III. Akademiske Grader.

Transkript

1 Å III. Akademiske Grader. 1. Dispensationer med Hensyn til Erhvervelsen af Doktorgraden. (Journ. Nr. 73/1920, 21, 22 og 23.) Ved kgl. Resolution af 16. November 1920 fritoges Gand. med. Johannes Gravesen for mundtlig at forsvare sin Afhandling, jfr. nedenfor S I sin Indstilling til Ministeriet udtalte Konsistorium (Journ. Nr. 399/1920):»Andragendet, som er motiveret ved, at Ansøgeren for at kunne overtage en ham tilbudt Post som Læge i Sydindien maa afrejse herfra Landet i saa nær Fremtid, at den mundtlige Handling ikke vil kunne afholdes forinden, er ledsaget af det lægevidenskabelige Fakultets Anbefaling, og Konsistorium mener ogsaa for sit Vedkommende, at der er god Grund til at imødekomme det, hvorved man skal henvise til, at der i adskillige Tilfælde paa Grund af Doktorandens fjerne Bosættelse er meddelt Dispensationer af samme Art som den her ansøgte, jfr. Univ. Aarbog , I, S. 327.«Ved kgl. Resolution af 14. Januar 1921 blev det tilladt Skuespiller, Gand. phil. Egill Rostrup at disputere for den filosofiske Doktorgrad, uanset at han ikke havde bestaaet nogen Embedseksamen ved Universitetet. Ved kgl. Resolution af 14. Januar 1921 blev det tilladt norsk Cand. theol. Arthur Gotfred Lie at disputere for den filosofiske Doktorgrad, uanset at han ikke havde bestaaet nogen Embedseksamen ved Københavns Universitet, dog under Forudsætning af, at han blev immatrikuleret ved Universitetet, forinden Disputatsen fandt Sted. Ved kgl. Resolution af 28. December 1921 fritoges Gand, med. H. C Hall for mundtlig at forsvare sin Afhandling. I sin Indstilling til Ministeriet udtalte Konsistorium (Journ. Nr. 381/1921): Det lægevidenskabelige Fakultet har anbefalet Andragendet, som er motiveret ved, at Ansøgeren for Tiden ligger paa Kommunehospitalet lidende af Lungetuberkulose og antagelig ikke i det første halve Aar vil kunne blive i Stand til at taale den med Afhandlingens Forsvar forbundne Anstrengelse og har udtalt sig meget anerkendende om Doktorandens videnskabelige Kvalifikationer. Der er ogsaa tidligere meddelt Dispensation paa Grund af Sygdom, i hvert Fald i et enkelt Tilfælde, jfr. Univ. Aarbog , S Ved kgl. Resolution af 14. Januar 1922 blev det godkendt, at Overlærer ved tysk-reformert Skole, Gand. theol. S. V. Rasmussen havde disputeret for den filosofiske Doktorgrad, uanset at han kun havde opnaaet Karakteren Haud illaudabilis lmi gradus ved teologisk Embedseksamen.

2 184 Universitetet Ved kgl. Resolution af 24. Marts 1922 blev det tilladt Cand. pharm. Ludvig Emil Walbum at disputere for den filosofiske Doktorgrad, uanset at han ikke var akademisk Borger og ikke havde bestaaet nogen Magisterkonferens eller Embedseksamen ved Universitetet. Ved kgl. Resolution af 15. Maj 1922 blev det tilladt Assistent ved Universitetets kemiske Laboratorium Cand. pharm. et phil. H. Th. Baggesgaard Rasmussen at disputere for den filosofiske Doktorgrad, uanset at han ikke havde bestaaet nogen Magisterkonferens eller Embedseksamen ved Universitetet. Ved kgl. Resolution af 10. Januar 1923 blev det tilladt Skatteinspektor, Cand. polit. Joseph Davidsohn at disputere for den filosofiske Doktorgrad, uanset at han ved statsvidenskabelig Embedseksamen kun havde opnaaet 2. Karakter. Ved kgl. Resolution af 17. Marts 1923 blev det tilladt Underbibliotekar ved det kgl. Bibliotek, Cand. phil Lauritz Nielsen at disputere for den filosofiske Doktorgrad, uanset at han ikke havde bestaaet nogen Magisterkonferens eller Embedseksamen ved Universitetet. 2. Promotioner i a. Æresdoktorpromotioner. Ved kgl. Resolution af 14. September 1920 bemyndigedes det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet til at konferere Professor i Fysik ved Universitetet i Cambridge Sir Ernest Rutherford den filosofiske Doktorgrad ved Æresdiplom uden foregaaende Disputats (Journ. Nr. 341/1920). Ved kgl. Resolution af 16. Marts 1921 bemyndigedes det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet til at konferere Professor i Matematik ved Universitetet i Gottingen David Hilbert den filosofiske Doktorgrad ved Æresdiplom uden foregaaende Disputats (Journ. Nr. 148/1921). Ved kgl. Resolution af 22. September 1921 bemyndigedes det retsog statsvidenskabelige Fakultet til at konferere Overdirektør for Forsikringsselskabet»Danmark«, fhv. Professor i Statsvidenskab ved Kobenhavns Universitet, Konferensraad, Dr. juris Vigand Andreas Falbe Hansen, den statsvidenskabelige Doktorgrad ved Æresdiplom uden foregaaende Disputats (Journ. Nr. 333/1921). Ved kgl. Resolution af 23. Oktober 1921 bemyndigedes det lægevidenskabelige Fakultet til at konferere Læge Kristian Frederik Caroe den medicinske Doktorgrad ved Æresdiplom uden foregaaende Disputats (Journ. Nr. 342/1921). Ved kgl. Resolution af 25. Oktober 1922 bemyndigedes det filosofiske Fakultet til at konferere tidligere Skoleinspektor ved Kobenhavns Skolevæsen Peter Lauridsen den filosofiske Doktorgrad ved Æresdiplom uden foregaaende Disputats (Journ. Nr. 355/1922). b. Almindelige Promotioner. Promotioner i I Aaret har 23 almindelige Promotioner fundet Sted, idet der er tildelt 1 den teologiske, 13 den medicinske og 9 den filosofiske Doktorgrad.

