Forslag til Natura 2000-plan Villestrup Ådal Natura 2000-område nr. 222 Habitatområde H 222

Transkript

1 Forslag til Natura 2000-plan Natura 2000-område nr. Habitatområde H

2 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan Natura 2000-område nr. Habitatområde H Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, målsætninger, indsatsprogram, Natura 2000-planer, Udgiver: Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen Ansvarlig institution: Miljøcenter Aalborg Niels Bohrs Vej Aalborg Ø Copyright: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Sprog: Dansk År: 2009 ISBE nr ISBN nr Dato: Forsidefoto: Villestrup ådal nord for Barsbøl Fotograf: Torben Ebbensgaard Resume: Forslag til Natura 2000-plan for (nr. ). Natura planen skal sikre gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede arter og naturtyper. Området og truslerne mod de udpegede naturtyper og arter beskrives, og der fastlægges målsætninger og indsatser for naturtyperne og arterne. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen. Må citeres med kildeangivelse

3 Natura 2000 plan Indhold Forord...4 Natura 2000-planlægning...5 Natura 2000-planen er bindende for myndighederne...5 Områdebeskrivelse...6 Trusler mod områdets naturværdier...8 Igangværende pleje og genopretning Tilstand og bevaringsstatus/prognose Vurdering af tilstand Vurdering af bevaringsstatus/prognose Målsætning Overordnet målsætning for Natura 2000-området Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Modstridende interesser Indsatsprogram Generelle Konkrete Forslag til mulige virkemidler Sammenhæng og synergi med vandplan Strategisk miljøvurdering Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Bilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 3

4 Natura 2000 plan Forord Forordet indskrives i den endelige plan. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 4

5 Natura 2000-planlægning EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne) forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter. Gennem en målrettet indsats i de udpegede Natura 2000-områder bidrager Danmark til at sikre den europæiske natur og dens mangfoldighed. Med henblik på at prioritere den nødvendige indsats udarbejder staten en Natura 2000-plan, der dækker hvert af de udpegede beskyttelsesområder. Natura 2000-planen er en sammenfattende plan, som både indeholder Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede fredskovpligtige arealer og Natura 2000-plan for øvrige områder. Skovog Naturstyrelsen er ansvarlig for de dele af den sammenfattende Natura 2000-plan, som vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer. By- og Landskabsstyrelsen er ansvarlig for de øvrige dele af planen. Planen omfatter udpegningsgrundlaget, dvs. de naturtyper og arter, som området er udpeget for. Natura 2000-planens indhold er vist i figur 1. Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området Vurdering af trusler Igangværende naturpleje Vurdering af tilstand/ status Målsætning Indsatsprogram Strategisk miljøvurdring Figur 1. Opbygning af en Natura 2000-plan. Natura 2000-planen er bindende for myndighederne Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planen til grund. Planen forventes vedtaget i 2010, hvorefter kommunerne og 5

6 Skov- og Naturstyrelsen udarbejder bindende handleplaner, som skal sikre gennemførelsen af Natura 2000-planen. Direkte statslig opfølgning i form af bekendtgørelser o.l. sker dog på grundlag af Natura 2000-planen. Offentlige lodsejere kan vælge at gennemføre Natura 2000-planen direkte i deres drifts- og plejeplaner. Planens målsætninger er bindende og skal desuden anvendes ved konsekvensvurdering i forbindelse med myndighedsudøvelse, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Indsatsprogrammets er ligeledes bindende og danner grundlag for områdets handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner. Natura 2000-planen koordineres med vandplanen for hovedvandopland Mariager Fjord og bliver ligesom denne revideret hvert 6. år. De dele af Natura 2000-planen, der vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer, revideres dog kun hvert 12. år. Områdebeskrivelse Natura 2000-området har et areal på 538 hektar og afgrænses som vist på bilag 1. Natura 2000-området består af Habitatområde nr. H. På By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside ( samt i figur 2 og bilag 2 er der angivet hvilke naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for dette område. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. H Naturtyper: Strandeng (1330) Kransnålalge-sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Vandløb (3260) Våd hede (4010) Tør hede (4030) Enekrat (5130) * Tørt kalksandsoverdrev (6120) Kalkoverdrev (6210) * Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) Hængesæk (7140) * Kildevæld (7220) Rigkær (7230) Bøg på mor (9110) Bøg på muld (9130) Bøg på kalk (9150) Ege-blandskov (9160) Stilkege-krat (9190) * Elle- og askeskov (91E0) Arter: Kildevældsvindelsnegl (1013) Skæv vindelsnegl (1014) Havlampret (1095) Bæklampret (1096) Odder (1355) Figur 2. Naturtyper, fugle og andre arter, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Området ligger omkring de 3 hovedvandløb: Lundgårds- og Stubberub Bække samt Villestrup Å. Vandløbene har særdeles fin vandkvalitet og kan med deres kalkbund og det store fald 6

7 sammenlignes med de særprægede, engelske vandløb, chalkstreams. Hovedløbet har sin begyndelse i en række vandrige kilder og modtager bl.a. vand fra landets største bassinkilde St. Blåkilde, hvor grundvandet fosser frem mellem kalksprækker i undergrunden i et ellers fladt tørvelandskab. Udløbet findes i den lange tærskelfjord, Mariager Fjord, hvor åen hidtil har sørget for tilførslen af ca. en trediedel af den samlede kvælstofmængde til den eutrofierede fjord. Vandløbssystemet huser 7 dambrug, som imidlertid er under afvikling. Området har været genstand for flere naturgenopretningsprojekter (bl.a. ågenslyngnings- og rydningsprojekter) i de seneste år. Åens omgivelser præges især af store kær- og engarealer, som mange steder er tilgroede med træer, buske og/eller højstauder pga. manglende afgræsning. Blandt mange, store arealer med rigkær er enkelte velbevarede med bl.a. usædvanligt store bestande af engblommer, sumphullæbe, maj- og kødfarvet gøgeurt. De tørre arealer i ådalen består af meget kuperede heder og overdrev, hvor kalken ofte ligger blottet ved jordoverfladen, og hvor vandløbet har arbejdet sig ned i landskabet. Overdrevene er naturmæssigt i særklasse: Alle tre typer (sure, kalk- og tørre kalksandsoverdrev) findes, og især kalk- og sure overdrev indeholder en lang række sjældne planter og er blandt de fineste i landet. Her findes bl.a. de meget sjældne orkideer hvid sækspore og bakke-gøgeurt. Området har trods næringsstofbelastning og tilgroning stadig en lang række karakteristiske og meget sjældne arter. Området har særligt gode bestande af bilag II-arterne odder og bæk-lampret, og der er i 2006 fundet to bestande af kildevældsvindelsnegl. Typisk scenarium fra den nedre del af ådalen: Det klare vandløb, smalle, men blomsterrige enge samt skrænter med fine kalkoverdrev under tilgroning. (Foto: Torben Ebbensgaard). I basisanalyserne for Natura 2000-området findes der 7

