VII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter.

Transkript

1 VII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. a. Universitetsbiblioteket. 1. Bibliotekskommissionens Betænkning. Under 11. Oktober 1924 tilskrev Undervisningsministeriet Konsistorium saaledes:»undervisningsministeriet har besluttet at nedsætte et Udvalg til Overvejelse af forskellige Spørgsmaal vedrørende Statens Biblioteksvæsen. Udvalgets Opgave skulde i første Række være rettet paa at fastlægge Retningslinierne for de 3 videnskabelige Statsbiblioteker: Det kongelige Bibliotek, Universitetsbiblioteket og Statsbiblioteket i Aarhus, dels i Forholdet mellem disse Biblioteker indbyrdes, dels i Forhold til paa den ene Side Folkebibliotekerne og paa den anden Side de forskellige Special- og Fagbiblioteker, Laboratoriebiblioteker ved Universitetsinstitutterne o. s. v. I Forbindelse med Spørgsmaalet om Specialisering ønskes overvejet Spørgsmaalene om Samarbejde ved Anskaffelser, Pligtaflevering og Rekvisition, Anvendelse af Dubletter, Avisafleveringen og Kassation. Men Ministeriet vil dernæst have Udvalget bemyndiget til at overveje og fremsætte Udtalelser og Forslag med Hensyn til alle saadanne i Forbindelse med Hovedpunktet staaende Spørgsmaal, som Udvalget under sine Undersøgelser maatte finde Anledning til at komme ind paa.«i dette Udvalg havde Ministeriet anmodet Universitetets for Universitetsaaret fungerende Administrator, Professor Poul Johs. Jørgensen om at indtræde. Under 30. Novbr afgav dette Udvalg sin Betænkning (trykt 1927 som»betænkning vedrørende Statens Biblioteksvæsen afgiven af det af Undervisningsministeriet under 11. Okt nedsatte Udvalg«, med Tillæg og Bilag 247 Sider) og under 2. Februar 1927 tilskrev Ministeriet Konsistorium saaledes:»ved hoslagt at fremsende et Eksemplar af Betænkning vedrørende Statens Biblioteksvæsen afgiven af det af Undervisningsministeriet under 11. Oktober 1924 nedsatte Udvalg skal man herved anmode D'Herrer Rektor og Professorer om at ville fremkomme med en Udtalelse forsaavidt angaar de Afsnit i Betænkningen, der særlig berører Universitetet og dettes Institutioner og Interesser, hvorved man skal fremhæve under Afsnit 111 Universitetsbibliotekets Forhold til den udenlandske Litteratur (Fagdelingen mellem det kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket), under Afsnit IV Universitetsbibliotekets For

2 124 Universitetet hold til den indenlandske Litteratur, Afsnit V Fagbibliotekerne, Afsnit IX Organisation og Administration.«Ministeriet tilføjede derhos, at man vilde sætte Pris paa snarest belejligt at modtage Konsistoriums Udtalelser om de under Afsnit IV behandlede Spørgsmaal om en Ændring af de bestaaende Regler om Pligtaflevering af Hensyn til Fremsættelsen af Lovforslag om Spørgsmaalet. Herefter tilskrev Konsistorium under 19. Februar 1927 Ministeriet, at man til at forberede Afgivelsen af den af Ministeriet begærede Udtalelse havde nedsat et Udvalg, idet man dog samtidig angaaende Spørgsmaalet om Pligtaflevering udtalte, at Konsistorium intet havde at erindre mod den i Betænkningen foreslaaede Rekvisitions-Ordning for Universitetsbiblioteket, idet man dog forudsatte, at den nærmere Gennemførelse af denne Ordning skete efter Forhandling med Universitetet. Efterat det Udvalg der som nævnt blev nedsat til at forberede Afgivelsen af Konsistoriums Udtalelser i Anledning af Betænkningen, og som foruden Rektor og Administrator kom til at bestaa af Professorerne Dr. Fr. Torm, Poul Johs. Jørgensen, Dr. S. A. Gammeltoft, Dr. Kr. Sandfeld og Dr. C. Hansen Ostenfeld, havde udarbejdet et Udkast til Svar, som blev vedtaget i Konsistorium Møde den 1. Juli 1928, tilskrev Konsistorium under 4. Juli Ministeriet saaledes:»sorfi Forholdene har udviklet sig, mener Konsistorium ikke at burde modsætte sig den i Betænkningen S. 172 foreslaaede Løsning af den administrative Forbindelse mellem Universitetsbiblioteket og Universitetet. Men en absolut Forudsætning herfor maa det paa den anden Side være, at de reale Interesser, som hidtil har fundet Udtryk i denne Forbindelse, stadig fuldt ud varetages. Den S. 26 ff. foreslaaede gennemførte Adskillelse af Fagene for den udenlandske Litteraturs Vedkommende, saaledes at det kgl. Bibliotek overtager de humanistiske Fag og Universitetsbiblioteket Medicinen, Matematikken og Naturvidenskaben, mener man ligeledes at kunne gaa med til. Men til Afhjælpning af de Ulemper, som denne Adskillelse i visse Retninger vil frembyde, maa man lægge megen Vægt paa Oprettelsen af den S. 22 ff. omtalte humanistiske Samling paa Universitetsbiblioteket, idet man forudsætter, at denne, uden for fast Afgrænsning med Hensyn til Arten og Karakteren af de Værker, der anskaffes, indrettes saaledes, at den i videst muligt Omfang kan imødekomme Trangen indenfor de enkelte Fag. Hvad særlig angaar Ordningen af den danske Samling paa Universitetsbiblioteket, som den er skitseret i Betænkningen S , har Konsistorium allerede i sin Skrivelse af 19. Februar d. A. til Ministeriet udtalt, at det intet vil have at erindre mod den i Betænkningen foreslaaede Rekvisitions-Ordning, men dog forudsætter, at den nærmere Gennemførelse af denne Ordning sker efter Forhandling med Universi