3 Akademiske Grader. 185 Cancl. theol. Vilhelm Ernst Schepelern (Teologisk Embedseksamen 1907) forsvarede den 2. September 1920 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Montanismen og de phrygiske Kulter. En religionshistorisk Undersøgelse.«Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Vilh. Grønbech og J. L. Heiberg, af Tilhørerne ingen. Cand. theol. Jens Skouboe Nørregaard (Teologisk Embedseksamen Juni 1910) forsvarede den 21. September 1920 sin for den teologiske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Augustins religiøse Gennembrud. En kirkehistorisk Undersøgelse.«Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne V. Ammundsen og Oskar Andersen, af Tilhørerne ingen. Cand. med & chir. Gustav Valdemar Theodor Borries (Lægevidenskabelig Embedseksamen Juni Juli 1912) forsvarede den 23. September 1920 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Studier over vestibulær Nystagmus. Spredte kliniske og eksperimentelle Undersøgelser med særligt Henblik paa den kaloriske Prøves Teori.«Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne V. Henriques og E. Schmiegelow, af Tilhørerne Cand. med. & chir. Robert Lund. Cand. med. & chir. Gustav Fløystrup (Lægevidenskabelig Embedseksamen Juni 1910) forsvarede den 7. Oktober 1920 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Studier over Atrieflimrens Patogenese«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Chr. Gram og I. Fibiger, af Tilhørerne ingen. Cand. med. & chir. Johannes Spur Helweg (Lægevidenskabelig Embedseksamen Juni 1910) forsvarede den 21. Oktober 1920 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Ischias. En klinisk Studie.«Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne K. Faber og Aug. Wimmer, af Tilhørerne Docent Lindstedt, Sverige, Dr. med. Jantzen og Professor Dethlefsen. Cand. med. & chir. Poul Møller (Lægevidenskabelig Embedseksamen Januar Februar 1910) forsvarede den 28. Oktober 1920 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Studier over embolisk og autochthon Thrombose i Arteria pulmonalis.«paa Embeds Vegne opponerede Professorerne I. Fibiger og A. Lendorf, af Tilhørerne ingen. Mag. art. Poul Norlund (Magisterkonferens i Historie i Februar 1912) forsvarede den 2. November 1920 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Det romerske Slavesamfund under Afvikling. En Analyse af Underklassens Retskaar i Oldtidens Slutning«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne A. B. Drachmann og Poul Johs. Jørgensen, Censor tillige: Prof. Dr. E. Arup, af Tilhørerne ingen. Mag. art. Johannes Lollesgaard (Magisterkonferens i Nordisk Filologi i Marts 1915) forsvarede den 9. November 1920 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Syntaktiske Studier over det ældste danske Skriftsprog (før ca. 1300)«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Finnur Jonsson og Verner Dahlerup, af Tilhørerne Docent Brøndum-Nielsen og Cand. mag. Mylord Møller. Cand. med. & chir. Robert Henry Lund (Lægevidenskabelig Embedseksamen Juni Juli 1912) forsvarede den 25. November 1920 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Neurolabyrinthitis syphilitica. Studier over de syphilistiske Lidelser af Labyrinten og nervus acusticus«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne E. Schmiegelow Aug. Wimmer, af Tilhørerne Dr. med. Thornwall. Universitetets Aarbog. 24

4 186 Universitetet Ved kgl. Resol. af 16. November 1920 bifaldtes, at Cand. med. & chir. Johannes Gravesen (Lægevidenskabelig Embedseksamen Juni Juli 1913) fritoges for mundtlig at forsvare den af ham for den medicinske Doktorgrad skrevne og af det lægevidenskabelige Fakultet antagne Afhandling:»Bidrag til Kundskaben om Lungekollapsterapi ved Tuberkulose med Pleura-Adhærenser«. De beskikkede Bedommere var Professorerne K. Faber og Th. Rovsing; jfr. ovenfor S Cand. mag. Harald Blegvad (Skoleembedseksamen i Naturhistorie og Geografi i Juni 1910) forsvarede den 17. Marts 1921 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Om nogle danske Gammariders og Mysiders Biologi (Grammarus Locusta, Mysis Flexuosa, Mysis Neglecta, Mysis Inermis)«. Paa Embeds Vegne opponerede Professor Ad. S. Jensen og Docent R. H. Stamm, af Tilhorerne Mag. sc. Spårck og Mag. sc. Franck. Cand. phil., Skuespiller Egill Barfod Rostrup (Filosoficum 1895) forsvarede den 19. Marts 1921 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Den attiske Tragoidia i theaterhistorisk Belysning«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne J. L. Heiberg og V. Gronbech, af Tilhorerne ingen. Cand. mag. Soren Christian Hallar (f. Hanssen) (Skoleembedseksamen i Naturhistorie og Geografi i Juni 1912) forsvarede den 22. Marts 1921 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Synselementerne i Naturskildringen hos J. P. Jacobsen«. Paa Embeds Vegne opponerede Professor Vilh. Andersen og Docent Hans Brix (Censor tillige: Profesor Verner Dahlerup), af Tilhorerne ingen. Cand. theol. Arthur Gotfred Lie (Teologisk Embedseksamen 1917 i Kristiania) forsvarede den 5. April 1921 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Om Assyriens Historie og Sproget i de assyriske Indskrifter fra den ældste Tid og ned til Tiglatpileser I«(ca f. Chr.). Paa Embeds Vegne opponerede Professor Vald. Schmidt og Adjunkt, Dr. O. E. Ravn (Censor tillige: Professor Fr. Buhl), af Tilhorerne Pastor Howardy og Ingeniør Marstrand. Mag. art. Paul Viktor Rubow (Magisterkonferens i Nordisk Filologi i 1919) forsvarede den 12. April 1921 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Dansk litterær Kritik i det 19. Aarhundrede indtil 1870«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Vilh. Andersen og Vald. Vedel (Censor tillige: Docent Hans Brix), af Tilhorerne Professor J. L. Heiberg og Forfatter Vilh. Madsen. Cand. med. & chir. Carl Schwensen (Lægevidenskabelig Embedseksamen Januar Februar 1914) forsvarede den 14. April 1921 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Kliniske Iagttagelser angaaende Hjertelidelser ved Difteri«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Chr. Gram og V. Bie, af Tilhorerne Overlæge E. Faber. Cand. mag. Johannes Balthasar Brondsted (Skoleembedseksamen i Klassisk Filologi og Tysk i Januar 1916) forsvarede den 19. April 1921 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Nordisk og fremmed Ornamentik i Vikingetiden med særligt Henblik paa Stiludviklingen i England«. Paa Embeds Vegne opponerede Professor Chr. Blinkenberg og Docent Fr. Beckett, af Tilhørerne ingen. Cand. med. & chir. Hans Heckscher (Lægevidenskabelig Embedseksamen Januar Februar 1918) forsvarede den 12. Maj 1921 sin for

