I En vurdering af lærernes indsats.
|
|
- Birgit Bertelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Da Nordslesvig vågnede I En vurdering af lærernes indsats. Af L. S. RAVN Fhv. stadsskoleinspektør L. S. Ravn har i en årrække beskæftiget sig med sønderjysk skolehistorie og har i Arbog for Dansk Skolehistorie 1968 og 1971 behandlet nordslesvigsk undervisning efter 1888 og sydslesvigske skolekrøniker fra I denne artikel tager han de danske landsbylæreres betydning for dansk national opvågnen i Nordslesvig op til en interessant vurdering. De fleste danske historikere er enige om, at den væsentligste andel i Nordslesvigs nationale opvågnen, for at benytte et ofte anvendt udtryk, må tilskrives den danske presse, folkebibliotekerne af 1840 og»den slesvigske Forening«af Det er her ikke nødvendigt at gå i enkeltheder. Enhver, der beskæftiger sig med dette afsnit af landsdelens historie, kan ikke undgå at møde denne bedømmelse. Folkeskolen har tilsyneladende ringe interesse, og lærerstanden omtales i vage vendinger. Denne vurdering beror sikkert på den kendsgerning, at der ikke fandtes en udførlig opgørelse over læreransættelser i Nordslesvig i tallet. Man savnede simpelt hen præcise oplysninger og måtte nøjes med vage formodninger. Nu foreligger imidlertid et opslagsværk»lærerne i Nordslesvig «, udgivet af Historisk Samfund for SØnderjylland 1977, der ikke blot bringer navnene på lærerne i tiden ca , men også - såvidt gørligt - personal-historiske oplysninger om den enkelte lærer, herunder også om hans uddannelse. Ved hjælp af det foreliggende materiale er det muligt at gøre rede for alle ved de nordslesvigske landsbyskoler ansatte degne og lærere på det tidspunkt, man måtte ønske. Det må være nærliggende at vælge lærersituationen ved år 1840, dels fordi vi her er vidner til den talmæssig største egenhændig underskrevne nationale tilkendegivelse fra et meget alsidigt udsnit af landsdelens befolkningslag, og dels fordi den 1839 i København stiftede»forening til dansk Læsnings Fremme i Slesvig«i 1840 begyndte sin virksomhed i mange nordslesvigske sogne. 132
2 Sprogreskriptet. Den 14. maj 1840 udstedte kong Christian 8. sprogreskriptet, der genindførte dansk rets- og øvrighedssprog i Nordslesvig. Som et vederlag til det tyske element skulle der gives tre ugentlige timer i tysk uden for skoletiden og betaling herfor afholdes af statskassen. Allerede i 1841 blev der undervist i tysk uden for skoletiden i 183 nordslesvigske skoler, og lærerne fik udbetalt 2196 rdlr. af statskassen, et ikke ubetydeligt tilskud til deres indtægter. Om udbyttet af denne undervisning foreligger der ikke nærmere oplysninger, og tilslutningen blev under indtryk af den folkelig-nationale bevægelse mindre år efter år. Lærerne i Als Nørre-Herred - under det danske Kancelli - blev ved kgl. resolution af fritaget for at skulle give undervisning i det tyske sprog. Dermed mistede lærerne godtgørelsen på 12 rdlr., men overdirektionen for de kgl. kirker på Als og Ærø bemyndigedes til at udbetale lærerne et gratiale på indtil 12 rdlr. af kirkekassen. A. D. Jørgensen har kaldt sprogreskriptet af 1840»et vendepunkt i SØnderjyllands historie«. Det vakte betydeligt røre og det både på dansk og tysk hold. Embedsmændene og advokaterne var misfornøjede, de liberale slesvig-holstenere forbitrede, og hertugen af Augustenborg gav ordre til at sabotere dets udførelse. Modstanden kom endda fra en side, man ikke skulle vente den fra. Stænderdeputerede, storbonden This Steenholdt fra Rabsted, satte sig i spidsen for en petition om sprogreskriptets tilbagekaldelse og opnåede at indsamle henved 200 underskrifter. Det var bestilt arbejde, en hån mod landsdelens modersmål. Reaktionen mod dette bagholdsangreb kom omgående. 