Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith
|
|
- Eva Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith
2 Da skolen tog form Christian Larsen, Erik Nørr og Pernille Sonne
3 Indhold Kapitel 1 13 Indledning Skolegang i Magleby Sogn i 1780 og Tidligere skolehistorie 16 En mangfoldighed af skoler 19 Børneskole til forhandling 20 Kontinuitet og forandring 24 Fem fortællinger 26 Kapitel 2 33 Skoleliv og arbejdsliv Landsbyskoler 33 Barndom mellem arbejde og skolegang 35 Med Søren og Karen i skole 37 Biskoppen og undervisningen på landet 41 Byernes skoler 43 Kapitel 3 49 Pædagogiske idealer og delte meninger Pædagogisk import og tilpasning-49 Uddannelse af almuebørn- 52 Skolens indhold til debat 55 Rochow og læsebogen 57 Pædagogiske oversættelser 61 Den pestalozziske prøveskole 63 Uenighed om Pestalozzi 63 Kapitel 4 69 Reformforsøg Grev Schimmelmanns skoler 69 Skolegang efter godsejernes model 71 Landbrugsreformer og skolereformer 75 Nyordning i Hertugdømmerne 79 Den Store Skolekommission 82 Det provisoriske reglement Kapitel 5 91 Seminarier og nye lærertyper De traditionelle lærere 91 Seminariet i Kiel 93 Debat om lærerkvalitet 95 Læreruddannelse på Blaagaard 97 Seminarier til fortsat debat 99 Præstegårdsseminarier 101 Borris Seminarieskole 104
4 Kapitel Skolegang og undervisning i Kobenhavn Hovedstadens mange skoleformer 109 Skolerne i Skt. Nikolaj Sogn 112 j Reform af fattigvæsen og fattigskoler 116 Realskoler og nyttig uddannelse 120 På vej mod skærpet tilsyn 123 Kapitel Skolelovene af 1814 Fem skolelove i en krisetid 127 Møjsommelig vej til skolelovgivning 130 Skoleanordninger i Kongeriget 132 Skolelæreren i de nye anordninger 136 En særlig skolelov for jøder 138 Ingen særlov for reformerte og katolikker 141 Skoleloven for Slesvig og Holsten 143 Kapitel Skoleanordningen realiseres på landet En svær begyndelse i en krisetid 149 Lovgivningen fortolkes og tilpasses 151 Skolesagen i stænderforsamlingerne 153 Landsbyskolerne et øjebliksbillede 155 j Bornholm får faste skoler under protest 156 Løbedegne og klitskoler på Holmsland 158 Skolen på landet frem mod Kapitel Skolebygninger Da Ellidshøj ikke fik et nyt skolehus 165 j Nye skolehuse i medvind og modvind 167 Kampen om den gode skolebygning 169 Løsgående køer i skolegården 172 Nyttige bøger for børn og forældre 173 Kapitel Købstadsskoler på nye måder Offentlige og private skoler i Aalborg 177 Skolebrand og pladsmangel i Skælskør 182 Forberedelse til latinskolen 185 Borgerskabsbørn og "rå" almuebørn 188 Skomagerens døtre får friplads 192 ) Kapitel Opdragelse af krop, sind og ånd Undervisning for rig og fattig, pige og dreng 197 Religion som skolens grundlag 199 Matematik som forstandens slibesten 200 Klavrestativer og gymnastiske øvelser 203 Alt-i-et-bogen 206 Den gode underviser 209
5 Kapitel Den indbyrdes undervisningsmetode Lærer Hendrichsen med fløjten 215 International pædagogik i dansk udgave 220 Indbyrdes undervisning i hele monarkiet 224 Mønsterskoler i hele landet 227 Kapitel Disciplin og orden Børn og elever 233 Daglige ritualer og årlige traditioner 234 Renlighed og sundhed 239 Straf og belønning 241 Idealer i skolebøger og undervisning 244 En himmelsk og en jordisk alfader -247 Kapitel Med marginalerne i skole Skolen som konfirmationsforberedelse 251 Et fattiglems skolegang og konfirmation 256 Tvangsundervisning af de vanartede 258 Undervisning til handicappede børn 262 Kapitel Fjernt fra København Alle kongens riger og lande 269 [ Norske skoleforhold 271 Undervisning på Færøerne og Island 275 Grønlandsk mission og skoler 279 ] Kulturmøder i kolonierne 283 Kapitel Tilsyn og selvstyre i skoleforvaltningen Skolekommission og sognepræst 291 Skolegang og skoleforsømmelser 294 Kontrol med privatundervisning 298 Det gejstlige tilsyn med skolen 300 Til godkendelse i kancelliet 301 Kapitel En ny skolelærer Den selvbevidste lærer træder frem 305 Skoleforeninger og lærertidsskrifter 308 Dansk-tysk kamp om læreruddannelsen 309 At komme i embede 312 [ Lærerens mange opgaver 313 Respekt om lærerembedet 317 Kapitel Skole til debat Stærke jyder og vakte sjællændere 323 Dansk eller tysk i skolen? 326 Skolen i stænder og kommune 327 Hvem har ansvaret for børns undervisning? 334
6 Kapitel Afslutning Da skolen tog form Skolen mellem 1780 og Skolen blev bofast 340 Læreruddannelse og nye lærerroller 342 Gamle og nye undervisningsformer 344 At blive gode kristne og nyttige borgere 346 Skolelove, undervisningspligt og tilsyn 349 Samfund, skole og børn Kilde- og litteraturessays 402 Billedoplysninger 409 Personregister 415 Stedregister 421 Emneregister 429 Forfatterbiografier 431 Tak
