Miljøgodkendelse af. Tøndborgvej 54, 8620 Kjellerup

Transkript

1 Udkast til Miljøgodkendelse af Tøndborgvej 54, 8620 Kjellerup - efter 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Godkendelsesdato: xx 2009 Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Telefon nr teknisk@silkeborg.dk

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...1 Datablad Indledning Resumé og samlet vurdering Ansøgning om miljøgodkendelse ikke teknisk resumé Afgørelse om miljøgodkendelse Vilkår Offentlighed Klagevejledning Generelle forhold Beskrivelse af husdyrbruget MEDDELELSESPLIGT anlæg, arealer, ejerforhold Gyldighed RETSBESKYTTELSE REVURDERING af miljøgodkendelsen Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mv Placering i landskabet Husdyrhold, staldanlæg og drift HUSDYRHOLD og staldindretning Ventilation Fodring Ensilage Energi- og vandforbrug SPILDEVAND herunder regnvand AFFALD Råvarer og hjælpestoffer Driftsforstyrrelser eller uheld Gødningsproduktion og HÅNDTERING

3 5.1 Gødningstyper og mængder Flydende husdyrgødning Gylleforsuring Gylleseparering Gyllekøling Fastgødning inkl. dybstrøelse Anden organisk gødning Forurening og gener fra husdyrbruget AMMONIAK og natur Lugt Fluer og skadedyr Transport Støj fra anlægget og maskiner Støv fra anlæg og maskiner Lys Påvirkning fra arealerne Udbringningsarealerne PÅVIRKNINGER af søer og vandløb Kvælstof og fosfor til fjord & hav...73 Miljøteknisk redegørelse Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Kvælstof til grundvand AREALER I ANDEN KOMMUNE Bedste tilgængelige teknik (BAT) Alternative løsninger og 0-alternativet Alternative løsninger alternativ Husdyrbrugets ophør Egenkontrol og dokumentation Bilag

4 DATABLAD Landbrugets navn og beliggenhed Matrikel nr. Ejerlav Cvr. nummer P-nummer CHR-nummer Ejendomsnummer Ejer af ejendommen/ansøger Adresse Tlf. Mobil Driftsansvarlig Brugstype Godkendelsesbetegnelse Tøndborgvej 54, 8620 Kjellerup 8e, 5n, 5o, 8b og 1f Pederstrup By, Vinderslev og Lysdalgårde, Vinderslev Knud Thomsen Tøndborgvej 54, 8620 Kjellerup Knud Thomsen Svinebrug med produktion af smågrise, slagtesvin og Polte. 12 husdyrbrug for mere end 250 dyreenheder sagsnr. 08/1841 Dato for godkendelse xx. xx 2009 Tilsynsmyndighed Silkeborg Kommune Næste revurdering af godkendelsen år 2017 Ansøgers Konsulent: Navn: Kjartan Einarson, LandboMidtØst Adresse: Samsøvej 33, 8382 Hinnerup Tlf.nr

5 0 INDLEDNING Når et svinebrug ønskes udvidet til mere end 250 dyreenheder (DE), skal anlægget med tilhørende udbringningsarealer til den producerede husdyrgødning godkendes i henhold til 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Denne miljøgodkendelse er således udarbejdet efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, der har indarbejdet EU's VVM-direktiv 1 og IPPC-direktiv 2. Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Silkeborg Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem, første gang den 29. december I dialog med ansøger om projektet er ansøgningen senere ændret og suppleret med yderligere oplysninger. Senest er indsendt version 2 af ansøgningen den 18. juni 2009 xx. I miljøgodkendelsen er der redegjort for miljøkonsekvenserne af at udvide husdyrholdet på bedriften og for påvirkningen af miljøet i bred forstand. Bedriften har ikke biaktiviteter, der i sig selv er omfattet af IPPC-direktivet. 1 Rådets direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet med senere ændringer (VVM: Vurdering af Virkninger på Miljøet) 2 Rådets direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening med senere ændringer (IPPC: Integrated Pollution Prevention and Control) 4

6 1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING 1.1 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE Ejendommen er godkendt til 7100 slagtesvin (lige knap 210 DE). Knud Thomsen søger om godkendelse til smågrise og 5700 slagtesvin/år svarende til 539,6 DE. Der opføres klimastald, gyllebeholder og 4 kornsiloer. Gyllen separeres i en fiberfraktion og en væskefraktion. Fiberfraktionen afsættes til Green Farm Energy. Væskefraktionen udbringes på egne udspredningsarealer og aftalearealer. Der er redegjort for udspredningsarealerne i ansøgning om miljøgodkendelse nr. 2869, Vester Bordingvej 1, 8600 Silkeborg. Vægtintervallet for smågrise og slagtesvin kan svinge. Ligeledes kan der udskiftes i DE imellem slagtesvin og smågrise, dog under hensyntagen til at lugtgeneafstanden ikke må øges udover geneafstanden til nabo og at det maksimale antal DE aldrig overskrides.. Det vurderes, at disse mindre ændringer kan indeholdes i miljøgodkendelsen. Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Silkeborg Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem første gang den 29. december IKKE TEKNISK RESUMÉ Miljøgodkendelsen af Tøndborgvej 54, 8620 Kjellerup regulerer driften i 8 år, hvorefter den skal revurderes på baggrund af de erfaringer der har været med driften, og den udvikling der har været i metoder til reduktion af miljø-påvirkningen. Miljøgodkendelsen omfatter kun Tøndborgvej 54, 8620 Kjellerup. Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktionen med CHR nr og CVR nr Arealerne drives i samdrift med Vester Bordingvej 1, 8600 Silkeborg med CHR nr og CVR Kommunen har vurderet, at der kan meddeles godkendelse af den ansøgte ændring og udvidelse af husdyrholdet på ejendommen Tøndborgvej 54 i henhold til de gældende regler 3. Miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende supplerende oplysninger og beregninger. Miljøgodkendelsen er betinget af de centrale vilkår indskrevet i afsnit 1.3. Produktion og arealer Produktionen af slagtesvin på ejendommen Tøndborgvej 54 må udvides fra 209,96 DE til 539,58 DE, samtidig ændres produktionen fra udelukkende slagtesvin til smågrise og slagtesvin. Det vil sige at der på ejendommen vil være en forøgelse af husdyrholdet på 229,62 DE. I forbindelse med udvidelsen vil der blive bygget to nye smågrise stalde på i alt 5492 m 2. Den eksisterende slagtesvinestald forbliver uændret. Der bygges en ny gyllebeholder og 4 nye fodersiloer, samt nyt befæstet areal til gylleseparatoren. Se bilag 1 og 2. 3 Lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. 5

7 Vester Bordingvej 1, og Tøndborgvej 54 drives i samdrift og alle arealerne er knyttet til Vester Bordingvej 1. Til ejendommen Vester Bordingvej 1 hører i alt 338,11 ha ejede og forpagtede arealer. Derudover er der 217,32 ha aftale-arealer. I ansøgt drift på Tøndborgvej 54 afsættes hele gødningsmængden til Vester Bordingvej 1 svarende til 539,58 DE (50.674,44 Kg N og ,18 kg P). På Vester Bordingvej 1 udbringes der husdyrgødning op til 1,4 DE/ha. Silkeborg Kommune skal i henhold til bl.a. Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug vurdere om den ansøgte omlægning kan gennemføres uden væsentlige påvirkninger af miljøet. Det eksisterende og nye anlæg omfattende bygninger med besætning, anlæg til opbevaring af foder og husdyrgødning er vurderet i forhold til bl.a.: Ammoniakfordampning, lugt, lys, støj og støv fra stalde og opbevaringsanlæg. Opbevaring og bortskaffelse af bl.a. affald og kemikalier. Forbrug af vand, energi og handelsgødning. Anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Landskabelige, kulturhistoriske og rekreative forhold. Eksisterende og fremtidige arealer til udspredning af husdyrgødning vurderes i forhold til bl.a.: Grundvand. Overfladevand. Naturområder. Der skal gøres opmærksom på, at etablering af nye anlæg ikke må igangsættes, før der er givet en byggetilladelse. For en mere grundig gennemgang læs afsnit 4. husdyrhold, staldanlæg og drift. Placering De nye stalde etableres i tilknytning til det eksisterende anlæg, lige nord for den eksisterende lade (se bilag 1). Det nye byggeri opføres i samme farvenuancer som de eksisterende staldanlæg, gråt tag og jordfarvede væge. Bygningshøjden bliver ca. den samme (se bilag 3). Den nye gyllebeholderen vil blive etableret syd for den eksisterende beholder, i forbindelse med den samlede bedrift (se bilag xx). Ligesom de eksisterende beholdere bliver den nye gyllebeholder også opført med overdækning. Der vil blive etableret beplantning som skærmer den nye gyllebeholder af. Projektet vil dermed ikke få landskabsmæssige konsekvenser i forhold til nærmeste nabo. De to eksisterende gastætte siloer bygges højere fra 13 til 22 meter. De fire nye fodersiloer bygges med en højde på 11 m og opføres i hvidt, de placeres mellem den eksisterende lade og de nye stalde. Se situationsplanen bilag 1. Det planlagte byggeri opføres i tilknytning til et samlet eksisterende anlæg, og således udgør ejendommens bebyggelses- og færdselsarealer en hensigtsmæssig helhed. Byggeriet har ingen konsekvenser i forhold til kulturhistoriske, naturmæssige, geologiske eller rekreative værdier i området. For nærmere beskrivelse se afsnit 3.2 placering i landskabet. 6

8 Lugt Husdyrbruget overholder lugtgeneafstande til både enkeltbeboelse, samlet bebyggelse og byzone. Den vægtede gennemsnitsafstand til nærmeste enkeltbebyggelse er 304,58 meter. Naboen der regnes i forhold til er Fruerlundvej 7. Afstanden til nærmeste samlede bebyggelse Vinderslev er ca.1435 meter. Nærmeste byzone er Pederstrup og der er ca meter derhen. Byggeriet af ny stald er placeret nord for eksisterende bygninger. Afstandskrav til lugtgene afstande er overholdt ifølge udregninger i IT-ansøgningssystemet. For uddybende vurdering se afsnit 6.2. Der ligger ingen byzone, sommerhusområde eller lokalplans udpegede områder til boligformål m.m. indenfor 1000 meter af produktionen, udvidelsen vurderes derfor ikke at have indflydelse på fremtidig byplanlægning. Transport til og fra ejendommen Ekstern og intern transport på ejendommen forventes at stige, produktionen fordobles og ligeledes gør antallet af transporter. Transporten vurderes dog ikke at give anledning til væsentlig, øgede støveller støjgener for naboer i området når vilkårene overholdes. For uddybende oplysninger se afsnit 6.4 om transport. Ammoniakbelastning og særlig værdifuld natur Nærmeste Habitatområde Stenholt mose ligger mere end 3,5 km væk. Inden for meter fra anlægget ligger et par moser og vandhuller, det vurderes dog, at disse ikke er særligt ammoniak følsomme og udvidelsen påvirker derfor ikke disse områder væsentligt. Inden for meter ligger Revl mose her er områder med hængesæk som er følsomme over for ammoniak. Merbelastningen i disse områder overstiger ikke 0,3 kg N/ha/år og udvidelsen vurderes derfor ikke at påvirke områderne væsentlig. For uddybende forklaring, se afsnit 6.1. Næringsstoffer til vandmiljøet og grundvand Fosfor Beregningerne i ansøgningssystemet viser, at udbringning af husdyrgødning svarende til 1,4 De/ha medfører et arealvægtet fosforoverskud på 1,5 kg p/ha/år på de ejede og forpagtede arealer. Nitrat til overfladevand Ingen af udbringnings arealer ligger i områder der er sårbare for nitratudvaskning. Det reelle dyretryk for ansøgt drift ligger på 1,4 DE/ha som foreskrevet. En nærmere gennemgang af tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet er beskrevet i afsnit 7.2. Nitrat til grundvand 269,01 ha af udbringningsarealerne (ejede/forpagtede og aftale) ligger i nitratfølsomme indvindingsområde. Arealerne ligger i indsatsområde Funder, Kragelund og Thorning-Kjellerup. Indsatsområde Funder er ikke et særligt følsomt område pga. den geologiske sammensætning. Indsatsområde Kragelund har de samme geologiske forhold. For indsatsområde Thorning-Kjellerup er der ikke udarbejdet en indsatsplan, men foreløbige undersøgelser viser at grundvandet ved Pederstrup vandværk er belastet med nitrat, samtidig anses det for at være et område der er følsomt overfor nedsivning af nitrat. Der bør derfor ikke udvaskes mere end 60 ml nitrat/l. Der stilles derfor vilkår til de marker der ligger i oplandet til Pederstrup vandværk. For mere dybdegående gennemgang se afsnit 7.5 om grundvand. Andre miljøpåvirkninger 7

9 Produktionen overholder alle gældende normer for opbevaring og udbringning af gylle, håndtering af spildevand og affald, støjbelastning af omgivelser m.v. Det betyder, at projektets virkninger på miljøet, hvad angår disse faktorer, må betragtes som værende uden væsentlig betydning. For en nærmere beskrivelse se afsnit 4 og 5. Bedst anvendelig teknologi (BAT) Kommunen vurderer, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbrugets anlæg og arealer. Endvidere vurderer Kommunen, at husdyrbruget efter udvidelsen kan drives uden væsentlige indvirkninger på miljøet, såfremt vilkårene i denne godkendelse overholdes. Se Afsnit 8 for en mere udførlig beskrivelse af BAT tiltag. 1.3 AFGØRELSE OM MILJØGODKENDELSE Silkeborg Kommune vurderer på baggrund af det oplyste: At ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbruget og til at modvirke eventuelle skadelige virkninger på miljøet At husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet, uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne At de kort- og langsigtede miljøpåvirkninger og den samlede miljøpåvirkning fra husdyrbrugets produktion vil begrænses til et acceptabelt niveau, når de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen overholdes At husdyrbruget - under overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og af de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen - vil anvende den bedste tilgængelige teknik At produktionen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af bl.a.: o Nabobeboelser o Natura 2000-områder 4 og natur i øvrigt o Overfladevand o Nitratfølsomme indvindingsområder o Landskabelige værdier og værdifulde kulturmiljøer Silkeborg Kommunes afgørelse begrundes med ovenstående vurdering, og med at øvrige generelle afstandskrav samt de generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug overholdes. Se endvidere vedlagte "Baggrund for miljøgodkendelse" med tilhørende bilag. 4 Natura 2000-områder: Internationale naturbeskyttelsesområder udpeget på baggrund af EU's habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver. 8

10 Silkeborg Kommune godkender hermed udvidelsen af det ansøgte husdyrhold, på bedriften Tøndborgvej 54, 8620 Kjellerup, matr. nr. 8e, 5n, 5o, 1f og 8b, Vinderslev, Pederstrup By og Lysdalgårde, med 329,62 DE, svarende til maksimalt 539,58 DE efter udvidelsen. Svinebruget omlægges fra stk. slagtesvin, svarende til 209,96 dyreenheder (DE) til 5700 slagtesvin og udvides med smågrise, svarende til maksimalt 539,58 dyreenheder (DE). Udover miljøgodkendelse af bedriftens nuværende og planlagte produktionsanlæg og besætning meddeles der ved denne skrivelse: Miljøtilladelse til opførelse af to nye smågrise stalde på i alt 5640 m 2 samt opførelse af 4 nye fodersiloer en ny gyllebeholder på 5000 m 3 med tilhørende fortank, og en betonplads på 155 m 2 til at placere en gylleseparator på. Byggeriets materialevalg bliver holdt i neutrale farver, gråt, jordfarvet og hvid. Miljøgodkendelsen omfatter alene ejendommen Tøndborgvej 54 og de angivne udbringningsarealer, som fremgår af bilag 5 og 6. Den nærmere placering af bygningerne og opbevaringsanlæg fremgår af bilag xx. Afgørelsen om miljøgodkendelse er truffet på grundlag af oplysningerne i IT-ansøgningen, Version xx2, modtaget d. 31.august 2009 og supplerende oplysninger modtaget i perioden frem til den 28. oktober Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 12 stk. 2 i husdyrloven 5, samt reglerne i godkendelsesbekendtgørelsen 6, og omfatter de miljømæssige forhold, det vil sige forhold af betydning for det omgivende miljø som beskrevet i loven og bekendtgørelsen. Miljøgodkendelsen fritager ikke fra krav om eventuelle tilladelser, godkendelser, dispensationer eller lignende efter anden lovgivning og efter andre bestemmelser som f.eks. Museumslovens 7 bestemmelser vedrørende fund af fortidsminder i forbindelse med jordarbejde. Etablering af de nye anlæg må ikke igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra Silkeborg Kommune og eventuelle andre nødvendige tilladelser fra Kommunen eller andre relevante myndigheder. Dyreenheder er beregnet efter de nugældende omregningsfaktorer i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Miljøvurderingerne er gennemført i forhold til antal dyr og den faktiske størrelse og sammensætning af dyreholdet. Miljøgodkendelsen tager derfor afsæt heri, uagtet at der på et senere tidspunkt måtte ske ændringer i beregning af antal dyreenheder. 5 Lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 6 Bekendtgørelse nr. 648 af 18. juni 2007 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 7 Lovbekendtgørelse nr af 14. december 2006 af museumsloven. 9

11 1.4 VILKÅR Formålet med at fastsætte konkrete vilkår for husdyrbrugets drift og indretning er: at sikre - At husdyrbruget drives og indrettes i overensstemmelse med ansøgningsmaterialet og miljøredegørelsen, At kravet om reduktion af ammoniaktab fra stald og lager overholdes, At yderligere miljøkrav fastsat på grundlag af kommunalbestyrelsens vurdering overholdes og, At risikoen for forurening eller gener ud over de forventede ifølge miljøvurderingen nedsættes. Miljøgodkendelsen meddeles under forudsætning af overholdelse af den til enhver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse 8, øvrige til enhver tid gældende generelle miljøregler og nedenstående, supplerende vilkår: Nummereringen af vilkårene er den samme, som nummereringen af de enkelte afsnit i miljøgodkendelsen. Den nærmere beskrivelse og vurdering for fastsættelse af vilkårene kan findes under det samme afsnit i nærværende miljøgodkendelse. Følgende vilkår er stillet til drift og egenkontrol. 3.2 Placering i Landskabet Der skal etableres en stedse vedligeholdt beplantning omkring gyllebeholderne, som i løbet af 4-5 år giver en vedvarende, effektiv afskærmning. Beplantningsbæltet skal etableres som vist på bilag 1, rundt om den nye gyllebeholder. Således at det sammen med det eksisterende læhegn skærmer af for begge gyllebeholdere. Beplantningsbæltet skal bestå af min. 3 rækker, og være plantet senest ét år efter beholderne er opført. Der skal etableres en stedse vedligeholdt beplantning ved de nye stalde, som i løbet af 4-5 år giver en vedvarende, effektiv afskærmning. Beplantningsbæltet skal etableres som vist på bilag 1, langs den nye vej der etableres nord om stalden. Allén der løber langs vejen skal går over i et læhegn ud for smågrisestalden, så der afskærmes mod den nordlige nabo. Beplantningsbæltet skal bestå af min. 3 rækker, og være plantet senest ét år efter bygningerne er opført. 4.1 Husdyrhold og stald indretning Mellem de forskellige dyregrupper (smågrise og Slagtesvin) tillades afvigelser i DE. Således at slagtesvin over hele perioden udskiftes med smågrise. Den forventede fremgang i smågrise pr årsso er 0,4 stk. pr år, hvilket betyder ca. 34 DE på 8 år. Udskiftning inden for dette leje 8 Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. 10

12 tillades, men det maksimale dyrehold 539,6 DE må ikke overskrides og det må ikke medfører øgede lugtgene for naboerne. For smågrise og slagtesvin kan der være en vis variation på vægtintervallet dog må det maksimale antal dyreenheder 539,6 aldrig overskrides. Dette skal kunne dokumenteres. Husdyrbruget skal indrettes og drives i overensstemmelse med det, der er beskrevet i ansøgningen og i miljøgodkendelsen med tilhørende bilag. Fremtidige drifts-, bygnings- og arealmæssige ændringer skal anmeldes til og godkendes af Silkeborg Kommune. Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, bl.a. skal sti-arealer og båse holdes tørre, og stalde og fodringsanlæg holdes rene. Den driftsansvarlige skal underrette Kommunen om eventuelle ændringer i ejerforhold eller i, hvem der er ansvarlig for husdyrbrugets drift. Det gælder også indstilling af driften for en længere periode. Der skal føres driftsjournal denne skal altid opbevares på bedriften. Følgende skal registreres i driftsjournalen: o Hvornår der er foretaget rengøring / desinfektion af de enkelte staldafsnit og med hvilke midler, mængder og hvordan. o Hvornår der er foretaget fluebekæmpelse, med hvad og hvordan. o Hvornår der er foretaget aflæsning af el-forbrug / vandforbrug samt aflæsningsværdier og hvad evt. der er foretaget for at reducere forbruget. o Hvornår, der er foretaget aflæsning af gyllekøleanlæggets effektivitet. Hvornår der er foretaget kontrol og justering af gyllekøleanlægget, og hvad der er evt. er udført af vedligehold. o Aflæsningsdata for timetæller på gyllekøleanlæg, samt hvad der evt. er foretaget for at rette fejl og mangler. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af miljøgodkendelsen på ejendommen. Relevante vilkår, som vedrører husdyrbrugets drift, skal være kendt af den driftsansvarlige og den eller de personer, der arbejder med den pågældende del af driften. Beredskabsplanen skal være kendt af husdyrbrugets personale. 4.2 Ventilation Ventilationssystemet i smågrisestalden skal rengøres og efterses inden der sættes et nyt hold dyr ind. Ventilationssystemet i alle stalde skal rengøres og efterses mindst en gang om året. Der skal føres logbog over hvilke datoer de enkelte stalde er rengjort og efterset. Ventilationsanlægget skal vedligeholdes og efterses i henhold til producentens anvisninger for det pågældende anlæg. 11

13 Der skal minimum hvert 2. år foretages et service eftersyn af ventilationsanlægget, af en autoriseret VVS installatør eller en med tilsvarende ekspertise, for at sikre at ventilationsanlægget fungerer optimalt. Der skal ved eftersynet udarbejdes en rapport som beskriver ventilationsanlæggets stand (er anlægget rengjort og vedligeholdt korrekt). 4.3 Fodring Der må max tildeles 3,9 g P/FE til slagtesvinenes foderblanding. Som dokumentation herfor skal der ved tilsyn kunne fremvises foderplaner. Slagtesvinene må gennemsnitligt maksimalt fodres med 145 g råprotenin/fe. 4.5 Energi- og vandforbrug Der skal på bedriften foretages et energieftersyn, af et energiselskab eller konsulent, mindst hvert 4. år, hvor de energiforbrugende processer i virksomheden gennemgås. Der skal udarbejdes en rapport som indeholder resultater og evt. konkrete energispareforslag. Rapporten skal indsendes som kopi til tilsyns-myndigheden. Der skal være en vandmåler således at forbruget kan aflæses en gang om måneden. Vandforbruget skal indføres i et skema, således at forbruget kan sammenlignes med tidligere års forbrug. Bedriften skal tilknyttes et energistyringsmodul med automatisk fjernaflæsning af elforbruget. I samme system kan forbrug af vand, varme samt foder registres månedligt og gemmes i 5 år. 4.6 Spildevand herunder regnvand Det er en forudsætning for opførelse af smågrisestaldene, at der søges om og etableres en ny faskine til bortledning af tagvand, med en kapacitet på ca. 240 m 3. Faskinen skal placeres mindst 15 m fra dræn og vandløb 4.7 Affald Rester af lægemidler og kanyler fra dyrehold betragtes som "særligt affald" og skal bortskaffes efter de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald. Medicin (lægemidler) må ikke opbevares sammen med levnedsmidler eller foderstoffer. 4.8 Råvarer og hjælpestoffer Tankning af diesel skal foregå på plads med fastbund, enten med afløb via olieudskiller eller således at evt. spild kan opsamles. Tankpistol må ikke kunne fastlåses under påfyldning medmindre den selv stopper når tanken er fuld. 4.9 Driftsforstyrrelser eller uheld 12

