Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Transkript

1 Januar 2017 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 2. semester bachelor MedIS / Medicin forår 2017 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Medicin Studieordning for bacheloruddannelsen i Medicin med Industriel Specialisering Studieordning for bacheloruddannelsen i Medicin Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. På semesteret fortsættes undervisningen fra 1. semester i menneskets fysiologi og anatomi igennem modulerne 2.1, Ernæring og fordøjelsessystemet I, 2.2, Det hæmatologiske system og immunsystemet, og 2.3, De endokrine organer. I et særligt modul, 2.4, behandles Statistik og evidensbaseret medicin. Semesteret afsluttes med modul 2.5, hvor de studerende skal udføre et teoretisk projekt indenfor fagområdet folkesundhed. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Studerende kan tale på dansk, selvom undervisning er på engelsk. Se venligst beskrivelsen af de individuelle moduler herunder. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Ralf Agger, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Louise Klit, [email protected], School of Medicine and Health Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side

2 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet I / Digestive System and Nutrition I 8 ECTS casemodul Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 2. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Simone Riis, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi (og Trine Fink, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi). Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Casemodul, som foregår på dansk og engelsk Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Anatomi: Makroskopisk anatomi: Redegøre for den makroskopiske anatomi af hele fordøjelseskanalen, inkl. mund, tænder, tyggemuskler, pharynx, oropharynx, oesophagus, mavesæk, tyndtarm, tyktarm, bugvæggen inkl. inguinalkanalen, peritoneum og de accessoriske fordøjelseskirtler: Leveren, galdevejene og pancreas Beskrive fordøjelseskanalens karforsyning, lymfedrænage og innervation Mikroskopisk anatomi: Redegøre for fordøjelseskanalens histologi Kunne identificere fordøjelseskanalens forskellige vævstyper i mikroskopiske præparater, inklusive spytkirtlerne, slimhinden i hele fordøjelseskanalens udstrækning, og de accessoriske fordøjelseskirtler: Leveren, galdevejene og pancreas Almen embryologi Beskrive dannelsen af fordøjelseskanalens organer Biokemi Redegøre for mekanismerne for nedbrydning af fødeemner fra mundhule til tyndtarm Redegøre i detaljer for absorptionen af aminosyrer, kulhydrater, fedtsyrer, vitaminer og essentielle metaller Beskrive fordøjelseskanalens entero-endokrine system, og dets betydning for tarmens sekretoriske funktion og motilitet Demonstrere viden om de biokemiske mekanismer der ligger til grund for dannelse af bilirubin Redegøre for mekanismer fedtsyrer og kolesterols metabolisme Fysiologi Side 2 af 26

3 Redegøre for synkerefleksen Beskrive mekanismerne for appetitregulationen Redegøre for de hormonelle kontrolmekanismer for plasmaglucose koncentrationen Beskrive mekanismerne for spytdannelse og spytsekretion Redegøre for leverens betydning for produktion af plasmaproteiner, især albumin, transferrin og koagulationsfaktorer Beskrive leverens ekskretoriske funktion Kende til kroppens behov for næringsstoffer Farmakologi og relateret patofysiologi Redegøre for hvordan farmaka kan påvirke motiliteten i fordøjelseskanalen Beskrive virkningsmekanismer og betydning af farmaka med indvirkning på mavesækkens produktion af saltsyre Kende til principperne for behandling af refluxsygdom Kende til lægemidler med indvirkning på kvalme, diarré og obstipation Demonstrere forståelse for principperne bag diætetisk og farmakologisk behandling af fedme Kende til ulcussygdommens patogenese og sammenhæng med livsstilsfaktorer Demonstrere viden om galdestens disponerende faktorer Folkesundhed Kende til epidemiologiske og sociale forhold der kan forklare dårlige ernæringstilstande og fejlernæring Færdigheder Færdighederne i dette modul opnås gennem den teoretisk prægende undervisning. Den teoretiske viden tilføjes det kliniske aspekt ved inddragelse af patienter med relevant lidelse i undervisningen. Den studerende vil lære at indhente relevante anamnestiske oplysninger og foretage objektiv undersøgelse på patienten med lidelse i fordøjelseskanalen. Kliniske færdigheder Foretage basale undersøgelser af mundhulen og abdomen på en figurant og en hospitalspatient Kunne gennemføre et struktureret interview med en patient med smerter et sted i fordøjelseskanalen Kompetencer Efter dette modul vil den studerende have indgående kendskab til fordøjelseskanalens struktur og funktion. Den studerende vil have et gennemgående kendskab til den gastro-intestinale absorption. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Formålet med modulet er at give den studerende et grundliggende indblik i fordøjelseskanalens normale forhold. De biokemiske forhold ved fordøjelsesprocessen inklusive næringsstoffers nedbrydning og absorption gennemgås i detaljer. Desuden beskrives de epidemiologiske og sociale forhold der kan forklare dårlige ernæringstilstande og fejlernæring. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Hver caseuge tænkes at give en belastning på 2 ECTS, heraf en del i eksamenslæsningsperioden. I hver caseuge er der ca. 4x. lektioner med casevejleder, 4 timers studiesalsøvelser i studiegrupperne med adgang til undervisere, samt 4-6 forelæsninger á. relateret til caseugen. Klinik Derudover er der ikke-skemalagte aktiviteter så som arbejde i grupperne med at forberede eller afslutte studiesalsøvelser samt selvstudier i forbindelse med forelæsninger og cases. Side 3 af 26

