Miljøgodkendelse af 15/3-2012

Transkript

1 Returadresse Land og Vand, Landbrug Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Jens Nygaard Tim Kirkevej Tim Tillæg nr. 1 til Miljøgodkendelse af 15/ for husdyrbruget Tim Kirkevej Tim Sagsbehandler Berith Bressendorff Direkte telefon E-post Berith.bressendorff@rksk.dk Dato Sagsnummer TA Virksomhedens art: Matrikel nr.: Betegnelse: Tilsynsmyndighed: Kvalitetssikret af: Kvægbrug 31a m.fl., Norden Åen, Tim Husdyrbrug omfattet af 12 stk. 3 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ringkøbing-Skjern Kommune AMS 1

2 Stamblad: Tillægsgodkendelse af husdyrbruget beliggende på adressen Tim Kirkevej 39, 6980 Tim Bedriftens ejer og driftsansvarlig Jens Nygaard Tim Kirkevej Tim Bedriftens adresse Tim Kirkevej Tim Bedriftens miljøkonsulent Vestjysk Landboforening Kristian Andreassen Herningvej Ringkøbing Fastnet telefon: Mobil: Bedriftens matrikelnumre 140 Norden Åen, Tim Kommune 29l 29k Norden Åen, Tim Norden Åen, Tim 25m Norden Åen, Tim 1m 36l Norden Åen, Tim Norden Åen, Tim 29m Norden Åen, Tim 11b 31s 31p 31r 31a Norden Åen, Tim Norden Åen, Tim Norden Åen, Tim Norden Åen, Tim Norden Åen, Tim Ringkøbing Skjern Kommune CVR-nr. / P-nr. / CHR-nr / / Ejendomsnummer Bedriftens betegnelse Husdyrbrug omfattet af 12 stk. 3 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgning nr ver. 2 downloadet d

3 Oplysninger om husdyrbruget: Miljøgodkendelse dateret 15/ Dyrehold Antal DE Malkeko (mælkeydelse kg) ,25 Antal Ansøgt Malkeko (mælkeydelse kg) ,58 Kvie/stud (25 26 mdr.) 13 8,07 Kvie/stud (22 26 mdr.) 40 25,04 Kvie/stud (16 25 mdr.) ,44 Kvie/stud (11-22 mdr.) ,99 Kvie/stud (10,5 16 mdr.) 64 27,15 Kvie/stud (5-11 mdr.) 60 21,41 Kvie/stud (5,5 10,5 mdr.) 60 20,40 Småkalve (4-5,5 mdr.) 20 5,98 Småkalve (1 5 mdr.) 40 10,80 Småkalve (2 4 mdr.) 24 6,48 Småkalve (0 1 mdr.) 10 2,28 Småkalve (0 2 mdr.) 25 5,92 Tyrekalve (40 60 kg) 130 1,70 Tyrekalve (40 60 kg) 160 2,09 I alt 488,47 622,11 Alle dyr i tung race Ha Arealer Ha Ejet/forpagtet - udbringningsareal 264,27 Aftaleareal Udbringningsareal i alt 264,27 Afgræsning udenfor udbringning 12,8 Bygningsmæssige forhold Kapacitet Areal (m 2 ) Kapacitet Areal (m 2 ) m 3 m 3 Eksisterende byggeri Stuehus (1) Garage, maskinhus, depot (2) Depot, halmhus (3) ** ** Opdrætsstald (4) Foderlade, halmhus, kalvestald (5) Kostald (7) Vaskeplads (10) Fortank (11) - - Fortank (12) - - Olietank (13) - - Kraftfodersilo, 15 tons (17) - - Kraftfodersilo, 30 tons (18) - - Eksisterende opbevaringsanlæg Eksisterende gylletank (8) DE 3

4 Bygning (Miljøgodkendelse 2012) Tilbygning foderlade, halmhus (6) Opbevaringsanlæg (Miljøgodkendelse 2012) Ny gylletank Ny møddingsplads I alt **Gammel staldbygning, der igen skal tages i brug til stald. Ændring til eksisterende miljøgodkendelse af 15/ Den eksisterende kostald (7) fyldes op med dyr og en gammel staldbygning (3) tages igen i brug til mindre kvier. Dyreholdet forøges fra 488 DE til 622 DE i kvæg, tung race. Driften på Tim Kirkevej 39 overgår fra økologisk drift til konventionel drift. 4

5 Oversigts skema fra miljøgodkendelse dateret 15/ Miljøgodkendelse Nudrift 2007 dateret 15/ Dyrehold Antal DE Antal DE Malkeko, tung race * , ,25 Kvie/stud, tung race (22 27 mdr.) 31 19,67 Kvie/stud, tung race (22 26 mdr.) 40 25,04 Kvie/stud, tung race (11-22 mdr.) 70 34, ,99 Kvie/stud, tung race (5-11 mdr.) 38 13, ,41 Småkalve, tung race (1 5 mdr.) 25 6, ,80 Småkalve, tung race (0 1 mdr.) 6 1, ,28 Tyrekalv, tung race (40 60 kg) 130 1,70 I alt 308,28 488,47 *Der er indregnet kg mælkeydelse i ansøgt drift Ha Arealer Ha Ejet/forpagtet - udbringningsareal - 267,45 Aftaleareal - - Udbringningsareal i alt - 267,45 Afgræsning udenfor udbringning 12,8 Bygningsmæssige forhold Kapacitet Areal (m 2 ) Kapacitet Areal (m 2 ) m 3 m 3 Eksisterende byggeri Stuehus (1) Garage, maskinhus, depot (2) Depot, halmhus (3) Opdrætsstald (4) Foderlade, halmhus, kalvestald (5) Kostald (7) Vaskeplads (10) Fortank (11) - - Fortank (12) - - Olietank (13) - - Kraftfodersilo, 15 tons (17) - - Kraftfodersilo, 30 tons (18) - - Eksisterende opbevaringsanlæg Eksisterende gylletank (8) Ny bygning Tilbygning foderlade, halmhus (6) Nye opbevaringsanlæg Ny gylletank Ny møddingsplads 310 I alt

6 Staldanlæg med dyr, Ansøgt drift Kategori Staldsystem Antal årsdyr Antal DE Indgangs vægt (kg) Eller Alder ind Udgangs Vægt (kg) Eller Alder ud Antal stipladser Mælkeydelse (EMK) Eksisterende stald: Bygning 4 - Kviestald Kvier/stude Sengestald m. ** spaltegulv (kanal, ,04 16 mdr. 25 mdr. bagskyld eller ringkanal) Eksisterende stald: Bygning 4 Gammel Malkestald Kvier/stude Sengestald m. spaltegulv (kanal, 10 5,40 16 mdr. 25 mdr. bagskyld eller ringkanal) Eksisterende stald: Bygning 7 Vest Malkekøer Sengestald m. spalter (kanal, , bagskyld og ringkanal) Kvier/stude Dybstrøelse (hele arealet) 2 1,24 25 mdr. 26 mdr. Malkekøer Dybstrøelse (hele arealet) 18 27, Eksisterende stald: Bygning 7 - Øst Malkekøer Sengestald m. præfabrikeret , drænet gulv Kvier/stude Sengestald m. præfabrikeret drænet gulv 11 6,83 25 mdr. 26 mdr. Eksisterende stald: Bygning 6 - Småkalveafsnit Småkalve Dybstrøelse (hele arealet) 25 5,92 0 mdr. 2 mdr. Tyrekalve Dybstrøelse (hele arealet) 160 2,09 40 kg 60 kg 15 Eksisterende stald: Bygning 4 Staldafsnit til småkvier Småkalve Dybstrøelse (hele arealet) 20 5,98 4 mdr. 5,5 mdr. Kvier/stude Sengestald m. spaltegulv 64 27,15 10,5 mdr. 16 mdr. 6

7 (kanal, bagskyld eller ringkanal) Eksisterende stald: Bygning 21 Fælles kalvehytter Buffer Småkalve Dybstrøelse (hele arealet) 24 6,48 2 mdr. 4 mdr. Eksisterende stald: Bygning 3 Gammel stald der inddrages Kvier/stude Dybstrøelse (hele arealet) 60 20,40 5,5 mdr. 10,5 mdr. 622, I alt ** Udegående uden for udbringningsareal i 2 måneder Fordelingen af husdyrgødning/dyreenheder: Adresse Tim Kirkevej 39 Kg N Kg P Antal DE Producerede gødning Kvæggylle 48051, ,95 543,36 Dybstrøelse 7008,17 979,60 69,74 I alt til afsætning 58059, ,55 613,10 Afsat uden for udbringningsarealer Afsat ved græsning (kvier/stude) 9,02 Afsætning til biogasanlæg Afsat på udbringningsarealer I alt afsat ved udbringning 570,00 78,00 6, , ,55 607,10 7

8 INDHOLDSFORTEGNELSE: STAMBLAD:... 2 OPLYSNINGER OM HUSDYRBRUGET:... 3 STALDANLÆG MED DYR, ANSØGT DRIFT... 6 FORDELINGEN AF HUSDYRGØDNING/DYREENHEDER: MEDDELELSE AF TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE BAGGRUND OG KORT RESUMÉ AFGØRELSEN VILKÅR FOR TILLÆGGET Generelt Uheld og risici Årsproduktion Staldanlæg Transport Lugt Udbringningsarealer Tilsyn, kontrol og egenkontrol Ophør FORMALIA LOVGRUNDLAG OFFENTLIGHED KLAGEVEJLEDNING UDNYTTELSE BILAG 1. MILJØREDEGØRELSE FOR TILLÆGGET IKKE TEKNISK RESUMÉ OPLYSNINGER OMKRING ANLÆGGET OG EJENDOMMEN OPLYSNINGER OM STALDANLÆG OG BESÆTNING OPLYSNINGER OM OPBEVARINGSANLÆG BEREGNINGER PÅ ANLÆG OPLYSNINGER OMKRING AREALER OPLYSNINGER OM GØDNING BEREGNINGER PÅ AREALER OPBEVARINGSKAPACITET BAT (BEDST TILGÆNGELIG TEKNIK/ RENERE TEKNOLOGI) BILAG 2. MILJØVURDERING FOR TILLÆGGET BAGGRUND FOR TILLÆGGET TIL MILJØGODKENDELSE BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD Afstandskrav Beskyttelseslinjer Kulturmiljø Placering i landskabet INDRETNING OG DRIFT BAT bedste tilgængelige teknik Håndtering af regnvand og restvand Medicin, sprøjteudstyr, olie og brændstof Håndtering og opbevaring af affald Håndtering af unormale driftssituationer, eller uheld BEGRÆNSNING AF EVENTUELLE GENER FOR NABOER Lugt Støj Lys Fluer og skadedyr Støv Trafik, til- og frakørsel

