Folketinget - Europaudvalget og Skatteudvalget

Transkript

1 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 184 Offentligt J.nr Dato: 10. juni 2008 Til Folketinget - Europaudvalget og Skatteudvalget Til udvalgenes orientering vedlægges supplerende Grundnotat, høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens forslag af 17. marts 2008 til ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles momssystem og ændring af forordning (EF) nr. 1798/2003 om administrativt samarbejde om moms. Kristian Jensen /Karsten Aasberg Karlsen

2 Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende Europa- Kommissionens forslag af 17. marts 2008 til ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles momssystem og ændring af forordning (EF) nr. 1798/2003 om administrativt samarbejde om moms. Europa-Kommissionens forslagspakke til bekæmpelse af momssvig blev sendt i høring hos relevante danske myndigheder og interesseorganisationer m.v. med svarfrist den 30. april Efter anmodning fik et par organisationer tilstået en udsættelse med høringsfristen. Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærkninger Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen (CKR) Anbefaler, at Danmark benytter sig af undtagelsesreglen, hvorefter virksomheder med EU-erhvervelser for mindre end eur/1,6 mio. d.kr. ikke skal have måneden som angivelsesperiode for moms. Det har været tanken helt fra fremsættelsen af forslaget. Dansk Told & Skatteforbund (DTS) Foreningen Danske Revisorer (FDR) Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) Forslaget om måned som periode og frist for lister om EU-leverancer vil medføre øgede administrative byrder for danske virksomheder. Behov for oplysningskampagne for korrekt angivelse af EU-handel, idet der i dag optræder en hel del fejl i angivelserne af EU-handel med varer. Forslaget passer ikke til sammensætningen af danske virksomheder, og forslaget skyder langt over målet. Foreslår, at Skatteministeriet beskriver, hvordan de øgede oplysninger vil blive anvendt samt den forventede effekt på svig og misbrug, således at der skabes forståelse for og opbakning til tiltagene i erhvervslivet. Skatteministeriet er meget opmærksom på dette forhold allerede ved medlemsstaternes og Kommissionens indledende drøftelser af forslaget. Forslaget er noteret. Konsekvens af Danmarks EUmedlemskab og af EU- harmonisering af moms og punktafgifter. Endvidere må virksomheder med EU-handel forvente at skulle opfylde større krav end virksomheder med alene indenlandsk omsætning. Forhandlinger af forslaget kan dog føre til visse lempelser. Se kommentaren til CKR s høringssvar. De øgede oplysninger skal anvendes til krydsrevision af handel mellem virksomheder i EU, idet en momsfri leverance fra en eksporterende virksomhed, udgør en momspligtig erhvervelse for den importerende virksomhed. Endvidere er tid en væsentlig faktor ved bekæmpelse af momssvig. Afkortning af perioder og frister for angivelser vil alt andet lige give medlemsstaternes myndigheder bedre instrumenter til at bekæmpe momssvig. Side 2

3 Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) (fortsat) Forsikring & Pension Dansk Industri (DI) Forslaget til ændring af artikel 64, stk. 2 i Direktiv 2006/112/EF medfører, at køber af en ydelse uden støtte af bilag skal beregne momsen af ydelsen. Foreslår som ændring, at sælger udsteder faktura for leverancen af ydelsen, hvilket vil få samme effekt. De administrative byrder, som forslaget indebærer, bør stå i et rimeligt forhold til bekæmpelse af momssvig. Erhvervslivet bør kompenseres for det likviditetstab, som forslaget medfører. Generelle bemærkninger: De administrative konsekvenser bør belyses nærmere. Foreslår forenklingsforslag til kompensation for de byrder, som forslaget medfører. Bemærkninger til de enkelte ændringsforslag til artikler i Direktiv 2006/112/EF: Ad artikel 64, stk. 2, 65a og 66: Ensartet periodisering af leverancer og erhvervelser af ydelser bør løses på en anden vis, der ikke påtvinger virksomhederne et fremrykket betalingstidspunkt og tidligere momsangivelse. Ad artikel 250, stk. 2 og 263, stk. 2: Det bør være ensartede elektroniske momsangivelser og listeoplysninger med identiske faktura- og kundeoplysninger for hele EU. Ad artikel 251, litra f: Samlet EU-erhvervelsesmoms af varer og ydelser p.g.a. afgrænsningsproblemer mellem varer og ydelser. Ad artikel 252, stk. 2: Den foreslåede bagatelgrænse eur bør henset til udviklingen og inflationen forøges med 20 %. Skatteministeriet er opmærksom på FSR s ændringsforslag og overvejer at medtage dette forslag i medlemsstaternes og Kommissionens indledende drøftelser af det samlede antimomssvig-forslag. Principielt enig. Derudover henvises til kommentarerne til FDR s høringssvar. Skatteministeriet er opmærksom på denne problemstilling. Både i fasen med Kommissionens forberedelse af forslaget og efter forslagets fremsættelse har CKR foretaget analyser af de administrative byrder. Evt. ændringsforslag, der realistisk set kan fremmes, vil indgå i fornyede undersøgelser af administrative byrder. Skatteministeriet er opmærksom på denne problemstilling. De nuværende regler kan udnyttes til at udskyde momsen af igangværende ydelser. En justering af reglerne anses ikke for urimelig. Se i øvrigt kommentaren til den del af FSR s høringssvar, der angår artikel 64, stk. 2. Forslaget til e-momsangivelse og e- liste indebærer, at virksomhederne skal kunne sende SKAT en fil med angivelses- og listeoplysningerne. Umiddelbart et fornuftigt ændringsforslag, men et af formålene med Kommissionens forslag er adgang til krydsrevision af oplysninger om leverancer og erhvervelser af ydelser. Henset til de små og mellemstore virksomheders tarv, er Skatteministeriet meget opmærksom på bagatelgrænserne i forslaget og i det gældende direktiv. Side 3

4 Dansk Industri (DI) (fortsat) En stramning af indbetalingsreglerne ved indførelse af måned som angivelsesperiode for moms for flere virksomheder vil stride mod skattestoppet. Det er regeringens politik, jævnfør notat af 10. april 2002 om skattestoppets fortolkning og implementering, at hvis Danmark bliver nødt til at forhøje en skat eller afgift pga. EUbeslutninger eller internationale aftaler, skal merprovenuet kompenseres gennem en nedsættelse af andre skatter eller afgifter. Ad artikel 263, stk. 1, 264, stk. 2 og 265, stk. 2: Måned som periode og frist for listeoplysninger om momsfrie EUleverancer er i strid med målet om en lettelse af de administrative byrder for virksomhederne. Der bør være lempelser for virksomheder med leverancer, svarende til bagatelgrænsen for erhvervelser på de eur. Ad forslået ikrafttrædelse 1. januar 2010: En gennemførelsesperiode for virksomhederne på 6-9 måneder fra den nationale lovgivning er på plads, bør være et minimum. Se kommentaren til høringssvaret fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering. Der er allerede lempelser ifølge gældende direktiv artikel 270 og 271 og den danske momsbekendtgørelses 72, stk Skatteministeriet overvejer forhandlinger med Kommissionen og de øvrige medlemsstater om yderligere lempelser. Skatteministeriet er opmærksom på problemstillingen. Side 4

5 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 184 Offentligt Notat SKATTEMINISTERIET Departementet Skatte- og Afgiftsadministration 9. juni juni 2008 J.nr Supplerende grundnotat om Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (momssystemdirektivet) samt til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift (samarbejdsforordningen), KOM(2008) 147 endelig. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg Resumé af forslaget Kommissionen angiver følgende formål med forslaget: Skattemyndighederne i EU's medlemsstater får hurtigere adgang til informationer om samhandelen inden for Fællesskabet for at kunne bekæmpe momssvig effektivt. Harmoniseret periodisering og særskilt angivelse af momspligtige erhvervelser af tjenesteydelser, således at der kan foretages krydsrevision med oplysninger om momsfrie leverancer af samme tjenesteydelser. En betydelig forenkling for virksomhederne, idet skattemyndighederne i EU's medlemsstater forpligtes til i elektronisk form at modtage momsangivelser og lister over momsfrie leverancer inden Fællesskabet. Kommissionens forslag indeholder ændringer af momssystemdirektivet og af samarbejdsforordningen for så vidt angår: Periodiseret forfaldstidspunkt for moms af leverancer af visse tjenesteydelser og udvidelse af momsangivelsen med særskilt oplysning om erhvervelser af tjenesteydelser inden for Fællesskabet, ekskl. moms, hvor momsen er forfalden. Momsangivelse og indgivelse af lister over momsfrie leverancer inden for Fællesskabet skal som hovedregel ske elektronisk. Side 1 af 16