8 en mere detaljeret gennemgang af området. Se By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside Natura 2000-området ligger i Mariagerfjord Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Mariager Fjord. Trusler mod områdets naturværdier I det følgende afsnit skal de oplistede trusler forstås som påvirkninger af naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Trusler er i den forbindelse aktuelt forekommende og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vil kunne forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus. Det kan dog også være potentielle påvirkningsfaktorer i det omfang, at der er viden om, at påvirkningerne periodevis er forekommet i området, men aktuelt ikke er til stede. Aktuelle påvirkninger, der f.eks. reguleres internationalt eller i anden sammenhæng, og derfor ikke er et anliggende for Natura 2000-planen, kan også fremgå, men vil ikke være en del af denne Natura 2000-plans indsatsprogram. Arealreduktion/fragmentering. Ved opdyrkning, dræning, gødskning, tilplantning og vejanlæg m.v. er en række oprindeligt sammenhængende naturområder i ådalen blevet splittet op i mindre delområder, uden forbindelse med hinanden. Fragmenteringen forstærkes af fortsatte påvirkninger i form af næringsstofbelastning, manglende drift og randeffekt, der bevirker at de tilbageværende forekomster af naturtyperne generelt bliver gradvist mindre og mere artsfattige. Arealet med strandeng, tør og våd hede, overdrev (3 typer), tidvis våd eng, kildevæld og rigkær er stærkt reduceret på grund af udbredt opdyrkning og tilgroning med høje kvælstofelskende urter og/eller træer og buske. Mange af disse arealer ligger efterhånden isolerede langt fra hinanden. Naturtypernes tilknyttede plante- og dyrearter, herunder vindelsneglene, og de for naturtyperne særligt karakteristiske arter, har derved en øget risiko for at uddø, fordi de beskedne arealer ikke kan opretholde bestande af de pågældende arter. Vandløbenes mange spærringer afskærer mulighederne for at vandrende arter som havlampret (og den nyfundne flodlampret, som ganske vist ikke er på udpegningsgrundlaget) kan udnytte levestedets fulde potentiale. Næringsstofbelastning er et problem for alle tre typer af overdrev, våde og tørre heder, rigkær og søer. Rigkær og overdrev er mange steder påvirket negativt af tilførsel fra de omkringliggende landbrugsarealer. Nogle steder gødskes der direkte på 3- og habitatnaturtyperne. Kvælstofbelastning fra luften udgør desuden en trussel mod alle lysåbne naturtyper i Natura 2000-området med undtagelse af tidvis våd eng og strandenge, der er naturligt næringsrige. Ved belastning med kvælstof vil robuste og kvælstofelskende plantearter som kraftigt voksende græsser og stor nælde udkonkurrere lavtvoksende og lyskrævende mosser, laver og plantearter. Luftbåren kvælstofdeposition overskrider laveste tålegrænse for arealer med våde- og tørre heder, enebærkrat, kalksandsoverdrev, sure og kalkrige overdrev, hængesæk, rigkær, næringsfattige kilder og 8

9 væld samt alle skovtyper. Den høje ende af tålegrænse-intervallet er overskredet på alle forekomster af hængesæk, på 1/5 af de tørre heder, bøg på kalk, stilkege-krat, elle- og askeskove, søbred med småurter, kransnålalge-sø og brunvandede søer. Pesticider og gifte. På en lang række naturtypeforekomster er der registreret randpåvirkning fra pesticider og gødskning fra tilstødende, dyrkede arealer. Tilgroning er den mest iøjnefaldende trussel mod naturen i ådalen. 80 % af rigkær og strandenge og næsten halvdelen af overdrev, kilder, tidvis våde enge og heder er stærkt tilgroet af høj vegetation af oftest højstauder, men mange steder med begyndende udvikling af tætte pilekrat, ellesump eller gyvel- og tjørnekrat. De velegnede levesteder for kildevælds- og skæv vindelsnegl bliver således også gradvist færre og ringere. Tilgroning af overdrev på skrænterne samt af kær og enge i dalbunden af. Her nær Tostrup. (Foto: Torben Ebbensgaard.) Uhensigtsmæssig hydrologi og heraf følgende udtørring er en alvorlig trussel mod naturtyperne på lavbundsjorder i hele. De er stærkt påvirkede af unaturlige vandstandsforhold pga. grøftning, dræning, grundvandsindvinding og regulering af vandløb. Ca. 40 % af områdets rigkær og kilder (og dermed også levesteder for skæv og kildevældsvindelsnegl) viser væsentlige ændringer pga. afvanding. Der findes således mange enge, hvor vegetationen er forarmet og helt domineret af græsarten mose-bunke. En række af de drænede lavbundsarealer er nu ved at forsumpe, fordi terrænet har sat sig ved, at tørven er brændt sammen. Opstemning i forbindelse med dambrugene har påvirket såvel åen som rigkær, kildevæld, ellesump og tidvis våd eng i årtier, men opstemningen forventes fjernet i forbindelse med det igangværende statslige miljømilliardprojekt. 9