4 Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). MedIS- og Medicinstuderende på andet semester. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Modulet bygger især på viden og færdigheder opnået igennem hele 1. semester. Fra modul 1.1 skal I på beskrivelsen af fordøjelsessystemets organer anvende færdigheden til at kunne foretage en systematisk organbeskrivelse. Modul 2.1 bygger også videre på den basale viden om ernæring og fordøjelse, der blev opnået igennem modul 1.1. Endelig forudsættes viden om makromolekylernes struktur og funktion bekendt. I modul 2.1 arbejdes der med beskrivelsen og forståelsen af farmaka, der anvendes til sygdomme i fordøjelsessystemet. I dette arbejde vil der blive brugt begreber, der er blevet introduceret i modul 1.2. Fra modul 1.3, skal I have opnået viden og færdigheder ift. kommunikation og klinik, som I har brug for i forbindelse med de kliniske øvelser og klinikophold tilknyttet modul 2.1 Endelig, så forudsættes at I har opnået færdigheder til at kunne arbejde med case PBL igennem modul 1.5, og at I vil kunne anvende disse færdigheder i case-arbejdet i modul 2.1. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Niveau 1 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Uge 1: Det øvre fordøjelsessystem Case Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart Tidsforbrug 2 x 90 minutter + forberedelse Mund og spiserør Trine Fink Redegøre for den makroskopiske anatomi af hele fordøjelseskanalen inkl. mund, tænder, tyggemuskler, pharynx, oropharynx, oesophagus Beskrive dannelsen af fordøjelseskanalens organer Redegøre for synkerefleksen Beskrive mekanismerne for spytdannelse og spytsekretion + forberedelse Mavesæk Overvægt og fedme Trine Fink Anna Marie Høstgaard Redegøre for den makroskopiske anatomi af hele fordøjelseskanalen inkl. mavesæk, Beskrive virkningsmekanismer og betydning af farmaka med indvirkning på mavesækkens produktion af saltsyre Kende til epidemiologiske og sociale forhold der kan forklare dårlige ernæringstilstande og fejlernæring + forberedelse + forberedelse Introduktion til Patologi og patofysiologi af spiserør og mavesæk Farmaka mod syrerelaterede sygdomme Mogens Vyberg Cristian Sevcencu Kende til principperne for behandling af refluxsygdom Kende til ulcussygdommens patogenese og sammenhæng med livsstilsfaktorer Beskrive virkningsmekanismer og betydning af farmaka med indvirkning på mavesækkens produktion af saltsyre Kende til principperne for behandling af refluxsygdom + forberedelse og efterbehandling + forberedelse Side 4 af 26

5 Studiesalsøvelser Simone Riis og Trine Fink Redegøre for den makroskopiske anatomi af hele fordøjelseskanalen inkl. mund, tænder, tyggemuskler, pharynx, oropharynx, oesophagus, mavesæk Beskrive dannelsen af fordøjelseskanalens organer Beskrive virkningsmekanismer og betydning af farmaka med indvirkning på mavesækkens produktion af saltsyre Kende til principperne for behandling af refluxsygdom 4 x + evt. efterbehandling Uge 2: Det nedre fordøjelsessystem Case Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart Det nedre fordøjelsessystem Trine Fink Redegøre for den makroskopiske anatomi af hele fordøjelseskanalen, inkl. tyndtarm, tyktarm, Kunne identificere fordøjelseskanalens forskellige vævstyper i mikroskopiske præparater, inklusive slimhinden i hele fordøjelseskanalens udstrækning, Beskrive fordøjelseskanalens entero-endokrine system, og dets betydning for tarmens sekretoriske funktion og motilitet Beskrive fordøjelseskanalens karforsyning, lymfedrænage og innervation 2 x 90 minutter + forberedelse Fordøjelse og absorption af kulhydrater og protein Farmaka og motilitet og kvalme Trine Fink Cristian Sevcencu Redegøre for mekanismerne for nedbrydning af fødeemner fra mundhule til tyndtarm Redegøre i detaljer for absorptionen af aminosyrer, kulhydrater, fedtsyrer, vitaminer og essentielle metaller Redegøre for hvordan farmaka kan påvirke motiliteten i fordøjelseskanalen Kende til lægemidler med indvirkning på kvalme, diarré og obstipation Social ulighed i kostvaner + forberedelse 4 x + evt. efterbehand. Studiesalsøvelser Anna Marie Høstgaard Simone Riis Trine Fink Kende til epidemiologiske og sociale forhold der kan forklare dårlige ernæringstilstande og fejlernæring Bughulen Peritoneum Inguinalkanalen Tyndtarmen Tyktarmen Rectum og canalis analis Fordøjelse Antiemetika Uge 3: Ernæring og metabolske processer Case Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart Kroppens behov for næringsstoffer Kontrol med blodsukker Evolutionære og miljømæssige perspektiver på sundhed 2 x 90 minutter + forberedelse Trine Fink Kende til kroppens behov for næringsstoffer + forberedelse Trine Fink Anna Marie Høstgaard Redegøre for de hormonelle kontrolmekanismer for plasmaglucose koncentrationen Kende til epidemiologiske og sociale forhold der kan forklare dårlige ernæringstilstande og fejlernæring + forberedelse + forberedelse Side 5 af 26

6 Forelæsning. Undersøgelse af fordøjelsessystemet sygdomme i fordøjelsessystemet- symptomer Studiesalsøvelser Christian Lottrup *Afholdes i uge 6 Cristian Lottrup *Afholdes i uge 6 Simone Riis og Trine Fink Foretage basale undersøgelser af mundhulen og abdomen på en figurant og en hospitalspatient Kunne gennemføre et struktureret interview med en patient med smerter et sted i fordøjelseskanalen Kende til kroppens behov for næringsstoffer Redegøre for de hormonelle kontrolmekanismer for plasmaglucose koncentrationen 4 x + forberedelse og evt. efterbehandling Uge 4: Leveren, galdesystemet, pancreas Case Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart Leveren, galdesystemet, pankreas Trine Fink Redegøre for den makroskopiske anatomi af hele fordøjelseskanalen, inkl. de accessoriske fordøjelseskirtler: Leveren, galdevejene og pancreas Kunne identificere fordøjelseskanalens forskellige vævstyper i mikroskopiske præparater, inklusive de accessoriske fordøjelseskirtler: Leveren, galdevejene og pancreas + forberedelse og efterbehandling + forberedelse og efterbehandling 2 x 90 minutter + forberedelse Leverens funktioner Trine Fink Redegøre for leverens betydning for produktion af plasmaproteiner, især albumin, transferrin og koagulationsfaktorer Beskrive leverens ekskretoriske funktion Dobbeltforelæsning: Fordøjelse af fedt + Galde og plasmalipider Metabolisme af hæm Studiesalsøvelser Obligatoriske aktiviteter Kliniske øvelser Klinikophold Modulopgave 2.1 Trine Fink Trine Fink Simone Riis Trine Fink Kende til kroppens behov for næringsstoffer Redegøre for mekanismerne for nedbrydning af fødeemner fra mundhule til tyndtarm Redegøre i detaljer for absorptionen af aminosyrer, kulhydrater, fedtsyrer, vitaminer og essentielle metaller Redegøre for mekanismer fedtsyrer og kolesterols metabolisme Demonstrere viden om galdestens disponerende faktorer Beskrive leverens ekskretoriske funktion Demonstrere viden om de biokemiske mekanismer der ligger til grund for dannelse af bilirubin Anatomi og histologi af leveren Anatomi og histologi af galdesystemet og pankreas Regulering af galdesekretion og pankreas sekretion Kulhydratstofskiftet Fedtstofskiftet 2 x 1 x 4 x + forberedelse og evt. efterbehandling *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Eksamenen er en skriflig eksamen med ekstern censur. Der bruges en blanding af MCQ, meget korte svar, og lidt længere essay spørgsmål. Der anvendes især MCQ og korte svar til læringsmålene hvor studerende skal demonstrere viden om... og lidt længere essay spørgsmål til især læringsmålene hvor de studerende skal redegøre for, beskrive.... Side 6 af 26