Da skolen tog form 1780-1850
Da skolen tog form 1780-1850 Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen tog form 1780-1850 Christian Larsen, Erik Nørr
Læs mereDansk skolehistorie 4 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith
Dansk skolehistorie 4 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen blev sin egen 1920-1970 Anne Katrine Gjerløff Anette Faye Jacobsen, Ellen
Læs mereDansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith
Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen blev sat i system 1850-1920 Anne Katrine Gjerløff og Anette Faye Jacobsen
Læs mereDansk skolehistorie 1 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith
Dansk skolehistorie 1 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da læreren holdt skole Tiden før 1780 Charlotte Appel og Morten Fink-Jensen UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK
Læs mereTema: Skolens og undervisnings Historie
Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer
Læs mereLæreruddannelsen i 200 år
Læreruddannelsen i 200 år Inspiration til en dansk læreruddannelse blev hentet i Kiel og Tønder. Sidstnævnte lå i de første år i de daværende hertugdømmer Slesvig-Holsten, som siden Christian 1. var i
Læs mereRids af dansk skolehistorie
Danmark Historie Oversigt: 622 Muhammad fordrives fra Mekka, Muslimsk tidsregnings begyndelse. 793-1066 Vikingetid i Danmark. 826 Harald Klark* døbes og Ansgar* begynder sin mission i Danmark. 830 Ansgar
Læs mereKirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2
Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets
Læs mereØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start.
ØSTERLARS FRISKOLE Oprindelse og start. Men før det kom så vidt, at man kunne starte i egne bygninger på Fredbo, gik mange bryderier, tanker og positive planer forud. Sindene er blusset op i skoleaffæren
Læs mereSlår fundamentet revner? Nye vilkår for folkekirkens konfirmationsforberedelse efter folkeskolereformen
En pixi-udgave Slår fundamentet revner? Nye vilkår for folkekirkens konfirmationsforberedelse efter folkeskolereformen Forfattere: Kirsten Donskov Felter og Steen Marqvard Ramussen Omslagsdesign: D-GRAFISK
Læs mereMålgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage
1 Målgruppe: I-3.klasse Fagområder: Dansk, historie, matematik og kristendomskundskab (kan anvendes tværfagligt). Kort beskrivelse: Dette forløb består af et tre timers besøg på Flakkebjerg Forskole suppleret
Læs mereSå længe verden står. Henrik Gjøde Nielsen. Af Hals Kommunes skolehistorie
Så længe verden står Af Hals Kommunes skolehistorie 1646-2006 Henrik Gjøde Nielsen Forsiden af Så længe verden står Af Hals Kommunes skolehistorie 1646-2006. 68 Af Henrik Gjøde Nielsen Så længe verden
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereSkolerne i Køge 200 år
Skolens udvikling i Køge gennem 200 år I 2008 fylder Køge Kommunes skolevæsen 200 år. Den 2. november 2008 er det 200 år siden at Køge grundlagde den første skole med almindelig, gratis skolegang for børn
Læs mereFN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog
FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs
Læs mereVi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning
Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for
Læs mereFra borgerdyd til kompetenceudvikling. Idrætten i latin- og gymnasieskolen gennem 200 år
Fra borgerdyd til kompetenceudvikling Idrætten i latin- og gymnasieskolen gennem 200 år Syddansk Universitetsforlag 2014 Indhold Forord 9 Kapitel 1: Idrætten i latin- og gymnasieskolen - en introduktion
Læs mereEn trist skolehistorie
En trist skolehistorie Skoleforholdene i den søndre del af Vejrum sogn lå langt efter den nordlige del op gennem 1800-tallet. Ganske vist havde man et skolehus (på nuværende Tingvej 29) og en række skiftende
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereVejledning til underviseren
Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter
Læs mereEt forhandlingspapir omkring konfirmationsforberedelsen
Bjerringbro den 1. februar 2019 Et forhandlingspapir omkring konfirmationsforberedelsen Med en justering af folkeskolereformen januar 2019 kan konfirmationsforberedelsen nu etableres med mere varige løsninger.