31 mænd af forskellige samfundslag - ingen præster, men 5 degne og lærere - indbød til egenhændigt at underskrive en takkeadresse til kongen. Der blev trykt over 100 lister med indbydernes navne og med takkeadressen til kongen, skrevet af Chr. Flor. Et afsnit af indbydelsen var særlig fremhævet:»af sognefogeder og skolelærere venter vi, at de især ville understøtte vort foretagende ved underskrivernes indsamling.«indbyderne appellerede ikke forgæves til lærernes aktive medvirken. Listerne blev sendt til 54 sogne, hovedsagelig til Haderslev og TØrninglen provstier. I landsbyer med sogneskoler er det almindeligt, at degnen og sognefogeden skriver sig øverst på listen, og det er disse to, 133
3 der har gjort det store arbejde med at indsamle de mange underskrifter helt ude i sognets yderdistrikter og det blandt alle samfundslag, også hos de økonomisk og socialt dårligt stillede. 106 lister kom tilbage til lejebibliotekar Chr. Sørensen i Haderslev med 2850 underskrifter. Underskrivernes navne kan læses på den mikrofilm af Chr. 8.s arkiv nr. 263, som Rigsarkivet venligst har stillet til rådighed. Her findes også lærernes navne, og det er i dag muligt at oplyse om deres uddannelse. Det drejer sig om 56 landsbylærere, 8 uddannet på TØnder seminarium, flest ældre, sikkert udmærkede lærere, 13 danske autodidakter og 35 danskuddannede, 11 dimitteret fra Skårup, 5 fra Brahetrolleborg, 3 fra Lyngby, 3 fra Fole, 5 fra Nustrup, 2 fra Borris, 1 fra Egtved og 5 fra Vesterborg seminarium. Og indsamlingslisterne dækker endda over mindre end halvdelen af Nordslesvigs sogne. At lærerne her klart stiller sig i opposition til embedsmændene og deres foresatte, gejstligheden, er indlysende. Tallene dokumenterer landsbylærernes indsats i denne nationale aktion, der retter sig mod landsdelens tyskorienterede embedsmænd og klart tager parti for kongehuset og modersmålet. Den danske presse i 1840' erne. At bogbinder N. Chr. Nissen og købmand P. Chr. Koch i Haderslev må nævnes som ivrige banebrydere for den danske avis er naturligt og fortjent. Det første nummer af Dannevirke som ugeblad udkom den 15. juni Ugebladet mødte fra første færd modstand både hos de slesvig-holstenske liberale og hos den tyskdannede embedsstand. Professor Knud Fabricius! bedømmer situationen for avisen således:»men hvad der var værre end modstanden fra fjendernes side var ligegyldigheden hos dem, der burde have været bladets venner.»dannevirke«begyndte med o. 350 holdere, der overvejende boede på landet i Haderslevamt... Mange af disse var dog præster eller skolelærere; bønderne var det meget vanskeligt at få til at rykke ud med abonnementsprisen, navnlig i sommerhalvåret, når landarbejdet stod på.«også urmager Frederik Fischer i Abenrå må nævnes som en ukuelig stridsmand for den danske presse. Man får imidlertid det indtryk, at med det meget beskedne antal abonnenter forblev i fyrrerne kontaktfladen ud til befolkningen ringe. Det er først senere, at den danske presse yder et betydningsfuldt bidrag til styrkelse af danskheden i grænselandet. 134