14 Der skal udarbejdes en beredskabsplan, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre der arbejde på bedriften. Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest den 1. august Flydende husdyrgødning Da den nye gylle beholder anlægges tættere end 300 m til nærmeste nabo skal denne overdækkes. 5.4 Gylleseparering Separationsanlægget skal vedligeholdes og kontrolleres ifølge producentens anvisninger herom. Inden separationsanlægget etableres skal der fremsendes dokumentation for at betonpladsen dimensioneres til den maksimale oplagrede fiberfraktion. Der skal desuden indsendes projekttegninger med afløbsplan. Fiberfraktionen fra gylleseparering skal overdækkes med plastik eller anden tæt overdækning og opbevares på fastbund således at der ikke kan ske udsivning af næringsstoffer. 5.5 Gyllekøling Alle gylle kanaler i de nye stalde forsynes med gyllekølingsanlæg for at opnå en reduktion i ammoniakemissionen. Gyllekøleanlægget etableres med en køleeffekt på 20 W/m 2 gyllekumme. Anlægget udstyres med timetæller til registrering af anlæggets faktiske antal driftstimer. Den faktiske driftstid noteres i en driftsjournal. Enhver type af driftsstop noteres sammen med årsagen dertil. Der installeres en kølemaskine med en køleeffekt på mindst 44,3 kw. Dokumentation for den installerede køleeffekt leveres af det firma, som leverer gyllekøleanlægget. Anlæggets faktiske driftstimetal styres af varmeforbruget i stalde og øvrige varmeaftagere. 13

15 Den månedlige driftstid, hvor varmepumpen kører, skal indføres i en driftsjournal. Anlægget til gyllekøling skal mindst én gang årligt efterses af en sagkyndig i anlægstypen. Nødvendige reparationer og justeringer skal foretages. 6.1 Ammoniak og natur Såfremt hele mark JVN skal anvendes som udspredningsareal skal ansøger indgive skriftlig meddelelse til Kommunen om dette. Da dele af arealet er anmeldt som naturareal med 15 åres genopdyrkningsret. 6.2 Lugt Sammensætningen af dyr på stald må på intet tidspunkt ændres sådan at det medfører en øget lugtemission. Der skal opretholdes en høj staldhygiejne. Der må ikke køres gylle ud i weekender på mark nr. 12-0, 12-1 og Fluer og skadedyr Opbevaring af foder skal ske på en måde, så der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.). Der skal mindst en gang om året foretages hovedrengøring af stalde og staldinventar med henblik på at højne den generelle staldhygiejne. Ved rengøring er det vigtigt, at der sker en iblødsætning inden rengøring med f.eks. højtryksrenser. Tidspunkt for rengøring af de enkelte stalde skal registreres skriftligt. Der skal løbende foretages biologisk fluebekæmpelse i gyllekanalerne i alle staldafsnit. Tidspunkterne for biologisk bekæmpelse skal registreres i driftsjournalen Såfremt der efter Silkeborg Kommunes vurdering opstår væsentlige gener for omgivelserne fra opformering af fluer eller skadedyr på husdyrbruget, kan Silkeborg Kommune meddele påbud om, at der skal udarbejdes og gennemføres et projekt med foranstaltninger, som minimerer generne. 6.4 Transport Ved transport af gylle på offentlige veje skal gyllevognens åbninger være forsynet med låg eller lignende, således at spild ikke kan finde sted. Skulle der alligevel ske spild, skal dette straks opsamles. 14

16 Ved tilsmudsning af offentlig vej, som følge af landbrugsmæssige aktiviteter herunder kørsel med markmaskiner og udkørsel til og fra markarealer, skal vejen rengøres umiddelbart efter ophør af aktiviteten. Transport af flydende husdyrgødning gennem Funder Kirkeby, Sinding, Kragelund, Øster Bording Pederstrup og Vinderslev til udbringningsarealerne må ikke ske i weekender. Hvis gyllen skal transporteres over 6 km skal det forgå i transport vogne der ikke er beregnet til at sprede gylle med. 6.5 Støj fra anlægget og maskiner Såfremt der vælges centrifugeanlæg til gylleseparering skal denne placeres i et lukket, støjisoleret rum, således at støjen begrænses. 6.6 Støv fra anlæg og maskiner Driften må ikke medføre væsentlige støvgener uden for ejendommens eget areal. 7.3 Kvælstof og fosfor til fjord og hav. Fosforoverskuddet må ikke overstige 1,5 kg P/ha/år. Det forudsættes at der ikke tilføres fosfor med handelsgødning/uorganisk gødning, såfremt der er balance eller fosforoverskud på arealerne (startgødning til majs undtaget). Der må ikke tilføres arealerne anden organisk gødning med indhold af fosfor Der må maksimalt udspredes 53254,44 kg N og 7847,22 kg P på bedriftens arealer. 7.5 Kvælstof til grundvand Udvaskning af Nitrat fra mark nr. 24-0, 27-0 og 27-1 må ikke overstige 60 mg/l. På bedriftens marker nr. 24-0, 27-0 og 27-1, skal der anvendes et grundvandssædskifte med et udvaskningsindex på højst 95 (grundvandssædskifte G3 med 30 % miljøgræs). De nævnte marker fremgår af figur Husdyrbrugets ophør Ved ophør af driften skal produktionsanlæg, husdyrgødnings- og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt. Ejendommens bygninger skal vedligeholdes eller fjernes. Gyllebeholdere skal fjernes, når de ikke længere anvendes til jordbrugsmæssige formål, med mindre andet aftales med Kommunen. Alt miljøfarligt affald skal bortskaffes for egen regning i henhold til affaldsregulativerne. 1.5 OFFENTLIGHED 15

17 Forudgående offentliggørelse af 12-ansøgning Offentligheden er blevet inddraget gennem annoncering i Ekstra Posten i perioden fra den 26. august 2009, med frist for bemærkninger frem til den til den 11. september I offentlighedsfase modtog Kommunen henvendelse fra Jens Overgaard, Tøndborgvej 46, 8620 Kjellerup. Han fremkom med et forslag om at etablere en ny grusvej til anlægget fra Fruerlundvej eller Tøndborgvej. Begrundelsen var at den fælles private grusvej på nuværende tidspunkt er stærkt belastet af tung trafik, han frygter det bliver værre med udvidelsen. Desuden anmoder han om at få tilsendt afgørelsen. Ansøgers kommentar: Knud Thomsen anlægger en ny vej udenom anlægget og vil overvejende benytte den nordlige udgang, hvor markvejen laves om til en kvalitet son den sydgående. Lastbiltransporter vil blive bedt om at bruge den nordlige vej hvis adressen kan ændres til Fruerlundvej vil det øge sikkerheden herfor. Hovedparten af gylletransporterne vil blive kørt med lastbil via den nordlige vej. Udspredning af gylle på de omkringliggende marker vil ske af den eksisterende vej til Tøndborgvej. Partshøring, Nabohøring Udkastet til miljøgodkendelse blev den xx. xx 2009 udsendt i høring hos naboer og skønnede parter i sagen, ansøger selv og organisationer og private, der har anmodet herom med frist for afgivelse af bemærkninger på 6 uger frem til den xx. Xx Der indkom følgende bemærkninger: Offentliggørelse Godkendelsen bekendtgøres ved annoncering på Kommunens hjemmeside og i Ekstraposten onsdag den xx. september Følgende er samtidig underrettet om godkendelse: Ansøger: Knud Thomsen, Tøndborgvej 54, 8620 Kjellerup Naboer der har henvendt sig med bemærkninger og anmodet om at få afgørelsen tilsendt: Jens Overgaard, Tøndborgvej 46, 8620 Kjellerup. Naboer der er klageberettigede og organisationer, se samlet liste efter afsnit 1.6. Konsulent: Kjartan Einarson, kje@lmo.dk 1.6 KLAGEVEJLEDNING Der kan efter kapitel 7 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug klages over Kommunens afgørelse. Klagefristen udløber 4 uger efter offentliggørelsen, det vil sige den xx. xx

18 Klageberettigede omfatter ansøger, Miljøministeren, Sundhedsstyrelsen samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Der kan desuden klages af visse organisationer, som angivet i i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Eventuel klage skal være skriftlig og stiles til Miljøklagenævnet, men skal indsendes til Silkeborg Kommune, Søvej 1, 8600 Silkeborg, som sender den videre med sagens øvrige oplysninger. Klagen skal være Kommunen i hænde senest den xx. xx 2009 kl. xx. Såfremt godkendelsen bliver påklaget, vil det straks blive meddelt ansøger. En klage over godkendelsen har ikke opsættende virkning, med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Det betyder, at godkendelsen kan tages i brug fra godkendelsens dato, men det sker på eget ansvar, da klageinstansen eventuelt kan ændre eller ophæve godkendelsen. Ifølge 90 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug kan afgørelsen desuden prøves ved domstolene. Et eventuelt sagsanlæg skal anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort. Med venlig hilsen Morten Horsfeldt Jespersen Afdelingsleder Maria Karm Biolog 17

19 Kopi af udkast til afgørelse inkl. bilag er sendt til: Ansøger: Knud Thomsen Tøndborgvej 54, 8620 Kjellerup Konsulent: Kjartan Einarson LandboMidtØst, Øvrige parter - herunder personer som har anmodet herom i forbindelse med offentliggørelsen af ansøgningen: 1. Jens Overgaard, Tøndborgvej 46, 8620 Kjellerup Ejer af nabobeboelse indenfor konsekvensområdet, 1000 m: 1. Knud Peter Laursen, Haugevej 11, 8620 Kjellerup 2. Bente Agerskov og Martin Carlo Friia Agerskov, Revl Mosevej 1, 8629 Kjellerup 3. Jacob Vigh Pedersen og Christine Pedersen, Revl Mosevej 3, 8620 Kjellerup 4. Jens Martin Bjerregaard Madsen, Revl Mosevej 5, 8620 Kjellerup 5. Lone Nielsen og Flemming Kirkensgaard Nielsen, Fruerlundvej 6, 8620 Kjellerup 6. Henning Andersen, Fruerlundvej 7, Kjellerup 7. Kjeld Nielsen, Fruerlundvej 8, 8620 Kjellerup 8. Ejnar Østergaard Madsen, Fruerlundvej 9, 8620 Kjellerup 9. Anne Maria Christensen, Fruerlundvej 4, 8620 Kjellerup 10. Kristian og Lene Rasmussen, Hønholtvej 9, 8620 Kjellerup 11. Kristian Møller Johansen og Inge Lise Johansen, Hønholtvej 7, 8620 Kjellerup 12. Aase Lindegaard og Thorkild Lindgaard Grejsen, Tøndborgvej 42, 8620 Kjellerup 13. Edith Kristine Eriksen, Tøndborgvej 43, 8620 Kjellerup 14. Marianne og Jan Bolander, Tøndborgvej 44, 8620 Kjellerup 15. Søren Tøndborg, Tøndborgvej 45, 8620 Kjellerup 16. Svend Lørup, Tøndborgvej 47,8620 Kjellerup 17. John Glargaard Rasmussen, Tøndborgvej 48, 8620 Kjellerup 18. Jens Hansen, Tøndborgvej 49, 8620 Kjellerup 19. Torben Juhl Hansen, Tøndborgvej 49, 8620 Kjellerup 20. Bente Loftager Sund og Ove Sund ejere af Tøndborgvej 50, Lavendelvej Silkeborg 21. Dorte Tina Holgersen, lejer på, Tøndborgvej 50, 8620 Kjellerup 18

20 22. Jan Juhl Nedergaard, Tøndborgvej 51, 8620 Kjellerup 23. Lejf Brink, Tøndborgvej 52, 8620 Kjellerup 24. Claus Kovdal Hansen og Susanne Horn Kovdal, Tøndborgvej 53, 8620 Kjellerup 25. Karsten Lørup og Mette Vestergaard, Tøndborgvej 56, 8620 Kjellerup 26. Kjeld Østergård, Tøndborgvej 56, 8620 Kjellerup 27. Niels Peder Tøndborg, Tøndborgvej 58, 8620 Kjellerup 28. Anne-Mette Kristensen og Mads Kristensen, Tøndborgvej 60, 8620 Kjellerup 29. Eskild Jensen, Tøndborgvej 62, 8620 Kjellerup Kopi af endelig afgørelse med bilag er sendt til: Ansøger: Knud Thomsen Tøndborgvej 54, 8620 Kjellerup Konsulent: Kjartan Einarson, LandboMidtØst, Samsøvej 33, 8382 Hinnerup, Organisationer: Fremgår af nedenstående skema. 19

21 Kopi af afgørelse sendt altid til: Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 Kbh. Ø - via Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej Bredsten4, Det økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N via Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V - via Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg via Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Midtjylland, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg via Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia - via Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Formand: Niels Barslund via Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1 sal, 1651 Kbh. V - via Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postbox 2188, 1017 Kbh. K - via dn@dn.dk jkt@sportsfiskerforbundet.dk info@ecocouncil.dk natur@dof.dk post@aar.mim.dk midt@sst.dk mail@dkfisk.dk nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk ae@aeraadet.dk fbr@fbr.dk 2 GENERELLE FORHOLD 2.1 BESKRIVELSE AF HUSDYRBRUGET Miljøgodkendelsen gælder for husdyrbruget på Tøndborgvej 54, 8620 Kjellerup. Godkendelsen omfatter de landbrugsmæssige aktiviteter på husdyrbruget. Ejendommen har CVR nr og CHR nr Knud Thomsen søger om godkendelse til smågrise (371 DE) og 5700 slagtesvin/år (168,6 DE) svarende til i alt 539,6 DE. dette er en udvidelse på 329,62 DE. Der opføres en ny klimastald med gyllekøling til smågrise, en gyllebeholder og 4 kornsiloer. De 3 nærmest naboer er: Fruerlundvej nr. 7 mod nord, Fruerlundvej nr. 9 mod vest og Tøndborgvej nr. 50 mod sydøst, se bilag 4. 20

22 Al husdyrgødning afsættes til separeringsanlæg, fiberen herfra afsættes til biogasanlæg og den tynde fraktion udspredes på egne arealer der er tilknyttet Vester Bordingvej 1. Disse er beskrevet i ansøgningen for Vester Bordinggaard, Vester Bordingvej 1, 8620 Kjellerup. 2.2 MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD Inden etablering eller ændring af anlæg som fx stalde, gødningsopbevaring og afløb skal der indgives anmeldelse til Kommunen. Der skal ligeledes indgives anmeldelse, inden der foretages ændringer i dyrehold, drift eller udbringningsarealer. Kommunen tager herefter stilling til, om ændringen udløser krav om tillæg til miljøgodkendelsen. Knud Thomsen ønsker 5 år til sin udvidelse. I første etape af byggeriet opføres den ene klimastald på Tøndborgvej 54 og en ny gyllebeholder med telt på Vester Bordingvej 1. Dette byggeri kan tidligst påbegyndes i foråret 2011 og forventes at tage ca. 1 år. Derefter må forventes en periode til at indkøre produktionen i den nye klimastald. Herefter påbegyndes resten af byggeriet. Byggeriet og efterfølgende indkøring af soholdet, herunder opformering af besætningen, vurderes at tage op til de samlede 5 år. Det er ansøgers ønske, at processen kan afbrydes efter step 1, dvs. når klimastald og gylletank står færdig. Ansøger ønsker, såfremt processen afbrydes efter step et, ikke at separere gyllen; der vil i øvrigt også være jord nok til rådighed og ansøger er naturligvis indstillet på at fosforoverskuddet ikke må være større end anført i godkendelsen. Med udgangspunkt i et forventet krav til ammoniakreduktion på 30 % (Grøn Vækst) er det beregnet, at ansøgningen udmærket også opfylder et sådant krav. Silkeborg Kommune accepterer ovennævnte periode til udvidelse af dyreholdet, Det forventes at step 1 udføres senest 2 år fra vedtagelse af miljøgodkendelsen, samt at den samlede udvidelse er sket senest 5 år fra vedtagelse af miljøgodkendelsen. Udskiftning af arealer inden for samme kategori (ejede/forpagtede og tredjemands arealer) kan ske uden en ny godkendelse, såfremt Kommunen vurderer, at de nye arealer ikke er mere sårbare, jf. 15 i ovennævnte bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 2.3 GYLDIGHED Godkendelsen skal være fuldt udnyttet inden 5 år fra dato for meddelelse af miljø-godkendelse jf. 33 stk. 1 i husdyrloven. Med udnyttet menes, at ansøgt byggeri er opført og taget i brug, og at der er indsat et dyrehold svarende til ansøgt produktion. Der er i denne miljøgodkendelse givet tilladelse til forlængelse af projektet i faser udover de 2 år. Tilladelsen er givet ud fra den fremsendte tidsplan, samt ansøgers ønske om, at opdele projektet i faser. Hvis miljøgodkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder ifølge 33 stk. 2 den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Denne regel må vurderes i forhold til tidsplanen ved de kommende tilsyn på husdyrbruget. 21

23 2.4 RETSBESKYTTELSE Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Dato for retsbeskyttelsens udløb er den xx.xx Kommunen kan i særlige tilfælde meddele forbud eller påbud for godkendelser efter 12, før der er forløbet 8 år, jf. 40, stk. 2 i husdyrloven. 2.5 REVURDERING AF MILJØGODKENDELSEN Virksomhedens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage den første revurdering i år

24 3 HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD. 3.1 BYGGE- OG BESKYTTELSESLINIER, FREDNINGER MV. MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der ligger 3 boliger rundt om ejendommen: Fruerlundvej nr. 7 mod nord, Fruerlundvej nr. 9 mod vest og Tøndborgvej nr. 50 mod sydøst, er dem der ligger tættest på., se figur Figur Angiver afstande fra nærmeste punkt på anlægget til nærmeste punkt på nabobeboelsen se også bilag 4. De nye og de eksisterende bygninger på Tøndborgvej 54, 8620 Kjellerup er placeret i åbent land ca m fra samlet bebyggelse (Pederstrup) og ca m fra byzone (Vinderslev). Afstanden fra det nærmeste staldhjørne (nye svinestald) til nærmeste bolig, som ikke ejes af ansøger og som er uden landbrugspligt, er ca. 217 m (Fruerlundvej 7). Afstand fra den nye gyllebeholder til nærmeste nabobeboelse er 211 m (Fruerlundvej 9), se figur

25 Jf. 20 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug skal Kommunen sikre sig, at risikoen for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne begrænses, hvis et anlæg ligger mindre end 300 m fra: En beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt, der ligger i en samlet bebyggelse i landzone, og som har en anden ejer end driftsherren Et eksisterende eller ifølge Kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde Et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. Husdyrbruget ligger mere end 300 m fra ovenstående områder og bebyggelser. Derudover gælder en række generelle afstandskrav - se tabel og I følge 6 i Husdyrloven er der forbud mod etablering af anlæg samt udvidelser og ændringer af eksisterende husdyrbrug for mere end 3 dyreenheder, der medfører forøget forurening, se tabel Tabel Afstandskrav - jf. 6 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug - samt aktuelle afstande fra produktionsanlægget Afstandskrav meter Afstand fra nærmeste staldhjørne meter Eksisterende eller ifølge Kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde 50 Ca Vinderslev Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, Pederstrup blandet bolig og erhvervsformål eller til offent- lige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. Nabobeboelse 50 >200 m I følge 8 i Husdyrloven må der ikke etableres stalde og gødningsopbevaringsanlæg på husdyrbrug for mere end 3 dyreenheder, inden for følgende afstande: se tabel Tabel Afstandskrav - jf. 8 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug - samt aktuelle afstande fra husdyrproduktionsanlægget. Afstandskrav Afstand fra nærmeste staldhjørne eller gylle meter tank meter Ikke-almene vandforsyningsanlæg Almene vandforsyningsanlæg Vandløb (herunder dræn) og søer (dræn) Offentlig vej og privat fællesvej 15 >15* Levnedsmiddelvirksomhed 25 >200 24

26 Beboelse på samme ejendom Naboskel 30 >170 *Det fremgår af tabellen, at de generelle afstandskrav er overholdt. Det kan dog være at den nye private vej nord om staldanlægget kommer til at ligge lidt tættere på end 15 m. Ansøger søger om dispensation herfor, hvis det bliver aktuelt. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Der etableres ikke byggeri indenfor forbudszonerne i henhold til 6 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Kommunen vurderer, at de generelle afstandskrav til vandforsyning, vej og naboskel m.v. i henhold til 8 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er overholdt. Husdyrbrugets projekterede anlæg ligger udenfor fredninger og strand-, klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskyttelser. Desuden er der ingen kirke-, skov- eller vejbyggelinjer. Det fremgår af tabel og 3.2.1, at de generelle afstandskrav er overholdt. Der er dog en mulighed for at afstanden til privat fælles vej, bliver mindre end 15 m. Der skal i den forbindelse søges om dispensation. Kommunen vurderer, at alle bygge- og beskyttelseslinjer er overholdt. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der ikke stillet vilkår for drift og egenkontrol 3.2 PLACERING I LANDSKABET MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Bygningsmæssigt er der tale om et byggeri af to nye smågrise stalde på tilsammen 5640 m 2 der har en højde på 7 m, opførsel af 4 nye fodersiloer, samt en ny gyllebeholder på 5000 m3 med tilhørende fortank. Grundplan, højder, bygningsmaterialer og farvevalg fremgår af tabel Situations plan for det ansøgte projekt fremgår af bilag 1. Anlægget ligger i et område med drikkevandsinteresser. Ca m NØ for ejendommen ligger der et landskabeligt interesseområde. Byggeriet ligger hverken i rekreativt eller geologisk interesseområde. Dog ligger den nye stald i udkanten af en sprednings korridor for vilde dyr. Tabel oversigt over nuværende og ansøgte bygninger. Materiale valg og dimissioner er angivet. 25

27 Bygningsbeskrivelse og fremtidig anvendelse Grundplan nudrift (m²) Grundplan ansøgt (m²) Bygningshøjde (m) Tag hældning Bygningsmaterialer og farver 1. Slagtesvinestald 150 4,0 10 Gråt tag, Røde vægge 2. Slagtesvinestald 420 7,0 30 Gråt tag, Røde vægge 3. Slagtesvinestald 984 7,5 30 Gråt tag, Røde vægge 4. Slagtesvinestald Gråt tag, Røde vægge 5. Foderlade Gråt tag, Røde vægge 6. Foderlade Grå tag, Røde vægge 7. Gastæt silo 30 Nuv. H:13 Ny H: 22 8 Gastæt silo 30 Nuv. H:13 Ny H: 22 - Grøn - Grøn 9. Fodersilo 30 ton 7,5 11,00 - Hvid 10. Fodersilo 30 ton 7,5 11,00 - Hvid 11. Fodersilo 30 ton 7,5 11,00 - Hvid 12. Fodersilo 12 ton 7,5 11,00 - Hvid 13 To nye stalde med forrum og udlevering I alt Ca Taget er gråt, Vægge er med jordfarver 14 Betonplads for separator Grå beton 15 Gylletank 600 m³ Grå 16 Gylletank 2100m³ 525 7,3 20 Grå 17 Gylletank 5000m³ Grå 18 Ny fortank 7,5 0,5 - Grå Beplantning: 26

28 På anlægstegning bilag 1 ses det, at der etableres et nyt læhegn i forbindelse med det eksisterende hegn, sådan at gyllebeholderne bliver skærmet af. Der plantes desuden træer langs den nye grusvej, der bliver etableret nord om anlægget. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Landskabsvurdering Landskabet er et dødislandskab 5 km øst for istidens hovedopholdslinie. Terrænet er svagt bølgende med kun små niveauforskelle og uden eroderede dale. Det er landbrugsland på en god jord og med store marker adskilt fortrinsvis af ældre en-rækkede levende hegn. Landskabet er ikke særegent, men et normalt dyrkningslandskab typisk for sådan et område. Ejendommen er ikke en del af et særligt kulturgeografisk mønster. Synligheden af ejendommen er stor fra alle sider i nærheden af ejendommen. Bebyggelsen ligger alene midt i et markområde uden tilknytning til en landsby eller andre tekniske anlæg. Det ansøgte vil have en relativ stor synlighed fordi landskabet er åbent og der kan forventes stor kontrast mellem bebyggelsen og landskabet. Det vurderes ikke, at særlige landskabelige værdier går tabt ved det ansøgte, men det er vigtigt at der etableres beplantning omkring både det nye og eksisterende byggeri. Placering Placeringen af det nye byggeri er blandt andet bestemt af produktionen på ejendommen, hvor en opførsel af nye stalde i nærheden af eksisterende bebyggelse er mest hensigtsmæssig. Det vurderes, at beliggenheden og udformningen af det ansøgte ikke visuelt vil ændre på området, da der samtidig skal etableres afskærmende bevoksning omkring gyllebeholderne og de nye stalde. Tøndborgvej 54 ligger uden for områder, der er udpeget som "Geologisk interesseområde og "landskabsområde " i Regionplan 2005 for Viborg amt samt Kommuneplanen for Silkeborg Kommune. Den nye slagtesvinestald ligger i udkanten af en spredningskorridor for vilde dyr som er udpeget i Regionplan 2005 for Viborg og Århus samt Kommuneplanen 2009 for silkeborg Kommune. Eftersom det nye byggeri ligger i udkanten af spredningskorridoren, og ikke bryder sammenhængende natur som for eksempel et skov område, men anlægges på en allerede opdyrket mark, vurdere Silkeborg Kommune at byggeriet ikke vil hindre spredningen af vilde dyr i området. Kommunen vurderer, at det samlede bygningsanlæg efter udbygningen vil fremstå som en driftsmæssig enhed. Det vurderes tillige, at de nye driftsbygninger ikke ændrer væsentligt på oplevelsen af landskabet. For at sikre, at naboerne ikke føler sig generet af det forholdsvis store byggeri har Silkeborg Kommune stillet vilkår om afskærmende beplantning. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: 27