6 Angivelsesperioden for moms skal som hovedregel være én måned. Medlemsstaterne får dog adgang til at undtage virksomheder, hvis erhvervelser af varer og tjenesteydelser inden for Fællesskabet ikke overstiger euro pr. kalenderår. Virksomheder, der har momsfrie leverancer inden for Fællesskabet, skal indgive lister over hver måneds leverancer inden for én måneds frist. Skattemyndighederne i en medlemsstat skal kunne oplyse skattemyndighederne i de øvrige medlemsstater om de indgivne lister over momsfrie leverancer/momspligtige erhvervelser inden for Fællesskabet inden for én måneds frist. Kommissionens forslag ledsages af gennemførelsesbestemmelser, hvorefter: Ændringerne af momssystemdirektivet og samarbejdsforordningen skal træde i kraft med virkning fra 1. januar Skattemyndighederne i EU's medlemsstater foretager indbyrdes indberetninger af lister over momsfrie leverancer for kvartaler før 1. januar 2010, henholdsvis for måneder efter 1. januar Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den 18. marts Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 93, hvorefter forslaget skal vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg. 1. Baggrund Den gældende ordning for udveksling af oplysninger om momsfrie leverancer af varer inden for Fællesskabet, der blev vedtaget ved indførelsen af Det Indre Marked pr. 1. januar 1993, anses ikke længere for tilstrækkelig til effektivt at kunne forebygge momssvig i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet. På denne baggrund vedtog Rådet (ECOFIN) på et møde den 5. juni 2007 en opfordring til Europa-Kommissionen om at udarbejde og fremsætte et forslag med henblik på at nedsætte referenceperioden for indsamling af informationer om transaktioner inden for Fællesskabet til én måned og at reducere fristen for fremsendelse af disse informationer mellem medlemsstaterne til højst én måned. Side 2 af 16

7 2. Forslagets indhold Gældende fællesskabsret og national dansk ret i forhold til de mest vidtgående ændringer i kommissionens forslag: Efter momssystemdirektivets artikel 252, stk. 2, 1. pkt. har medlemsstaterne adgang til at fastsætte angivelsesperioden for moms til én, to eller tre måneder. Efter artikel 252, stk. 2, 2. pkt. kan medlemsstaterne dog fastsætte andre angivelsesperioder, der imidlertid ikke må overstige et år. Efter den danske momslovs 57, stk. 2-4, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, er en dansk virksomheds angivelsesperiode for moms måneden, kvartalet eller halvåret, alt efter virksomhedens årlige omsætning: 57, stk. 2: Virksomheder med årlig omsætning over 15 mio. kr. Måneden 57, stk. 3: Virksomheder med årlig omsætning 1-15 mio. kr. Kvartalet 57, skt. 4: Virksomheder med årlig omsætning under 1 mio. kr. Halvåret. Momssystemdirektivets artikel 252, stk. 1, hvorefter medlemsstaterne fastsætter fristen for indgivelse af momsangivelse, idet denne frist dog ikke må overstige to måneder fra udløbet af angivelsesperioden, foreslås ikke ændret. Efter hovedreglen i momssystemdirektivets artikel 263, stk. 1 skal momsregistrerede virksomheder med momsfrie leverancer til andre momsregistrerede virksomheder inden for Fællesskabet udarbejde lister om leverancerne pr. kvartal, idet medlemsstaterne fastsætter fristreglerne for indgivelse af listerne. Efter hovedreglen i 72, stk. 1 i den danske momsbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006, skal danske momsregistrerede virksomheder med momsfrie leverancer til momsregistrerede virksomheder i andre EUmedlemsstater for hvert kvartal (listeperiode) udarbejde lister over leverancerne. Efter Rådets beslutning af 21. december 1992, 92/615/EØF, med hjemmel i artikel 22, stk. 12, jævnfør artikel 22, stk. 6, litra b, i dagældende 6. momsdirektiv, 77/388/EØF (svarende til artikel , jævnfør artikel 269, i nugældende momssystemdirektiv, 2006/112/EF), er Danmark bemyndiget til at indføre lempeligere frister for mindre danske virksomheders indgivelse af lister over momsfrie leverancer til momsregistrerede virksomheder i andre EU-medlemsstater. Danmark har udmøntet disse undtagelser i momsbekendtgørelsens 72, stk. 2 og stk. 3, der har følgende indhold: Side 3 af 16

8 Stk. 2. Virksomheder, der anvender første og anden halvdel af kalenderåret som afgiftsperioder, kan efter anmodning til told- og skatteforvaltningen få tilladelse til at afgive de i stk. 1 nævnte oplysninger for hver 6 måneder (listeperiode), når 1) virksomhedens omsætning ikke overstiger kr.* årlig, 2) virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden afgift ikke overstiger kr.** årlig, og 3) virksomhedens leverancer ikke omfatter nye transportmidler. Stk. 3. Virksomheder, kan efter anmodning til told- og skatteforvaltningen få tilladelse til alene at afgive de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte oplysninger for hvert kalenderår (listeperiode), når 1) virksomhedens omsætning ikke overstiger kr.*** årlig, 2) virksomhedens leverancer til andre EU-lande uden afgift ikke overstiger kr. årlig**, og 3) virksomhedens leverancer ikke omfatter nye transportmidler. * euro i direktiv 112/2006/EF, artikel 271, litra a ** euro i direktiv 112/2006/EF, artikel 270, litra b og artikel 271, litra b *** euro i direktiv 112/2006/EF, artikel 270, litra a Efter momsbekendtgørelsens 72, stk. 5 gælder der følgende frister for danske virksomheders indgivelse af lister over momsfrie leverancer til det øvrige EU: Måned som angivelsesperiode: Den 25. i måneden efter listeperiodens udløb Kvartal som angivelsesperiode: 1 måned og 10 dage efter listeperiodens udløb Halvår som angivelsesperiode: Den 1. i 3. måned efter listeperiodens udløb. Forslaget til ændring af momssystemdirektivet og forordningen om medlemsstaternes administrative samarbejde om moms angår følgende emner: A. Periodiseret forfaldstidspunkt for moms af leverancer af visse tjenesteydelser og udvidelse af momsangivelsen med særskilt oplysning om erhvervelser af tjenesteydelser inden for Fællesskabet, ekskl. moms, hvor momsen er forfalden. B. Momsangivelse og indgivelse af lister over momsfrie leverancer inden for Fællesskabet skal som hovedregel ske elektronisk. C. Angivelsesperioden for moms skal som hovedregel være én måned. Medlemsstaterne får dog adgang til at undtage virksomheder, hvis erhvervelser af varer og tjenesteydelser inden for Fællesskabet ikke overstiger euro pr. kalenderår. D. Virksomheder, der har momsfrie leverancer inden for Fællesskabet, skal indgive lister over hver måneds leverancer inden for én måneds frist. E. Skattemyndighederne i en medlemsstat skal kunne oplyse skattemyndighederne i de øvrige medlemsstater om de indgivne lister over momsfrie leverancer/momspligtige erhvervelser inden for Fællesskabet inden for én måneds frist. Side 4 af 16