7 Eksamen afholdes som skriftlig stedprøve, hvor de studerende får 3 timer til at besvare opgaven. Ingen hjælpemidler er tilladt. Hvis eksamensformen ændres i forbindelse med reeksamen, vil det senest 14 dage før reeksamen fremgå af eksamensplanen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til: Eksamensplanen på Arkivet over gamle eksamenssæt på studienævnets hjemmeside. Digital Eksamen (DE) Side 7 af 26

8 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse 2.2 Det hæmatologiske system og immunsystemet / Hematology and Immunology 8 ECTS casemodul Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 2. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Ralf Agger, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Casemodul med laboratorieøvelser. Undervisningen foregår gennemgående på dansk, dog kan undervisning på engelsk forekomme. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Anatomi og fysiologi Navngive blodets cellulære komponenter og identificere dem lysmikroskopisk Navngive knoglemarvens væsentligste blodtypeforstadier og identificere dem lysmikroskopisk Kende til koncentrationen af blodets celler i blodbanen Kende til koncentrationen af de hyppigst forekommende plasmaproteiner og immunglobuliner i plasma Beskrive de væsentligste forhold for jerns omsætning i legemet Redegøre for koagulationsprocessen Beskrive de vigtigste blodtypeantigener (ABO, Rh) og hvilke undersøgelser der foretages i forbindelse med blodtransfusion Redegøre for hvilke mekanismer i det innate immunforsvar der kan udløse en inflammationsreaktion Redegøre for hvordan de innate immunforsvar koordinerer med de B og T-celle medierede responser på infektioner Redegøre for struktur og funktion af immunoglobuliner og deres rolle i B-celle medieret immunitet Beskrive det celle-medierede immunforsvar, herunder redegøre for de forskellige T-cellers rolle Redegøre for lymfeknuden og miltens histologi Redegøre for lymfeknudens histopatologiske forandringer i forbindelse med en immunreaktion Kende til behovet for immunsuppression i forbindelse med organtransplantation Videnskabsteori og etik Kende til etiske dilemmaer i forhold til organtransplantation Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi Have forståelse for de økonomiske og menneskelig ressourcemæssige omkostninger organtransplantationer har Side 8 af 26

9 Farmakologi og patofysiologi Beskrive patofysiologi, hyppige symptomer og behandling af anæmi og polycytæmi vera Beskrive patofysiologi, hyppige symptomer og behandling af hyppige blødersygdomme. Redegøre for immunpatogenese og angive eksempler på autoimmunitet Redegøre for de fire typer hypersensitivitets reaktioner Beskrive hvorledes farmakologisk intervention med antireumatika og binyrebarkhormoner kan påvirke immunresponset Beskrive hvorledes farmakologisk intervention kan påvirke koagulations- og fibrinolyseprocesserne Færdigheder Kunne vurdere en laboratorieudskrift med angivelse af de mest almindelige blodprøver, og kunne angive sandsynlige organpåvirkninger ved konstaterede abnormaliteter Kunne udføre immunologiske diagnostiske forsøg Kunne genkende blodets celler via mikroskopi Kliniske færdigheder Foretage vurdering af patienten med anæmi. Kunne undersøge den hæmatologiske patient for hævede lymfeknuder, inkl. mandler og polypper, og undersøge for ømhed og forstørrelse af milten. Kompetencer Efter dette modul kender den studerende til det hæmatologiske systems betydning for produktion af røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader. Den studerende kender til koagulationsprocessen og kan forstå interaktionen mellem koagulationsfaktorer og blodplader, som kan manipuleres farmakologisk. Den studerende vil også kunne vurdere betydningen af immunforsvarets rolle i sygdom og behandling. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Hensigten med modulet er at bibringe den studerende en grundlæggende viden om hæmatologi og immunologi. Et kendskab til hæmatologi er vigtigt for at forstå den normale humane fysiologi og en række vigtige og hyppigt forekommende sygdomstilstande. Hæmatologiske emner behandles ikke særskilt senere på bachelorstudiet, men vil sporadisk dukke op i forbindelse med andre fagområder. Immunologi er et vigtigt område indenfor fysiologi, og en god forståelse for immunforsvarets funktion er nødvendig, ikke blot for at forstå hvorledes dette system kan beskytte mod infektioner og cancer, men også for at forstå immunsystemets rolle i en lang række sygdomsprocesser (inflammation, autoimmunitet, allergi, cancer m.m.). Immunforsvaret er allerede introduceret på 1. semester med en enkelt forelæsning og en case om inflammation. Her i modul 2.2 gives så en mere grundig behandling af de basale mekanismer og den basale kliniske immunologi. Immunologiske emner vender tilbage på bachelorstudiet på 4. semester i form af en forelæsning om tumorimmunologi og på 5. semester med 2 forelæsninger om vaccination, og én om tarmens immunologi (denne forelæsning dog kun på medicinstudiet). Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Immunologien har i udpræget grad sin egen terminologi, som det er en nødvendigt at tilegne sig. Der skal derfor studeres intensivt helt fra modulets start. Modulet afsluttes med laboratorieøvelser. I den periode hvor laboratorieøvelserne afvikles, vil der for den enkelte studerende være flere dage uden undervisning. Disse dage er velegnede til at indhente et eventuelt efterslæb i læsning af lærebogen, eller til at begynde eksamenslæsningen. Modulet afsluttes men en kort "læseferie", hvorefter der afholdes skriftlig eksamen inden starten på modul 2.3. Side 9 af 26

10 Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Obligatorisk for studerende på såvel Medicin som MedIS, 2. semester. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Deltagelse i undervisningen på 1. semester Medicin/MedIS eller tilsvarende. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Niveau 1 Aktivitet - type og titel Case Forelæsning 1. Blodet og de røde blodlegemer Planlagt underviser* Casevejlederne Ralf Agger Læringsmål fra studieordning Kende til koncentrationen af de hyppigst forekommende plasmaproteiner og immunglobuliner i plasma Navngive knoglemarvens væsentligste blodtypeforstadier og identificere dem lysmikroskopisk Kende til koncentrationen af blodets celler i blodbanen Tidsforbrug 2 x 90 minutter + forberedelse Forelæsning 2. Anæmi 1. Forelæsning 3. Anæmi 2, hæmoglobulinopatier Ralf Agger Ralf Agger Beskrive de væsentligste forhold for jerns omsætning i legemet Beskrive patofysiologi, hyppige symptomer og behandling af anæmi og polycytæmi vera Forelæsning 4 Koagulationssystemet Forelæsning 5. Immunsystemets erkendelse af verden Trine Fink Emil Kofod- Olsen Redegøre for koagulationsprocessen Beskrive patofysiologi, hyppige symptomer og behandling af hyppige blødersygdomme. Beskrive hvorledes farmakologisk intervention kan påvirke koagulations- og fibrinolyseprocesserne Forelæsning 6. Innat immunitet: De humorale komponenter Ralf Agger Case Casevejlederne 2 x 90 minutter + forberedelse Forelæsning 7. Innat immunitet: de cellulære komponenter Emil Kofod- Olsen Forelæsning 8. Inflammation Emil Kofod- Olsen Redegøre for hvilke mekanismer i det innate immunforsvar der kan udløse en inflammationsreaktion Studiesalsøvelser 1 Ralf Agger Tid til at arbejde med de forud udleverede opgaver i studie- Side 10 af 26