29 Der skal etableres en stedse vedligeholdt beplantning omkring gyllebeholderne, som i løbet af 4-5 år giver en vedvarende, effektiv afskærmning. Beplantningsbæltet skal etableres som vist på bilag 1, rundt om den nye gyllebeholder. Således at det sammen med det eksisterende læhegn skærmer af for begge gyllebeholdere. Beplantningsbæltet skal bestå af min. 3 rækker, og være plantet senest ét år efter beholderne er opført. Der skal etableres en stedse vedligeholdt beplantning ved de nye stalde, som i løbet af 4-5 år giver en vedvarende, effektiv afskærmning. Beplantningsbæltet skal etableres som vist på bilag 1, langs den nye vej der etableres nord om stalden. Allén der løber langs vejen skal går over i et læhegn ud for smågrisestalden, så der afskærmes mod den nordlige nabo. Beplantningsbæltet skal bestå af min. 3 rækker, og være plantet senest ét år efter bygningerne er opført. 28

30 4 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT 4.1 HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE I nudriften produceres 7100 slagtesvin (lige knap 210 DE) med kg N og 3829 kg P i gylle. I ansøgt drift er der: Tabel det ansøgte dyrehold med vægtintervaller. DYREHOLD OG STALDTYPE FOR ANSØGT DRIFT Staldafsnit nr. Vægt-/aldersgrænser Antal årsdyr Stipladser DE Slagtesvin, fuldspaltegulv kg ,9 Slagtesvin, delvist spaltegulv kg ,6 Smågrise, toklimastald, delvist spaltegulv, 8,5 32 kg ,0 Dyreenheder i alt 539,6 På grund af en forventet produktionsfremgang på Vester Bordinggaard ønsker ansøger, at en del af slagtesvinene gradvist kan blive udskiftet med smågrise. De nye smågrise stalde opføres med 1/3 spalter, 1/3 drænet gulv og 1/3 fast gulv. Ansøger ønsker at vægtintervallet for smågrise og slagtesvin kan ændres og at der ligeledes kan udskiftes i DE imellem slagtesvin og smågrise. Under hensyntagen til at lugtgeneafstanden ikke må overskride geneafstanden til nabo. Ansøger vurderer, at disse mindre ændringer kan indeholdes i miljøgodkendelsen. Staldene rengøres ved iblødsætning, rensning og desinfektion efter behov og der etableres overbrusningsanlæg, sandsynligvis højtryksanlæg, både i de nye og eksisterende stalde. Der benyttes drikkekopper, som placeres således at evt. vandspild kan konstateres. Bygningerne er detaljeret beskrevet og illustreret i bilag 1 og 2. Med hensyn til BAT og staldsystemer så er der flere forskellige definitioner på, hvad BAT er. Dels er der referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF), dels er der BAT-byggebladene og dels er der s beregninger. 29

31 I BREF står der, at følgende staldsystemer er BAT for slagtesvin og smågrise: Fully- or partly-slatted floors with a vacuum system underneath for frequent slurry removal, or Partly-slatted floors and a reduced manure pit. Her ønskes etableret to klimastalde med delvist spaltegulv og vakuumsystem til smågrisene. Hvor ofte hyppig fjernelse er, er ikke nærmere defineret i BREF. Her påtænkes udslusning af gyllen ca. hver anden uge. Endvidere findes der 3 BAT-byggeblade: Køling af gylle Luftvasker med syre Svovlsyrebehandling af gyllen i slagtesvinestalde Ifølge BREF-notatet er køling af gylle både dyr og vanskelig at anvende, hvorfor systemerne efter dette notat ikke er BAT. Der etableres gyllekøling i alle de nye stalde. Den producerede varme fra gyllekøling kan genanvendes på ejendommen og gyllekøling er derfor en økonomisk og miljømæssig fordel. Når de eksisterende stalde til slagtesvin skal renoveres om år vil nye teknologier også blive inddraget her. Luftvaskeren med syre er så dyr at etablere og drive, at det vurderes at være uproportionalt ved høje rensningsprocenter. Ved de lave rensningsprocenter vil gyllekøling rense luften lige så godt og samtidig producere varme som kan bruges. Luftvaskeren er i øvrigt efter byggebladets oplysninger ikke færdigudviklet og i byggebladet sammenlignes med et drænet gulv, hvor der her vil blive etableret et delvist spaltegulv, hvorved ammoniakfordampningen allerede er væsentligt reduceret. Gyllekøling er altså samlet set at foretrække. Tilsvarende gælder for svovlsyrebehandling af gyllen, som heller ikke p.t. kan konkurrere prismæssigt med gyllekøling. For dette byggeblad er yderligere gældende at økonomien kun kan vurderes i forhold til slagtesvin. Ud over BREF og BAT-byggebladene er der s beregninger. Med de angivne fodertilpasninger, kommer systemet til den konklusion, at ammoiakreduktionskravet er mere end overholdt. Ammoniakreduktionskravet er politisk vedtaget og indarbejdet i KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Der etableres delvist spaltegulv (1/3 spalter, 1/3 drænet og 1/3 fast gulv) med vakuumsystem, samt køling af gylle i de nye klimastalde. Dette anses ifølge BREF-notatet og Silkeborg Kommune for værende BAT. Der laves ikke renovation af de eksisterende stalde, da dette ikke anses for proportionelt og/eller muligt i forhold til stalden og produktionen, desuden gennemgik staldende en total renovation i For uddybende gennemgang af BAT se afsnit 8 om BAT. 30

32 Kommunen har gennemført beregninger af konsekvenserne af at øge antallet af DE til over det dobbelte. Beregningerne viser, at ammoniakfordampningen fra stalde og lagre vil stige med 79 %. Ansøger ønsker en vis fleksibilitet indlagt i godkendelsen således at nogle af slagtesvinene kan udskiftes med smågrise, når den forventede avls fremgang indtræder. Over en periode på 8 år vil der kunne forventes en maksimal femgang på ca. 30 DE i smågrise. Udover det, søges der også om at der kan være en vis fleksibilitet i vægtintervallerne. Silkeborg Kommune kan tillade dette under forudsætning af at det maksimale antal tilladte dyreenheder aldrig overskrides. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: Mellem de forskellige dyregrupper (smågrise og Slagtesvin) tillades afvigelser i DE. Således at slagtesvin over hele perioden udskiftes med smågrise. Den forventede fremgang i smågrise pr årsso er 0,4 stk. pr år, hvilket betyder ca. 34 DE på 8 år. Udskiftning inden for dette leje tillades, men det maksimale dyrehold 539,6 DE må ikke overskrides og det må ikke medfører øgede lugtgene for naboerne. For smågrise og slagtesvin kan der være en vis variation på vægtintervallet dog må det maksimale antal dyreenheder 539,6 aldrig overskrides. Dette skal kunne dokumenteres. Husdyrbruget skal indrettes og drives i overensstemmelse med det, der er beskrevet i ansøgningen og i miljøgodkendelsen med tilhørende bilag. Fremtidige drifts-, bygnings- og arealmæssige ændringer skal anmeldes til og godkendes af Silkeborg Kommune. Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, bl.a. skal sti-arealer og båse holdes tørre, og stalde og fodringsanlæg holdes rene. Den driftsansvarlige skal underrette Kommunen om eventuelle ændringer i ejerforhold eller i, hvem der er ansvarlig for husdyrbrugets drift. Det gælder også indstilling af driften for en længere periode. Der skal føres driftsjournal denne skal altid opbevares på bedriften. Følgende skal registreres i driftsjournalen: o Hvornår der er foretaget rengøring / desinfektion af de enkelte staldafsnit og med hvilke midler, mængder og hvordan. o Hvornår der er foretaget fluebekæmpelse, med hvad og hvordan. o Hvornår der er foretaget aflæsning af el-forbrug / vandforbrug samt aflæsningsværdier og hvad evt. der er foretaget for at reducere forbruget. o Hvornår, der er foretaget aflæsning af gyllekøleanlæggets effektivitet. Hvornår der er foretaget kontrol og justering af gyllekøleanlægget, og hvad der er evt. er udført af vedligehold. o Aflæsningsdata for timetæller på gyllekøleanlæg, samt hvad der evt. er foretaget for at rette fejl og mangler. 31

33 Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af miljøgodkendelsen på ejendommen. Relevante vilkår, som vedrører husdyrbrugets drift, skal være kendt af den driftsansvarlige og den eller de personer, der arbejder med den pågældende del af driften. Beredskabsplanen skal være kendt af husdyrbrugets personale. 4.2 VENTILATION MILJØTEKNISK REDEGØRELSE De nye smågrisestalde forsynes med undertryksanlæg med combi diffusindtag og udsugningsventilatorer. Udsugningsventilatorerne placeres som anført på tegningen, se bilag 2. Slagtesvinestaldene er forsynet med undertryksanlæg med væg ventiler med alarm og nødopluk. Udsugningsventilatorerne placeres som anført på tegningen, se bilag 2. Kapaciteten forventes at blive m3/time, afkasthøjden bliver ca. 1 m over tagfladen og lufthastigfheden ca. 6 m/s. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Ventilation har til formål at fjerne varme og vanddampe fra stalden for at holde et stabilt staldklima. Høj produktionsintensitet i husdyrbruget stiller krav til klima- og ventilationsanlæggets udformning og effektivitet. Når udetemperaturen stiger, øges ventilationsbehovet i staldene. Den potentielle lugtemission er derfor størst om sommeren, og når der er en maksimal belægning i stalden. Afstanden mellem husdyrbrug og nabo bør vurderes ved de driftsforhold, hvor lugtemissionen er størst, og denne situation bør være udgangspunktet ved fastlæggelse af den nødvendige afstand, eller de krav, der stilles med henblik på lugtreduktion. Når der er naboer nær staldanlægget, kan ændringer i ventilationsforholdene også påvirke omfanget af lugtgener. Afkasthøjde og afkasthastigheder har væsentlig indflydelse på spredningen og fortynding. Da det ikke er tilstrækkeligt belyst, i hvilken udstrækning særlige staldindretninger eller driftsformer har af dokumenteret permanent og markant indflydelse på staldventilationsluftens lugtindhold. Vil den mest hensigtsmæssig placering af stalden, afpasning af dyreholdets størrelse samt placering og indretning af ventilations-afkast, fortsat være de væsentligste reguleringsmuligheder for reduktion af lugtbidrag fra staldventilationsluft. Silkeborg Kommune er af den opfattelse, at hyppig og grundig rengøring af såvel stalde og ventilationsanlæg er vigtige parametre til begrænsning af lugt og fluegenerne til omgiverne, derfor stilles der vilkår. Se desuden afsnit 6.2 om lugt og 6.3 om fluer og skadedyr. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: 32

34 Ventilationssystemet i smågrisestalden skal rengøres og efterses inden der sættes et nyt hold dyr ind. Ventilationssystemet i alle stalde skal rengøres og efterses mindst en gang om året. Der skal føres logbog over hvilke datoer de enkelte stalde er rengjort og efterset. Ventilationsanlægget skal vedligeholdes og efterses i henhold til producentens anvisninger for det pågældende anlæg. Der skal minimum hvert 2. år foretages et service eftersyn af ventilationsanlægget, af en autoriseret VVS installatør eller en med tilsvarende ekspertise, for at sikre at ventilationsanlægget fungerer optimalt. Der skal ved eftersynet udarbejdes en rapport som beskriver ventilationsanlæggets stand (er anlægget rengjort og vedligeholdt korrekt). 4.3 FODRING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE De to gastætte siloer bygges højere for at kunne opbevare mere korn (ca. 400 tons). Der etableres desuden samt 4 mindre fodersiloer. Foderet blandes på bedriften og/eller tilføres udefra. Slagtesvinene fasefodres med i gennemsnit 145 g råprotein/fe, 2,75 FE/kg tilvækst og 3,9 g P/FE. Smågrisene fasefodres med 2 3 blandinger og fytase. Fodring af smågrise vil almindeligvis ikke afvige fra normerne, hvorfor der ikke her er ændret i disse. Tabel viser hvor mange gram fosfor der bliver tilsat pr. foder enhed, i normtal og på Tøndborgvej 54. g fosfor pr. FE Smågrise Polte / slagtesvin Normtal 2007/08 5,4 4,5 Tøndborgvej 54 5,4 3,9 De enkelte parametre kan ændres blot skal de her benyttede maksimale værdier overholdes. Fodringen af dyrene er således med mindre råprotein og fosfor end anført i BREF-notatet Smågrisene ligger tæt på niveauet for BREF-notatet. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Der opføres nye 4 nye fodersiloer og de to eksisterende gastætte siloer udvides således at det meste af foderet kan opbevares på ejendommen Med de nuværende og planlagte tiltag til opbevaring og håndtering af foder vurderes det, at der ikke sker en øget påvirkning af omgivelserne. For yderligere oplysninger henvises der til afsnit 8 om anvendelse af bedst tilgængelig teknik inden for foder BAT. VILKÅR Da fodring er valgt som et virkemiddel er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: 33

35 Der må max tildeles 3,9 g P/FE til slagtesvinenes foderblanding. Som dokumentation herfor skal der ved tilsyn kunne fremvises foderplaner. Slagtesvinene må gennemsnitligt maksimalt fodres med 145 g råprotenin/fe. 4.4 ENSILAGE MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der opbevares ingen ensilage på bedriften. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Ingen bemærkninger. 4.5 ENERGI- OG VANDFORBRUG MILJØTEKNISK REDEGØRELSE ELFORBRUG I nudrift bruges ca kwh og i ansøgt forventes brugt ca kwh/år. For at spare på energien bruges energisparepærer udenfor. Jævnlig rengøring af lamper. Udendørs lys bliver styret af en sensor. Korn opbevares i gastæt silo og dermed spares energiforbruget til korntørring, som er 6kWh/hkg. Der foretages et årligt el-tjek og udstyr vedligeholdes og efterses i øvrigt regelmæssigt. VANDFORBRUG Der bruges nu ca m 3 og i ansøgt drift forventes ca m 3. Hovedparten anvendes som Drikkevand, vandet ledes i gylletankene og er i øvrigt indregnet i vedlagte kapacitetserklæring. Vandforbruget opgøres min. årligt. Af vandbesparende tiltag foretages følgende: Stalde sættes i blød i forbindelse med rengøring ved brug af overbrusningsanlæg. Staldene sættes i blød i forbindelse med rengøring ved brug af overbrusningsanlæg. Der bruges fyringsolie til boligen i nudriften, men ikke varme herudover. I ansøgt drift bliver der installeret et træpillefyr. Dette vil blive brugt som backup i stedet for oliefyret. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING ELFORBRUG Ifølge normtal fra EnergiMidt må det årlige elforbrug helst ikke overstige 13 kwh pr. produceret slagtesvin og 2 kwh pr. smågris. Maksimalt elforbrug om året Slagtesvin = 13 kwh x 5700 Smågrise = 2 kwh x I alt = kwh. = kwh = kwh 34

36 Forbruget i ansøgtdrift er estimeret til kwh/år. Det estimerede energiforbruget er kwh/år højere end EnergiMidts normtal. Det skyldes at der i normtallene ikke er indregnet at foderet selv blandes på ejendommen (som det er planlagt). Hvis foderet i stedt blades på den anden ejendom (Vester Bordingvej 1) vil de udregnede normtal passe. Energiforbruget bør alligevel løbende følges, og forbruget bør af flere årsager til stadighed søges minimeret. Det vil være i ejers egen interesse at minimere driftsomkostningerne med hensyn til forbrug af energi. Hos mange energiselskaber er der mulighed for at tilkoble sig et energi-styringsmodul som kan hjælpe med, at styre virksomhedens energi-forbrug. Virksomheden kan derved se rapporter, tabeller m.v. virksomhedens energi-tal sammenlignes med normtal fra tilsvarende produktioner. Energistyring er et væsentligt redskab til at give overblik og kontrol over virksomhedens energiforbrug. Idéen bag Energistyring er, at det skal være nemt for alle at få, forstå og følge de energioplysninger i virksomheden, som er relevante for den enkelte bruger. Der er derfor sat vilkår om, at husdyrbruget tilsluttes et energistyringsmodul. Kommunen vurderer, at virksomheden overholder kravene til brug af BAT i tilstrækkeligt omfang indenfor forbrug af energi og vand ved anvendelse af ovenstående. For yderligere oplysninger om BAT se afsnit 8. VANDFORBRUG Til aktiviteter, hvor der bruges vand, er det BAT at reducere vandforbruget ved at udføre alt det følgende: Rengøring af stald og udstyr med højtryksrensere efter hver produktionscyklus. Til svineopstaldning løber spulevand typisk ned i gyllesystemet, og det er derfor vigtigt at finde en balance mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt. Der anvendes drikkekopper. Detektering og reparation af lækager. Normtal fra Landbrugets vejledning om erhvervsmæssigt dyrehold mv. angiver at der bruges 0,559 m 3 pr produceret slagtesvin samt 0,153 m 3 for smågrise. Tallet omfatter drikkevand, spil og vaskevand. Maksimalt vandforbrug Slagtesvin = 0,559 m 3 x stk. = 3.186,3 m 3 Smågrise = 0,153 m 3 x stk. = 9.639,0 m 3 I alt = ,3 m 3 Det estimerede vandforbrug på m 3 er meget tæt på det der udregnes med normtal. Vandforbruget bør dog løbende følges og søges optimeret, derfor skal man kunne sammenligne de tidligere års forbrug for at se om forbruget har været stigende. Forbruget skal derfor registreres månedligt. Registreringerne skal kunne fremvises ved tilsyn på ejendommen. Det kan anbefales, at der opsættes bimålerer således at forbruget i de forskellige stalde kan følges. 35

37 Kommunen vurderer, at energi- og vandforbruget er på et fornuftigt leje i forhold til bedriftens produktion. Det vurderes, at grunden til at det estimerede energiforbrug er noget højere end det med normtal udregnede, er at der ikke tages højde for at foderet bliver blandet på ejendommen. For yderligere oplysninger henvises der til vurdering af forbrug af vand og energi i afsnit 8 om anvendelse af bedst tilgængelig teknik BAT. Kommunen vurderer, at der med de nuværende og planlagte tiltag til registrering og minimering af vandforbruget sikres, at forbruget minimeres mest muligt. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: Der skal på bedriften foretages et energieftersyn, af et energiselskab eller konsulent, mindst hvert 4. år, hvor de energiforbrugende processer i virksomheden gennemgås. Der skal udarbejdes en rapport som indeholder resultater og evt. konkrete energispareforslag. Rapporten skal indsendes som kopi til tilsyns-myndigheden. Der skal være en vandmåler således at forbruget kan aflæses en gang om måneden. Vandforbruget skal indføres i et skema, således at forbruget kan sammenlignes med tidligere års forbrug. Bedriften skal tilknyttes et energistyringsmodul med automatisk fjernaflæsning af elforbruget. I samme system kan forbrug af vand, varme samt foder registres månedligt og gemmes i 5 år. 4.6 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Vaskevand fra stalde er indregnet i normerne. Der etableres 120 m m 2 store betonpladser i ansøgt drift med afløb til gyllebeholder. Fra pladserne forventes omkring 250 m 3 regn- og vaskevand. Sanitært spildevand fra kontoret ledes via bundfældningstank til godkendt nedsivningsanlæg. Tagvand ledes via faskine til dræn, vandet udsiver diffust til Hønholt Bæk som løber ud i Mausing Møllebæk som til sidst løber ud i Hinge sø. Pesticider opbevares ikke på denne ejendom. Marksprøjten fyldes på betonplads (med afløb til gylletankene). Der er fyldeudstyr på sprøjten. Sprøjten rengøres enten i mark eller på betonpladsen. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Spildevand tilledt gyllebeholder Rengøringsvand fra rengøring i stalde og godkendt vaskeplads ledes til gyllesystemet. Dette er i henhold til gældende lovgivning. Spildevandsmængden forventes, at være indregnet i normtallene for gødningsmængder. 36

38 Kommunen vurderer, at det spildevand der er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsen håndteres i overensstemmelse med denne bekendtgørelses regler. Kommunen vurderer, at opbevaringskapaciteten i gyllebeholderen er tilstrækkelig til at rumme de givne mængder spildevand, herunder regnvand og rengøringsvand i ansøgt drift, for yderligere oplysninger henvises til afsnit 5 om gødningsproduktion. Sanitært spildevand Sanitært spildevand fra stuehuset og driftsbygningen ledes, ifølge BBR oplysninger, til bundfældningstank og derfra til et godkendt nedsivningsanlæg. Kommunen vurderer, at sanitært spildevand håndteres i overensstemmelse med spildevandsbekendtgørelsens regler. Overfladevand Tagvand fra de nye bygninger ledes til 240 m 2 stor faskine (for placering se bilag 1) herefter udsiver det diffust og ender via dræn og vandløb i Hinge sø. Tagvand fra de eksisterende bygninger går via tagrender til kloak og dræn. Faskinen placeres vest for de nye staldbygninger se bilag 1, der er ca. 45 m til nærmeste drænledning. Den valgte placering af faskinen overholder afstandskravet på minimum 15 m til dræn, vandløb og lignende. Faskinens kapacitet anses for værende stor nok. Der kræves ca. 1 m 3 faskine pr. 30 m 2 tag. De nye stalde er tilsammen 5492 m 2. Det betyder, at der som minimum skal være en faskine med en kapacitet på ca. 5492/30 = 183 m 3 faskine. Der er ingen befæstede arealer omkring staldanlæggene og regnvand fra de omkringliggende arealer nedsives direkte. Overfladevand fra befæstede arealer placeret andre steder ledes til gyllebeholderen (se bilag 1). Kommunen vurderer, at afledning af overfladevand (tagvand o.l.) sker i henhold til miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: Det er en forudsætning for opførelse af smågrisestaldene at der søges om og etableres en ny faskine til bortledning af tagvand, med en kapacitet på ca. 240 m 3. Faskinen skal placeres mindst 15 m fra dræn og vandløb 4.7 AFFALD MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Generelt bemærkes, at alt affald vil blive bortskaffet i henhold til Kommunens affaldsregulativ I nudrift er der aftale med vognmand om afhentning af fast brændbart affald. Der hentes ca. en 6 m 3 container/uge. Jernaffald opsamles i tønder og leveres til aut. skrotaftager. Tønderne står i maskinhuset bygning 6 se bilag 1. 37