9 Ad A. Periodiseret forfaldstidspunkt for moms af leverancer af visse tjenesteydelser og udvidelse af momsangivelsen med særskilt oplysning om erhvervelser af tjenesteydelser inden for Fællesskabet, ekskl. moms, hvor momsen er forfalden. Momssystemdirektivets artikel 64, stk. 2 foreslås ændret, således at en tjenesteydelse, der er blevet leveret løbende i en periode på over et år uden a conto afregning eller betaling, anses for at have fundet sted ved udgangen af hvert kalenderår. Svarende til nugældende artikel 64, stk. 2, vil medlemsstaterne i andre tilfælde kunne bestemme, at løbende leverancer af varer og tjenesteydelser, der gennemføres i løbet af en angivelsesperiode, anses for at finde sted mindst én gang om året. Endvidere foreslås indsat en ny artikel 65a, hvorefter moms af tjenesteydelser forfalder på tidspunktet for modtagelse af faktura og svares af det fakturerede beløb, såfremt fakturaen udstedes, inden ydelsen finder sted. Dertil foreslås indsat et stk. 2 i artikel 66, hvorefter medlemsstaterne ikke frit skal kunne vælge at fastsætte forfaldstidspunktet for tjenesteydelser til fakturatidspunktet eller betalingstidspunktet m.fl. Endelig foreslås indsat et litra f i artikel 251, hvorefter momsangivelsen for virksomheder skal udvides med en pligt til at anføre særskilt oplysning om erhvervelser af tjenesteydelser, ekskl. moms, fra momspligtige i Fællesskabet, for hvilken den momspligtige er betalingspligtig, og for hvilke momsen er forfalden i angivelsesperioden. Formålet disse ændringer er at sikre ensartede regler i Fællesskabet for forfald af momsen af tjenesteydelser, så udbydere af tjenesteydelser ikke skal følge forskellige regler for at kunne angive disse transaktioner, afhængig af, hvor deres kunde er etableret. Ændringerne anses for nødvendige for at sikre, at oplysningerne i de lister om leverancer, som leverandører af tjenesteydelser indgiver, kan anvendes til krydsrevision med oplysningerne i de momsangivelser, som indgives af virksomheder, der erhverver tjenesteydelser. Ad B. Momsangivelse og indgivelse af lister over momsfrie leverancer inden for Fællesskabet skal som hovedregel ske elektronisk. Direktivets artikel 250, stk. 2 og artikel 263, stk. 3 foreslås ændret, således at momsangivelse og lister over momsfrie leverancer inden for Fællesskabet som hovedregel skal indgives elektronisk. Det fremgår af forslagets engelske originaltekst, men ikke af den danske oversættelse, at forslaget om e-momsangivelse og e-lister indebærer, at virksomhederne skal have adgang til at indgive momsangivelse og listeoplysninger som elektronisk filoverførsel til medlemsstaternes skattemyndigheder. Efter forslaget til ændring af direktivets artikel 250, stk. 2 og artikel 263, stk. 3 får de enkelte medlemsstater dog adgang til at fastsætte nationale undtagelsesregler, således at visse kategorier af momspligtige kan indgive momsangivelsen og lister over momsfrie leverancer inden for Fællesskabet på en anden måde end elektronisk. Side 5 af 16

10 Ad C. Angivelsesperioden for moms skal som hovedregel være én måned. Direktivets artikel 252, stk. 2 foreslås ændret, således at angivelsesperioden for moms som hovedregel skal være én måned. De enkelte medlemsstater vil dog kunne fastsætte en længere periode, såfremt denne ikke overstiger et år, for virksomheder, hvis samlede erhvervelser af varer og tjenesteydelser inden for Fællesskabet i året forud for det kalenderår, for hvilke de er afgiftspligtige efter direktivets artikel 196, ikke overstiger euro eller et tilsvarende beløb i national valuta. Tærsklen på de euro er fastsat efter hensynet til, at kun beløbsstørrelser, som kan være af betydning i forbindelse med momssvig, er omfattet, og så der ikke lægges nye administrative byrder over på et stort antal momspligtige. Ad D. Virksomheder, der har momsfrie leverancer inden for Fællesskabet, skal indgive lister over hver måneds leverancer inden for én måneds frist. Direktivets artikel 252, stk. 1, artikel 264, stk. 2, og artikel 265, stk. 2, foreslås ændret med henblik på at sikre månedlig indsamling af listeoplysninger om leverancer inden for Fællesskabet. En virksomhed i en medlemsstat, der har leverancer af varer og tjenesteydelser til en virksomhed i en anden medlemsstat, og som således indgiver lister over disse leverancer, skal herefter indgive listen over hver måneds leverancer og inden for en frist på én måned efter udløbet af listeperioden. Ad E. Skattemyndighederne i en medlemsstat skal kunne oplyse skattemyndighederne i de øvrige medlemsstater om de indgivne lister over momsfrie leverancer/momspligtige erhvervelser inden for Fællesskabet inden for én måneds frist. Forordningens artikel 25, stk. 1 og 2 foreslås ændret, således at skattemyndighederne i en medlemsstat inden for en frist på én måned skal kunne oplyse lister over momsfrie leverancer inden for Fællesskabet til skattemyndighederne i de øvrige medlemsstater, hvor leverancerne vil udgøre momspligtige erhvervelser. Efter de gældende regler i forordningen udgør fristen tre måneder. 3. Retsgrundlag EF-traktatens artikel 93, der kræver høring af Europa-Parlamentet og enstemmig vedtagelse af medlemsstaterne. 4. Nærhedsprincippet Europa-Kommissionen anfører, at forslaget ændrer eksisterende fællesskabslovgivning, der kun kan ændres ved ny fællesskabslovgivning. Da forslaget endvidere begrænser sig til en tilpasning af de eksisterende bestemmelser, der har vist sig uegnede, anser kommissionen forslaget for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Den danske regering finder derfor også at måtte anerkende, at forslaget må anses for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Side 6 af 16

11 5. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i EF-traktatens artikel 93. Der foreligger endnu ikke en udtalelse. 6. Høring Europa-Kommissionens forslagspakke til bekæmpelse af momssvig blev sendt i høring hos relevante danske myndigheder og interesseorganisationer m.v. med svarfrist den 30. april Efter anmodning fik et par organisationer tilstået en udsættelse med høringsfristen. Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærkninger Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen (CKR) Anbefaler, at Danmark benytter sig af undtagelsesreglen, hvorefter virksomheder med EUerhvervelser for mindre end eur/1,6 mio. d.kr. ikke skal have måneden som angivelsesperiode for moms. Det har været tanken helt fra fremsættelsen af forslaget. Dansk Told & Skatteforbund (DTS) Foreningen Danske Revisorer (FDR) Forslaget om måned som periode og frist for lister om EUleverancer vil medføre øgede administrative byrder for danske virksomheder. Behov for oplysningskampagne for korrekt angivelse af EUhandel, idet der i dag optræder en hel del fejl i angivelserne af EU-handel med varer. Forslaget passer ikke til sammensætningen af danske virksomheder, og forslaget skyder langt over målet. Skatteministeriet er meget opmærksom på dette forhold allerede ved medlemsstaternes og Kommissionens indledende drøftelser af forslaget. Forslaget er noteret. Konsekvens af Danmarks EUmedlemskab og af EU- harmonisering af moms og punktafgifter. Endvidere må virksomheder med EU-handel forvente at skulle opfylde større krav end virksomheder med alene indenlandsk omsætning. Forhandlinger af forslaget kan dog føre til visse lempelser. Se kommentaren til CKR s høringssvar. Side 7 af 16

12 Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) Forsikring & Pension Dansk Industri (DI) Foreslår, at Skatteministeriet beskriver, hvordan de øgede oplysninger vil blive anvendt samt den forventede effekt på svig og misbrug, således at der skabes forståelse for og opbakning til tiltagene i erhvervslivet. Forslaget til ændring af artikel 64, stk. 2 i Direktiv 2006/112/EF medfører, at køber af en ydelse uden støtte af bilag skal beregne momsen af ydelsen. Foreslår som ændring, at sælger udsteder faktura for leverancen af ydelsen, hvilket vil få samme effekt. De administrative byrder, som forslaget indebærer, bør stå i et rimeligt forhold til bekæmpelse af momssvig. Erhvervslivet bør kompenseres for det likviditetstab, som forslaget medfører. Generelle bemærkninger: De administrative konsekvenser bør belyses nærmere. De øgede oplysninger skal anvendes til krydsrevision af handel mellem virksomheder i EU, idet en momsfri leverance fra en eksporterende virksomhed, udgør en momspligtig erhvervelse for den importerende virksomhed. Endvidere er tid en væsentlig faktor ved bekæmpelse af momssvig. Afkortning af perioder og frister for angivelser vil alt andet lige give medlemsstaternes myndigheder bedre instrumenter til at bekæmpe momssvig. Skatteministeriet er opmærksom på FSR s ændringsforslag og overvejer at medtage dette forslag i medlemsstaternes og Kommissionens indledende drøftelser af det samlede antimomssvig-forslag. Principielt enig. Derudover henvises til kommentarerne til FDR s høringssvar. Skatteministeriet er opmærksom på denne problemstilling. Både i fasen med Kommissionens forberedelse af forslaget og efter forslagets fremsættelse har CKR foretaget analyser af de administrative byrder. Evt. ændringsforslag, der realistisk set kan fremmes, vil indgå i fornyede undersøgelser af administrative byrder. Side 8 af 16

