HAR LUTHER HAFT BETYDNING FOR VELFÆRDSSTATEN?

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "HAR LUTHER HAFT BETYDNING FOR VELFÆRDSSTATEN?"

Victoria Thorsen
7 år siden
Visninger:

1 SIDE 1 AF SISSEL WORM GLASS LEKTOR I DANSK OG DRAMATIK, FAVRSKOV GYMNASIUM HAR LUTHER HAFT BETYDNING FOR VELFÆRDSSTATEN? Reformationen er et eksempel på et religiøst brud, der også har haft politiske konsekvenser, for både på kortere og længere sigt var de begivenheder og omvæltninger, der fandt sted i 1500-tallet med til at ændre den europæiske verdens menneskesyn og politiske organisering. Præcis hvor stor indflydelsen blev hersker der stor uenighed om. I denne samling af artikler er det velfærdssamfundet, der står for skud. Jørn Henrik Petersen ridser siderne i den skandinaviske velfærdshistorie op i sin artikel i REFORMATION , hvor han argumenterer for, at velfærdsstaten har et protestantisk udgangspunkt. FAKTABOKS En velfærdsstat eller et velfærdssamfund er det institutionelle resultat af idéen om, at staten er ansvarlig for borgernes velfærd, der forstås som både materielle og ikke-materielle goder, fx tryghed og trivsel. En velfærdsstat giver borgerne et socialt borgerskab, dvs. retten til et minimum af økonomisk velstand, retten til at nyde godt af samfundets sociale og kulturelle arv samt retten til at leve et civiliseret liv i overensstemmelse med samfundets standarder. Til forskel fra stater, som yder fattighjælp, er det specielle for en velfærdsstat, at borgerne har det sociale borgerskabs rettigheder uden at miste civile eller politiske borgerrettigheder, fx retten til indgåelse af ægteskab eller valgret. Kilde: Tim Knudsen: Velfærdsstat i Den Store Danske, Gyldendal

SIDE 2 TEKST 1 LUTHER OM PLIGTEN TIL AT TAGE SIG AF SIT MEDMENNESKE Teksten er et uddrag af en prædiken fra Luthers Kirkepostil (prædikensamling) og viser, hvordan Luther i kontrast til den katolske