9 2.4.7 Egenkontrol ALTERNATIVE LØSNINGER Andre muligheder alternativ OPHØR NATUR OG VAND International natur beskrivelse Vandmiljøet Sædskifte Bilag IV-arter Kvælstofudvaskning til overfladevand Fosforudvaskning til overfladevand Ammoniakemission : Græsningsarealerne Grundvand: PROJEKTETS SANDSYNLIGE MILJØPÅVIRKNING KONKLUSION BILAG 3. KOMMENTARER TIL TILLÆGGET: KOMPOST TIL MARKSTAK STØJ BILAG 4. SITUATIONSPLAN, SAMLEDE ANLÆG BILAG 5. TRANSPORTVEJE BILAG 6: UDBRINGNINGSAREAL, NATUR BILAG 7: UDBRINGNINGSAREAL, FOSFOR BILAG 8: UDBRINGNINGSAREAL, NITRATKLASSER BILAG 9: UDBRINGNINGSAREAL, GRUNDVAND BILAG 10: UDBRINGNINGSAREAL, KULTURMILJØ BILAG 11: UDTALELSE FRA HOLSTEBRO KOMMUNE Copyright Kortmateriale er gengivet af Ringkøbing-Skjern Kommune med tilladelse fra Kort- og matrikelstyrelsen. Copyright Kort- og matrikelstyrelsen 1992 /KD Luftfotos Danmarks Digitale Ortofoto er gengivet af Ringkøbing-Skjern Kommune med tilladelse fra Cowi. DDO, Copyright COWI. 9

10 1. Meddelelse af tillæg til miljøgodkendelse 1.1 Baggrund og kort resumé Baggrund Ringkøbing-Skjern Kommune har iht. 12 stk. 3 i Lov om miljøgodkendelse modtaget en ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse dateret den 15/ Husdyrbruget ligger på adressen Tim Kirkevej 39, 6980 Tim. I dette tillæg søges der om: Den eksisterende kostald (7) fyldes op med dyr og en gammel staldbygning (3) tages igen i brug til mindre kvier. Dyreholdet forøges fra 488 DE til 622 DE i kvæg, tung race. Driften på Tim Kirkevej 39 overgår fra økologisk drift til konventionel drift. Kort resumé Afstandskrav Alle lovpligtige afstandskrav er, ifølge ansøgningen, overholdt. Ammoniak Husdyrbruget er omfattet af krav om reduktion af ammoniakemissionen fra stald og lager i forhold til bedste staldsystem med normtal 2005/2006 som udgangspunkt. Reduktionskravet for husdyrbruget er 30 %, dog med visse modifikationer jf. lovgivningen. Sigtet med krav om reduktion af ammoniaktabet fra husdyrbrug er at sikre, at der både generelt og specifikt i forhold til beskyttede naturtyper og internationale forpligtigelser, sker en forstærket fortsat reduktion af ammoniakbelastningen (baggrundsbelastningen) på Danmarks natur. Husdyrbruget fordamper, ifølge ansøgningen, 207,73 kg N/år mindre end det lovpligtige krav foreskriver. Dvs., at det lovpligtige ammoniakreduktionskrav for husdyrbruget, er opfyldt. Lugt Ifølge ansøgningen er genekriterierne for byzone, samlet bebyggelse og enkelt bolig overholdt, idet de ligger længere væk end 1,2 gange geneafstanden. Beregningerne af lugtemissionen viser altså, at geneafstandene fra staldanlægget er mindre end de faktuelle afstande til byzone, samlet bebyggelse og enkelt bolig (uden landbrugspligt). Der ligger endvidere ikke fremtidig byzone-, eller sommerhusområder inden for geneafstanden fra husdyrbruget. Fosfor Ifølge ansøgningen er det gennemsnitlige fosforoverskud på 1,9 kg P/ha/år, hvilket på husdyrbruget er 9,5 kg P mindre end det lovpligtige fosforoverskud. Husdyrlovens generelle fosforbeskyttelsesniveau overholdes. Nitrat, overfladevand Størrelsen af det samlede ejede og forpagtede udbringningsareal der er berørt, medfører at husdyrbruget, som udgangspunkt, skal reducere husdyrtrykket svarende til 86,82 % af fuldt husdyrtryk på de ejede og forpagtede arealer. Det reducerede husdyrtryk svarer til 10

11 2,00 DE/ha (DEmax) og en udvaskning til overfladevandet (DEmax) på 52,1 kg N/ha/år. Det ansøgte husdyrtryk er 2,30 DE/ha (DEreel). I kraft af at ansøger anvender et virkemiddel, i form af 1 % ekstra efterafgrøder, vil den reelle udvaskning til overfladevandet (DEreel) reduceres til 51,6 kg N/ha/år Husdyrlovens beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevandet er dermed overholdt, ifølge beregning foretaget i ansøgningssystemet. Nitrat, grundvand Ingen af de ejede arealer ligger i nitratfølsomt indvindingsområde, hvor der stilles skærpede krav til nitratudvaskningen fra rodzonen. Natur Det generelle ammoniakreduktionskrav er, ifølge ansøgningen, overholdt. Tilsvarende er de generelle beskyttelsesniveauer i forhold til Kategori 1-, 2- og 3-Natur overholdt. Der ligger ingen stalde, eller lagre inden for 10 meter til Kategori 1-, 2- og 3-Natur. Overholdelsen af det generelle ammoniakreduktionskrav og det generelle beskyttelsesniveau beskytter, som udgangspunkt, de kvælstoffølsomme naturtyper tilstrækkeligt mod kvælstofpåvirkning fra husdyrbrugets produktionsanlæg. Udtalelse Holstebro Kommune Nogle af husdyrbrugets arealer ligger i Holstebro Kommune og Holstebro Kommune har derfor i henhold til 46 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug haft arealerne i høring. Holstebro Kommune har ingen bemærkninger til den ansøgte arealanvendelse og ønsker ikke at stille skærpede krav for arealerne i Holstebro Kommune. 1.2 Afgørelsen Ringkøbing-Skjern Kommune meddeler hermed tillæg til miljøgodkendelse af 15/ Husdyrbruget ligger på adressen Tim Kirkevej 39, 6980 Tim, på ejendommen matr. nr. 31a, Norden Åen, Tim. Afgørelsen meddeles i medfør af 12 stk. 3 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og på de angivne vilkår. Tillægget omfatter en udvidelse i husdyrholdet til 317 malkekøer (mælkeydelse kg), 13 kvier/stude (25-26 mdr.), 110 kvier/stude (16-25 mdr.), 64 kvier/stude (10,5-16 mdr.), 60 kvier/stude (5,5-10,5 mdr.), 20 småkalve (4-5,5 mdr.), 24 småkalve (2-4 mdr.), 25 småkalve (0-2 mdr.) og 160 tyrekalve (40-60 kg) i alt svarende til 622,11 DE. Udvidelsen af dyreholdet sker i eksisterende bygninger. Tillægget omfatter alle arealer drevet under ejendommens CVR-nummer, hvoraf 264,27 ha er udbringningsarealer. Afgørelse om tillægsgodkendelse sker på baggrund af ansøgning skema nr , version 2, downloadet den Afgørelsen meddeles på baggrund af, at Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet, uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til naboer, landskab, natur og miljø. Husdyrbruget skal indrettes og drives som beskrevet i ansøgningen, samt supplerende oplysninger, indkommet til Ringkøbing-Skjern Kommune i forbindelse med sagsbehandlingen, med mindre vilkårene i miljøgodkendelsen dateret 15/ og dette tillæg samt generel lovgivning, stiller skærpede krav. 11

12 Følgende vilkår fra den oprindelige miljøgodkendelse dateret den 15/ falder bort/erstattes af nye vilkår i tillægget: Vilkår 9 vedr. Årsproduktion Vilkår 24 vedr. Transport Vilkår vedr. Udbringningsarealer Der gøres hermed opmærksom på, at tillægsgodkendelsen ikke fritager fra krav om tilladelse, godkendelse, eller dispensation efter anden lovgivning, herunder Museumsloven. Eventuelt byggeri må først påbegyndes, når der ligger en særskilt tilladelse til igangsættelse af byggeriet. Vi anmoder om, at Ringkøbing-Skjern Kommune bliver orienteret, såfremt der sker ændringer i ejerforhold eller af driftsansvarlig. 12

13 2. Vilkår for tillægget Tillægget meddeles på de nedenstående vilkår. 2.1 Generelt 1) Husdyrbruget skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningen og med de eventuelle ændringer, der fremgår af tillægget. 2) Tillægget skal være udnyttet inden 2 år fra meddelelsen af dette. Med udnyttet menes, at planlagt byggeri- og anlægsarbejde er iværksat og at arbejdet fortsætter og færdiggøres i et rimeligt tempo og skal være afsluttet inden for et år efter fristens udløb. Et påbegyndt byggeri kan således ikke afbrydes i en længere periode og derefter genoptages. Byggeri i henhold til tillægget må godt foregå, selvom byggeriet ikke er påbegyndt, inden tillægget er udløbet, hvis der er indgået en retlig bindende kontrakt med en entreprenør. Denne kontrakt skal være underskrevet, inden tillægget udløber. Den del af byggeriet i tillægget, som ikke er udnyttet inden 2 år efter at tillægget er meddelt, bortfalder. 3) De vilkår, der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften. 4) Drifts-, indretnings-, eller bygningsmæssige ændringer, skal anmeldes til kommunen inden de påbegyndes. Kommunen vurderer, om de aktuelle planer for ændring/udvidelse/renovering kan ske indenfor rammerne af denne miljøgodkendelse. 5) Inden miljøgodkendelsen af produktionsudvidelsen udnyttes til over 607,10 DE, skal der foreligge en underskrevet kontrakt vedrørende afsætning af 6 DE kvæggylle til godkendt biogasanlæg i overensstemmelse med ansøgningens oplysninger. Kopi af kontrakten skal fremsendes til tilsynsmyndighedens accept, inden miljøgodkendelsen må udnyttes. Alternativt skal det dokumenteres, at der er tilstrækkelige udbringningsarealer til rådighed for udvidelsen og disse arealer skal godkendes af kommunen. 2.2 Uheld og risici 6) Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til at anmelde dette til tilsynsmyndigheden, Ringkøbing-Skjern Kommune den først kommende hverdag. Er der behov for øjeblikkelig indsats ringes 112. Senest 14 dage efter driftsuheld skal driftsansvarlig fremsende en skriftlig orientering, der beskriver uheldets omfang og indsatsen mod miljømæssige skader, samt beskriver forebyggende foranstaltninger, der begrænser risiko for nye uheld. 7) Ejendommens beredskabsplan/driftsforskrift skal til en hver tid være ajourført. 2.3 Årsproduktion 8) Den godkendte husdyrproduktion skal være jævnt fordelt over året. 13