39 Der opbevares ca. 400 l spildolie i olietønder i maskinhuset (bygning 6 på bilag 1), på betonbund med adgang til opsugende materiale. Døde dyr opbevares indtil afhentning af DAKA i særskilt opført lukket hus/delvist nedgravet kølecontainer (nyt DAKA system), for placering se bilag 1. Medicinaffald (EAK-kode ) returneres til dyrlægen. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen, derfor skal alt affald fra ejendommen bortskaffes i overensstemmelse med Kommunes affaldsregulativ. De gældende affaldsregulativer kan findes på Kommunens hjemmeside. Kommunen vurderer, at der ikke vil være problemer med hensyn til affaldsbortskaffelsen fra virksomheden. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: Rester af lægemidler og kanyler fra dyrehold betragtes som "særligt affald" og skal bortskaffes efter de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald. Medicin (lægemidler) må ikke opbevares sammen med levnedsmidler eller foderstoffer. 4.8 RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Dieselolie oplagres i 4000 l tank fra 2003 i maskinhus på betongulv, bygning nr. 6 på bilag 1. Fyringsolie opbevares i 2500 l nedgravet tank fra 2002, for placering se bilag 1. I nedenstående tabel er forbruget af handelsgødning, såsæd, kemikalier, medicin, pesticider, olie smøremidler, rengøringsmidler mv. angivet. Tabel Forbrug af råvarer og opbevaring i nudrif og ansøgt drift. Nudrift Ansøgt Opbevaring Bemærkninger L/år drift L/år Handelsgødning Opbevares ikke på Ingen marker i denne ansøgning ejendommen Såsæd Opbevares ikke på Ingen marker i denne ansøgning ejendommen Kemikalier 100 l 300 l I Depot ved indgang Desinfektionsmidler Medicin I Depot ved indgang Der bruges små mænger medicin i nudrift. Forbruget vil dog stige lidt Pga. at øget besætning. Pesticider Opbevares ikke på Ingen marker i denne ansøgning ejendommen 38

40 Dieselolie 4000l tank i maskinhus Fra 2003 Fyringsolie * 2500 l nedgravet tank Fra 2002 Olie- og 400 l 400 l I maskinhus smøremidler Rengøringsmidler 100 l 300 l I depotrummet sæbe * Der installeres et træpillefyr, dette skal fungerer som backup for den varme der produceres ved gyllekøling. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Silkeborg Kommune vurderer, at håndtering og opbevaring af kemikalier m.v. vil foregå på en miljømæssig forsvarlig måde, når de til enhver tid gældende regler og nedenstående vilkår overholdes. Vilkårene er stillet for at sikre, at spild og opbevaring af olie sker på en miljømæssig forsvarlig måde. Det vurderes, at forbruget af råvarer er fornuftigt i forhold til bedriftens størrelse og driftsform. Råvarerne opbevares forsvarligt, således at der ikke opstår uhygiejniske forhold. Det skal sikres, at der ikke sker spild ved tankning af dieselolie på traktorer og andre maskiner. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: Tankning af diesel skal foregå på plads med fastbund, enten med afløb via olieudskiller eller således at evt. spild kan opsamles. Tankpistol må ikke kunne fastlåses under påfyldning medmindre den selv stopper når tanken er fuld. 4.9 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Typiske fejl/uheld: Fejl i foderblandingerne Strømsvigt (ventilationsstop) Revnet eller overløb af gyllebeholder Uheld med gyllehåndtering Brand Uheld med peticidhåndtering. For at imødegå fejl benyttes der traktordreven og mobil gyllepumpe til tømning af beholderne. Når det nuværende gylleudstyr er slidt op vil det sikkert blive udskiftet med gyllevogn med kran (dvs. selvsugende). Ventilationssystemet er tilkoblet et automatisk opkald til mobiltelefon i tilfælde af strømsvigt. Ventilationssystemet er designet således, at alle spjæld åbner automatisk ved strømsvigt, sådan at strømsvigt ikke vil forhindre tilførslen af ilt til staldene. 39

41 Anlæg og tekniske installationer renses, vedligeholdes og udskiftes i en sådan grad at det sikre korrekte brug og effekt, bl.a. via årligt eltjek. Ansatte indgår i teams på 4 medarbejdere, hvor den fornødne viden altid vil være til stede, sådan at nye ansatte kan blive oplært. Sker der uheld af væsentlig betydning vil alarmcentralen straks blive kontaktet. Ligeledes vil Kommunens Tekniske Forvaltning efterfølgende blive underrettet. For at minimere omfanget af eventuelle uheld, er der ophængt vejledning til hvem der skal underrettes og disses telefonnumre. Der udarbejdes en beredskabsplan der beskriver mulige driftsuheld, og hvad man gør hvis der opstår en situation med uheld. Medarbejder, ejer og andre med fast adgang til bedriften vejledes i beredskabsplanen. Beredskabsplanen får en fast plads med nem adgang, for alt personalet. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Der kan ske uheld på et stort landbrug med mange medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at der udarbejdes en beredskabsplan, sådan at alle ved hvordan de skal forholde sig i tilfælde af uheld. Såfremt nedenstående vilkår og gældende lovgivning overholdes arbejdstilsynets regler - vurderes det, at ejendommen sikres i et rimeligt omfang mod driftsforstyrrelser og uheld For yderligere oplysninger henvises der til vurdering af Management i afsnit 8 om anvendelse af bedst tilgængelig teknik BAT. Beredskabsplanen er endnu ikke udarbejdet der er derfor sat vilkår om hvornår denne skal foreligge. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: Der skal udarbejdes en beredskabsplan, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre der arbejde på bedriften. Beredskabsplanen skal som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer og vandløb mm. En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest den 1. august

42 5 GØDNINGSPRODUKTION OG HÅNDTERING 5.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE I nudriften produceres ifølge IT-ansøgningssystemet kg N og kg P i form af flydende husdyrgødning. I den ansøgte produktion produceres tons gylle i alt inkl. drikkevandsspild og vaskevand. I nedenstående tabel gives en oversigt over de forskellige typer husdyrgødning m.v. der produceres og afsættes i den ansøgte produktion. Tabel Produceret og afsat husdyrgødning på bedriften. Gylle GØDNINGSTYPE Kg kvælstof Kg fosfor Udnyttelses % DE ,6 Afsat husdyrgødning ,6 I alt til rådighed Husdyrgødning af sættes til Vester Bordingvej 1, 8600 Silkeborg. Gyllen fra produktionen vil blive separeret i en fiber- og en væskefraktion. Der bliver anskaffet et separationsanlæg til de to ejendomme på Tøndborgvej 54, 8620 Kjellerup og Vester Bordingvej 1, 8600 Silkeborg. Denne flyttes mellem de to ejendomme alt efter behov. Der anlægges en fast betonplads til separationsanlægget på begge ejendomme. Fiberfraktionen leveres til Green Farm Energy, se bilag 7. Væskefraktionen afsættes til udspredning på arealerne tilknyttet Vester Bordingvej 1, 8600 Silkeborg. For uddybende oplysninger se afsnit 5.4. I bilag 8 er detaljerne om væske- og tørstoffraktionen fra begge ejendomme beskrevet som flowdiagram. 5.2 FLYDENDE HUSDYRGØDNING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Ifølge den indsendte kapacitetserklæring er den årlige produktion af flydende gødning er m 3. For oversigt over gyllebeholdere og de enkeltes kapacitet se tabel Denne mængde inkluderer rengøringsvand og drikkevandsspild fra staldene. Netto nedbør til beholderne er beregnet til 700 m 3 og er fratrukket ovennævnte mængde, da beholderen er overdækket.. Ifølge ansøgningsmaterialet er der en samlet opbevaringskapacitet for ejendommen på m 3 i gylletanke. Hertil kommer 700 m 3 i kanaler. Samlet mængde er m 3, hvilket svarer til 9 måneders opbevaringskrav, se bilag 9. Der er i øvrigt overskydende plads i gylletankene på Vester Bordinggaard (Vester Bordingvej 1) som kan benyttes. 41

43 Tabel De gyllebeholdere der er på ejendommen, samt oplysninger om kapacitet og overdækning. Pumpe- OPBEVARINGSAN- LÆG lagerandel flydende i % Byggeår Kapacitet (m3) Overdækning System fra beholder til gyllevogn Gyllebeholder 1 7 % Telt Ikke fast Gyllebeholder 2 25 % Telt Ikke fast Gyllebeholder 3 60 % Ny 5000 Telt Ikke fast Gyllekanaler og fortank 8 % - 270, I alt 100 % 7970 KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Opbevaringskapacitet: Ifølge lovgivningen skal husdyrbrug, der oplagrer husdyrgødning, have opbevaringsanlæg for husdyrgødning med en kapacitet, der er tilstrækkelig til, at udbringningen kan ske i overensstemmelse med gældende regler herfor. Udnyttelsen af husdyrgødningens næringsstofindhold skal opfylde kravene i bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække. Den tilstrækkelige opbevaringskapacitet vil normalt svare til mindst 9 måneders tilførsel Med en samlet produktion af flydende husdyrgødning på m 3 er der er opbevaringskapacitet på 9 måneder, for kapacitet erklæring se bilag 9. Knud Thomsen har desuden mulighed for at opbevare gylle på Vester Bordingvej 1, 8600 Silkeborg. Gyllebeholdernes placering: Gyllebeholderne er placeret sydvest for ejendommen og afstanden til nærmeste nabo er 211 m. Derfor bliver den nye gyllebeholder ligesom de eksisterende opført med overdækning. Sikring mod uheld: Der er et dræn ca. 16 meter fra placeringen af den nye gyllebeholder. Der er ingen grøfter eller vandløb, samt boringer nærmere end 25 m fra gyllebeholderen. Der er ingen terrænhældning omkring beholderen. Beholderen tilmeldes den 10. årige beholderkontrol, hvor der kontrolleres for styrke og tæthed mindst hvert 10. år og senest i år Påfyldningsplads Der er påfyldningsplads ved gyllebeholderne med afløb til denne. Der suges direkte i beholderen med en mobil gylle pumpe til gyllevognene. Dette sikrer at der ikke sker overløb ved påfyldning af 42

44 gyllevognen. Der er et nødoverløb på gyllevognen, således at når gyllevognen er ved at være fuld, vil skum og overskydende gylle løbe tilbage i tanken. Der vurderes derfor, at der ikke er behov for at stille vilkår til sikring af unødigt spild på jorden, da der er påfyldningsplads med afløb og der desuden suges direkte i tanken. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: Da den nye gylle beholder anlægges tætter end 300 m til nærmeste nabo skal denne overdækkes. 5.3 GYLLEFORSURING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Anvendes ikke. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Da der er etableret bedste gulvsystem i form af 1/3 spalter, 1/3 drænet og 1/3 fast gulv med den laveste ammoniakfordampning og da der samtidig anvendes gyllekøling i alle stalde vurderes det, at der ikke er proportionelt i, at etablere gylleforsuring. For uddybende redegørelse se afsnit 8 om BAT. 5.4 GYLLESEPARERING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Gyllen fra produktionen vil blive separeret i en fiber- og en væskefraktion, sandsynligvis af en Samson Bimatech Separator 30. Efter ansøgers vurdering er det ikke afgørende hvilket fabrikat af separator der anvendes, men derimod opdelingen af N og P. Ansøger kan derfor godt vælge et andet mærke separator, blot denne kan separere min. samme mængde N og P i fiberfraktionen som Samsons anlæg. Placering af separator fremgår af oversigtstegningen bilag 1. De oplyste % til fiberfraktionen er udregnet af Samson Bimatech. Der er indgået aftale om levering af fiberfraktionen til Green Farm Energis anlæg på Over Løjstrup. Der er naturligvis tale om forventede mængder beregnet ud fra oplysninger fra Samson. Den aktuelle drift kan vise sig at afvige fra den beregnede. Dette vurderes uden betydning forudsat der min. Leveres de oplyste mængder af N og P. Samson Bimatech har oplyst at 16 % af N, 46 % af fosfor og 7 % af mængden separeres til fiberfraktionen. For uddybende detaljer henvises til flowdiagrammet i bilag 8. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING 43

45 Der anvendes et mobilt gylleseparationsanlæg. Anlægget anvendes både på ejendommen Tøndborgvej 53 og Vester Bordingvej 1 (anden ejet ejendom). Anlægget fungerer på den måde, at rågyllen separeres i en væskefraktion og en fast fiberfraktion, det det sker, er en omfordeling af de forskellige næringsstoffer. Fiberfraktionen indeholder tungtopløselige organiske forbindelser, og størstedelen af fosfor i rågyllen følger med over i fiberfraktionen. Væskefraktionen indeholder meget plantetilgængeligt kvælstof, således at der er mulighed for en præcis dosering i forhold til planternes behov i forbindelse med udbringning. I væskefraktionen må der maksimalt være 120 kg N pr. DE. I den miljøtekniske beskrivelse i flowdiagrammet er der redegjort for indholdet af N og P samt DE i rågylle, væskefraktion, fiberfraktion og afsat væskefraktion af gyllen se bilag 8. Separationsanlægget betyder at, af de t husdyrgødning der produceres på ejendommen bliver de 773 t til en fast fiber fraktion som sendes til biogasanlæg (se bilag 7 og 8), og t bliver til væskeform der spredes ud på arealerne tilknyttet Vester Bordingvej 1. I den faste fiberfraktion bliver der fjernet 8108 kg N og 5060 kg P om året. Se også bilag 8 for et overblik. Rågyllen vil blive pumpet ud i den lille gyllebeholder på 600 m 3 og vil herfra blive pumpet ind i gylleseparationsanlægget. Fiberfraktionen vil blive opbevaret på en betonplads med afløb til gyllebeholder. Fiberfraktionen skal overdækkes med plastik eller anden tæt overdækning. Fiberfraktionen transporteres i lukket containere til biogasanlægget. Væskefraktionen pumpes herefter over i de to stor gylle beholdere på 2100 m 3 og 5000 m 3 med telt. Separeret gylle danner ikke naturlig flydelag og kravet om overdækning er overholdt ved den faste overdækning på alle tre beholdere. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: Separationsanlægget skal vedligeholdes og kontrolleres ifølge producentens anvisninger herom. Inden separationsanlægget etableres skal der fremsendes dokumentation for at betonpladsen dimensioneres til den maksimale oplagrede fiberfraktion. Der skal desuden indsendes projekttegninger med afløbsplan. Fiberfraktionen fra gylleseparering skal overdækkes med plastik eller anden tæt overdækning og opbevares på fastbund således at der ikke kan ske udsivning af næringsstoffer. 5.5 GYLLEKØLING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der etableres gyllekøling i de nye stalde. I de eksisterende stalde kan der ikke etableres gyllekøling. Når de skal renoveres om år vil nye teknologier blive inddraget. På baggrund af det varmebehov ejendommen har og ved samtidig sikring af at staldklimaet stadig er optimalt er det beregnet at der kan køles i 5500 timer årligt med en effekt som modsvarer en ammoniakreduktion på 18,4 %. 44

46 KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Forsøg viser, at gyllekøling medfører en reduktion i ammoniak tabet. Et dansk forsøg har påvist en reduktion på ca. 30 pct. Ammoniakreduktionen afhænger af køleeffekten. Gyllekøling er forbundet med øgede investeringer sammenlignet med referencesystemet. Om gyllekøling medfører øgede driftsomkostninger afhænger af mulighederne for at afsætte den indvundne varme. I dette tilfælde kan varmen bruges i staldene. Reduktionen i ammoniakfordampning vil medføre øget tilbageholdelse af kvælstof i gyllen. Dermed påvirkes markudbyttet positivt. Teknikken medfører forøget ammoniaktab fra lager og ved udbringning af husdyrgødning. Beskrivelse Gyllekøling kan anvendes i stalde med gyllekanal såvel som med mekanisk udmugning (linespil, skraber). Gyllekølingssystemet sker ved at nedstøbning af PEL-slanger i bunden af gylle- eller gødningskanalerne i stalden. Slangerne udlægges typisk med en afstand på cm. I eksisterende stalde med gyllesystem kan køleslangerne alternativt udlægges direkte oven på kanalbunden. Anlægget skal dimensioneres, så der kan køles ca. 5 grader. Køleslangerne forbindes til en varmepumpe. Effekten af gyllekøling på ammoniakemissionen afhænger af staldtypen og af køleeffekten pr. m 2 og der kan derfor ikke gives et eksakt tal for reduktionen. Danske undersøgelser med køling i bunden af gyllekanaler har vist, at ammoniak-emissionen reduceres med ca. 10 pct., for hver 10 W/m 2 køleeffekt. Den nødvendige køleeffekt er beregnet til 44,3 kw. Anlægget vil ca. køre 26 % af tiden, grunden til at den ikke er i drift mere, er for ikke at overproducere varme, sådan at der skal udledes varme til omgivelserne og derved spilles energi. Den faktiske driftstid styres ud fra staldanlæggets varme behov, sådan at der netop ikke sker en overproduktion. I vinterperioden leveres den manglende varme af et nyt træpillefyr, se bilag 10. Gylle kummerne/kanalerne tømmes en gang hver anden uge. Anlægget etableres med en køleeffekt på 20 W/m 2 gyllekumme, og med timetæller til registrering af anlæggets faktiske antal driftstimer. Se også bilag 10 for den tekniske gennemgang af producenten. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: Alle gylle kanaler i de nye stalde forsynes med gyllekølingsanlæg for at opnå en reduktion i ammoniakemissionen. Gyllekøleanlægget etableres med en køleeffekt på 20 W/m 2 gyllekumme. Anlægget udstyres med timetæller til registrering af anlæggets faktiske antal driftstimer. Den faktiske driftstid noteres i en driftsjournal. Enhver type af driftsstop noteres sammen med årsagen dertil. Der installeres en kølemaskine med en køleeffekt på mindst 44,3 kw. Dokumentation for den installerede køleeffekt leveres af det firma, som leverer gyllekøleanlægget. Anlæggets faktiske driftstimetal styres af varmeforbruget i stalde og øvrige varmeaftagere. 45

47 Den månedlige driftstid, hvor varme pumpen kører, skal indføres i en driftsjournal. Anlægget til gyllekøling skal mindst én gang årligt efterses af en sagkyndig i anlægstypen. Nødvendige reparationer og justeringer skal foretages. 5.6 FASTGØDNING INKL. DYBSTRØELSE MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der produceres ikke dybstrøelse på ejendommen KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Ingen bemærkninger. 5.7 ANDEN ORGANISK GØDNING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE I nudrift modtages der spildevandsslam. Dette forhold ophører i ansøgt drift. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Det vurderes at husdyrbruget ikke kan modtage anden organisk gødning, da der er sat vilkår til størrelsen af fosforoverskuddet på udspredningsarealerne og dermed sat vilkår for hvor meget fosfor der må udspredes pr. ha, se afsnit 7.3 Kvælstof og fosfor til fjord og hav. 46

48 6 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET 6.1 AMMONIAK OG NATUR MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Generelle ammoniakkrav Beregninger, der er fortaget ud fra beregningsmetoderne i hht. godkendelsesbekendtgørelsen, viser at fordampningen af ammoniak fra nudriften er 3176 kg kvælstof pr. år og i ansøgt produktion 5688 kg kvælstof pr. år. Projektet medfører således en stigning i ammoniakfordampningen på 2512 kg kvælstof pr. år. Der sker et betydeligt fald i ammoniakfordampningen/de fra nudrift til ansøgt drift. Disse beregninger er fratrukket den generelle reduktion i fordampningen, som husdyrmiljøloven har fastlagt. Kravet er, at der, for ansøgninger modtaget i år 2007, skal ske en reduktion på 15 %, for de stalde hvor indretningen ændres og for nye stalde i forhold til et fastlagt reference-staldsystem. Ansøger har overopfyldt dette krav ved teltoverdækning, gyllekøling og fodertilpasning. 839 m mod syd ligger der en mose denne har en B-målsætning. Resten af småsøerne og moserne er ikke målsat. Eng området der ligger 1000 m væk har ligeledes en B-målsætning. Der er ikke 7 natur i nærheden. Det nærmeste Natura 2000-område er Stenholt skov og Stenholt mose, Naturområdet ligger m syd for husdyrbruget. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Anlæggets påvirkning af beskyttet natur Liste over beskyttede naturtyper indenfor 1000 meter fra staldanlægget kan ses i bilag I. Naturområder m fra anlægget 47

49 Figur Lyserød streg markerer 300 meter fra henholdsvis stald og lager. Beskyttet natur er skraveret og lok. nr. er angivet med gul (771_856 m.fl.). Lok. nr. 771_856 (mose og vandhul) Ca. 200 meter NØ for Tøndborgvej 54 ligger en lille isoleret B-målsat mose med et udtørret vandhul, se figur Mosen er en gammel tørvegrav omgivet af dyrkede arealer og nyplantet skov. Mosen og vandhullet er forholdsvis tørt. Lokaliteten og omgivelserne er drænet. I området, hvor der har været gravet tørv er mosen domineret af blåtop og lysesiv. I mosekanten, hvor der stadig er lidt tørv tilbage er birk dominerende. Ved besigtigelse den 27. oktober 2009 blev der fundet dunbirk, blåtop, mosebølle, hedelyng, krybhvene, smalbladet kæruld, tue kæruld, gråpil, lysesiv, trådsiv, almindelig star, almindelig sumpstrå, lyngsnerre, mosebunke, sphagnum sp., bredbladet mangeløv, stor nælde, hindbær almindelig røn m.fl. Merdepositionen er beregnet til 1,6 kg N/ha og baggrundsbelastningen i Silkeborg Kommune er 18,5 kg N/ha. Den samlede belastningen ligger over tålegrænsen for tørvemoser, men da der er tale om en lille drænet mose med meget få og meget små fragmenter af fin natur vurderes den aktuelle 48

50 naturværdi at være lav og tålegrænsen fastsættes tilsvarende højt. Udvidelsen vurderes således ikke at medføre væsentlige ændringer i naturområdet. Lok. nr. 771_855 (mose og vandhul) Beliggende ca. 300 meter NV for husdyrbruget. Gammel tørvegrav tilgroet i birke krat og omgivet af dyrkede marker. Lokaliteten er besigtiget den 27. oktober Bredzonen rundt om vandhullet er domineret af bredbladet dunhammer. Et enkelt sted er der i bredzonen en lille hængesæk med rester af fin tørvemose vegetation. Den aktuelle naturtilstand for lokaliteten er samlet set lav og tålegrænsen tilsvarende høj. Merdepositionen, som er beregnet til 0,8 kg N/ha vurderes ikke at medføre væsentlige ændringer i naturtilstanden. Lok. nr. 771_857 (vandhul) Vandhullet, som er helt omgivet af dyrkede marker, er sløjfet i Naturtilstanden har på grund af nærheden til dyrkede arealer, sandsynligvis været ringe før sløjfningen og et retableret vandhul vil sandsynligvis heller ikke indeholde et højt naturindhold. Udvidelsen forventes derfor ikke at påvirke lokaliteten væsentligt. Naturområder m fra anlægget Revl mose (Lok. nr. 771_848 og Lok. nr. 771_822) Revl mose ligger ca meter NV for Tøndborgvej 54. Det er et stort delvist tilgroet moseområde med mange småsøer (mange lokaliteter se bilag I). Der er tidligere gravet tørv i området og de gamle tørvegrave er flere steder dækket helt eller delvist med hængesæk af tørvemos. Begge moselokaliteter og vandhullerne indenfor moseområdet er A-målsatte se figur Ved besigtigelse af Revl mose og vandhullerne den 27. oktober 2009 blev der fundet to større områder med hængesæk og meget fin mosevegetation. Der er desuden flere smalle bræmmer med hængesæk hist og her i vandhullernes bredzone. De tørre dele af moseområdet er domineret af birk, lyng, og blåtop og mange steder helt tilgroet i krat. Ved besigtigelse den 27. oktober 2009 blev der i områderne med hængesæk fundet: sphagnum sp., dunbirk, blåtop, mosebølle, alm. eg, hedelyng, klokkelyng, smalbladet kæruld, tue kæruld, stor nælde, rosmarinlyng, revling, rundbladet soldug, næb star, alm. star, tormentil, tyttebær, tranebær, blåbær og kærmysse. I planternes vækstsæson vil der sandsynligvis kunne findes flere arter som er karakteristiske for denne naturtype. 49

51 Hængesæk i Revl mose (Lok. nr. 771_822) ca. 800 m NV for Tøndborgvej 54 Hængesæk i Revl mose (Lok nr. 771_848) ca. 740 m NV for Tøndborgvej 54 Figur viser de to områder i Revl mose hvor der er hængesæk. Tålegrænsen for tørvemoser og hængesæk er kg N/ha/år. Den nuværende ammoniakbelastning i Silkeborg Kommune ligger på omkring 18,5 kg N/ha/år, idet dette dog varierer meget lokalt. Tålegrænsen forventes således allerede at være overskredet i dag. De to områder med hængesæk kan betegnes som særligt værdifulde lokale ammoniakfølsomme naturtyper og beskyttelsesniveauet svarer derfor til beskyttelsesniveauet for naturtyper omfattet husdyrgodkendelseslovens 7. Merdepositionen fra udvidelsen til de to større områder med hængesæk i Revl mose er beregnet til henholdsvis 0,2 kg N/ha/år for den nordlige (Lok nr. 771_822) og 0,3 kg N/ha/år for den sydlige (Lok nr. 771_848). Foruden husdyrbruget på Tøndborgvej 54 ligger der yderligere 2 husdyrbrug med en produktion på mere end 75 DE indenfor 1000 meter fra områderne med hængesæk i Revl Mose. Der må således forventes at være en vis kumulativ effekt. 50