Læs mereHjemme- undervisning. Retningslinjer for hjemmeundervisning. hermed
Hjemme- undervisning Retningslinjer for hjemmeundervisning og tilsynet hermed Retningslinjer for hjemmeundervisning og tilsynet hermed i Aalborg Kommune I Danmark er retten til at hjemmeundervise grundlovssikret
Læs mereLæseplan for Religion
Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til
Læs meremangfoldig (inter) kulturel efterskole
Internationale ansatte i en (dansk) mangfoldig (inter) kulturel efterskole v. Olav Storm, forstander Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College værdigrundlag og vision Ranum Efterskoles mission
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereSkole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år
Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev
Læs mereSkolen i Gammel Havdrup 1740-1903 Om landsbyskolen og de skolebøger, børnene blev undervist efter
Skolen i Gammel Havdrup 1740-1903 Om landsbyskolen og de skolebøger, børnene blev undervist efter Af Bent Hartvig Petersen Solrød lokalhistoriske arkiv har en større samling skolebøger fra den gamle landsbyskole
Læs mereLærerens rolle gennem tiden
Lærerens rolle gennem tiden Fag: Skolen i samfundet Vejleder: Stine Elverkilde Udarbejde af: Helen Christiansen 230931 Mark Lillelund Larsen 230916 Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Frederiksberg
Læs mereBrøndbyvester Seminarium. Ideen til et seminarium i Brøndbyvester. Af Annie Mølgaard
1 Brøndbyvester Seminarium Lars Ellgaard Sunday, June 20th, 1802 Af Annie Mølgaard Vidste du, at ét af landets første seminarier lå i Brøndbyvester? Det fik stor betydning for udviklingen af andre tilsvarende
Læs mereElof Westergaard: Sten over muld gravminder, Torvald og Ejgil Westergaards stenhuggerværksted i Lemvig. [Silkeborg]: Chora,2010
Nye bøger på Grundtvig Biblioteket januar marts 2014 Helge Severinsen: Tilfældighed smedet til skæbne flere erindringshistorier fra en verden i forvandling, højskole, livslang læring og præstetid. [S.
Læs mere1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1
Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november
Læs mereBaunehøj Efterskole Strategi 2018
Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Strategi 2018 Baunehøj Efterskoles opgave er at bidrage til en bedre verden gennem en videbegærlig, kritisk, aktiv, modig og frimodig ungdom. Vi løser denne opgave ved
Læs mereReligionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag
Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich
Læs mereDa skolen blev sat i system
Da skolen blev sat i system 1850-1920 Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen blev sat i system 1850-1920 Anne Katrine
Læs mere&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Læs mereOversigt over inspirationsmaterialet
Oversigt over inspirationsmaterialet Inspirationsmaterialet til UGE200 er tænkt til inspiration, hvorudfra man kan hente ideer til konkrete undervisningslektioner og sammensætte uge200, som det passer
Læs mereMarie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk
Marie Louise Exner www.vedsted-friskole.dk er en grundtvig-koldsk grundskole med børn fra børnehaveklasse til 10. klasse. Skolen vil give børnene et fælles skoleliv, der udover fagligheden udvikler deres
Læs mereDanmarks kirkehistorie
Martin Schwarz Lausten Danmarks kirkehistorie GYLDENDAL Indhold Forord 9 Middelalderen Missionstiden 12 Vikingernes hedenskab 121 Den første missionær 151 Ansgar 181 Den hedenske Gorm den Gamle og den
Læs mereSkoler og deres ansatte
Skoler og deres ansatte Hæfter om slægtsforskning: DAISY, AO og lægdsrullerne 50,00 Kirkebøger og folketællinger 50,00 Skifte- og overformynderivæsen 50,00 Flytninger, ind- og udvandrede, amtsarkiver mv.
