelstyrelsen. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 2 af 17

3 1. Ansøgning Vejdirektoratet ønsker at anlægge en cykelsti fra Humlum langs Oddesundvej op til Oddesundbroen. Samtidig med etablering af cykelstien ønskes afledning af vejvand fra den vestlige side af vejarealet. Niras A/S har den 17. april 2015 på vegne af Vejdirektoratet ansøgt om udledningstilladelse for et nyt regnvandsudløb til Kirstens Bæk. For at mindske den hydrauliske og miljømæssige belastning etableres et regnvandsbassin før udløbet til Kirstens Bæk. Desuden har Niras den 19. juni 2015 indsendt ansøgning om nedsivningstilladelse dels til en stor faskine, dels til en række små faskiner og dels til åbne nedsivningsgrøfter. I forbindelse med cykelstiprojektet skal der erhverves arealer eller laves deklarationsaftaler på næsten hele strækningen fra Humlum til Oddesund på den vestlige side af Oddesundvej. Bassin og udledning Regnvandsbassinet skal etableres i den sydøstlige del af matr. nr. 7a, Vejbjerggård Hgd., Humlum. Bassinet etableres som et åbent vådt bassin. Den våde del af bassinet er permanent med en maksimal vanddybde på 0,75 meter. Dette betyder, at der sker en stoftilbageholdelse af BI5, N og P. Ved dimensionsgivende regn vil vandstanden stige yderligere ca. 0,46 meter, hvorefter der er nødoverløb direkte til Kirstens Bæk. Rørudløb i regnvandsbassin sikres med betonkasse og sten. Bassinet er udformet som en sø med flade skråninger ned til vandspejlet, og med en dyb midte. For at optimere rensning af regnvandet, er der lavet et fladt areal foran udløbet, hvor en sivbevoksning kan gro og næringsstofferne fra regnvandet yderligere kan omsættes. Indløb er etableret i den ene ende af bassinet og udløb er etableret i modsatte ende. Det permanente vandvolumen i bassinet er beregnet ud fra et ønske om et vådvolumen på 200 m3 pr. reduceret ha samt, at bassinet kan modtage regnvandet for det planlagte opland. Stuvningsvolumenet er beregnet vha. Spildevandskomiteens Regneark til bestemmelse af regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer ud fra følgende forudsætninger: - Årsmiddelnedbør, 750 mm - Gentagelsesperiode, 1/5 år - Sikkerhedsfaktor, 1,2 - Udløbsvandføring (l/s pr. red. Ha), min. 5 l/s Der installeres vandbremse i udløbsbrønden, således at vandføringen max kan udlede 5 l/s. Udløbsbygværket udføres med hydraulisk vandbremse og dykket afløb. Til det beregnede stuvningsvolumen er tillagt 20 % af hensyn til effekten af koblede regn. I beregningen af stuvningsvolumenerne er der taget udgangspunkt i den maximale udløbsvandføring. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 3 af 17