11 Forelæsning 9. Adaptiv immunitet struktur og genetik af immunsystemets specifikke genkendelsesmolekyler Forelæsning 10. Det adaptive immunsystem aktivering af T-lymfocytter Forelæsning 11. Det adaptive immunsystem aktivering af B-lymfocytter Forelæsning 12. Immunsystemets væv, organer og kommunikation Forelæsning 13. Slimhindeimmunitet, fostre og nyfødtes immunitet og immunresponset ved infektion Ralf Agger Ralf Agger Ralf Agger Ralf Agger Ralf Agger Beskrive det celle-medierede immunforsvar, herunder redegøre for de forskellige T-cellers rolle Redegøre for struktur og funktion af immunoglobuliner og deres rolle i B-celle medieret immunitet Redegøre for lymfeknuden og miltens histologi Redegøre for lymfeknudens histopatologiske forandringer i forbindelse med en immunreaktion Redegøre for hvordan de innate immunforsvar koordinerer med de B og T-celle medierede responser på infektioner grupperne. Ved den efterfølgende session i auditoriet (2x45 min.) gennemgår de studerende på skift opgaverne og de diskuteres med underviseren. Forelæsning 14. Hypersensibilitet Case Forelæsning 15. Tolerans og autoimmunitet Forelæsning 16. Transfusion og transplantation Forelæsning 17. Immundefekter og immunterapi Laboratoriekursus i immunologi. Introduktion til laboratorieøvelser i immunologi 1 Laboratoriekursus i immunologi. Introduktion til laboratorieøvelser i immunologi 2 Laboratorieøvelser i immunologi. Praktisk arbejde i laboratoriet Ralf Agger Casevejlederne Emil Kofod- Olsen Ralf Agger Emil Kofod- Olsen Ralf Agger Ralf Agger Ralf Agger Redegøre for de fire typer hypersensitivitets reaktioner Redegøre for immunpatogenese og angive eksempler på autoimmunitet Beskrive de vigtigste blodtypeantigener (ABO, Rh) og hvilke undersøgelser der foretages i forbindelse med blodtransfusion Kende til behovet for immunsuppression i forbindelse med organtransplantation Kende til etiske dilemmaer i forhold til organtransplantation Have forståelse for de økonomiske og menneskelig ressourcemæssige omkostninger organtransplantationer har Navngive blodets cellulære komponenter og identificere dem lysmikroskopisk Kunne udføre immunologiske diagnostiske forsøg 2 x 90 minutter + forberedelse 1 hel dag ( ) Laboratorieøvelser i Ralf Agger 2x + forberedelse (ana- Side 11 af 26

12 immunologi. Opsamling og diskussion af resultater i auditoriet lyse af egne resultater fra øvelserne) Studiesalsøvelser 2 Ralf Agger Tid til at arbejde med de forud udleverede opgaver i studiegrupperne. Ved den efterfølgende session i auditoriet (2x45 min.) gennemgår de studerende på skift opgaverne og de diskuteres med underviseren. Forelæsning 18. Farmakologi af antiinflammatoriske og immunsupprimerende lægemidler Vides endnu ikke Beskrive hvorledes farmakologisk intervention med antireumatika og binyrebarkhormoner kan påvirke immunresponset *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på Side 12 af 26

13 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse 2.3 De endokrine organer / Endocrine Systems 6 ECTS casemodul Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 2. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her., [email protected], Klinisk Institut. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Casemodulet foregår på dansk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Anatomi og fysiologi På oversigtsform gøre rede for de endokrinologiske organers lokalisation og væsentligste funktioner Kunne beskrive den hormonelle akse og betydningen af overordnede hormoner i hypothalamus og hypofysen for regulation af hormonproduktion i de perifere endokrine organer Kende til hypofysens blodforsyning og det hypothalamisk-hypofysære portåresystem Gøre rede for hormoners funktion som ligand for en receptor. Kende til inddeling af hormoner som peptid og steroidhormoner, og vide at hormonreceptorer kan være lokaliseret i cytoplasma Kende til hormonel feedback For glandula thyroidea redegøre for den makroskopiske og histologiske anatomi Kende til glandula thyroideas vigtige relationer på halsen Redegøre for syntesen af hormoner i glandula thyroidea Kende til årsager til hypo- hyperfunktion af glandula thyroidea Kende til parakliniske undersøgelser ved endokrine sygdomme Beskrive den histologiske opbygning af ø-cellerne i pancreas og angive de hormoner der produceres i pancreas Kende til urinstix til vurdering af glucose i urinen Kende til principperne for foretagelse af en glucosebelastningstest Vide at insulinkrævende henholdsvis ikke-insulinkrævende diabetes mellitus kan ledsages af en lang række følgetilstande og kunne angive flertallet af disse. Farmakologi og patofysiologi Forklare den patofysiologiske betydning af henholdsvis hypo- og hyperfunktion af glandula thyroidea Beskrive behandlingsmulighederne ved hypo- og hyperfunktion af glandula thyroidea Kende til kirurgiske behandlingsmuligheder af glandula thyroidea Gøre rede for årsager til diabetes mellitus Side 13 af 26