5 Akademiske Grader. 187 den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Om Bakterietælling og Bacterium Golis Vækst i flydende Substrater«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne L. S. Fridericia og O. Thomsen, af Tilhørerne ingen. Cand. med. & chir. Hans Christian Hagedorn (Lægevidenskabelig Embedseksamen Juni Juli 1912) forsvarede den 2. Juni 1921 sin folden medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Undersøgelser vedrørende Blodsukkerregulationen hos Mennesket med særligt Henblik paa de kroniske Glycosuriers Differentialdiagnose«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne K. Faber og L. S. Fridericia, af Tilhorerne Overlæge Aage Jacobsen, Aarhus, og Overlæge M. Claudius, Frederiksberg Hospital. Gand. med. & chir. Johannes Aage Valdemar Norvig (f. Christensen) (Lægevidenskabelig Embedseksamen Januar Februar 1917) forsvarede den 14. Juni 1921 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Undersøgelser over Stofskifteanomalien ved Psykoser. I. Den saakaldte genuine Epilepsi«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne V. Henriques og Aug. Wimmer, af Tilhørerne Dr. med. K. Krabbe. Cand. med. & chir. Ferdinand Christian Heinrick Schneekloth Wulff (Lægevidenskabelig Embedseksamen Januar Februar 1916) forsvarede den 16. Juni 1921 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Undersøgelser over Meningococtyper«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Oluf Thomsen og V. Bie, af Tilhørerne ingen. Cand. med. & chir. Hans Christian Gram (Lægevidenskabelig Embedseksamen Juni Juli 1915) forsvarede den 23. Juni 1921 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Studier over Fibrinmængden i Menneskets Blod og Plasma samt nogle hermed forbundne Problemer«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne K. Faber og Oluf Thomsen, af Tilhørerne ingen. Cand. med. & chir. Jens Rostrup Kragh (Lægevidenskabelig Embedseksamen Januar Februar 1911) forsvarede den 30. Juni 1921 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Tuberkulosedivertikler i Spiserøret (saakaldte Fraktionsdivertikler)«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne J. Fibiger og E. Schiniegelow, af Tilhørerne ingen. Promotioner i I Aaret har 17 almindelige Promotioner fundet Sted, idet der er tildelt 1 den teologiske, 6 den medicinske og 10 den filosofiske Doktorgrad. Cand. med. & chir. Harald Christian Larsen (Lægevidenskabelig Embedseksamen Juni Juli 1910) forsvarede den 29. September 1921 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Undersøgelser over Farvesansen«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne M. Tscherning og F. C. C. Hansen, af Tilhørerne Dr. med. A. Meisling, Dr. med. Henning Rønne og Dr. med. Eiler Holm. Cand. polyt. Jens Anton Christiansen (Embedseksamen 1911) forsvarede den 6. Oktober 1921 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Reaktionskinetiske Studier«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Niels Bohr og J. N. Brøndsted, af Tilhørerne Professor E. Biilmann.