52 Da områderne med hængesæk kræver samme beskyttelsesniveau som naturtyper omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7, må merbelastningen ikke overstige 0,3 kg N/ha/år jf. reglerne for bufferzone II. Merbidraget til Revl Mose fra Tøndborgvej 54 ligger således indenfor de tilladte rammer givet i det generelle beskyttelsesniveau i husdyrgodkendelsesloven og det er på den baggrund Kommunens vurdering at udvidelsen kan realiseres. Anden natur Der findes andre beskyttede naturtyper indenfor en afstand af 1000 m fra anlægget, men ingen af disse vurderes at blive påvirket væsentligt af udvidelsen på grund stor afstand til anlægget i forhold til lokaliteternes tålegrænser. 7 beskyttet natur Nærmest naturlokalitet, som er omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7 ligger mere end 3,5 km vest for Tøndborgvej 54. Den aktuelle lokalitet vil på grund af afstanden ikke blive påvirket af udvidelsen. Internationale beskyttelsesområder Der ligger ikke internationale beskyttelsesområder (Natura 2000 områder) i nærheden af ejendommen. Nærmeste område er Stenholt mose ligger mere end 3,5 km væk. Stenholt mose vil på grund af afstanden ikke blive påvirket væsentligt af udvidelsen. Natur på eller nær udbringningsarealerne Mark 6 og Mark OS Markerne ligger umiddelbart op til to B-målsatte overdrev k ov og k ov, se figur Overdrevene er under tilgroning på grund af manglende drift i form af græsning og slåning, men på de stejle skråninger, findes der hist og her en veludviklet overdrevsflora. Den generelle baggrundsbelastning i Silkeborg Kommune er beregnet til 18,5 kg N/ha/år (DMU), hvilket betyder at kvælstofbelastningen i forvejen kan forventes at være høj i forhold til naturtypernes tålegrænser. Overdrevene er tilgroede. Tålegrænsen for disse 2 overdrev forventes derfor at være i den midterste til høje ende af de kg N/ha/år ud fra deres nuværende tilstand. Fra år 2011 indføres et generelt krav om nedfældning i sort jord og på græsmarker og bidraget fra udbringningsarealet vil på sigt være faldende. Bidraget fra udbringningsarealet vil efter kommunens vurdering ikke medføre en væsentlig negativ ændring af overdrevenes nuværende tilstand. 51

53 Figur Beliggenhed af overdrevene k ov (til venstre) og k ov (til højre), gul skravering i forhold til udspredningsarealerne mark OS og mark 6. Mark 19-0, 19-2 og 19-3 Markerne ligger alle mindre end 1000 meter fra et 7 hede område (k he) ved Bølling Sø med et samlet areal på over 10 ha. Se figur Dvs. de er omfattet af reglen om nedfældning i sort jord og på græsmarker. 52

54 Figur Viser placeringen af Mark 19-0, 19-2 og 19-3 i forhold til hede området k he, rød skravering Mark JW (nord) og Mark 12-1 På mark JW (det store) er der et vandhul i øverste højre hjørne af marken, dette må ikke anvendes til udspredning af husdyrgødning, se figur Højmosen beliggende ved Busklund er omfattet af husdyrlovens 7 og er et område med en fin natur værdi, se figur Det vurderes dog, at med nedfældning af husdyrgødning på sort jord og græs vil mosen ikke blive påvirket negativt. På figur er indtegnet 1000 m bufferzone 53

55 Figur Bufferzone omkring 7 højmose k mo lyserød skravering nederst til højre ved Buskelund. Adskillige udbringningsarealer er helt eller delvist omfattet af kravet om nedfældning i sort jord og græsmarker. Mark JVN Dele af mark JVN er anmeldt som naturarealer med 15 års genopdyrkningsret. Såfremt disse arealer skal inddrages som udspredningsareal skal der indgives skriftlig meddelelse til kommunen om, at arealernes status som naturarealer med genopdyrkningsret skal ændres til arealer i omdrift. Se figur

56 Figur Blå skravering viser, hvad der er godkendt genopdyrkningsret på. De resterende arealer ligger ikke op til særligt følsomme naturområder og Silkeborg Kommune vurderer derfor, at der ikke vil være en risiko for at udspredning af husdyrgødning på bedriftens arealer påvirker omkring liggende natur negativt. Fredninger og Beskyttelser. Der findes en del fredede gravhøje indenfor ejendommens udspredningsarealer. Her gælder den lovpligtige 2 meter brede dyrkningsfrie zone omkring gravhøjene. Langs flere af arealerne findes beskyttede sten- og jorddiger i henhold til museumsloven. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: Såfremt hele mark JVN skal anvendes som udspredningsareal skal der indgives skriftlig meddelelse til Kommunen om dette. Da dele af arealet er anmeldt som naturareal med 15 åres genopdyrkningsret. 6.2 LUGT MILJØTEKNISK REDEGØRELSE 55

57 Miljøstyrelsens ansøgningssystem har beregnet hvilke afstande, der mindst må være fra staldene til forskellige beboelsestyper, se tabel i forhold til lugtgener. I tabellen ses også de målte afstande til den nærmeste beboelse indenfor hver type. På figur 3.1.1, afsnit 3.1 ses bl.a. hvilke konkrete beboelser, det d rejer sig om. På beregnes en ukorrigeret geneafstand på 302 m, efter den nye model til Fruerlundvej nr. 7 og 9; til Tøndborgvej nr. 50 beregnes en korrigeret geneafstand på 242 m på grund af placeringen sydøst for ejendommen. De enkelte ejendomme ligger i en af systemet beregnet afstand fra lugtcentrum på 305 m (Fruerlundvej nr. 7), 324 m (Fruerlundvej nr. 9) og 279 m (Tøndborgvej nr. 50). Bemærk at der regnes fra lugtcentrum. I alle tilfælde overholdes genegrænserne ifølge ansøger. I ansøgningen er der regnet til Fruerlundvej 7. Tabel viser uden udregnede lugtgene afstand fra ejendommen til nærmeste nabo, samlet bebyggelse samt byzone. OMRÅDETYPE Byzone / Sommerhusområde Lovens krav- minimum afstand (m) (geneafstanden) Den vægtede gennemsnitsafstand (m) Samlet bebyggelse Enkelt bolig Lugtgeneafstandene er beregnet som for fuld besætning. Alle eksisterende og nye stalde indgår i beregningen. Bemærk at afstandene beregnes fra lugtcentrum. Lugtens udbredelse i nærområde, afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr og geografisk placering. Disse faktorer indgår i lugtberegningen. Lugtgeneafstandene er beregnet for fuld besætning. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERINGER Lugtgener fra staldanlæg Lugtens udbredelse i nærområdet, afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr og geografisk placering. Disse faktorer indgår i lugtberegningen. Hvis der er andre husdyrbrug over 75 DE, der ligger inden for 100 meter fra den samme nabo (enkeltbeboelse) og 300 meter fra samlet bebyggelse og byzone medregnes lugtbidraget fra disse husdyrbrug. Er der ét andet husdyrbrug med over 75 DE inden for de nævnte afstande øges geneafstanden med 10 %, mens geneafstanden ved 2 eller flere ejendomme øges med 20 %. I dette tilfælde er der ikke andre husdyrbrug indenfor ovennævnte afstande. 56

58 Management med henblik på at sikre en god staldhygiejne er vigtigt, da lugten først og fremmest stammer fra gødningen. Ved vurdering af, om husdyrbruget kan etableres og drives på en sådan måde, at hensynet til naboer tilgodeses for så vidt angår lugtgener, skal der tages udgangspunkt i de beregnede geneafstande for beboelsesområder, som fremgår af ansøgningen. Som udgangspunkt vil hensynet til beboelsesområderne være tilgodeset ved følgende genekriterier i den nye lugtvejledning, som fremgår af husdyrlovens bilag 5: Beboelsesområder Genekriterier Eksisterende eller, ifølge Kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller 5 OUE/m 3 sommerhusområde. Samlet bebyggelse i landzone ifølge definitionen fastsat i bekendtgørelse om 7 OUE/m 3 erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. eller område i landzone, er i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende. Etablering, udvidelse eller ændring ved enkeltboliger 15 OUE/m 3 Lugt fastsættes i lugt enheder (Odour Units), OUE Genekriterierne kan betragtes som et givent områdes tålegrænse, dvs. den maksimale miljømæssigt acceptable belastning af et område. På figur 3.1.1, i afsnit 3, er placeringen af naboer indenfor ca. 500 m fra husdyrbruget vist. Nærmeste nabo (uden landbrugspligt) er Fruerlundvej 9 som ligger ca. 305 m vest for det vægtede punkt af staldbygningerne og ca. 211m fra gyllebeholderne. Figur viser placeringen af nærmeste samlede bebyggelse Vinderslev (ca m øst for anlægget) og nærmeste byzone(ca m nord øst for anlægget). 57

59 Figur kortet viser nærmeste byzone og samlet bebyggelse. Vinderslev = grøn; Pederstrup = rød. Kortet er ikke målfast. De grå streger angiver afstandene på henholdsvis 300, 1000 og 2000 meter fra husdyrbruget. Lovens minimumskrav til afstande til nærmeste beboelse og bebyggelser, indenfor de i tabel nævnte 3 typer, er overholdt. Kommunen vurderer derfor, at lugt fra staldene ikke vil give anledning til væsentlige gener for naboerne. Naboerne vil til tider være generet af lugt og der er derfor sat vilkår. Lugtgener fra udbringning af husdyrgødning Gyllen køres typisk ud med en 25 m³ gyllevogn. På vinterafgrøder køres ud på veletablerede afgrøder, og her anvendes udstyr med slæbeslanger. Til vårafgrøder nedfældes gyllen i sort jord før såning. Der vil forekomme lugtgener fra marker, hvor der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Med den beskrevne teknik og praksis minimeres ammoniakfordampning og lugtgener. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage. Der udbringes husdyrgødning tæt på Silkeborg by og Øster Bording, hvilket kan genere indbyggerne. I husdyrgødningsbekendtgørelsen er der krav om, at der ikke må udbringes husdyrgødning på lørdage, samt søn- og helligdage på arealer tættere end 200 m fra byzone. Silkeborg Kommune vurderer, at der ikke er nogen beboere i byzone, som vil blive væsentligt generet af udbringning af husdyrgødning, når den generelle lovgivning overholdes. Ved Øster Bording ligger der mange huse tæt op ad udspredningsarealer og disse ejendomme er ikke omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens regler, da de kun gælder for lokalplanfastlagte boligområder eller byzone. 58

60 Mark H (5,19 ha) ligger også bynært, men da det er et aftaleareal skal arealet godkendes i henhold til 16 i husdyrloven, hvis der sættes vilkår driften af arealet. Da marken ikke ligger ligeså tæt på mange huse som de førnævnte arealer vurderes det, at der ikke er proportionalitet i at stille vilkår om udbringning af husdyrgødning på arealet i weekenderne. Det forventes dog at det hører ind under godt landmandskab at tage hensyn til bebyggelse der grænser op til udbringningsarealer. Samme forventninger er der til arealerne HB ved Sinding By. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: Sammensætningen af dyr på stald må på intet tidspunkt ændres sådan at det medføre en øget lugtemission. Der skal opretholdes en høj staldhygiejne. Der må ikke køres gylle ud i weekender på mark nr. 12-0, 12-1 og FLUER OG SKADEDYR MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Generel bekæmpelse af skadedyr Biologisk og kemisk fluebekæmpelse foretages efter anvisninger fra Århus Universitets skadedyrslaboratorium. Rottebekæmpelse Bekæmpelse af rotter fortages ligelede efter anvisninger fra Århus Universitets skadedyrslaboratorium. Desuden følges de forbyggende foranstaltninger, som er fastlagt i Bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter mv. (Bek. nr. 611 af 23. juni 2001). KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise m.v.), som skal afhjælpes, samt gener fra fluer, som skal bekæmpes effektivt. Silkeborg Kommune vurderer, at der kan være en risiko for opformering af fluer og andre skadedyr. Det er derfor vigtigt at der opretholdes en god hygiejne, og daglig rengøring er en væsentlig parameter til bekæmpelse af fluer. Desuden er det vigtigt, at der foretages biologisk bekæmpelse af fluer i gyllekanalerne i alle staldafsnit. Denne lille stueflue kan sprede sig op til 1 km fra udklækningsstedet, men plagen er dog størst inden for en lille halv kilometer. Ejeren af husdyrbruget har pligt til at bekæmpe fluer, og den grundlæggende kendsgerning er: Et husdyrbrug kan ikke producere fluer, hvis larverne ikke kan finde føde dvs. frisk, fugtig gødning. En god staldhygiejne er en væsentlig forudsætning for en succesfuld bekæmpelse af fluerne. Den vigtigste forholdsregel er, at holde husdyrbruget ren for gødnings- og foderester. Uorden, foder- og 59

61 gødningsrester er ideelle udklækningsteder for fluer. Fluer kan udvikle sig til enorme flueforekomster som ikke kan bekæmpes biologisk. Bemærk at retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium opdateres 1 gang årligt. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: Opbevaring af foder skal ske på en måde, så der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.). Der skal mindst en gang om året foretages hovedrengøring af stalde og staldinventar med henblik på at højne den generelle staldhygiejne. Ved rengøring er det vigtigt, at der sker en iblødsætning inden rengøring med f.eks. højtryksrenser. Tidspunkt for rengøring af de enkelte stalde skal registreres skriftligt. Der skal løbende foretages biologisk fluebekæmpelse i gyllekanalerne i alle staldafsnit. Tidspunkterne for biologisk bekæmpelse skal registreres i driftsjournalen. Såfremt der efter Silkeborg Kommunes vurdering opstår væsentlige gener for omgivelserne fra opformering af fluer eller skadedyr på husdyrbruget, kan Silkeborg Kommune meddele påbud om, at der skal udarbejdes og gennemføres et projekt med foranstaltninger, som minimerer generne. 6.4 TRANSPORT MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Smågrise leveres med 1-2 læs/uge i ansøgt drift. Der kommer foder 2 x månedligt samt et svingende antal transporter med foder fra anden ejet ejendom; hovedparten af foderet blandes dog på ejendommen her. Der leveres 3 transporter med smågrise/uge. Der leveres 1 transport med slagtesvin/uge. Transporterne sker nordpå og via Vinderslev til Viborgvej se bilag 12 over transportveje. Der bliver ca. 450 transporter af gylle fra ejendommen/år og ca. 25 transporter af fiber. Transporter af korn til ejendommen og gylle væk fra ejendommen, er naturligvis sæsonbetonet; de øvrige transporter er jævnt fordelt over året. Se tabel for en overordnet oversigt og transporter i nudrift og estimerede transporter i ansøgt drift. Til- og frakørselsforhold til ejendommen og interne transportveje fremgår af oversigtskortet bilag 1. Tidsrum Antal transporter Antal transporter ART før udvidelse efter udvidelse Levering af smågrise: Dagtimerne Afhentning af smågrise Dagtimerne Afhentning af slagtesvin Dagtimerne

62 Afhentning af døde dyr: Dagtimerne Transport af gylle: Døgnet rundt i perioder Transport af fiber Dagtimerne 0 25 Levering af foder Dagtimerne Levering af diesel: Dagtimerne 3 3 Levering af fyringsolie: Dagtimerne 2 0 Transport med foder (korn mv) 140 Der blandes foder på ejendommen I Alt Tabel viser antal transporter før og efter udvidelse, samt en omtrentlig tidsangivelse. Det skal bemærkes, antal og kapacitet pr. læs ikke er bindene, med mindre det er angivet som et vilkår. Transport af gylle til udbringning på markerne, vil hovedsageligt foregå ad de veje, der er indtegnet på kort vedlagt som bilag 12. Transport fra anlæg til marker som ligger længere væk fra anlægget af offentlige veje sker med lastbil til depottanken i marken. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Beskrivelse af transport Der hentes husdyrgødning i vækstsæsonen og spredes ud på arealerne der høre til Vester Bordingvej 1, transporter med gylle vil stige fra 190 til 450. Silkeborg Kommune vurderer, at de anførte transportveje for gylle til markerne medfører forholdsvist få gener for områdets beboere, idet trafikken i gennem landsbyerne begrænses mest muligt. Transport af gylle til udbringning på markerne, vil hovedsageligt foregå ad de veje, der er indtegnet på bilag 12. Antallet af årlige transporter med foder til ejendommen stiger kun en lille smule da det meste af foderet blandes på ejendommen. Kørsel i forbindelse med afhentning af dyr vil blive øget fra ca. 52 til ca. 208 årlige transporter. Tidspunkt for afhentning af dyr vil typisk være inden for alm. arbejdstid. Kørsel i forbindelse med levering af brændstof og andre varer vil være på uændret, ubetydeligt niveau. I den nuværende drift er der årligt ca. 537 transporter til og fra ejendommen. Efter udvidelsen forventes en stigning i antallet af eksterne transporter til ca. 895 pr. år Det samlede antal transporter til og fra produktions anlægget fordobles i forbindelse med projektets gennemførelse. Det er Kommunens vurdering, at det øgede antal transporter er proportionelt med udvidelsen. Det er Kommunens vurdering, at der er valgt de mest hensigtsmæssige transportveje for produkter til og fra gården. Der skal dog tages hensyn til naboer og andre beboere som kan blive generet af den øgede transport. Derfor skal det tilstræbes at holde kørslen i spidsbelastningsperioderne inden 61

63 for normal arbejdstid. Transport gennem byerne Funder Kirkeby, Sinding, Kragelund, Øster Bording, Pederstrup og Vinderslev bør søges minimeret mest muligt, der opfordres til at finde alternative ruter. Silkeborg Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at transporterne til og fra husdyrbrugets produktionsanlæg ikke vil være til væsentlig øget gene for nabobeboelser og omgivelser i øvrigt, når nedenstående vilkår for miljøgodkendelsen overholdes. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: Ved transport af gylle på offentlige veje skal gyllevognens åbninger være forsynet med låg eller lignende, således at spild ikke kan finde sted. Skulle der alligevel ske spild, skal dette straks opsamles. Ved tilsmudsning af offentlig vej, som følge af landbrugsmæssige aktiviteter herunder kørsel med markmaskiner og udkørsel til og fra markarealer, skal vejen rengøres umiddelbart efter ophør af aktiviteten. Transport af flydende husdyrgødning gennem Funder Kirkeby, Sinding, Kragelund, Øster Bording Pederstrup og Vinderslev til udbringningsarealerne må ikke ske i weekender. Hvis gyllen skal transporteres over 6 km skal det forgå i transport vogne der ikke er beregnet til at sprede gylle med. 6.5 STØJ FRA ANLÆGGET OG MASKINER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Placering af støjkilder er angivet på anlægstegning, se bilag 1 og 2. Der kan forekomme støjkilder fra: Ventilationsanlæg Kompressorer, står i bygning 6, laden. Højtryksrensere Foderanlæg, står i bygning 6, laden, eventuelt benyttes laden også til foderblanding. Separator, støj styrken fra denne afhænger af fabrikat. Samsons anlæg som f.eks. er en skruepresser med si støjer kun beskedent. Anlæg med centrifuger støjer noget mere. De fleste støjkilder er placeret i lukkede bygninger. Herudover vil der forekomme støj ved transport til og fra ejendommen. De fleste støjkilder er placeret i lukkede bygninger. Herudover vil der forekomme støj ved transport til og fra ejendommen. Driftsperiode for støjkilder Ventilationsanlæg: Året rundt Kompressorer: Begrænset Højtryksrensere: Begrænset Foderanlæg: 2 x dagligt Separator: der vil blive separeret gylle 1 dag hver dag. 62

64 Tiltag mod støjkilder Flere af støjkilderne er placeret i lukkede bygninger. Det forsøges så vidt muligt at holde støjperioden inden for normal arbejdstid. Ved levering af foder bliver 30 % blæst ind, resten tippes af. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Da alle støj kilder udover transport og separationsanlægget er placeret i lukkede bygninger vurdere Silkeborg Kommune, at støjafgivelsen fra disse ikke vil være til øget gene for naboerne og støj niveauet vil generelt være lavt. Separationsanlæggets støj niveau afhænger af hvilken type der bliver benyttet. Hvis der bliver valgt et anlæg med skruepresser og si vil anlægget ikke støje specielt meget. Hvorimod et anlæg med centrifuge vil støje betydeligt mere, hvis dette anlæg benyttes vil der blive stillet vilkår om støjbegrænsning. Eventuel støj fra bedriftens interne transporter samt støj fra de forskellige transporter til og fra anlægget, må forventes at blive mere hyppigt forekommende i takt med, at antallet af transporter øges i forbindelse med produktionsudvidelsen, se tabel Silkeborg Kommune vurderer dog, at støjen fra produktionsanlægget med tilknyttede aktiviteter generelt ikke vil give anledning til væsentlige støjgener ved de omkringliggende nabobeboelser, i det de fleste støjkilder er placeret indendørs eller er placeret hensigtsmæssigt i forhold til naboerne. Såfremt der indkommer klager over støj fra produktionsanlægget med tilknyttede aktiviteter, vil Kommunen indhente dokumentation for, at støjkravene i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om 'Ekstern støj fra virksomheder' overholdes. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: Såfremt der vælges centrifugeanlæg til gylleseparering skal denne placeres i et lukket, støjisoleret rum, således at støjen begrænses. 6.6 STØV FRA ANLÆG OG MASKINER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Ansøger har ikke givet nogen specifik beskrivelse af støvkilder på bedriften. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING I forbindelse med levering af foder kan der opstå støvgener, hvilket dog oftest er af begrænset karakter. Ved udvidelsen vil foderforbruget stige, men da blandingen i sig selv ikke forårsager væsentlige støvgener, vil der derfor ikke ske en forøgelse af eventuelle støvgener ved udvidelsen. Støv fra bedriftens interne transporter samt støv fra de forskellige transporter til og fra husdyrbruget, må forventes at blive mere hyppigt forekommende i takt med, at antallet af transporter øges i for- 63

65 bindelse med produktionsudvidelsen. Da der sker en stigning i antallet af transporter, kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme flere støvgener, men en forøgelse i støvgener er vanskelig at måle. Silkeborg Kommune vurderer, at produktionsanlægget med tilknyttede aktiviteter generelt ikke vil give anledning til væsentlige støvgener ved de omkringliggende nabobeboelser da de ligger over 200 m væk. Såfremt der modtages klager over støvgener, vil Kommunen lave en mere konkret vurdering og evt. stille mere specifikke krav for at undgå støvgener. Der henvises til god landmandspraksis: at al transport til og fra bedriften skal, for at begrænse støvgener, foregå ved hensynsfuld kørsel, samt at alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne påvirkes mindst muligt VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: Driften må ikke medføre væsentlige støvgener uden for ejendommens eget areal. 6.7 LYS MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Udendørslys fremgår af situationsplanen på bilag 1, lyset er sensorstyret. Der er kun normalt lys i staldene fra Ansøger forventer ikke at naboerne bliver generet af lys. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Kommunen vurderer, at der ikke sker nogen øget gene fra lyskilder. Udendørs lyset er sensorstyret og lyset i staldene vil normalt kun være tændt fra De to nye stalde bliver afskærmet af beplantning. Belysningen vil derfor ikke give anledning til væsentlige problemer eller gener for omkringboende, for trafikken eller de landskabelige hensyn. For flere oplysninger se afsnit 3 om husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold. Såfremt der modtages klager over lysgener, vil Kommunen lave en mere konkret vurdering og evt. stille mere specifikke krav for at undgå lysgener. VILKÅR På baggrund af ovenstående stilles der ingen vilkår for drift og egenkontrol: 64