4 Niras har dimensioneret bassinet ud fra et samlet red. areal på 0,8 red. ha. Nødvendigt stuvningsvolumen er beregnet til 185 m 3, men volumenet er rundet op til 200 m 3. Dertil kommer det våde volumen på 158 m 3. Total volumen er så 343 m 3. Fra regnvandsbassinet afledes regnvandet direkte til Kirstens Bæk, hvor der vil blive etableres stensætning ved udløbet, så erosion undgås. Regnvandet vil så vidt muligt blive iltet i forbindelse med udløbet til recipienten, der sker på en strækning der i forbindelse med forlægning af vandløbet er etableret med mindre slyngninger, og der vil på strækningen nedstrøms ske udlægning af grusbund, gydegrus og enkeltsten. Der bliver tinglyst vejret over den nye rørbro (markoverkørsel), således at der er mulighed for vedligeholdelse af bassinet. Nedsivning Der ansøges desuden om nedsivningstilladelse til en faskine på ca. 60 m 3, der skal opsamle overfladevandet på den første strækning fra km 20.9 til (Østerbrogade til Bredalsvigvej). Efter den strækning hvor overfaldevandet går til regnvandsbassinet, vil der være nedsivning i åbne grøfter fra km til På den sidste strækning fra km til 24.9 ansøges om etablering af 34 små faskiner, der bliver placeret for hver 20 meter. Grøfterne etableres med græsdække. Der er indsendt beregninger vha. Spildevandskomiteens Regneark til bestemmelse af regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer af beregningerne fremgår hvilken længde og størrelse faskiner/grøfter skal have ved de givne forudsætninger (befæstelsesgrad, årsnedbørsmængder og gentagelsesperiode). Faskinelængde på de 3 delstrækninger: 1. strækning: 59,50 m 3 plastfaskine, hvor det befæstede areal udgør 3905 m 2 kræver 62,6 m faskine 2. strækning: 0,1 m 3 grøft, (6 m 2 pr. m), hvilket betyder at der er brug for 0,2 m grøft pr. meter 3. strækning: 2,03 m 3 plastfaskine, (125 m 2 pr. 20 m), hvilket kræver 2 m faskine pr. 20 meter Der skal bruges 34 små faskiner på mellem 1,9 m3 og 2,66 m 3 Dispensationsansøgning arbejdsbælte Da der kun er 5 meter fra kronekant bassin til kronekant vandløb og kravet til arbejdsbælte i forbindelse med vandløbets vedligeholdelse jf. regulativet for Kirstens Bæk er 8 meter ansøges om dispensation til reduceret arbejdsbælte. 2. Afgørelse Afgørelsen omfatter: Tilladelse til udledning af overfladevand fra cykelstien og fra den vestlige side af vejen via regnvandsbassin til Kirstens Bæk i medfør af 28 i Miljøbeskyttelsesloven (Lovbek. Nr. 879 af 26. juni 2010) jf. 12 i Spildevandsbekendtgørelsen. Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra cykelstien og fra den vestlige side af vejen i medfør af 19 i Miljøbeskyttelsesloven jf. 31 i Spildevandsbekendtgørelsen (Bek. Nr af 11. december 2007). TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 4 af 17

5 Tilladelse til anbringelse af fast anlæg nærmere end 8 m fra vandløbskanten. Afgørelsen er truffet med hjemmel i vandløbslovens 69 stk. 2. (Lovbek. Nr af 30. september 2013) Kommunens afgørelse efter Miljøbeskyttelsesloven Struer Kommune meddeler hermed tilladelse til det ansøgte på de nedenfor nævnte vilkår. Tilladelsen er givet på grundlag af ansøgning dateret den 17. april 2015 og den 19. juni 2015, samt øvrige oplysninger i sagen jævnfør bilag Vilkår 3.1. Generelt Udledningstilladelsen er givet med forbehold for at Naturstyrelsen kommer frem til en afgørelse om ikke VVM-pligt i forhold til regnvandsbassinet Udledning og nedsivning af overfladevand skal ske i overensstemmelse med ansøgning, supplerende oplysninger og bemærkninger til sagen Opstår der behov for grundvandssænkning, enten midlertidig eller permanent, skal der ansøges om tilladels til dette samt om tilladelse til afledning af det oppumpede vand Tilladelsen er betinget af, at Vejdirektoratet erhverver de pågældende arealer eller træffer de fornødne aftaler med lodsejerne om brugen af arealerne (deklarationer) Det er en forudsætning for tilladelsen, at ansøger sikre, at eventuelt fornødne øvrige tilladelser/aftaler med lodsejere, dispensation efter 3 i Naturbeskyttelsesloven mm. indhentes. 3.2 Anlægsfasen I forbindelse med anlægsarbejdet skal det sikres, at udskylning af materialer til recipient fra anlægsarbejdet undgås. Afstrømmende overfladevand fra anlægsarbejdet må ikke give anledning til erosion, oversvømmelse eller lignende af recipienten. Der skal ske rensning af afstrømmende overfladevand fra vejanlæggets ubeskyttede jordoverflader Benyttes regnvandsbassinet midlertidigt under anlægsfasen til rensning af afstrømmende overfladevand, skal regnvandsbassinet oprenses før ibrugtagning, hvis det er nødvendigt Hvis der konstateres jordforurening under anlægsprocessen, skal Struer Kommune, Plan & Miljø underrettes og arbejdet standses. 3.3 Bassin Bassinanlægget skal etableres på den sydøstlige del af matrikel nr. 7a, Vejbjerggård Hgd., Humlum. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 5 af 17