4 Når A. H. Feilberg Jørgensen2 hævder:»aviserne var de første vejledere til dansk bevidsthed og kultur,«fristes man til at tage denne påstand med et vist forbehold. Danske bøger i Nordslesvig. Vinteren 1838/39 blev der i København stiftet»selskab til dansk Læsnings Fremme i Slesvig«. Et opråb fra Nordslesvig om tilslutning til dette formål bar også adskillige læreres underskrift, bl. a. af Jacob Jørgensen i Guderup, dim. Vesterborg sem og Peter Hansen i Dyndved, dim. Skaarup sem Til trods for at foretagendet af øvrigheden blev stemplet som fjendtlig»propaganda«, blev der allerede det første år sendt bøger til landsdelen, og i løbet af fire år blev der oprettet udlånsbiblioteker med op til bind, heraf halvdelen i Haderslev amt. Bibliotekerne blev bestyret af enkelte præster, en del lærere og nogle gårdmænd. Bogbestanden talte mange religiøse skrifter, men også værker af Holberg, Ingemann, Blicher, OehlenschUiger o. a. var rigt repræsenteret. Den danske bog blev modtaget med åbne arme. Der var vitterligt tale om en opvågnen, en opladthed for dansk litteratur, et spontant behov for læsning. P. Lauridsen3 skriver i lyriske vendinger: Det var guldalderens litteratur, der brød land. Dens tale trængte frem selv til de fjerneste og goldeste landsbykroge som en ildnende hvisken og forstyrrede den gravens fred, som Sønderjylland hidtil havde nydt.«samme historiker havde 10 år tidligere kaldt Nordslesvig»en mørk krog, et dansk legeme i fremmede klæder, overhvælvet af en tysk kulturhimmel, der ikke tillod den nydanske ånd at trænge ind i befolkningen.«hvor skal forklaringen for denne hurtige nyvurdering søges? Den danske sæd var jo hurtigt og villigt spiret frem i en jordbund, der givetvis på forhånd måtte være beredt. Nu giver et kig på oversigten over nordslesvigske lærere, dimitteret fra danske seminarier, svar på spørgsmålet om, hvem der rundt omkring i sognene beredte jordbunden for den danske bog. Det gjorde de 298 lærere, der i tiden var blevet uddannet på 11 danske seminarier, en kendsgerning, som man hidtil ikke har været fortrolig med. Det er betegnende, at der også blev oprettet nogle udlåns biblioteker 135
5 syd for Flensborg-TØnderlinjen. De fik imidlertid en kort levetid. Med tysk skolesprog og tyskorienterede lærere føltes den danske bog snart som et fremmedlegeme mellem skolen og hjemmene, der måtte bekæmpes. Den ildesete danske bog var dømt til at overvintre i enkelte danske hjem. Skolen i Nordslesvig. I Nordslesvig var situationen en ganske anden. Der var i 1820 ansat 119 seminarieuddannede lærere i de nordslesvigske skoler, 21 fra Kiel, 98 fra TØnder, alle tyskuddannede. Andet havde på dette tidspunkt og for resten 40 år fremover - landsdelens kaldende myndigheder ikke at tilbyde de dansktalende landsbyskoler. Fandtes der ikke et alternativ til denne umiskendelige tilsidesættelse af disse skolers naturlige behov for kvalificerede undervisere i og på børnenes modersmål, måtte den danske befolkning imødese fremtiden med bange anelser. Embedssproget var tysk helt op til Kongeåen. De officielle forordninger udkom på tysk. Forhandlingerne i retten foregik på tysk. Embedsmændene, det socialt bedre stillede borgerskab, selv adskillige præster talte tysk i hjemmene. Tysk var de dannedes, videnskabens og kulturens sprog, dansk den jævne mands, almuens lidet agtede sprog. Den nordslesvigske landsbyskole måtte imødese en kritisk situation. Hvem afværgede faren for en germanisering af landsdelen via skolen? Hverken København eller Gottorp synes at have ofret denne alvorlige situation den ringeste opmærksomhed. Det var Nordslesvigs unge mænd, der tog spørgsmålet i deres egen hånd, sikkert ikke af nationale grunde, men simpelthen fordi de Ønskede at uddanne sig til lærere i deres hjemstavn på kongerigske seminarier. Så sent som i dag skylder vi disse unge mænd anerkendelse og tak for deres historisk så betydningsfulde indsats, der nu med nøgterne tal ligger klart oplyst. Fra første færd forelå en besynderlig situation. Kongeåen var i mange henseender en særdeles effektiv grænse mellem hertugdømmerne og kongeriget. Det gjaldt også på skolens område. Dertil må føjes tidens primitive samfærdselsmidler og den almindelig udbredte bundethed til hjemstavnen, ikke mindst indenfor det samfundslag, som lærerne kom fra. 136