10 Uhensigtsmæssig drift kommer til udtryk i form af overgræsning på enkelte kalk- og sure overdrev, samt brug af gødning direkte på habitatnaturtyperne. Intensiv skovdrift kan medføre, at skovnaturtyper forringes eller ødelægges. Der er i øvrigt en utilstrækkelig beskyttelse af skovnaturtyper mod bl.a. konvertering til andre træarter. Der foregår en for naturtypen uhensigtsmæssig, hård grødeskæring i Villestrup Å, hvor der skæres grøde i hele vandløbsprofilets bredde. Anlæg og anlægsaktiviteter. Spærringer, opstemninger og vandindtag ved dambrugene giver dårlige levevilkår i vandløbet og forhindrer fri passage, og udgør ligesom spærringen ved Villestrup Gods, en væsentlig trussel mod områdets vandlevende bilag II-arter, havog bæklampret. Invasive arter som kæmpe-bjørneklo, rynket rose og nåletræer kan, sammen med aggressive, hjemmehørende problemarter som gyvel og ørnebregne, på sigt blive en alvorlig trussel mod en lang række af områdets naturtyper og arter. Især i nogle rigkær langs Stubberup Bæk, er kæmpe bjørneklo et særligt stort problem, idet den danner tætte bestande, hvor alt andet fortrænges. En række overdrev og heder er helt tilgroede med gyvel hhv. ørnebregne, hvor de naturlige planter næsten er helt forsvundne. Også rynket rose findes spredt men fåtalligt, medens mange heder og overdrev har spredte nåletræer som hvid-gran, sitka-gran og bjergfyr. Kæmpe-bjørneklo og gyvel, som flere steder kvæler den øvrige vegetation, ikke mindst langs dele af Stubberup Bæk. (Fotos: Torben Ebbensgaard). 10

11 Igangværende pleje og genopretning I den nederste del af området, hvor åen har været stærkt reguleret, gennemførte Nordjyllands Amt to større VMP-II og genopretningsprojekter. Åen blev ført tilbage i de gamle slyngninger, den naturlige hydrologi er søgt genoprettet, og et dambrug er blevet opkøbt og spærringen for fisk er fjernet. Indenfor Natura 2000-området har Nordjyllands Amt desuden udformet en plejeplan for arealerne omkring fredningen ved Viveterp. Derudover er der udført 4 VMPII/III projekter og 2 andre former for pleje eller genopretning inden for området. Som en del af et VMP-II projekt blev Villestrup å ført tilbage i sine gamle åslynger ved Barsbøl i Der blev i 2007 afsat knap 25 mio. kr. til i forbindelse med den særlige vand- og naturindsats. Projektet fokuserer primært på fjernelse af spærringer og opstuvning i vandløbet, og forventes bl.a. at omfatte opkøb og nedlæggelse af dambrug, jordfordeling, genskabelse af naturligt forløb og hydrologi på delstrækninger af Villestrup Å. Desuden inkluderes muligvis nogle småprojekter med rydning af vedplanter, opsætning af hegn og etablering af rekreative faciliteter. Projektet skal være gennemført i Der er indgået 53 MVJ-aftaler i området på i alt 72 ha. 11

12 Nord for Barsbøl ryddede Nordjyllands Amt en stærkt tilgroet kalkskrænt for at udvide arealet med kalkoverdrev og sikre sjældne, pletvis forekommende arter som f.eks. filtet soløje, kransbørste og nøgleblomstret klokke. Skrænten har efterhånden genetableret veludviklet kalkoverdrevsvegetation. (Fotos: Torben Ebbensgaard). Tilstand og bevaringsstatus/prognose For nogle naturtyper er der udviklet et system til vurdering af den enkelte naturtypes tilstand, som er et udtryk for typens aktuelle naturindhold og en række andre målbare faktorer. Bevaringsstatus for naturtyper og arter er derimod en vurdering af, hvordan deres tilstand vil være i fremtiden, såfremt der ikke sker ændringer i udnyttelsen og i de trusler, der eksisterer i dag. Der er således tale om en prognose for arternes og naturtypernes udviklingsretning. I de følgende afsnit er der nærmere beskrevet tilstand og bevaringsstatus/prognose for områdets naturtyper og arter. Vurdering af tilstand Der er foretaget en vurdering af tilstanden i 23 lysåbne naturtyper og 10 skovtyper. Naturtyperne er kortlagt i dels basisanalyserne, dels i en efterfølgende kortlægning. Desuden er tilstanden vurderet for udvalgte forekomster af 5 søtyper. Vurderingen bygger på et system, der inddeler forekomster af Habitatdirektivets naturtyper i 5 tilstandsklasser (figur 3), hvor I (høj) er bedst og V (dårlig) er værst. Som led i beregningen af tilstanden beregnes både et artsindeks, baseret på indholdet af plantearter i en cirkel med radius på 5 m og et strukturindeks, baseret på vegetationshøjden, opvækst af vedplanter, forekomst af drængrøfter m.m. For skovnaturtyperne baseres strukturindeks bl.a. på omfang af jordbearbejdning, afvandingsforhold, forekomst af invasive arter og trækronernes lagdeling i for- 12

13 skellige etager. For skovnaturtyperne i området gælder imidlertid, at det kun er fredskovpligtige arealer, som på nuværende tidspunkt er kortlagt. Således er tilstanden nedenfor kun vurderet for fredskovspligtige skovnaturtyper. Vurdering af naturtypers tilstand V IV III II I Dårlig Ringe Moderat God Høj Naturtyper i tilstandsklasse I og II opfylder kravet om gunstig bevaringsstatus, forudsat at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats. Figur 3. Tilstandsklasser for naturtyper. Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk for natur/skovtilstanden på arealet. Et højt strukturindeks kombineret med et lavt artsindeks viser, at naturarealet har forudsætninger for et højt naturindhold, men at de karakteristiske arter ikke er til stede. Et højt artsindeks kombineret med et lavt strukturindeks kan anvendes som et redskab til at lokalisere artsrige forekomster med et stort behov for pleje eller anden indsats. I figur 4 er vist natur/skovtilstanden for Natura 2000-områdets naturtyper. I området findes 40 søer og vandhuller med et samlet areal på 6 ha. Kun 16 af disse (samlet areal mindre end 2 ha) er blevet tilstandsvurderet og de er derfor ikke medtaget i figuren. De 16 vandhuller fordeler sig på de tre søtyper 3140 (5 stk), 3150 (8) og 3160 (3). 13

14 Natur-/ skovtilstand: Ej vurderet Strandeng Våd hede Tør hede Enekrat Tør overdrev på kalkholdigt sand Kalkoverdrev Surt overdrev Tidvis våd eng Hængesæk Kildevæld Rigkær Areal (hektar) Bøg på kalk Stilkege-krat Elle- og askeskov Figur 4. Natur-/skovtilstand for de af Natura 2000-områdets naturtyper, som er tilstandsvurderet.