6 3.3.2 Bassinanlægget skal placeres og etableres i overensstemmelse med tegningen jf. bilag 1, dog under overholdelse af vilkårene i nærværende tilladelse Bassinet skal etableres med de i ansøgningen oplyste stuvnings- og vådvolumener. Ved dimensionering skal der anvendes skrift 28 med henvisning til faktorer fastsat af Struer Kommune og i øvrigt efter retningslinjer fastsat i spildevandsplanen Bassinet skal variere i dybde og må maksimalt enkelte steder have en dybde på 1,2 meter i tørvejr. Vandfyldt må bassinet maksimalt have en dybde på 1,66 meter Bassinet skal på sider og bund etableres med membran til sikring af vådt volumen, eks. svarende til 500 mm ler Indløb, udløb og overløb Indløb og udløb skal være placeret i hver sin ende af bassinet, således at længst mulig opholdstid opnås og at bassinet udnyttes mest muligt Udløb fra bassinet skal være dykket for at sikre tilbageholdelse af olie og andre flydestoffer. Udløbet skal etableres under permanent vandspejlsniveau målt fra overkant ledning. Det skal endvidere sikres, at der i forbindelse med udløb ikke sker ophvirvling af sedimenterede stoffer ligesom udløbet med sten skal sikres mod erosion Udløbet fra bassinet skal indrettes således, at al form for hydraulisk regulering i forhold til vandløbet sker i en udløbsbrønd. Den hydrauliske regulering skal ske via vandbremse. Udløbet skal kunne regulere udløbsmængden således at der maksimalt til Kirstens Bæk må udledes svarende til 1 l/s/ha, dog en maksimal afløbsvandføring på 5 l/s Overløbshyppigheden fra bassin til recipient må være maksimalt ét overløb hvert 5. år (n=1/5). Fra overløbsledning/rør må der maksimalt afledes 30 l/s Udløb samt overløb skal ske til Kirstens Bæk, og det skal ved udledningsstedet sikres, at der ikke sker erosion af bund og brinker Der skal i udløbsbrønden etableres foranstaltninger, der sikrer, at der i forbindelse med uheld, udslip m.v. kan lukkes af for udledning til vandløbet Rørudløbet skal placeres, så det leder vandet ud med strømmen, og altså ikke vinkelret på vandløbet. Udløbet skal placeres min. 20 cm over regulativmæssig bund Nedsivning Nedsivningstilladelsen gælder kun nedsivning af overfladevand fra halvdelen af vejarealet og cykelstien på strækning: 1 - km. 20,88-21,42 til faskine 2 - km. 22,35 24,22 til nedsivningsgrøfter 3 km. 24,22 24,90 til faskine TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 6 af 17

7 3.5.2 Der skal anvendes rene materialer til etableringen af cykelstien og grøfterne Faskiner og grøfter langs cykelstien skal dimensioneres, placeres og udføres således, at der ikke opstår overfladisk afstrømning eller gener i øvrigt Nedsivningsgrøfterne skal i forbindelse med anlæggelse beklædes med græs eller lignende Der må kun ledes overfladevand til faskiner og grøfter Nedsivning af overfladevandet må ikke give anledning til gener på nabomatrikler Nedsivningen må ikke medføre forurening af grundvand eller Kirstens Bæk. 3.6 Uheld I tilfælde af uheld m.v. med risiko for udslip af forurenende stoffer fra bassinet til vandløbet, skal Struer Kommune og Naturstyrelsen, som tilsynsmyndighed kontaktes omgående Vejdirektoratet skal ved udslip af forurenende stoffer til bassinet hurtigst muligt sikre, at der lukkes af for det videre afløb til vandløbet, hvilket sker i udløbsbrønden Vejdirektoratet skal sikre den nødvendige oprensning af bassinet, og det forurenede materiale skal bortskaffes i henhold til kommunens anvisninger I tilfælde af uheld med spild af forurenende stoffer, skal dette hurtigst muligt opsamles, således det ikke løber til faskiner og grøfter Der skal træffes foranstaltninger, som kan håndtere spild af olie og kemikalier i tilfælde af, at der sker uheld på cykelstien eller vejen Ved forurening af faskiner og grøfter og omkringliggende jord skal dette opgraves og deponeres efter gældende lovgivning Vejdirektoratet skal hurtigst muligt og senest 14 dage efter uheld indsende rapport til Naturstyrelsen og Struer Kommune, der beskriver uheldets omfang og indsatsen med miljømæssige skader, samt beskriver forebyggende foranstaltninger, der begrænser risiko for nye uheld Drift, tilsyn og kontrol Vejdirektoratet er ansvarlig for drift og vedligehold af bassinet med tilhørende bygværk Vejdirektoratet skal drive og vedligeholde faskiner og grøfter i forhold til det ansøgte, og sikre at vilkår i denne tilladelse til enhver tid overholdes Sandfangsbrønde og udløbsbrønd skal efterses og oprenses mindst en gang årligt. Ved inspektion skal blandt andet spjæld, tilløb og afløb efterses. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 7 af 17

