Forslag til Natura 2000-plan

Transkript

1 Forslag til Natura 2000-plan Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested, Nørre Ådale samt Skravad Bæk Natura 2000-område nr. Habitatområde H Fuglebeskyttelsesområde F14 og F24 Justeret version 22. januar 2010

2 Natura 2000 plan Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested, Nørre Ådale samt Skravad Bæk. Natura 2000-område nr. Habitatområde H Fuglebeskyttelsesområde F14 og F24 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, målsætninger, indsatsprogram, Natura 2000-planer, Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning, Skals Å, Simested Å, Skravad Bæk, gul stenbræk. Udgiver: Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen Ansvarlig institution: Miljøcenter Ringkøbing Holstebrovej Ringkøbing Copyright: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Sprog: Dansk År: 2009 ISBE nr ISBN nr Dato: (dato for offentliggørelse/udgivelse) Forsidefoto: Lovns Bredning med Ulbjerg Klint i baggrunden. Fotograf: Peter Bundgaard Resume: Forslag til Natura 2000-plan for Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested, Nørre Ådale samt Skravad Bæk (nr. ). Natura 2000-planen skal sikre gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede arter og naturtyper. Området og truslerne mod de udpegede naturtyper og arter beskrives, og der fastlægges målsætninger og indsatser for naturtyperne og arterne. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2

3 Natura 2000 plan Indhold Forord...4 Natura 2000-planlægning...5 Natura 2000-planen er bindende for myndighederne...5 Områdebeskrivelse...6 Trusler mod områdets naturværdier Igangværende pleje og genopretning Tilstand og bevaringsprognose/prognose Vurdering af tilstand Vurdering af bevaringsprognose/prognose Målsætning Overordnet målsætning for Natura 2000-området Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Modstridende interesser Indsatsprogram Generelle retningslinjer Konkrete retningslinjer Forslag til virkemidler Sammenhæng og synergi med vandplan Strategisk miljøvurdering Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler... Bilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 3

4 Natura 2000 plan Forord Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 4

5 Natura 2000 plan Natura 2000-planlægning EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne) forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter. Gennem en målrettet indsats i de udpegede Natura 2000-områder bidrager Danmark til at sikre den europæiske natur og dens mangfoldighed. Med henblik på at prioritere den nødvendige indsats udarbejder staten en Natura 2000-plan, der dækker hvert af de udpegede beskyttelsesområder. Natura 2000-planen er en sammenfattende plan, som både indeholder Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede fredskovpligtige arealer og Natura 2000-plan for øvrige områder. Skovog Naturstyrelsen er ansvarlig for de dele af den sammenfattende Natura 2000-plan, som vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer. By- og Landskabsstyrelsen er ansvarlig for de øvrige dele af planen. Planen omfatter udpegningsgrundlaget, dvs. de naturtyper og arter, som området er udpeget for. Natura 2000-planens indhold er vist i figur 1. Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området Vurdering af trusler Igangværende naturpleje Vurdering af tilstand/ status Målsætning Indsatsprogram Strategisk miljøvurdring Figur 1. Opbygning af en Natura 2000-plan. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 5

6 Natura 2000 plan Natura 2000-planen er bindende for myndighederne Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planen til grund. Planen forventes vedtaget i 2010, hvorefter kommunerne og Skov- og Naturstyrelsen udarbejder bindende handleplaner, som skal sikre gennemførelsen af Natura 2000-planen. Direkte statslig opfølgning i form af bekendtgørelser o.l. sker dog på grundlag af Natura 2000-planen. Offentlige lodsejere kan vælge at gennemføre Natura 2000-planen direkte i deres drifts- og plejeplaner. Planens målsætninger er bindende og skal desuden anvendes ved konsekvensvurdering i forbindelse med myndighedsudøvelse, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Indsatsprogrammets retningslinier er ligeledes bindende og danner grundlag for områdets handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner. Natura 2000-planen koordineres med vandplanen for hovedvandoplandene Limfjorden og Gudenåen og bliver ligesom denne revideret hvert 6. år. De dele af Natura 2000-planen, der vedrører skovbevoksede, fredskovspligtige arealer, revideres dog kun hvert 12. år. Områdebeskrivelse Natura 2000-området har et areal på ha og afgrænses som vist på bilag 1. Statsejede arealer udgør 556 ha. Natura området består af Habitatområde nr. H (Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord m.v.) og Fuglebeskyttelsesområde nr. F14 (Lovns bredning) og F24 (Hjarbæk Fjord). På By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside ( samt i figur 2 og bilag 2 er der angivet hvilke naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for dette område. Området strækker sig fra Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning og Lovns halvøen i vest over de 4 store vandløb Lerkenfeld, Simested, Skals og Nørreå til de store mosearealer ved Øster Bjerregrav og Fussing - og Glenstrup søer mod øst. Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord udgør den store marine del af området, hvor vand- og vadefladerne fungerer som raste- og fourageringsplads for en række vandfugle. Disse arealer udgør en internationalt vigtig raste- og fourageringsplads for sangsvane i vinterhalvåret og troldand i fældningstiden i efteråret. Desuden er der en stor bestand af fældende og overvintrende hvinand. Områderne har især tidligere rummet vidtstrakte flader med ålegræs. Mellem Hjarbæk Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 6

7 Natura 2000 plan Fjord og Lovns Bredning er der en dæmning med sluse. Vandudvekslingen gennem slusen har stor betydning for hvilket plante- og dyreliv, der er i Hjarbæk Fjord. Fjordene er i mindre omfang fourageringsområde for spættet sæl. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. - Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådale og Skravad Bæk Naturtyper: Vadeflade (1140) Lagune (1150) Bugt (1160) Rev (1170) Strandvold med enårige planter (1210) Strandvold med flerårige planter (1220) Kystklit/klippe (12) Enårig strandengsvegetation (1310) Strandeng (13) Klithede (2140) Søbred med småurter (31) Kransnålalge-sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Vandløb (3260) Våd hede (4010) Tør hede (40) Enekrat (51) Tørt kalksandsoverdrev (6120) Kalkoverdrev (6210) Surt overdrev (62) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (64) Nedbrudt højmose (7120) Hængesæk (7140) Tørvelavning (7150) Kildevæld (7220) Rigkær (72) Bøg på mor (9110) Bøg på muld (91) Ege-blandskov (9160) Stilkege-krat (9190) Skovbevokset tørvemose (91D0) Elle- og askeskov (91E0) Arter: Kildevælds-vindelsnegl (1013) Grøn kølleguldsmed (1037) Stor kærguldsmed (1042) Bæklampret (1096) Flodlampret (1099) Stavsild (1103) Stor vandsalamander (1166) Damflagermus (1318) Odder (1355) Spættet sæl (1365) Blank seglmos (1393) Gul stenbræk (1528) Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 14 Lovns Bredning Fugle: Sangsvane (A038) Hvinand (A067) Toppet skallesluger (A069) Stor skallesluger (A070) Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 24 Hjarbæk Fjord Fugle: Rørdrum (A021) Sangsvane (A038) Taffeland (A059) Troldand (A061) Hvinand (A067) Engsnarre (A122) Blishøne (A125) Klyde (A132) Hjejle (A140) Figur 2. Naturtyper, fugle og andre arter, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Især langs Lovns Bredning findes en del arealer med strandeng og artsrige overdrev, der blandt andet huser store bestande af de nationale ansvarsarter nikkende - og opret kobjælde. Umiddelbart vest for dæmningen ved Virksund ligger Ørslevkloster Sø, der pga. forbindelsen med Hjarbæk Fjord i perioder tilføres salt og derfor må karakteriseres som en brakvandssø. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 7