6 188 Universitetet Cand. med. & chir. Hugo Engel Thomsen (Lægevidenskabelig Embedseksamen i Januar-Februar 1908) forsvarede den 10. November 1921 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Undersøgelser over Degenerationen af nervus opticus«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne M. Tscherning og Aug. Wimmer, af Tilhorerne Dr. med. H. Rønne og K. K. K. Lundsgaard. Cand. mag. Vilhelm Birkedal Lorenzen (Skoleembedseksamen i Historie, Dansk og Latin i Juni 1901) forsvarede den 15. November 1921 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Studier i dansk Herregaardsarkitektur i 16. og 17. Aarhundrede«. Paa Embeds Vegne opponerede Professor K. Fabricius og Docent Francis Beckett, af Tilhorerne Professor I. T. Lundbye. Mag. scient. Carsten Erik Olsen (Magisterkonferens i Naturhistorie i Juli 1916) forsvarede den 22. November 1921 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Studier over Jordbundens Brintionkoncentration og dens Betydning for Vegetationen, særlig for Plantefordelingen i Naturen«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne \V. Johannsen og C. Raunkiær, af Tilhorerne Afdelingsleder Bondorff. Cand. theol. Svend Valdemar Rasmussen (Teologisk Embedseksamen i Januar 1909) forsvarede den 29. November 1921 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Studier over William Hamiltons Filosofi«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne V. Kuhr og C. N. Starcke, af Tilhorerne Professor H. Høffding. Cand. med. & chir. Einar Thomsen (Lægevidenskabelig Embedseksamen i Januar Februar 1918) forsvarede den 8. December 1921 sin lor den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Studier over neurogen og cellulær Achyli«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne K. Faber og V. Henriques, af Tilhorerne ingen. Cand. mag. Aksel Frederik Andersen (Skoleembedseksamen i Matematik i Juni 1915) forsvarede den 21. Januar 1922 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Studier over Cesaros Summabilitetsmetode med særlig Anvendelse overfor Potensrækkernes Teori«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Niels Nielsen og Nørlund, af Tilhorerne Professor Harald Bohr. Mag. art. Frithiof Brandt (Magisterkonferens i Filosofi i Maj 1916) forsvarede den 14. Februar 1922 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Den mekaniske Naturopfattelse hos Thomas Hobbes«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne V. Kuhr og C. N. Starcke, af Tilhørerne Professor H. Høffding. Cand. med. & chir. Otto Keller (Lægevidenskabelig Embedseksamen i Januar Februar 1914) forsvarede den 16. Februar 1922 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Om Hæmolymfeglandler. En anatomisk Studie«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne V. Ellermann og F. C. C. Hansen, af Tilhorerne Dr. med. Meulengracht. Mag. art. Sigurd Næsgaard (Magisterkonferens i Filosofi i December 1915) forsvarede den 11. April 1922 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Bevidsthedens Form«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne H. Høffding og V. Kuhr, af Tilhørerne Professor Wimmer.

7 Akademiske Grader. 189 Cand. theol. Arne Møller (Teologisk Embedseksamen i Juni 1900) forsvarede den 8. Juni 1922 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Hallgrimur Péturssons Passionssalmer«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Finnur Jonsson og Valtyr Gudmundsson, af Tilhorerne ingen. Cand. pharm., Afdelingsforstander ved Statens Seruminstitut Ludvig Emil Walbum (Cand. pharm. 1901) forsvarede den 9. Juni 1922 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Studier over Dannelsen af de bakterielle Toxiner (Stafylolysin og Difteritoxin)«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne E. Biilmann og Oluf Thomsen, af Tilhørerne Dr. phil. Dernby fra Sverige og Direktør, Dr. med. Thorvald Madsen. Cand. theol. Michael Nicolai Neiiendam (Teologisk Embedseksamen i Januar 1919) forsvarede den 13. Juni 1922 sin for den teologiske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Christian Bastholm, Bidrag til Oplysningstidens Teologi og Kirke«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne J. Oscar Andersen og O. V. Ammundsen, af Tilhørerne Professor H. Høffding og Lektor L. Bergmann. Cand. pharm. Hans Thorning Baggesgaard Rasmussen (Cand. pharm. 1910) forsvarede den 15. Juni 1922 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Studier over Tiamidernes Konstitution«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne E. Biilmann og J. N. Brøndsted, af Tilhørerne ingen. Cand. med. & chir. Hans Jacob Schou (Lægevidenskabelig Embedseksamen i Januar Februar 1913) forsvarede den 6. Juli 1922 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Studier over den tidlige syfilitiske Meningitis«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne C. Rasch og Aug. Wimmer, af Tilhørerne Professor Oluf Thomsen og Dr. med. S. Lomholt. Cand. med. & chir. Bjovulf Jensen, Vimtrup (Lægevidenskabelig Embedseksamen i Juni Juli 1918) forsvarede den 7. Juli 1922 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Beitråge zur Anatomie der Kapillaren. I. Uber kontraktile Elemente in der Gefåsswand der Bleitkapillaren«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Aug. Krogh og T. C. C. Hansen, af Tilhørerne ingen. Promotioner i I Aaret har 21 almindelige Promotioner fundet Sted, idet der er tildelt 16 den medicinske og 5 den filosofiske Doktorgrad. Cand. med. & chir. Erik Johan Warburg (Lægevidenskabelig Embedseksamen i Januar Februar 1918) forsvarede den 28. September 1922 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Studier over Kulsyrebindingen og Brintionaktiviteter i Blod og Saltopløsninger, Bidrag til Lawrence J. Hendersons og K. A. Hasselbalchs Ligningers Teori«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne J. N. Brønsted og V. Henriques, af Tilhørerne ingen. Cand. med. & chir. Povl Georg Kobierski Bentzon (Lægevidenskabelig Embedseksamen i Juni Juli 1914) forsvarede den 5. Oktober 1922 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Kliniske og eksperimentelle Studier over de obstetriciske Lammelser af plexus brachialis