14 Beskrive de patofysiologiske forhold der fører til kliniske symptomer ved diabetes mellitus Beskrive de langtrækkende konsekvenser af kronisk hyperglykæmi Gøre rede for hypoglykæmi Gøre rede for farmakologiske interventionsmuligheder ved henholdsvis insulinkrævende og ikkeinsulinkrævende diabetes mellitus Forklare de væsentligste betydninger af livstilsintervention i behandlingen af diabetes mellitus Færdigheder Sammenligne forskellige hormoners interaktion med en receptor Sammenligne den fysiologiske effekt af de fleste hormoner Analysere sammenhængen mellem hormoners interaktioner, de hormonelle akser og feedback mekanismer Kliniske færdigheder Foretage klinisk undersøgelse af glandula thyroidea Kunne optage fokuseret anamnese og objektiv undersøgelse af patienten med diabetes Kende til og kunne undersøge for mange af de følgesygdomme der kan ramme diabetespatienten. Kompetencer Efter dette modul kan man vurdere betydningen af endokrin signalering i komplekse sammenhænge og betydningen af feedback i behandlingen af diabetes og andre endokrinologiske sygdomme. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Indføring i hormoner og sygdomme i hormonproducerende kirtler. Relaterer sig til bl.a. nyrens fysiologi (1. semester), immunologi (immunbetingede sygdomme såsom type 1 diabetes eller thyreoiditis eller Addison s sygdom), samt centralnervesystemets anatomi. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. 6 ECTS. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Medicin og MedIS studerende, der har bestået 1. semester bachelordelen af Medicin eller MedIS studiet på AAU eller tilsvarende. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Medicin og MedIS studerende, der har bestået 1. semester bachelordelen af Medicin eller MedIS studiet på AAU eller tilsvarende. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Niveau 1 Aktivitet - type og titel Forelæsning, anatomi og fysiologi af pancreas Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Se læringsmål for uge 1 Tidsforbrug 1 time Side 14 af 26

15 Case start og slut diabetes Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart 2 x 90 minutter + forberedelse og efterbehandling Forelæsninger, Klinisk diabetes Se læringsmål for uge 1 2 x 1 time Forelæsning, behandling af diabetes Se læringsmål for uge 1 1 time Studiesal, diabetes Forelæsning, Thyreoidea anatomi og fysiologi Se læringsmål for uge 1 Se læringsmål for uge 2 2 timer og 1 time Forelæsning, Thyreoidea sygdomme Se læringsmål for uge 2 1 time Studiesalsøvelser, thyreoidea Se læringsmål for uge 2 2 timer og Forelæsning, calcium metabolisme Se læringsmål for uge 2 1 time Forelæsning, calcium metaboliske sygdomme Se læringsmål for uge 2 1 time Case start og slut thyreoidea og calcium metabolisme Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart 2 x 90 minutter + forberedelse og efterbehandling Studiesalsøvelser, calcium Forelæsning, hypothalamus og hypofyse anatomi og fysiologi Se læringsmål for uge 2 Se læringsmål for uge 3 2 timer og 1 time Forelæsning, hypothalamus og hypofyse hormoner Se læringsmål for uge 3 1 time Case start og slut hypofyse og hypothalamus Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart 2 x 90 minutter + forberedelse og efterbehandling Forelæsning, endokrine akser Se læringsmål for uge 3 1 time Forelæsning, hypofyse og hypothalamus sygdomme Se læringsmål for uge 3 1 time Studiesalsøvelser, hypofyse, hypothalamus Se læringsmål for uge 3 2,5 timer Klinisk ophold med fokus på endokrinologi Øvelser, livet med diabetes *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksempler på anbefalet litteratur: Textbook of Medical Physiology. Guyton og Hall. Kapitler om endokrinologi, dog ikke gynækologisk endokrinologi og reproduktion. Hovedets, halsens og de indre organers anatomi. Relevante kapitler om hypothalamus, hypofyse, thyreoidea, Side 15 af 26

16 parathyreoidea, pancreas og binyrer samt Genser s Histologi (relevante kapitler). Basal og Klinisk Farmakologi, Brøsen et al. kapitler om diabetes behandling, behandling af for højt og for lavt stofskifte samt binyre og hypofysesygdomme samt calcium-metaboliske sygdomme eller Basal and Clinical Pharmacology, Katzung. kapitler om diabetes behandling, behandling af for højt og for lavt stofskifte samt binyre og hypofysesygdomme samt calcium-metaboliske sygdomme. Eller lærebøger svarende til ovenstående. Generelt: Anatomi: ud over den generelle anatomiske beskrivelse er det vigtigt at kunne relationer, blodforsyning, nerver samt evt. kliniske korrelationer. Eksempel på klinisk korrelation kan være thyreoidea og parathyreoidea, hvor man skal være opmærksom på parathyreoidea ved kirurgisk behandling af hyperthyreoidisme. Andre kunne være vena porta, der drænerer pancreas og derfor fører f.eks. insulin gennem leveren, hvor en stor del degraderes. Histologi: husk relevante farvninger og sammenhæng mellem cellestruktur og funktion. Man skal kunne genkende og beskrive særlige kendetegn ved de opgivne vævstyper Farmakologi: farmakokinetik er omsætning af medicin, farmakodynamik er virkning af medicin. Minimum to præparater bør kendes. Der kan synes nogen overlap mellem de enkelte mål, dette skyldes at enkelte mål er beskrevet både overordnet og i detaljer for at fremhæve vigtige del-elementer. Uge 1:Diabetes Gør rede for anatomi og funktionel histologi af den endokrine pankreas: alfa, beta, delta og PP (F) celler. Have kendskab til makroskopisk anatomi af pancreas og embryologi af pancreas. Kunne forklare ændringer i kroppens biokemi ved diabetes og regulering af blodsukker ved glukagon og insulin, både ved sekretion af hormoner og deres virkning på andre celler Gør rede for cellulære glukosetransportere, herunder vævsspecificitet (lever, muskel og fedtvæv) og insulinregulation Gør rede for glucosetransport, filtration og reabsorption i nyrerne, herunder glucosetransportere Gøre rede for funktion af beta celler, herunder mekanismen bag insulin secernering Gør rede for struktur, funktion og biokemi (dannelse) af insulin og glukagon, herunder syntese, sekretion og receptorer i målvæv Forklar feedback mekanismer i ø-celler, herunder, insulin, glukagon og somatostatin Forklar insulinresistens. Redegør for ketonstoffer og advanced glycation end products (AGE) Forklar metabolisk syndrom i forhold til ændringer i metabolisme og fysiologi: glukose, lipider, blodtryk, insulinresistens og BMI Gør rede for bivirkninger og problemstillinger i behandling af diabetes, herunder hypoglykæmi, ketoacidose og de biokemiske mekanismer bag i forhold til glukoneogenese og lipid omsætning i lever, muskler og adipøst væv Beskrive akutte og kroniske symptomer ved diabetes type 1 og 2 Redegør for senkomplikationer ved diabetes og klinisk kontrol af diabetes; nefropati, neuropati, mikro- og makroangiopati og nethinde forandringer Kunne anvende metoder til kontrol af diabetes: HbA1c og måling af kapillær glucose koncentration Gør rede for forskellen på type 1 og type 2 diabetes, herunder epidemiologi og basal patofysiologi Have kendskab til diabetes insipidus og gestationel diabetes Kunne redegøre for principper i farmakologisk behandling og betydningen af diæt og motion Gør rede for farmakologien af insulin og orale antidiabetika: farmakokinetik, farmakodynamik af insulin, sulphonylurea og biguanider og have kendskab til glitazoner, glinider, GLP-1 agonister og DPPIV hæmmere Forklare fysiologiske principper bag behandlingsalgoritmer for diabetespræparater: insulin, metformin og sulfonylurea og have kendskab til de fysiologiske principper bag GLP-1 agonister og DPPIV hæmmere. Have viden om arvelige forhold i forbindelse med diabetes (genetik) Beskrive den profesionelle tilgang til diabetes behandling (multidisciplinary approach) Forklar patientens oplevelse af kronisk sygdom (diabetes) og sygdommens indflydelse på patienten Side 16 af 26