8 Natura 2000 plan Lovns halvøen rummer store sammenhængende arealer med enekrat, sure overdrev og stilkege-krat, som stedvis er af stor botanisk værdi. For foden af skrænterne ligger der hist og her fine rigkær og kildevæld, samt store strandengsarealer ned mod Limfjorden og Lerkenfeld Ås udløb i fjorden. Egekrattet på Lovns har en artsrig bundflora med bl.a. storblomstret kodriver. Foto: Henriette Bjerregaard. De 4 store ådale er især i de nedre dele præget af drænede og opdyrkede arealer (tidligere enge og moser). I de øvre dele af ådalene findes mange arealer, hvor opdyrkning og afgræsning er ophørt, fordi de er uegnede til moderne landbrugsdrift. Langs ådalenes skrænter findes mange vældprægede partier og artsrige overdrev. Den fysiske tilstand af hovedparten af vandløbene er generelt ringe på grund af udretning, vedligeholdelse og påvirkning med organisk stof. Vandløbene er levested for både flod- og bæklampret samt grøn kølleguldsmed. For odderen udgør habitatområdet et af de nationale kerneområder med en fast bestand i områdets mange vandløb og søer. Især Nørreådalen har en del veludviklede væld og rigkær med sjældne planter, herunder gul stenbræk og blank seglmos, men størstedelen af ådalen består af drænede enge og moser, eller store sammenhængende arealer med høj sødgræssump, pilesumpe samt en del skovbevoksede tørvemoser. Dalskrænterne rummer stedvis sure overdrev, ege-blandskov og bøgeskov på morbund. Midt i Nørreådalen ligger Ø Bakker, der er en stejl og markant morænebakke med Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 8

9 Natura 2000 plan hede. Nørreåen modtager afløbsvandet fra et stort søsystem uden for Natura 2000-området bestående af blandt andet Hald Sø og Viborg Søerne, og åen afvander til Gudenåen. Skalsådalen er en af landets bredeste og er nedstrøms ved Hjarbæk Fjord ret kulturpåvirket, da hovedparten i en eller anden form er under landbrugsdrift. Længere oppe indeholder ådalen findes mange gamle tørvegravningsarealer, herunder det store og vildtvoksende område Bjerregrav Mose, som bl.a. rummer hængesække og store partier med skovbevokset tørvemose. Området blev tidligere udnyttet til engdrift og græsning, men hovedparten er i dag uden drift og under tilgroning med især pil. I ådalens øvre dele findes endvidere artsrige ekstremrigkær og kildevæld med sjældne arter, herunder den rødlistede plante rust-skæne, som blev genfundet i Allerøverst i Skalsådalen ligger Læsten Bakker med meget artsrige sure overdrev og kildevæld, samt et moseområde, der inkluderer en tidligere højmose, Tuemose. Denne mose er nedbrudt af tidligere tiders tørvegravning. Området rummer blottet tørv med rundbladet soldug og brunvandede søer i de gamle tørvegrave. Udsigt over den øvre Skals Ådal fra Læsten Bakker, hvor de artsrige sure overdrev og kildevæld for foden af skrænterne afgræsses af kreaturer. Foto: Henriette Bjerregaard. Skravad Bæk løber til Skals Å fra nord, dalskrænterne her rummer botanisk vigtige overdrev og heder med forekomst af sjældne arter som ugrenet edderkopurt, bakke-gøgelilje, opret kobjælde, kattefod, alm. mælkeurt og guldblomme, og dalbunden rummer kildevæld med bl.a. piberensermos (Paludella squarrosa) og rigkær. I en række andre sidedale til Skalsådalen ligger de større søer, Rødsø, Hærup Sø (lavvandet næringsrig sø med dominans af hjertebladet vandaks), der er omgivet af rigkær, og Klejtrup Sø (lavvandet kransnålalgesø), samt tilløb fra Glenstrup Sø og Tjele Langsø (ligger i et tilgrænsende Natura 2000 område). Glenstrup Sø har store forekomster af Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 9

10 Natura 2000 plan kransnålalger, og øst for søen ligger en række botanisk værdifulde rigkær langs Østerkær Bæk, der fortsætter i Natura 2000-området Kastbjerg Ådal. Omkring Fussingsø, der også har afløb til Skals Å, findes artsrige sure overdrev, rigkær og bøgeskov på morbund samt ellesump. Fussingsø er en dyb, næringsrig sø med en del vandplanter, bl.a. har kortskaftet skeblad her sit eneste voksested i Danmark. Bøgeskov på morbund ved Fussing Vandmølle. Foto: Henriette Bjerregaard. Simested Å er landskabelig værdifuld især på en fredet strækning mellem Sdr. Borup og Ålestrup. Borup Hede udgør det største samlede areal med tør hede (51 ha) i habitatområdet, og langs ådalskrænterne er der mange forekomster af sure overdrev med arter som guldblomme og opret kobjælde. I de øvre dele af ådalen findes en række værdifulde arealer med rigkær og paludellavæld, som bl.a. er levesteder for kildevældsvindelsnegl og blank seglmos. Vandkvaliteten i Simested Å er især på de nedre vandløbsstrækninger god, og foruden grøn kølleguldsmed er der registreret flere rød- og gullistede invertebrater. Ved Lillevejle Bro ca. 1 km inden udløbet i Hjarbæk Fjord blev der i 2007 således fundet flere eks. af den rødlistede døgnflue Baetis buceratus, der blev genopdaget i Danmark i Der er også registreret flodkrebs på den nedre del af Simested Å og Skals Å. Flodkrebs er registreret på den danske rødliste. I basisanalysen for Natura 2000-området Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord m.v. findes der en mere detaljeret gennemgang af arterne og naturtyperne på områdets udpegningsgrundlag. Se By- og Land- Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 10