14 9) Miljøgodkendelsen inklusiv tillægget omfatter et dyrehold bestående af 317 malkekøer(mælkeydelse kg), 13 kvier/stude (25-26 mdr.), 110 kvier/stude (16-25 mdr.), 64 kvier/stude (10,5-16 mdr.), 60 kvier/stude (5,5-10,5 mdr.), 20 småkalve (4-5,5 mdr.), 24 småkalve (2-4 mdr.), 25 småkalve (0-2 mdr.) og 160 tyrekalve(40-60 kg) i alt svarende til 622,11 DE. Note: (I tilfælde af kommende ændringer af dyreenhedsdefinitionerne skal det påpeges, at der ved fortolkning af en afgørelse skal anvendes den dyreenhedsdefinition, der var gældende på det tidspunkt, hvor godkendelsen blev givet). Naturlige produktionsudsving er tilladt inden for de maksimale 622,11 DE. 10) 100 kvier/stude (16-25 mdr.) skal gå minimum 2 mdr./år uden for husdyrbrugets udbringningsareal. 2.4 Staldanlæg 11) I stald(7) skal der installeres skraber i langsgående kanaler, således at der hver dag foretages skrabning af kanaler (langsgående) mindst hver ottende time. 2.5 Transport 12) Transport af husdyrgødning skal som udgangspunkt forgå af de på bilag 5 angivne veje. 2.6 Lugt 13) Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at der opstår væsentlige lugtgener, der vurderes at være væsentlig større end grundlaget for tillægget til miljøgodkendelsen, kan kommunen kræve, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger. 2.7 Udbringningsarealer 14) Husdyrbrugets husdyrgødning må udbringes på de udbringningsarealer, der er angivet på bilagene 6 til ) På husdyrbrugets udbringningsarealer, må der i alt udbringes kvæggylle/dybstrøelse med maksimalt 7976,55 kg P/år og 57493,17 kg N/år i alt svarende til 2,3 DE/ha. Ønskes der udbragt husdyrgødning med et samlet større indhold af fosfor og/eller kvælstof, skal kommunen godkende det. 16) I perioder, hvor udbringningsarealerne ikke tilføres den maksimale mængde husdyrgødning, må der suppleres med anden organisk gødning, f.eks. affaldsprodukter til jordbrugsformål under forudsætning af, at kvælstoftabet fra markerne ved anvendelse af anden organisk gødning ikke overstiger det kvælstoftab, der vil være ved den godkendte drift. at den udbragte mængde fosfor ved anvendelse af anden organisk gødning, ikke overstiger den udbragte mængde fosfor ved den godkendte drift. at reglerne, i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål, er overholdt. 14

15 at den samlede tilførsel af næringsstoffer i form af affald og husdyrgødning ikke må overstige 170 kg totalkvælstof. Der skal indsendes dokumentation herfor, i forbindelse med anvendelsen af anden organisk gødning. 17) Ønskes udbringningsarealet ændret, skal det anmeldes til kommunen inden planårets begyndelse den 1.august. Kommunen vurderer herefter om udbringningen af husdyrgødning vil påvirke de nye arealer væsentligt. 18) Ejendommens afgræsningsarealer må ikke anvendes som udbringningsareal. 19) Der skal etableres 1 % ekstra roer, græs eller græsefterafgrøder udover Fødevareministeriets gældende krav på 70 % for landbrugsbedrifter, der udbringer en husdyrgødningsmængde på mere end 1,7 DE/ha per planperiode. 20) Udbringning af husdyrgødning skal ske i overensstemmelse med god landmandspraksis, således at lugtgener begrænses. Såfremt god landmandspraksis ikke efterleves, kan tilsynsmyndigheden meddele påbud med henblik på at sikre, at god landmandspraksis overholdes. 21) Udbringning af husdyrgødning må ikke foretages, når jorden er mættet med vand, oversvømmet, frossen, eller dækket af sne, eller forud for varslede kraftige regnskyl/store nedbørsmængder. 2.8 Tilsyn, kontrol og egenkontrol 22) Dokumentation i form af logbog, kvitteringer, sædskifte- og gødningsplaner, opbevaringsaftaler, forpagtnings- og overførelsesaftaler (af mindst 1 års varighed) opbevares i mindst 5 år og forevises tilsynsmyndighed efter anmodning. 23) Efter tilsynsmyndighedens anmodning skal der forevises beregninger for, at de niveauer for ammoniakemission fra stald og lager, ammoniakdeposition, nitratudvaskning til overfladevand, nitratudvaskning til grundvand, fosforoverskud fra bedriften og lugtgeneafstande fra staldanlæg, der ligger til grund for miljøgodkendelsen, er overholdt. 24) Dokumentation i form af kvitteringer, sædskifte- og gødningsplaner, opbevaringsaftaler, forpagtnings- og overførelsesaftaler (af mindst 1 års varighed) opbevares i mindst 5 år og forevises tilsynsmyndighed efter anmodning. 2.9 Ophør 25) Ved ophør af driften, skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. Bl.a. skal stoffer, der kan forurene jord, grundvand og overfladevand, samt affald bortskaffes, efter gældende regler. 26) Kommunen kan kræve, at tiloversblevne bygninger, gyllebeholdere m.v. skal nedrives, såfremt de ikke efterfølgende, skal anvendes til andet formål og såfremt de ved syn og skøn, vurderes misligholdt. 15

16 Følgende vilkår fra den oprindelige miljøgodkendelse dateret den 15/ falder bort/erstattes af nye vilkår i tillægget: Vilkår 9 vedr. Årsproduktion Vilkår 24 vedr. Transport Vilkår vedr. Udbringningsarealer De øvrige vilkår i miljøgodkendelsen af 15/ er stadigvæk gældende. 3. Formalia 3.1 Lovgrundlag Tillægget er givet på nedenstående lovgrundlag fra Miljøministeriet (inklusive eventuelle ændringer til den anførte lovgivning, der gælder på godkendelsestidspunktet). Der gøres opmærksom på, at ansøger selv har ansvar for at indhente nødvendige godkendelser/tilladelser i henhold til anden lovgivning. Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 4. december 2009 (Husdyrloven). Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 8. december 2014 (Husdyrbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 594 af 4. maj 2015 (Husdyrgødningsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, nr. 951 af 3. juli 2013 (Naturbeskyttelsesloven). Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj Bekendtgørelse om affald, nr af 18. december 2012 (Affaldsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines nr af 21. december 2011 (Olietankbekendtgørelsen). 3.2 Offentlighed Udkastet til tillægget har været i 3 ugers høring hos ansøger, konsulent og naboer fra 4. september 2015 til 25 september 2015, hvor der ikke er indkommet bemærkninger til det ansøgte. Afgørelse om tillægsgodkendelse vil blive offentliggjort den på Ringkøbing- Skjern Kommunes hjemmeside på Klagevejledning I henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug kapitel 7, kan der klages over miljøgodkendelsen af ansøgeren, Miljøministeriet, samt enhver, der må antages, at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald. Der kan desuden klages af de myndigheder og organisationer, der angivet i lovens

17 Ved klage kan Natur- og Miljøklagenævnet bestemme, at klagen har opsættende virkning på udnyttelsen. Udnyttelse af miljøgodkendelsen i klageperioden og imens eventuel klage behandles sker på eget ansvar. Ansøgeren vil få besked, hvis der klages over afgørelsen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Klagegebyret tilbagebetales, hvis du får helt, eller delvis medhold i din klage, hvis den påklagede afgørelse ændres, eller ophæves, eller klagen afvises som følge af overskredet frist, manglende klageberettigelse, eller fordi klagen ikke er omfattet af klagenævnets kompetence. Klagefristen er 4 uger og regnes fra datoen for offentliggørelsen. Klagen skal være modtaget og registreret senest den 30. oktober Indsendelse af klage Det er obligatorisk for klager at bruge Natur-og Miljøklagenævnets digitale klageportal, med mindre du har fået en tilladelse fra Natur- og Miljøklagenævnet, der fritager dig for at anvende den digitale klageportal. I nedenstående tekst kan du se, hvordan du skal bruge den digitale klageportal. Digital Klageportal Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen. Du kan finde et link på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Du betaler klagegebyret med betalingskort i Klageportalen. Anmodning om fritagelse for indsendelse via klageportal Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der ikke er indsendt via Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende din klage og en begrundet anmodning til Ringkøbing-Skjern Kommune, Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing. Ringkøbing-Skjern Kommune videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Hjælp til klage Natur-og Miljøklagenævnet stiller i et vist omfang en supportfunktion til rådighed ved oprettelse af en klage. Supportfunktionen kan kontaktes pr. tlf.: eller på mail: nmkn@nmkn.dk. De kan kontaktes på følgende tidspunkter: man.-tors , fre Udnyttelse Tillægget bortfalder, såfremt det ikke er udnyttet inden 2 år fra meddelelse af tillægget, jævnfør vilkår 2 i tillægget. Hvis miljøgodkendelsen ikke har været helt, eller delvis udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af miljøgodkendelsen, som ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Med dette tillæg følger 8 års retsbeskyttelse, på de i tillægget meddelte vilkår. Tillægget skal, jf. 40 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første revurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Første revurdering vil derfor blive påbegyndt i

18 På vegne af Teknik- og Miljøudvalget Ivan Thesbjerg Fagleder Land og Vand, Landbrug Ringkøbing-Skjern Kommune Berith Bressendorff Miljømedarbejder Land og Vand, Landbrug Ringkøbing-Skjern Kommune Kopi af udkast til tillæg er sendt til: Ansøger: Jens Nygaard, Tim Kirkevej 39, 6980 Tim Konsulent: Vestjysk Landboforening, Kristian Andreassen, Ejere af nærmeste ejendomme/arealer: Bo Nørgaard, Vedersøvej 1, 6990 Ulfborg Line Sommer Sckerl, Tim Kirkevej 41, 6980 Tim Halfdan Rune Sckerl, Tim Kirkevej 41, 6980 Tim Bent Nørgard Pedersen, Tim Kirkevej 43, 6980 Tim Vester Tim Agro Aps, Kaj Møller Andreasen, Svingelvej 4, 6980 Tim Vattenfall Vindkraft A/S, Exnergade 2, 6700 Esbjerg Kopi af tillæg er sendt til: Vestjysk landboforening, Konsulent Kristian Andreassen, Ringkøbing-Skjern museum, Arkæologisk Afdeling v/torben Egebjerg, Det økologiske Råd, 2200 København N, Dansk Ornitologisk Forening, Sundhedsstyrelsen, Lyseng Allé 1, 8270 Høbjerg, Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia, Danmarks Naturfredning, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomité for Ringkøbing-Skjern Kommune, Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten, Danmarks Sportfiskerforbund, Friluftsrådet Midt-Vest, 18

19 Bilag 1. Miljøredegørelse for tillægget Oplysninger om husdyrbrugets indretning og drift stammer fra ansøgningen om miljøgodkendelse og tillægsansøgning, samt fra supplerende oplysninger, indhentet efter modtagelsen af ansøgningen. Der er, ifølge ansøgningen, anvendt skema nr , version 2, downloadet den Ikke teknisk resumé Ejeren af Tim Kirkevej 39 driver en ejendom med mælkeproduktion. Besætningen der udelukkende består af tung race ønskes udvidet fra: malkekøer, (ydelse på kg EKM / årsko) 260 kvier (0-27 mdr.) samt 160 tyrekalve (40-60 kg), svarende til 488,47 DE. 2. Til 317 malkekøer (ydelse på kg EKM / årsko) 316 kvier (0-26,0 mdr.), samt 160 tyrekalve (40-60 kg), svarende til 622,12 DE. For både nu og ansøgt drift gælder: Tyrekalvene afsættet i en alder af 2 til 4 uger til videre opfedning. I 2004 var ejendommen igennem en VVM-screening hvor der blev ansøgt til ca. 160 køer + opdræt. I 2005 blev ansøgningen fra 2004 gennemført og i den forbindelse blev der bygget en ny kostald på 3375 m 2. Staldens ydre rammer var/er noget større end det der var behov for. I forbindelse med ansøgning om nuværende miljøgodkendelse var baggrunden ikke et ønske om et større staldbyggeri, men et ønske om at få eksisterende stalde fyldt op. Størstedelen af de nye dyr blev placeret i område af bygning 7 der, indtil da havde henlagt som en stor sandkasse. Ansøgningen der indsendes nu består primært i at få staldene fyldt helt op samt tage en gammel staldbygning (bygning 3) i brug igen til mindre kvier som alle vil komme til at gå på dybstrøelse. Ensilageopbevaring: Ensilage placeres i dag enten i eksisterende køresiloer (silohus) eller i markstak. I forbindelse med en anmeldelse søges der om yderligere etablering af silokapacitet i form af 3 udendørs køresiloer vest for ejendommen. Størrelse 3 stk. af 12 x 70 meter. (se bilag 9 fra byggeri og Teknik). Overfladevandet fra de nye køresiloer ledes til udsprinklingsanlæg. Anlægget bliver indrettet så der ved manglende mulighed for udsprinkling kan pumpes til gyllebeholder. Husdyrgødning: Husdyrgødning vil blive udbragt på egne/forpagtede arealer (266 ha). 19