66 7 PÅVIRKNING FRA AREALERNE 7.1 UDBRINGNINGSAREALERNE MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Til ejendommen Vester Bordingvej 1 hører i alt 551,42 ha hvor af 214,69 ha er aftalearealer med tredjemand og 336,73 ha er ejede/forpagtede arealer. Nedenstående tabel (taget fra IT-ansøgningssystemet) viser hvordan bedriftens areal er sammensat og hvor mange hektar, der ligger i udpegede og følsomme områder: Ejet og forpagtede arealer Aftale arealer I alt, ha I Nitratfølsomme indvindingsområde I nitratklasse 0 I fosforklasse 0 336,73 121,93 336,73 336,73 214,69 97,24 På de ejede og forpagtede arealer udbringes husdyrgødning svarende til 1,4 DE/ha. På aftalearealerne udbringes husdyrgødning svarende til 1,4 DE/ha. Det er ikke alle egne arealer/aftalearealer som der er gylle til i det enkelte år. Ca. 121 ha af egne/forpagtede arealer ligger i nitratfølsomt indvindingsområde. Se afsnittet om grundvand xx. Figur 7.2.1, og viser alle arealerne der er tilknyttet Vester Bordingvej 1 (se også bilag 5., 6. og 13 (tabel over markerne)). Der produceres på Tøndborgvej 54 svinegylle fra 539,59 DE, svarende til ,44 kg N og ,18 Kg P. Svinegyllen bliver separeret på ejendommen. Hele væskefraktionen afsættes til Vester Bordinggaard, Vester Bordingvej 1, 8600 Silkeborg, hvor det udspredes på de arealer der høre til denne ejendom. Fiberfraktionen afsættes til biogasanlæg, se bilag 7. og PÅVIRKNINGER AF SØER OG VANDLØB MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der er 336,73 ha ejede/forpagtede udspredningsarealer (48 stk.) og 214,69 ha aftale arealer (29 stk.) i Silkeborg kommune. På nær ca. 7,23 ha ligger alle udspredningsarealerne i oplandet til fosforfølsomt natura 2000-område (Randers Fjord). De 7,23 ha afvander via Bølling sø til Karup å og vider til Skive Fjord. Terrænet er generelt ret fladt, men der er få områder med hældninger. Kvælstofudvaskningen er beregnet til 65,90 kg N/ha ud ad rodzonen. Der udbringes husdyrgødning på til harmoni på 1,4 DE/ha. På arealerne er den arealvægtede gennemsnitlige P-fraførsel udregnet til 21.8 kg P/ha/år, og der tilføres 23,3 kg P/ha/år. Det betyder at fosfor-overskuddet på de ejede og forpagtede udspredningsarealer er i it-ansøgningssystemet beregnet til 1,5 kg P/ha/år. Arealer i oplandet til Hinge sø: 65

67 Af markerne 21-0, 22-0, 22-1, 23-0, 24-0, 25-0, 25-2, 26-0, 26-2, 27-0, 27-1, 28-0, 28-1, FK (6,98 ha) og FK (11,77 ha) afvander størstedelen til Mausing Møllebæk via Hønholtbæk den sidste del afvander direkte til Mausing Møllebæk. Se figur Hovedparten af BFP (5,29) afvander direkte til Hinge sø, 31-0 (5,78 ha), 31-0 (4,9 ha), 31-0 (6,47 ha) afvander via Skjellegrøft. Figur De nordligste arealer der er tilknyttet Vester Bordinggaard. Blå er ejede arealer røde er aftalearealer. Det lyserøde område viser at arealerne ligger i oplandet til Hinge sø, se også bilag xx. I oplandet til Hinge sø er det kun mark nr (4,9 ha) og 31-0 (6,47 ha) er vandløbsnære de ligger helt ned til Skjellegrøft som er et beskyttet vandløb (se figur 7.2.1). De to arealer er ikke drænede, der er ikke lavbunds områder på markerne og der er ikke hældninger ned mod vandløbet. På mark 26 er der to små vandhuller, omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der er ikke registreret særlig kvælstof- eller fosforfølsomme arter i og ved vandhullerne. Lige syd for mark 27-0 ligger et moseområde op til marken. Mosen er ikke målsat og indeholder ikke særligt kvælstof- eller fosforfølsomme arter. Arealer i oplandet til Alling sø Følgende arealer ligger i oplandet til Alling Sø: 1, 2, 3+4, 5, 6, 7, 8, 9, 11, 12-0, 12-1, 14, 15-0, 15-1, 15-2, 16, 17, 18-0, 18-1, 18-3, 30-0, 32-0, 32-1, 33-0, 34-0, 34-1, 34-2, 34-3, 34-4, 2/3 af JW 30+31, JW 28+29, JW 5, JW 7-1, JW 1+4, OS-6, OS, DS (3,29 ha), DS (6,09 ha), ES, HB (1,07 ha), HB (13,43 ha), HB (8,16 ha), HB (6,75 ha), HB (5,60 ha), JVN (21.14 ha), JVN (5,06), H (12,51 ha), H (5,19 ha), H (1,37 ha), H (7,05 ha), JW (8,94 ha), HL (3,63 ha), HL (3,49 ha) (se figur 7.2.2). Alle arealerne afvander til Lemming å enten direkte eller via Sinding Bæk. 66

68 Figur Arealer der er tilknyttet Vester Bordinggaard. Blå er ejede arealer, røde er aftalearealer. Det blågrønne område viser de arealer der ligger i oplandet til Alling sø. Mark OS-6 ligger helt ned til Sinding Bæk som er et beskyttet vandløb, der indgår ikke stærkt skrånende partier ned mod vandløbet, og der er ikke lavbundsarealer på marken. Der ligger flere marker (JW 1+4, OS, 7, 8, 9, 1, HB (8,16 ha), 34-4 og 32-1) helt ned til Lemming å. Der er ikke hældninger over 6º eller kritiske lavbunds arealer på arealerne og ned mod vandløbet. Mark nr. 1, 7, 8, 34-4 og 32-1 er drænede arealer ifølge Orbicons drænkort. En lille del af et privat vandløb der løber til Lemming å er åbent, resten af det er rørlagt, markerne 12-0, JW (8,94 ha) og JW (7,05 ha) ligger ned til den åbne del. De to marker er ikke drænede, og der er ingen hældninger eller kritisk lavbund på dem. Der ligger en lille sø ved mark JW 1+4 og 1 de er begge B-målsat men indeholder ikke særligt kvælstof eller fosfor følsomme arter. Op til Mark JW (2,63 ha) ligger en B målsat mose (beskrevet under naturdelen). Arealer i oplandet til Tange sø: En lille del af mark BFP (1,57 ha) afvander via Dalgård Bæk til Tange Å og videre til Tange Sø. Arealet er drænet, men omfatter hverken lavbund, skrånende partier eller vandløbsnære partier. Arealer i oplandet til Ørn Sø 67

69 Markerne 1/3 af 19-0, 1/2 af 19-2 og 1/2 af 19-3 afvander via Funder Å til Ørn Sø (se figur 7.2.3). Afstanden til Funder Å er ca. 750 m. Markerne er ikke drænede og ligger udenfor lavbundsområder, og der er ikke stærkt skrånende partier på arealerne. Figur De sydligste arealer tilknyttet Vester Bordinggaard. Blå er ejede arealer, røde er aftalearealer. Det turkis-grønne område viser de arealer, der ligger i oplandet til Ørn sø. Det lilla område viser arealerne i oplandet til Bølling sø. Arealer i oplandet til Bølling Sø 2/3 af 19-0, 1/2 af 19-2, 1/2 af 19-3 og 1/3 af JW afvander direkte til Bølling sø (se figur 7.2.3). JW ligger over 3 km væk fra søen, men de tre andre arealer ligger tættere på søen. Mark 19-3, som ligger tættest på af de 3 arealer, ligger ca. 170 m fra søen. Der indgår skrånende partier af ubetydelig udstrækning på de tre arealer. Ingen af arealerne omfatter lavbund eller KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING I nedenstående tabel er givet en oversigt over målsætning, status for målopfyldelse og trusler for de berørte søer og fjorde. Tabellen er baseret på udtræk fra amternes og miljøcentrenes basisanalyser. Fosforkvoterne er fra regionplan 2005 for Århus Amt, nu optaget i Landsplandirektivet. Bølling Sø og Allinggård Sø er ikke medtaget, fordi de ikke er målsat. Allinggård Sø er ikke bedømt særskilt i miljøredegørelsen, fordi det er vandkvaliteten i opstrøms liggende søer og Gudenåen selv, der er styrende for vandkvaliteten. 68

70 Sø Målsætning/udpegning Status for målopfyldelse Hinge sø Basismålsætning B, Badevand A2 Målsætning er ikke opfyldt. Spildevandsudledning og tilførsel af fosfor fra dyrkede arealer er årsager hertil Alling sø Basismålsætning B Målsætning er ikke opfyldt. Spildevandsudledning og tilførsel af fosfor fra dyrkede arealer er årsager hertil Tange Sø Basismålsætning B, skærpet målsætning til badevand A2 Målsætningen er ikke opfyldt. Intern belastning, spildevandsudledning og tilførsel af fosfor fra dyrkede arealer er primære årsager hertil Ørn sø Basismålsætning B Målsætningen er ikke opfyldt pga. tilførsel af fosfor fra omgivelserne og ophobet fosfor i søbunden fra tidligere udledning. Silkeborg Langsø Basismålsætning B, skærpet målsætning til badevand A2 Målsætningen er ikke opfyldt. Intern belastning, spildevandsudledning og tilførsel af fosfor fra dyrkede arealer er primære årsager hertil Randers Fjord Skive Fjord Grund Fjord og den inderste del af Randers Fjord er udlagt med generel målsætning i Regionplan Fra Uggelhuse og til Udbyhøj har fjorden skærpet målsætning i Regionplan Det skyldes, at denne del af fjorden har status som internationalt naturbeskyttelsesområde. Fra Uggelhuse er Randers Fjord en del af EFhabitatområde nr. 14 "Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord". Fra Mellerup og til Udbyhøj er fjorden en del af EFfuglebeskyttelsesområde nr. 15 og Ramsar-område nr. 11. De kystnære dele af Skive Fjord har en skærpet målsætning, og den dybere del af fjorden har en basis-målsætning. Målsætningen for Randers Fjord er ikke opfyldt, idet miljøtilstanden er kraftigt påvirket af for store tilførsler af næringsstoffer til fjorden og dens opland. For at opnå en bedre miljøtilstand skal tilførslerne af kvælstof og fosfor reduceres. Oplandet til fjorden i Silkeborg Kommune er ifølge statens sårbarhedskortlægning fosforfølsomt, men ikke kvælstoffølsomt. Fjorden har ikke status som internationalt naturområde, og oplandet til fjorden i Silkeborg Kommune er ifølge statens sårbarhedskortlægning ikke kvælstof- og fosforfølsomt. Hovedparten af de ansøgte udspredningsarealer ligger i oplandet til Ørn Sø, Alling Sø, Hinge Sø, Silkeborg Langsø og Tange Sø, som alle ligger i Gudenåens vandsystem med udløb i Randers Fjord. Resten af arealerne ligger i oplandet til Bølling Sø, som afvander til Karup Å og videre til Skive Fjord (7,76 ha). Ifølge basisanalysen er målsætningen for søerne i oplandet ikke opfyldt, og det er anført at der er behov for at få nedbragt belastningen med fosfor. Bølling Sø er ikke bedømt i basisanalysen. Generelt bemærkes, at ingen af de berørte søer anses for særskilt kvælstoffølsomme, idet fosfor anses for at være den primært styrende faktor for graden af algevækst. 69

71 Ørn sø Ørn Sø har en generel målsætning (B) i Vandkvalitetsplan 2005 for Århus Amt og ligger i Natura 2000-område: EF-Habitatområde nr. 181 Silkeborgskovene. Belastningen til Ørn Sø er faldet som følge af nedlæggelse af dambrug og forbedret rensning og indførelse af nye fodertyper på de resterende dambrug samt et reduceret bidrag fra spredt bebyggelse uden for kloakeret område. I dag modtager Ørn Sø kun mindre mængder spildevand fra regnvandsbassiner og spredt bebyggelse, og forureningen fra dambrugene er relativt lille. Trods et fald i belastningen er målsætningen ifølge basisanalysen i den statslige vandplanlægning ikke opfyldt, og det er anført, at der er behov for at få nedbragt belastningen med fosfor. Det fremgår også af regionplanen, at målsætningen ikke er opfyldt på grund af tilførsel af fosfor fra omgivelserne og ophobet fosfor i søbunden fra tidligere udledning. For at få målsætningen opfyldt og sikre udviklingen hen imod egnet lokalitet for forekomst af langskudsplanter i habitatområdet er der behov for yderligere reduktion i tilførslen af fosfor til Ørn Sø. 7,23 ha af markerne afvander til Ørn Sø. Da arealerne ikke er vandløbsnære, og der ikke indgår lavbund eller stærkt skrånende partier mod vandløbet, og der ikke indgår kritisk lavbund eller dræn på arealerne, vurderes, at der ikke er risiko for direkte afstrømning af næringsstoffer til Funder Å og videre til Ørn Sø. Det er som udgangspunkt ikke ønskeligt med et fosforoverskud i oplandet til Natura 2000-området Ørn Sø. Den robuste beliggenhed af arealerne medfører, at jordens tilbageholdelsesevne for fosfor vurderes at være god ved mindre fosforoverskud. Fosforoverskuddet på 1,5 kg P/ha/år vurderes derfor i det konkrete tilfælde at kunne sidestilles med tilnærmelsesvis fosforbalance. Silkeborg Kommune vurderer, at der ikke er risiko for, at det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre projekter vil påvirke vandkvaliteten, udpegningsgrundlag eller kvalitet som Natura område eller andre interesser i Ørn Sø væsentligt, idet den lille andel af arealer og dermed også fosforoverskud også tillægges vægt. Silkeborg Langsø Kun 1,99 ha (mark JW) afvander direkte til Silkeborg Langsø. Der indgår ikke vandløbsnære-, drænede- og stærkt skrånende partier eller områder med lavbund, hvorfor der ikke vurderes at være risiko for afstrømning eller udsivning af husdyrgødning eller fosfor til søen og dermed heller ikke risiko for væsentlig påvirkning af søen eller nedstrøms beliggende vandområder. Hinge Sø Hinge Sø har en generel målsætning B, som betyder, at der ønskes et naturligt og alsidigt dyre-og planteliv, og at søen højst må være svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Søen har også en skærpet målsætning A2 som badevandssø. Den generelle og skærpede målsætning er ikke opfyldt på grund af utilstrækkeligt renset spildevand fra spredt bebyggelse og tilførsel af fosfor fra dyrkede arealer i kombination med intern belastning med fosfor fra søbunden. Silkeborg Kommunes aktuelle badevandsanalyser viser, at vandet i sommerhalvåret er mindre egnet til badning trods normalt tilfredsstillende hygiejnisk kvalitet på grund af massiv forekomst af alger i søvandet. Forekomsten af alger i Hinge Sø er primært reguleret af adgangen til fosfor, og søen anses derfor ikke for at være særskilt kvælstoffølsom. Af basisanalysen i forbindelse med den statslige vandplanlægning fremgår, at belastningen med fosfor er for høj til, at målopfyldelse kan opnås uden yderligere indsats. Silkeborg Kommune vurderer, at indgreb overfor spildevand i sig selv ikke vil være tilstrækkelig, og at der også vil være behov for at nedbringe belastningen med fosfor fra landbrugsarealer. 70

72 I alt afvander 129,47 ha til Hinge Sø (103,86 ha ejede og 25,61ha aftale). Kun to af arealerne er vandløbsnære. Da der ikke indgår stærkt skrånende partier ned mod vandløbet, og der ikke indgår kritisk lavbund eller dræn på arealerne, vurderes, at der ikke er risiko for direkte afstrømning af næringsstoffer til 3 beskyttede småsøer, Skjellegrøft og Hinge Sø. Det forudsættes, at bestemmelserne om lovpligtige 2-meter bræmmer langs vandløbet er overholdt. Den forholdsvis robuste beliggenhed af arealerne medfører, at jordens tilbageholdelsesevne for fosfor vurderes at være god ved mindre fosforoverskud. Fosforoverskuddet på 1,5 kg P/ha/år vurderes derfor i det konkrete tilfælde at kunne sidestilles med tilnærmelsesvis fosforbalance. Silkeborg Kommune vurderer, at der ikke er risiko for, at det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre projekter vil påvirke vandkvaliteten eller de rekreative interesser i Hinge Sø væsentligt. Alling Sø (og Allinggård Sø) Vandet fra Hinge Sø strømmer videre til den B-målsatte Alling Sø, som alt andet lige anses for mindre sårbar eller lige så sårbar som Hinge Sø med hensyn til fosfor. Der er ikke fastsat badevandsinteresser i søen. Nedenfor Alling Sø ligger Allinggård Sø, som anses for en udposning på Gudenåen og derfor ikke er bedømt særskilt. I alt afvander 403,25 ha til Alling Sø (221,21 ha ejede og 182,94 ha aftale). Der ligger en del arealer tæt på Sinding Bæk, Lemming Å og et tilløb til Lemming Å. Da der ikke indgår stærkt skrånende partier ned mod vandløbet, og der ikke indgår kritisk lavbund eller dræn på arealerne, vurderes, at der ikke er risiko for direkte afstrømning af husdyrgødning og næringsstoffer til Lemming Å, Sinding Bæk og en B-målsat mose og et mindre vandhul beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Den forholdsvis robuste beliggenhed af arealerne medfører, at jordens tilbageholdelsesevne for fosfor vurderes at være god ved mindre fosforoverskud. Dette vurderes også at gælde de drænede partier (ca. 1/3 af arealerne er drænede) på grund af jordtypen (JB4) og fraværet af lavbund og stærkt skrånende partier. Fosforoverskuddet på 1,5 kg P/ha/år vurderes derfor i det konkrete tilfælde at kunne sidestilles med tilnærmelsesvis fosforbalance. Silkeborg Kommune vurderer, at der ikke er risiko for, at det ansøgte projekt i sig selv eller i kumulation med andre projekter vil påvirke vandkvaliteten i Alling Sø eller vandkvaliteten og de rekreative interesser i den nedstrøms Tange sø Tange sø har en generel målsætning B og en skærpet målsætning A2 som badevand. Tange Sø er i Regionplan 2005 fra Århus Amt målsat med en generel målsætning (B) om et naturligt og alsidigt plante- og dyreliv, som kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Den er endvidere målsat med en skærpet målsætning som vandområde til badning. Hverken den generelle målsætning eller badevandsmålsætningen er opfyldt, idet der hver sommer optræder store mængder alger, som gør vandet uklart og uegnet til badning. Tange sø anses først og fremmest for at være følsom overfor belastning med fosfor. Badevandsinteresserne indgår med stor vægt i Silkeborg Kommune, og der er en badevandsstation i Tange Sø ved Tange Sø Marina. Af retningslinje F7 om badning i kommuneplan 2009 fremgår, at vandkvaliteten og de hygiejniske forhold i alle badesøer skal være tilstrækkelig god til, at søerne kan anvendes til badning i hele badesæsonen, som dækker perioden fra 1. juni til 1. september. Det vil sige, at grænseværdierne for forekomst af fækale bakterier fra mennesker og dyr ikke må overskrides, og at algevækst ikke må give anledning til sundhedsproblemer i forbindelse med badning. Bortset fra har Silkeborg Kommunes badevandsanalyser vist, at vandet i Tange Sø i sommerhalvåret normalt er mindre egnet til badning trods tilfredsstillende hygiejnisk kvalitet på grund af kraftig algeforekomst. Basisanalysen bekræfter, at der vil være behov for en indsats overfor belastningen med fosfor. 71

73 I 2009 har der været færre alger i Tange Sø end normalt. Dette tilskrives pludselig indtrådt masseforekomst af den invasive art vandremusling. Med vores nuværende vidensgrundlag har vi valgt, at effekten af en pludseligt forekommende invasiv art ikke bør tillægges afgørende vægt ved vurderingen af hensyn til risiko for forringelse af miljøtilstanden. Det er derfor fortsat kommunens vurdering, at reduktion i fosforbelastningen er nødvendig for at opnå tilstrækkelig god vandkvalitet i Tange Sø, hvor tilstanden ikke er tilfredsstillende som følge af næringsstofbelastning. Dette er i overensstemmelse med kommunens mål og retningslinjer for anvendelsen til badevand. Kun 1,57 ha udspredningsarealer afvander direkte til Tange Sø, mens de øvrige 540,33 ha i oplandet afvander via Ørn Sø, Silkeborg Langsø, Hinge Sø, Alling Sø og Allinggård Sø til Gudenåen og videre til Tange Sø. Der indgår ikke stærkt skrånende partier, der ikke indgår kritisk lavbund og der indgår ikke vandløbsnære partier. Den forholdsvis robuste beliggenhed af arealerne medfører, at jordens tilbageholdelsesevne for fosfor vurderes at være god ved mindre fosforoverskud, også selvom de er drænede ved den pågældende jordtype (JB5). Fosforoverskuddet på 1,5 kg P/ha/år vurderes derfor i det konkrete tilfælde at kunne sidestilles med tilnærmelsesvis fosforbalance. Med henvisning til, at vurderingen for de opstrøms beliggende søer er dækkende for Tange Sø, vurderer Silkeborg Kommune, at der ikke er risiko for at Tange sø påvirkes væsentligt med et fosforoverskud på 1,5 kg P/ha på arealerne i oplandet til søen. Bølling Sø Bølling Sø er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Søen er opstået som følge af et naturgenopretningsprojekt, og søen er derfor ikke blevet målsat i regionplanen og ikke gennemgået i basisanalysen i forbindelse med den statslige vandplanlægning. Søen og omgivelserne er fredet. Kun en mindre del af søoplandet består af intensivt dyrkede arealer. Søen er klarvandet, og store dele af søbunden er dækket af vandplanter. Søen er sårbar overfor næringssaltbelastning, og særligt næringssaltet fosfor antages at være styrende for algevæksten i søen. Der er derfor en særlig forpligtelse til at undgå risiko for udsivning af fosfor fra arealer i oplandet. Søen er af stor naturmæssig og rekreativ værdi, hvilket samtidigt stiller særlige krav til ønsket om at fastholde en god vandkvalitet. Ca. 11 ha afvander til Bølling Sø. Der er ca. 170 m fra søen til nærmestliggende mark. Der indgår ikke lavbundsområder, dræn eller skrånende partier på markerne. Silkeborg kommune vurderer derfor, at der ikke er risiko for direkte afstrømning af husdyrgødning eller næringsstoffer til Bølling Sø. Hovedparten af arealerne er sandede (JB1), hvor tilbageholdelsesevnen for fosfor i nærområdet vurderes dårlig i forhold til udsivning. Med en afstand på 170 m til søen og fraværet af skråninger, dræn og lavbund vurderes, at tilbageholdelsesevnen for fosfor mellem arealerne og søen er betydelig ved mindre fosforoverskud. Fosforoverskuddet på 1,5 kg P/ha/år vurderes derfor i det konkrete tilfælde at kunne sidestilles med tilnærmelsesvis fosforbalance. Det er derfor kommunens vurdering, at projektet ikke i sig selv eller i kumulation med andre projekter vil have en væsentlig påvirkning på Bølling Sø. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der ikke stillet vilkår for drift og egenkontrol: 72