11 Natura 2000 plan skabsstyrelsens hjemmeside. Natura 2000-området ligger i Skive, Viborg, Vesthimmerlands, Mariagerfjord og Randers Kommuner og indenfor hovedvandoplandene Limfjorden og Gudenåens opland. Trusler mod områdets naturværdier I det følgende afsnit skal de oplistede trusler forstås som påvirkninger af naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Trusler er i den forbindelse aktuelt forekommende og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vil kunne forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus. Det kan dog også være potentielle påvirkningsfaktorer i det omfang, at der er viden om, at påvirkningerne periodevis er forekommet i området, men aktuelt ikke er til stede. Aktuelle påvirkninger, der f.eks. reguleres internationalt eller i anden sammenhæng, og derfor ikke er et anliggende for Natura 2000-planen, kan også fremgå, men vil ikke være en del af denne Natura 2000-plans indsatsprogram. Arealreduktion/fragmentering: Arealet med tør hede, overdrev (alle 3 typer), kildevæld og rigkær er stærkt reduceret på grund af opdyrkning, tilgroning med træer og buske og for de sidste tos vedkommende også afvanding, og mange af disse arealer ligger efterhånden isolerede langt fra hinanden. Naturtypernes tilknyttede plante- og dyrearter, herunder gul stenbræk, blank seglmos og kildevældsvindelsnegl, har derved en øget risiko for at uddø, fordi de beskedne arealer ikke kan opretholde bestande af de pågældende arter. For odder gælder, at de mange ådale krydses inden for og umiddelbart uden for Natura 2000-området af både en motorvej, mindst 5 hovedveje og over 10 større veje, der kan udgøre spærringer for odder i det omfang, der ikke er etableret tilstrækkelig passagemulighed. Næringsstofbelastning: I mange søer er der stadig for stor tilførsel af næringssalte fra oplandet og/eller frigivelse af ophobet fosfor fra søbunden, blandt andet som følge af tidligere tilledning af spildevand. Også kildevæld og våde naturtyper som rigkær og tidvis våd eng kan stedvis være belastet af næringsstoffer, der tilføres med grundvandet. Dette fører til dominans af højtvoksende næringsstofkrævende arter som stor nælde og lådden dueurt på bekostning af en artsrig, lavtvoksende og lyskrævende vegetation, der skygges bort. De naturarealer, der grænser direkte op til dyrkede marker, er stedvis påvirket af jord- og sandflugt med næringsrigt materiale samt fordampning af ammoniak ved udspredning af husdyrgødning. Desuden er der stedvis sket gødskning af partier med overdrev med forarmning af den naturlige vegetation til følge. Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord er som resten af Limfjorden påvir- Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 11

12 Natura 2000 plan ket af for store tilledninger af næringsstoffer fra land. Dette resulterer i nedsat sigtdybde, begrænsning af ålegræssets dybdeudbredelse, samt hyppige tilfælde af iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes af disse forhold og dermed fødegrundlaget for taffeland, troldand og hvinand, der i forskellig grad lever af hvirvelløse dyr på bunden. Blishøne, der lever af bundvegetation, samt toppet - og stor skallesluger, der begge lever af fisk, påvirkes også negativt. Luftbåren belastning af kvælstof: Bortset fra naturtyperne strandeng og tørt kalksandsoverdrev og kalkoverdrev er laveste ende af tålegrænse-intervallet for de enkelte naturtyper overskredet for hele eller næsten hele arealet med alle naturtyper i Natura 2000-området. For arealer med nedbrudt højmose, hængesæk, tørvelavning, de sjældne naturtyper rigkær med følsomme højmosearter og paludellavæld samt sønaturtyperne kransnålalgesø, brunvandet sø og næringsrige søer, der er kvælstofbegrænsede (gælder bl.a. for Fussingsø) er den højeste ende af tålegrænse-intervallet overskredet for hele eller størsteparten af arealet. Det samme gælder for hovedparten af de kortlagte skovnaturtyper. Overskridelse af tålegrænsen for luftbåren kvælstofbelastning fører til dominans af kraftigtvoksende, kvælstofkrævende arter, der udkonkurrerer de lavtvoksende nøjsomhedarter i den oprindelige flora. I søer resulterer det i algevækst og tilgroning. Tilgroning: Der er uønsket opvækst af træer og buske på mange arealer med tør hede, kalk- og surt overdrev, enekrat, tidvis våd eng, nedbrudt højmose, hængesæk, tørvelavning, kildevæld, rigkær. Levestederne for flere arter fx kildevældsvindelsnegl, stor vandsalamander, blank seglmos og gul stenbræk påvirkes også negativt af tilgroning med vedplanter. I flere af de lysåbne egekrat sker der en indvandring af skyggetålende træarter som bøg, der på sigt kan udgøre en trussel mod naturtypen. En række lysåbne naturtyper som strandeng, kalkoverdrev, surt overdrev, tidvis våd eng, hængesæk, tørvelavning, kildevæld og rigkær er truet af tilgroning med græsser og høje urter. På arealer med våd- og tør hede mangler hedepleje. Den omfattende tilgroning bortskygger den oprindelige flora. Tætte bestande af høje græsser, tagrør og lignende i de lysåbne kilde-, mose- og engarealer forringer levestederne for bl.a. kildevældsvindelsnegl, blank seglmos, gul stenbræk, engsnarre og klyde. Uhensigtsmæssig hydrologi: For Hjarbæk Fjord gælder det, at slusen ved Virksund virker som højvandssluse og i det meste af året skaber lagdeling (saltspringlag) i ca. 2 m dybde Udtørring af rigkær på grund af tidligere dræning og grøftning er udbredt i Natura 2000-områdets ådale, og der findes mange enge, hvor vegetationen er forarmet og helt domineret af græsarten mose- Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 12

13 Natura 2000 plan bunke. I dag er mange af de drænede lavbundsarealer gradvist ved at forsumpe, fordi terrænet har sat sig. Dræning og grøftning udgør også en væsentlig trussel mod tilstanden af nedbrudt højmose/tørvelavning, men også mod strandeng, våd hede, tidvis våd eng, kildevæld, hængesæk, nedbrudt højmose og tørvelavning. Dræning er ligeledes en trussel mod en række arter som kildevældsvindelsnegl, blank seglmos, gul stenbræk og klyde. Uhensigtsmæssig drift: Intensiv skovdrift kan medføre, at skovnaturtyperne forringes eller ødelægges. Desuden er der en utilstrækkelig beskyttelse af skovnaturtyperne mod bl.a. konvertering til andre træarter. Forstyrrelser: Menneskelige aktiviteter i Lovns Bredning påvirker vandfuglene på udpegningsgrundlaget. Jagt, motorbådssejlads og brætsejlads kan stedvis og i perioder udgøre væsentlige forstyrrelser af rastende sangsvaner, hvinand, toppet - og stor skallesluger i Lovns Bredning. I sensommeren, mens flere arter ikke kan flyve på grund af fældning af svingfjerene, er forstyrrelse særlig kritisk. Miljøfarlige stoffer: Der er forhøjede koncentrationer af miljøfarlige stoffer i Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Invasive arter: Bjerg-fyr og contorta-fyr er en trussel mod mange af områdets naturtyper og arter. I Lovns Bredning udgør både den ikkehjemmehørende butblæret sargassotang og dræbergobler en trussel mod flere af de marine naturtyper og deres arter. Fysisk påvirkning: Fiskeri med bundslæbende redskaber, hvorved der sker en fysisk ødelæggelse af marine naturtyper (1160 og 1170), dels ved fjernelse af bundflora og bundlevende dyr, og dels ved fjernelse af hårdbund, sten og skaller, kan være en trussel mod områdets marine naturtyper. Omfanget af det aktuelle fiskeri kendes ikke. Igangværende pleje og genopretning Inden for Natura 2000-område har to større delområder været med i et LIFE-projekt omkring pleje af overdrev. Det drejer som om overdrevsarealer inden for det fredede område langs Simested Å fra Sdr. Borup Ålestrup og langs Skravad Bæk. Der blev i den forbindelse udført naturpleje i form af rydning af træer og buske og påbegyndt afgræsning/slæt på en del arealer med overdrev. Projektet følges op af mindre overdrevsprojekter udført af Viborg - og Vesthimmerlands kommuner. Borup Hede, der udgør det største samlede areal med tør hede, er tidligere blevet afbrændt af Viborg Amt, og i Læsten Bakker er nåletræsbeplantninger afviklet og rydning af vedplanter og afgræsning er foranstaltet af Århus Amt. Tidligere og nuværende kendte levesteder for blank seglmos og gul Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 13