20 På ejendommen produceres udelukkende kvæggylle og dybstrøelse. Dybstrøelsen opbevares enten på møddingsplads, i markstak eller det køres direkte ud. Kvæggylle pumpes fra stald til lagertanke, hvorfra det udspredes af maskinstation efter gældende forskrifter. Gylle der skal til sdr. Stabyvej flyttes med lastbil. Der henvises til kortbilag med udspredningsarealer og transportruter. Transporter: Antallet af transporter til og fra ejendommen vil blive øget med 15 til 20 %, Forøgelsen i antallet af transporter sker primært på grund af at de fleste af dyrene i fremtiden udelukkende vil blive fodret på stald og fordi der kommer flere dyr i besætningen. Transporten der sker fra og til ejendommen kan opdeles i 2 typer. Transporter fra og til arealerne og transporter der relaterer til eksterne firmaer. Vedr. transporter fra og til arealer vil der ske en forøgelse både på grund af større forbrug af grovfoder, men også på grund af den større mængde husdyrgødning. Vurderingen er at generne ikke vil forøges væsentligt. Vedr. transporter til og fra ejendommen, der relaterer til eksterne firmaer vil der samlet blive en nedgang. Det skyldes at afhentning af mælk, som antalsmæssigt er en af de største, ændres i nedadgående retning. Økologer for afhentet mælk hver dag, i modsætning til de fleste konventionelle der for afhentet hver anden dag. Samlet set vurderes det, at forøgelsen i antallet af transporter ikke vil medføre væsentlige gener. Transportruter fra og til arealerne fremgår af kortbilag. Udbringning vil ske så den trafikale genepåvirkning søges minimeret. Støv: Der forventes ikke generende støv fra ejendommen. Tårnsiloer er forsynet med støvcykloner. Fluer: Flueplager forebygges ved at holde en god hygiejne i staldene. Støj: Der er ikke mange støjkilder på ejendommen. Der kan dog forekomme støj i forbindelse med indblæsning af foder. Væsentligste støjkilder derudover vil være i forbindelse med gylleudbringning og hjemtagelse af grovfoder. Der forventes ikke en væsentlig negativ udvikling i støv, støj og fluer som følge af projektets gennemførelse. 20

21 1.2 Oplysninger omkring anlægget og ejendommen Landskabelige Hensyn Bygningsmæssigt fremstår nyanlæg ikke dominerende i landskabet, grundet placeringen i forhold til eksisterende bygninger. Nedenfor er placering af ejendommens bygninger vurderet i forhold til specifikke udpegninger: Ejendommens bygninger ligger ikke i nærheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser mv. udover de C-målsatte 3-områder. Bygningerne er ikke beliggende i områder med særlig geologisk værdi Kirkeomgivelser: Ejendommens anlæg ligger ikke indenfor kirkezone 1,2 eller 3. Ejendommen ligger ikke inden for kystnærhedszonen Lavbundsarealer inkl. evt. okkerklassificering: Ejendommens anlæg inkl. nye anlæg er delvis beliggende i registreret lavbundsområde. Skovrejsningsområde: Ejendommen bygninger ligger i område hvor skovrejsning er uønsket. Fredede områder: Der ligger ikke fredede områder inden for 1000 m. Beskyttede naturarealer ( 3): Der findes 3 søer, og 3 eng indenfor 1000 meter fra ejendommens driftsbygninger. Ejendommen bygninger ligger uden for Strandbeskyttelseslinje, Klitfredningslinje, Skovbyggelinje, Sø og åbeskyttelseslinje, Kirkebyggelinjer og Fortidsmindelinje. Beskyttede sten- og jorddiger: Der er flere beskyttede sten og jorddiger langs markgrænserne på ejendommen. Områder med landskabelig værdi: Ejendommen bygninger ligger ikke i område der er udpeget. Ansøger vurderer ikke at der er rekreative interesseområder i nærheden af bygninger. Ejendommen bygninger ligger ikke i nærheden af uforstyrrede landskaber, værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige landsbyer Faste afstandskrav Der er > 25 m til ikke-almene vandforsyningsanlæg. Der er > 25 m til markvandingsboring, og der ansøges om dispensation Der er > 50 m til almene vandforsyningsanlæg.. Der er > 15 m til vandløb (herunder dræn) og søer Der er > 15 m offentlig vej og privat fællesvej 21

22 Der er > 25 m til levnedsvirksomhed Der er > 15 m til beboelse på samme ejendom, Der er > 30 m til naboskel. Der er > 50 m til nabobeboelse Der er > 50 m til eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde Der er > 50 m til område i landzone der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. Beregninger i IT-ansøgningen viser at alle afstandskrav er overholdt. Energiforbrug Bedriftens årlige elforbrug i nudrift er på ca kwh. Inkl. markvanding. Det forventes at blive øget til mellem kwh. Forbruget af dieselolie er i nudrift ca liter. Det forventes ikke, at eget forbrug af diesel stiger væsentlig efter udvidelsen, det vil selvfølgeligt afhænge af jordtilliggendet. Der anvendes ikke gas, som energikilde. Udbringning af gylle og ensilering af græs og majs foretages af maskinstation. Der er ikke egen energiproduktion såsom vindmølle, biogas osv. Vandforbrug Vandet der anvendes ude i bedriften er kommunalt byvand. Det aktuelle vandforbrug i nudriften er på m 3. Ud fra aktuelle vandforbrug forventes der et forbrug i fremtiden på mellem m 3. Fordelt på ca m 3, som drikkevand og m 3. som rengøringsvand. Døde dyr De døde dyr opbevares jf. bilag på spalter under kadaverkappe/presenning. Mængden er meget begrænset. Døde dyr består primært af kalve der er aborteret eller kalve der dør indenfor de første 4 uger af deres liv. Ejendommen har kun enkelte større døde dyr om året. Døde dyr afhentes af DAKA, som udgangspunkt på førstkommende hverdag. Fast affald Alt fast affald (forbrændingsegnet, papir, pap, glas, afdækningsplast, indpakningsplast, PVC, jern, metal og elektronik) bortskaffes enten af ansøger til genbrugsplads, af skrothandler eller gennem fast renovationsordning, hvor der sker afhentning 1. gang om ugen. Der er tale om normale mængder svarende til bedriftens størrelse. Affaldet opbevaret enten i maskinhus / depotrum / foderlade eller i container der af hentes af renovationsfirma. 22

23 Olie og kemikalier Olieskift på maskiner foretages på værksted. Olien der skal anvendes leveret af værksted og spildolien bortskaffes af værksted. Mængderne af olie på ejendommen er som følge af ovennævnte forhold minimale. Smøreolier og andre mindre olieoplag til efterfyldning opbevares i maskinhus på fast bund. Evt. spild opsamles omgående med savsmuld. Kemikalier til rengøring af eks. malkeanlæg opbevares i teknikrum/malkestald. Emballage tages retur af leverandør. Pesticider forefindes ikke på ejendommen Medicin og medicinaffald bortskaffes af dyrlægen. Restvand Mængden af spildevand er følgende: Vaskevand på vaskeplads: 50- m 3 /år tilledes gyllebeholder Vaskevand / rengøringsvand / mælkerumsvand på m 3 /år som føres til gyllebeholder via staldanlægget. Indendørs ensilagepladser: Ensilagesaft føres til gylle. Mængderne meget begrænset da der sker fortørring af grovfoderet inden ensilering. Tagvand (mængden kendes ikke) Spildevand tilledt gyllebeholder: Spildevand fra stald og vaskeplads ledes til gyllebeholdere. Der er vedlagt kapacitetserklæring. Se bilag. Spildevand afledning: Der udledes ikke sanitært spildevand fra staldene til gylletankene. Vand fra toilet i driftsbygninger afledes til septiktank. Transport Transporten fra og til ejendommen er for størstedelen foder, mælk, dyr og husdyrgødning. I vækstsæsonen er der endvidere et antal transporter til og fra de dyrkede arealer, hovedsageligt i forbindelse med ensilering af græs og ved udbringning af husdyrgødning. Antallet af transporter i nu og ansøgt drift: Type Nudrift Ansøgt drift Transport- middel Tidsrum Brændstof 6 6 lastbil Hverdage 6-18 Afhentning af lastbil Hverdage

24 døde dyr Tillægsgodkendelse af husdyrbruget beliggende på adressen Tim Kirkevej 39, 6980 Tim Indkøbt foder lastbil Hverdage 5-19 Salg dyr lastbil Hverdage 6-16 Gylletransport Traktor + vogn Man-Lør 8-19 ved spidsbelastning indtil kl. 23 primært marts- juni. Gylletransport lastbil Man-Lørdag 8-19 ved spidsbelastning indtil kl primært marts- juni. Mælk lastbil Alle dage døgnet rundt. Grovfoder?? Traktor + vogn Man-Lørdag 8-19 ved spidsbelastning indtil kl. 23 (ultimo maj ultimo okt). Diverse 5 5 diverse Hverdage i alt Risici Redegørelse for mulige uheld Der forekommer sjældent driftsforstyrrelser, som vil kunne medføre forøget forurening. De alvorligste er uheld i forbindelse med udslip af gylle, olier, kemikalier (syre, pesticider og rengøringsmidler) eller ved strømsvigt og brand. Minimering af forurening: Gylle: Ved håndtering af gylle er der altid en potentiel risiko for forurening. For at undgå uheld sker gyllepumpning under opsyn Af andet der minimerer risikoen for uheld kan nævnes at gylletankene er placeret så bakkemanøvre ikke er nødvendigt og at al gyllen hentet i lagertankene tages med sugekran. Brand:På ejendommen er der flere skumslukkere til mindre brande. Ved større brand tilkaldes brandvæsnet. Strømsvigt: Ved strømsvigt rådes der over nødgenerator. Olieudslip: Hvor der håndteres olier og diesel vil der være potentiel risiko for forurening. For at minimerer risikoen for spild sker påfyldning af diesel altid under opsyn. Eventuelt spild opsamles med sugende materiale som finder i nærheden. Kemikalier: Kemikalier til anvendelse mod sygdomme og skadedyr forefindes ikke på ejendommen. Kemikalier til malkeanlæg er i tilhørende teknikrum / tankrum, hvor evt. 24