3 Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 125 tetet. Man skal dog allerede nu udtale, at man i det hele kan tiltræde de opstillede Principper for Afgrænsningen af den danske Samling. De i Udvalgsbetænkningen S fremsatte Betragtninger angaaende Forholdet mellem de to videnskabelige Hovedbiblioteker og de særlige Institut- og Laboratoriebiblioteker kan man i det hele tiltræde, ogsaa for saa vidt angaar det deri udtalte Ønske om et nærmere Samarbejde mellem Hoved- og Specialbibliotekerne, dog saaledes at de enkelte Institut- og Laboratoriebestyreres Frihed til at raade for Anskaffelserne bevares ubeskaaret. Ligeledes slutter Konsistorium sig til Tanken om for de botaniske Fags Vedkommende at gøre Botanisk Haves Bibliotek til Hovedbiblioteket. Men man finder at maatte henlede Opmærksomheden paa, at det dertil ikke blot, som allerede fremhævet i Betænkningen (S. 140), vil være nødvendigt væsentligt at forøge Bibliotekets nuværende Annuum til Køb og Indbinding, men at ogsaa Bibliotekets Udvidelse og den forlængede Aabningstid gør det nødvendigt at fritage Bibliotekaren for hans nuværende Virksomhed som videnskabelig Assistent, saa at han bliver i Stand til helt at vie sig til Biblioteksgerningen, ligesom den overmaade stærke Pladsmangel, hvorunder Biblioteket, som omtalt i Betænkningen (S. 207), allerede nu lider, under den nye Ordning vil blive endnu mere følelig, og gøre en betydelig Udvidelse af Lokalerne paatrængende nødvendig. Et Hovedpunkt for Universitetet maa det, som allerede ovenfor berørt, være, at de Fortrinsrettigheder, der hidtil har været sikret dets Lærere og Studerende i Forhold til Universitetsbiblioteket (og for saa vidt den udenlandske Retsvidenskab angaar, siden dennes Overflytning til det kgl. Bibliotek ogsaa i Forhold til dette) til Trods for Universitetsbibliotekets Adskillelse fra Universitetet og visse Fags Henlæggelse til det kgl. Bibliotek ubeskaaret bevares. I saa Henseende finder man dog i det hele de i Betænkningen S udviklede Synspunkter tilfredsstillende, idet man navnlig lægger Vægt paa, at et umiddelbart Samarbejde med Fakulteterne og dets Lærere ved Bøgernes Anskaffelse opretholdes. Hvad angaar nogle andre Spørgsmaal, der særlig fremkaldes ved Ophævelsen af den administrative Forbindelse mellem Universitetet og dets Bibliotek, skal man tillade sig at bemæke: Man kan i det hele tiltræde de i Betænkningen S indeholdte Bemærkninger om Universitetsbibliotekets Legater, hvorefter der alene kan blive Spørgsmaal, om den nye Biblioteksordning bør medføre visse Fundatsændringer med Hensyn til Eibeschiitz' Legat og muligvis Qrev Moltkes Legat. Endvidere vil Universitetsbibliotekets forandrede Stilling fremkalde Spørgsmaal om Ejendomsforholdet til visse Malerier og andre Genstande, der i Aarenes Løb maatte være skænket Biblioteket i dets Egenskab netop af Universitetsbibliotek, og herom bør der da optages Forhandling mellem Biblioteket og Universitetet.

4 126 Universitetet Konsistorium finder, i livert Fald for Tiden, ikke Anledning til at ønske nogen Forandring i den Ordning, hvorefter det fra Bygningens Opførelse dertil særlig bestemte Lokale i Universitetsbiblioteket stadig tjener til Arkiv for Universitetet, og en af Bibliotekets Tjenestemænd medvirker ved Arkivets Ordning og Pasning. Angaaende den Arnamagnæanske Samling har man fra Kommissionen, der bestyrer denne, indhentet den vedlagte Erklæring, hvortil man ganske kan slutte sig. Herefter er og forbliver den Arnamagnæanske Stiftelse Universitetets Ejendom, men den bliver indtil videre beroende paa Universitetsbiblioteket, paa samme Maade som hidtil, indtil der med Universitetets og Kommissionens Billigelse sker en Forandring af Forholdet. Man gaar herved ud fra, at der ved Sammensætningen af Universitetsbibliotekets humanistiske Haandbibliotek vil blive taget et passende Hensyn til de Krav, som Studiet ved den Arnamagnæanske Samling medfører. Hvad endelig det i Betænkningen S. 168 omhandlede»fællesraad«angaar, kan Konsistorium ligeledes tiltræde Tanken herom. Naar det om dette Raad udtales, at Fag- og Laboratoriebibliotekerne bør være repræsenterede i det, gaar man ud fra, at der herved ogsaa er tænkt paa Universitets-Institut- og Laboratoriebiblioteker.«Under 21. Juli 1927 tilstillede Ministeriet Konsistorium et Eksemplar af»lov om pligtig Aflevering af Tryksager til offentlige Biblioteker«af 1. Juli 1927 samt en sig dertil sluttende ministeriel Bekendtgørelse af'15. s. M. angaaende Gennemførelse af Lov af 1. Juli 1927 om pligtig Aflevering af Tryksager til offentlige Biblioteker. 2. Andre Sager. Ved Undervisningsministeriets Resolution af 8. April 1927 bifaldtes det, at et af den franske Maler J. B. Perronneau malet Portræt af Frederik Hansen de Liliendahl blev overladt til Statens Museum for Kunst. (J. Nr. 11 a/27). Biblioteket udgav i Foraaret 1927»Meddelelser om Virksomheden«fra 1. Okt til 30. Marts 1927 tillige indeholdende en Afhandling af Bibliotekar J. C. Kali:»Nogle statistiske Undersøgelser over Universitetsbibliotekets Benyttelse«. Til disse Meddelelser, som fremtidig agtes fortsat, henvises angaaende yderligere Oplysning om Biblioteket. Om et Biblioteket tilfaldet Legat, se nedenfor S Universitetets Arkiv. Tillæg A., Sp og samt Tillæg B., Sp fornyedes den i en længere Aarrække givne Bevilling til Restaurering og Registrering af Universitetets Arkiv for 5 Aar, nemlig dels under Universitetets Udgiftspost a. 6. a. Honorarer til Tjenestemænd med 700 Kr. -f midlertidigt Tillæg som Honorar til Universitetets Arkivar, Bibliotekar Victor Petersen for Arbejde med Restaureringen og Regi-