74 7.3 KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL FJORD & HAV MILJØTEKNISK REDEGØRELSE 544,19 ha udspredningsareal afvander til Randers Fjord. Med et beregnet fosforoverskud ifølge ansøgningssystemet på 1,5 kg P/ha/år er det samlede overskud 816,29 kg P/år i oplandet til Randers Fjord. Resten af arealerne - 7,23 ha - afvander til Skive Fjord, hvilket giver et samlet fosforoverskud på 10,85 kg P/år i oplandet til Skive Fjord. Ingen af udspredningsarealerne ligger i nitratklasser. Randers Fjord er overbelastet med fosfor ifølge statens kortlægning, hvilket ikke er tilfældet for Skive Fjord. Størstedelen af markerne ligger udenfor fosforklasser. Der er lidt lavbund (som ikke er i okkerklasse 1) på mark nr. 3+4 og 12 ved Vester Bordinggaard og på markerne 21, 22, 25, 26 og 27 ved Pederstrup. Kun mindre dele er drænede. Størstedelen af markerne er sandede og enkelte ved Vester Bordinggaard (5,6 og 7) er lerede. Mark nr. 26 ved Pederstrup og dele af mark nr. 31 er også lerede. Kun mindre dele er drænede. Der er udtaget jordprøver af de fleste marker i enten 2003 eller Der er taget 56 prøver for fosfor, hvoraf 11 stk. har et P-tal imellem 4, 0 og 6,0; resten er under 4,0. Mark nr. 5,6 og 7 har fosfortal på 3,0 til 3,6 og mark nr. 26 fra 1,3 til 2,2. Da gyllen separeres, og tørstofdelen afsættes til biogasanlæg uden hjemtagning af afgasset biogasgylle, og fodringen af dyrene er med reduceret fosfor, er der tilnærmelsesvis fosforbalance på udspredningsarealerne. Ifølge ansøgningen er husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for kvælstof og fosfor i oplandet KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Randers Fjord Dele af Randers Fjord er en del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15, EF-habitatområde nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord og Ramsar-område. Grund Fjord og den inderste del af Randers Fjord er udlagt med generel målsætning i Regionplan Fra Uggelhuse og til Udbyhøj har fjorden skærpet målsætning i Regionplan Det skyldes, at denne del af fjorden har status som internationalt naturbeskyttelsesområde. Fra Uggelhuse er Randers Fjord en del af EF- habitatområde nr. 14 "Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord". Fra Mellerup og til Udbyhøj er fjorden en del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15 og Ramsar-område nr. 11. Oplandet til Randers Fjord udgør 3256 km². Ifølge en opgørelse fra Århus Amt blev fjorden i 2004 tilført i alt ca tons kvælstof og ca. 130 tons fosfor til Randers Fjord. Silkeborg Kommune har ikke kendskab til nyere opgørelser. Målsætningen for Randers Fjord er ikke opfyldt, idet miljøtilstanden er kraftigt påvirket af for store tilførsler af næringsstoffer til fjorden og dens opland. Belastning med fosfor fra spildevand og landbrugsarealer i Silkeborg Kommune er medvirkende årsag til, at målsætningen ikke er opfyldt. For at opnå en bedre miljøtilstand skal tilførslerne af kvælstof og fosfor reduceres. Kvælstofoverskud 73

75 Ifølge sårbarhedskortlægningen i forbindelse med husdyrloven er Randers Fjord et meget sårbart område med hensyn til belastning med kvælstof. For hele Silkeborg-området er lagt til grund i statens nitratkortlægning, at nitratreduktionen er større end 75 %, og det medfører, at der ifølge det generelle beskyttelsesniveau ikke skal stilles kvælstof-krav til ansøgninger i Silkeborgområdet. Silkeborg kommune har på baggrund af den nylige opdatering af statens kortværk og nitratklasser vurderet, at dette pt. udgør nyeste viden på området og har på den baggrund i det konkrete tilfælde lagt den angivne kvælstofreduktion på % i statens nitratkortlægning til grund for vurderingen af, at kvælstofudvaskningen fra det ansøgte projekt ikke i sig selv eller i kumulation med andre projekter udgør en væsentlig risiko for forringelser af miljøet i Randers Fjord. De er derfor ikke gennemført yderligere beregninger eller vurderinger af risiko for afstrømning af kvælstof, idet sådanne forventeligt ikke vil kunne føre til anden konklusion. Fosfor overskud Oplandet til Randers Fjord, som ligger indenfor Silkeborg Kommune, er på Statens kortværk registreret som opland til Natura 2000-område, der er overbelastet med fosfor. Med et fosforoverskud på 1,5 kg P/ha og et samlet udspredningsareal på ca. 544,19 ha, som afvander til Randers Fjord, er der et fosforoverskud på 816,29 kg P/år. Det fremgår af den konkrete vurdering af risiko for direkte afstrømning og udsivning af fosfor fra de ansøgte udspredningsarealer til søerne opstrøms Randers Fjord, at der ikke er væsentlig risiko for afstrømning og udsivning af fosfor til vandområderne. Der indgår ikke udspredningsarealer nedstrøms søerne. Ved vurderingen er i alle tilfælde lagt vægt på nærhed til vandområderne, skrånende partier på udspredningsarealerne mod vandområder, graden af dræning og arealernes beskaffenhed i øvrigt. det fremgår af disse vurderinger, at fosforoverskuddet på 1,5 kg P/ha/år i de konkrete tilfælde kan sidestilles med tilnærmelsesvis fosforbalance. Da den arealvægtede tabsrisiko er af meget lille størrelsesorden, kan det absolutte fosforoverskud på 816 kg P/år fra det konkrete projekt forventes tilbageholdt i jordlagene gennem nedsivning, udsivning og afstrømning i nærområdet forinden introduktion i vandløbssystemet. Det er derfor kommunens vurdering, at det ansøgte projekt hverken i sig selv eller i kumulation med andre vil påvirke Randers Fjord væsentligt. EU s habitatdirektiv er i Danmark udmøntet i Miljømålsloven. Ifølge habitatdirektivets artikel 6 kan kommunen ikke give tilladelse til et projekt, som vurderes at ville skade et internationalt naturbeskyttelsesområde, og ifølge artikel 12 om strengt beskyttede arter må kommunen ikke give tilladelse til noget, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de arter, der er omfattet af direktivets bilag IV. Udvaskning af fosfor fra de ansøgte udspredningsarealer vil efter kommunens vurdering jf. ovenstående ikke kunne medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området Randers Fjord. Skive Fjord De kystnære dele af Skive Fjord har en skærpet målsætning, og den dybere del af fjorden har en basismålsætning i Regionplan 2005 for Viborg Amt. Den skærpede målsætning gælder for områder, hvor der er et særligt behov for at beskytte plante- og dyrelivet som eksempelvis internationale beskyttelsesområder og ålegræsbæltet. Fjorden har ikke status som internationalt naturbeskyttelsesområde. Oplandet er udpeget som opland til mindre kvælstof-sårbart Natura 2000-vandområde på grund af forbindelse til Natura 2000-områder i Limfjorden. Ifølge Statens kortlægning af kvælstofreduktionspotentialer, er N-tilbageholdelsen for de dele af oplandet, som ligger i Silkeborg Kommune, %, hvorfor husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau anses for tilstrækkeligt. 74

76 Oplandet til Skive Fjord er ifølge Statens kortlægning ikke opland til Natura 2000 områder, der er overbelastet med fosfor, hvorfor husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau anses for tilstrækkeligt. Kvælstofoverskud 7,23 ha udspredningsareal afvander til Skive Fjord via Bølling Sø og Karup Å. Oplandet til Skive Fjord er udpeget som opland til mindre sårbart Natura 2000-område med hensyn til belastning med kvælstof. Silkeborg kommune har på baggrund af statens kortværk og nitratklasser vurderet, at dette pt. udgør nyeste viden på området og har på den baggrund i det konkrete tilfælde lagt den angivne kvælstofreduktion på % i statens nitratkortlægning til grund for vurderingen af, at kvælstofudvaskningen fra det ansøgte projekt ikke i sig selv eller i kumulation med andre projekter udgør en væsentlig risiko for forringelser af miljøet i Skive Fjord og Limfjorden. Fosforoverskud Oplandet til Skive Fjord ikke er udpeget som opland til Natura 2000-område, der er overbelastet med fosfor, og der er jf. vurderingen under Bølling Sø ikke væsentlig risiko for direkte afstrømning eller udsivning af fosfor. Fosforoverskuddet på 1,5 kg P/ha/år medfører et samlet fosforoverskud i oplandet til fjorden på 10,85 kg P/år, hvilket udover den lave risiko under alle omstændigheder er en helt ubetydelig mængde. Silkeborg kommune vurderer på den baggrund, at der ikke er grundlag for at stille særlige vilkår til fosforbalancen i oplandet til Skive Fjord. Konklusion overfladevand Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for kvælstof og fosfor i oplandet til de af loven omfattede, beskyttede vandområder er overholdt for de ansøgte arealer til udspredning af husdyrgødning. Ifølge statens kortlægning er hele Silkeborg Kommune omfattet af et tilbageholdelsespotentiale for kvælstof på %, hvorfor Skive Fjord og Randers Fjord ikke kan forventes væsentlig påvirket som følge af kvælstofoverskuddet fra det ansøgte projekt. Der ligger ikke indskudte søer i den del af Gudenå-systemet og Karup Å-systemet, som udspredningsarealerne i Silkeborg Kommune afvander til, hvor kvælstof anses for regulerende faktor i forhold til algevækst og dermed styrende risiko- eller påvirkningsfaktor i forhold til opfyldelse af målsætningen for vandområderne. Der er gennemført en konkret vurdering af risiko fro tab af fosfor til samtlige berørte vandløb, søer og fjorde, som de ansøgte udspredningsarealer afvander til. Hovedparten af udspredningsarealerne ligger i oplande til vandområder overbelastet med fosfor ifølge statens kortlægning. På grund af tilnærmelsesvis fosforbalance på 1,5 kg P/ha/år og arealernes beliggenhed og beskaffenhed i øvrigt er det vurderet, at der ikke er væsentlig risiko for miljøet i de berørte søer og fjorde, ligesom der ikke vurderes at være væsentlig risiko for påvirkning af Natura 2000-områder, Ramsar-områder eller områder med væsentlige lokale, regionale eller nationale interesser i øvrigt. Der er ikke risiko for afstrømning af husdyrgødning direkte til vandløb eller søer, fordi der ikke indgår stærkt skrånende partier, lavbundsarealer eller andre mulige transportveje for husdyrgødning til vandsystemerne. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der behov for at stille følgende vilkår. 75

77 Fosforoverskuddet må ikke overstige 1,5 kg P/ha/år. Det forudsættes at der ikke tilføres fosfor med handelsgødning/uorganisk gødning, såfremt der er balance eller fosforoverskud på arealerne (startgødning til majs undtaget). Der må ikke tilføres arealerne anden organisk gødning med indhold af fosfor Der må maksimalt udspredes 53254,44 kg N og 7847,22 kg P på bedriftens arealer. 7.4 PÅVIRKNING AF ARTER MED SÆRLIGT STRENGE BESKYTTELSES- KRAV (BILAG IV ARTER) KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING I forhold til beskyttede dyre- og plantearter efter EF-habitatdirektivets bilag IV, er det konstateret, at der lever odder ved Lemming Å. Det er Kommunens vurdering, at det ansøgte ikke vil påvirke odderen og dens levesteder eller fødegrundlag negativt eller virke forstyrrende for arten. Der erindres om den lovpligtige 2 meter bræmme langs ejendommens vandløb og søer. En række andre dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk levested på eller omkring ejendommen og arealerne. På baggrund af faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt Kommunens øvrige kendskab vurderes det umiddelbart, at der kan være damflagermus, vandflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, stor vandsalamander, spidssnudet frø og markfirben. Silkeborg Kommune vurderer, at udvidelsen ikke vil have negativ indflydelse på de nævnte arter. En række af flagermus arterne er optaget på rødlisten som sårbare. Kommunen er ikke bekendt med, at der er forekomster af planter og dyr på, eller umiddelbart op til, husdyrbrugets anlæg og udbringningsarealer som er omfattet af artsfredning eller optaget på nationale/regionale rødlister. VILKÅR På baggrund af overstående stilles ingen vilkår 7.5 KVÆLSTOF TIL GRUNDVAND MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Ejendommens arealer og en del af aftalearealerne ligger i indsatsområde Funder, Kragelund og Thorning-Kjellerup, disse er indsatsområder for nitrat til grundvandet. I Funder indsatsområdet er grundvandet fundet velbeskyttet og alm. landbrugspraksis er derfor tilstrækkelig. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING I henhold til de generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Bekendtgørelse nr. 294 af 18. april 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug kan der, i forbindelse med udvidelse af husdyrproduktion som udgangspunkt, ikke tillades nogen merbelastning, inden for nitratfølsomme indvindingsområder, hvis udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat pr. liter ved den ansøgte drift. Hvis der er udarbejdet et indsatsplan skal miljøgodkendelse og de deri fastsatte vilkår leve op til 76

78 indsatsplanerne. En miljøgodkendelse skal endvidere leve op til udarbejdede indsatsplaner med hensyn til drikkevandsbeskyttelse. Af ansøgningen om Miljøgodkendelse til Vester Bordingvej 1 og Tøndborgvej 54 fremgår det, at udvaskningen af nitrat fra rodzonen i ansøgt tilstand, for alle arealer beliggende i et nitratfølsomt indvindingsområde, øges med 3 mg/l. For markblok 19-0 og 19-2 øges udvaskningen fra 75 til 78 mg nitrat/l og for markblok 26-0 øges udvaskningen fra 57 til 60 mg nitrat/l. For alle øvrige markblokke øges udvaskningen fra 59 til 62 mg nitrat/l. For Indsatsområde Funder, som ligger umiddelbart nord for Indsatsområde Kragelund konkluderes det i indsatsplanen,..at drikkevandsinteresserne kan tilgodeses ved den generelle regulering af nitratbelastningen.... Der er derfor ikke behov for at stille skærpede krav til udvaskning af nitrat for arealerne beliggende i Indsatområde Funder. Ved en overordnet gennemgang af boringerne i den sydøstlige del af Indsatsområde Kragelund vurderes det, at de geologiske forhold i al væsentlighed er ens i Indsatsområde Kragelund og Funder. Med baggrund i udvaskningsberegningerne, de geologiske forhold i den sydøstlige del af Indsatsområde Kragelund og konklusionen vedrørende nitratsårbarheden i Indsatsområde Funder vurderes det derfor, at der ikke er behov for at stille skærpede krav til udvaskning af nitrat for arealerne beliggende i Indsatområde Kragelund. Det er derfor Silkeborg Kommunes samlede vurdering, at den ansøgte udvidelse ikke vil medføre væsentlig øget påvirkning af grundvands- og drikkevandsressourcen i områderne Funder og Kragelund. For indsatsområde Thorning-Kjellerup er der ikke udarbejdet en indsatsplan. Af boringsoplysninger i Indsatsområde Thorning-Kjellerup ses, at det primære grundvandsmagasin overlejres af 5-15 meter moræneler for de arealer som miljøgodkendelsen omfatter. Pederstrup Vandværk indvinder fra boring DGU nr Boringen er filtersat meter under terræn. Grundvandsmagasinet hvorfra der indvindes, overlejres af 12 meter moræneler. Ud fra farveskiftet i gennemborede sedimenter i boring DGU nr vurderes nitratfronten at befinde sig 27 meter under terræn svarende til 20 meter under grundvandsspejlet. Analyser af drikkevandet viser at der er et højt sulfatindhold (100 ml/l), dette indikerer at der er en stor nedbrydning af nitrat som følge af en høj fladebelastning med kvælstof. Da grundvandsmagasinet, hvorfra der indvindes, vurderes kun at have nogen beskyttelse overfor nitrat i form af lerlag stilles der vilkår om, at udvaskningen af nitrat for arealerne (markblok 24-0, 27-0 og 27-1 se figur 7.5.1) inden for indvindingsoplandet til Pederstrup Vandværk ikke overstiger 60 mg/l. 77

79 Figur Indvindings oplandet til Pederstrup Vandværk vises med lys gul baggrund. Markerne 24-0, 27-0 og 27-1 ligger inden for dette. Ifølge ansøgningen vil udvaskningen i ansøgt drift blive 58 mg nitrat/l, med grundvandssædskifte G3. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: Udvaskning af Nitrat fra mark nr. 24-0, 27-0 og 27-1 må ikke overstige 60 mg/l. På bedriftens marker nr. 24-0, 27-0 og 27-1, skal der anvendes et grundvandssædskifte med et udvaskningsindex på højst 95 (grundvandssædskifte G3 med 30 % miljøgræs). De nævnte marker fremgår af figur AREALER I ANDEN KOMMUNE MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der er ikke arealer i anden Kommune. 78

80 8 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) Ansøgers BAT-redegørelse Management BAT inden for management/godt landmandskab er i BREF (referencedokument for bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion) defineret på en række områder. På bedriften er der taget følgende forholdsregler: Der føres journal over spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne i form af mark- og gødningsplan, som endvidere bruges til planlægning af kommende sæsons spredning. Der føres ikke løbende journal over vand- og energiforbrug samt spild, men vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med regnskabet. Der vil blive udarbejdet en beredskabsplan, hvor forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier og gylle, brand mv. bliver beskrevet. Der er stillet vilkår om frist for indsendelse af beredskabsplanen. Der foretages daglige tjek og løbende service på anlæggene efter behov. Ansatte indgår i teams med ca. 4 medarbejdere, hvor sammensætningen med erfarne og nyansatte sikrer oplæringen af nye. Staldindretning Med hensyn til BAT og staldsystemer så er der flere forskellige definitioner på, hvad BAT er. Dels er der referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF), dels er der BAT-byggebladene og dels er der s beregninger. I BREF står der, at følgende staldsystemer er BAT for slagtesvin og smågrise: Fully- or partly-slatted floors with a vacuum system underneath for frequent slurry removal, or Partly-slatted floors and a reduced manure pit. Her ønskes etableret en klimastald med delvist spaltegulv (1/3 spalter, 1/3 drænet, 1/3 fast gulv) og vakuumsystem. Hvor ofte hyppig fjernelse er, er ikke nærmere defineret i BREF. Her påtænkes udslusning af gyllen ca. hver anden uge. Endvidere findes der 3 BAT-byggeblade: Køling af gylle Luftvasker med syre Svovlsyrebehandling af gyllen i slagtesvinestalde 79

81 Ifølge BREF-notatet er køling af gylle både dyr og vanskelig at anvende, hvorfor systemerne efter dette notat ikke er BAT. Her etableres dog gyllekøling i de nye stalde. Den producerede varme fra gyllekøling kan genanvendes på ejendommen (i staldene) og gyllekøling er derfor en økonomisk og miljømæssig fordel. Luftvaskeren med syre er så dyr at etablere og drive, at det vurderes at være uproportionalt ved høje rensningsprocenter. Ved de lave rensningsprocenter vil gyllekøling rense luften lige så godt og samtidig producere varme som kan bruges. Luftvaskeren er i øvrigt efter byggebladets oplysninger ikke færdigudviklet og i byggebladet sammenlignes med et drænet gulv, hvor der her vil blive etableret et delvist spaltegulv, hvorved ammoniakfordampningen allerede er væsentligt reduceret. Gyllekøling er altså samlet set at foretrække. Tilsvarende gælder for svovlsyrebehandling af gyllen, som heller ikke p.t. kan konkurrerer med gyllekøling. For dette byggeblad er yderligere gældende at økonomien kun kan vurderes i forhold til slagtesvin. Ud over BREF og BAT-byggebladene er der s beregninger. Med de angivne fodertilpasninger, kommer systemet til den konklusion, at ammoiakreduktionskravet er mere end overholdt. Ammoniakreduktionskravet er politisk vedtaget og indarbejdet i For de eksisterende stalde til slagtesvin gælder at hverken rensning af luften eller gyllekøling kan etableres uden meget store konstruktionsmæssige ændring, hvorved der ikke er proportionalitet imellem omkostningerne og den miljømæssige fordel. For syretilsætning gælder tilsvarende, da stalden er af ældre dato og ukendt betonkvalitet. Når de eksisterende stalde til slagtesvin skal renoveres om år vil nye teknologier også blive inddraget her. Fodringen af slagtesvinene sker i øvrigt også med et lavere proteinindhold, hvorved ammoniakfordampningen reduceres og den umiddelbare fordel ved evt. indførte teknologier dermed også falder. På baggrund heraf, må vi antage, at det ønskede system er BAT. Energiforbrug Der er energisparepærer udenfor og lamperne rengøres jævnligt. Det udendørs lys er styret af sensorer, så det kun er tændt når der er behov for det. Kornet opbevares i gastæt-silo og dermed spares energiforbruget til korntørring, som er 6kWh/hkg. Der foretages et årligt el-tjek og udstyr vedligeholdes og efterses i øvrigt regelmæssigt. For beskrivelse af det faktiske forbrug se afsnit 4.5 om energiforbrug Vandforbrug Der er gjort følgende tiltag for at reducere vandforbruget: al hovedrengøring i staldene sker med højtryksrenser og koldt vand efter iblødsætning. Drikkekopper bliver jævnligt kontrolleret for urenheder og eventuelle mangler eller beskadigelser. For beskrivelse af det faktiske forbrug se afsnit 4.5 om energiforbrug Foder Foderet blandes manuelt på bedriften, hvilket tilgodeser hensynet til dyrenes fysiologiske behov. Smågrisene fasefodres med 2-3 blandinger og med fytase. Slagtesvinene fasefodres også med i gennemsnit 145 g råprotein/fe, 2,75 FE/kg tilvækst og 3,9 g P/FE. 80

82 Foderet tilpasses dyrenes behov for næringsstoffer i de forskellige produktionsfaser og dermed reduceres indholdet af ufordøjeligt kvælstof og fosfor i husdyrgødningen. Fasefodring med blandinger, hvis proteinindhold successivt justeres i forhold til grisenes alder og proteinbehov, samt erstatning af lavt fordøjelige kilder til protein og aminosyrer med højt fordøjelige (f.eks. syntetiske amonisyrer), er defineret som BAT. Opbevaring af husdyrgødning For opbevaring af husdyrgødning er der tale om: - Stabile beholdere, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. - Lageret tømmes hvert år og inspiceres visuelt. - Beholdernes bund og vægge er tætte. - Der er ikke spjæld, al overpumpning sker via neddykket rør. - Gyllen bliver kun omrørt umiddelbart før tømning. - Beholderen kontrolleres ved 10-års beholderkontrollen. Gødningsproduktionen opgøres årligt i gødningsplan og gødningsregnskab. Gødningen afsættes til udspredningen på arealerne som indgår i ansøgning til Vester Bordingvej 1. Der er derfor ingen udspredningsarealer i denne godkendelse. Udbringning af husdyrgødning. BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. Fx: - regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på weekend- og helligdage), - udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at bruge bredspreder til gylle), - krav om nedfældning på visse arealer tæt på sårbar natur, - krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter, - krav om nedringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer indenfor 6 timer, - Og krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha. - krav til efterafgrøder Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Ansøger står selv for gylleudbringningen. Gyllen køres ud med 20 m³ gyllevogn med slæbeslanger eller nedfælder. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Da gyllen køres ud på veletablerede afgrøder, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende arealer og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløbene. Der benyttes normalt nedfælder til vårsæd og normalt slangeudlægning i vintersæden. Nedfældning i vinterafgrøder er ikke ønskeligt, da der kommer for mange køreskader på afgrøderne, hvilket medfører et mindre udbytte og i sidste ende en mindre N-optagelse i afgrøder og dermed og- 81

83 så en større udvaskning. Udkørsel med nedfælder, tager endvidere en del længere tid. En nedfælder, har typisk 6-8 m rækkevidde, mens en gyllevogn med slæbeslanger har op til 24 m rækkevidde. Når der udbringes husdyrgødning og suppleres op til Plantedirektoratets norm med handelsgødning, er der forbrugt % mindre kvælstof end økonomisk optimal mængde. Dette medfører et kraftigt incitament til optimal håndtering af husdyrgødningen. Ansøger vil derfor søge den mest optimale form for udbringningsteknik, placering i sædskiftet og benytte de mest optimale vejrforhold, således fordampningen af ammoniak reduceres mest mulig og udnyttelsen af næringsstoffer er størst mulig. Ligeledes vil stigende afgrødepriser flytte afgrødernes økonomisk optimale kvælstofniveau højere op, og dermed kræve bedre udnyttelse af husdyrgødning på bedriftens arealer. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Et husdyrbrug bør til stadighed søge at begrænse forureningen ved at indføre og gøre brug af den bedste tilgængelige teknik til at nedbringe eventuelle gener fra stalde og husdyrgødningsopbevaringsanlæg mm. Teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning og lugtpåvirkning m.v. samt til bedre udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødningen er i stadig udvikling. For 12 husdyrbrugene skal redegørelsen som minimum indeholde følgende punkter: Management 1. Beskrivelse af hvilke ledelses- og kontrolrutiner der anvendes for at styre husdyrbrugets miljøforhold herunder de anvendte teknologier Anvendelse af bedste tilgængelige teknik inden for områderne: 2. Foder 3. Staldindretning 4. Forbrug af vand og energi 5. Opbevaring/behandling Vurdering af Management Kommunen vurderer samlet set, at virksomheden overholder kravene til brug af BAT i tilstrækkeligt omfang indenfor management ved anvendelse af nedenstående journaler og planer. - De ansatte skal have mulighed for at deltage i fagligt relevante aktiviteter og ERFA-grupper (såfremt de ønsker det). - Der er udarbejdet en beredskabsplan, som er tilgængelig for alle medarbejdere på bedriften. - Der foretages daglige tilsyn og løbende service og vedligehold på anlæggene. - Der (fjern)aflæses månedligt energiforbrug og der tilsendes månedlige opgørelser over forbruget. - Der udarbejdes hvert år mark- og gødningsplaner, der sikrer, at mængden af tilført gødning tilpasses afgrødernes aktuelle behov. - I afsnit 4.1 er der sat vilkår om at der skal føres driftsjournal over følgende arbejdsopgaver o Hvornår der er foretaget fluebekæmpelse, hvad og hvordan. o Hvornår der er foretaget rengøring/desinfektion af de enkelte staldafsnit og med hvilke midler, mængde og hvordan. o Hvornår der er foretaget aflæsning af el-forbrug / vandforbrug samt aflæsningsværdier og hvad evt. der er foretaget for at reducere forbruget. 82