15 Natura 2000 plan Hvis man ser bort fra skovnaturtyper (som alle har gunstig tilstand) og overdrev, fremgår det af figur 4, at selv om tilstandsvurderingen har indsamlet artsdata på de absolut bedste dele af naturtypeforekomsterne, er naturtilstanden ugunstig i langt det meste af den kortlagte natur. På størstedelen af forekomsterne (ikke mindst dem med i øvrigt gunstig naturtilstand) er strukturtilstanden lavere end artstilstanden. Dette indikerer, at arealerne har et stort potentiale for at forbedre naturtilstanden med den korrekte indsats. Se kort med tilstandsvurdering af de enkelte forekomster i Natura 2000-området på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside under Se på kort. Der er endnu ikke udviklet et system til vurdering af tilstanden for en række lysåbne naturtyper, marine naturtyper, større søer, vandløb samt fugle og andre arter. Vurdering af bevaringsstatus/prognose Miljømålsloven og EU s Habitatdirektiv fastsætter som et overordnet mål, at naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for, skal have en gunstig bevaringsstatus. Gunstig bevaringsstatus er defineret i Habitatdirektivet (figur 5) på det biogeografiske niveau. Gunstig bevaringsstatus En naturtype har en gunstig bevaringsstatus, når: det naturlige udbredelsesområde og samlede areal med naturtypen er stabilt eller stigende de særlige strukturer og funktioner, der er nødvendige for typens opretholdelse på langt sigt, er til stede nu og i overskuelig fremtid typens karakteristiske arter har en gunstig bevaringsstatus En art har en gunstig bevaringsstatus, når: den på langt sigt kan opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder dens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller at der er sandsynlighed herfor inden for en overskuelig fremtid der både nu og i fremtiden vil være tilstrækkeligt store levesteder til at bevare dens bestande Figur 5. Definition af gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau for naturtyper og arter. Gunstig bevaringsstatus skal dog ifølge EU s vejledning til direktivets artikel 6 også anvendes på de enkelte Natura 2000-områder, men der findes ingen for, hvorledes denne vurdering skal foretages. Den første Natura 2000-plan laves på grundlag af tilgæn- 15

16 Natura 2000 plan gelig viden og derfor alene ud fra en prognose for de enkelte naturtypers og arters udvikling. Prognosen for de kortlagte naturtyper er bestemt ud fra deres natur/skovtilstand og de aktuelle trusler og inddeles i gunstig eller ugunstig prognose. Naturtyper i tilstandsklasse I (høj tilstand) eller II (god tilstand) har en gunstig prognose, hvis det vurderes, at tilstanden også kan opretholdes på langt sigt. I mange tilfælde forudsætter det, at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats i form af naturpleje, begrænsning af næringsstoftilførsel, forbedring af hydrologiske forhold m.m. Prognosen for de øvrige naturtyper og alle arterne er baseret på den bedste tilgængelige viden. Her benyttes begreberne vurderet gunstig, vurderet ugunstig og ukendt prognose. I Natura 2000-området er der foretaget følgende vurdering af prognosen for naturtyper og arter: Prognosen er gunstig eller vurderet gunstig for: Odder pga. store, stabile bestande og levesteder. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: Søbred med småurter, kransnålalge-sø og brunvandet sø pga. at N-depositionen overskrider højeste tålegrænse på hele arealet og pga. næringsstofbelastning fra tilstødende jordbrugsarealer. Næringsrig sø pga. næringsstofbelastning fra omkringliggende arealer og via luftbåren deposition. Skæv- og kildevældsvindelsnegl pga. tilgroning, afvanding, næringsstofbelastning og fragmentering af levesteder. Strandenge og tidvis våde enge pga. afvanding, næringsbelastning og tilgroning. Vandløb med vandplanter pga. spærring og opstemninger, regulering og hårdhændet grødeskæring, belastning med organisk stof. Våde heder da kvælstofdeposition overskrider laveste tålegrænse på hele arealet, afvanding og tilgroning. Tørre heder pga. næringsstofbelasting fra tilstødende arealer, tilgroning med græs, høje urter, buske, træer og invasive arter og da kvælstofdeposition overskrider laveste tålegrænse på hele arealet, Sure overdrev, da N-depositionen overskrider højeste tålegrænse på over 90 % af arealet, pga. tilgroning med græs, høje urter og vedplanter samt pga. næringsstofbelastning fra dyrkede arealer. Kalkoverdrev da N-depositionen overskrider laveste tålegrænse på størstedelen af arealet, næringsstofbelasting fra tilstødende arealer, tilgroning med græs, høje urter og vedplanter. Tørt kalksandsoverdrev pga. at N-depositionen overskrider la- 16

17 Natura 2000 plan veste tålegrænse på hele arealet, pga. tilgroning med vedplanter samt pga. næringsstofbelastning. Hængesæk pga. tilgroning og kvælstofdeposition over laveste tålegrænse på hele arealet. Kildevæld og rigkær pga. tilgroning, fragmentering, afvanding, næringsstofbelastning via overfladeafstrømning, invasive arter og kvælstofdeposition over laveste tålegrænse på hele arealet. Bøg på kalk, ege-blandskov, stilkege-krat og elle- og askeskove, pga. at den luftbårne N-belastning overstiger den lave ende af tålegrænseintervallet på hele arealet. Villestrup Å er et vandløb med kalkbund, klart vand og usædvanligt stort fald. Det har en for Danmark enestående tæthed af bækørreder og gode forhold for de tre viste lampretarter: Bæk-, hav- og flodlampret. Forhold som vil forbedres, hvis der skabes fri passage til hele vandløbet. (Fotos: Thorsten M. Olesen). Prognosen er ukendt for: Enebærkrat og urtebræmmer pga. manglende viden Bøg på mor og bøg på muld er ikke fundet i forbindelse med kortlægning. 17