6 Nordslesvigske lærere dimitteret fra danske seminarier i årene , () () Ol) Q -6 as:>. ~ 8 [.I.,... s:>. ] s:>..e -6» ol e 4) ;::l ;::l s'e....d Ol) ()ID """ ~:E ;;1; Oll... () Jj () c... Ol) "Ol "O ol I ol '" ~~... "O '" ol : ol ;::l '"... () ;::l ol s.s..., ;::lt- ;::l """..., -o... o ;::l o ;::l ol () -e.v ~ S di ca ~ol~ ca ~..., ~.D Z ~ r:jl en..., ~d... E-<~ "0_... ~ ~ Til de danske seminarieuddannede lærere må lægges et ikke opgjort, men betydeligt antal eksaminerede af kirkeprovsten og eksamenskommissionerne, af dansktalende privatister, autodiktater, præparander og andre ikke seminarieuddannede lærere ved nordslesvigske folkeskoler. Alligevel drog unge mænd i stort tal nordpå til kongerigske seminarier. Der stod ingen organisation eller forening bag dem. Ingen ansvarlig myndighed animerede dem til at søge denne uddannelse eller støttede dem i deres foretagende. Men i mere end en menneskealder fortsatte den frivillige vandring af landsdelens unge mænd til fjerne kongerigske seminarier for få år senere at vende tilbage til hjemstavnen. Derom taler oversigten over nordslesvigske lærere dimitteret fra danske seminarier sit klare sprog.4 To vidnesbyrd giver et meget flimrende billede af situationen i Nordslesvigs landsbyskoler i første halvdel af 1800-tallet. Degn Anders Kloster i Sommersted fortæller, at han, der blev født 1783 af danske forældre i Sdr. Bjert, i sin barndom blev plaget med»at lære en tysk ABC bog, tysk Luthers C atechismus, tysk Evangeliebog o. s. v.«han har bestemt haft talrige lidelsesfæller. 137
7 Blot et slægtled senere lærte Laurids Skau, der var født i 1817, hos nævnte degn A. Kloster i Sommersted skole at skrive modersmålet rent og fik undervisning i Danmarks historie. Vi er her vidne til det selv for et grænseland ejendommelige, at undervisningssproget hurtigt og frivilligt skifter og at hele atmosfæren bliver en helt ny, når modersmålet sejrer. Når vi undtager Tørninglen og Als, misrøgtede og tilsidesatte flertallet af gejstligheden og embedsmændene i 1840'erne det danske sprog til fordel for det fremmede. Det betød, at landsbyskolen befandt sig i en nøglesituation. Nu blev der i tiden i Nordslesvig ansat ikke færre end 298 lærere, der var uddannet på danske seminarier, så de i slutningen af fyrrerne dominerede landsbyskolen. Det er givet, at de slesvigske lærere i Hans Majestæts tyske provinser ikke har drømt om at Øve indoktrinering i retning af at virke for Nordslesvigs nærmere tilknytning til moderlandet. Det kunne der slet ikke være tale om. Danskheden i Nordslesvig var kongetro, havde front mod embedsmændene, og forbindelsen nordpå var kun svagt udbygget. De mange forsømmelser i sommerhalvåret var givetvis et alvorligt minus for landsbyskolen, men der kan ikke herske tvivl om, at de danske landsbylærere har set som deres naturlige opgave i deres gerning at bringe modersmålet, dansk sang, Danmarkshistorie m. m. indenfor skolens vægge, hvad der unægteligt på dette tidspunkt både folkeligt og nationalt må bedømmes som en meget betydningsfuld indsats. Med den store kontaktflade som landsbylærerne vitterligt havde, må man have lov til at regne dem for en vigtig igangsættende faktor på den danske front, en vejleder til dansk bevidsthed, til dansk opvågnen. I NOTER 1. SØnderjyllands Historie, IV. bd. s A. H. Feilberg Jørgensen: Grænselandet i det sidste Aarhundrede s. 17, KØbenhavn. 3. P. Lauridsen: Da SØnderjylland vaagnede s. 112, København L. S. Ravn: Lærerne i Nordslesvig , udg. af Historisk Samfund for SØnderjylland
Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.
Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereDilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.
Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereIngvard Madsen har altså i sin have haft sorterne fra Stødager, og det er sandsynligt, at han har haft kendskab til Matthiesens pomologi.
Edvard Madsens frugthave, Damgade 90, Sønderborg. Museum Oldemorstoft har i forbindelse med sine undersøgelser af de sønderjyske frugtsorter, fået kendskab til haven omkring det nedlagte vandværk på Damgade
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereEmne: De gode gamle dage
Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme
Læs mereLæreruddannelsen i 200 år
Læreruddannelsen i 200 år Inspiration til en dansk læreruddannelse blev hentet i Kiel og Tønder. Sidstnævnte lå i de første år i de daværende hertugdømmer Slesvig-Holsten, som siden Christian 1. var i
Læs mereSpørgsmålsark til 1864
Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i
Læs mereSSWs landssekretær Martin Lorenzens tale til årsmøde på Jørgensby-skolen
SSWs landssekretær Martin Lorenzens tale til årsmøde på Jørgensby-skolen Landesverband Schiffbrücke 42 24939 Flensburg Tel. (0461) 144 08 310 Fax (0461) 144 08 313 info@ssw.de Flensborg, lørdag den 20.06.2015.
Læs merePressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015
Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets
Læs mereKrigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereÅrsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereKrigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler
Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereRudbeck, Frederik, rejseinspektør, landssekretær, Grænseforeningen, 1916-2004.
Private personarkiver Arkiv P 357 Rudbeck, Frederik, rejseinspektør, landssekretær, Grænseforeningen, 1916-2004. afl. jr. 1994/P 469. 1920-93. Breve... 8 pk. Anm.: Brevene 1947-93 er kronologisk ordnet
Læs mereLæreruddannelse samme sted i 208 år nu er det slut
Fra læreruddannelsens historie 2011 1 / 6 Læreruddannelsen før og nu Fem tv-udsendelser med historier fra læreruddannelsen - på dk4 og folkeskolen.dk Ved Pernille Aisinger pai@dlf.org og Thorkild Thejsen
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereTreårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereGrundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs merespå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.
Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret
Læs mereUdviklingslinjer i sønderjysk skolehistorie fra 1814 til Treårskrigen
Udviklingslinjer i sønderjysk skolehistorie fra 1814 til Treårskrigen Af G. JAPSEN Her gengives det foredrag, som amanuensis, dl phil. G. lapsen holdt på årsmødet i Selskabet for Dansk Skolehistorie 1970,
Læs mereLidt om skolens historie
Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.
Læs mereValdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20)
Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) 15.6. 1916 15.6. 1917 15.6. 1918 15.6. 1919 15.6. 1920 RESUMÉ: Forstander Thomas Bredsdorff, Roskilde højskole, talte
Læs mereSønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig
Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig
Læs mereHISTORISK SAMFUND FOR SØNDERJYLLAND. Hverdag og Fest, Vestslesvigske Minder. Udsolgt. Jørgen Paulsen og Poul Kurstein: Omkring nytår udkommer:
HISTORISK SAMFUND FOR SØNDERJYLLAND henleder opmærksomheden på sine nye publikationer, hvoraf følgende er udsendt i 1964: Peder H. Smidt: Hverdag og Fest, Vestslesvigske Minder. Udsolgt. Jørgen Paulsen
Læs mereMøn før 1657 10. Mølleporten i Stege
Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer
Læs mere1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?