5 Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 127 streringen og dels under Universitetets Udgiftspost b. 1. Biblioteket med 270 Kr. til Materialer vedrørende Restaureringen. (J. Nr. 11 j/25). b. De lægevidenskabelige Instituter. 1. Farmakologisk Institut. Under 21. Februar 1927 meddelte Konsistorium Mekaniker Hellmuth F. V. Andersen fast Ansættelse i Stillingen som Betjent ved Institutet fra den 1. Januar 1927 at regne. (J. Nr. 168bc,/25). 2. Retsmedicinsk Institut. Paa Tillægsbevillingsloven for , jfr. Rigsdagstidende for , Tillæg B., Sp bevilgedes et Beløb af 3540 Kr. til Dækning af Institutets forøgede Driftsudgifter i Finansaaret (J. Nr. 168 b/26). Tillæg A., Sp og Tillæg B., Sp forhøjedes Institutets Annuum til 8000 Kr. af Hensyn til forøgede Driftsudgifter, navnlig af Hensyn til Driften af»la morgue«. Under 4. December 1926 indsendte Bestyreren af Institutet, Professor, Dr. med. K. Sand følgende Skrivelse til det lægevidenskabelige Fakultet:»Jeg skal herved tillade mig at foreslaa, at der for Institutets 2 videnskabelige Assistenter fremtidigt indføres Benævnelsen Prosektor. Som Motivering herfor skal jeg kort anføre følgende Punkter: 1. Naar Institutets Assistenter ikke allerede fra dettes Oprettelse har været betegnet som Prosektorer, er Forklaringen antagelig den ganske simple, at Institutets Obduktionsvirksomhed dengang var minimal (ca. 10 Obduktioner i det første Aar), og at man formentlig har antaget, at Institutets Viksomhed væsentligst vilde faa et Laboratoriepræg. Dette Forhold har som bekendt i de forløbne 16 Aar ændret sig totalt, hvorom jeg skal henvise til vedlagte Afhandling:»J. Fog: Retsmedicinsk Institut gennem 15 Aar«, Ugeskrift for Læger, idet jeg til Illustration af det foreliggende Punkt blot skal anføre, at Antallet af Institutets Obduktioner i Aaret 1925 var steget til Alene af det under Punkt 1 anførte vil det tilstrækkeligt fremgaa, at Institutets Assistenters Arbejde i Hovedsagen er Prosektorvirksomhed; det behøver ikke yderligere Forklaring, at denne Virksomhed i det væsentlige er analog med de tilsvarende Stillinger ved f. Eks. Universitetets og Landbohøjskolens patologisk-anatomiske Instituter, med hvilke det i denne Forbindelse vil være ganske naturligt at anstille Sammenligning. 3. Til de under Punkt 1 og 2 fremsatte Motiveringer kommer yderligere følgende: Som bekendt leder Institutets Assistenter som

6 128 Universitetet særlig udsendte sagkyndige paa mine Vegne de legale Obduktioner i Provinserne (indtil Lillebælt). Ikke mindst i denne Funktion har overfor de forskellige Myndigheder Benævnelsen Assistent ofte været misvisende. Benævnelsen Prosektor vil derimod fuldstændig dække den paagældende Funktion og til Orientering for Jurisdiktionerne være den rette Benævnelse for dens Udøvere. Forslagets Gennemførelse behøver formentlig ikke at medføre nogen Ændring med Hensyn til Lønningerne af de paagældende Stillinger.«Efter at dette Forslag med Fakultetets og Konsistoriums Tilslutning var indsendt til Ministeriet, meddelte dette under 25. Maj at man under Forudsætning af, at Forandringen ikke medførte Konsekvenser med Hensyn til Lønningsændring og arbejdsmæssig Stilling kunde bifalde den ansøgte Forandring i Benævnelsen af de paagældende Assistenter og at man i Overensstemmelse hermed paa Normeringsloven for (Rigsdagstidende for , Tillæg A., Sp. 4366) havde gennemført den nødvendige Ændring af Tjenestemandslovens 960, for saa vidt angik den paa Normeringsloven nonnerede Assistentstilling ved Institutet, medens Benævnelsen for den honorarlønnede Assistents Vedkommende vilde blive optaget paa Forslaget til Finansloven for (J. Nr. 168 d/27). Som et Led i Undervisningen paa to Kursus for Politimestre paa Statens Politiskole i Tiden Januar og 31. Januar 12. Februar 1927 afholdtes paa Institutet Forelæsninger og Demonstrationer for Politimestrene af Institutets Bestyrer i Forbindelse med Assistenterne. (J. Nr. 359/26). I Anledning af et af Retslægeraadet derom stillet Forslag bifaldt Undervisningsministeriet under 29. Juni 1927, at visse Undersøgelser vedrørende Blodprøver henlagdes til retsmedicinsk Institut, saaledes, at der som Vederlag for Undersøgelserne til Institutet betaltes 15 Kr. som Grundtakst, stigende med 5 Kr. for hver Blodprøve, der overskrider de til Grundtaksten svarende 3 Prøver. (J. Nr. 158 b/27). Under 30. November 1926 blev Betjent ved Institutet L. P. Madsen efter indhentet Bemyndigelse fra Undervisningsministeriet opsagt fra sin Stilling fra den 28. Februar 1927 at regne; der blev efter Omstændighederne tillagt Betjent Madsen en Pension paa Halvdelen af den, der vilde tilkomme ham efter Tjenestemandslovens almindelige Regler samt Tillæg i Forhold til denne Halvdel. (J. Nr. 168 a/26). Under 19. Februar 1927 ansattes fast Arbejdsmand ved Bispebjærg Hospital Rudolf Johannes Nielsen som Laboratoriebetjent ved Institutet foreløbig paa Prøve i 1 Aar fra den 1. Marts 1927 at regne (J. Nr. 168 e/26). Paa Finansloven for jfr. Rigsdagstidende for , Tillæg A., Sp og , optoges under Universitetets Udgiftspost i 3 Hovedistandsættelser, et Beløb af 5000 Kr. til Ombyg