18 Natura 2000 plan Hav-, bæk- og flodlampret (sidstnævnte er fundet efter opdatering af udpegningsgrundlaget for området) pga. manglende viden. Spærring og opstemning af vandløbene er en trussel som sandsynligvis gør prognosen ugunstig. Målsætning Det overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i de enkelte Natura 2000-områder (jf. dog nedenfor om eventuelle modstridende interesser). Der opstilles en overordnet målsætning for området. Den overordnede målsætning angiver det overordnede sigte for, hvorledes området skal udvikle sig både for at sikre områdets integritet og en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. Målsætningen skal endvidere fremhæve de naturtyper og arter, der udgør den største arealandel af området, og endelig fremhæves forekomster af naturtyper og arter, der har stor vigtighed på nationalt og/eller biogeografisk niveau. En vurdering af denne betydning foretages efter følgende kriterier: - Stort areal, levested eller bestand - Få forekomster - Truede naturtyper og arter - Særlige danske ansvarsområder Der opstilles desuden mere konkrete målsætninger, der fastlægger de langsigtede mål for udviklingen i areal og tilstand for de enkelte naturtyper og arters levesteder. Målfastsættelsen tager udgangspunkt i den tilstand, som er vurderet for naturtyper og arters levested efter tilstandsvurderingssystemet. Hvor der ikke er udviklet et sådant system, skal gunstig bevaringsstatus sikres eller genoprettes på baggrund af bedste faglige viden. Målsætningerne rækker ud over 1. planperiode og beskriver en tilstand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold. Målsætningerne afspejler desuden en afvejning af eventuelle modstridende interesser efter angivet i By- og Landskabsstyrelsen 2007: Natura for målfastsættelse og indsatsprogram. Overordnet målsætning for Natura 2000-området Baggrund for målsætning: I er der speciel fokus på de truede naturtyper sure overdrev, kalkoverdrev og rigkær samt på den sjældne skovtype bøg på kalk. Det er de fire mest udbredte typer i Natura 2000-området, og det vurderes, at der er et særdeles stort potentiale for forbedring af naturtilstanden samt for udvidelse af arealet af disse naturtyper. Der fokuseres på sikring af velegnede levesteder for skæv- og kildevældsvindelsnegle og på at udnytte det særlige potentiale for sam- 18

19 Natura 2000 plan menbinding af de unikke overdrev. Endelig er der fokus på vandløbet som naturtype og som levested for odder og alle tre arter af lampretter. Det overordnede mål for området er: Det overordnede mål for Natura 2000-området er at naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget opnår gunstig bevaringsstatus. - At Villestrup å-systemet og omgivelserne fremstår som ét sammenhængende bånd af uregulerede vandløb med artsrige overdrev, rigkær, kilder, hede og skov og sikres som levested for arterne på udpegningsgrundlaget Områdets artsrige sure og kalkrige overdrev samt rigkær sikres, udvides og sammenbindes. Ca. halvdelen af arealet med overdrev sikres i høj naturtilstand og resten som minimum i god naturtilstand, Søer og vandløb i området sikres god naturtilstand, hvilket forudsætter god vandkvalitet. Vandløbene sikres kontinuitet og er uregulerede med skånsom eller ingen grødeskæring, Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning, samt gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Der opstilles følgende konkrete målsætninger for naturtyper og arter i : Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus. For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasse I eller II og gunstig prognose skal udviklingen i deres areal og tilstand være stabil eller i fremgang. For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasse III-V og/eller ugunstig prognose skal udviklingen i deres natur/skovtilstand være i fremgang, således at der opnås natur/skovtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed dertil. Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det. Navnlig for skovnaturtyperne kan der være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til arealmålet. For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og/eller med en ukendt prognose er målsætningen gunstig bevaringsstatus. For arterne betyder det, at deres levesteder skal kunne danne grundlag for en ynglebestand/antal rastende 19

20 Natura 2000 plan fugle som minimum svarende til tilstanden ved direktivernes ikrafttræden eller et højere bestandsniveau, der siden da har afspejlet levestedernes bæreevne. Naturtypeforekomster i artsklasse I målsættes til tilstandsklasse I og skal søges udvidet/sammenkædet, hvis de naturgivne forhold gør det muligt. Arealet med tør hede, rigkær, tidvis våd eng, kildevæld, strandeng, kalkoverdrev og surt overdrev udvides hver med %, hvor de naturgivne forhold gør det muligt. Tørre kalksandsoverdrev udvides med min. 100 %. Kalk- og sure overdrev søges, på grund af den særligt artsrige vegetation bl.a. med forekomst af de sjældne kategori II arter bakke-gøgeurt, hvid sækspore, kædet sammen og udvidet med min. 50 % inden for delområdet. Kildevæld, rigkær, eller overdrev, som er levested for eller potentielle/tidligere levesteder for, de sjældne bilag II arter kildevælds- eller skæv vindelsnegl og/eller de sjældne karakteristiske arter bakke-gøgeurt og hvid sækspore målsættes højt (naturtilstand I) og søges udvidet eksempelvis ved etablering af trædesten i det omfang de naturgivne forhold gør det muligt. Arealet af potentielle levesteder for kildevælds- og skæv vindelsnegl (7220/7230 i høj naturtilstand) udvides med 20 %. Modstridende interesser En målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt naturtype kan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art, og det er nødvendigt at foretage et valg. Rigkær og de tre overdrevstyper har på nationalt og regionalt niveau haft en stor tilbagegang, og i Danmarks afrapportering til EU blev naturtypernes bevaringsstatus vurderet at være ugunstig. Der vil derfor i første planperiode blive gjort en særlig indsats for at sikre og øge arealerne af især disse naturtyper. Forøgelse af arealet med kildevæld og rigkær, som er levested for vindelsnegle, kan ske på bekostning af elle-/askeskove, som er opstået ved nylig tilgroning af tidligere lysåbne enge og moser. Hensynet til at skabe større sammenhængende arealer med kildevæld og rigkær prioriteres således over unge birke- og ellesumpe, som oftest er plantede eller opstået ved tilgroning af tidligere, lysåbne rigkær. Gamle og/eller veludviklede forekomster af ellesumpe og skovbevoksede tørvemoser bevares. Rydning af elle-/askeskove med henblik på genskabelse af kildevæld og rigkær kan ske under forudsætning af, at det samlede areal af elle- og askeskov opretholdes på nationalt biogeografisk niveau. En potentielt modstridende interesse mellem kildevæld og rigkær på den ene side og vandløb med vandplanter på den anden side findes ved ønsket om etablering af våde enge, hvor der sker denitrifikation. Engene fjerner således næringsstoffer og forbedrer vandkvaliteten i 20