14 Natura 2000 plan stenbræk i Lerkenfeld Ådal har indgået i et større naturforvaltningsprojekt omkring pleje og genopretning af levesteder for disse to arter. Projektet har omfattet rydning af vedplanter, opsætning af hegn og indgåelse af græsningsaftaler. For at forbedre miljøtilstanden i Klejtrup Sø har der været forsøg med sørestaurering i form af opfiskning af skaller og brasen og udsætning af gedder. Der er ikke konstateret en forbedret miljøtilstand i søen efter dette tiltag, og det vurderes, at der skal ske yderligere reduktion i næringsstoftilførslen og eventuelt en immobilisering af sedimentets fosforpulje, for at målet kan opnås. På statens arealer nordvest for Fussing Sø er der etableret en godt m bred dyrkningsfri bræmme for at mindske udvaskningen af næringsstoffer. Der er desuden afbrudt markdræn nord for søen, så næringsstoffer tilbageholdes og omsættes, inden de når søen. Der foregår stævning af rød-el i ellesumpe på Skov- og Naturstyrelsens arealer omkring Fussingø. Tilstand og bevaringsstatus/prognose For nogle naturtyper er der udviklet et system til vurdering af den enkelte naturtypes tilstand, som er et udtryk for typens aktuelle naturindhold og en række andre målbare faktorer. Bevaringsstatus for naturtyper og arter er derimod en vurdering af, hvordan deres tilstand vil være i fremtiden, såfremt der ikke sker ændringer i udnyttelsen og i de trusler, der eksisterer i dag. Der er således tale om en prognose for arternes og naturtypernes udviklingsretning. I de følgende afsnit er der nærmere beskrevet tilstand og bevaringsstatus/prognose for områdets naturtyper og arter. For skovnaturtyperne i området gælder, at alle fredskovpligtige arealer i hele Natura 2000-området er blevet kortlagt i Skovnaturtyper på ikke fredskovpligtige arealer er kortlagt fra Rindsholm i syd til Fårup i øst i Tilstanden er således kun vurderet for de kortlagte skovnaturtyper. I de følgende afsnit er der nærmere beskrevet tilstand og bevaringsprognose for områdets naturtyper og arter. Vurdering af tilstand Der er foretaget en vurdering af tilstanden i 23 lysåbne naturtyper og 10 skovtyper. Naturtyperne er kortlagt dels i basisanalyserne, dels i en efterfølgende kortlægning. Desuden er tilstanden vurderet for udvalgte forekomster af 5 søtyper. Vurderingen bygger på et system, der inddeler forekomster af habitatdirektivets naturtyper i 5 tilstandsklasser (figur 3), hvor I (høj) er bedst og V (dårlig) er værst. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 14

15 Natura 2000 plan Vurdering af naturtypers tilstand V IV III II I Dårlig Ringe Moderat God Høj Naturtyper i tilstandsklasse I og II opfylder kravet om gunstig bevaringsstatus, forudsat at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats. Figur 3. Tilstandsklasser for naturtyper. Som led i beregningen af tilstanden beregnes både et artsindeks baseret på indholdet af plantearter i en cirkel med radius på 5 m og et strukturindeks baseret på vegetationshøjden, opvækst af vedplanter, forekomst af drængrøfter mm. For skovnaturtyperne baseres strukturindeks bl.a. på omfang af jordbearbejdning, afvandingsforhold, forekomst af invasive arter og trækronernes lagdeling i forskellige etager. Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk for natur/skovtilstanden på arealet. Et højt strukturindeks kombineret med et lavt artsindeks viser, at naturarealet har forudsætninger for et højt naturindhold, men at de karakteristiske arter ikke er til stede. Et højt artsindeks kombineret med et lavt strukturindeks kan anvendes som et redskab til at lokalisere artsrige forekomster med et stort behov for pleje eller anden indsats. I figur 4a og 4b er vist natur/skovtilstanden for Natura områdets naturtyper. I området findes der ca. 700 småsøer på under 5 ha, hvoraf kun 33 er tilstandsvurderet. De er derfor ikke med i figurerne. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 15

16 Natura 2000 plan Strandeng Våd hede Tør hede Enekrat Tør overdrev på kalkholdigt sand Kalkoverdrev Surt overdrev Tidvis våd eng Nedbrudt højmose Hængesæk Areal (hektar) Tørvelavning Kildevæld Rigkær Bøg på mor Bøg på muld Ege-blandskov Stilkege-krat Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Natur-/skovtilstand: Ej vurderet Figur 4a. Natur/skovtilstand for de af Natura 2000-områdets naturtyper, som er tilstandsvurderet. Naturtyper med et samlet areal på under 50 ha er også vist i figur 4b. I det følgende nævnes eksempler på tilstandsvurderinger i området (se figur 4a og 4b). For strandengenes vedkommende er strukturen høj-god (strukturklasse I-II) på næsten hele arealet, men artstilstanden er kun tilfredsstillende (artsklasse I-II) på ca. 1/3 af arealet. Samlet bliver der en god (dvs. gunstig) naturtilstand på ca. 2/3 af det samlede areal med strandeng. Ingen strandenge har høj naturtilstand. Over 4/5 af arealet med tør hede er i gunstig tilstand både hvad angår artsindhold og struktur og dermed også naturtilstand. De sure overdrev i dette Natura 2000 område har for størstepartens vedkommende bevaret en relativt stor pulje af karakteristiske arter, og ca. 3/4 af arealet er i god-høj artstilstand. Strukturen er mindre tilfredsstillende, og kun ca. 2/3 af arealet med surt overdrev er i gunstig strukturtilstand, hvilket primært skyldes tilgroning med høje urter, græsser og vedplanter. Samlet set lander ca. 2/3 af det samlede areal med surt overdrev med en gunstig naturtilstand. Rigkærene i dette Natura 2000 område har for størstepartens vedkommende bevaret en relativt stor pulje af karakteristiske arter, og ca. 3/4 af arealet er i god-høj artstilstand. Strukturen er mindre tilfredsstillende, og kun ca. 1/3 af arealet med rigkær er i gunstig strukturtilstand, hvilket primært skyldes tilgroning med høje urter, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 16