7 Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 129 ning af nogle Lokaler i Institutet til Brug for Retslægeraadet. (J. Nr. 282 c/25). Paa Tillægsbevillingensloven for , jfr. Rigsdagstidende for , Tillæg B., Sp optoges et Beløb af 1160 Kr. til Istandsættelse af den ene af Institutets Tjenesteboliger for Betjente. (J. Nr. 158 a/27). 3. Patologisk-anatomisk Institut. a. Oprettelse af et Lektorat ved Institutet i patologisk Histologi for Prosektor, Dr. med. Poul Møller. (J. Nr. 321/25). Under 30. September 1925 indgav Institutets Bestyrer, Professor, Dr. med. Johannes Fibiger følgende Andragende:»Undertegnede Bestyrer af Universitetets patologisk-anatomiske Institut, Professor J. Fibiger, tillader sig herved at andrage om, at den ved Institutet fast ansatte Prosektor, Dr. med. Poul Møller udnævnes til Lektor i patologisk Histologi. Til Begrundelse af dette Andragende skal først i al Almindelighed fremhæves, at Dr. med. Poul Møller, hvis videnskabelige Arbejder og Kvalifikationer i det hele maa betragtes som velkendte ved hans ærefulde Deltagelse i Maj d. A. i Konkurrencen om Professoratet i Retsmedicin, i Kraft af hele sin Position,som patologisk Anatom, sit overordentlig omfattende Kendskab til patologisk Histologi og sin 7-aarige udmærkede Tjeneste som Prosektor ved patologisk-anatomisk Institut og Deltagelse i Undervisningen af de Studerende maa anses for fuldtud kvalificeret til at overtage en Lektorpost. Men hertil kommer, at en saadan Stillings Oprettelse maa anses for velbegrundet og en nødvendig Følge af, at Undervisningen i patologisk Histologi efter min Opfattelse i høj Grad tiltrænger en Udvidelse, for saa vidt som det maa betragtes som paakrævet, at der gives Læger og yngre Kandidater Lejlighed til at gennemgaa rationel Uddannelse i patologisk Histologi. Herom skal oplyses følgende: Kursus i patologisk Histologi, der udgør en uundværlig Del af Undervisningen i patologisk Anatomi af lægevidenskabelige Studerende, har ved Københavns Universitet i en lang Aarrrække, for ikke i for vidt Omfang at optage de Studerendes Tid, maattet begrænses til kun at beslaglægge 2 Timer ugentlig i et enkelt Semester. Det siger sig selv, at der i dette korte Tidsrum kun kan bibringes de Studerende det allernødvendigste Kendskab til de allermest typiske patologisk-histologiske Forandringer, der forekommer i Organerne ved de almindeligst forekommende Sygdomme, samt et elementært Begreb om Bygningen af Kræft og andre Svulster. Om nogen Uddannelse, der sætter dem i Stand til selvstændigt og med Sikkerhed at bedømme patologisk-histologiske Forandringers eller Svulsters Natur, kan der fornuftigvis ikke være Tale. Ej heller tillader den til disse Kurser disponible Tid at give Studenterne Uddannelse i den komplicerede Hærdnings- og Farveteknik, der Universitetets Aarbog. 17

8 130 Universitetet anvendes ved patologisk-histologiske Arbejder. For overhovedet at kunne gennemføres i ovennævnte Tidsrum iværksættes Undervisningen ved fuldt færdige og monterede mikroskopiske Præparater. Denne nødvendige Begrænsning af Kurserne kan dog ikke betragtes som en Mangel ved Undervisningen af Studenterne, til hvem der ved lægevidenskabelig Embedseksamen naturligvis ikke bør stilles Krav om Kundskaber af den her omhandlede Art. Derimod bliver Mangel paa videregaaende histologiske Kundskaber og Færdighed i histologisk Teknik i høj Grad følelig for et ikke ringe Antal Kandidater, naar disse efter fuldendt Eksamen ønsker at beskæftige sig med patologisk-histologiske Undersøgelser, enten for at udføre videnskabelige Arbejder, eller fordi de tilstræber at blive ansatte paa Hospitaler eller Sygehuse, hvor der ønskes, at de tjenstgørende Læger kan medvirke ved eller paatage sig histologisk Undersøgelse af de ved Operation eller Obduktion fjernede Dele af syge Organer. Særlig stor Betydning har selvfølgelig Færdighed i saadanne Undersøgelser som Kvalifikation for Læger, der søger Ansættelse som kliniske Assistenter ved kirurgiske Servicer, som Prosektorer eller som Assistenter hos Prosektorerne ved de store Hospitaler. For at opnaa Ansættelse i saadanne Stillinger maa Uddannelse i patologisk Histologi betragtes som en nødvendig Fordring. At tilvejebringe Mulighed for at skaffe Kandidater og yngre Læger en saadafi Uddannelse er af overordentlig Betydning, Opfattelsen af patologisk-histologiske Undersøgelsers Nødvendighed og Uundværlighed ved Diagnosen af talrige, særligt kirurgiske Sygdomme, af Kræft og andre Svulsters Natur er i den nyere Tid trængt almindeligt igennem, og det er ikke alene paa store københavnske Hospitaler, at man ofte føler Vanskeligheden ved at finde yngre Læger, der ved patologisk-histologisk Uddannelse er skikkede til Udførelse af Undersøgelser som de ovennævnte. I hvilken Grad dette er Tilfældet, belyses af, at der i en Aarrække fra yngre Læger er tilgaaet patologisk-anatomisk Institut talrige Anmodninger om Tilladelse til at arbejde paa Institutet for her at lære patologisk Histologi og faa Lejlighed til at supplere den ved Studenterundervisningen modtagne elementære Uddannelse med en videregaaende. Ogsaa fra ældre Studerende er indløbet saadanne Anmodninger. I Erkendelse af den overordentlige Betydning for Hospitaler og Sygehuse og dermed for Sygebehandlingen over hele Landet, der maa tilskrives Muligheden for at kunne skaffe saa mange yngre Læger som muligt den her omhandlede Uddannelse, har jeg i videst muligt Omfang søgt at efterkomme Anmodninger af ovennævnte Art, ved at give 1 2 Læger ad Gangen Lejlighed til som frivillige Assistenter at deltage i det daglige Arbejde paa Institutet og saaledes til i Løbet af 3 4 Maaneder eller længere Tid at erhverve sig saa megen Færdighed i patologisk histologisk Undersøgelse og Teknik, som liden tillader.