13 Dansk Industri (DI) (fortsat) Foreslår forenklingsforslag til kompensation for de byrder, forslaget medfører. Bemærkninger til de enkelte ændringsforslag til artikler i Direktiv 2006/112/EF: Ad artikel 64, stk. 2, 65a og 66: Ensartet periodisering af leverancer og erhvervelser af ydelser bør løses på en anden vis, der ikke påtvinger virksomhederne et fremrykket betalingstidspunkt og tidligere momsangivelse. Skatteministeriet er opmærksom på denne problemstilling. De nuværende regler kan udnyttes til at udskyde momsen af igangværende ydelser. En justering af reglerne anses ikke for urimelig. Se i øvrigt kommentaren til den del af FSR s høringssvar, der angår artikel 64, stk. 2. Ad artikel 250, stk. 2 og 263, stk. 2: Det bør være ensartede elektroniske momsangivelser og listeoplysninger med identiske faktura- og kundeoplysninger for hele EU. Ad artikel 251, litra f: Samlet EU-erhvervelsesmoms af varer og ydelser p.g.a. afgrænsningsproblemer mellem varer og ydelser. Forslaget til e-momsangivelse og e-liste indebærer, at virksomhederne skal kunne sende SKAT en fil med angivelses- og listeoplysningerne. Umiddelbart et fornuftigt ændringsforslag, men et af formålene med Kommissionens forslag er adgang til krydsrevision af oplysninger om leverancer og erhvervelser af ydelser. Ad artikel 252, stk. 2: Den foreslåede bagatelgrænse eur bør henset til udviklingen og inflationen forøges med 20 %. Henset til de små og mellemstore virksomheders tarv, er Skatteministeriet meget opmærksom på bagatelgrænserne i forslaget og i det gældende direktiv. En stramning af indbetalingsreglerne ved indførelse af måned som angivelsesperiode for moms for flere virksomheder vil stride mod skattestoppet. Det er regeringens politik, jævnfør notat af 10. april 2002 om skattestoppets fortolkning og implementering, at hvis Danmark bliver nødt til at forhøje en skat eller afgift pga. EU-beslutninger eller internationale aftaler, skal merprovenuet kompenseres gennem en nedsættelse af andre skatter eller afgifter. Side 9 af 16

14 Dansk Industri (DI) (fortsat) Ad artikel 263, stk. 1, 264, stk. 2 og 265, stk. 2: Måned som periode og frist for listeoplysninger om momsfrie EU-leverancer er i strid med målet om en lettelse af de administrative byrder for virksomhederne. Der bør være lempelser for virksomheder med leverancer, svarende til bagatelgrænsen for erhvervelser på de eur. Ad forslået ikrafttrædelse 1. januar 2010: En gennemførelsesperiode for virksomhederne på 6-9 måneder fra den nationale lovgivning er på plads, bør være et minimum. Se kommentaren til høringssvaret fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering. Der er allerede lempelser ifølge gældende direktiv artikel 270 og 271 og den danske momsbekendtgørelses 72, stk Skatteministeriet overvejer forhandlinger med Kommissionen og de øvrige medlemsstater om yderligere lempelser. Skatteministeriet er opmærksom på problemstillingen. 7. Den danske regerings foreløbige holdning Regeringen støtter generelt målsætningen om at forbedre indsatsen mod momssvig. Dog mener regeringen, at momssvig som udgangspunkt bør bekæmpes inden for rammerne af de nugældende momsregler. I den sammenhæng går regeringen endvidere ind for målrettede foranstaltninger, der belaster det ærlige erhvervsliv mindst muligt. Derfor er regeringen positiv over for den del af den samlede forslagspakke, der er af overvejende teknisk karakter, og som ikke eller kun i ringe grad må anses at ville indebære en forøgelse af de administrative byrder for virksomhederne. Det drejer sig om forslagene til ændringer af artikel 64 og 66 samt indsættelse af artikel 65a, hvorefter forfaldstidspunktet for afgiften af leverancer af visse tjenesteydelser periodiseres, og forslagene til ændring af artikel 250, stk. 2 og artikel 263, stk. 2, hvorefter momsangivelse og indgivelse af lister over momsfrie leverancer inden for Fællesskabet som hovedregel skal ske elektronisk. Den danske regering har iværksat et nationalt program for at lette de administrative byrder for virksomhederne, og dertil har de samlede stats- og regeringscheferne fra EU-medlemsstaterne også vedtaget en målsætning om at lette de administrative byrder for virksomhederne. Side 10 af 16

15 Derfor må den danske regering nødvendigvis være kritisk og skeptisk indstillet over for de delforslag i Kommissionens forslagspakke, der må anses for at forøge de administrative byrder for virksomhederne i et ikke helt uvæsentligt omfang. Det drejer sig om forslagene til ændringer af momssystemdirektivet med indsættelse af et litra f i artikel 251, hvorefter momsangivelsen skal udvides med særskilt oplysning om erhvervelser af tjenesteydelser inden for Fællesskabet, ekskl. moms, hvor momsen er forfalden, forslaget til ændring af artikel 252, stk. 2, hvorefter angivelsesperioden for moms som hovedregel skal være én måned, og forslaget til ændringer af artikel 263, stk. 1, artikel 264, stk. 2 og artikel 265, stk. 2, hvorefter virksomheder i en medlemsstat, der har momsfrie leverancer til virksomheder i de øvrige medlemsstater, skal indgive lister over hver måneds leverancer inden for én måneds frist. Endvidere må regeringen også være principiel betænkelig ved forslaget om månedlig angivelsesperiode for moms som hovedregel. Efter den synsvinkel, at en gennemførelse af forslaget vil udgøre en ikke uvæsentlig indskrænkning i de enkelte medlemsstaters, herunder Danmarks, handlemuligheder for selv at fastsætte de nærmere administrative bestemmelser om momssystemet. 8. Generelle forventninger til andre medlemsstaters holdninger Det forventes, at et markant stort flertal af medlemsstaterne støtter delforslagene, hvorefter perioden for virksomhedernes udarbejdelse af lister over momsfrie leverancer afkortes fra kvartal til måned, virksomhedernes frist til at indgive listerne til de nationale skattemyndigheder fastsættes til én måned, og de nationale skattemyndigheder i én medlemsstat får én måneds frist til at stille de indgivne lister over momsfrie leverancer til rådighed for de nationale skattemyndigheder i de øvrige medlemsstater. Endvidere forventes, at et flertal af medlemsstaterne kan støtte forslagspakken i sin helhed, herunder forslaget, hvorefter angivelsesperioden for moms som hovedregel skal være én måned. Det bemærkes, at de fleste medlemsstater i deres nationale lovgivning i forvejen har fastsat angivelsesperioden for moms til måneden. En række af medlemsstaterne forventes imidlertid at forholde sig kritisk til forslagene til ændringer af momssystemdirektivet. 9. Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige Administrative konsekvenser for det offentlige: SKAT skønner, at indførelse af måned som angivelsesperiode for moms for virksomheder med EU-erhvervelser for 1,5-1,6 mio. kr. vil medføre engangsudgifter på kr. til omstilling af it-systemer. Side 11 af 16

16 Endvidere vurderer SKAT, at måned som periode og som frist for at indgive lister over momsfrie leverancer vil medføre engangsudgifter på 3,5-4,5 mio. kr. til omstilling af it-system og dertil evt. lidt større årlige udgifter til drift og vedligeholdelse af systemet, der for nuværende udgør henholdsvis 1,3 mio. kr. og kr. I forvejen arbejder SKAT på at integrere indberetning til listesystem/intrastat, og hele det projekt er estimeret til 6 mio. kr. samt årlige driftsomkostninger på ca. 0,5 mio. kr. Men det er tvivlsomt, om dette projekt kan nå at blive kombineret med en afkortning af periode og indgivelsesfrist for lister pr. 1. januar Nyt felt på momsangivelsen for EU-erhvervelsesmoms for tjenesteydelser og elektronisk indgivelse af momsangivelse som hovedregel bliver for så vidt allerede foreslået indført med lovforslag nr. L 32 af 5. december 2007 om ændring af momsloven og andre love. I bemærkningerne til dette lovforslag er disse ændringer skønnet til at ville medføre en engangsudgift på 3,7 mio. kr. til at rette it-systemer til. Forslaget skønnes også at ville medføre en engangsudgift på ca. 1,6 mio. kr. til ændring af det maskinelle omregistrerings-program samt information. Det fremgår af den engelske originaltekst i Kommissionens forslag, men ikke af den danske oversættelse, at forslaget om e-momsangivelse og e-lister indebærer, at virksomhederne skal have adgang til at indgive momsangivelse og listeoplysninger som elektronisk filoverførsel til SKAT. Anti-momssvig-forslaget går således videre med hensyn til elektronisk indberetning af momsangivelse og listeoplysninger, end der er lagt op i bemærkningerne til L 32. Det er således mere SKAT, der skal rette sine systemer ind efter virksomhedernes muligheder og behov, end omvendt. Skatteministeriet har gjort SKAT opmærksom på dette forhold, men der foreligger endnu ikke skøn over de administrative omkostninger for SKAT til at indrette sine systemer til at modtage e-momsangivelse og e-lister som elektronisk filoverførsel. Men det vurderes, at der vil forestå en opgave med udvikling af it-systemer, hvis Kommissionens tanker skal realiseres. Økonomiske konsekvenser for det offentlige: Skatteministeriet skønner foreløbigt, at forslaget, om indførelse af måneden som momsangivelsesperiode for danske virksomheder med EU-erhvervelser af varer og tjenesteydelser for årligt 1,5-1,6 mio. kr. eller mere, medfører en varig årlig provenugevinst for de offentlige finanser på 40 til 50 mio. kr. som følge af mindre renteudgifter. Det første år vil der desuden være en teknisk forbedring af de offentlige finanser på omkring 1,5 mia. kr., fordi nogle betalinger bliver flyttet fra det ene regnskabsår til det andet. Beregningerne er behæftet med væsentlig usikkerhed. Side 12 af 16