8 190 Universitetet med særligt Henblik paa Patogenese og orthopædisk Behandling«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne V. Schaldemose og S. A. Gammeltoft, af Tilhorerne Professor Slomann. Mag. art. Carl Nissen Iioos (Magisterkonferens i Tysk i November 1910) forsvarede den 12. Oktober 1922 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Det 18. Aarhundredes tyske Oversættelser af Holbergs Komedier, deres Oprindelse, Karakter og Skæbne«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Vilh. Andersen og Chr. Sarauw, af Tilhorerne Lektor Tb. A. Muller. Cand. theol. & mag. Ferdinand Christian Peter Ohrt (Teologisk Embedseksamen i Juni 1898 og Skoleembedseksamen i Dansk og Historie i Juni 1901) forsvarede den 2. November 1922 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling:»De danske Signeformler mod Vrid og Blod; Tolkning og Forhistorie«. Paa Embeds Vegne opponerede Professor Vilh. Grønbech og Docent Johs. Brøndum-Nielsen, af Tilhørerne Professor Arthur Christensen. Cand. med. & chir. Johannes Tolstrup Fabricius-Møller (Lægevidenskabelig Embedseksamen i Juni Juli 1911) forsvarede den 9. November 1922 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Eksperimentelle Studier over hamiorrhagisk Diathese fremkaldt ved Rontgenstraaler«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne V. Ellermann og Oluf Thomsen, af Tilhorerne Professor K. Faber. Cand. med. & chir. Erik Otto Folkmar (f. Rasmussen) (Lægevidenskabelig Embedseksamen i Juni Juli 1913) forsvarede den 30. November 1922 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Studier over nogle Kulhydraters Skæbne i Organismen særlig undersøgt ved permanent intravenøs Injection?«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne V. Henriques og L. S. Fridericia, af Tilhørerne ingen. Cand. med. & chir. Martin Kristian Kristensen (Lægevidenskabelig Embedseksamen i 1906) forsvarede den 14. December 1922 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Investigations into the occurence and classification of the haemoglobinophilic bacteria«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Oluf Thomsen og V. Bie, af Tilhørerne ingen. Cand. med. & chir. Max Sponholtz Christiansen (Lægevidenskabelig Embedseksamen i Januar Februar 1913) forsvarede den 1. Februar 1923 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Etudes et recherches sur le bacille de la diphterie«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Oluf Thomsen og V. Bie, af Tilhorerne ingen. Cand. med. & chir. Søren Jensen Christensen (Lægevidenskabelig Embedseksamen i Juni Juli 1916) forsvarede den 15. Marts 1923 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Studies on Pneumococcus Types«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Oluf Thomsen og V. Bie, af Tilhørerne ingen. Cand. med. & chir. Olaf Blegvad (Lægevidenskabelig Embedseksamen i Juni Juli 1914) forsvarede den 22. Marts 1923 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Om Xerophthalmien og dens Forekomst i Danmark i Aarene «. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne M. Tscherning og C. E. Bloch, af Tilhorerne Læge M. Hindhede, Professor, Overlæge S. Monrad, Dr. med. H. Ronne og Dr. med. K. K. K. Lundsgaard.

9 Akademiske Grader. 191 Cand. mag. & chir. Otto Ejler Holm (Lægevidenskabelig Embedseksamen i Juni Juli 1912) forsvarede den 23. Marts 1923 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Det gule Maculapigment og dets optiske Betydning«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne M. Tscherning og Fr. C. C. Hansen, af Tilhorerne ingen. Cand. polit. Joseph Davidsohn (Statsvidenskabelig Embedseksamen i Juni 1916) forsvarede den 5. April 1923 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Om Betingelserne og de nærmeste Opgaver for en eksakt Sociologi«, Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne G. N. Starcke og Edgar Rubin, af Tilhorerne Professorerne V. Bentzon, D. Simonsen og L. V. Birck. Cand. med. & chir. FransDjørup (Lægevidenskabelig Embedseksamen i Januar Februar 1916) forsvarede den 19. April 1923 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Antal og Fordeling af Ganglieceller og Arterier i Cervikalpartiet af Menneskets Rygmarv«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne F. E. C. Hansen og Aug. Wimmer, af Tilhørerne ingen. Cand.med. & chir. Karen Marie Hansen (Lægevidenskabelig Embedseksamen i Juni Juli 1914) forsvarede den 1. Maj 1923 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Investigations on the blood sugar in man. Conditions of oscillations, rise and distribution«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne K. Faber og V. Henriques, af Tilhorerne Dr. med. H. C. Hagedorn og Overlæge, Dr. med. F. B. Jacobsen. Cand. med. & chir. Jeppe Ørskov (Lægevidenskabelig Embedseksamen 1917) forsvarede den 3. Maj 1923 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Investigations into the morphology of the Ray Fungi«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Oluf Thomsen og L. Kolderup Rosenvinge, af Tilhørerne ingen. Cand. mag. Niels Møller (Skoleembedseksamen i Dansk, Fransk og Engelsk i Juni 1910) forsvarede den 8. Maj 1923 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Salmesprog og Salmetyper. En psykologisk Undersøgelse af Reformationsaarhundredets Danske Menighedssang til og med Hans Thomissøns Salmebog«. Paa Embeds Vegne opponerede Professor V. Grønbech og Docent Hans Brix, af Tilhørerne Professorerne V. Dahlerup, J. Oscar Andersen, Docent Lorenz Bergmann og Pastor Severinsen. Cand. med. & chir. Axel Hecht Johansen (Lægevidenskabelig Embedseksamen i Januar Februar 1918) forsvarede den 17. Maj 1923 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Classifications of the strains belonging to the Typhoid-Paratyphoid group of bacteria together vvith a demonstration of differences in Avidity«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Oluf Thomsen og V. Bie, af Tilhørerne ingen. Cand. med. & chir. Erik Simon Vollmond (Lægevidenskabelig Embedseksamen i Juni Juli 1916) forsvarede den 21. Juni 1923 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Undersøgelse over Gonokoktyper og Gonokokimmunsera«. Paa Embeds Vegne opponerede Professor Oluf Thomsen og Direktør, Dr. med. Th. Madsen, af Tilhørerne ingen. Cand. med. & chir. Johannes Frandsen (Lægevidenskabelig Embedseksamen i Januar Februar 1917) forsvarede den 25. Juni 1923 sin for