9 Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 131 Naar flere melder sig, maa de da vente, til der bliver Plads, og opføres i saa Fald paa en Ekspectanceliste. Fra sidste Halvdel af 1921 og indtil nu har 47 unge Læger og yngre Studerende ønsket videregaaende Uddannelse af den her omhandlede Art. Af disse 47 er 19 blevne uddannede, 2 uddannes i Øjeblikket, 15 har ikke kunnet modtages paa det Tidspunkt, hvor de ønskede at blive udannede, og har derfor efter eget Ønske efter kortere eller længere Tids forgæves Venten maattet udgaa af Ekspectancelisten, paa hvilken i Øjeblikket //er opførte. Undervisningen er overdraget til den ved Institutet fast ansatte Prosektor, Dr. med. Poul Møller, der selvstændig leder den. Det vil af det her meddelte fremgaa, baade i hvilken Grad en Undervisning af den her omhandlede Art er tiltrængt, og at den Maade, paa hvilken den er gennemført, er meget uheldig, for saa vidt som den nødvendigvis ikke har kunnet ydes til alle, der har ønsket den, og ikke kan ydes paa det ønskede Tidspunkt, men ofte maa udskydes til et senere, hvor det ikke er dem muligt at give Møde. For at gennemføre denne efter min Opfattelse nødvendige og haardt tiltrængte Undervisning i rationel Form, vil det være nødvendigt at centralisere den efter en bestemt Plan, saaledes at der som fast Led i Undervisningen i patologisk Anatomi hvert eller hvertandet Semester indgaar et Kursus i patologisk Histologi, beregnet for medicinske Kandidater og unge Læger. Uddannelsen skulde omfatte alt, hvad der nødvendigvis kræves for at blive i Stand til at arbejde selvstændigt som patologisk Histolog ved kliniske Afdelinger, som Prosektor eller som Assistent hos Prosektor. Det vil være indlysende, at en Undervisning af den her paatænkte Art, der skal ydes medicinske Kandidater og Læger og skal bibringe disse Kundskaber, der stadig maa omfatte og holdes paa Højde med videnskabelige Fremskridt paa den patologiske Histologis talrige Omraader, ligger i et andet og langt højere Plan end den sædvanlige, af Assistenter ydede elementære Undervisning af Studenter, og at den kun kan iværksættes og selvstændigt ledes af en patologisk Histolog, der fuldtud behersker den patologiske Histologi. Dr. med. Poul Møller er i Kraft af hele sin ovenfor omtalte overordentlige Indsigt paa dette Omraade fuldtud kvalificeret til at overtage Ledelsen af en saadan Undervisning, hvorfor jeg ogsaa af denne Grund anser det for berettiget at udnævne ham til Lektor i patologisk Histologi.«Efter at dette Andragende under 14. Oktober 1925 var fremsendt til Konsistorium med det lægevidenskabelige Fakultets varmeste Anbefaling, indstillede Konsistorium under 20. Januar 1926 til Ministeriet, at der ved Ændringsforslag til Finansloven for under Universitetets Udgiftspost g optoges en Bevilling paa 1800 Kr. aarlig + midlertidigt Tillæg som 1ste Del af en treaarig Bevilling af den anførte Størrelse til Oprettelse af et Lektorat i patologisk Histologi ved Univer

10 132 Universitetet sitetets patologisk-anatomiske Institut for Prosektor, Dr. med. Poul Møller. Herefter forespurgte Ministeriet under 6. Februar 1926 Konsistorium, om det ikke kunde tænkes, at Udgifterne ved denne videregaaende Uddannelse i Histologi kunde dækkes ved, at de Læger og Kandidater som vilde deltage i Kursuset, betalte et for en saadan Undervisning passende Beløb. I Anledning heraf fremsendte Konsistorium under 5. Marts 1926 til Ministeriet en fra det lægevidenskabelige Fakultet indhentet Erklæring af 27. Februar s. A., hvori udtaltes, at da de planlagte Kurser tænktes afholdt for unge Kandidater, medens disse forrettede Turnustjeneste eller gennemgik anden Uddannelse paa de københavnske Hospitaler altsaa paa et Tidspunkt, hvor de endnu ikke havde nedsat sig som Læger vilde det støde paa betydelige Vanskeligheder at afholde disse Kurser mod Betaling. Under 23. April 1926 udbad Ministeriet sig derefter en Udtalelse fra Konsistorium i Anledning af en fra Lønningsraadet i Sagens Anledning indhentet Erklæring, hvorefter Raadet foreslog, at Honoraret til Lektoren fastsattes med 900 Kr. + midlertidigt Tillæg pr. Semester, da det ikke var givet, at det paagældende Kursus vilde blive afholdt hvert Semester. Under 17. Juni 1926 tilskrev Konsistorium derefter Ministeriet i Tilslutning til en fra det lægevidenskabelige Fakultet indhentet Erklæring af 1. s. M., at man intet havde at indvende imod, at den af Lønningsraadet foreslaaede Ordning foreløbig blev prøvet som en midlertidig Foranstaltning, idet man tillige indstillede, at Lektoratet blev oprettet paa Finansloven for Herefter blev den ansøgte Bevilling optaget paa Finansloven for under Universitetets Udgiftspost g 2 jfr. Rigsdagstidende for , Tillæg A., Sp og under 27. August 1927 blev Dr. med. Poul Møller, som fra 1. Juni 1927 at regne var blevet ansat som Prosektor ved Bispebjærg Hospitals patologiske Institut, jfr. ovenfor Side 10, af Ministeriet beskikket til Lektor i patologisk Histologi ved Universitetets patalogisk-anatomiske Institut for Tiden 1. September 1927 til 31. Marts 1930 med et Honorar af 900 Kr. + midlertidigt Tillæg for hvert Semester, i hvilket han afholdt Kursus i patologisk Histologi ved Institutet. /?. Andre Sager. Under 14. Juni 1927 bifaldt Konsistorium efter Indstilling fra Bestyreren af Institutet, Professor Dr. med. J. Fibiger, og efter Brevveksling med Kvæstor at Institutets honorarlønnede Prosektor, Dr. med. Svend Petri fik Bolig i 2 smaa Kvistværelser i Institutet, saaledes at han som Betaling herfor samt for Lys og Varme erlagde 240 Kr. aarlig. (J. Nr. 252/27). 4. Hygiejnisk Institut. Tillæg B., Sp bevilgedes under Universitetets Udgiftspost a.