17 10. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet: Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) har vurderet de administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv ved en gennemførelse af Europa-Kommissionens anti-momssvig-forslag. CKR vurderer, at forslaget indeholder væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet i form af omstillingsbyrder, lettelser og løbende byrder. Omstillingsbyrderne og lettelserne skyldes forslaget om, at momsangivelse og indgivelse af lister over momsfrie leverancer inden for Fællesskabet fremover skal ske elektronisk. Virksomheder, der ikke i forvejen anvender systemer, der kan håndtere elektronisk indberetning, skal omstille deres systemer. Det skulle således blive betydeligt lettere for virksomhederne at indberette oplysningerne; dog afhængig af, om systemet f.eks. kan klare filoverførslen ved ét enkelt klik, eller om der stadig skal ske indtastning. Antallet af virksomheder, der indberetter listeoplysninger, er opgjort til , og SKAT oplyser, at ca. 30 procent af disse virksomheder indberetter manuelt. Lettelsens omfang kan dog på nuværende tidspunkt ikke estimeres nærmere, idet det vil afhænge af virksomhedernes it-systemer. De løbende byrder skyldes forslaget om, at momsangivelsen udvides med en særskilt oplysning om erhvervelser af tjenesteydelser inden for Fællesskabet. Ca virksomheder har pligt til at angive EU-erhvervelsesmoms på varer, uanset angivelsesperiode. Den løbende byrde herfor er opgjort til ca. 11,9 mio. kr. årligt. Det er alene virksomheder, der erhverver tjenesteydelser fra momspligtige virksomheder i andre EU-medlemsstater, der vil blive forpligtet til at udfylde momsangivelsen med en særskilt oplysning herom, og det kan derfor ikke på nuværende tidspunkt estimeres, i hvilket omfang forslaget vil medføre løbende byrder. Endvidere skyldes de løbende byrder, at angivelsesperioden for moms ændres til én måned, hvilket vil øge hyppigheden for de virksomheder, der tidligere har haft kvartalet eller halvåret som angivelsesperiode. Forslaget vil umiddelbart medføre øgede løbende byrder på ca. 273,6 mio. kr. årligt for virksomheder, der skifter fra halvårlig til månedsvis angivelse samt løbende byrder på ca. 273 mio. kr. for virksomheder, der skifter fra kvartalsvis til månedsvis angivelse, dvs. i alt ca. 546,6 mio. kr. årligt. Kommissionens forslag giver imidlertid mulighed for at undtage virksomheder, der årligt erhverver varer eller tjenesteydelser inden for Fællesskabet for mindre end ca. 1,5-1,6 mio. kr. Såfremt undtagelsesmuligheden benyttes fuldt ud, vil det medføre øgede løbende byrder på mellem ca. 0,4 mio. kr. og ca. 3,5 mio. kr. årligt. CKR anbefaler derfor, at Danmark benytter sig af undtagelsesmuligheden, hvilket vil fritage virksomheder for løbende byrder på mellem ca. 546,2 mio. kr. og ca. 543,1 mio. kr. årligt. Side 13 af 16

18 Endelig skyldes de løbende byrder, at hyppigheden for indberetning af lister over momsfrie leverancer øges for de virksomheder, der tidligere har kunnet nøjes med at indberette kvartalsvist eller halvårligt. Byrden ved indberetningskravet er tidligere blevet målt for de forskellige angivelsesperioder: virksomheder har halvåret som momsangivelsesperiode, men indberetter lister hvert kvartal. På samfundsniveau medfører kravet for disse virksomheder løbende byrder på ca. 1,15 mio. kr. årligt virksomheder har kvartalet som momsangivelsesperiode og indberetter lister hvert kvartal, hvilket medfører årlige løbende byrder på ca. 4 mio. kr. på samfundsniveau. Endelig har virksomheder måneden som momsangivelsesperiode, men indberetter lister hvert kvartal, hvilket medfører årlige løbende byrder på samfundsniveau på ca. 7 mio. kr. Skatteministeriet oplyser, at stort set ingen af de virksomheder med halvåret som momsangivelsesperiode vil blive omfattet af forslaget, hvilket skyldes en EUgodkendt dansk undtagelse, som ikke berøres af forslaget. Forslaget om at indføre måneden som periode og som frist for indgivelse af lister over momsfrie EU-leverancer vil således alene medføre løbende byrder for de resterende danske momsregistrerede virksomheder med kvartal eller måned som angivelsesperiode. Men der vil være tale om væsentlige samfundsmæssige byrder svarende til i alt ca. 33 mio. kr. årligt. I den forbindelse bemærkes, at regeringen står fast på målsætningen om, at de offentlig administrative byrder for dansk erhvervsliv skal være lettet med 25 pct. ved udgangen af 2010, herunder byrderne på Skatteministeriets område. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet: Det med væsentlig usikkerhed forbundne, foreløbige skøn over den danske stats provenugevinst ved en gennemførelse af forslaget, om indførelse af måneden som momsangivelsesperiode for danske virksomheder med EU-erhvervelser af varer og tjenesteydelser for årligt 1,5-1,6 mio. kr. eller mere, formodes at ville afspejle sig i et likviditetstab af en tilsvarende størrelsesorden for de omfattede virksomheder. Dvs. i et varigt årlig likviditetstab for virksomhederne på 40 til 50 mio. kr. I den forbindelse er det regeringens politik, jævnfør notat af 10. april 2002 om skattestoppets fortolkning og implementering, at hvis Danmark bliver nødt til at forhøje en skat eller afgift pga. EU-beslutninger eller internationale aftaler, skal merprovenuet kompenseres gennem en nedsættelse af andre skatter eller afgifter. I sammenhæng med omhandlede forslag kan det således komme på tale at anvende et evt. merprovenu til at lette de administrative byrder for dansk erhvervsliv. Side 14 af 16