8 Det oprensede materiale skal bortskaffes i overensstemmelse med Struer Kommunes anvisninger, og den til enhver tid gældende lovgivning Bassinet skal oprenses efter behov, dog skal halvdelen af bassinet mindst en gang hvert 5. år oprenses, således at kravet til bassinvolumen kan overholdes. Denne frekvens kan tages op til revurdering efter 8 år, såfremt det vurderes, at der ikke er behov for oprensning af bassinet. Det er Naturstyrelsen som tilsynsmyndighed, der foretager denne vurdering. Det oprensede materiale skal bortskaffes på baggrund af analyserede jordprøver foretaget af akkrediteret laboratorium og i overensstemmelse med Struer Kommunes anvisninger, og den til enhver tid gældende lovgivning Der skal føres tilsyn med bassinet mindst en gang årligt, og det skal på baggrund af inspektionen vurderes om der er behov for rydning af buske, træer m.v. og om der er behov for oprensning Der skal føres driftsjournal med oplysninger om tidspunkt for tilsyn med og tømninger af brønde og bassin. Driftsjournalen skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden Struer Kommune kan forlange analyser af ind- og udløbsvandet fra bassinet både til dokumentation for bassinets renseeffekt og i tilfælde af, at anlægget ikke viser sig at fungere efter hensigten. Spildevandsprøverne skal udtages og analyseres af et akkrediteret laboratorium. Det vil være følgende parametre, der som udgangspunkt vil skulle analyseres for: TSS, TOT-N, TOT-P, BOD, olie, Zn, Cu, Pb, PAH, LAS ved flowproportional døgnprøve Naturstyrelsen er tilsynsmyndighed med regnvandsbassinet og udledningen fra denne. Såfremt vilkår i tilladelsen ikke er overholdt, eller at anlægget ikke fungerer efter hensigten, kan Naturstyrelsen indskærpe de nødvendige forhold lovliggjort, alternativt påbyde nødvendige reviderede vilkår for udledningen Hele anlægget skal færdigmeldes til Struer Kommune, Plan & Miljø på teknisk@struer.dk 3.8. Ophør og revision Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden tre år fra tilladelsesdatoen Såfremt vilkår i denne tilladelse findes utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige, for eksempel hvis vandløbet viser sig at være hydraulisk overbelastet eller ikke kan opfylde miljømålet kan tilsynsmyndigheden i henhold til miljøbeskyttelseslovens 30 påbyde supplerende vilkår. Der gøres opmærksom på, at Holstebro Museum altid skal kontaktes jf. Museumslovens 27 stk. 2, hvis der i forbindelse med jordarbejde dukker spor af fortidsminder op. Samtidig skal al arbejde standses. Holstebro Museum skal kontaktes på telefon TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 8 af 17