21 Natura 2000 plan slutrecipienten (Mariager fjord). Næringsstoffjernelsen må ikke ske på bekostning af rigkær og kilder, dvs. at overrisling med næringsrigt drænvand og vandstandshævning over rodzonen må ikke ske på eksisterende habitatnaturtypearealer, men skal henlægges til naturfattige marker eller kulturenge. I ådalen er der en sandsynlig modstridende interesse mellem odder og rigkær. Odderen bruger krat og højstaudesamfund i tilgroede rigkær som skjul, medens der modsat er et ønske om at rydde krattene for at øge arealet af/forbedre tilstanden af rigkæret og dets øvrige flora og fauna. I disse tilfælde prioriteres rigkærene, idet odderen forventes at have tilstrækkeligt med skjul langs åen i krat, som ikke vil kunne genskabes til rigkær. På nogle strækninger løber Villestrup Å gennem lysåbne ellesumpe, væld og moser. Her ses en tæt bredvegetation af åben abeblomst. (Foto: Thorsten M. Olesen). Indsatsprogram Indsatsprogrammet beskriver indsatsen i den første planperiode (for skovbevoksede fredskovspligtige arealer dog frem til 2021). Indsatsprogrammet er baseret på sigtelinjerne for indsatsen i 1. planperiode, som er beskrevet i bilag 3 og i nedenstående. 21

22 Natura 2000 plan Indsatsprogrammet består af en række generelle, som skal sikre den eksisterende naturtilstand. De generelle gælder for alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, og den nødvendige indsats vil efterfølgende blive konkretiseret i de kommunale/statslige handleplaner. Indsatsprogrammet består desuden af en række konkrete, som skal sikre små naturarealer, ubeskyttede naturarealer og særligt truede arter og naturtyper. De konkrete giver en nærmere beskrivelse af den indsats, som i disse særlige tilfælde skal indarbejdes i de kommende handleplaner. Indsatsprogrammet indeholder ikke bindende krav til kommunernes, Skov- og Naturstyrelsens eller statslige lodsejeres brug af de virkemidler og tiltag, som skal sikre den nødvendige indsats. Virkemidler og tiltag prioriteres og konkretiseres i handleplanerne eller i andre opfølgende tiltag. Indsatsprogrammet for Natura 2000-området omfatter nedenstående generelle og konkrete, som tillige er vist oversigtligt i bilag 2. Generelle 1. Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes. 1.1 kvælstof-deposition på områdets habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven jf. regeringsudspillet Grøn Vækst, april Den øvrige tilførsel af næringsstoffer til typerne reduceres, herunder fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spildevand og fodring. For marine naturtyper, større søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen. 1.2 Anvendelse af gødning og sprøjtemidler på arealerne bør ophøre. 1.3 Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi i arealer med vandløb med vandplanter, strandeng, våd hede, tidvis våd eng, hængesæk, kildevæld, rigkær og levesteder for kildevælds- og skæv vindelsnegl samt havog bæklampret. Det undersøges nærmere, hvor der er behov for at skabe mere hensigtsmæssig hydrologi i skovnaturtyperne. 1.4 De terrestriske naturtyper skal sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje, og vandløb med vandplanter sikres gode fysiske og kemiske forhold samt kontinuitet og miljøvenlig vandløbspleje. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift i skovnaturtyper (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtigelsen primært på arealer, 22

23 Natura 2000 plan som i forvejen i en længere periode har haft minimal eller ingen hugst. 1.5 Der sikres velegnede levesteder for: Odder, hav- og bæklampret - sikre tilfredsstillende vandrings- og fourageringsmuligheder, sikre fri vandring i og til vandløb, gode fysiske forhold og tilstrækkeligt fødeudbud, samt for lampretterne velegnede gydebanker. Skæv vindelsnegl og kildevældsvindelsnegl - Sikre og genskabe lysåbne rigkær og overdrev med ekstensiv drift og optimal hydrologi 1.6 Invasive arter og problemarter som rynket rose, diverse nåletræer, kæmpe-bjørneklo, ørnebregne og gyvel bekæmpes og deres spredning forebygges. Danmarks største bassinkilde St. Blåkilde leverer vand til de øverste dele af Villestrup å. Konkrete 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper og levesteder for arter, som ikke kan opretholdes ved drift af det nuværende areal alene, sikres ved arealudvidelse, sammenkædning af arealer, pleje af naboarealer og/eller etablering af spredningskorridorer. 2.1 Arealet af tør hede, sure, kalkrige og tørre kalksandsoverdrev, samt tidvis våde enge og rigkær sammenkædes og udvides (se under sigtelinie 4). 2.2 Arealet af kildevæld og strandeng udvides med hhv. 2-5 ha og 2 ha. 23