19 11. Lovgivningsmæssige konsekvenser Ad A. Periodiseret forfaldstidspunkt for moms af leverancer af visse tjenesteydelser og udvidelse af momsangivelsen med særskilt oplysning om leverancer af tjenesteydelser inden for Fællesskabet, ekskl. moms, hvor momsen er forfalden. Nyt felt på momsangivelsen for EU-erhvervelsesmoms for tjenesteydelser bliver allerede foreslået indført med lovforslag nr. L 32 af 5. december 2007 om ændring af momsloven m.fl. En gennemførelse af forslaget om periodiseret forfaldstidspunkt for moms af leverancer af visse tjenesteydelser vil kræve ændringer af momsloven. Ad B. Momsangivelse og indgivelse af lister over momsfrie leverancer inden for Fællesskabet skal som hovedregel ske elektronisk. En gennemførelse af forslaget vil kræve ændringer af momsbekendtgørelsen. For så vidt er denne ændring allerede på vej, jf. følgende uddrag af bemærkningerne til lovforslag nr. L 32 af 5. december 2007 om ændring af momsloven m.fl.: Papirudgaven af momsangivelsen (girokort) er i forvejen helt fyldt op med felter og kan ikke udvides med et ekstra felt. Derfor foreslås, at en bestemmelse indsættes i momsbekendtgørelsen om, at momsangivelse skal ske elektronisk (på TastSelv). Momsangivelse vil stadig efter anmodning kunne ske på papir. Imidlertid går Kommissionens forslag videre med hensyn til digital kommunikation mellem virksomhederne og SKAT end, at der er lagt op til med L 32. Det fremgår således af forslagets engelske originaltekst, men ikke af den danske oversættelse, at forslaget om e-momsangivelse og e-lister indebærer, at virksomhederne skal have adgang til at indgive momsangivelse og listeoplysninger som elektronisk filoverførsel til SKAT. Ad C. Angivelsesperioden for moms skal som hovedregel være én måned. En gennemførelse af forslaget vil kræve ændringer af momsloven. Ad D. Virksomheder, der har momsfrie leverancer inden for Fællesskabet, skal indgive lister over hver måneds leverancer inden for én måneds frist. En gennemførelse af forslaget vil kræve ændringer af momsbekendtgørelsen. Europa-Kommissionen har for nylig tilkendegivet over for Skatteministeriet, at Danmark vil kunne opretholde de ovenfor under pkt. 2. nævnte undtagelser for danske virksomheder med halvåret som angivelsesperiode for moms, hvis Kommissionens forslag vedtages på dette punkt. Side 15 af 16

20 Ad E. Én måneds frist for en medlemsstat til at fremsende lister over momsfrie leverancer/momspligtige erhvervelser inden for Fællesskabet til de øvrige medlemsstater. En gennemførelse af forslaget vil alene kræve ændringer af administrative procedurer og omstilling af it-systemer hos SKAT. I øvrigt er der her tale om ændringer ifølge en forordning, som gælder umiddelbart efter EU-retten, og der som således ikke må implementeres via national lovgivning. 12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg. Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg i form af oprindeligt Grundnotat af 17. april Side 16 af 16

21 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 184 Offentligt Skatteministeriet Fuldmægtig Carl Helman Nicolai Eigtveds Gade København K [email protected] 5. maj 2008 KKo KOM(2008) 147 endelig Høring vedrørende Europa-Kommissionens forslag til ændringer af Rådets direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem og Rådets forordning (EF) nr /2003, med henblik på at forebygge momsunddragelse i forbindelse med transaktioner inde for Fællesskabet DI har modtaget ovennævnte forslag i høring. DI støtter generelt tiltag, der kan bekæmpe svig og unddragelse, idet svig og unddragelse skaber unfair konkurrencevilkår. Det er dog vigtigt, at der ikke i forbindelse med bekæmpelsen af svig m.m. påføres lovlydige virksomheder administrative eller økonomiske byrder, der forringer disse virksomheders konkurrencevilkår. En række af de konkrete forslag påfører virksomhederne yderligere administrative og økonomiske byrder, som DI ikke finder, kan begrundes med ønsket om at bekæmpe momssvig og -unddragelse, og byrder, der er i modstrid med Lissabon-målsætningen om at nedbringe de administrative byrder. Det er endvidere uklart hvordan en række af reglerne konkret skal implementeres. DI kan derfor ikke generelt støtte forslaget på nuværende tidspunkt. De enkelte dele af forslaget er gennemgået nedenfor, hvorfor der henvises til den detaljerede gennemgang. Generelt om de administrative byrder i forslaget DI har noteret sig, at der ikke er udarbejdet en fuldstændig konsekvensanalyse, men at PWC for Kommissionen har udført en økonomisk analyse af virksomhedernes omkostninger baseret på en stikprøve med 14 virksomheder. Dette synes som en meget lille stikprøve. Undersøgelsen er suppleret med bemærkninger fra en række virksomheder og erhvervsorganisationer, der generelt anfører, at de er i tvivl om, hvorvidt skattemyndighederne har kapacitet til at udnytte de informationer, som de vil

22 modtage, og at overgangen til månedsrapportering vil udgøre en mindre byrde. I forslaget konkluderes på denne baggrund, at der kun pålægges virksomhederne en minimal byrde, og at det kun er 4 % af de momsregistrerede virksomheder i Fælleskabet, der berøres. DI anser det for problematisk at karakterisere 4 % af samtlige momsregistrerede virksomheder i Europa for en lille andel. Det er netop denne gruppe, der udnytter det indre marked. Det bør generelt være sådan, at forslagene samlet skal forenkle virksomhedernes hverdag. Derfor ser DI gerne, at de administrative konsekvenser belyses nærmere, herunder at der findes forenklingsforslag, der kan kompensere for de ekstra byrder, såfremt det nuværende forslag fastholdes. DI finder specielt, at overgangen til månedsrapportering vil være byrdefuldt og kræve ekstra ressourcer i virksomhederne. Lettelsen ved at overgå til elektronisk indberetning findes ikke at opveje byrden, men vil være en stor hjælp. Forslag til Rådets direktiv (2008/0058(CNS)) om ændring af Rådets diretiv 2006/112/EF (Momsstyringsdirektivet) med henblik på at forebygge momsunddragelse i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet. Artikel ændring af Artikel 64, stk. 2 Forslaget fordrer, at ydelser, der er leveret i en periode, men hvor der ikke er foretaget afregning eller ydet betaling, anses for at finde sted ved udgangen af hvert kalenderår. Det betyder, at med forslaget skal der ske en periodisering af ydelsen, alene baseret på de enkelte delleveringer. Dette synes at skabe problemer, idet det herefter må antages, at der også skal ske en moms- og listeangivelse både hos køber og sælger. Endvidere vil momsangivelse medføre at momsen forfalder uanset, at der ikke er sket fakturering eller betaling. En række ydelser leveres efter kontrakt med fastsatte milepæle, og en indbygget faktureringsplan. Ved dette forslag skal der i princippet udarbejdes proforma- eller acontofakturaer alene af momsmæssige hensyn. Det er dog ikke sikkert, at køber vil anerkende en faktura, der afviger fra en aftalt faktureringsplan. Der er således tale om et krav, der dels kan give anledning til afregning af moms før tid og dels kan være vanskelligt at administrere og opgøre. Der er også tale om regler, der vil medføre ændringer i momsloven. DI kan ikke støtte udformningen af forslaget, idet formålet med at sikre periodesammenfald bør kunne løses med en bredere formulering, der ikke medfører en fremrykning af betalinger. 2

23 Artikel ny artikel 65a Forslaget medfører, at afgiften forfalder på tidspunktet for fakturaens modtagelse, selvom dette tidspunkt ligger før ydelsen finder sted og der er foretaget en eventuel forudbetaling. Der er tale om en stramning, der vil fremrykke betalingstidspunktet for momsen. Dette ses ikke at være i overensstemmelse med formålet. Der bør findes en anden løsning, hvorefter der sikres ensartet periodisering uden at tvinge virksomhederne til at fremrykke betalingstidspunktet. DI kan derfor ikke støtte udformningen af dette forslag. Artikel nyt andet afsnit i artikel 66 Forslaget medfører, at undtagelsen i stk. 1 ikke gælder for ydelser, der er afgiftspligtige efter artikel 196. Der er i lighed med de ovenstående forslag tale om en ændring af periodiseringsreglerne, som DI ikke kan støtte. Der bør findes en løsning, der ikke tvinger tidligere momsangivelse end i dag. Artikel ændring af artikel 250 stk. 2 Forslaget medfører krav om elektronisk momsangivelse m.m.. Der er dog en undtagelsesbestemmelse, således at medlemsstaterne kan tillade angivelse på en anden måde for visse kategorier af momspligtige. DI kan støtte dette, specielt hvis der bliver tale om en ensartet elektronisk angivelse i hele EU (samme kriterier til levering af data og samme datafelter), samt at virksomhederne altid kan angive elektronisk. Det er specielt vigtigt, at de elektroniske løsninger kan modtage data fra en række forskellige økonomiprogrammer. Dette skyldes, at virksomhederne vil tilstræbe at kunne overføre data (udtræk) fra egne systemer direkte til momsangivelsen. Det er ligeledes vigtigt, at der er tale om identiske oplysninger i EU. Dvs. ens krav om, hvilke fakturaoplysninger/kundeoplysninger der skal medtages. Artikel i artikel 251 indsættes litra f Udvidelse af momsangivelsen med særskilt oplysning om erhvervelser af tjenesteydelser. Når der sker en udvidelse af indberetningspligten til også at omfatte tjenesteydelser kan man overveje, om det er nødvendigt med en opdeling, eller om det relevante ikke alene er et felt med momsangivelse af erhvervelser med omvendt betalingspligt, dvs. der, hvor der skal afregnes erhvervelsesmoms. Der er en række situationer, hvor sondringen mellem vare eller tjenesteydelse er flydende. Ved at fjerne opdelingen kan angivelsen 3