84 o Hvornår, der er foretaget aflæsning af gyllekøleanlæggets effektivitet. Hvornår der er foretaget kontrol og justering af gyllekøleanlægget, og hvad der er evt. er udført af vedligehold. o Aflæsningsdata for timetæller på gyllekøleanlæg, samt hvad der evt. er foretaget for at rette fejl og mangler. Silkeborg Kommune vurderer at BAT i forhold til management er fyldestgørende da: - Medarbejderne indgår i teams der sikrer oplæring - Beredskabsplanen er under udarbejdelse - Der tilføres dagligt tilsyn med produktionen - Energiforbruget bliver fremover tjekket månedligt Der udarbejdes mark og gødningsplaner Vurdering af staldindretning Smågrisestalde: De ansøgte smågrisestalde på ejendommen er toklimastalde med delvist spaltegulv (1/3 spalter, 1/3 drænet, 1/3 fast gulv) (BAT- byggeblad ). En To-klimastald består af fast gulv i lejearealet og spaltegulv i gødearealet. Der er overdækning over grisenes lejeareal. Jævnfør det pågældende byggeblad vil ammoniakfordampningen reduceres med ca. 30 % ved anvendelse af dette staldsystem sammenholdt med en stald med drænet gulv med gyllekumme under hele overfladen. Endvidere kan temperaturen sænkes med 4-6 grader, hvilket resulterer i et mindre energiforbrug. Smågrisestalden bliver indrettet med overbrusning. Overbrusning af gødearealet i svinestalde medvirker til at kontrollere dyrenes gødeadfærd, således at svineri i stierne begrænses mest muligt. Overbrusning kan derfor reducere emission af lugt og ammoniak. Slagtesvinestalde: Den eksisterende slagtesvinestald blev total renoveret i 2002 med nye gulve, ventilation og foderanlæg. Det er derfor hverken proportionelt eller nødvendigt at lave fornyelser i de eksisterende stalde. Slagtesvineproduktion foregår, ligesom i smågrisestaldende, i stalde med delvist spaltegulv med % fast gulv, som har den laveste ammoniak fordampning (8 %). (byggeblad ). Gyllekøling: De to nye smågrisestalde vil blive etableret med gyllekøling. Køling af gyllen sker ved nedstøbning af slanger i bunden af gyllekanalen. Slangerne forbindes med en varmepumpe, hvilket også gør det muligt at udnytte varmen. Ved etablering af gyllekøling i stalde med delvist spaltegulv kan der forventes en reduktion af ammoniakfordampningen med op til 30 % sammenholdt med traditionelle gyllekanaler. I forhold til den konkrete sag regnes der med en reduktion af ammoniakfordampningen på 18 %. Alternativer: Af andre mulige BAT-tiltag vedr. staldindretning er luftvasker med syre, rensning af 60 % afgangsluft for slagtesvin (BAT byggeblad ). Luftrensning med syre er baseret på en kemisk renseproces, hvor ca. 60 % af ventilationsluften ledes forbi et filter med lameller, der konstant overrisles med en svovlsyreopløsning. På denne måde opsamles ammoniak og støv samt en del lugtstoffer fra luften. I slagtesvinestalde kan der med etablering af luftvasker med syre forventes en ammoni- 83

85 akreduktion på ca. 50 % sammenholdt med traditionelt staldsystem. Jævnfør BAT byggebladet er staldindretning med luftvasker forbundet med meromkostninger set i forhold til referencesystemet (Drænet gulv med gyllekumme under hele overfladen). Set i forhold til meromkostningerne og set i forhold til den opnåede miljøeffekt i form af mindre ammioniak emission, da der allerede er etableret gyllekøling på ejendommen, vurderer Silkeborg Kommune, at etablering af luftvasker med syre ikke er økonomisk rentabelt. De valgte staldsystemer lever op til kravet om BAT for smågrise og slagtesvin. Desuden installeres der gyllekøling, som reducerer ammoniakfordampningen yderligere. Samtidig sikrer gyllekøling en god energi økonomi, idet den producerede varme vil blive anvendt til opvarmning af staldene. Anlæggene opfylder betingelserne med hensyn til materialevalg, tæthed og styrke, og der er anvendt BAT i forbindelse med opførelse af de nye stalde. Med de valgte gulvsystemer og etablering af gyllekøling vurderes det, at der ikke er propertionalitet i yderligere tiltag til reduktion i ammoniak-fordampningen. For at sikrer gennemførelse af BAT er der stuille vilkår om etablereing af gyllekøling i alle nye staldafsnit samt til udformning og drift af anlægget, for yderligere oplysninger henvises til afsnit 5.5 om gyllekøling. Kommunen vurderer samlet set, at virksomheden overholder kravene til brug af BAT i tilstrækkeligt omfang indenfor staldindretning ved anvendelse af ovenstående. Vurdering af vand- og energiforbrug Energiforbrug Energiforbruget er beskrevet dybdegående i afsnit 4.5 energi og vandforbrug. I det afsnit fremgår det at, det estimerede forbrug for den ansøgte produktion er noget højere end det der udregnes med normtal. Forbruget er estimeret til kwh/år. Energiforbruget er forholdsvist stort i forhold til Energi- Midt`s normtal, som er kwh/år. Det skyldes: at der i normtallene ikke er indregnet at der blandes foder på ejendommen, når der ses bort fra dette, anses forbruget for rimeligt. Med stigende energipriser er det i alles interesse, at der spares på energiforbruget. Silkeborg Kommune mener, at det er vigtigt der hele tiden tænkes i ressourcebesparelser. Et energitjek hvert 4. år vil være en god sikkerhed for, at alle maskiner kører optimalt og at den bedste teknologi på markedet anvendes, se desuden afsnit 4.5 om energiforbrug. Energiforbruget bør løbende følges. Hos mange energiselskaber er der mulighed for at tilkoble sig et energi-styringsmodul som kan hjælpe med, at styre virksomhedens energi-forbrug. Virksomheden kan derved se rapporter, tabeller m.v. virksomhedens energital sammenlignes med normtal fra tilsvarende produktioner. Energistyring er et væsentligt redskab til at give overblik og kontrol over virksomhedens energiforbrug. Idéen bag Energistyring er, at det skal være nemt for alle at få, forstå og følge de energioplysninger i virksomheden, som er relevante for den enkelte bruger. Der er derfor sat vilkår om, at husdyrbruget tilsluttes et energistyringsmodul. 84

86 Vandforbrug Vandforbruget er beskrevet i afsnit 4.5, energi og vandforbrug. Det estimerede vand forbrug ( m 3 ) er stort set det samme, som det er blevet udregnet med normtal (12.825,3 m 3 ). Det estimerede vandforbrug anses derfor som værende rimeligt. Vandforbruget skal kunne sammenlignes med de tidligere års forbrug for at se om forbruget har været stigende. Registreringerne skal kunne fremvises ved tilsyn på ejendommen. Det kan desuden anbefales, at der opsættes en bimåler for hvert enkelt staldafsnit, således at vandforbruget i hver enkelt stald kan registreres. Kommunen vurderer, at virksomheden overholder kravene til brug af BAT i tilstrækkeligt omfang indenfor forbrug af energi og vand ved anvendelse af ovenstående, og det oplyste forbrugstal overholdes. Vurdering af foder Opbevaring af foder i fodersiloerne og håndteringen af foder under fodring og når det blandes foregår korrekt og forsvarligt. Fosfor i foder: Der anvendes foder med tilsætning af fytase på ejendommen. Normtallene afspejler, at der tilsættes fytase til foderet. Tabel afsnit 4.3 giver en oversigt over normtal og den reelle tilsætning af fosfor pr. FE på Tøndborgvej 54. For smågrise følger Tøndborgvej 54 normtallene, men for slagtesvin tilsættes der mindre end normtallene. Der udarbejdes løbende foderplaner efter de nyeste normer og viden på området. Der er i den anledning særlig opmærksomhed på fosforindholdet i foderet som søges minimeret mest muligt, dog naturligvis under hensyntagen til dyrenes velfærd og produktion. Kommunen vurderer, at virksomheden overholder kravene til brug af BAT i tilstrækkeligt omfang indenfor foder ved anvendelse af ovenstående. Vurdering af opbevaring/behandling Flydende husdyrgødning For gylletankene gælder, at der er tale om stabile beholdere, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Der er en samlet opbevaringskapacitet på 9 måneder. Kommunen vurderer, at virksomheden overholder kravene til brug af BAT i tilstrækkeligt omfang indenfor opbevaring/behandling ved anvendelse af ovenstående. Udbringning BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. 85

87 - regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200m fra byområder på weekend- og helligdage), - udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at bruge bredspreder til gylle), - krav om nedfældning på visse arealer tæt på sårbar natur, - krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter, - krav om nedringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer indenfor 6 timer, - og krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha, - krav til efterafgrøder Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Ansøger står selv for udspredning af husdyrgødning. Læsning sker med kran og returløb. Udspredningen sker med slæbeslanger eller nedfælder. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Da gyllen køres ud på veletablerede afgrøder og/eller nedfældes i sort jord, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Samlet vurdering BAT krav inden for management, staldindretning, forbrug af vand og energi, foder og opbevaring af husdyrgødning er overholdt. Silkeborg Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at husdyrbruget samlet set ved overholdelse af de til enhver tid gældende miljøregler og af de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen, vil anvende den bedste tilgængelige teknik. Dette er set i forhold til, hvad der er praktisk og økonomisk muligt i branchen og i forhold til den miljøgevinst, der kan dokumenteres opnået ved brug af den pågældende teknik. Kommunen vurderer, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbrugets anlæg og arealer. Endvidere vurderer Kommunen, at husdyrbruget efter udvidelsen kan drives uden væsentlige indvirkninger på miljøet, såfremt vilkårene i denne godkendelse overholdes. 86

88 9 ALTERNATIVE LØSNINGER OG 0-ALTERNATIVET 9.1 ALTERNATIVE LØSNINGER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Med en udvidelse af ejendommens produktion, vil det være muligt at sikre ejendommens eksistens som en primær ejendom. Den vil være økonomisk rentabel, og der vil være overskud til at sætte større fokus på dyrevelfærden, miljøet og på de menneskelige behov både for de ansatte og for ejer. Af hensyn til logistikken på ejendommen og naboerne ligger de nye bygninger og gylletanke optimalt hvor de efter ansøgningen er placeret. En alternativ placering ude i marken og længere væk fra det nuværende anlæg vurderes uhensigtsmæssig ud fra såvel driftsmæssige, nabomæssige som landskabelige betragtninger. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Silkeborg Kommune vurderer, at der samlet set ikke kan opsættes væsentlige alternativer som kan sammenlignes eller vurderes som værende bedre end det ansøgte projekt ALTERNATIV MILJØTEKNISK REDEGØRELSE 0-alternativet er ingen ændring og videreførelse af den nuværende produktion. Med den nuværende økonomi i svinesektoren er det nødvendigt med store enheder for at kunne klare sig i konkurrencen. Samtidig giver de større produktioner mulighed for at ansætte medhjælp sådan, at alle medarbejdere såvel som ejere har mulighed for ferie o.lign. Samfundsmæssigt vil 0-alternativet betyde færre arbejdspladser på slagterierne, men også i de mindre lokale virksomheder (håndværkere, vognmænd, foderstoffer m.v.), og som følge af dette må det kunne forventes at samfundets indkomstdannelse mindskes. 0-alternativet vil blot videreføre den nuværende produktion og vil derfor ikke skabe tilnærmelsesvis fosforbalance på udspredningsarealerne, ligesom den relative ammoniakfordampning. fra den ansøgte produktion, pga. ændret fodring, overdækning af tanke o.lign., er meget lavere end den nuværende. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING 0-alternativet skal belyse de miljømæssige og socioøkonomiske konsekvenser der er, hvis den ansøgte produktionsudvidelse ikke gennemføres. Udgangspunktet er at skabe en rentabel produktion på bedriften. 0-alternativet er at opretholde produktionen på det nuværende produktions-niveau. Det vil sige en bibeholdelse af den tilladte produktion på ejendommen. Miljømæssigt vil 0-alternativet betyde, at miljø-påvirkningen i nærområdet omkring gården ikke øges yderligere. 87

89 Det er Kommunens vurdering, at den øgede miljøpåvirkning, der kommer som følge af udvidelsen ikke påvirker lokalområdet i negativ retning. Der opnås endda en forbedring eftersom der indføres nye teknikker. Husdyrbrugets placering i området er vurderet med basis i at generne fra husdyrbruget generer naboerne mindst muligt. Med hensyn til nabogener, set i forhold til 0-alternativet, er det Kommunens vurdering, at udvidelsen ikke vil betyde væsentlig større genere for naboerne omkring gården se afsnit 6 om forurening og gener fra husdyrbruget. Det er Kommunes vurdering, at de socioøkonomiske konsekvenser ved 0-alternativet, dvs. fastholdelse af et konstant produktionsniveau, vil være en begyndende afvikling af produktionen. Samfundsmæssigt vil 0-alternativet derfor kunne betyde færre arbejdspladser, på slagterierne, men også i de mindre lokale virksomheder (vognmænd, foderstoffer m.m.), og som følge af dette må det kunne forventes at samfundets indkomstdannelse mindskes. 10 HUSDYRBRUGETS OPHØR MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Ved produktionsophør vil stalde, anlæg for opbevaring af husdyrgødning og lignende blive tømt og rengjort. Foder fjernes. Desuden vil ejendommens bygninger blive vedligeholdt eller evt. vil driftsbygningerne blive fjernet, således at ejendommen ikke forfalder. Endvidere vil gyllebeholderne blive gjort ubrugelige, når de ikke længere anvendes til jordbrugs-mæssige formål, medmindre andet aftales med Kommunen. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Kommunen vurderer, at disse tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at sikre at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. Endvidere vurderes det, at disse tiltag vil sikre, at ejendommen ikke kommer til at fremstå som øde og forladt VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol: Ved ophør af driften skal produktionsanlæg, husdyrgødnings- og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt. Ejendommens bygninger skal vedligeholdes eller fjernes. Gyllebeholdere skal fjernes, når de ikke længere anvendes til jordbrugsmæssige formål, med mindre andet aftales med Kommunen. Alt miljøfarligt affald skal bortskaffes for egen regning i henhold til affaldsregulativerne. 11 EGENKONTROL OG DOKUMENTATION MILJØTEKNISK REDEGØRELSE 88

90 Der laves mark- og gødningsplan med følgende gødningsregnskab hvor bedriftens anvendelse af husdyr- og handelsgødning dokumenteres. Der føres sprøjtejournal, der dokumenterer forbruget af pesticider. Der udarbejdes foderplan til opfølgning på foderforbrug m.m. Vand- og el-forbruget bliver fulgt løbende med henblik på at lokalisere eventuelle opståede fejl samt vurdere på muligheden for at reducere forbruget. De tekniske installationer og hjælpemidler kontrolleres løbende for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. I bedriftens driftsregnskab dokumenteres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Gødningsbeholderne følger reglerne for kontrol min. hvert 10 år. Udarbejdet beredskabsplan Der bliver udarbejdet en beredskabsplan, hvori telefonnumrene til kontaktpersoner og offentlige kontaktinstanser i forbindelse med eventuelle uheld bliver skrevet op. Beredskabsplanen bliver tilgængelig for alle ansatte, og alle medarbejdere er instrueret i forholdsregler i forbindelse med diverse uheld, samt hvem de skal kontakte i tilfælde af uheld. Der ligger én kopi i staldkontoret og én i stuehuset. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Kommunen vurderer, at kravene til egenkontrol er dækkende via ansøgers beskrivelse af management og gennem udarbejdelse af en beredskabsplan, herunder i forhold til de særlige vilkår, som er stillet i miljøgodkendelsen. Ansøger oplyser, at husdyrbruget udfylder den lovpligtige logbog over gyllebeholdernes flydelag, og gyllebeholderne er omfattet af den lovpligtige beholderkontrol. Der udarbejdes mark- og gødningsplan samt gødningsregnskab efter gældende regler. Derudover er virksomheden omfattet af regler om: APV (for bedrifter med ansatte) Grønt regnskab Silkeborg Kommune anbefaler, at der årligt udarbejdes et grønt regnskab for husdyrbruget. Regnskabet kan eventuelt danne baggrund for ændringer i husdyrbruget, der kan være med til at begrænse forbruget af energi, næringsstoffer, pesticider, vand m.m., samt til at minimere affaldsproduktionen. Derudover kan det anbefales, at husdyrbrugets ressourceforbrug med mellemrum vurderes af en energikonsulent, der kan synliggøre mulige besparelser på energiforbruget. Driftsinstruks En driftsinstruks svarende til den, der fremgår af bilag 3, medvirker til sikre, at de pågældende vilkår er indarbejdet i den daglige drift. Driftsinstruksen føres som en logbog, der samtidig er dokumentation for, hvordan og hvorvidt de pågældende vilkår for miljøgodkendelsen efterleves. Driftsforstyrrelser og uheld 89

91 Driftsforstyrrelser og/eller uheld kan primært ske i forbindelse med håndtering af flydende husdyrgødning, sprøjtemidler, olie m.m., samt ved brud på emballage eller beholdere, som anvendes til opbevaring af disse stoffer. Større uheld som f.eks. brud på gylletanke søges imødegået ved sikring gennem indretning og drift og overholdelse af gældende regler for kontrol af beholdere. En beredskabsplan som er kendt af husdyrbrugets medarbejdere, vil kunne medvirke til at begrænse forurening og øvrige gener i forbindelse med et eventuelt uheld. BILAG 1 SITUATIONSPLAN (MÅLFAST) 12 BILAG BILAG 2 SKITSE OVER NYE STALDE (MÅLFAST) BILAG 3 BESKRIVELSE AF EJENDOMMENS BYGNINGER BILAG 4 NÆRMESTE NABOER BILAG 5 DE NORDLIGSTE AREALER BILAG 6 DE SYDLIGSTE AREALER BILAG 7 AFTALE MED BIOGASANLÆG 90

92 BILAG 8 SAMLET OVERSIGT FLOW N+P BILAG 9 KAPACITETBEREGNING BILAG 10 GYLLEKØLING OG VARMEFORBRUG BILAG M OMKRING ANLÆG OG 3 NATUR BILAG 12 TRANSPORTVEJE BILAG 13 MARK-SKEMA BILAG XX BILAG XX 91

93 Bilag 1 92

94 Bilag 2 93

95 Bilag 3 Spørgsmål Eksisterende og nye bebyggelser (hvor det tydeligt fremgår hvilke der er eksisterende og hvilke der er nye), stalde med angivelser af længde og bredde. Ventilationsafkast. Svar Tegning er vedlagt (73076_S_Skitse 6) Ventilationsafkast er anvist på situationsplanen Ventilationsafkast har højden 1 m over tagflade. Møddinger med grundplan m². Der er ingen møddinger på ejendommen Gyllebeholdere m grundplan i m². Er angivet på vedlagte situationsplanen Ensilagepladser m grundplan m². Der er ingen ensilagepladser på ejendommen Relevante dræn. Der er ingen relevante dræn nærmere end 15 m fra stalde og gødningsanlæg. Befæstede arealer inkl. afløb. Nye befæstede arealer er anvist på situationsplanen Relevante adgangsveje. Der er anvist nye veje på situationsplanen 94

96 Interne transportveje, veje og stier. Disse er anvist på situationsplan og skitse Belysningsanlæg på facader og udenfor bygninger og anlæg. Disse er anvist på situationsplanen Nedgravede tanke Der er 1 nedgravede tanke på ejendommen som er anvist på situationsplanen. Drikkevandsboringer / brønd mv. Ingen Placering af eksisterende og fremtidige afskærmende beplantninger. Læhegn er vis på situationsplanen Supplerende oplysninger til anlægstegning Adresse: Gdr. : Adresse: PEDERSTRUP, Tøndborgvej 54, 8620 Kjellerup. Knud Thomsen, VESTERBORDINGGÅRD, Vester Bordingvej 1, 8600 Silkeborg Matr.nr. 95

97 DRIFTSBYGNINGER Bygningsbeskrivelse og Grundplan Grundplan Bygnings- Taghæld- Bygningsmaterialer fremtidig anvendelse nudrift (m²) ansøgt (m² højde (m) ning og farver 1 Slagtesvinestald 150 4,0 m 10 Gråt tag Røde vægge 2 Slagtesvinestald 420 7,0m 30 Gråt tag Røde vægge 3 Slagtesvinestald 984 7,5m 30 Gråt tag Røde vægge 4 Slagtesvinestald 320m² 5 m 20 Gråt tag Røde vægge 5 Foderlade 140m² 5 m 20 Gråt tag Røde vægge 6 Foderlade 430m² 7 m 20 Grå tag Røde vægge 7 Gastæt silo 30m² Nuv H:13m - Farven er grøn Ny H: 22 m 8 Gastæt silo 30m² Nuv H:13m - Farven er grøn Ny H: 22 m 9 96

98 Fodersilo 30 ton 7,5m² 11,00m - Farven er hvid 10 Fodersilo 30 ton 7,5m² 11,00m - Farven er hvid 11 Fodersilo 30 ton 7,5m² 11,00m - Farven er hvid 12 Fodersilo 12 ton 7,5m² 11,00m - Farven er hvid 13 To nye stalde med forrum og udlevering I alt 5.640m² Ca. 7 m 20 Taget er grå Vægge er med jordfarver 14 Betonplads for separator 155m² - - Grå beton 15 Gylletank 600 m³ 150m² 5 m 20 Grå 16 Gylletank 2100m³ 525m² 7,3m 20 Grå 17 Gylletank 5000m³ 1250m² 10m 20 Grå 18 Ny fortank 7,5m² 0,5m - Farven er grå 97

99 Bilag 4 98

100 Bilag 5 99

101 100

102 Bilag 6 101

103 Bilag 7 102

104 103

105 104

106 105

107 106

108 107

109 Bilag 8 Biogasanlæg 773 t 8108 kg N 5060 kg P 185 DE (>40 kg N/DE) 612 t Ud. 50 % 6178 kg N 3102 kg P 155 DE (=40 kg N/DE) Ud. 50 % Fiber Separeringsanlæg 6,9 % af tons, 16% N og 46% P Væske Ejendom ved Pederstrup t kg N 5939 kg P 355 DE (120 kg N/DE) 79,8 % udnyttelse 5700 sl. Svin ,75 FE/kg tilvækst, 145 G råprotein/fe og 3,90 g P/FE smågrise 8,5 32 kg) t kg N kg P 539,6 DE Fiber Væske Separeringsanlæg 5 % af tons 14% N og 35% P Marker Aftalearealer 8183 t kg N 4343 kg P 262DE t kg N 5762 kg P 351 DE (< 120 kg N/DE) Ud. 79 % Gylle Til aftalearealer 3906 t kg N 2225 kg P 133 DE Til aftalearealer 4277 t kg N 2118 kg P 129 DE 7361 t kg N 3644 kg P 222 DE 2100 årssøer, gylle, 128,9 G råprotein/fe, 4,2 g P/FE t 24,6/25,6 smågrise/årsso, 8, kg N kg kg P 506 DE 1200 polte, kg på dybstrøelse 6521 t kg N 3714 kg P 222 DE Marker 341 ha Ejet og forpagtet I alt til udbringning: t kg N 7358 kg P 444 DE Ud. 79,5 % + dybstrøelsen 170 t, 2403 kg N, 601 kg P og 32 DE Dybstrøelse 180 t 2403 kg N 601 kg P 32 DE Vesterbordinggaard 108

110 Bilag 9 109

111 110

112 111

113 112

114 113

115 114

116 Bilag