11 Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter Medhjælpssummer et Beløb af 720 Kr., nemlig 50 Kr. maanedlig til Antagelse af Ekstrahjælp for Institutets Laboratoriebetjent Ingvard Jensen, der paa Grund af Svagelighed ikke var i Stand til at udfore hele det ham paahvilende Arbejde, samt 120 Kr. til Vikarhjælp under Betjentens Sommerferie. (J. Nr. 222 b/26). Paa Tillægsbevillingsloven for , jfr. Rigsdagstidende for , Tillæg A., Sp bevilgedes et Beløb af 355 Kr. til Anskaffelse af 300 Eksemplarer af et af Institutet udarbejdet Bespisningsreglement for Statens Sindssygehospitaler. (J. Nr. 222 c/26). Fra Julius Skrikes Stiftelse har Institutet modtaget et Beløb af 1500 Kr. (i to aarlige Rater) til Anskaffelse af Materiel til Kursuset i Madlavning, Diætetik og Ernæringslærens Praksis for Læger og lægevidenskabelige Studerende. (J. Nr. 99 b/27). 5. Medicinsk-historisk Museum. Under 29. November 1926 meddelte det lægevidenskabelige Fakultet, at det havde valgt Professor, Dr. med. S. Kjærgaard til Medlem af Museets Bestyrelse i Stedet for Professor, Dr. med. V. Schaldemose, sorn havde ønsket sig fritaget for det nævnte Hverv. (J. Nr. 348/26). 6. Universitetets medicinske Læsestue. Tillæg A., Sp , bevilgedes under Universitetets Udgiftspost b. b. et Beløb af 1600 Kr. til Driften i Finansaaret af et Haandbibliotek og en Frokoststue paa Rigshospitalet for de lægevidenskabelige Studerende. (J. Nr. 221 c/26). c. Filologisk-historisk Laboratorium. Tillæg A., Sp bevilgedes et overordentligt Beløb af 300 Kr. under Universitetets Udgiftspost b. 15. Det filologisk-historiske Laboratorium til Indbinding af de fra Glyptoteket modtagne Bøger, som stammede fra afdøde Professor Valdemar Schmidts Bogsamling, jfr. Universitetets Aarbog , Side (J. Nr. 350/25). Fra 1. Februar 1927 blev Laboratoriets større Øvelsessal midlertidigt inddraget til Læsesal af Hensyn til den store Pladsmangel som i den senere Tid havde hersket i Læsesalene. (J. Nr. 95 a/27). d. Psykologisk Laboratorium. Paa Laboratoriet er afholdt et eksperimental-psykologisk Kursus for Deltagerne i Statens Lærerhøjskoles pædagogiske Kursus og til Dækning af Udgifterne herved har Laboratoriet modtaget 20 Kr. pr. Deltager, for 11 Deltagere i alt 220 Kr. Til det nævnte Kursus er der af Lærerhøjskolen anskaffet Instrumenter til et Beløb af 1800

12 134 Universitetet Kr., hvilke Instrumenter for Tiden beror paa Laboratoriet. (J. Nr. 124 b/27). e. Det musikvidenskabelige Laboratorium. Tillæg A., Sp bevilgedes under Universitetets Udgiftspost b. 30. Det musikvidenskabelige Laboratorium et Beløb af 380 Kr. til Anskaffelse af Inventar til Laboratoriet. (J. Nr. 172/26). f. Den botaniske Have. Tillæg A., Sp bevilgedes et Beløb af 1100 Kr. til Fornyelse af Hegnet om Forsøgshavnen i botanisk Have. (J. Nr. 15 e/26). Paa Tillægsbevillingsloven for , jfr. Rigsdagstidende for , Tillæg A., Sp et Beløb af 3535 Kr. til en Istandsættelse af Varmeværket ved Havens Akvarium og Formeringskasse. (J. Nr. 20 j/25). Under 16. Marts 1927 meddelte Undervisningsministeriet 2 Afdelingsgartner, Havebrugskandidat Holger Wedege Afsked efter Ansøgning fra sin Stilling fra den 30. April 1927 at regne. (J. Nr. 15 a/27). Under 18. Juni 1927 ansatte Undervisningsministeriet Assistent ved Hornum Forsøgsstation, Havebrugskandidat Karl Johan Hansen som Afdefingsgartner ved Haven fra den 1. Juli 1927 at regne (J. Nr. 15 a/27). Under 23. November 1926 blev der meddelt Gartnermedhjælper J. J. Lund Afsked fra sin Stilling efter Ansøgning paa Grund af Svagelighed og med Pension fra den 30. November 1926 at regne. (J. Nr. 15 i/26). Under 23. November 1926 blev der meddelt fast Havearbejder Johs. J. Bjeldbak Ansættelse som Gartnermedhjælper ved Haven foreløbig paa Prøve i een Maaned fra den 1. December 1926 at regne. (J. Nr. 15 i/26). Under 23. December 1926 blev der meddelt Gartnermedhjælper Johs. J. Bjeldbak fast Ansættelse i Stillingen som Gartnermedhjælper fra den 1. Januar 1927 at regne. (J. Nr. 15 i/26). Under 23. December 1926 ansattes Poul Henrik Hansen som fast Havearbejder ved Haven fra den 1. Januar 1927 at regne. (J. Nr. 15 1/26). Under 30. September 1926 meddelte Ministeriet Konservatrice Frk. Hilda C. J. Friderichsen Afsked fra sin Stilling paa Grund af Svagelighed fra den 31. Oktober 1926 at regne. Der blev samtidig tillagt hende en aarlig Understøttelse paa 800 Kr. fra den 1. November 1926 at regne. (J. Nr. 15 f/26). Under 16. December 1926 og 10. Juni 1927 meddelte Ministeriet, at det Konservatorstillingen ved botanisk Have tillagte Honorar, indtil en