10 192 Universitetet (len medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Undersøgelser over Nyrefunktioner ved kronisk artificiel Nephritis«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Johs. C. Bock og J. Fibiger, af Tilhørerne ingen. Cand. med. & chir., Prosektor i normal Histologi August Christian Jurisch (Lægevidenskabelig Embedseksamen i Juni Juli 1906) forsvarede den 28. Juni 1923 sin for den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Studien iiber die Papillae vallatae beim Menschen«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne F. E. C. Hansen og A. Lendorf, af Tilhorerne ingen. Mag. art. Adolf Franz Emil Stender-Petersen (Magisterkonferens i Slavisk Filologi 1919) forsvarede den 29. Juni 1923 sin for den filosofiske Doktorgrad skrevne Afhandling:»Die Schulkomodien des Paters Franciszek Bohomolic S. J.«Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Vald. Vedel og Holger Pedersen, af Tilhorerne ingen. 3. Anerkendelse af Æresdoktorgrad erhvervet i Udlandet. Ved kgl. Resolution af 3. Februar 1922 tilstodes der Missionær Lars Peter Larsen, der af Universitetet i Lund var udnævnt til Æresdoktor i Teologien de til Graden som Doctor theologiae her i Landet knyttede Rettigheder. (Journ. Nr. 427/1921.) 4. Almindelige Bestemmelser. a. Benyttelse af fremmede Sprog i Doktorafhandlinger. (Journ. No. 234/1920, 183/ /1922, 114/1923.) Under 16. April 1920 tilskrev Formanden for Rask-Orsted Fondet, Professor J. L. Heiberg, Konsistorium saaledes:»bestyrelsen for Rask-Orsted Fondet tillader sig herved at henstille, at Sporgsmaalet om Anvendelse af fremmede Sprog i Afhandlinger for Universitetets Doktorgrader tages op til fornyet Overvejelse. Anledningen til denne Henvendelse er den, at der til Fondet er indkommet 2 Andragender om Understøttelse til Oversættelse af udkomne Doktorafhandlinger til Engelsk og Tysk. I Betragtning af den ringe Udsigt, saadanne Arbejder paa Dansk har til at blive paaagtede i den internationale Videnskab, og af den overordentlige Forøgelse af Trykningsomkostningerne, har Bestyrelsen ment for denne Gang at maatte bevilge Andragenderne; men den vil ikke se sig istand til at vedblive med saadanne Bevillinger, isa*r da det kan forudses, at Andragender af denne Art vil tiltage i Antal.«Foranlediget herved udbad Konsistorium sig under 22. April s. M. en Udtalelse af Fakulteterne. Det teologiske Fakultet udtalte under 21. Maj:»Fakultetet vilde af Hensyn til Universitetets nationale Opgave i og for sig ønske, at den nu gældende Ordning kunde bevares uforandret. Men i Erkendelsen af virkelig foreliggende Vanskeligheder vil Fakultetet ikke for sit Vedkommende stille sig principielt afvisende overfor Tanken om Adgang til at lade Disputatser fremkomme paa fremmede Sprog, for-

11 Akademiske Grader. 193 udsat at det kan ske paa en for Universitetet tilstrækkelig betryggende Maade. Fakultetet anbefaler, at Lærerforsamlingen til Overvejelse heraf nedsætter et Udvalg, hvori alle Fakulteter er repræsenterede.«det rets- og statsvidenskabelige Fakultet udtalte under 22. Maj:»Man kan anbefale, at der aabnes en Adgang til at skrive Disputatser paa fremmede Sprog efter særlig Tilladelse af Fakultetet i hvert enkelt Tilfælde. Det er dog Fakultetets Opfattelse, at der for dets eget Vedkommende kun sjældnere vil være Anledning til at give en saadan Tilladelse.«Det lægevidenskabelige Fakultet meddelte under 4. Maj,»at Fakultetet ikke paa det nuværende Standpunkt har ment at kunne tage Stilling til Sagen.«Det filosofiske Fakultet henstillede under 26. Maj,»at den almindelige Lærerforsamling nedsætter et Udvalg, hvori alle Fakulteter er repræsenterede, til at udarbejde et Forslag til Regler om, under hvilke Betingelser det kan tillades en Doktorand at anvende fremmed Sprog i sin Doktorafhandling.«Det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet udtalte under 15. Maj:»En endelig Afgørelse af dette Spørgsmaal kan næppe træffes uden at overveje Betimeligheden af en Revision af de nugældende Bestemmelser for Erhvervelsen af Doktorgraden. Fakultetet skal derfor henstille til Konsistorium at nedsætte et Udvalg til Behandling af Sagen, før den henvises til Lærerforsamlingen.«Sagen blev drøftet paa den akademiske Lærerforsamlings Møde den 27. Maj, og der nedsattes et Udvalg, bestaaende af 2 Medlemmer af det teologiske, det filosofiske og det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet og 1 Medlem af det rets- og statsvidenskabelige og det lægevidenskabelige Fakultet. Det teologiske Fakultet valgte ProfessorerneAmmundsen og Torm, det rets- og statsvidenskabelige Professor H. Westergaard, det lægevidenskabelige Professor Fibiger, det filosofiske Professorerne Dahlerup og Drachmann og det matematisk-naturvidenskabelige Professorerne Biilmann og Kolderup Rosenvinge. Den 16. December 1920 vedtog den akademiske Lærerforsamling følgende: Forslag til Anordning om Sproget i Afhandlinger for Doktorgraden ved Københavns Universitet. Afhandlinger for Doktorgraden skal i Almindelighed være affattede paa Dansk, men kan ledsages af et Resumé paa et fremmed Hovedsprog. Hvor særlige Forhold gør sig gældende, saaledes naar Hensynet til Emnet eller Læserkredsen taler derfor, eller naar Doktoranden godtgør, at han ved at offentliggøre Afhandlingen paa et fremmed Sprog kan opnaa en væsentlig økonomisk Lettelse, skal der dog af Konsistorium efter Indstilling af det paagældende Fakultet kunne gives Tilladelse til Anvendelse af et fremmed Sprog, sædvanlig dog kun Engelsk, Fransk eller Tysk. Meddeles der saadan Tilladelse, kan Fakultetet kræve en Erklæring fra en Sagkyndig om, at Sproget er tilfredsstillende. Afhandlingen skal ledsages af et dansk Resumé. Universitetets Aarbog. 25