1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget
Læs mereDanmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016
Danmarks Biblioteksforening Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning. 3 2. Biblioteksbrug, socialt udsatte og mønsterbrydere. 5 3. Indvandrere og efterkommeres
Læs mereNr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50
Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige
Læs mereDansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith
Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen tog form 1780-1850 Christian Larsen, Erik Nørr og Pernille Sonne Indhold
Læs mereSlesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen
Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september
Læs mereSorø Amt j. V. CHRISTENSEN
j. V. CHRISTENSEN l a Historisk Samfund for Sorø Amt dannedes ved en Sammenkomst i Sorø den 12. Oktober 1911, korn Redaktør J. V. Christensen i Ringsted ind i Bestyrelsen som en Selvfølgelighed. Han havde
Læs mereFolkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning:
Folkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning: i det episke bliver selve historien fortalt det dramatiske ligger i replikkerne omkvædet angiver stemningen og har
Læs mereI Landinspektørnævnets sag nr. 210: Advokat A på vegne af B mod landinspektør L afsagde nævnet den 28. februar 2000 følgende KENDELSE:
Landinspektørnævnet fandt landinspektør L s ekspeditionstid i en arealoverførselssag uantagelig lang, og at det var en grov tilsidesættelse af pligterne som landinspektør, at han ikke fremmede sagen mest
Læs mereDanmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Læs mereDe tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er:
De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: 1. Lensforvaltningen i Island 1550 til 1682 og lensarkivet. numer to. Præsters og provsters arkiver i Nationalarkivet, et projekt som
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mereKlaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.
Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter
Læs mere1. verdenskrig og Sønderjylland
Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor
Læs mereSøndag den 24. april 2005 i Magleby Kirke. Bispe-visitats i Magleby og Holtug Sogne
Søndag den 24. april 2005 i Magleby Kirke Bispe-visitats i Magleby og Holtug Sogne Biskop Jan Lindhardt og sognepræst John Salling hilste på kirkegængerne Roskildebispen Jan Lindhardt kom til stede ved
Læs mereHistoriebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner
Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når
Læs mereChristian den 4. Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereReferat for: Haderslev Domprovstiudvalg PU møde 22. september 2008. Kl. Kl. 19.00 Mødested: Præstegade 20
Referat for: Haderslev Domprovstiudvalg PU møde 22. september 2008. Kl. Kl. 19.00 Mødested: Præstegade 20 Mødepunkter Beslutning 1 Fraværende Alle mødt. 2 Godkendelse af referat. Provstiudvalget skal godkende
Læs mereHistorisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars
Læs mereLitt: Dansk Spejderkorps Sydslesvig. 1919-10. august - 1969. Flensborg 1969.
Private foreningsarkiver Arkiv F 108 Dansk Spejderkorps Sydslesvig Spejderkorpset blev grundlagt i 1919, først kun i Flensborg som Flensborg Spejdertrop og under KFUM s styrelse. Fire år efter ændredes
Læs merenu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige
1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så
Læs mereSELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE
SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE JOA J. Oskar Andersen 150 år Kirkehistorisk eftermiddag mandag den 14. november 2016 kl. 13-16. Det Teologiske Fakultet i København. Kældercafeen, Købmagergade 44,
Læs mereSlægtshistorisk Forening Sønderjylland Program for efteråret 2016.
Tirsdag den 23. august 2016, Sønderborg Bibliotek, kl. 19.00-ca. 21.00: Slægtsforskere hjælper hinanden: andre Torsdag den 8. september 2016, Sønderborg Bibliotek, kl. 19.00-ca. 21.00: Slægtsforskere andre
Læs mereP R O T O K O L L A T
P R O T O K O L L A T i Faglig voldgiftsag (FV 2007.208): HK Danmark (advokat Peter Nisbeth) mod DI (advokat Henrik Uldal) G:\Faglig Voldgift Kendelser\PROTOKOLLAT FV 2007 208 HK mod HTS.doc 2 INDLEDNING
Læs mereHvad sker der med kærligheden efter brylluppet?
1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder
Læs mereSØNDERJYDSKE ÅRBØGER. Udgivet af. Historisk samfund for Sønderjylland
SØNDERJYDSKE ÅRBØGER Udgivet af Historisk samfund for Sønderjylland Bind Det ^E)ansk-ijrisisk /Qårbog Udgivet af Dansk-Frisisk Selskab Redigeret af Carsten Boysen, Jorgen Hatting og Albrecht Johansen.