Læs mereSundhed og seksualitet:
Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mere25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 17, Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353.
1 Jesper Stange 25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Tekst: Luk 17, 20-33 Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt
Læs mereSkolens historie i undervisningen
Skolens historie i undervisningen Af Harry Hane Er skolehistorie rigtig historie, som der kan undervises i på linie med politisk og økonomisk historie? Folkeskolens ældste elever, gymnasieelever og HF'ere
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereSkolens undervisning og elevernes standpunkt Tilsynserklæring for skoleåret 2016/2017
København, d.23.4.2017 Til forældrekredsen / bestyrelsen ved Rudolf Steiner Skolen Odense, skolekode 461054 Skolens undervisning og elevernes standpunkt Tilsynserklæring for skoleåret 2016/2017 Mit tilsyn
Læs mereFag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58
Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages
Læs mereUdviklingslinjer i sønderjysk skolehistorie fra 1814 til Treårskrigen
Udviklingslinjer i sønderjysk skolehistorie fra 1814 til Treårskrigen Af G. JAPSEN Her gengives det foredrag, som amanuensis, dl phil. G. lapsen holdt på årsmødet i Selskabet for Dansk Skolehistorie 1970,
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mereCHRISTIANSSÆDES SKOLEVÆSEN
AR TI KE L M Ma ÅN j 2 ED 01 E 4 NS CHRISTIANSSÆDES SKOLEVÆSEN - et eksempel til efterfølgelse Af: Jesper Munk Andersen, museumsinspektør, historiker Arbejdet i Den store Skolekommission foregik i København
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Grønbjerg Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Grønbjerg Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 760003 Skolens navn: Grønbjerg Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse
Læs mereKronprinsesse Mary på skoleudflugt i Næstved
Kronprinsesse Mary på skoleudflugt i Næstved Mandag den 6. oktober 2014 Foran skolen på Skt. Peders Kirkeplads i Næstved blev kronprinsesse Mary modtaget af undervisningsminister Christine Antorini og
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereUndervisning af elever med en migrationshistorie
Undervisning af elever med en migrationshistorie Ømtålelig historieundervisning, 08.02.17 Gro Hellesdatter Jacobsen ghja@ucsyd.dk Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om de gamle skoler. Forløb 06 HISTORIE 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om de gamle skoler Forløb 06 HISTORIE 4-6 klasse Med 21 folkeskoler er der i dag en relativ decentral skolestruktur i Hedensted Kommune. Alligevel var der engang mange flere skoler og
Læs mereFolkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.
Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:
Læs mereValgavis Skolebestyrelsesvalg 2014
Valgavis Skolebestyrelsesvalg 2014 Dit Barn Din skole Dit valg Søren Oldenburg Jeg er far til to børn på Kulsbjerg skole: Andrea, der efter sommerferien starter i 4. klasse i Nyråd, og Villads, der skal
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Oure Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Oure Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 435006 Skolens navn: Oure Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Jette Olsen 2. Angivelse
Læs mereBefolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.
Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereNaturfaglig dag. Nye elever 0.årgang
Kære læser Du sidder med version 2.0 af det nyhedsbrev/yoyo jeg startede op for 1½ år siden. Det nye i YoYo en, er at arbejdet omkring indholdet er blevet delt ud på mange. Ledelse, personale, elever,
Læs mereUndervisningsministeriet har udarbejdet fælles mål for indholdet i børnehaveklassen, beskrivelsen undervisningsministeriets hjemmeside
Kære forældre! For at I kan danne jer et indtryk af, hvad der venter jeres barn når det begynder skolelivet i børnehaveklassen, har vi skrevet følgende information. Undervisningsministeriet har udarbejdet
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mereBørn og unges digitale liv - kropsbevidsthed og identitet
Børn og unges digitale liv - kropsbevidsthed og identitet N. Zahles seminarieskole d. 1.11.2016 Lone Smidt Pædagogisk fagmedarbejder og projektleder Sex & Samfund Børn og unges digitale liv - kropsbevidsthed
Læs mereCharlotte Appel og Ning de Coninck-Smith: Dansk Skolehistorie bd Aarhus: Aarhus Universitetsforlag s kr.
223 Østergård, Uffe, Karnov folkekirken som national institution, i Povl Götke (red.), Kald, kunst og Karnov aspekter af den lutherske reformations virkningshistorie, Kbh.: Præsteforeningen, 2016, 63-101.