17 Uge 2:Thyreoidea og knogler samt calcium-metaboliske sygdomme Gør rede for anatomi, embryologi og histologi af thyroidea og parathyroidea Gør rede for syntese af thyroidea hormoner og betydning af iod, thyroglobulin, thyreoideaperoxidase og follikellumen Forklar den overordnede fysiologiske og cellulære virkning af hormonerne T3 og thyroxin, herunder transport i plasma samt effekt, omdannelse i målceller og mekanisme af T3 og T4 på transkription og genekspression Gør rede for feed-back mekanismer mellem thyroidea og hypothalamus-hypofyse aksen, herunder somatostatin og TRH/TSH Forklare fysiologiske principper for hvordan man via måling af TSH og T3/T4 kan adskille hyper- og hypothyreoidisme Forklare betydningen af autoimmunitet ved thyreoidea sygdomme Have kendskab til epidemiologi af struma og thyreoidea sygdomme Have kendskab til genetiske elementer af betydning for thyreoidea sygdomme Have kendskab til basal patofysiologi af hyper- og hypothyroidisme, herunder struma, knuder i thyreoidea, exopthalmus og thyroiditis samt autoimmmune tilstande Have kendskab til kliniske aspekter ved sygdomme i thyroidea, herunder symptomer og undersøgelser samt myxødem, Hashimotos sygdom, Graves sygdom og nodøs (toxisk og atoxisk) struma Gør rede for farmakologisk behandling af hyper- og hypoaktivitet af thyroidea, herunder thiamazol, propylthiouracil samt levothyroxin og radioaktivt iod Have kendskab til kirurgisk behandling af hyperthyreoidisme og struma Have kendskab til mulige interaktioner i farmakologi og fødevarer (jodindtag og goitrogener) Gør rede for calcitonin, PTH og D-vitamins struktur, biokemi og fysiologi i forhold til calcium homeostase. Redegør for syntese og degradation af vitamin D samts dets aktivering til aktiveret vitamin D og dettes nedbrydning. Have kendskab til filtration og reabsorption af calcium og fosfat i nyrerne samt absorption af calcium og fosfat i tarmen Have kendskab til primær hyperparathyreoidisme. Have kendskab til hypoparathyreoidisme. Gør rede for calcium og phosphat homeostasen, med indragelse af nyrens rolle i D- vitamin aktivering og omsætning af calcium og phosphat, samt regulering af osteoclast og osteoblast aktivitet i knogler Have kendskab til receptor aktivator af nuklear faktor kappa beta (RANK) systemet og dets ligand (RANKL) og decoy receptor (OPG). Have kendskab til cellerne i knoglen, osteoclast, osteoblast og osteocyt. Have kendskab til anatomien af knogle (cortical knogle, trabekler, osteoner) Have kendskab til collagen. Redegør for den calcium sensitive receptor (CaSR). Have kendskab til osteoporose og herunder mulige årsager. Nævne mindst 2 mulige behandlinger for osteoporose. Redegør for vitamin D mangel og osteomalaci. Uge 3:Hypofyse/hypothalamus/binyrer Gør rede for anatomi og histologi af hypofysen samt kende til makroskopisk anatomi af hypothalamus og binyren samt histologi af binyrebarken og binyremarven. Have kendskab til embryologien af hypothalamus og redegøre for embryologien af hypofysen. Gør rede for betydning af forstørret hypofyse for påvirkning af synet Gør rede for portåre systemet mellem hypothalamus og hypofyse og betydning for hormonregulering Gør rede for funktionen af hormoner produceret i hypothalamus og hypofysen samt hormonelle feed-back og feed-forward mekanismer Gør rede for de hormonelle akser, som udspringer fra hypothalamus og hypofysen og mål organerne. Gør rede for de fysiologiske funktioner og feedback af hormoner fra hypothalamus (GHRH, somatostatin, GnRH, CRH, TRH, dopamin) og hypofysen (ACTH, GH, FSH, LH, TSH, prolaktin, ADH, oxytoxin, MSH) og binyrerne (cortisol) samt andre underordnede hormoner (IGF1) og have kendskab til østradiol og testosteron, adrenalin og Side 17 af 26

18 noradrenalin samt aldosteron. Forklar Sheehans syndrom ved partus i forhold til blodforsyning og fysiologiske forandringer af hypofysen under graviditet og effekten af stort blodtab ved fødsel. Have kendskab til Addisons sygdom og Cushing s syndrom samt fæokromocytom. Gøre rede for akromegali og prolaktinom. Gør rede for overordnede hormonreceptormekanismer og intracellulær signalering (sekundære messengers): peptidhormon receptor (G-protein og tyrosin kinase) og lipidopløselige receptorer (kortisol og thyroxin). Have kendskab til den cirkadiske rytme og sammenhæng til sekretion af hormoner. Gør rede for mulige farmakologiske interventioner ved forstyrrelser i hormon balancen samt problemer ved patologiske forandringer og kirurgiske indgreb i hypothalamus-hypofyse området. Forklar overordnet ændringer i hormon dannelse ved forskellige fysiologiske og biokemiske behov Gør overordnet rede for kemisk struktur af peptid hormoner og steroider samt post-transkriptionelle modifikationer (preprohormoner, glykosylering). Eksamen Der henvises til eksamenssiden på Side 18 af 26