Læs merePRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518
PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 Hvad her blev os til glæde, har du i godhed skabt. Vi derfor
Læs merePer Andersen
Per Andersen pan@slaegt.dk Tiden går med. Næstformand i Danske Slægtsforskere Leder af Slægtsforskernes Bibliotek (Albertslund) Medredaktør på Slægtsforskeren Med-moderator for Facebook-gruppen Slægtsforskning
Læs mereJeg KRISTUS kan fortælle Jer, at Danmark er et Land, der er udvalgt af selve HIMLENS G U D! Det er der flere forskellige grunde til:
Den 26. marts 2018 modtog vi denne storslåede TALE, hvori KRISTUS henvender sig direkte til den danske Befolkning og fortæller os, hvorledes DANMARK på flere forskellige områder adskiller sig væsentligt
Læs mere1. Valg af dirigent og referent.
År 2015, den 26. marts, kl. 19.00 afholdtes ekstraordinær generalforsamling i Andelsboligforeningen JoJo på Det Frie Gymnasium, gymnastiksalen, Struenseegade 50, 2200 København N. Formanden Sune Vinfeldt
Læs mereVi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning
Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs mereBesættelsen Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter - Undervisningsmateriale 218 Meloni Forfatter: Anni List Kjærby Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP: Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Havnegade 1F 5 Odense C www.meloni.dk
Læs mereTil min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig
Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning
Læs mereTOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL
TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den
Læs mereAUKTION BØGER & BOHAVE
ringsted@ AUKTION BØGER & BOHAVE Søndag den 22. marts 2015 kl. 12 Ringsted Museum og Arkiv er flyttet sammen. I den forbindelse sælges bohave, der er blevet til overs og brugte bøger, dubletter fra håndbogsbibliotek
Læs mereBillund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.
En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske
Læs mereUdflugt til det gamle hertugdømme Schleswig
Udflugt til det gamle hertugdømme Schleswig Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Contails på en dybblå sommerhimmel det er da smukt Haderslev den 8. juni 2018 i bragende solskin. Vi var sat stævne
Læs mereHAANDBOG I DET NORDSLESVIGSKE SPØRGSMAALS HISTORIE
HAANDBOG I DET NORDSLESVIGSKE SPØRGSMAALS HISTORIE DOKUMENTER AKTSTYKKER KORT OG STATISTISKE OPLYSNINGER VEDRØRENDE SØNDERJYLLAND UDGIVET AF DE SAMVIRKENDE SØNDERJYDSKE FORENINGER REDIGERET AF FRANZ v.
Læs mereK E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat [A] klaget over advokat Morten Riise-Knudsen, København K.
København, den 20. december 2017 Sagsnr. 2017-2383/VTA 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat [A] klaget over advokat Morten Riise-Knudsen, København K. Klagens tema: Advokat
Læs mereBrøndbyvester Seminarium. Ideen til et seminarium i Brøndbyvester. Af Annie Mølgaard
1 Brøndbyvester Seminarium Lars Ellgaard Sunday, June 20th, 1802 Af Annie Mølgaard Vidste du, at ét af landets første seminarier lå i Brøndbyvester? Det fik stor betydning for udviklingen af andre tilsvarende
Læs mereSlægtshistorisk Forening Sønderjylland
Slægtshistorisk Forening Sønderjylland Program for efterår 2017. Evt. ændringer vil fremgå af foreningens website: www.shfs.dk Tirsdag den 5. september 2017, Sønderborg Bibliotek, kl. 19.00-ca. 21.00:
Læs mereEuropa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...
Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat
Læs mereKalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.
Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre
Læs mereErik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver
Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereDansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith
Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen blev sat i system 1850-1920 Anne Katrine Gjerløff og Anette Faye Jacobsen
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.
06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til
Læs mereSvenskerkrigene Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereAnsøgning om tilskud til etablering og drift af Studiecentrum for Sønderjyllands Historie
Studiecentrum for Sønderjyllands Historie i Aabenraa * Landsarkivet * Haderslevvej 45 * 6200 Aabenraa Aabenraa, den 6. februar 2013 Aabenraa Kommune Kultur- og Fritidsudvalget Skelbækvej 2 6200 Aabenraa
Læs mereFOREDRAGSTILBUD. Jørn Buch Seminarielektor Marielystvej 10 6100 Haderslev. tlf. +45-74 52 33 08 mobil: +45 50 54 24 08 evt. mob.