17 Natura 2000 plan græsser og vedplanter. Samlet set bliver naturtilstanden gunstig på ca. halvdelen af det samlede kortlagte areal med rigkær. Areal (hektar) Våd hede Enekrat Tør overdrev på kalkholdigt sand Kalkoverdrev Tidvis våd eng Nedbrudt højmose Hængesæk Tørvelavning Bøg på mor Bøg på muld Ege-blandskov Elle- og askeskov Natur-/skovtilstand: Ej vurderet Figur 4b. Natur/skovtilstand for de mindst udbredte af Natura områdets naturtyper, som er tilstandsvurderet. For kalkoverdrevenes vedkommende er det en dårlig strukturtilstand, der trækker størsteparten af arealet ned i en ugunstig naturtilstand (klasse III). Men da ca. 3/4 af arealet har god-høj artstilstand, er potentialet for en højere naturtilstand til stede. Den enlige tørvelavning, der er registreret i området, har en ringe struktur på grund af udtørring, tørvegravning og tilgroning med vedplanter og samtidig et ringe artsindhold. Der er kortlagt 434 ha med skovnaturtyper. Mindre end 3 % af skovnaturtypearealet er i skovtilstandsklasse III (11,7 ha) mens resten er i skovtilstandskalsse I (196,5 ha) og II (225,8 ha). Der er kortlagt 6 forekomster af søbred med småurter, hvoraf 3 har god naturtilstand og 3 har moderat naturtilstand. Der er kortlagt 6 forekomster af kransnålalge-sø, hvoraf 1 har høj naturtilstand og 5 har god naturtilstand. Der er kortlagt 17 forekomster af næringsrig sø, hvoraf 2 har høj naturtilstand, 13 har god naturtilstand og 2 har moderat naturtilstand. Endelig er der kortlagt 5 forekomster af brunvandet sø, hvoraf 1 har høj naturtilstand og 3 har god naturtilstand. Se kort med tilstandsvurdering af de enkelte forekomster i Natura området på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside under Se på kort. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 17

18 Natura 2000 plan Der er endnu ikke udviklet et system til vurdering af tilstanden for alle lysåbne naturtyper, de marine naturtyper, større søer, vandløb samt fugle og andre arter. Vurdering af bevaringsstatus/prognose Miljømålsloven og EU`s Habitatdirektiv fastsætter som et overordnet mål, at naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for, skal have en gunstig bevaringsstatus. Gunstig bevaringsstatus er defineret i Habitatdirektivet (figur 5) på det biogeografiske niveau. Gunstig bevaringsprognose skal dog ifølge EU`s vejledning til direktivets artikel 6 også anvendes på de enkelte Natura 2000-områder, men der findes ingen retningslinjer for, hvorledes denne vurdering skal foretages. Den første Natura 2000-plan laves på grundlag af tilgængelig viden og derfor alene ud fra en prognose for de enkelte naturtypers og arters udvikling. Gunstig bevaringsprognose En naturtype har en gunstig bevaringsprognose, når: det naturlige udbredelsesområde og samlede areal med naturtypen er stabilt eller stigende de særlige strukturer og funktioner, der er nødvendige for typens opretholdelse på langt sigt, er til stede nu og i overskuelig fremtid typens karakteristiske arter har en gunstig bevaringsprognose En art har en gunstig bevaringsprognose, når: den på langt sigt kan opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder dens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller at der er sandsynlighed herfor inden for en overskuelig fremtid der både nu og i fremtiden vil være tilstrækkeligt store levesteder til at bevare dens bestande Figur 5. Definition af gunstig bevaringsprognose på biogeografisk niveau for naturtyper og arter. Prognosen for de kortlagte naturtyper er bestemt ud fra deres natur/skovtilstand og de aktuelle trusler og inddeles i gunstig eller ugunstig prognose. Naturtyper i tilstandsklasse I (høj tilstand) eller II (god tilstand) har en gunstig prognose, hvis det vurderes, at tilstanden også kan opretholdes på langt sigt. I mange tilfælde forudsætter det, at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats i form af naturpleje, begrænsning af næringsstoftilførsel, forbedring af hydrologiske forhold m.m. Prognosen for de øvrige naturtyper og alle arterne er baseret på den bedste tilgængelige viden. Her benyttes begreberne vurderet gunstig, vurderet ugunstig og ukendt prognose. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 18

19 Natura 2000 plan I Natura 2000-området er der foretaget følgende vurdering af prognosen for naturtyper og arter: Prognosen er gunstig eller vurderet gunstig for: - De meget små arealer, der indtil videre er kortlagt af naturtyperne næringsrig sø pga. veludviklet vegetation - Grøn kølleguldsmed på baggrund af viden om artens forekomst i vandløbene - Bæklampret, dette sker dels på baggrund af en faglig vurdering af vandløbskvaliteten i de pågældende vandløb dels på baggrund af viden om artens forekomst i vandløbene - Odder, dette sker dels på baggrund af viden om artens forekomst inden for området dels på baggrund af artens positive bestandsudvikling i Jylland de seneste år. - Sangsvane, hvinand og hjejle. Arterne vurderes at have stabile eller stigende rastebestande i området. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: - De 4 marine naturtyper primært på grund af stor belastning med næringsstoffer fra oplandet, men også pga. fiskeri med skrabende redskaber, miljøfarlige stoffer og for Hjarbæk Fjord endvidere pga. inddæmning. - Strandengene primært på grund af tilgroning med høje græsser og urter på en del af arealet - De meget små arealer, der indtil videre er kortlagt af naturtypen søbred med småurter, kransnålalge-sø og brunvandet sø fordi højeste ende af tålegrænseintervallet for N-belastning er overskredet - Våde og tørre heder og enekrat og på grund af at den laveste ende af tålegrænseintervallet for N-belastning er overskredet samt for tørre heders vedkommende problemer med tilgroning i vedplanter - Tørt kalksandsoverdrev og kalkoverdrev da typernes arealer generelt er små og fragmenterede - Surt overdrev da laveste ende af tålegrænseintervallet for N- belastning er overskredet og der er problemer med tilgroning med vedplanter - Arealer med tidvis våd eng på grund af afvanding, samt at laveste ende af tålegrænseintervallet for N-deposition er overskredet for langt den overvejende del af arealet. - Arealer med nedbrudt højmose, hængesæk, tørvelavning, kildevæld og rigkær på grund af uhensigtsmæssig/dårlig hydrologi, tilgroning med vedplanter, invasive arter og fordi den laveste ende af tålegrænseintervallet for N-deposition er overskredet for alle eller næsten alle arealer og den højeste ende af tålegrænseintervallet er endvidere overskredet for hele eller næsten hele arealet af nedbrudt højmose, hængesæk og tørvelavning - De 6 skovtyper da næringsstofbelastningen fra luften over- Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 19