19 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse 2.4 Statistik og evidensbaseret medicin / Introduction to Medical Statistics 2 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 2. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Samuel Emil Schmidt [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodul med øvelses opgaver. Sprog: dansk (litteratur: engelsk). Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin Forstå begrebet stikprøveundersøgelse Kende til betydning af variation blandt indsamlede data Have viden om hypotesetest Gøre rede for normalfordeling Have kendskab til binomial fordeling og Poissonfordeling Gøre rede for kvantitative mål for risici (risk ratio, odds ratio, relativ og absolut risiko) Forklare sammenhænge mellem årsag og effekt Gøre rede for rationalet bag evidensbaseret medicin Have viden om usikkerhedsvurdering Fortolke en korrelationskoefficient Kunne redegøre for princippet bag lineær regression Forklare betydning af evidensbaseret behandling og angive eksempler på retningslinier og protokoller Gøre rede for grundlaget og design af casecontrol og kohorte studier, randomiserede kliniske forsøg, observations studier og systematisk review (metaanalyser) Give eksempler og redegøre for hvordan evidensbaseret medicin kan implementeres Kunne redegøre for tilgange til at evaluere årsags/effekt sammenhænge Definere confounding og metoder til korrektion Fortolke mortalitets værdier og standardisering Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi Have viden om hvilke faktorer/kilder af evidens der påvirker beslutninger i praksis Gøre rede for implementering af evidens baseret behandling i klinisk sammenhæng Kunne redegøre for diversiteten af aktører i sundhedssystemet Gøre rede for forvaltning af ventelister Side 19 af 26

20 Videnskabsteori og etik Videreudvikle et etisk grundlag for behandling Beskrive komplementære teknikker og forstå patientens opfattelse af deres værdi Færdigheder Fortolke p-værdier Udføre og fortolke simple statistiske beregninger (gennemsnit, median, range, standard deviation, incidens, prævalens) Fortolke konfidensintervaller Gøre rede for rationale og metoder i screeningsprogrammer Anvende begreberne sensitivitet og specificitet i diagnostisk sammenhæng Kompetencer Efter dette modul kender man til at udføre statistiske beregninger som værktøj til hypotesetestning. Man kan også vurdere graden af evidens for medicinsk behandling. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. At den studerende opnår nogle almene begreber til anvendelse i statistisk behandling af videnskabelige data. Desuden at give den studerende indblik i gængse metoder som anvendes i kliniske forsøg samt give de studerende en forståelse for begrebet evidens. Kursets indhold anvendes i praksis i Modul 2.5. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Forelæsninger: 5 x 2 +4 x 1 = 14 t. Øvelsesarbejde: 5 x 1 = 5 t. Forberedelse: 5 x 2+ 4 x 1 = 14 t. Spørgetime: 1 x 2 = 2 t Eksamen: 1 x 2 = 2 t. Eksamensforberedelse: 23 t. I alt: 2 ECTS = 60 timer Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). MedIS- og Medicinstuderende på andet semester. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Det forudsættes at deltagerne har bestået en matematik eksamen svarende til matematik A niveau. Side 20 af 26

21 Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Niveau 1 Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Tidsforbrug Forelæsning og øvelse: Introduction to Medical Statistics Samuel Emil Schmidt Forstå begrebet stikprøveundersøgelse Kende til betydning af variation blandt indsamlede data 2x, opgave regning Gøre rede for normalfordeling Have kendskab til binomial fordeling og Poissonfordeling Forklare sammenhænge mellem årsag og effekt Udføre og fortolke simple statistiske beregninger (gennemsnit, median, range, standard deviation, incidens, prævalens) Forelæsning og øvelse: Measures of risk Samuel Emil Schmidt Gøre rede for kvantitative mål for risici (risk ratio, odds ratio, relativ og absolut risiko) 2x, opgave regning Forelæsning og øvelse: Hypothesis testing and confidence interval Claus Graff Fortolke p-værdier Fortolke konfidensintervaller 2x, opgave regning Forelæsning og øvelse: Regression, correlation, association, and confounding Claus Graff Fortolke en korrelationskoefficient Kunne redegøre for princippet bag lineær regression 2x, opgave regning Forelæsning og øvelse: Claus Graff Forklare sammenhænge mellem årsag og effekt 2x, opgave regning Study design, Causeeffect Kunne redegøre for tilgange til at evaluere årsags/effekt sammenhænge Anvende begreberne sensitivitet og specificitet i diagnostisk sammenhæng Introduktion til Videnskabelig metode og Epidemiologi Anna Marie Balling Høstgaard Gøre rede for rationalet bag evidensbaseret medicin Evidens I: Beslutninger og Anna Marie Balling Høstgaard Forklare betydning af evidensbaseret behandling Side 21 af 26

22 evidensbaseret viden: Evidens II: Evidensbaseret medicin og evidensbaseret praksis Anna Marie Balling Høstgaard Forklare betydning af evidensbaseret behandling og angive eksempler på retningslinjer og protokoller Give eksempler og redegøre for hvordan evidensbaseret medicin kan implementeres Have viden om hvilke faktorer/kilder af evidens der påvirker beslutninger i praksis Evidens III: Evidens, Epidemiologi og Statistik Anna Marie Balling Høstgaard Man kan vurdere graden af evidens for medicinsk behandling. *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på Side 22 af 26

23 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse 2.5 Teoretisk projekt: Folkesundhed / Project: Public Health 6 ECTS projektmodul Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 2. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Henrik Bøggild, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Projektmodulet løber over 3 uger og består som det centrale element af projektarbejde i grupper à 5-6 personer. Projektet tager udgangspunkt i ét af en række af vejlederne definerede initierende problemer indenfor målbeskrivelsens vidensområde, mens selve projektet giver gruppen mulighed for selvstændigt at arbejde med færdigheds- og kompetencemål. Der afholdes desuden en række understøttende forelæsninger i projektperioden, de studerende får adgang til vejledning relateret til litteratursøgning i forhold til eget projekt på AUB og der tilbydes undervisning i litteraturhåndteringprogram. Projektet følger Aalborg-modellen for problembaseret projektarbejde. Det er første gang de studerende møder denne form for PBL. Der afholdes et statusseminar midt i perioden og projektet afsluttes med aflevering af en projektrapport af et begrænset antal sider samt dokumentation af arbejdet med litteratursøgning, litteraturvurdering og procesanalyse (krav til alle dele af rapporten beskrives på Moodle) Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Folkesundhed og evidens-baseret medicin V1 Kende til vigtigheden af et folkesundhedsperspektiv inden for lægevidenskab V2 Beskrive basale demografiske og sundhedsmæssige forhold i udviklingslande i forhold til industrialiserede lande V3 Definere forskellige teorier inden for sundhedsopfattelse og sundhedspsykologi V4 Beskrive epidemiologien for fedme, rygning, alkoholindtagelse og stress V5 Redegøre for hvilken betydning disse faktorer har på folkesundheden V6 Forstå hvordan den individuelle livsstil påvirkes af sociale og miljømæssige forhold V7 Have viden om hvordan sociale forhold kan påvirke udviklingen af fedme V8 Beskrive normalitetsbegreber V9 Redegøre for forskellige sundhedsfremmende tiltag V10 Have viden om social ulighed i Danmark V11 Kunne redegøre for mulige årsager til social ulighed i sundhedssektoren V12 Demonstrere forståelse af rationale bag og principperne for kvalitativ forskning V13 Definere begrebet Kvalitet i sundhedsvæsenets kontekst V14 Have viden om sundhedsstyrelsens og sundhedsministeriets rolle for kvalitetskontrol og kvalitetsforbed- Side 23 af 26