24 forenkles. I forhold til krydskontrol må det afgørende alene være, om der er overensstemmelse på virksomhedsniveau, ikke om de er enige om fordelingen mellem varer og tjenesteydelser. DI skal også bemærke, at angivelse af tjenesteydelser modtaget fra momspligtige virksomheder i andre EU lande vil desuden kræve flere ressourcer. Opsplitning mellem tjenesteydelser fordelt DK, EU, Non EU vil i praksis være svært at håndtere, især systemmæssigt. DI kan derfor ikke støtte den særskilte oplysning om erhvervelse af tjenesteydelser, men foreslår, at det integreres i den samlede EUerhvervelsesmoms. Artikel ændring af artikel 252, stk. 2 Forslaget fastsætter afgiftsperioden til en måned, idet medlemsstaterne kan fastsætte længere perioder såfremt den samlede erhvervelse af varer og ydelser er under 200 teur. I Danmark udnyttes grænsen i dag fuldt ud, således at mindre virksomheder kan angive moms enten pr. halvår eller pr. kvartal. Dette er en stor administrativ og økonomisk lettelse for de berørte virksomheder. Med forslaget sker der ingen ændring af denne grænse. Henset til udviklingen og inflationen bør grænsen forøges væsentligt, eksempelvis med 20%. Artikel ændring af artikel 263 Efter forslaget skal der hver kalendermåned udarbejdes en oversigt, som skal indgives elektronisk inden for en måned. DI kan ikke støtte dette forslag, idet det indebærer en betydelig stramning af indberetningsfristerne for alle, samt lægger restriktioner på medlemsstaternes muligheder for at tilpasse systemet løbende. DI vurderer, at overgangen til månedsrapportering vil kræve flere ressourcer i virksomhederne, specielt når der skal samles rapporteringer ind fra mange juridiske enheder. Dette er i modstrid med ønsket om at indrømme administrative lempelser, ligesom en stramning af indbetalingsreglerne vil stride mod skattestoppet. Der bør være lempelser for de kategorier, der falder under grænsen ovenfor, dvs. de 200 teur. Hertil kommer, at DI gerne vil have sikret, at der bliver tale om en ensartet elektronisk angivelse i hele EU (samme kriterier til levering af data og samme datafelter), samt at virksomhederne altid kan angive elektronisk. Det er specielt vigtigt, at de elektroniske løsninger kan modtage data fra en række forskellige økonomiprogrammer. Dette skyldes, at virksomhederne vil tilstræbe, at kunne overføre data (udtræk) fra egne systemer direkte til momsangivelsen. 4

25 Det er ligeledes vigtigt, at der er tale om identiske oplysninger i EU. Dvs. ens krav om, hvilke fakturaoplysninger/kundeoplysninger der skal medtages. Artikel 1.8 og ændring af artikel 264, stk. 2 og 265 stk. 2 Forslaget fastsætter, at angivelse skal ske i den kalendermåned, hvor afgiften er forfaldet eller hvor en regulering er meddelt erhververen. DI kan ikke støtte en generel overgang til månedsrapportering. Herudover giver forslaget ikke isoleret set anledning til bemærkninger. Artikel 2 - Gennemførelse Direktivet skal ifølge forslaget have virkning fra 1. januar DI skal i den forbindelse dels konstatere, at det kan blive nødvendig at lave systemændringer, hvilket tager tid i praksis. En implementeringsperiode for virksomhederne på 6-9 måneder fra den nationale lovgivning er på plads, bør være et minimum.. Da direktivet endnu ikke er vedtaget, kan dette give problemer. Hertil kommer, at direktivet bør ses i sammenhæng med momspakken, der også skal implementeres i dansk ret. Det er derfor vigtigt, at ændringer tager hensyn hertil. Forslag til Rådets forordning om ændring af rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 med henblik på at forebygge momsunddragelse i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet. Ændringerne i forordningens artikel 1 nr. 1 og 2 er en konsekvens af ændringerne i direktivet. Ændringen i artikel 1 nr. 3 er derimod en stramning over for medlemsstaterne, idet de fremadrettet skal udveksle oplysninger inden for en måned. DI kan støtte stramningen, men hvis medlemsstaterne ønsker et forbedret samarbejde, synes det underligt, at de ikke allerede i dag har indrettet sig med en kortere tidsfrist. Der burde derfor være konsensus allerede i dag. Såfremt dette måtte give anledning til yderligere bemærkninger eller kommentarer, står DI selvfølgelig til rådighed. Med venlig hilsen Kristian Koktvedgaard Chefkonsulent, Skat og regnskab 5

26 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 184 Offentligt

27 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 184 Offentligt Høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens forslag til ændringer af Rådets direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem og Rådets forordning (EF) nr / med henblik på at forebygge momsunddragelse i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) har modtaget ovennævnte notat i høring. CKR har i den forbindelse følgende bemærkninger: I henhold til Udenrigsministeriets retningslinier for den danske EUbeslutningsprocedure samt bilag 7 til retningslinierne skal den relevante ressortmyndighed i EU-sager udarbejde vurderinger af de administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv. Konsekvensvurderingerne skal indarbejdes i positionspapirer, grundnotater, rammenotater, samlenotater og kommenterede dagsordener. Forslaget har til hensigt at forbedre forebyggelsen af momssvig i forbindelse med transaktioner inde for Fællesskabet. Dette foreslås bl.a. gjort ved indførelse af én referenceperiode for indsamling af informationer af transaktioner på én måned, hvor denne periode tidligere har været differentieret på måneds-, kvartals- og halvårsbasis afhængig af virksomhedens årlige omsætning. Administrative konsekvenser Det er CKR s vurdering, at forslaget indeholder væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet i form af både omstillingsbyrder, lettelser og løbende byrder. 15. april 2008 Sag nr JMI/JME ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN Kampmannsgade København V Tlf Fax CVR-nr [email protected] Omstillingsbyrderne og lettelserne skyldes forslaget om, at momsangivelse og indgivelse af lister over momsfrie leverancer inden for Fællesskabet fremover skal ske elektronisk, jfr. ad B i høringsnotatet. Dette vil for virksomheder, der ikke i forvejen anvender systemer, der kan håndtere elektronisk indberetning, betyde, at de skal omstille deres systemer hertil. Det vil dog samtidig betyde, at det bliver betydeligt lettere for dem at indberette oplysningerne, hvilket dog afhænger af, om systemet fx kan klare filoverførslen ved ét enkelt klik, eller om der stadig skal ske indtastning. I AMVAB-regi er antallet af virksomheder, der indberetter listeoplysninger opgjort til , og SKAT oplyser, at ca. 30 procent af disse virksomheder stadig indberetter manuelt. Lettelsens omfang kan dog på nuværende tidspunkt ikke estimeres nærmere, idet det vil afhænge af virksomhedernes it-systemer. De løbende byrder skyldes for det første forslaget om, at momsangivelsen udvides med særskilt oplysning om erhvervelser af tjenesteydelser inden