20 Natura 2000 plan skrider øverste ende af tålegrænseintervallet for skovnaturtypearealerne - Kildevældsvindelsnegl, blank seglmos og gul stenbræk på grund af udtørring af levesteder, tilgroning med høje græsser, urter og vedplanter, den laveste ende af tålegrænseintervallet for kvælstofbelastning på levestedet er overskredet og fragmentering af egnede levesteder - Rørdrum og engsnarre på grund af for lille areal med velegnet ynglebiotop og små og ustabile bestande i området - Taffeland, troldand og blishøne på grund af reduceret fødegrundlag på grund af næringsstofbelastning både i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning samt menneskelig forstyrrelse på fouragerings- og rastepladser i Lovns Bredning - Klyde (trækfugl) på grund af tilgroning og afvanding på egnede raste- og fourageringspladser ved Hjarbæk Fjord. Prognosen er ukendt for: - Strandvold med enårige planter, strandvold med flerårige planter, kystklint/klippe, enårig strandengsvegetation, urtebræmmer pga. manglende kendskab til naturtypernes udbredelse og tilstand. - Stor kærguldsmed (er ikke fundet i Jylland siden 1937) og dermed manglende kendskab til artens udbredelse - Stavsild (fundet i få ex. ifm. fiskeundersøgelser i Limfjorden), flodlampret (kun få og udokumenterede observationer i området) og damflagermus pga. manglende kendskab til arternes forekomst. - Det eneste kendte areal med klithede i området, da det ikke er kortlagt og tilstandsvurderet. - de ikke kortlagte søer og naturtypearealer i området, herunder alle de større søer over 5 ha, pga. manglende kendskab. - Vandløb i området pga. mangelfuldt kendskab til deres tilstand i området - Stor vandsalamander på grund af manglende kendskab til artens udbredelse i området. Arten er de seneste år kun fundet i ét vandhul i området. - Spættet sæl da artens forekomst i området er ustabilt og utilstrækkeligt kendt. - Toppet skallesluger og Stor skallesluger på grund af meget fluktuerende bestande i området. Målsætning Det overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsprognose for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i de enkelte Natura 2000-områder (jf. dog nedenfor om eventuelle modstridende interesser). Der opstilles en overordnet målsætning for området. Den overordnede målsætning angiver det overordnede sigte for, hvorledes området Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 20

21 Natura 2000 plan på lang sigt skal udvikle sig både for at sikre områdets integritet og en gunstig bevaringsprognose for arter og naturtyper. Målsætningen skal endvidere fremhæve de naturtyper og arter, der udgør den største arealandel af området, og endelig fremhæves forekomster af naturtyper og arter, der har stor vigtighed på nationalt og/eller biogeografisk niveau. En vurdering af denne betydning foretages efter følgende kriterier: - Stort areal, levested eller bestand - Få forekomster - Truede naturtyper og arter - Særlige danske ansvarsområder Der opstilles desuden mere konkrete målsætninger, der fastlægger de langsigtede mål for udviklingen i areal og tilstand for de enkelte naturtyper og arters levesteder. Målfastsættelsen tager udgangspunkt i den tilstand, som er vurderet for naturtyper og arters levested efter tilstandsvurderingssystemet. Hvor der ikke er udviklet et sådant system, skal gunstig bevaringsprognose sikres eller genoprettes på baggrund af bedste faglige viden. Målsætningerne rækker ud over 1. planperiode og beskriver en tilstand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold. Målsætningerne afspejler desuden en afvejning af eventuelle modstridende interesser efter retningslinier angivet i By- og Landskabsstyrelsen 2007: Natura 2000-retningslinier for målfastsættelse og indsatsprogram. Overordnet målsætning for Natura 2000-området De store ådale og deres vandløb er karakteristiske landskabselementer i området. Naturtyperne i ådalene sikres en god-høj naturtilstand. Områdets truede naturtyper og arter prioriteres højt. Det gælder især alle typer af artsrige overdrev, tørre heder, rigkær, genskabelse af aktiv højmose, samt levesteder for gul stenbræk. Stilkege-krat og oprindelig skovbevokset tørvemose prioriteres højt i området da disse skovtyper udgør en stor andel af det samlede areal af naturtyperne på biogeografisk niveau. Ligeledes prioriteres levesteder for den nationale ansvarsart damflagermus samt for blank seglmos og kildevældsvindelsnegl, der har vigtige bestande i området. Arealet af ovennævnte naturtyper og levesteder øges, og der skabes så vidt muligt sammenhæng mellem forekomsterne. Naturtyperne i Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning og de større søer i området prioriteres at opnå gunstig naturtilstand. Dette forudsætter en god vandkvalitet, og at de marine områder får et substrat, der sikrer en udbredt undervandsvegetation. Dette vil tilfredsstille livsbetingelserne for de vigtige forekomster af trækkende vandfugle som bl.a. sangsvane og troldand. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 21

22 Natura 2000 plan Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtypen hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Baggrund for den overordnede målsætning I dette Natura 2000-område er der i første planperiode specielt fokus på tørre heder, sure overdrev og rigkær, som er truede naturtyper, men som her findes på betydelige arealer. Hertil kommer de kildevæld, der er levested for den truede bilag II-art gul stenbræk eller de sjældne bilag II-arter blank seglmos og kildevældsvindelsnegl. Natura 2000 området har en særlig betydning for blank seglmos og kildevældsvindelsnegl, da det huser henholdsvis 5 og 3 kendte forekomster, hvilket samlet set udgør mere end 5 % af de kendte levesteder på nationalt, biogeografisk niveau. Desuden er der fokus på den nationale ansvarsart damflagermus samt sure tørvedannende arealer, der har potentiale for gendannelse til den truede og prioriterede naturtype aktiv højmose. Områdets havområder har international betydning som rasteområde for de nationale ansvarsarter sangsvane og troldand. Områdets hedearealer, overdrev, kildevæld og rigkær er reduceret væsentligt i areal i de sidste årtier primært på grund af tilgroning i vedplanter, høje urter og græsser samt afvanding (de våde naturtyper), tilplantning og opdyrkning. Forekomsterne består i dag overvejende af små og fragmenterede arealer, som dog fortsat på en del forekomster indeholder en meget artsrig vegetation. Området indeholder et stort potentiale for udvidelse af arealet med tør hede, surt overdrev, kildevæld og rigkær, det samme gælder aktiv højmose, der kan gendannes på arealer med nedbrudt højmose/tørvelavning. En øgning og sammenkædning af arealet med tør hede, tørt kalksandsoverdrev, kalkoverdrev, surt overdrev og rigkær forbedrer muligheden for at bevare og sikre spredningsmuligheder for naturtypernes karakteristiske og meget sjældne arter. Derimod er der begrænset grundlag for at øge arealet med klithede, våd hede og tidvis våd eng. Derfor drejer det sig om at sikre de tilbageværende arealer. Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Der opstilles følgende konkrete målsætninger for naturtyper og arter i Natura 2000 området: Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus. For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasse I eller II og gunstig prognose skal udviklingen i deres areal og tilstand være stabil eller i fremgang. For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasse III-V og/eller ugunstig prognose skal udviklingen i deres natur/skovtilstand være i fremgang, såle- Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 22