24 ring i sundhedsvæsenet Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi V15 Forklare den grundlæggende organisation af sundhedssystemet V16 Beskrive den interdisciplinære tilgang til behandling af kronisk sygdom V17 Beskrive organisationen af den primære sundhedssektor i Danmark og beskrive hvordan forskellige faggrupper kan inddrages ved behandling af kronisk sygdom V18 Beskrive sundhedssystemets ressourcer i plejen af handicappede V19 Give eksempler på værdien af interdisciplinært samarbejde i sundhedssystemet Akademiske kompetencer V20 Gøre rede for de vigtigste typer af undersøgelser inden for medicinsk forskning V21 Gøre rede for korrekt brug af referencer i et videnskabeligt arbejde V22 Reflektere over årsager til og anvise mulige løsninger på eventuelle gruppekonflikter V23 Redegøre for teknikker til planlægning og styring af projektarbejde Færdigheder F1 Anvende bibliografiske databaser til informationssøgning F2 Analysere behov for organisering af individuelt arbejde og samarbejde i grupper med henblik på at identificere stærke og svage sider F3 Analysere og vurdere egen studieindsats og læring med henblik på at identificere stærke og svage sider Kompetencer K1 Efter dette modul kan man opstille videnskabelige hypoteser og vurdere deres gyldighed K2 Man kan indgå i et projektforløb og reflektere over egen læring og betydningen af vidensdeling samt metoder til projektstyring K3 Kan læse og forstå opbygningen og intentionen bag flertallet af videnskabelige artikler K4 Kan både arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper om en faglig opgave Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Folkesundhedsprojektet skal dels introducere til folkesundhed som fag, men skal derudover give de studerende redskaber til systematisk litteratursøgning og vurdering og skal introducere gruppearbejdet i projekt-pbl formen. Der afholdes en introducerende eftermiddag inden selve projektperioden, hvor der dels introduceres til modulet, til faget og til Aalborg-modellen for projektrelateret PBL. Der foretages efterfølgende gruppedannelse på baggrund af valg mellem en række faglige problemstillinger (initierende problemer), som gruppens medlemmer vil arbejde med i projektperioden. Flere grupper kan arbejde med samme projekt. De initierende problemer publiceres i projektkatalog på Moodle inden den introducerende eftermiddag. Der tildeles en vejleder til hver gruppe inden projektperioden starter. I selve projektperioden (ca. 3 uger) afholdes et antal formiddage med katedral undervisning, der dels i kombination med kompendielitteratur skal dække nogle af læringsmålenes videnselementer, dels introducere redskaber til projektarbejdet (gruppearbejde og litteratursøgning). I projektperioden er hovedfokus på gruppearbejde, hvor det valgte problem undersøges med udgangspunkt i systematisk fremfundet faglig litteratur. Gruppens vejleder hjælper med at facilitere processen såvel i relation til det folkesundhedsfaglige indhold i projektet som samarbejdsprocesser i grupperne. Der vil være tid til 3-4 vejledninger i perioden. Gruppen anbefales at tage kontakt til vejleder inden kursusperioden starter, så det første vejledermøde kan afholdes en af de første dage i projektperioden. Der afholdes statusseminarer midt i projektperioden. Hver gruppe skal sammen med 1-2 andre grupper dels præsentere gruppens arbejde, dels få feed-back fra en opponentgruppe og en opponentvejleder, og skal endelig fungere som opponentgruppe for en anden gruppe. Projektet afsluttes med en rapport, der afrapporterer undersøgelsen af det folkesundhedsfaglige problem. Rap- Side 24 af 26

25 porten skal ligeledes dokumentere arbejdet med systematisk at finde relevant litteratur og hvordan litteraturen er bedømt med inddragelse af viden fra især modul 2.4. Endelig skal rapporten indeholde gruppens refleksioner over processen i gruppens arbejde i projektperioden (for alle elementer er der nærmere beskrivelse på Moodle). Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. I projektperioden forventes de studerende at være fuldtidsbeskæftigede med projektet, herunder med læsning af videnskabelig litteratur. Der afholdes i alt 10 forelæsninger som støtte til projektarbejdet, fraset 2 afholdes de indenfor projektperioden. Der skal endelig forventes læsning af kompendielitteratur i løbet af projektperioden og som forberedelse til eksamen. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Bachelorstuderende i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Ingen. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Vejledere kommer fra institut for medicin og sundhedsteknologi, institut for sociologi og socialt arbejde, klinisk institut og institut for planlægning og skal understøtte gruppens arbejde med at undersøge et fagligt problem indenfor folkesundhedsområdet på baggrund af videnskabelig litteratur, herunder støtte læring i relation til litteratursøgning og vurdering. Den vigtigste læringsaktivitet er gruppens arbejde med et konkret problem og hertil fremfinding og vurdering af videnskabelig litteratur (V20-V23, F1-F3, K1-K4) De studerende får desuden tilbudt gruppevis vejledning hos bibliotekarer på AUB til deres konkrete litteratursøgninger (F1) Derudover tilbydes workshop i brug af litteraturhåndteringsprogrammet Mendeley ved AUB (V21) Der tilbydes følgende undervisning i modulet, der understøtter læringsmålene. Aktivitet - type og titel Introduktion til modul 2.5 projekt, læringsmål og Aalborg model Folkesundhed, forebyggelse og sundhedsfremme Præsentation af IP og gruppedannelse Dobbeltlektion: Systematisk litteratursøgning Dobbeltlektion: Redskaber til at arbejde i grupper Planlagt underviser* Henrik Bøggild Henrik Bøggild Henrik Bøggild Jette Thise Pedersen Henrik Vardinghus- Nielsen Læringsmål fra studieordning V1, V2, V3, V6 F1 V22, V23, (F2) Side 25 af 26

26 Dobbeltlektion: Eksponering for skadelige og sundhedsfremmende faktorer Dobbeltlektion: Lighed og ulighed i sundhed og behandlingstilbud Dobbeltlektion: Kvalitet i behandling og pleje Henrik Bøggild Line Ullits Christensen Henrik Bøggild V4, V5, V7, V9 V10, V11 V13, V14, V15, V16, V17 Der er samlet et kompendium af primært rapportmateriale på Moodle som støtte til læringsmålene. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på Side 26 af 26