13 Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 135 Tjenestemandsstilling som Konservator maatte blive oprettet, kunde anvendes til Antagelse af midlertidig Medhjælp ved Konserveringsarbejdet. Honoraret, der paa Tjenestemandsloven af 12. September var opført med 1320 Kr. + Dyrtidstillæg efter samme Lovs 9.3, udgik af Tjenestemandsloven af 27. Juni 1927 og overførtes til Finansloven, idet det samtidig blev fastsat til 1320 Kr. aarlig + midlertidigt Tillæg for Tiden 10 pct. (J. Nr. 15 c/26). Under 11. December 1926 meddeltes der honorarlønnet Gartnermedhjælper, Havebrugskandidat H. Chr. Larsen Tilladelse til at fratræde sin Stilling den 31. December (J. Nr. 15 m/26). Under 11. December 1926 ansattes Gartner Mansa-Sandersen som honorarlønnet Gartnermedhjælper ved Haven i tre Maaneder fra den 1. Januar til den 31. Marts (J. Nr. 15 m/26). Under 10. Januar 1927 ansattes Havebrugskandidaterne Max Fmil Larsen og Laurits Nielsen som honorarlønnede Gartnermedhjælpere ved Haven paa 1 Aar fra den 1. April 1927 at regne. (J. Nr. 15 m/26). g. Det zoologiske Museum. Tillæg A., Sp fandt der en Ompostering Sted paa Museets Budget, saaledes at de to Underkonti: Til Museets Fællesudgifter etc. og Til Rengøring og Rengøringsartikler forhøjedes noget medens Brændselskontoen nedsattes; angaaende det nærmere herom henvises til det citerede Sted i Rigsdagstidende. (J. Nr. 12 e/26). Paa Finansloven for jfr. Rigsdagstidende for , Tillæg A., Sp fornyedes den i en Aarrække givne Bevilling til midlertidig Medhjælp for Museets I Afdeling + midlertidigt Tillæg som 1ste Del af en 2-aarig Bevilling paa 2000 Kr. aarlig + midlertidigt Tilæg. (J. Nr. 12 i/26). Tillæg A., Sp optoges under Universitetets Udgiftspost i. 3. Hovedistandsættelser en Bevilling paa 1570 Kr. til Installation af elektrisk Lys i Museets Kælderetage. (J. Nr. 12 j/26). Fra Dommerfuldmægtig, cand. jur. J. M. Fabritius Tengnagel modtog Museet en større Billesamling. (J. Nr. 12 f/27). h. Zoologisk Studiesamling og Laboratorium. Tillæg A., Sp og Tillæg B., Sp bevilgedes et Beløb af 1610 Kr. som 1. Del af en to-aarig Bevilling til Anskaffelse af Undervisningsmateriel og Inventar til Samlingen. (J. Nr. 12 d/26). Medhjælper ved Samlingen Frk. A. C. M. Johansen fratraadte efter Ansøgning sin Stilling paa Grund af Svagelighed fra den 1. Juni 1927 at regne og under 23. Juli 1927 bifaldt Ministeriet efter Indstilling fra Bestyreren af Samlingen Professor, Dr. phil. Ad. S. Jensen og Kon

14 136 Universitetet sistorium, at der fra den 1. Juni 1927 at regne tillagdes hende en aarlig Understøttelse paa 600 Kr. + midlertidigt Tillæg. (J. Nr. 12 b/27). Under 25. April 1927 bifaldt Undervisningsministeriet, at Kontorbud ved Konsistoriums Kontor J. Malling ansattes som Laboratoriebetjent ved Samlingen fra den 1. Juni 1927 at regne, saaledes at samtidig den af ham beklædte Stilling som Kontorbud ved Konsistoriums Kontor blev nedlagt; Ministeriet meddelte, at man paa Normeringsloven for vilde søge Hjemmel for den nævnte Omdannelse af Kontorbud Mallings Stilling, medens det under Universitetets Udgiftspost a. 3. Medhjælpssummer opførte Beløb til Medhjælp for Samlingen blev inddraget ved 3. Behandling af Finansloven for fra den 1. Juni 1927 at regne, jfr. Rigsdagstidende for , Tillæg B., Sp (J. Nr. 12 b/27). i. Det mineralogisk-geognostiske Museum. Paa Finansloven for jfr. Rigsdagstidende for , Tillæg A., Sp og Tillæg B., Sp fornyedes den i en Aarrække givne Bevilling til Bearbejdelse af Museets danske og grønlandske Planteforsteninger med 900 Kr. som 1. Del af en 5-aarig Bevilling paa oprindelig 1000 Kr. aarlig. (J. Nr. 13 f/26). k. Det astronomiske Observatorium. Paa Finansloven for jfr. Rigsdagstidende for , Tillæg A., Sp bevilgedes under Universitetets Udgiftspost i. 3. Hovedistandsættelser et Beløb af 5300 Kr. til en større Istandsættelse af Observatoriet. (J. Nr. 21 c/25). Tillæg B., Sp forhøjedes Observatoriets Annuum med 750 Kr. til 7000 Kr. Under 28. Marts 1927 meddeltes der Betjent ved Observatoriet J. Steenberg Afsked fra sin Stilling paa Grund af Alder med Pension fra den 30. Juni 1927 at regne og i den saaledes ledig blevne Stilling ansattes Niels Marius Jensen foreløbig paa Prøve i 1 Aar fra den 1. Juli 1927 at regne. (J. Nr. 16 d/27). I. Fysisk Laboratorium B. Paa Loven om Statens Tjenestemænd af 27. Juni 1927 jfr. Rigsdagstidende for Tillæg B., Sp nedsattes Antallet af Laboratoriets faste videnskabelige Assistenter med 1 til 1 medens der samtidig paa Finansloven for jfr. Rigsdagstidende for Tillæg B., Sp blev oprettet en Stilling som honorarlønnet videnskabelig Assistent ved Laboratoriet med et aarligt Honorar af 3600 Kr. + midlertidigt Tillæg og desuden under Universitetets