25 spild enten vil blive opsamlet eller ført med vaskevand til gyllebeholder via rist i gulvet. Eventuel Medicin opbevares på Kontor i Sydvest hjørne af bygning 7. Minimering af gene: Der vil i fremtiden være beredskabsplan på ejendommen og planen vil blive udarbejdet i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse. Beredskabsplan vil blive fulgt i forbindelse med uheld. Støjkilder Beskrivelse af støjkilder: Der er ikke mange støjkilder på ejendommen. Der kan dog forekomme støj ved indblæsning af foder i siloer. Anden væsentlig støj, vil være støj der fremkommer i forbindelse med markarbejde/ gylleudbringning og ensileringsarbejde. Driftsperiode: Indlægning af ensilage foregår i dagtimerne og hovedsagelig på hverdage. I spidsbelastningssituationer kan det ske lørdage og udenfor normal arbejdstid. Indblæsning af foder vil ske 2-3 gange om måneden på hverdage mellem 5.00 og Det vurderes ikke, at naboer vil kunne blive generet af støj fra bedriften. Dette vurderes ikke at ændrer sig fra nudrift og til ansøgt drift. Tiltag: Al kørsel uden for normal arbejdstid forsøges undgået. Der vurderes ikke, at der er behov for at lave tiltag mod støj på ejendommen. Fluer og skadedyr Tilstedeværelse af skadedyr på bedriften forbygges ved orden og ved at bekæmpe eventuelle problemer så snart de opstår. Fluegener forebygges ved udmugning Rotter: Tilstedeværelse af rotter forbygges ved orden og ved at der er en fast aftale med Rottefirma der kommer 5 gange om året og tilser giftkasser. Kemikalier Kemikalier til rengøring af malkeanlæg opbevares i teknikrum/malkestald Dieselolie (1800 liter tank) og smøreolier (maks. 200 l) opbevares i maskinhus. Opbevaring af foder og ensilage Der etableres yderligere kapacitet til ensilageopbevaring vest for ejendommen. Den samlede silokapacitet vil i fremtiden ca. svarer til 12 mdr. 25

26 I foderladen opbevares desuden råvarer i form af Sojaskrå, Rapskager og mineraler, Det sidste opbevares i bigbags. Kraftfoder opbevares i tårnsiloer. Lysforhold For at mindske energiforbruget er der udendørs kun belysning så ejer og ansatte kan orienterer sig efter mørkets frembrug. Lyset aktiveres efter mørkets frembrud ved bevægelse. Hvilket fortrinsvist vil sige i området omkring stalde og teknikrum. Indendørs er der vågebelysning afhængig af årstiden. Når der er tilstrækkelig dagslys slukkes lyset helt. Ejendommens forbrug og placering af lys, bør ikke virke generende for hverken naboer eller trafikanter. Foranstaltninger ved ophør af produktion Produktions ophør : Såfremt produktionen ophører, vil der blive foretaget oprydning, for at sikre der ikke sker en unødig forurening. Alternativer til ansøgt drift: Der er også denne gang gjort en del overvejelser i forbindelse med at der ansøges om udvidelse af husdyrproduktionen på Tim Kirkevej 39. Baggrunden for det ansøgte er primært: 1. At det indenfor de fysiske rammer der i dag er muligt at øge produktionen: 2: At ansøger stopper med økologisk drift. Hvilket betyder at der på arealdelen ændres fra 140 kg N/ha til anvendelse af 2,3 reglen. Konklusion: Det er ansøgernes vurdering, at der ikke er et alternativ til det ansøgte. Størrelsen på det valgte dyrehold går primært på at udnytte bygningerne. Konsekvenserne ved at undlade at gennemføre udvidelsen er, at driften på ejendommen ikke optimeres i forhold til anlæggets muligheder. 26

27 1.3 Oplysninger om staldanlæg og besætning Generelt Ventilation Teknologier til ammoniak og lugtbegrænsning: 27

28 Stald anlæg med dyr, Nudrift Kategori Staldsystem Antal årsdyr Antal DE Alder ind (mdr./kg.) Alder ud (mdr./kg.) Afgræsning indenfor udbringningsareal (mdr.) Afgræsning udenfor udbringningsareal (mdr.) Eksisterende stald: Bygning 4 - Kviestald Kvie/stud Kvie/stud, tung race (6 mdr. kælvning). Sengestald med 70 33, spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Kvie/stud Kvie/stud, tung race (6 mdr. kælvning). Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) 29 17, Eksisterende stald: Bygning 7 - vest Malkeko* Malkeko, tung race. Sengestald med spalter , (kanal, bagskyl eller ringkanal) Kvie/stud Kvie/stud, tung race (6 mdr. kælvning). 2 1, Dybstrøelse på hele arealet Malkeko* Malkeko, tung race. Dybstrøelse på hele arealet 16 22, Eksisterende stald: Bygning 6 - Småkalveafnit Småkalve Småkalve, tung race (0 6 mdr.). Dybstrøelse på hele arealet. 6 1, Eksisterende stald: Bygning 4 - Staldafsnit til småkvier Småkalve Småkalve, tung race (0 6 mdr.). Dybstrøelse på 25 6, hele arealet. Kvie/stud Kvie/stud, tung race (6 mdr. kælvning). Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal 38 12, I alt *Mælkeydelse(EKM): kg 300,

29 Staldanlæg med dyr, Ansøgt drift Kategori Staldsystem Antal årsdyr Antal DE Indgangs vægt (kg) Eller Alder ind Udgangs Vægt (kg) Eller Alder ud Antal stipladser Mælkeydelse (EMK) Eksisterende stald: Bygning 4 - Kviestald Kvier/stude Sengestald m. ** spaltegulv (kanal, ,04 16 mdr. 25 mdr. bagskyld eller ringkanal) Eksisterende stald: Bygning 4 Gammel Malkestald Kvier/stude Sengestald m. spaltegulv (kanal, 10 5,40 16 mdr. 25 mdr. bagskyld eller ringkanal) Eksisterende stald: Bygning 7 Vest Malkekøer Sengestald m. spalter (kanal, , bagskyld og ringkanal) Kvier/stude Dybstrøelse (hele arealet) 2 1,24 25 mdr. 26 mdr. Malkekøer Dybstrøelse (hele arealet) 18 27, Eksisterende stald: Bygning 7 - Øst Malkekøer Sengestald m. præfabrikeret , drænet gulv Kvier/stude Sengestald m. præfabrikeret drænet gulv 11 6,83 25 mdr. 26 mdr. Eksisterende stald: Bygning 6 - Småkalveafsnit Småkalve Dybstrøelse (hele arealet) 25 5,92 0 mdr. 2 mdr. Tyrekalve Dybstrøelse (hele arealet) 160 2,09 40 kg 60 kg 15 Eksisterende stald: Bygning 4 Staldafsnit til småkvier Småkalve Dybstrøelse (hele arealet) 20 5,98 4 mdr. 5,5 mdr. Kvier/stude Sengestald m. spaltegulv 64 27,15 10,5 mdr. 16 mdr. 29

30 (kanal, bagskyld eller ringkanal) Eksisterende stald: Bygning 21 Fælles kalvehytter Buffer Småkalve Dybstrøelse (hele arealet) 24 6,48 2 mdr. 4 mdr. Eksisterende stald: Bygning 3 Gammel stald der inddrages Kvier/stude Dybstrøelse (hele arealet) 60 20,40 5,5 mdr. 10,5 mdr. 622, I alt ** Udegående uden for udbringningsareal i 2 måneder 30

31 1.4 Oplysninger om opbevaringsanlæg Dimension (dybde x diameter) Lagerandel flydende i procent Lagerandel fast i procent Opbevaringskapacitet Overdækning barriere Fast overdækning Gylletank m³ Møddingsplads Godkendt 15/ Gylletank m³ Godkendt 15/ Marstak Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt 4 X 28 4 X m² - 4 x % 36 % % % % tons tons tons tons 200 tons Nej Nej - Nej Nej Nej Nej Nej - Nej Nej Nej Beregninger på anlæg Ammoniak Generel ammoniakreduktion 31

32 Påvirkning af natur 32

33 Lugt 33

34 34

35 1.6 Oplysninger omkring arealer Grundlæggende arealinformationer Egne og forpagtede udbringningsarealer 35

36 36

37 37

38 1.7 Oplysninger om gødning Gødningsregnskab (Nudrift) Produceret gødningsmængde Tilført gødningsmængde Afsat gødningsmængde Total gødningsmængde Harmonital Gødningsregnskab (ansøgt) Produceret gødningsmængde Tilført gødningsmængde 38

39 Afsat gødningsmængde Total gødningsmængde Harmonital 1.8 Beregninger på arealer Fosforberegning Nitratberegning (Overfladevand) 39

40 Nitratberegning (Grundvand) Der er ikke nitratfølsomme indvindingsområder 40

41 1.9 Opbevaringskapacitet Besætning Dybstrøelse Dybstrøelsen opbevares enten på møddingsplads, i markstak, eller udbringes direkte på arealerne i forbindelse med markarbejde. Kapaciteten på møddingspladsen er tilstrækkeligt, til at det kun er nødvendigt at udbringe dybstrøelse i forbindelse med enten forår eller efterårsarbejdet. Kvæggylle På Tim Kirkevej 39 er der medtaget følgende i kapacitetsberegningen. Tank på 2550 m 3, tank på 4460 m 3, samt kanaler på m 3. Den samlede kapacitet bliver på ca m 3 Der produceres ifølge mark-online tons gylle. Derudover er der ekstra vand fra befæstede arealer på 950 m 3 i alt ca m 3. Med en kapacitet på ca m 3 inkl. kanaler giver det en opbevaringskapacitet på 8,1 mdr. Med baggrund i at det første step er til et sted mellem 280 og 290 køer + opdræt mener ansøger at der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet på ejendom pt. Og det først er når der skal øges fra 290 til 317 køer at opbevaringskapaciteten falder til under 9 mdr. Ved 290 køer med opdræt er der en samlet produktion på tons. Desuden er en del af ejendommens dyr udgående i sommerhalvåret så den reelle opsamlede mængde ca. 500 m 3 mindre. Dvs. hvis dette medregnes er der en opbevaringskapacitet på (8100 / ( )) x 12 = > 9 mdr. 41

42 1.10 BAT (Bedst tilgængelig teknik/ renere teknologi) BAT-redegørelse_for Tim Kirkevej 39, 6980 Tim. (BAT = BEST TILGÆNGELIG TEKNIK) Management og Egenkontrol Ansøgerne er bevidste om at miljøet i den udstrækning det er muligt skal til gode ses, at der skal være en høj dyrevelfærd og at der ikke anvendes unødvendige ressourcer. (Godt landmandskab). Derfor vil af ansøgere i den daglige drift blandt andet have fokus på følgende: Medarbejderne orienteres om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. Ved kørsel med maskiner hvor der afsættes jord/husdyrgødning på vejene foretages der rengøring. At markdriften sker med udgangspunkt i udarbejdede mark-gødningsplaner hvor der optimeres både på mængden af gødning. Forbruget af vand, energi og indkøbt foder, (registres i driftsregnskabet). Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Der bliver lagt vægt på høj dyrevelfærd. Blandt andet vil der blive brugt tid på opsyn, også udenfor alm. arbejdstid (aftenrunde), så syge dyr kan få behandling hurtigst muligt. Problemer i besætningen vil også i det daglige forsøges forebygget ved at de fysiske rammer for dyrene er i orden bla. Ved at dyrene sikres et tørt leje. Ansøger har tilknyttet dyrlæge, der rådgiver vedr. dyresundhed. Dyrlægen kommer 2-4 gange om mdr. derudover efter behov. Forebyggelse af uheld og driftsforstyrrelser ved alm. opmærksomhed, og ved at medarbejdere i forbindelse med brug af maskiner tilser at tingene fungerer og at afskærmningerne er i orden. 42