23 Natura 2000 plan des at der opnås natur/skovtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed dertil. Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det. Navnlig for skovnaturtyperne kan der være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til arealmålet. For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og/eller med en ukendt prognose er målsætningen gunstig bevaringsstatus. For arterne betyder det, at deres levesteder skal kunne danne grundlag for en ynglebestand/antal rastende fugle som minimum svarende til tilstanden ved direktivernes ikrafttræden eller et højere bestandsniveau, der siden da har afspejlet levestedernes bæreevne. For øvrige arters vedkommende betyder det, at deres levesteder skal kunne danne grundlag for opretholdelse af levedygtige bestande med mulighed for genudveksling mellem delpopulationer, samt nyetablering af delpopulationer. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for rørdrum og engsnarre som ynglefugle øges, således at der er tilstrækkeligt med egnede yngle- og fourageringssteder inden for fuglebeskyttelsesområdet for arterne. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for følgende trækfugle stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for rastende/fouragerende bestande på mindst 400 stk. sangsvane, mindst stk. taffeland, mindst 9000 stk. troldand, mindst stk. hvinand, mindst stk. toppet skallesluger, mindst 00 stk. stor skallesluger, mindst stk. blishøne, mindst 400 stk. klyde og mindst 5000 stk. hjejle. Naturtypeforekomster i artsklasse I målsættes til tilstandsklasse I og søges udvidet/sammenkædet, hvis de naturgivne forhold gør det muligt. Arealet med tør hede, kalkoverdrev og surt overdrev udvides hver med %, hvor de naturgivne forhold gør det muligt. Tørre kalksandsoverdrev søges fordoblet i areal og kædes så vidt muligt sammen med potentielle kalksandsoverdrev også udenfor området. Arealer med nedbrudt højmose gendannes til aktiv højmose indenfor det oprindelige hydrologiske opland. Dette indebærer at arealet udvides. Kildevæld og rigkær, som er levested for eller potentielle/tidligere levesteder for, de sjældne bilag II-arter gul stenbræk, blank seglmos, kildevældsvindelsnegl målsættes højt (naturtilstand I) og søges fordoblet i areal. I naturtypen lavvandede bugter og vige sikres det, at de hydromorfologiske forudsætninger for en gunstig bevaringsprognose er til stede. Målsætningerne for de enkelte naturtyper og arter er vist i bilag 2. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 23

24 Natura 2000 plan Modstridende interesser En målsætning om gunstig bevaringsprognose for en bestemt naturtype kan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art, og det er nødvendigt at foretage et valg. Blandt de naturtyper, der danner udpegningsgrundlag for Natura 2000-området, er naturtyperne kystlagune, klithede, tørt kalksandsoverdrev, surt overdrev, kildevæld samt skovbevokset tørvemose og ellesump prioriterede i habitatdirektivet, og de skal derfor generelt tilgodeses ved modstridende interesser med andre naturtyper og arter. Desuden har våde og tørre heder og tørre kalksandsoverdrev i den kontinentale region samt kalkoverdrev, sure overdrev, aktive højmoser og rigkær på nationalt og regionalt niveau haft en stor tilbagegang,. De nævnte naturtyper derfor opført som truede naturtyper. Der gøres derfor en indsats for at øge arealerne af især disse naturtyper. Aktiv højmose er både prioriteret og truet. Selv om naturtypen ikke er på udpegningsgrundlaget, er der potentiale for at den kan genskabes ved genopretning af nedbrudt højmose. Især øgning af arealet med højmose og rigkær kan betyde en indskrænkning af arealet af habitatnaturtyperne skovbevokset tørvemose og elle- og askeskov som er opstået ved tilgroning af tidligere lysåbne moser. EU-kommissionen har meldt ud, at hensynet til højmoser kan prioriteres i forhold til skovbevokset tørvemose, der har udviklet sig på grund af afvanding af en tidligere højmose. For rigkærenes vedkommende prioriteres hensynet til at genskabe større sammenhængende arealer de steder, hvor der er tale om unge birke- og ellesumpe, som enten er plantede eller opstået ved tilgroning af tidligere lysåben natur. Bortset fra i potentielle højmoser skal gamle og veludviklede forekomster af skovbevoksede tørvemoser bevares. Rydning af unge elle- og askeskove i forbindelse med genskabelse af rigkær kan kun ske under forudsætning af, at arealet af skovnaturtypen opretholdes på nationalt biogeografisk niveau. Retablering af tidligere højmosearealer prioriteres højt, fordi naturtypen er stærkt truet. Genskabelse af højmose indebærer at vandstanden hæves. Det kan på længere sigt medføre, at de sekundære naturtyper, der har udviklet sig efter afvanding og tørvegravning af højmosen vil reduceres eller helt forsvinde lokalt. De kortlagte områder med nedbrudt højmose (11,6 ha), tørvelavning (3,9 ha) og brunvandede søer (ca. 10 ha) prioriteres retableret som aktiv højmose, og arealet med højmose-retablering søges samtidig udvidet inden for den oprindelige højmoses hydrologiske opland til i alt mindst ha inden for habitatområdet og 15 ha uden for habitatområdet. Indsatsprogram Indsatsprogrammet beskriver indsatsen i den første planperiode (for skovbevoksede fredskovspligtige arealer dog frem til Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 24

25 Natura 2000 plan 2021). Indsatsprogrammet er baseret på sigtelinjerne for indsatsen i 1. planperiode, som er beskrevet i bilag 3 og i nedenstående retningslinjer. Indsatsprogrammet består af en række generelle retningslinjer, som skal sikre den eksisterende naturtilstand. De generelle retningslinjer gælder for alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, og den nødvendige indsats vil efterfølgende blive konkretiseret i de kommunale/statslige handleplaner. Indsatsprogrammet består desuden af en række konkrete retningslinjer, som skal sikre små naturarealer, ubeskyttede naturarealer og særligt truede arter og naturtyper. De konkrete retningslinjer giver en nærmere beskrivelse af den indsats, som i disse særlige tilfælde skal indarbejdes i de kommende handleplaner. Indsatsprogrammet indeholder ikke bindende krav til kommunernes, Skov- og Naturstyrelsens eller statslige lodsejeres brug af de virkemidler og tiltag, som skal sikre den nødvendige indsats. Virkemidler og tiltag prioriteres og konkretiseres i handleplanerne eller i andre opfølgende tiltag. Indsatsprogrammet for Natura 2000-området omfatter nedenstående generelle og konkrete retningslinjer, som tillige er vist oversigtligt i bilag 2. Generelle retningslinjer Sigtelinie 1. Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes. 1.1 kvælstof-deposition på områdets habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven jf. regeringsudspillet Grøn Vækst, april Den øvrige tilførsel af næringsstoffer til typerne reduceres, herunder fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spildevand og fodring. For marine naturtyper, større søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen 1.2 Der sikres den for naturtypen mest hensigtsmæssige hydrologi på arealer med våd hede, tidvis våd eng, nedbrudt højmose, hængesæk, tørvelavning, kildevæld, rigkær, samt på levesteder for kildevældsvindelsnegl, blank seglmos, gul stenbræk og klyde. Det undersøges nærmere, hvor der er behov for at skabe mere hensigtsmæssig hydrologi i skovnaturtyperne. 1.3 Der sikres velegnede levesteder for de eventuelle tilbageværende forekomster af stor kærguldsmed, stavsild, stor Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 25