9 4. Forudgående høringer Udkast til tilladelsen har været sendt til udtalelse hos Vejdirektoratet og NIRAS. 5. Miljøvurdering I forbindelse med etablering af cykelsti mellem Humlum og Oddesund, skal der bruges et areal til forsinkelsesbassin for overfladevand. Bassinet vil med placeingen mellem jernbanen og Kirstens Bæk blive etableret på et begrænset areal. Ifølge vandløbsregulativet skal der være et arbejdsbælte på 8 meter på begge sider af vandløbet. Der gives her tilladelse til det ansøgte, da det ud fra et miljømæssigt perspektiv er en forudsætning for cykelstiprojektet, at der etableres et forsinkelsesbassin i tilknytning til udledning af overfaldevand til Kirstens Bæk. Endvidere er anvendelse af arbejdsbæltet begrænset, idet grødeskæring foretages manuelt, og at det stejle skråningsanlæg mod hovedvejen starter umiddelbart nedstrøms bassinet. Det arbejde der evt. skal foretages er nemmest at lave fra den modsatte side af vandløbet. Arbejdet vil typisk bestå i fjernelse af væltede træer og oprensning af aflejringer i form af sand og mudder Miljøteknisk vurdering Bassinet skal dimensioneres i henhold til retningslinjerne i Struer Kommunes Spildevandsplan I henhold til spildevandsplanen skal der til højt målsatte vandløb etableres bassiner med overløb en gang hvert 5. år. Afløbsvandføringen fra bassinet sættes til 1 l/s/ha svarende til 5 l/s for det fulde opland. Det våde volumen i bassinerne fastsættes til 200 m 3 /red. ha og skal således være minimum 158m 3. Stuvningsvolumenet er beregnet til 185 m 3, og det totale volumen bliver således 343 m 3. Det er vigtigt for bassinets renseevne, at det er dimensioneret og opbygget korrekt. Der er etableret indløb i den ene ende og udløb i den anden ende. Bassinet etableres med vådt volumen til sikring af stoffjernelse og med stuvningsvolumen til hydraulisk regulering i henhold til retningslinjerne i kommunens spildevandsplan. I spildevandsplanene er det forudsat, at der med etablering af vådvolumen vil ske en stofreduktion på 75 % for BOD, 35 % for kvælstof og 65 % for fosfor. Med et veldimensioneret og velanlagt bassin vil der ydermere kunne forventes en stofreduktion på op til 80 % TSS, % Zn, % Pb, op til 80 % for olie og op til 90 % PAH. Andre miljøfremmede stoffer/tungmetaller vil også reduceres som følge af en effektiv sedimentering. Vilkår vedrørende dybde af bassin er fastsat af hensyn til kvaliteten af vandet i bassinet, og muligheden for tilstedeværelse af planter. Jo dybere bassin, jo større er risikoen for iltfrie forhold, og dermed ringere afløbskvalitet. Omvendt er der ved lave bassiner risiko for høje temperaturer i bassinvandet/afløbsvandet. Kommunen finder, at de stillede krav til dybden er tilstrækkelig til sikring af en forsvarlig afløbskvalitet. Det er Struer Kommunes vurdering at bassinet jf. ansøgning og vilkår lever op til de krav til rensning og tilbageholdelse, og til den kapacitet der er nødvendigt under de givne forudsætninger. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 9 af 17