43 Malkeanlæg for et hovedeftersyn af servicemontør minimum 1 gang om året, derudover kommer servicemontøren efter behov. Beredskabsplan: Der vil blive udarbejdet en beredskabsplan der redegør for hvad der skal ske i forbindelse med uheld på ejendom. Beredskabsplanen vil indeholde forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier, olier, gylle og brand samt ved strømsvigt. Eksempelvis vil der bliver beskrevet hvem der skal kontaktes, deres telefonnumre samt hvor farlige stoffer og brandslukkere er placeret. Staldanlæggene Generelt for alle staldafsnit har bedriftens ansvarlige fokus på hvilke staldsystemer der er bedst anvendelige i relation til miljø og dermed ammoniak til omgivelserne, men selvfølgeligt også holdt op mod økonomien. Ligeledes følges der med i udviklingen af ny teknologi set i relation til både dyrevelfærd og miljø. Alle stalde vil være med naturlig ventilation som sikrer et stort luftskifte, hvilket betyder forholdsvis tørre staldgulve og lavere koncentration af ammoniak og lugt. Bygning 4 Kviestald Bygning 4 Gammel Malkestald Bygning 7 (VEST) Bygning 7 (ØST) Bygning 6 Småkalveafsnit Bygning 4 Staldafsnit til småkvier Bygning 21 fælles kalvehytter Buffer Bygning 3 (gammel stald der indrages) Bygning 4 (Kviestald og gammel malkestald): Staldafsnittene er sengestald med spalter på gangarealerne. Der er gjort overvejelser vedr. NH3-fordampningen. Konklusionen er at effekten af eksempelvis en robotskraber på spalterne er proportionelt med udgiften i de afsnit der tidligere har været anvendt til køer samt i den omforandrede malkestald. 43

44 Bygning 7 (VEST). Størsteparten af staldafsnittet er etableret med sengebåse og spalter på gangarealerne. For at reducerer ammoniakfordampningen vil der være indsat robotskrabere der vil skrabe gulvet minimum hver 4. time. Vurderes til at være BAT. En mindre del af staldafsnittet er indrettet til syge og kælvningsafdeling. Afdelingen bruges primært til køer og kvier der skal kælve samt til dyr der er syge. Her er der dybstrøelsesleje. Hvilket giver god dyrevelfærd for dyr der enten er syge, højdrægtige eller nyfødte. Rengøring: For at sikre dyrene et tørt leje vil der blive skrabet ned i sengebåsene dagligt og tilført strøelse efter behov. Dybstrøelsesarealerne vil blive muget ud og rengjort efter behov. Bygning 7 (ØST) Stalden er etableret med sengebåsene og spalter på gangarealerne. For at reducerer ammoniakfordampningen og for at overholde kommunens BAT-niveauet etableres der linespil i kanalerne, samt robotskraber til at skrabe ovenpå spalterne. Ifølge teknologibladene giver det valgte staldsystem den samme reduktion, som ved brug af præfabrikeret drænet gulv. Bygning 6 Småkalveafsnit. Staldafsnittet er etableret med fast bund og dybstrøelse, valgt både på grund af de krav der er til opstaldning af kalve, men også på grund af dyrevelfærd. Rengøring: Dybstrøelsesarealet vil blive muget ud og rengjort efter behov. Vurderingen er at det for den pågældende aldersgruppe er BAT. Bygning 4 Staldafsnit til småkvier: Staldafsnittet er sengestald med spalter på gangarealerne. Der er gjort overvejelser vedr. NH3-fordampningen. Konklusionen er at effekten af eksempelvis en robotskraber på spalterne ikke proportionelt med udgiften. I afsnittet hvor de mindre kvier går (10,5-16 mdr.). vil effekten i kg N maks. blive på 75 kg og sammenholdt med at der skal fortages store omforandringer af staldafsnittet for at ændre gulvsystemet / give mulighed for at skrabe gulvet er dette fravalgt. Det er også begrænset hvad 75 kg N kan betale for. Udover dyrene på spalter vil der også være nogle småkalve under 6 mdr. på dybstrøelse. Dybstrøelsesafsnittet vurderes til at overholde BAT. 44

45 Rengøring: For at sikre dyrene et tørt leje vil gødning afsat i sengebåsene blive skrabet ned på spalterne og der vil blive strøet med enten halm eller savsmuld. Bygning 21 fælles kalvehytter Buffer: Hytterne vil være med fast bund og dybstrøelse. Vurderingen er at det for den pågældende aldersgruppe er BAT. Rengøring: Dybstrøelsesarealet vil blive muget ud og rengjort efter behov. Bygning 3 (Gammel stald der inddrages). Staldafsnittet er etableret med fast bund og dybstrøelse. Er klar over at det jævnfør. Vejl. Emissionsgrænseværdier ikke er Bat. Effekten af at ændre staldsystemet vil dog være begrænset i forhold til de udgifter der vil være. Etablering af staldsystemer med lavere ammoniakfordampning vil ikke alene kræve en omfattende ændring af staldbunden, men også kræve etablering af pumpestationer for gylle for at få gyllen videre til gylletanke. Rengøring: Dybstrøelsesarealet vil blive muget ud og rengjort efter behov. Generelt fravalg af gylleforsuring: Gylleforsuring er fravalgt af flere årsager: 1. Ved anvendelse af forsuring fraskriver ansøger sig muligheden for igen at gå tilbage til økologisk drift. 2. Økonomi: Resultater viser at der generelt er mere vedligehold og større syreforbrug end det, der er blevet stillet i udsigt tidligere i forbindelse med gylleforsuringsanlæg. Energibesparende foranstaltninger For at reducerer forbruget af kwh. er der gjort følgende tiltag; Udendørs belysning er styret af sensorer. Etableret varmegenvinding i forbindelse med mælkenedkølingen. Varmen anvendes til opvarmning af drikkevand/brugsvand og til opvarmning af stuehuset Indendørs er der i aften og nattetimerne vågebelysning % af fuld belysning Lyset i staldene er desuden styret af lysmålere. Dvs. lyset afhænger af mængden af naturligt lys. 45

46 Vakuumpumper til malkeanlægget er frekvensstyret og derved reduceredes energiforbruget. Dieselforbruget i marken forsøges begrænset ved kun at køre når det er nødvendigt og ved at undlade færdsel på arealer der ikke er farbare. Vandbesparende foranstaltninger Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på dyresundhed, men også for at identificerer eventuelle lækager, så de kan repareres hurtigst muligt og derved undgå unødigt spild. Der anvendes kommunalt vand hvorved vandforbruget registreres. Fodring For køer og kvier: For at have høj dyresundhed i besætningen og for at optimerer fodring / foderudnyttelsen, dvs. anvende minimal fodermængde i forhold til mælkeydelse, udarbejdes der i samarbejde med konsulent foderplaner for besætningen. For at have det rigtige grundlag for udarbejdelse/ justering af foderplanerne tages der stikprøveanalyser af grovfoderet og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Endeligt inddrages nyeste viden indenfor kvægfodring. Småkalve: Fodres med mælk og tørfoder samt hø der gives efter ædelyst (kalvenes foder sammensættes primært for at give dyrene en god start og for at forbygge sygdomme). Opbevaring af gødning: Gylle: Gyllen vil i fremtiden blive opbevaret i gyllekanaler, tank på 2550 m 3, og i ny tank på 4460 m 3. I tankene tilføres der kun husdyrgødning fra produktionen på Tim Kirkevej 39. (inkluderer vaskevand samt vand fra vaskeplads og møddingsplads). Efterfølgende afsnit beskriver BAT. AC tank på 2550 m3 og tank fra A-Consult på 4460 m 3 : Tankene tømmes en gang årligt. 46

47 Det sikres at der er flydelag på tankene, og efter omrøring/udkørsel kontrolleres det at der senest 14 dage efter at der igen er gylle i tankene, er etableret flydelag Der føres logbog over flydelaget på gyllen, så der er fokus på at flydelaget lever op til kravene. Tankene er tilmeldt de lovpligtige regelmæssige eftersyn, hvilket betyder at tankene hvert 10 år bliver kontrolleret for om der skulle være tegn på begyndende utætheder. Overdækning af tankene er fravalgt selv om ansøger er klar over at teltdug på tankene både giver mindre regnvand til udbringning og reducerer den nødvendige tankkapacitet. Fravalget skyldes primært prisen på overdækninger men også fordi der er stort behov for omrøring af gyllen inden det suges fra lagertankene. Dette ville yderligere blive besværliggjort af en teltoverdækning.. Dybstrøelse: Dybstrøelse opbevares efter lovgivning og overdækkes. saftafløb/regnvand pumpes til gylletank. Udbringning af Husdyrgødning I forbindelse med udbringningen af husdyrgødningen er der primært fokus på 2 områder: 1. Optimering af planteproduktionen. 2. Hensyntagen overfor det omgivende miljø (naturen og naboerne) For at optimerer planteproduktionen men også det omgivende miljø afpasses tilførselen af husdyrgødningen afgrødernes behov samt deres vækstperiode. Ligeledes udbringes husdyrgødningen under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Udbringningsteknik: Gylle: På sort jord og på græsmarker vil gyllen blive nedfældet eller markforsuret. Dybstrøelse: Udbringning af dybstrøelse sker efter gældende regler for udbringning.. 47

48 48

49 Bilag 2. Miljøvurdering for tillægget 2.1 Baggrund for tillægget til miljøgodkendelse Ringkøbing-Skjern Kommune har den 18/ modtaget en ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse af 15/ I dette tillæg søges der om en udvidelse af dyreholdet i eksisterende bygninger. Derudover omlægges produktionen fra økologisk drift til konventionel drift. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer i det nedenstående miljø- og genepåvirkningen som følge af den ansøgte ændring af husdyrbruget. Nedenstående belyser endvidere og om de virkemidler til forebyggelse og begrænsning af forurening, som fremgår af ansøgningen, opfylder kravet om anvendelse af bedst tilgængelig teknik. Der gøres hermed opmærksom på, at i de følgende afsnit, anvendes forkortelsen 7 i loven, hvilket henviser til 7 i bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 2.2 Beliggenhed og planmæssige forhold Afstandskrav De lovpligtige afstandskrav i 6 og 8 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er ifølge ansøgningens oplysninger overholdt. Da de lovpligtige afstandskrav er overholdt vurderes anlægget derfor, placeringsmæssigt, ikke at give væsentlige gener for omgivelserne eller væsentlig risiko for forurening Beskyttelseslinjer Husdyrbrugets anlæg ligger uden for beskyttelseslinjer for klitfredede arealer, strand, søer, åer, skove, fortidsminder og kirker. Anlægget ligger endvidere uden for kystnærhedszone. Det er på baggrund af ovenstående Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at husdyrbrugets anlæg ikke er i modstrid med de hensyn, der skal tages i forhold til ovennævnte emner Kulturmiljø Området omkring husdyrbruget indeholder iht. Kommuneplan 2013 til 2025 et særligt værdifuldt kulturmiljø i form af Fjordene. Fjordene og sundene mellem øerne Holmsland og Stadil-Vedersø har dannet et sammenhængende farvand med direkte forbindelse til Ringkøbing fjord. Afvanding siden 1800-tallet har ændret dette meget specielle miljø. Har meget stor fortælle- og oplevelsesværdi, hvor nøgleordet er en indre sejlrute. Sejlbarhed bør genskabes. Selve husdyrbruget ligger ikke inden for et særligt kulturmiljø. Der bygges ikke i forbindelse med dette tillæg, da udvidelsen sker i eksisterende bygninger. Det er derfor vurderet, at udvidelsen af husdyrbruget ikke vil påvirke kulturmiljøet væsentligt. På husdyrbrugets arealer ligger der beskyttede diger efter Museumsloven 29a (se bilag 10). Der gøres opmærksom på, at digerne ikke må ændres eller fjernes uden tilladelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune. 49