24 Natura 2000 plan 2.3 Levesteder for kildevælds-vindelsnegl og skæv vindelsnegl udvides og sammenkædes ved at sikre/genoprette tilgrænsende levestedsarealer (naturtilstand I-IV med intakt hydrologi). 2.4 Adgangen til egnede leve- og gydepladser for hav- og flodlampret skal forbedres, ved at sikre fri passage i vandløbene. 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af naturog miljølovgivningen skal sikres. 3.1 Skovnaturtyper sikres. Der kan dog være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til sikring af en skovnaturtype. 3.2 Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen, skal sikres mod ødelæggelse. 4. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode. 4.1 Arealet med tør hede øges med 2-4 ha, arealet med surt overdrev øges med ha, arealet med kalkoverdrev øges med 8-10 ha. og arealet med rigkær øges med min. 15 ha. Udvidelserne prioriteres især i tilknytning til forekomster målsat til høj artstilstand (klasse I). 4.2 Det samlede areal med våd hede, tørt kalksandsoverdrev og tidvis våde enge sikres eller udvides. Forslag til mulige virkemidler Kommunerne, Skov- og Naturstyrelsen og statslige lodsejere/myndigheder udarbejder handleplaner, vælger virkemidler og foretager den konkrete forvaltning indenfor rammerne af indsatsprogrammet. Mulige virkemidler nævnt i bilag 2 skal derfor betragtes som eksempler på, hvorledes indsatsprogrammet kan gennemføres. Sammenhæng og synergi med vandplan De kommende vandplaner bidrager til at løfte indsatsen med hensyn til forbedret vandkvalitet, herunder reduktioner i tilførslen af næringsstoffer og håndteringen af miljøfremmede stoffer i større søer, vandløb, fjorde og kystvande. Vandplanerne vil derudover bidrage til at sikre kontinuitet i vandløb. En nærmere beskrivelse af konkrete sammenhænge og synergier med den vandplan, der omfatter dette Natura 2000-område, afventer færdiggørelsen af vandplanforslaget. 24

25 Natura 2000 plan Strategisk miljøvurdering I medfør af lov nr. 316 af 5. maj 2004 skal der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, der omhandler fysisk planlægning og arealanvendelse, eller som kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde væsentligt. I bilag 4 er der udarbejdet en miljørapport, der belyser konsekvenserne ved at gennemføre Natura 2000-planen for område nr. 25

26 Natura 2000 plan Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Natura 2000-området, N 26

27 Natura 2000 plan Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler 27

28 Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 1013 Kildevældsvindelsnegl Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Tilgroning Naturpleje Afgræsning Afgræsning eller høslet. Høslet Afgræsning eller høslet. Rydning af vedplanter Atmosfærisk N-deposition Næringsbelastning fra dyrkede arealer Grøftning og dræning Forbedring af hydrologi Afskæring af dræn og grøfter 24. september 2009 Side 1 af 36

29 Natura 2000-område: 1013 Kildevældsvindelsnegl Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Arealreduktion/ fragmentering Udvidelse af naturarealet Etablering på 3-arealer Afgræsning 24. september 2009 Side 2 af 36

30 Natura 2000-område: 1014 Skæv vindelsnegl Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Tilgroning Naturpleje Afgræsning Afgræsning eller høslet.pleje af nuværende levestedsareal er angivet under naturtyperne. Høslet Rydning af vedplanter Atmosfærisk N-deposition Næringsbelastning fra dyrkede arealer Grøftning og dræning Forbedring af hydrologi Afskæring af dræn og grøfter 24. september 2009 Side 3 af 36

31 Natura 2000-område: 1014 Skæv vindelsnegl Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Arealreduktion/ fragmentering Udvidelse af naturarealet Etablering på 3-arealer Etablering på driftsarealer 24. september 2009 Side 4 af 36

32 Natura 2000-område: 1095 Havlampret Ha Vurderet Ugunstig Trussel: Indsats: Genopretning af gunstig status Vandindvinding af overfladevand Forbedring af hydrologi Begrænsning el. ophør af drift For få egnede gyde- og levesteder Miljøvenlig vandløbspleje Ændret vedligeholdelse af vandløb For få egnede gyde- og levesteder Forbedring af hydrologi Ændret vedligeholdelse af vandløb Begrænsning el. ophør af drift Arealreduktion/ fragmentering Afhjælpning af negative fysiske påvirkninger Havlampretten er især påvirkelig overfor dambrugenes vandindtag og stemmeværker Fjernelse af spærringer 24. september 2009 Side 5 af 36

33 Natura 2000-område: 1095 Havlampret Ha Vurderet Ugunstig Trussel: Indsats: Genopretning af gunstig status Belastning med organisk stof Grødeskæring i vandløb tilledning af organisk stof Miljøvenlig vandløbspleje Begrænsning el. ophør af drift Ophør med grødeskæring Reduceret grødeskæring Selektiv grødeskæring 24. september 2009 Side 6 af 36

34 Natura 2000-område: 1096 Bæklampret Ha Vurderet Ugunstig Trussel: Indsats: Genopretning af gunstig status Grødeskæring i vandløb Miljøvenlig vandløbspleje Ophør med grødeskæring Reduceret grødeskæring Selektiv grødeskæring Arealreduktion/ fragmentering Afhjælpning af negative fysiske påvirkninger fri vandring og egnede levesteder begrænses af opstemninger og vandindtag til dambrug Fjernelse af spærringer Belastning med organisk stof Begrænsning el. ophør af drift For få egnede gyde- og levesteder Forbedring af hydrologi Ændret vedligeholdelse af vandløb 24. september 2009 Side 7 af 36

35 Natura 2000-område: 1096 Bæklampret Ha Vurderet Ugunstig Trussel: Indsats: Genopretning af gunstig status For få egnede gyde- og levesteder Vandindvinding af overfladevand Spærringer i vandløb Miljøvenlig vandløbspleje Afhjælpning af negative fysiske påvirkninger Afhjælpning af negative fysiske påvirkninger Ændret vedligeholdelse af vandløb Begrænsning el. ophør af drift Fjernelse af spærringer 24. september 2009 Side 8 af 36

36 Natura 2000-område: 1330 Strandenge 3 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Afgræsning Høslet Grøftning og dræning Næringsstofbelastning Næringsbelastning fra dyrkede arealer Forbedring af hydrologi Afskæring af dræn og grøfter Begrænsning el. ophør af drift 24. september 2009 Side 9 af 36

37 Natura 2000-område: 1355 Odder Ha Gunstig Bevaring af gunstig status Trussel: Indsats: Trafikdrab Naturpleje Anlæg af faunapassager 3140 Kalkrige søer og vandhuller med Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status kransnålalger Trussel: Indsats: Atmosfærisk N-deposition Næringsstofbelastning 24. september 2009 Side 10 af 36

38 Natura 2000-område: 3150 Næringsrige søer og vandhuller med Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status flydeplanter eller store vandaks Trussel: Indsats: Næringsstofbelastning Næringsstofbelastning Atmosfærisk N-deposition 24. september 2009 Side 11 af 36