FOREDRAGSTILBUD Jørn Buch Seminarielektor Marielystvej 10 6100 Haderslev tlf. +45-74 52 33 08 mobil: +45 50 54 24 08 evt. mob. +45 29 93 74 25 jbu@cvusonderjylland.dk www.jorn-buch.dk Jeg er 61 år (født
Læs mereEndagadgangen enhistoriefrablødersagen
Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet
Læs mereTro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus
Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,
Læs mereXX. Nordiska arkivdagar 6 10 augusti 2003 Reykjavík, Island. Seminariet Forskning i arkiven Kristjana Kristinsdóttir 8 augusti 2003
XX. Nordiska arkivdagar 6 10 augusti 2003 Reykjavík, Island Seminariet Forskning i arkiven Kristjana Kristinsdóttir 8 augusti 2003 Forskningsprojekter fra Island Kristjana Kristinsdóttir Björk Ingimundardóttir
Læs mereDOM. afsagt den 14.juni 2018 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Lis Frost, Annette Deltgren og Neia Volstrup Andersen (kst.
DOM afsagt den 14.juni 2018 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Lis Frost, Annette Deltgren og Neia Volstrup Andersen (kst.)) i ankesag V.L. B-1315-16 A (advokat Claus Allan Bonnez, Aarhus) mod Region
Læs mereDet Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.
Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været
Læs mereBiografi af Verena Neumann
VERENA NEUMANN Et liv med en del flytteture rundt omkring i Sydslesvig. Eventyret starter i Kiel og slutter i Flensborg, hvor jeg stadig er bosat sammen med min kæreste. Især skoletiden i Sydslesvig har
Læs mereVEDTÆGTER FOR DEN SERBISK ORTODOKSE KIRKE I KONGERIGET DANMARK
VEDTÆGTER FOR DEN SERBISK ORTODOKSE KIRKE I KONGERIGET DANMARK 1 Kirkens navn er Den Serbisk Ortodokse Kirke i Kongeriget Danmark (på serbisk Srpska Pravoslavna Crkva u Kraljevini Danskoj Parohija Svetog
Læs mereFra Ansgar til Kaftan
Giinter Weitling Fra Ansgar til Kaftan Sydslesvig i dansk kirkehistorie 800-1920 Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Nr. 51 Flensborg 2005 Indhold Sydslesvig et særområde
Læs mereSPROG OG ORD I GRÆNSELANDET
Frisisk Frisisk er det sprog, der tales af friserne i Nederlandene og Tyskland. Dt inddeles i vest-, øst og nordfrisisk. Vestfrisisk er det ene af de officielle forvaltningssprog i Nederlandene, hvor godt
Læs mereAnne Petersen Februar 2013
Anne Petersen Februar 2013 Billeder af barndomshjemmet Barndomshjemmet i Sommersted Anne Petersen blev født i 1903 på gården Bjerndrupvej nr. 1 sådan hedder adressen i dag. Til gården hørte ca. 20?? ha,
Læs mereKOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB
KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der er en folkeoplysende
Læs mereDette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles
Læs mereEn europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING
En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000 redigeret af INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING INSTITUT FUR SCH LESWI G - H 0 LSTE I N ISCH E ZEIT- UND REGIONALG ESCHICHTE
Læs mereNo : Hans Nielsen.
Hans Nielsen Forældre: Børn: Navn Født Døbt Faddere Gift Stilling Død Dødsårsag nr. 208 Niels Knudsen og nr. 209 Anne Knudsen, født Hansdatter. Niels Peter Hansen, Anders Hansen, Ane Hansdatter, Mette
Læs mereDe enevældige konger
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereEn fortælling om drengen Didrik
En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen
Læs mereFra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel
Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra
Læs mereRecessen om reformationen af 30. oktober 1536
Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens
Læs mere