Læs mereSlesvig, Preussen, Danmark
Slesvig, Preussen, Danmark Kilder til sønderjysk forvaltningshistorie Redigeret af Erik Nørr og Jesper Thomassen Selskabet til Udgivelse af Kilder til Dansk Historie København 2004 Forord 5 Indholdsfortegnelse
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring den nye folkeskolereform. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. Juni 2014 Spørgsmålene handler om din oplevelse
Læs mereSundhed og seksuallære:
Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer
Læs mereSkolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!
Skolereformen Forældresamtalerne - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar! Skolereformens 3 hovedmål O Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. O Folkeskolen
Læs mereBo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af
Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk
Læs mereGrundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereFolkeskolereform Forældrespørgeskema 2015.
Skemaet gennemføres blandt forældre i 1. klasse, 3. klasse og 5. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:
Læs mereDansk 1960erne-70erne
Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mere4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)
Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles
Læs mere3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
Læs mereUndersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen KANTAR Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
Læs mereStilling: Jeg er ud over de tilsynsmæssige ting på en efterskole, ansat som musiklærer, skolevejleder og tillidsrepræsentant
Navn: Casper Nellemann Alder: 39 år Skole: Try Efterskole Stilling: Jeg er ud over de tilsynsmæssige ting på en efterskole, ansat som musiklærer, skolevejleder og tillidsrepræsentant Baggrund: Uddannet
Læs mereSkolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling
Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for
Læs mereEt forhandlingspapir omkring konfirmationsforberedelsen
Bjerringbro den 1. marts 2018 Et forhandlingspapir omkring konfirmationsforberedelsen Da mange i de kommende måneder skal forhandle en ny aftale med deres lokale skole omkring konfirmationsforberedelsen
Læs mereHvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU
Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Motivation hvorfor? Uddannelsesfeltet
Læs mereHistorisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Rudolf Steiner skolen Kvistgårdskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Rudolf Steiner skolen Kvistgårdskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 217020 Skolens navn: Rudolf Steiner skolen Kvistgård 1.1 Navn på den eller de
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereHelstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.
Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,
Læs mereFra Ansgar til Kaftan
Giinter Weitling Fra Ansgar til Kaftan Sydslesvig i dansk kirkehistorie 800-1920 Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Nr. 51 Flensborg 2005 Indhold Sydslesvig et særområde
Læs mereFolkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Læs mereForord Kapitel 1 Slesvig før et kortfattet sammendrag... 15
Indhold Forord...13 Kapitel 1 Slesvig før 1920 - et kortfattet sammendrag... 15 DEL i Perioden 1920-1933: - Det danske m indretal i Sydslesvig organiserer sig - De første danske skoler i den tyske Weimarrepublik...21
Læs mereSkole i 200 år Bederslev Skole oprettes
Bederslev Skole opført 1836, her i et postkort afsendt 1906. De nederste ruder i vinduerne er malet over, så eleverne ikke blev distraheret af, hvad der skete udenfor. Næst efter skolen ses Bederslev 14,
Læs mereSkolebestyrelsesmøde onsdag d. 22. oktober kl. 17:30 19:00
Dagsorden og referat af Skolebestyrelsesmøde onsdag d. 22. oktober kl. 17:30 19:00 Til stede: Danny, Charlotte, Thorkild, Helena, Christina, Tania, Nadja (kom sent), Karina, Carsten, Laila og Jes Husk
Læs mereSynopsis. uregerlige ungdom
Synopsis om den uregerlige ungdom Lavet af: xxxxxxxxxxxxxxxx Skt. Josefs skole Afleveret den 13/11-2008 Indholdsfortegnelse Problemstilling Problemformulering Analyse Perspektivering Konklusion Problemstilling
Læs mereVelkommen til Vestre Skole
Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Peterskolen, Rønne Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Peterskolen, Rønne Kristne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 400024 Skolens navn: Peterskolen, Rønne Kristne Friskole 1.1 Navn på den eller
Læs mereHarald Nielsen: Bone. Falck. Rønne. - en pioner i folkeoplysning og mission. Dansk Missionsråd
Harald Nielsen: Bone Falck Rønne - en pioner i folkeoplysning og mission Dansk Missionsråd Indhold Rønnes slægtstavle 10 Forord 11 Forkortelser 18 Kapitel 1: Barndom og ungdom 21 1.1 Det blev en dreng
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereForældreanalysen 2014
Forældreanalysen 2014 Hvorfor sender forældre deres børn på efterskole i 10. klasse? Og hvad kan vi bruge det til i forhold til rekruttering? v. Konsulent Mette Hjort-Madsen Formandstræf Vejle Idrætsefterskole
Læs mere