1. akt libretto (udvalgt fra Klaus Høeck: Rejse II, bjowulf Grevas 1972) I,1. bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg

Transkript

1 1 1. akt libretto (udvalgt fra Klaus Høeck: Rejse II, bjowulf Grevas 1972) I,1. I,2. bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg sol bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg sol bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg sol bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg sol bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg sol bjerg bjerg bjerg bjerg bjerg sol bjerg bjerg bjerg bjerg sol bjerg bjerg bjerg sol I,3. II,1. I,4. II,2. det det det det det det det det det det den det det det det det det det det det den det det det det det det det det den det det det det det det det den det det det det det det den det det det det det den det det det det den det det det den I,5. sne sølv

2 sølv sne sølv sølv sne sølv sølv sne sølv sølv II,3.(t.67) II,4 II,5. vi den han han vi vi den han han vi vi den han han vi vi den han han 2

3 vi III,1. III,2 basser ad bjergets bjerg ad bjerges bjerg ad bjergenes bjerg e ad bjergets bjerge ad bjerges bjerge ad bjergenes bjerge III,4. basser ad bjergets fod ad fodens skrænt ad skræntens fyrr ad fyrrens gnejs ad gnejsens elv ad elvens foss ad fossens moræne ad morænens gletscher ad gletscherens lavine ad lavinens sol ad solens hvidhed ad hvidhedens sne ad sneens is ad isens spejl ad spejlets væg ad væggens ægg ad æggens sølv ad sølvets purpur ad purpurets stjerne ad stjernens IV,1. 3

4 IV,2. er det den er den det te er dette det er det denne er denne det er den dette er dette den er den denne er denne den er dette denne er denne dette er denne denne er denne denne er dette dette er dette dette V,1. alt-terzet højvinters flamme renere end lyset i geometrien brænding af lyn og salt endnuråbet bag skoven hvidsols parabel på vej mod ensomhedens punkt other og frode på vej midt i hjerteste frost af gennemstilheds fyrr og aluminium midtvejs i livet på vej mod splintringens stjerne af lys uden ro uden rast mellem døden sneen og ordet III,5. basser efter fodens bjerg på skræntens fod foran fyrrens skrænt blandt gnejsens fyr bag elvens gnejs over fossens elv før morænens foss om gletscherens moræne (instrumentalt mellemspil) V,2. sopran-solo fuld af klarsynets hvidhed af vorden og falke på lysvinger mellemheds sti af over og undergange til intet og allesteds til menneskets højde af klipper i brand laviner stjerner bjerge i skred hele overraskelsens af sølv og fosfat hele smertens underelv af modsat gravitation gennem tænder kæbe skelet gennem marv og ben V,3. tenorsolo kulminationsmåne op allerede mod meridianen ad enebane flintebue ad spændingskurve mod midhimlens blå eksplosion af astronomi af vanvittig stjernemælk ad ørnebjergs side mod strenghed og is mod dødens voldsomme sang af smerte i stenens tavshed mod evigheds fødsel under zinkblende månen under bjarkes nu højst virkelige mål V,4. tutti klar til besejring til erobringens fod for fod til isblomst for isblomst til ord for rod 4

5 til sidste sekunds stormløb imod hvidtind skarlagen i begyndelsens morgen af åndeløshed i rummets vælde af overvældelse skønnere end øjets end sindets billede her på toppen af verdnens tag IV,3. er dette Dem er denne ham er det hende er den den er dette det er denne os er det jer er den dem er dette mit er denne dit er det Deres er den hans er dette hendes er denne dens s er denne vores er dette jeres er denne deres IV,4. er det mig er jeg dig er du Dem er De ham er han hende er hun den er den det er det os er vi jer er I dem er de mit er mit dit er dit Deres er Deres hans er hans hendes er hendes dens er dens dets er dets vores er vores jeres er jeres deres IV,5. er jeg det var du mig bliver De dig blev han Dem har hun ham havde den hende vil det den ville vi det ser I os så de jer hører mit dem VII,1. tenor-terzet Ved yderste afgrund af lodret sølv hænger vi i dette kærtegns sidste tov der er intet svar tilbage intet forfængelighedens hav kun denne kærlighed nøgen ren under klippernes regnbuehoved kredser fuglene om genrejsningens pande af sne og cyclamen om sorgens gennemtrængende smag af jod her ved understigningen til fremmede skove af stilhed IX,1 sopran-solo (+tenorer og basser) hvilken fremmed sang bryder igennem din strube hvilke fremmede vinger trommer nu om tindingen grøn af sol 5

6 hvilken sang til sangen løfter sig himlende over dig op mod sin blå labyrint af gips og azur hvilke fugle letter uden navn fra afstandens rygende sletter for at søge imod dig selv synger du ikke længere kun stilheden synger (instrumentalt mellemspil) IX,2. tutti aftenen rød af flammende ørne over denne nedbrænderkiming om dig om din førheds glød af synkende sole så slet det sidste tegn af dit bryst gå ind i det ord som ikke længere er dit som løsner sig mægtigt fra dig på bålet med skjold med navn på bålet af intetaskende altild stiger atter fuglede fønix III,V basser gennem lavinens gletscher i solens lavine med hvidhedens sol under sneens hvidhed af isens sne mellem spejlets is ved væggens spejl ad æggens væg langs sølvets æg til purpurets sølv fra stjernens purpur mod ns stjerne IX,3. sopraner, alter disse fodspor af sølv imod dette forseglede bjerg spejlet pludseligt i een krop som med alt der er dobbelt dit sprog der spejles med eet i et lyn af blæk af genkendelse i et ansigt lyst af valmuer og når du møder det sig til det at kærligheden har sin grund og afgrund har nået sin X,2. tenor-solo men du som søgte mod disse store kobberlejer dybt i dit blod hvad vil du imellem skygge og skygge imellem bregnende blade hvad vil du her hvor røde måner mødes på deres rustne nål hvad vil du snart sænker natten sig om dig over din glemte sti hvor søge er at finde dit fund er at søge X,3. sopran-solo det råb som har løftet dig over sin smertende ægg har båret dig over afsindets hvide kløfter sagte svandt det ind i sin sten kun ekkoet hænger endnu størknet i dit syngende glas det råb som tidligt kaldte dig ind imod sit lysende bjerg højere lyder det nu i denne stilhed end da det sang i blæsten X,5. tutti så skynd dig over denne sidste porfyr som strækker sin ring om dig skynd dig gennem dette sidste alfabet af sprukken tuf hvis revner stadigt skille ord fra ord kløver dig fra dig hvis røde skisma blotter sin gabende fejl du nærmer dig træd ind i din nærhed træd ind mellem her og der træd ind i det syngende ord XI,2. Uras-solo her taler jeg Uras som jeg til jer for første gang atter iblandt jer taler således for første gang igennem det der er og vil komme igennem det der var og har været jeg Uras taler til jer taler iblandt jer og taler i tungernes dobbelte sølv og budskabet er: budskabet VIII,5. tutti således fulgte vi ham 6

7 som en skygge fulgte vi ham som den han var men ikke er som den han er men ikke var således fulgte vi ham over den han kunne være blevet til den eller det eller man eller nogen har vi fulgt ham over stok og sten over sø og land fulgte vi ham de kaldte Uras 7