10 Afløbsforhold Kirstens Bæk Kirstens Bæk er et offentligt vandløb. Vandløbet er ca. 2,2 km langt og har sit udspring nordøst for Humlum. Kirstens Bæk er et lille vandløb, der løber mod nordøst, hvor det har udløb i Limfjorden ved Venø. Nærmeste Natura 2000-området (Nr. 62, Venø sund) ligger ca. 1 km fra projektområdet. Kirstens Bæk er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der er på den øvre strækning, hvor udledningen sker gode fysiske forhold og en god frisk strøm og gruset-stenbund. Kirstens Bæk er omfattet af Vandplan 1.2 Limfjorden, og er derfor også omfattet af miljømålslovens bestemmelser. Målsætningen for vandløbet er god økologisk tilstand DVFI (Dansk Vandløbs Fauna Index) på 5. Vandløbet lever ikke op til målsætning, da de seneste målinger viser DVFI 4. Medianminimums-vandføringen i Kirstens Bæk på den pågældende strækning er ca. 5 l/sek. Det er Struer Kommunes vurdering, at en udledning fra regnvandsbassinet til Kirstens Bæk på 5 l/s med en forventet styret overløbshændelse hvert 5. år på max 30 l/s sikrer, at der ikke sker yderligere forringelse i vandløbet i forhold til den manglende målsætningsopfyldelse. Bassinet er udført således, at sedimenterende stoffer og flydestoffer tilbageholdes via dykket udløb ligesom det er beregnet, at der ikke vil ske uregulerede overløb mere end en gang hvert 5. år. Derudover er det kommunens vurdering at udledningen af næringsstoffer til Limfjorden, vil blive reduceret ved etablering af et vådbassin. På baggrund af ovenstående er det kommunens vurdering, at der med tilladelsens vilkår er stillet de nødvendige krav til sikring af, at såvel dyrearterne og naturtyperne i og omkring Limfjorden ikke påvirkes som følge af udledningen. Generelt for vandløb Regnvandsbassinet etableres, så der ikke sker væsentlige ændringer i de naturlige afstrømningsforhold. Overfladeafstrømning fra blottede jordoverflader kan belaste recipienterne i anlægsfasen. Der stilles derfor vilkår om, at der i anlægsfasen eller ved evt. oprensning ikke sker afstrømning fra blotlage arealer til recipienterne. Ligeledes må udledningen ikke bevirke erosion, oversvømmelse eller lignende af grøfter og recipienter. Desuden er der krav om at bassinafløbet kan lukkes f.eks. ved uheld. Det er Struer Kommunes vurdering, at med de etablerede renseforanstaltninger, bassinanlæggets størrelse, og de i tilladelsen stillede vilkår, er det både hydraulisk og miljømæssigt forsvarligt at tillade udledning af overfladevand fra vej og cykelsti på strækningen fra Humlum til Oddesund til recipient kan ske i overensstemmelse med vandløbets målsætning. Grundvandsforhold Cykelstiprojektet fra Humlum til Oddesund broen ligger udenfor indvindingsopland og udenfor område med drikkevandsinteresse eller særlig drikkevandsinteresse. På strækningen ligger en ejendom på matr.nr. 6a, Vejbjerggård Hdg., Humlum med egen boring. Boringen er placeret 53 meter fra nedsivningsgrøften. Boring er 59 m dyb og filtersat i et spændt magasin i smeltevands- TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 10 af 17

11 sand fra 51,5 til 54,5 m u.t. Terrænkoten for boringen er +17, 5m. Over det sandmagasin, der indvindes fra er de 40 m ler, i form af moræneler, men primært fed smeltevandsler. Leret yder en meget god beskyttelse og gør at magasinet har lille sårbarhed. Struer Kommune vurderer på baggrund af geologudtalelsen der er modtaget fra Niras, at afledning af overfladevand vil kunne ske uden risiko for forurening vandindvindingsanlæg. Det vurderes at grundvandsindvinding til almen drikkevandsforsyning er uproblematisk. Jordforurening Arealet hvor cykelstien og grøfterne skal etableres, er ikke kortlagt efter jordforureningsloven, og ligger ikke i et områdeklassificeret område. Nedsivningsforhold Der er modtaget sigteanalyser fra det område, hvor den store faskine nær Humlum skal placeres på matr. nr. 3f, Gadegård, Humlum. Begge analyser viser at kornkurven ligger i jordtype A, hvilket betyder at der vil være gode nedsivningsforhold. Det anbefales at faskiner så vidt muligt etableres over grundvandsspejlet, da der ikke kan ske udsivning fra sideflader under grundvandsspejlet. I henhold til spildevandsbekendtgørelsen skal der være minimum 25 m fra faskine til vandløb, søer og havet. Det anbefales at der er min. 2 m til skel og vej, bygninger og nedsivningsanlæg for spildevand, og der skal være min. 5 m til beboelse. Der skal etableres et sandfang før faskinen, hvorfra sand oprenses efter behov og min. en gang om året Nationalt beskyttet natur Regnvandsbassinet etableres uden for 3 beskyttede naturområder. Regnvandsbassinet udleder, som beskrevet ovenfor til Kirstens Bæk, der er 3 beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Der er redegjort for påvirkningen af Kirstens Bæk i den miljøtekniske vurdering afsnit 5.1 Afløbsforhold Kirstens Bæk. Den store faskine til nedsivning anlægges uden for beskyttede naturområder. Der vil ske nedsivning til åben vejgrøft, som på en mindre strækning grænser om til 3 beskyttet natur. Der forekommer allerede i dag en åben vejgrøft, hvor der må sker nedsivning fra vejanlægget. Nedsivning til vejgrøft vurderes således ikke, at kunne påvirke det 3 beskyttede natur og give anledning til en ændring af naturtilstanden. De 34 små faskiner (der anlægges ved sommerhusområdet) vil ikke berøre 3 beskyttede naturtyper, da det er vurderet, at de etableres uden for beskyttede 3 naturområder Internationalt beskyttede naturtyper og arter Ifølge bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, (Nr. 408 af 1. maj 2007), skal der i afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens 28 og 19 stk. 1 ske en vurdering af om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentlig. Natura 2000 Den store faskine og regnvandsbassinet etableres uden for Natura 2000-områder. Der er minimum 900 meter til Natura 2000 grænsen og alene på baggrund af afstanden er det vurderet, at etablering TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 11 af 17