12 194 Universitetet Bemærkninger til foranstaaende Forslag. Ifølge kgl. Anordning af 10. Maj a, jfr. 3 (Kirke- og Undervisningsministeriets Bekendtgørelse af 19. s. M.) skal Afhandlinger til Erhvervelse af Doktorgraden skrives enten paa Dansk eller Latin; den sidstnævnte Adgang har i nyere Tid kun yderst sjældent været benyttet, og Afhandlinger for Doktorgraden er saaledes saa godt som undtagelsesfrit kommet paa Dansk. Ved det foreliggende Forslag er del ikke Meningen at gøre nogen principiel Ændring i denne Ordning, men ogsaa herefter skal Doktorafhandlinger almindeligvis være affattede paa Dansk; det er dog udtrykkelig sagt, at de kan ledsages af et Resumé paa et fremmed Hovedsprog, hvad der for det internationale videnskabelige Samkvem vil kunne have sin Betydning. Men hvor særlige Forhold gør sig gældende, skal der kunne ske Afvigelse fra denne Ordning. Som saadanne Forhold nævnes det, at Emnet gor Afvigelsen naturlig, idet det er af mere international Karakter eller angaar et Forhold fra et bestemt fremmed Sprogomraade, eller hvad der sædvanlig vil staa i Forbindelse hermed Læserkredsen her i Landet kan antages at ville blive meget begrænset. Hertil kommer endvidere i vor Tid med de stadig stigende Trykningsudgifter et økonomisk Hensyn, hvorpaa ogsaa Bestyrelsen for Rask- Orsted Fondet har henledet Universitetets Opmærksomhed i Anledning af flere Andragender, der er indkommet til det om Understøttelse til Oversættelse af udkomne Doktorafhandlinger til et fremmed Hovedsprog. Det viser sig ogsaa ikke saa sjældent, at Doktorander har Lejlighed til at faa deres Afhandling optaget i et fremmed Tidsskrift eller til at lade den komme i en international Serie, og man maa i saadanne Tilfælde finde det urimeligt, at de forst skal bekoste Udgivelsen paa Dansk. Hvad den foreslaaede na>rmere Ordning angaar, skal endnu fremhæves, at der sædvanlig kun vil blive Tale om Anvendelse af et af de tre Hovedsprog, Engelsk, Fransk eller Tysk, men at det dog undtagelsesvis vil kunne tillades at anvende et andet Sprog, f. Eks. efter Omstændighederne ogsaa Latin. For at sikre en vis Ensartethed ved Meddelelsen af saadanne Tilladelser er Afgørelsen henlagt til Konsistorium efter Indstilling af det paagældende Fakultet. Nærer Fakultetet Tvivl, om Sproget er tilfredsstillende, kan det forlange en betryggende Erklæring derom af en Sagkyndig. Naar det endelig foreskrives, at de Afhandlinger, der kommer i et fremmed Sprog, skal ledsages af et dansk Resumé, skyldes dette dels Hensynet til de danske Læsere, der maatte interessere sig for Emnet, men ikke besidder tilstrækkelige Sprogkundskaber til at kunne læse Afhandlingen paa det fremmede Sprog, dels et vist Hensyn til indviklingen af dansk videnskabelig Terminologi. I Henhold hertil udkom kgl. Anordning af 21. Januar 1921 om Sproget ved Afhandlinger for Doktorgraden ved Kobenhavns Universitet. Anordning om Sproget i Afhandlinger for Doktorgraden ved Københavns Universitet. Afhandlinger for Doktorgraden skal i Almindelighed va>re affattede paa Dansk, men kan ledsages af et Resumé paa et fremmed Hovedsprog. Hvor særlige Forhold gør sig gældende, saaledes naar Hensynet til Emnet eller Læserkredsen taler derfor, eller naar Doktoranden godtgør, at han

13 Akademiske Grader. 195 ved at offentliggøre Afhandlingen paa et fremmed Sprog kan opnaa en væsentlig økonomisk Lettelse, skal der dog af Konsistorium efter Indstilling af det paagældende Fakultet kunne gives Tilladelse til Anvendelse af et fremmed Sprog, sædvanlig dog kun Engelsk, Fransk eller Tysk. Meddeles der saadan Tilladelse, kan Fakultetet kræve en Erklæring fra en sagkyndig om, at Sproget er tilfredsstillende. Afhandlingen skal ledsages af et dansk Resumé. b. Regler angaaende Fordelingen af Doktordisputatser. (fastsat af Konsistorium 12. September 1921). Enhver Universitetslærer vil uden særlig Anmodning derom faa tilsendt et Eksemplar af de Disputatser, der horer til hans Fakultet; forhenværende Universitetslærere vil ligeledes faa tilsendt et Eksemplar af saadanne Disputatser, naar de fremsætter Anmodning derom. Af andre Disputatser kan nuværende eller forhenværende Universitetslærere uden Betaling faa udleveret et Eksemplar ifølge særlig Anmodning. Ret til ifølge særlig Anmodning at faa udleveret et Eksemplar af Disputatser tilkommer ligeledes Universitetets Kvæstor og Universitetsinspektoren. Videnskabelige Assistenter ved Universitetet har Ret til ifølge særlig Anmodning uden Betaling at faa et Eksemplar udleveret af Disputatser, der hører til deres Faggruppe, af andre Disputatser mod en Betaling, der bestemmes efter Fremstillingsomkostningerne (d. v. s. Betaling for Papir, Hæftning og den særlige Trykningsudgift for disse Eksemplarer). Enhver Studerende ved Universitetet kan til sit personlige Brug faa et Eksemplar udleveret af alle Disputatser for en Betaling, der bestemmes efter Fremstillingsomkostningerne. Naar en Disputats er antaget, skal det meddeles alle Universitetslærere, Institutbestyrere og de faglige Studenterraad, for at de indenfor en fastsat Frist kan opgive, hvor mange Eksemplarer der ønskes. løvrigt gælder med Hensyn til Fordelingen de nedennævnte Regler: Liste over de Eksemplarer, som Doktoranderne er forpligtede til uden særlig Rekvisition at levere Universitetet af deres Disputatser. A. Fælles Forpligtelser for alle Doktorander. Undervisningsministeriet 3 Eksplr. Rigsdagens Bogsamling 1 Universitetsbiblioteket til Bytteforbindelser 110 Studerende paa Regensen 1 Studenterforeningen (og dens nordiske Forbindelser)... 7 Studenterforbundet 1 Krav, hvis Berettigelse Dekanus godkender 10 lait B. Særlige Forpligtelser ved de enkelte Fakulteter. a. Ved det teologiske Fakultet. 133 Eksplr. Til Lærere under Fakultetet 9 Eksplr. teologiske Doktorer, der anmoder om et Eksemplar.. 10 Teologisk Laboratorium 1 lait 20 Eksplr.