28 for Fællesskabet, jfr. ad A i høringsnotatet. I AMVAB-regi er antallet af virksomheder, der har pligt til at angive EU-erhvervelsesmoms på varer uanset angivelsesperiode opgjort til ca med en samlet løbende byrde på ca. 11,9 mio. kr. årligt. Det er alene virksomheder, der erhverver tjenesteydelser fra momspligtige virksomheder i andre EU-medlemsstater, der vil blive forpligtet til at udfylde momsangivelsen med en særskilt oplysning herom, og det kan derfor ikke på nuværende tidspunkt estimeres, i hvilket omfang forslaget vil medføre løbende byrder. Endvidere skyldes de løbende byrder, at angivelsesperioden for moms ændres til én måned, hvilket vil øge hyppigheden for de virksomheder, der tidligere har haft kvartalet eller halvåret som angivelsesperiode. Kravet om angivelse af moms er tidligere blevet målt i AMVAB-regi for de forskellige angivelsesperioder. For de virksomheder, der har en halvårlig angivelsesperiode koster momsangivelsen i alt ca. 45,6 mio. kr. årligt, og for de virksomheder, der har en kvartalvis angivelsesperiode koster momsangivelsen i alt ca. 91 mio. kr. På virksomhedsniveau afhænger omkostningerne af den enkelte virksomheds aktivitetsniveau. En virksomhed, som alene skal angive købs- og salgsmoms, og som har halvåret som angivelsesperiode har årlige omkostninger på 295 kr., mens en virksomhed, der skal lave en fuld momsangivelse har årlige omkostninger på kr. For en virksomhed, der angiver moms kvartalvis ligger de årlige omkostninger mellem 511 kr. og 5102 kr. Forslaget vil således umiddelbart medføre øgede løbende byrder på ca. 273,6 mio. kr. årligt for de virksomheder, der skifter fra halvårlig til månedsvis angivelse samt løbende byrder på ca. 273 mio. kr. for de virksomheder, der skifter fra kvartalsvis til månedsvis angivelse, dvs. i alt ca. 546,6 mio. kr. årligt. Der gives imidlertid mulighed for at undtage virksomheder, der årligt erhverver varer eller tjenesteydelser inden for Fællesskabet for mindre end ca. 1,5-1,6 mio. kr. EU-erhvervelsesmoms er tidligere blevet målt i AMVAB-regi for de forskellige angivelsesperioder virksomheder har halvåret som angivelsesperiode, mens virksomheder har kvartalet som angivelsesperiode. Endelig har virksomheder måneden som angivelsesperiode. Skatteministeriet oplyser, at såfremt undtagelsesmuligheden benyttes, vil der alene være ca. 40 virksomheder, som får ændret angivelsesperioden fra halvåret til måneden, og ca. 820 virksomheder, som får ændret angivelsesperioden fra kvartalet til måneden. Disse tal er dog oplyst på grundlag af det nuværende antal virksomheder, som har pligt til at angive EU-erhvervelsesmoms, og dette tal er højere end AMVAB-tallene. CKR har derfor udregnet et forholdsmæssigt antal virksomheder, og herefter vil tallene være henholdsvis 35 og 650. Forslaget vil således medføre løbende byrder for de danske virksomheder på enten ca. 546,6 mio. kr. årligt eller, såfremt undtagelsesmuligheden benyttes fuldt ud, på mellem ca. 0,4 mio. kr. og ca. 3,5 mio. kr. årligt. CKR anbefaler derfor, at Danmark benytter sig af undtagelsesmuligheden, hvilket vil fritage virksomheder for løbende byrder på mellem ca. 546,2 mio. kr. og ca. 543,1 mio. kr. årligt. Endelig skyldes de løbende byrder, at hyppigheden for indberetning af lister over momsfrie leverancer øges for de virksomheder, der tidligere har kunnet nøjes med at indberette kvartalsvist eller halvårligt, jfr. ad D i høringsnotatet. Indberetningskravet er tidligere blevet målt i AMVAB-regi for de forskellige angivelsesperioder virksomheder har halvåret som

29 momsangivelsesperiode men indberetter lister hvert kvartal. På samfundsniveau medfører kravet for disse virksomheder løbende byrder på ca. 1,15 mio. kr. årligt virksomheder har kvartalet som momsangivelsesperiode og indberetter lister hvert kvartal, hvilket medfører årlige løbende byrder på ca. 4 mio. kr. på samfundsniveau. Endelig har virksomheder måneden som momsangivelsesperiode men indberetter lister hvert kvartal, hvilket medfører årlige løbende byrder på samfundsniveau på ca. 7 mio. kr. Skatteministeriet oplyser, at stort set ingen af de virksomheder med halvåret som momsangivelsesperiode vil blive omfattet af forslaget, hvilket skyldes en EU-godkendt dansk undtagelse, som ikke berøres af forslaget. Forslaget vil således alene medføre løbende byrder for de resterende virksomheder, men der vil være tale om væsentlige samfundsmæssige byrder svarende til i alt ca. 33 mio. kr. årligt. CKR har ingen yderligere bemærkninger. Med venlig hilsen Jakob Solmunde Michelsen Fuldmægtig Tlf. direkte E-post: [email protected] * * * CKR tilbyder at bistå ressortmyndigheder med råd og vejledning i forbindelse med udarbejdelse af vurderinger af de administrative konsekvenser for erhvervslivet i EU-sager. Ressortmyndighederne kan henvende sig på [email protected] for råd og vejledning E&S benytter digital signatur på alle s. Vil du vide mere om digital signatur - læs her. Hvis du har problemer med en fra E&S - returnér venligst inkl. fejlbesked - læs om de mest almindelige fejl. Undlad venligst at kryptere s direkte til E&S medarbejdere, benyt i stedet [email protected] - Læs mere.

30 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 184 Offentligt

31 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 184 Offentligt Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon Telefax nr [email protected] Internet: Skatteministeriet Nicolai Eigtvedsgade København K [email protected] Mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2008\H doc) 30. april 2008 Høring om Kommissionens forslag om ændringer for at forebygge momsunddragelse i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet H Skatteministeriet har 8. april 2008 fremsendt ovennævnte forslag med anmodning om bemærkninger til Kommissionens forslag om visse svigsbekæmpende foranstaltninger. Foreningen har følgende kommentarer: Generelt Forslagene omfatter dels ændringer i Momssystemdirektivet og dels ændringer i forordning 1798/2003, som omhandler indsamling af og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne. Formålet med forslaget er at iværksætte en del af de konventionelle foranstaltninger, som Rådet har opfordret Kommissionen til inden for momssystemets eksisterende principper. Rådets opfordring bygger på en erkendelse af, at mere vidtgående foranstaltninger formentlig vil medføre principændringer i momsopkrævningen, som ikke kan vedtages på kort sigt. FSR støtter tiltag til imødegåelse af svig under forudsætning af, at tiltagene er afbalancerede, således at erhvervslivet ikke pålægges byrder, der ikke står mål med det forventede resultat. De foreliggende ændringer er koncentreret om at fastsætte måneden som indberetningsperiode for listesystemet, samt at kræve, at indberetningen sker elektronisk. Den månedlige indberetning vil omfatte grænseoverskridende transaktioner med ydelser, som det allerede er vedtaget at lægge ind i listesystemet. Mellem medlemslandene bliver der et krav om hurtigere udveksling af oplysninger. Disse ændringer vil betyde en øget administrativ byrde for erhvervslivet. Det er FSRs erfaring, at erhvervslivet generelt set ønsker at medvirke til bekæmpelse af svig og misbrug og derfor er

32 positive over for at påtage sig øgede administrative byrder, hvis erhvervslivet kan se, at de øgede oplysninger bliver brugt af myndighederne og at der opnås en reel effekt i bekæmpelsen af svig og misbrug. Det er FSRs opfattelse, at oplysningerne i det eksisterende listesystem kun anvendes meget sjældent af myndighederne og kun i meget begrænset omfang medfører en reel bekæmpelse af svig og misbrug af momssystemet. I forhold til de foreslåede nye øgede krav frygter FSR på den baggrund, at der er en risiko for, at der "blot" bliver tale om, at erhvervslivet pålægges yderligere byrder, uden at det har nogen reel effekt i forhold til det ønskede mål om at bekæmpe svig og misbrug, fordi myndighederne forsømmer at forstærke indsatsen på deres side. FSR finder derfor, at der nærmest bør være en pligt for myndighederne til at intensivere bekæmpelse af svig og misbrug, når erhvervslivet pålægges yderligere byrder af denne karakter. FSR foreslår derfor, at Skatteministeriet supplerer det eksisterende materiale med en beskrivelse af, hvordan de øgede oplysninger vil blive anvendt samt den forventede effekt på svig og misbrug, således at der skabes en bred forståelse for og opbakning til tiltagene i erhvervslivet. Kommentarer til forslagets bestemmelser Ad. Momssystemdirektivet, artikel 1, nr. 1. (Ændring af artikel 64, stk. 2) Ændringen medfører, at køberen af en ydelse uden nogen form for bilagsdokumentation skal gennemføre en momsberegning i sit regnskab. Dette er teknisk set en kompliceret affære. Den samme effekt kan opnås ved at kræve, at sælgeren skal udstede faktura over leverancerne. FSR opfordrer til, at det overvejes at strukturere ændringen på denne måde. Øvrige bestemmelser FSR har på nuværende tidspunkt ikke specifikke kommentarer til de øvrige bestemmelser. ---oo0oo--- Såfremt der er spørgsmål til ovenstående, står foreningen gerne til rådighed. Med venlig hilsen John Bygholm formand for FSR's Skatteudvalg Niels Ebbe Andersen fagdirektør 2

33 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 184 Offentligt