50 Placering i landskabet Udvidelsen af dyreholdet sker i eksisterende bygninger og der bliver ikke bygget nyt i forbindelse med dette tillæg. Husdyrbruget vil derfor fremstå uændret udefra. Det er på baggrund af ovenstående Ringkøbing-Skjern Kommunes samlede vurdering, at det ansøgte husdyrbrug ikke er i modstrid med ønsket om at bevare det åbne landskab og beskytte de landskabelige hensyn, der er beskrevet i kommuneplanens retningslinjer for udviklingen af Ringkøbing-Skjern Kommune. Husdyrbruget vurderes således, hverken at skæmme landskabet, have synlige langtrækkende konsekvenser for landskabet, eller på anden vis påvirke de landskabelige værdier væsentligt. 2.3 Indretning og drift Der er stillet vilkår om, at antallet af dyreenheder som gennemsnit per år maksimalt må være 622,11 DE med den forskydning mellem de enkelte dyretyper, som kan tilskrives naturlige produktionsudsving BAT bedste tilgængelige teknik Formålet med Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er, at medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Forebyggelse og begrænsning af forurening skal først og fremmest ske ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik herunder renere teknologi, f.eks. mindre forurenende anlæg, processer og råvarer. BAT er at betragte som en generel ikke stedbunden branchenorm. Dette betyder, at særlige følsomme, eller for den sags skyld robuste omgivelser ikke har indflydelse på niveauet ved fastlæggelse af BAT. Miljøstyrelsen har udarbejdet emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor for såvel visse typer af eksisterende stalde, samt nybyggeri/gennemgribende renoveringer. Disse grænseværdier tager udgangspunkt i, hvad der for branchen anses for økonomisk opnåeligt. Miljøstyrelsen har for svin, kvæg og fjerkræ udarbejdet emissionsgrænseværdier for en række staldsystemer i nudrift og ansøgt drift. Ringkøbing-Skjern Kommune tager ved fastlæggelsen af BAT-niveauet for husdyrbruget udgangspunkt i disse emissionsgrænseværdier. Emissionsgrænseværdi for ammoniak Ringkøbing-Skjern Kommune har, med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier, beregnet et BAT emissionsniveau for bedriften på 4016,30 kg NH3. Den vejledende emissionsgrænseværdi korrigeret for udegående dyr 3915,05 kg NH3. Se bilag 1.10 Ammoniakemissionsniveauet ved det ansøgte projekt er 3984,89 kg NH3, jf. ansøgningen. Ammoniakemissionen for det ansøgte projekt overskrider dermed den vejledende emissionsværdi, jvf. Miljøstyrelsens vejledende standardvilkår med 69,84 kg NH3. Overskridelsen er under 100 kg NH3 og må betragtes som ubetydelig. Der er derfor ikke grundlag for at fastslå at niveauet for BAT mht. ammoniakemission ikke er overholdt. Derudover er der argumenteret for fravalg af robotskraber i bygning 4 staldafsnit til småkvier ud fra proportionalitetsprincippet. Se nedenstående afsnit om staldindretning. Emissionsgrænseværdi for nitrat Med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier, vurderer Ringkøbing-Skjern Kommune, at den generelle lovgivning, i forhold til håndtering af 50

51 husdyrgødning, kan betragtes som værende BAT med hensyn til nitratudvaskning i forbindelse med udbringning. Emissionsgrænseværdi for fosfor Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige teknikker eller teknologier, der kan anvendes til at fastlægge emissionsgrænseværdier for fosforudledningen fra malkekvægbesætninger Staldindretning Udvidelsen af dyreholdet sker i eksisterende bygninger. Der ændres ikke på staldsystemerne eller de anvendte teknologier i dette tillæg til miljøgodkendelse, ændringerne består udelukkende i ændring af antal dyr i de enkelte stalde. Ansøger har udfærdiget en BAT-redegørelse for husdyrbruget på Tim Kirkevej 39, se bilag Der er i staldene Bygning 4 (Kviestald og gammel malkestald) og Bygning 7 (vest og øst) anvendt robotskrabere som teknologi til begrænsning af ammoniakfordampningen. Dette er der sat vilkår til i miljøgodkendelsen dateret 15/3-2012, hvilket opretholdes i dette tillæg til miljøgodkendelse. I bygning 4 (staldafsnit til småkvier) er der fravalgt robotskraber på spalterne. Fravalget er vurderet til at være velbegrundet eftersom, der ikke er proportionalitet mellem udgift og reduceret ammoniak Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer, at det ansøgte overholder niveauet for BAT med hensyn til staldindretning. Management Ansøger har i BAT-redegørelsen beskrevet management og egenkontrol, samt rengøring af de enkelte staldafsnit. Alle stalde er med naturlig ventilation, hvilket betyder forholdsvis tørre staldgulve og lavere koncentration af ammoniak og lugt. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer at de beskrevne tiltag i BAT-redegørelsen overholder niveauet for BAT m.h.t. management Foder Ansøger har i BAT-redegørelsen beskrevet BAT på foder. På bedriften udarbejdes der i samarbejde med konsulent foderplaner til optimering af fodringen. Der tages stikprøveanalyser af grovfoderet og foderplanen afpasses derefter. Derudover inddrages nyeste viden. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer, at det ansøgte overholder niveauet for BAT m.h.t. foder. Forbrug af energi og vand På bedriften bliver der gjort en række tiltag for at reducere energi- og vandforbruget. Disse tiltag er beskrevet i BAT-redegørelsen Det er Ringkøbing-Skjern Kommune vurdering, at det ansøgte overholder niveauet for BAT m.h.t. energi og vand for den type bedrift. Opbevaring og behandling af husdyrgødning Det er Ringkøbing-Skjern Kommune vurdering, at det ansøgte overholder niveauet for BAT m.h.t. Opbevaring af husdyrgødning. 51

52 Udbringning af husdyrgødning Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer, at de generelle regler i husdyr- og husdyrgødningsbekendtgørelsen for udbringning af husdyrgødning, som værende tilstrækkelige til at opfylde kravene til BAT for udbringning. Ringkøbing-Skjern Kommune anser det i øvrigt for værende BAT, at man tager højde for udbringningsarealernes fysiske karakter i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Dvs., eks. jordtype, struktur og hældning, samt forhold som regn, vanding og sædskifte. Der er stillet vilkår om, at udbringning af husdyrgødning ikke må foretages på frossen, vandmættet, oversvømmet, eller snedækket jord, samt forud for varsling om kraftig regn/nedbør. Vilkåret er stillet for at reducere unødig forurening af vandmiljøet. Alternativer og fravalg BAT Fravalg af BAT er beskrevet i BAT-redegørelsen på bilag 1.10, samt under afsnittet staldindretning. Konkluderende vurdering af BAT På baggrund af ovenstående redegørelse for BAT inden for management, staldteknologi, foder, energi- og vandforbrug, opbevaring og udbringning, vurderes det, at den konkrete anvendelse af BAT lever op til det, Ringkøbing-Skjern Kommune anser, som værende BATstandard for en bedrift af denne størrelse og dyresammensætning. Samtidig vurderes det, at ansøger har redegjort i tilstrækkelig grad for de alternativer, som har været overvejet i ansøgningen, samt begrundet fravalg af BAT Håndtering af regnvand og restvand Der er stillet vilkår om, at vask af landbrugsmaskiner og redskaber skal ske på vaskeplads med afløb til opsamlingslager, eller alternativt ske i marken. Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at generel lovgivning, samt vilkår i miljøgodkendelsen tager tilstrækkelig hånd om husdyrbruget håndtering af regnvand og restvand, således det ikke påvirker omgivelserne væsentligt Medicin, sprøjteudstyr, olie og brændstof Der er stillet vilkår om opbevaring af brændstof, fyringsolie og medicin i miljøgodkendelsen dateret 15/ Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer, at de stillede vilkår, samt generel lovgivning er tilstrækkelig til at beskytte omgivelserne mod væsentlige påvirkninger, som følge af husdyrbrugets anvendelse af kemikalier, fyringsolie og brændstof Håndtering og opbevaring af affald Der er stillet vilkår om håndtering og opbevaring af affald i miljøgodkendelsen dateret 15/ Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at på baggrund af redegørelsen fra ansøger, samt vilkår i miljøgodkendelsen vil håndteringen og opbevaring af affald fra husdyrbruget ske under hensyntagen til omgivelserne Håndtering af unormale driftssituationer, eller uheld I forbindelse med denne miljøgodkendelse, udarbejdes der en beredskabsplan, der beskriver, hvorledes der skal reageres i unormale driftssituationer og i tilfælde af uheld med eks. gylle. Der er stillet vilkår om, at beredskabsplanen til en hver tid skal være 52

53 ajourført. Tillægsgodkendelse af husdyrbruget beliggende på adressen Tim Kirkevej 39, 6980 Tim Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at udarbejdelse af en beredskabsplan tilskynder ansøger i at gennemgå bedriften og foretage en risikovurdering af, om der skal ændres i drift eller indretning, således at risikoen for uheld minimeres samt at omfanget af skaden ved uheld reduceres. 2.4 Begrænsning af eventuelle gener for naboer Lugt Der er indsendt beregninger af lugtemissionen fra staldanlæg, hvilket er foretaget efter den nye lugtvejledning. Lugtgeneafstandene (afstande, hvor der kan forventes væsentlig lugtgener), er ifølge ansøgningen, som følgende: Byzone: Samlet bebyggelse: Enkelt bolig: 414,21 meter 274,25 meter 105,14 meter Ifølge ansøgningen, er de faktuelle afstande minimum 1,5 km til samlet bebyggelse og ca. 380 meter til enkelt bolig. Afstanden til den nærmeste byzone (Tim) er 3,8 km. Ifølge ansøgningen er genekriterierne for byzone, samlet bebyggelse og enkelt bolig overholdt, idet de ligger længere væk end 1,2 gange geneafstanden. Beregningerne af lugtemissionen viser altså, at geneafstandene fra staldanlægget er mindre end de faktuelle afstande til byzone, samlet bebyggelse og enkelt bolig (uden landbrugspligt). Der ligger endvidere ikke fremtidig byzone-, eller sommerhusområder inden for geneafstanden fra husdyrbruget. Idet de lovpligtige beskyttelsesniveau for lugtgener er overholdt, vurderes det, at udvidelsen ikke vil medføre væsentlige lugtgener for naboer og andre omkringboende Støj Støjkilder fra husdyrbruget udgøres primært af indblæsning af foder i siloer, gylleudbringning/markarbejde og ensileringsarbejde. Indblæsning af foder vil ske 2-3 gange om måneden på hverdage mellem klokken 5.00 og Indlægning af ensilage foregår i dagtimerne og hovedsagelig på hverdage. I spidsbelastningssituationer kan det ska lørdag og udenfor normal arbejdstid. Ansøger har oplyst, at støj fra husdyrbruget ikke er et problem for de omkringboende. Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at støj fra husdyrbruget i fremtiden ikke forventes at blive et problem for de omkringboende. Der er ikke foretaget støjberegninger i forbindelse med udarbejdelsen af denne miljøgodkendelse. Der er i miljøgodkendelsen fastsat vilkår om, at såfremt der skulle opstå støjgener for de omkringboende og tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt, skal der foretages støjmålinger. Der er endvidere fastsat vilkår om støjniveauer for husdyrbruget. Herudover henvises der til, at det er god landmandpraksis, at transport til og fra husdyrbruget foregår ved hensynsfuld kørsel, for at begrænse bl.a. støjgener. 53