12 af stor faskine og regnvandsbassin ikke vil kunne påvirke internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt. Den nordlige del af cykelstien anlægges tæt på eller lige inden for Natura 2000-område N28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø, som udgøres af Habitatområde H28 og Fuglebeskyttelsesområde F23, F27, F28 og F39. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er nr. F28 Nissum Bredning. Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet og Fuglebeskyttelsesområde nr. F28 fremgår af nedenstående oversigt. De små faskiner anlægges inden for eller tæt på dette Natura 2000-områder og nedsivning af vand fra cykelstien vil således finde sted inden for Natura 2000 område. Cykelstien herunder de små faskiner anlægges uden for kortlagte EU-naturtyper. Der er således flere kilometer fra cykelstien (og nedsivningen) til nærmeste naturtype på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-område nr. 28. Der er ca. 800 m fra cykelstien til nærmeste Natura 2000-natur som er strandeng og klithede beliggende i Natura 2000-område nr. 62 Venø og Venø Sund. Alene på baggrund af afstanden er det vurderet, at cykelstien ikke vil kunne påvirke terrestriske naturtyper på udpegningsgrundlaget væsentligt i internationale naturbeskyttelsesområder. Dyrearterne på udpegningsgrundlaget for N28 er primært knyttet til Limfjorden. Området vest for Oddesundvej vurderes ikke at være af nogen væsentlig betydning for dyrearterne på udpegningsgrundlaget. Odder vurderes at leve i tilknytning til Kirstens Bæk, men uden for Natura 2000-området. Fuglene Hvinand og Topppet Skallesluger holder primært til på Limfjorden. Da cykelstien anlægges ved siden af eksisterende vej og uden for et område, hvor Hvinand og Toppet Skallesluger opholder sig på land, vurderes cykelstien ikke at kunne påvirke fuglene på udpegningsgrundlaget væsentligt. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 12 af 17

13 Bilag IV-arter I Struer Kommune er der registeret forekomst af strengt beskyttede arter (Habitatdirektivets bilag IV-arter): Følgende arter kan tænkes at forekomme i Struer kommune: - spidssnudet frø - stor vandsalamander - strandtudse - odder - birkemus - småflagermus - markfirben Struer Kommune har ikke kendskab til, at der skulle leve bilag IV-arter i området langs Oddesundvej. Det vil dog være sandsynligt, at der lever spidssnudet frø og evt. strandtudser i tilknytning til våde naturområder. Det vurderes, at anlæggelsen af cykelstien herunder regnvandsbassin og faskiner ikke vil give anledning til væsentlige ændringer af paddernes levevilkår, hvorfor de vurderes ikke at blive påvirket negativt. Etablering af et vådt regnvandsbassin vil formentligt have en positiv effekt på padde-faunaen, da regnvandsbassinet potentielt kan blive et levested for padder. Kirstens Bæk, som krydses af Oddesundvej, vurderes at udgøre et levested for odder. Etablering af regnvandsbassin og nedsivning ved faskiner eller åben vejgrøft vurderes ikke at ville kunne påvirke odderen negativt. Flagermus vurderes ikke at kunne blive påvirket væsentligt, da projektet ikke indebærer fjernelse af huse eller meget gamle træer, som kunne være levesteder for flagermus. Projektet vurderes heller ikke at påvirke flagermusenes fouragerings- eller opholdssteder. Birkemus og markfirben formodes ikke at leve i området, da arealet langs Oddesundvej vurderes ikke at udgøre et egnet levested for disse to arter. Vurdering Samlet set er det vurderet, at anlæggelse af cykelsti herunder regnvandsbassin og nedsivning ved faskiner el. vejgrøft ikke vil give anledning til en væsentlig påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder eller forringe eller beskadige de strengt beskyttede arters levesteder. 6. Bekendtgørelse og klagefrist Tilladelsen offentliggøres på Struer Kommunes hjemmeside ( Afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven kan efter kapitel 11 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Reglerne for klage fremgår af vedlagte klagevejledning bilag 3. Klagefristen er 4 uger, det vil sige at klagen skal være indgivet senest den 1. september Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 13 af 17