15 Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 137 Udgiftspost a. 3. Medhjælpssummer optaget et Beløb af 1140 Kr. til Lønning af en ældre Fysikstuderende ved 3 Timers dagligt Arbejde i Laboratoriet. (J. Nr. 101 a/26). m. Det dyrefysiologiske Laboratorium. Efter Indstilling af Laboratoriets Bestyrer Professor, Dr. phil. Aug. Krogh og Konsistorium bifaldt Undervisningsministeriet under 24. Februar 1927, at der udbetaltes Assistent ved Laboratoriet Dr. phil. P. B. Rehberg et Beløb af 200 Kr. pr. Maaned i Tiden 1. Januar til 31. Marts 1927 for Ekstraarbejde foranlediget ved at Laboratoriets anden Assistentstilling stod ubesat i det nævnte Tidsrum og under 6. Maj 1927 bifaldt Ministeriet, at der udbetaltes Dr. Rehberg et Beløb af 150 Kr. pr. Maaned i Tiden 1. April til 30. Juni 1927 for Ekstraarbejde i det nævnte Tidsrum, idet Laboratoriets anden Assistentstilling i det nævnte Tidsrum stadig var ubesat. (J. Nr. 10 j/26). n. Det havbiologiske Kursus. Tillæg A., Sp forhøjedes Annuet fra 3150 Kr. til 4800 Kr. i Anledning af Stigningen i de Studerendes Antal og Kursusets Indstallering i den nyopførte tekniske Skole i Frederikshavn, hvorhos der blev optaget en overordentlig Bevilling paa 4700 Kr. til Anskaffelse af forskelligt Inventar og Materiel til Kursuset. (J. Nr. 137/26). o. Det gymnastikteoretiske Laboratorium. Under 9. Maj 1927 bifaldt Konsistorium efter Indstilling fra Bestyreren af Laboratoriet Professor, Dr. med. J. Lindhard, at Laboratoriets ikke-videnskabelige Assistent Frk. Ella Olufsen i Tiden 15. Maj til 1. Juli 1927 lod sit Arbejde udføre ved Vikar. (J. Nr. 213 a/27). p. Den Arnamagnæanske Stiftelse. Under 8. Oktober 1926 meddelte Undervisningsministeriet Forstander for den Arnamagnæanske Samling Professor H. Mermannsson efter hans derom indgivne Ansøgning Afsked fra sin Stilling fra den 30. September 1926 at regne og under 23. December 1926 bifaldt Ministeriet efter Indstilling fra Kommissionen for det Arnamagnæanske Legat og Konsistorium, at det overdroges Bibliotekar ved det kgl. Bibliotek, Dr. phil. Sigfus Bløndal at varetage Forretningerne som Forstander fra den 1. November 1926 til den 31. Marts 1927 mod et maanedligt Honorar af 300 Kr. at afholde af det besparede Forstanderhonorar. Under 30. Maj 1927 blev dernæst efter Indstilling fra Kommissionen for det Arnamagnæanske Legat og Konsistorium Docent ved Oslos Universitetets Aarbog. J

16 138 Universitetet Universitetet, Dr. phil. Jon Helgason beskikket som Forstander for den Arnamagnæanske Samling med et aarligt Honorar af 5000 Kr., jfr. Rigsdagstidende for Tillæg B., Sp , idet Ministeriet samtidig udtalte overfor Dr. Helgason, at han vilde være pligtig at underkaste sig den Instruks, der maatte blive givet ham med Hensyn til hans Stilling og Forretningerne ved den Arnamagnæanske Samling og det Arnamagnæanske Legat. Samtidig udbad Ministeriet sig en Udtalelse fra Kommissionen for det Arnamagnæanske Legat med Hensyn til denne Instruks. Under 13. Juni 1927 indstillede Kommissionen, at den tidligere for Professor Hermansson gældende Instruks ogsaa kom til at gælde for Dr. Helgason. Denne Instruks var følgende: 1. Forstanderen bør som Regel være tilstede i Universitetsbiblioteket Kl Han bør kun udlaane Samlingens Haandskrifter eller Diplomer udenfor Biblioteket efter en i hvert enkelt Tilfælde af Kommissionen given Tilladelse. Han maa forinden have gjort sig bekendt med paagældende Haandskrifters eller Diplomers Tilstand, sørge for, at de bliver omhyggelig indpakkede og afsendte paa en betryggende Maade, samt vaage over, at de tilbageleveres i uskadt Stand og indenfor den Tidsgrænse, der fastsættes for Laanets Udstrækning. Han bør føre en nøjagtig Bog over alle slige Udlaan. 3. Han forventes at ville yde de Videnskabsdyrkere, som benytter Samlingen, den Vejledning og Støtte, de maatte trænge til og ønske. 4. Han skal i enhver Henseende værne om og vaage over Samlingen, dens ordentlige Behandling, Opstilling og Bevaring, hvortil særlig hører, at han skal føre Tilsyn med de enkelte Numres Tilstand i rent ydre Henseende, Nummereringens Bevaring, Haandskrifternes Indbinding o. s. v. I det Hele skal han virke hen til, at Samlingen i alle Henseender fremtræder paa en med dens Betydning stemmende Maade. 5. Han bør udføre yderligere Undersøgelser og Arbejder i Samlingens Interesse, blandt andet bør han tage nøjagtige Afskrifter af enkelte vanskeligt læselige Haandskrifter og Breve, hvilke Afskrifter da bør opbevares i Forbindelse med Originalerne. Han skal tage Afskrifter af særlig vigtige Haandskrifter, der beror i andre Samlinger eller træffe Foranstaltninger til, at fotografiske Gengivelser af saadanne tilvejebringes. En Hovedopgave for ham er endelig at deltage i Udgivelsen af de Skrifter, Kommissionen vedtager at udgive; dog kan Afskrivning af Haandskrifter til dette Formaal besørges paa Legatets Bekostning. 6. Som Kommissionens Sekretær skal han føre Protokollen over dens Møder og en Kopibog, have Tilsyn med Oplaget af de udgivne Skrifter og Forholdet til den Boghandler, der er Stiftelsens Kommissionær, samt forhandle med de Bogtrykkerier, som trykker Skrifterne. 7. Han bør ved hvert Aars Slutning indgive til Kommissionen

17 Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 139 Beretning om det Omfang, hvori Samlingen er bleven benyttet, efter de Oplysninger, som er modtagne af den Bibliotekar, som fremtager Haandskrifterne til Benyttelse paa Læsesalen, og om de Udlaan, som har fundet Sted, samt om hvilke Arbejder der er foretagne ved Samlingen. 8. I alle Forhold, der vedrører Samlingens Stilling til Universitetsbiblioteket er han Overbibliotekaren undergiven. 9. Kommissionen kan til enhver Tid ændre denne Instruks. Efter at Konsistorium under 7. Juli 1927 havde sluttet sig til Kommissionens Indstilling, godkendte Ministeriet under 18. Juli 1927 den foreslaaede Instruks, dog med den Ændring, at der i Instruksens 9 optoges en Bestemmelse om, at Ændringer i Instruksen skulde godkendes af Ministeriet. (J. Nr. 33 c/26).