14 196 Universitetet b. Ved det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. I. Juridiske Disputatser. Til Lærere under Fakultetet 18 Eksplr. juridiske Doktorer, der anmoder om et Eksemplar 10 juridisk Laboratorium 1 Højesterets Bibliotek 1 lait II. Statsvidenskabelige Disputatser. 30 Eksplr. Til Lærere under Fakultetet 18 Eksplr. statsvidenskal>elige Doktorer, der anmoder om et Ekspl. 5 statistisk Laboratorium 1 det statistiske Departements Bibliotek 1 Kommunens statistiske Kontor 1 lait c. Ved det lægevidenskabelige Fakultet. 26 Eksplr. 1. Til Lærere under Fakultetet 25 Eksplr. medicinske Doktorer, som anmoder om et Eksemplar, dog kun indenfor en af følgende 3 Faggr upper: a.normal og patologisk Anatomi og Fysiologi, b. indre Medicin (herunder Dermatologi og Venerologi), c. Kirurgi (herunder Obstetrik). Tvivlssporgsmaal om, til hvilken Gruppe en Disputats skal henfores, afgøres af Dekanus 10 det fysiologiske Laboratorium, det normal-anatomiske Museum, det patologisk-anatomiske Institut, det farmakologiske Institut, Institutet for almindelig Patologi, det retsmedicinske Institut, det hygiejniske Institut, den dermatologiske Samling, det psykiatriske Laboratorium og det medicinsk-historiske Museum Lærere ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (Professorerne i Fysiologi, patologisk Anatomi samt de to ældste kliniske Lærere) 5 Landbohøjskolens Serumlaboratorium 1 Seruminstitutets Bibliotek 1 Rigshospitalets Bibliotek 1 Medicinsk Selskab, Medicinsk Forening, Medicinsk Læsestue i Aarhus og Medicinsk Læseforening i Odense 4 International Catalogue 1 lait 58 Eksplr. d. Ved det filosofiske Fakultet. Til Lærere under Fakultetet Doktorer, der anmoder om et Eksemplar, dog kun indenfor en af følgende 3 Faggrupper: a. den filosofiske Faggruppe, b. den sproglige Faggruppe, c. den historiske Eksplr.

15 Akademiske Grader. 197 Faggruppe. Tvivlsspørgsmaal om, til hvilken Gruppe en Disputats skal henføres, afgøres af Dekanus 10 det filologisk-historiske Laboratorium 1 det psykofysiske Laboratorium (kun filosofiske) 1 lait e. Ved det matematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Mat.-fys.- kem. Eksplr. 50 Eksplr. Naturhist. geogr. Eksplr. 1. Til Lærere under Fakultetet 23 Eksplr. 23 Eksplr. Doktorer, der anmoder om et Eksemplar, dog kun indenfor en af følgende 2 Faggrupper: a. den matematisk-fysisk-kemiske Faggruppe, b. den naturhistoriskgeografiske Faggruppe. Tvivlsspørgsmaal om, til hvilken Gruppe en Disputats skal henføres, afgøres af Dekanus 10 5 Inspektorer ved Zoologisk Museum (kun zoologiske) 2 Botanisk Haves Bibliotek (kun botaniske) 1 Observatoriets Bibliotek 1 Ferskvandsbiologisk Laboratorium 1 Kemisk Laboratorium 1 Fysisk Samling 1 Zoologisk Museums Bibliotek (kun zoologiske) 1 Mineralogisk Museums Bibliotek (kun mineralogisk-geologiske) 1 det histologisk-embryologiske Laboratorium 1 det geografiske Laboratorium 1 det matematiske Laboratorium 1 det dyrefysiologiske Laboratorium 1 det forsikringsmatematiske Laboratorium 1 det gymnastikteoretiske Laboratorium.. 1 Institutet for teoretisk Fysik 1 2. Til Polyteknisk Læreanstalts Bibliotek og til Lærerne ved denne ifølge særlig Anmodning 5 Farmaceutisk Læreanstalts Bibliotek..1 1 Landbohøjskolens Bibliotek 1 1 Danmarks geologiske Undersøgelsers Bibliotek (kun mineralogisk-geologiske).. 1 Gradmaalingen 1 Meteorologisk Institut 1 Carlsberg Laboratoriets Bibliotek 1 1 International Catalogue 1 1 lait 50 Eksplr. 43 Eksplr.