2 SIDE 2 TEKST 1 LUTHER OM PLIGTEN TIL AT TAGE SIG AF SIT MEDMENNESKE Teksten er et uddrag af en prædiken fra Luthers Kirkepostil (prædikensamling) og viser, hvordan Luther i kontrast til den katolske kirke ser på gode gerninger. Nu vil du måske spørge, hvad det er for gode gerninger, du skal vise din næste? På det svares der dig, at de intet bestemt navn har. For ligesom de gode gerninger som Kristus gør mod dig, ikke har navn, således skal og må de gode gerninger, som du skal gøre mod din næste, heller ikke have noget navn. Hvad skal de da kendes på? Netop derfor har de intet navn, at du ikke skal gøre forskel på dem og stykkevis dele dem, sådan at du undlader nogen af dem. Nej, du skal helt og holdent overgive dig med alt det, du formår til tjeneste for din næste, ligesom Kristus har gjort mere for dig end bare bedt og fastet. At bede og faste er ikke den gerning, Kristus har gjort for dig, men han har givet sig selv fuldstændigt med bøn og faste og med al sin gerning og lidelse, så at det ikke er noget hos ham eller i ham uden at det er dit og gjort for din skyld. Af det ser du, at gode gerninger ikke bare er at give almisse eller bede en bøn, men at du overgiver dig helt til tjeneste for din næste og tjener ham i alle ting, som han trænger og du formår, enten det nu er med almisse, bøn, arbejde, faste, råd, trøst, lærdom, formaning, straf, undskyldning, klæder, føde, ja med lidelse og død for ham. Men sig mig: Hvor findes sådanne gerninger i kristenheden? ( ) Man kalder ting, som Gud aldrig har befalet, for gode gerninger. Det gælder valfarter, faste, helgendyrkelse, at bygge kirker og udsmykke dem, messer, nattevågen, bederemme, råben og skrigen i kirken, at blive munk, nonne, præst, specielle spiser, tøj og steder og hvad det hele hedder, den forfærdelige, grufulde forførelse, som skjuler sig bag pavens styre og herlighed. Har du nu ører, der kan høre, og et hjerte, der kan give agt, så hør og lær for Guds skyld, hvad et er, der hedder gode gerninger og hvad de går ud på. En gerning kaldes god, fordi den er nyttig og gavner og hjælper den, som den er rettet imod. Hvorfor skulle den ellers kaldes god? ( ) Hør derfor hvilket navn Kristus giver gode gerninger i Matthæus 7, 12: Hvad som helst I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I gøre mod dem. Det er loven og profeterne. Hører du ikke, hvad indholdet er af hele loven og profeterne? Det er ikke Gud eller de afdøde helgener du skal gøre godt mod, for de trænger det ikke. Langt mindre er det stok og sten, som det hverken er nyttig eller nødvendig for. Men det handler om mennesker, mennesker, mennesker. Hører du? Mod mennesker skal du gøre alt det, du vil, skal ske dig selv. ( ) Så mærk da: Du behøver ikke gøre godt mod Gud og hans helgener, men blot ved troen søge, bede og modtage alt godt af ham. Kristus har gjort og udrettet alle ting for dig. Han har betalt for dine synder og erhvervet dig nåde, liv og salighed. Lad dig nøje med ham, og tænk blot på at du mere og mere tilegner dig ham og styrker din tro. Dernæst skal alle dine gerninger og hele dit liv gå ud på at gøre godt. Og det er det, når det er til gavn for andre og ikke for dig selv. For du har ikke brug for det, fordi Kristus har gjort alle ting for dig og givet dig alt det, du her og hisset må få brug for og ønske, enten det så er forladelse for synderne, salighed eller hvad man kan nævne. Finder du derfor nogen gerning hos dig, som du enten har gjort Gud, hans helgener eller dig selv til gode og ikke alene for din næste, så ved du, at gerningen ikke er god.[ ] og ikke alene for din næste, så ved du, at gerningen ikke er god.[ ] Kilde: Martins Luthers Fuldstændige Kirkepostil, HER

SIDE 3 TEKST 2 HAR LUTHER HAFT BETYDNING FOR VELFÆRDSSTATEN? Hen over sommeren 2016 er bølgerne gået højt i debatten om Reformationen og det danske velfærdssamfund.

3 SIDE 3 TEKST 2 HAR LUTHER HAFT BETYDNING FOR VELFÆRDSSTATEN? Hen over sommeren 2016 er bølgerne gået højt i debatten om Reformationen og det danske velfærdssamfund. Tre forskere er enige om, at Luther indirekte har haft betydning for velfærdssamfundet, men ikke om denne er positiv eller negativ. Søren Rosenberg Petersen. Har Luther haft betydning for velfærdsstaten? i Reformationen 500 år tillæg til Kristeligt Dagblad d. 6/ TEKST 4 FATTIGHJÆLP LIGE EFTER REFORMATIONEN Med reformationen skiftede det sociale ansvar for de fattige. Fra at det havde været den katolske kirke, der tog sig af de fattige og syge, blev det nu en opgave for kongen, og dermed staten. Det resulterede i en række forordninger og love om, hvordan de fattige skulle forsørges. Samtidig blev pligten til at arbejde og pligten til at tilhøre et hushold fremhævet. Begge dele var centrale i den tyske reformator Martin Luthers ( ) forståelse af det verdslige samfund. Nina Koefoed: Fattighjælp lige efter reformationen, danmarkshistorien.dk TEKST 3 KIRKEN OG VELFÆRDSSTATEN Tim Knudsen, professor i Statskundskab, er en af dem, der repræsenterer den opfattelse, at reformationen har lagt sporene til den danske velfærdsstat. Han udtaler således, at der er mange myter om velfærdsstaten. En af dem er, at det er en socialdemokratisk opfindelse. Det er en forestilling, som moderne socialdemokrater gerne bærer ved til, men det er netop en myte. Uden reformationen og den protestantiske kirke er det ifølge ham meget svært at forestille sig den moderne skandinaviske velfærdsstats opkomst. Og der er stadig behov for et socialt kirkeligt engagement i den moderne velfærdsstat. Birgitte Larsen: Kirken og velfærdsstaten, interview med Tim Knudsen i Kristeligt Dagblad d. 3/9-2001