14 Tilladelsen er sendt til: Vejdirektoratet, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skanderborg, NIRAS, v/ Claus Wingender, Nupark 45, 7500 Holstebro Dansk Ornitologisk Forening DOFś lokalgruppe Sundhedsstyrelsen - Embedslægeinstitutionen Nord senord@sst.dk Danmarks Fiskeriforening mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, v/formand Niels Barslund, Vormstrup 2, 7540 Haderup, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Danmarks Naturfredningsforening dn@dn.dk; dnstruer-sager@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund post@sportsfiskerforbundet.dk Naturstyrelsen Vestjylland, ves@nst.dk Naturstyrelsen, nst@nst.dk Med venlig hilsen Alice Kirkeby Miljøsagsbehandler TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 14 af 17

15 Bilag 1 Oversigtskort og skitse Oversigtskort der viser afvandingsforholdene Stjerne viser placering af bassin Skitse af regnvandsbassinet TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 15 af 17

16 Bilag 2 Sagsdokumenter og supplerende oplysninger Afsender Emne Dato Niras Udledningsansøgning ver Niras Myndighedsansøgninger ønskes sat i bero Niras Ansøgning om etablering af forsinkelsesbassin samt tilladelse til udledning af overfladevand fra cykelstiprojekt til Kir- stens Bæk ver. 2 Niras Ansøgning om nedsivningstilladelse Niras Beregninger på faskine og åbne grøfter Niras Beregninger på regnvandsbassin Niras Beregninger på små faskiner (34 stk.), samt tillæg til ansøgning Niras Opdaterede tegninger 4 stk Struer Udkast til tilladelse sendes i høring til Vejdirektoratet TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 16 af 17

17 Bilag 3 Klagevejledning Klageberettigede er: Ansøger, Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord samt enhver der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Der kan desuden klages af visse organisationer, som angivet i lovens Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og hvor der kan logges på med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Struer Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Struer Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Du kan læse mere om gebyrregler på Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Struer Kommune, Plan og Miljø, Østergade 11-15, 7600 Struer eller til teknisk@struer.dk. Skriv venligst sagsnummeret i emnefeltet. Struer Kommune videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Der gøres opmærksom på, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som tilsynsmyndigheden har, samt i sagen i øvrigt. Ansøgeren vil få besked, hvis andre klager over afgørelsen. Ved klager efter Miljøbeskyttelsesloven kan tilladelsen udnyttes, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Udnyttelse af en tilladelse, der er påklaget med henvisning til Miljøbeskyttelsesloven sker på ansøgers eget ansvar i perioden, hvor sagen er under behandling i Natur- og Miljøklagenævnet. Struer Kommune bruger it i sagsbehandlingen. Derfor skal kommunen følge persondataloven og gøre dig opmærksom på dine rettigheder efter denne lov: Når kommunen indsamler og/eller behandler personoplysninger om dig, har du ret til at få indsigt i disse oplysninger og gøre indsigelse, hvis oplysningerne er forkerte. Kommunen skal slette/ændre forkerte oplysninger. Vil du vide mere om persondataloven, kan du læse en udførlig vejledning på Datatilsynets hjemmeside: TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 17 af 17