26 Natura 2000 plan vandsalamander, engsnarre og klyde, samt tilfredsstillende levesteder og fourageringsmuligheder for damflagermus, odder, spættet sæl samt alle fuglearter på udpegningsgrundlaget. 1.4 Der sikres velegnede levesteder med individuel hensyntagen til artens krav til vandstand på ynglepladsen for rørdrum og klyde 1.5 Der sikres velplejede ynglepladser for engsnarre i overensstemmelse med artens krav til en ynglebiotop 1.6 Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed over for forstyrrelse for odder, spættet sæl, rørdrum, sangsvane, taffeland, troldand, hvinand, stor skallesluger, toppet skallesluger, blishøne, klyde og hjejle. 1.7 De terrestriske naturtyper sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje 1.8 Vandløb med vandplanter sikres gode fysiske forhold samt kontinuitet. Dette vil samtidig begunstige forekomsten af grøn kølleguldsmed, bæklampret, flodlampret og formentlig stavsild. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift i skovnaturtyper (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtigelsen primært på arealer, som i forvejen i en længere periode har haft minimal eller ingen hugst. 1.9 Kendte og potentielle ynglevandhuller for stor vandsalamander plejes i overensstemmelse med bedst kendte viden om artens krav til vandhullerne Invasive arter bekæmpes og deres spredning forebygges vha. bedst kendte metode. Problemarter som gyvel bekæmpes og deres spredning forebygges I de marine naturtyper sker der efter vandplanen indsats i forhold til miljøfarlige stoffer For de marine naturtyper sikres det, at projekter og aktiviteter ikke skader lokaliteten. Konkrete retningslinjer Sigtelinie 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper og levesteder for arter, som ikke kan opretholdes ved drift af det nuværende areal alene, sikres ved arealudvidelse, sammenkædning af arealer, pleje af naboarealer og/eller etablering af spredningskorridorer. 2.1 Forekomsterne af tør hede, tørt kalksandsoverdrev, kalkoverdrev, surt overdrev, kildevæld, rigkær og levesteder for kildevældsvindelsnegl, blank seglmos og gul stenbræk søges udvidet og sammenkædet, hvor de naturgivne forhold gør det muligt, se sigtelinie Der etableres 20- velegnede ynglevandhuller for stor vandsalamander. Søerne indrettes i overensstemmelse med bedst kendte viden om artens krav til levestedet. 2.3 Faunapassageforhold for odderen sikres og forbedres ved Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 26

27 Natura 2000 plan større vejanlæg, der overskærer artens naturlige spredningskorridorer i og umiddelbart uden for Natura området. Sigtelinie 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af naturog miljølovgivningen skal sikres. 3.1 Fouragerings-, raste- og overnatningspladser for sangsvane, taffeland, troldand, hvinand, toppet skallesluger og stor skallesluger sikres mod uhensigtsmæssig forstyrrelse især i perioden fra sidst i juni til sidst i oktober (arts- og kønsvariation), hvor flere af arterne fælder svingfjerene og derfor ikke kan flyve. 3.2 Et velegnet, sammenhængende rasteområde for klyde på anslået ca. 50 ha plejes og sikres i overensstemmelse med artens krav til biotop og til forstyrrelsesfrihed 3.3 Skovnaturtyper sikres. Der kan være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til sikring af en skovtype. 3.4 Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen (fx meget små arealer), sikres mod ødelæggelse. 3.5 Der sikres beskyttelse mod ødelæggelse af rev. Sigtelinie 4. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode. 4.1 Kalkoverdrev, sure overdrev og rigkær sikres en hensigtsmæssig og sammenhængende drift. Lokaliteter, der længe har været uden drift, eller som er påvirket af næringsstoffer, sikres en drift med maksimal næringsstoffjernelse. 4.2 Arealet med tør hede øges med op til 8-10 ha, arealet med surt overdrev øges med op til 8-10 ha. Arealet med rigkær øges med op til ha, Det samlede areal med våd hede, tørt kalksandsoverdrev og kalkoverdrev sikres eller øges. Arealudvidelserne skal så vidt muligt ske i tilknytning til særligt artsrige forekomster 4.3 Eventuelle tilbageværende levesteder for stor kærguldsmed og nuværende samt potentielle levesteder for gul stenbræk sikres og om muligt udvides eller sammenkædes. 4.4 Levestederne for de sjældne bilag II-arter blank seglmos og kildevældsvindelsnegl sikres og udvides eller sammenkædes om muligt. Forslag til virkemidler Kommunerne, Skov- og Naturstyrelsen og statslige lodsejere/myndigheder udarbejder handleplaner, vælger virkemidler og fore- Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 27

28 Natura 2000 plan tager den konkrete forvaltning indenfor rammerne af indsatsprogrammet. Forslag til virkemidler nævnt i bilag 2 skal derfor betragtes som eksempler på, hvorledes indsatsprogrammet kan gennemføres. Sammenhæng og synergi med vandplan De kommende vandplaner bidrager til at løfte indsatsen med hensyn til forbedret vandkvalitet, herunder reduktioner i tilførslen af næringsstoffer og håndteringen af miljøfremmede stoffer i større søer, vandløb, fjorde og kystvande. Vandplanerne vil derudover bidrage til at sikre kontinuitet i vandløb. En nærmere beskrivelse af konkrete sammenhænge og synergier med den vandplan, der omfatter dette Natura 2000-område, afventer færdiggørelsen af vandplanforslaget." Strategisk miljøvurdering I medfør af lov nr. 316 af 5. maj 2004 skal der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, der omhandler fysisk planlægning og arealanvendelse, eller som kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde væsentligt. I bilag 4 er der udarbejdet en miljørapport, der belyser konsekvenserne ved at gennemføre Natura 2000-planen for område nr.. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 28

29 Natura 2000 plan Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets geografiske beliggenhed og afgrænsning Natura 2000-områdets afgrænsning. Natura 2000-området består af habitatområde H (vandret grøn skravering) og fuglebeskyttelsesområde F14 og F24 (lodret grøn skravering). Andre Natura 2000områder er vist med sort afgrænsning. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 29