4 SIDE 4 TEKST 5 LUTHER OG DE REFORMATORISK IDEER TEKST 6 HVAD ER VELFÆRD EGENTLIG? Reformationens syn på moral byggede på en skarp skelnen mellem den enkeltes indre jeg og de ydre handlinger. I det indre skulle mennesket kæmpe mod sin egen egoisme og manglende tro på Gud. I det ydre skulle man gøre gerninger til gavn for næsten. Kampen mod synden i det indre menneske kunne ikke vindes ved egen kraft, kun ved hjælp af Guds nåde og syndsforladelse. Og denne kamp sluttede først ved døden. Når det gjaldt de ydre handlinger, kunne man dog hjælpe sin næste og derved ære Gud. Velfærd er vigtigt, men hvad er det egentlig for noget? Ifølge dansk filosof er velfærd en særlig form for lykke men medierne sørger for, at ingen aner, hvad ordet præcist dækker over, mener Christian Kock, som er professor i retorik. Martin Ledstrup: Hvad er velfærd egentlig? videnskab.dk d. 10/ Luther og de reformatoriske ideer: Moral og velfærd luther2017.dk TEKST 7 VELFÆRD FRA VUGGE TIL GRAV Fem tv-dokumentarprogrammer om den danske velfærdsstat i historisk perspektiv. Tv-seriens første fire programmer er tematiske og handler om velfærd ift. de fire livsfaser: 1. barndom, 2. ungdom, 3. voksenliv og 4. alderdom. I program fem orienterer historikeren Niels Finn Christiansen om velfærdsstatens udviklingshistorie frem til i dag og tegner konturerne af de fremtidige udfordringer. TV: Velfærd fra vugge til grav, DR Tilrettelagt af Anette Eggert Frydenberg og Mette Sejsbo (kan findes på CFU) Tv- serien er produceret for DR og støttet af Socialministeriet og Undervisningsministeriet.

5 ARBEJDSOPGAVE OPGAVE OM LUTHERS MENNESKESYN Læs tekst 1 (s. 2) og undersøg, hvordan man kan argumentere for, at Luthers syn på mennesket og på frelsen kan danne udgangspunkt for en velfærdsstat. OPGAVE OM LUTHERS BETYDNING FOR VELFÆRDSSTATEN Læs tekst 2 og arbejd med spørgsmålene 1. Hvori består professorernes uenigheder? 2. Hvilke argumenter fremføres for, at Luthers betydning er positiv? 3. Hvilke argumenter fremføres for, at Luthers betydning er negativ? 4. Diskutér kritisk den påstand, at velfærdsstaten skyldes Luther / luthersk kristendom. Inddrag andre tekster, der kan bruges til at underbygge denne kritik. Vælg mellem tekst 3-7 (s. 3 og 4) eller gå selv på jagt i grundbøger og på nettet efter andre tekster med dette tema som fokus. / VELFÆRDSSTATEN

Relaterede dokumenter

De syv dødssynder - Elevmateriale

De syv dødssynder - Elevmateriale Juli-August 2017 Undervisningsmateriale udarbejdet til Viborg Bibliotekerne i anledning af Reformationsåret 2017 af Kristian Dysted og Bo Jensen 1 Hvad er Synd? I middelalderen