39 Natura 2000-område: 3160 Brunvandede søer og vandhuller Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Atmosfærisk N-deposition Næringsstofbelastning 24. september 2009 Side 12 af 36

40 Natura 2000-område: 3260 Vandløb med vandplanter Ha Vurderet Ugunstig Trussel: Indsats: Genopretning af gunstig status Belastning med organisk stof Spærringer i vandløb Arealreduktion/ fragmentering tilledning af organisk stof Forbedring af hydrologi Forbedring af hydrologi Begrænsning el. ophør af drift Begrænsning el. ophør af drift Fjernelse af spærringer Fjernelse af spærringer Fri dynamik Begrænsning el. ophør af drift Ændret vedligeholdelse af vandløb 24. september 2009 Side 13 af 36

41 Natura 2000-område: 3260 Vandløb med vandplanter Ha Vurderet Ugunstig Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Genopretning af gunstig status Grødeskæring i vandløb Vandindvinding af overfladevand Miljøvenlig vandløbspleje tilledning af organisk stof Reduceret grødeskæring Ophør med grødeskæring Selektiv grødeskæring Begrænsning el. ophør af drift 24. september 2009 Side 14 af 36

42 Natura 2000-område: 4010 Våde dværgbusksamfund med 0,04 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status klokkelyng Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Tilgroning Naturpleje Afgræsning Høslet Atmosfærisk N-deposition Næringsbelastning fra dyrkede arealer Begrænsning el. ophør af drift Stoppe gødskning på 3 og tilstødende dyrkede arealer 24. september 2009 Side 15 af 36

43 Natura 2000-område: 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 7,1 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Tilgroning med vedplanter Naturpleje Afgræsning Rydning af vedplanter Hedepleje Atmosfærisk N-deposition Næringsstofbelastning Begrænsning el. ophør af drift Afgræsning Stoppe gødskning på 3 og tilstødende dyrkede arealer Invasive arter Naturpleje Bekæmpelse af invasive arter 24. september 2009 Side 16 af 36

44 Natura 2000-område: 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 7,1 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Arealreduktion/ fragmentering Udvidelse af naturarealet Etablering på 3-arealer Afgræsning Høslet Næringsbelastning fra dyrkede arealer 24. september 2009 Side 17 af 36

45 Natura 2000-område: 5130 Enekrat på heder, overdrev eller 1,2 Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af skrænter gunstig status Trussel: Indsats: Atmosfærisk N-deposition Tilgroning Naturpleje Afgræsning Atmosfærisk N-deposition Invasive arter Naturpleje Bekæmpelse af invasive arter 24. september 2009 Side 18 af 36

46 Natura 2000-område: 6120 * Meget tør overdrevs- eller 0,1 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status skræntvegetation på kalkholdigt sand Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Tilgroning med vedplanter Naturpleje Afgræsning Rydning af vedplanter Atmosfærisk N-deposition Næringsbelastning fra dyrkede arealer Stoppe gødskning på 3 og tilstødende dyrkede arealer 24. september 2009 Side 19 af 36

47 Natura 2000-område: 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre 28 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Afgræsning Høslet Afgræsning Atmosfærisk N-deposition Næringsstofbelastning Stoppe gødskning på 3 og tilstødende dyrkede arealer Begrænsning el. ophør af drift Stoppe gødskning på 3 Arealreduktion/ fragmentering Udvidelse af naturarealet Etablering på 3-arealer Etablering på driftsarealer Afgræsning 24. september 2009 Side 20 af 36

48 Natura 2000-område: 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre 28 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Tilgroning med vedplanter Naturpleje Rydning af vedplanter Næringsbelastning fra dyrkede arealer 24. september 2009 Side 21 af 36

49 Natura 2000-område: 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på 47 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status mere eller mindre sur bund Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Afgræsning Høslet Bekæmpelse af invasive arter Atmosfærisk N-deposition Næringsstofbelastning Begrænsning el. ophør af drift Stoppe gødskning på 3 og tilstødende dyrkede arealer. Medtaget 15 ha arealudvidelse. Invasive arter Naturpleje Bekæmpelse af invasive arter 24. september 2009 Side 22 af 36

50 Natura 2000-område: 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på 47 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status mere eller mindre sur bund Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Arealreduktion/ fragmentering Udvidelse af naturarealet Etablering på 3-arealer Etablering på driftsarealer Afgræsning Tilgroning med vedplanter Naturpleje Rydning af vedplanter Invasive arter Naturpleje Bekæmpelse af invasive arter 24. september 2009 Side 23 af 36

51 Natura 2000-område: 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig 2,1 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status bund, ofte med blåtop Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Afgræsning Høslet Atmosfærisk N-deposition Næringsstofbelastning Begrænsning el. ophør af drift Stoppe gødskning på 3 Grøftning og dræning Forbedring af hydrologi Afskæring af dræn og grøfter Tilgroning med vedplanter Naturpleje Rydning af vedplanter 24. september 2009 Side 24 af 36

52 Natura 2000-område: 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig 2,1 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status bund, ofte med blåtop Trussel: Indsats: Næringsbelastning fra dyrkede arealer 6430 Bræmmer med høje urter langs Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af vandløb eller skyggende skovbryn gunstig status Trussel: Indsats: Ingen kendte trusler Ingen Indsats i 1. planperiode 24. september 2009 Side 25 af 36

53 Natura 2000-område: 7140 Hængesæk og andre kærsamfund 0,1 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status dannet flydende i vand Trussel: Indsats: Tilgroning Naturpleje Rydning af vedplanter Rydning af vedplanter Atmosfærisk N-deposition Næringsstofbelastning Grøftning og dræning Forbedring af hydrologi Randzoner Begrænsning el. ophør af drift Afskæring af dræn og grøfter 24. september 2009 Side 26 af 36

54 Natura 2000-område: 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt 4,6 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status (hårdt) vand Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Afgræsning Høslet Atmosfærisk N-deposition Næringsstofbelastning Uhensigtsmæssig hydrologi Forbedring af hydrologi Begrænsning el. ophør af drift Afskæring af dræn og grøfter Ophør af grundvandsindvinding Tilgroning med vedplanter Naturpleje Rydning af vedplanter 24. september 2009 Side 27 af 36