54 2.4.3 Lys Tillægsgodkendelse af husdyrbruget beliggende på adressen Tim Kirkevej 39, 6980 Tim På ejendommen er der kun belysning udendørs, så ejer og ansatte kan orienterer sig efter mørkets frembrud. Lyset aktiveres ved bevægelse. Inde i staldene er der vågebelysning afhængig af årstiden. Det vurderes, at lys fra ejendommen ikke vil give anledning til væsentlige gener for de omkringboende Fluer og skadedyr Tilstedeværelsen af skadedyr på bedriften forebygges ved orden og ved at bekæmpe eventulle problemer så snart de opstår. Fluegener forbygges ved udmugning Tilstedeværelsen af rotter forebygges ved orden og der er en fast aftale med et rottefirma, der kommer 5 gange om året og tilser giftkasser. Der er stillet vilkår om, at der skal foretages en effektiv fluebekæmpelse og at foder skal opbevares, så der ikke opstår risiko for tilhold af rotter m.v. i miljøgodkendelsen dateret den 15/ På forlangende skal bekæmpelse af rotter, eller lign. foretages af et autoriseret rottebekæmpelsesfirma. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende til at forebygge og løse et eventuelt opstået problem med skadedyr Støv Det forventes ikke, at husdyrbruget vil give anledning til støvgener for de omkringboende. Tårnsiloer er forsynet med støvcykloner. Der er fastsat vilkår til, at sikre de omkringboende mod støvgener fra husdyrbruget. Herudover henvises der til, at det er god landmandpraksis, at transport til og fra husdyrbruget foregår ved hensynsfuld kørsel, for at begrænse bl.a. støvgener Trafik, til- og frakørsel Ansøgt projekt vil betyde en forøget transport til og fra husdyrbruget. Forøgelsen i antallet af transporter sker primært på grund af at de fleste af dyrene i fremtiden udelukkende vil blive fodret på stald og fordi der kommer flere dyr i besætningen. Transporten der sker fra og til ejendommen kan opdeles i 2 typer. Transporter fra og til arealerne og transporter der relaterer til eksterne firmaer. Vedr. transporter fra og til arealer vil der ske en forøgelse både på grund af større forbrug af grovfoder, men også på grund af den større mængde husdyrgødning. Vurderingen er at generne ikke vil forøges væsentligt. Vedr. transporter til og fra ejendommen, der relaterer til eksterne firmaer vil der samlet blive en nedgang. Det skyldes at afhentning af mælk, som antalsmæssigt er en af de største, ændres i nedadgående retning. Økologer for afhentet mælk hver dag, i modsætning til de fleste konventionelle der får afhentet hver anden dag. Antallet af transporter i nu og ansøgt drift: Type Nudrift Ansøgt Transport- Tidsrum drift middel Brændstof 6 6 lastbil Hverdage 6-18 Afhentning af Hverdage lastbil døde dyr Indkøbt foder lastbil Hverdage 5-19 Salg dyr lastbil Hverdage 6-16 Gylletransport Traktor + vogn Man-Lør 8-19 ved spidsbelastning 54

55 indtil kl. 23 primært marts- juni. Gylletransport lastbil Man-Lørdag 8-19 ved spidsbelastning indtil kl primært marts- juni. Mælk lastbil Alle dage døgnet rundt. Grovfoder?? Man-Lørdag 8-19 ved spidsbelastning Traktor + vogn indtil kl. 23 (ultimo maj ultimo okt). Diverse 5 5 diverse Hverdage i alt Forøgelsen af transporter er efter Ringkøbing-Skjern Kommunes opfattelse ikke af et omfang, som vil indebære væsentlige forøgede gener for omkringboende med hensyn til støj, støv eller lugt. Der er stillet vilkår om, hvilken veje transport af husdyrgødning som udgangspunkt skal foregå af. Ved tilsvining af det offentligt tilgængelige vejareal i forbindelse med arbejdskørsler, skal der opstilles skilte, der informerer andre trafikanter om forholdene. Ved arbejdskørslernes ophør skal det offentlige vejareal, jf. Færdselsloven, rengøres. Det er Politiet, der er myndighed for færdsel på offentligt areal. Ringkøbing-Skjern kommune vurderer, ved overholdelse af de generelle krav mht. til transport fastsat i den til enhver tid gældende Husdyrgødningsbekendtgørelse, at transport af husdyrgødning kan foregå uden væsentlige gener for omgivelserne Egenkontrol Der er stillet vilkår om, at husdyrbruget for egen regning skal eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt, såfremt tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedrørende støj fra husdyrbruget, er velbegrundede. Der er tilsvarende stillet vilkår om, at tilsynsmyndigheden kan kræve, at husdyrbruget foretager undersøgelse af lugtkilder, hvis det skønnes, at eventuelle klager over lugt fra anlægget, er velbegrundede. Endeligt er der stillet vilkår om, at tilsynsmyndigheden kan anmode om nye beregninger af nitratudvaskning til overfladevand og grundvand, fosforoverskud, ammoniakemission, ammoniakdeposition, samt lugtgeneafstande. 2.5 Alternative løsninger Andre muligheder Ansøger har valgt at udvide dyreholdet i eksisterende bygninger, hvilket anses at være det mest hensigtsmæssige i forhold til logistik og det omgivende miljø. I forhold til det omgivende landskab, naboer og andre interessenter i området, giver det valgte løsning, et uændret helhedsindtryk alternativ Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at den øgede miljøpåvirkning, som følge af ansøgte projekt, ikke vil påvirke omgivelserne væsentligt (se den øvrige del af miljøvurderingen). Det er endvidere, Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at de socioøkonomiske konsekvenser af 0-alternativet (fastholdelse af konstant produktionsniveau), vil være en begyndende afvikling af produktionen. 55

56 Samfundsmæssigt vil 0-alternativet, derfor kunne betyde færre arbejdspladser, dels på slagterierne, men også i virksomheder, såsom vognmænd, foderstoffer m.fl.. Det kan, som følge af 0-alternativ, forventes at samfundets indkomstdannelse mindskes. 2.6 Ophør Der er stillet vilkår om ved ophør, at der skal træffes de nødvendige foranstaltninger for, at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til tilfredsstillende tilstand. Der er endvidere stillet vilkår om, at kommunen kan kræve bygninger, gyllebeholdere m.v. fjernet ved ophør. 2.7 Natur og vand International natur beskrivelse De internationale naturbeskyttelsesområder, er en samlet betegnelse for EF- Habitatområder, EF-Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Hvert internationalt naturbeskyttelsesområde består af et, eller flere af disse udpegede områder. Habitatområderne og Fuglebeskyttelsesområderne, der er udpeget på grundlag af EU s naturdirektiver, udgør tilsammen Natura 2000, der er et økologisk netværk af beskyttede områder i hele EU. Ramsarområderne er udpeget på grundlag af Ramsarkonventionen om beskyttelse af vigtige vådområder. Ramsarområderne ligger alle indenfor grænserne af fuglebeskyttelsesområder og beskyttelsen er dækket ind af EU-beskyttelsen. Direktiverne fastsætter et overordnet mål for at sikre, eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper og dyre- og plantearter inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Danmark er forpligtet til at sikre, at der ikke sker en forringelse af status i de udpegede områder og til at iværksætte, hvad der er nødvendigt for at opnå de fastsatte mål. Habitatdirektivet rummer også regler om at beskytte særlige arter, både i og udenfor Natura 2000-områder. Det er de såkaldte bilag IV-arter. Disse arter (flere padder, markfirben, odder, hasselmus m.fl.) må ikke få beskadiget, deres yngle-, eller rasteområder. Målsætningen for Habitat- og Fuglebeskyttelsesområderne er at sikre, eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, de er udpeget for. For Ramsarområder er målsætningen, at beskyttelsen fremmes. En art anses for at have gunstig bevaringsstatus, når undersøgelser peger på, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv som levedygtig bestand, samt artens udbredelsesområder sandsynligvis ikke er i tilbagegang. Nærmeste internationale naturområder er habitatområde Husby Sø og Nørresø, som ligger 3,4 km fra husdyrbrugets anlæg og 500 meter fra husdyrbrugets arealer. Alle arealerne ligger i oplandet til Ringkøbing Fjord. Derudover ligger arealerne i oplandet til Stadil Ford og Vest Stadil Fjord. For beskrivelser af de internationale naturområder henvises til Naturstyrelsens hjemmeside 56

57 2.7.2 Vandmiljøet Kvaliteten af vandmiljøet i søer og fjorde er påvirket af for store tilførsler af næringsstoffer, der medfører øget vækst af planktonalger og enårige alger som eks. søsalat. Ved for store tilførsler af næringsstoffer reduceres sigtdybden i vandet, bundvegetationen, som eks. ålegræs reduceres, opvækstmuligheder for fisk forringes og risikoen for iltsvind øges til skade for plante- og dyrelivet. Generelt tilføres markerne flere næringsstoffer, end der fjernes med afgrøderne. Etablering, udvidelse, eller ændring af husdyrbrug kan give anledning til et øget tab af næringsstoffer til vandmiljøet. Transporten af næringsstoffer fra arealerne kan ske via udvaskning til grundvandet, som dernæst føder vandløb, søer og fjorde, eller ske som overfladeafstrømning via dræn, eller direkte til vandløb, søer og fjorde. Vandplan for Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangspunktet opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser af tilstanden for vandområderne forebygges. (Vandplanen findes på Naturstyrelsens hjemmeside Vandløb En del af husdyrbrugets arealer ligger ved, eller i oplandet til flere vandløb. Ifølge Vandplan må vandløbene ikke anvendes til formål, der hindrer opfyldelse af de konkrete miljømål fastsatte i Vandplanen. I den konkrete sag er det ikke vurderet, om der er målopfyldelse for vandløbet. Det forventes, at de generelle forbedringer i forhold til vandkvalitet, fysiske forhold, fri passage og vandindvinding, i et vist omfang vil bidrage til at sikre gunstig bevaringsstatus for de særlige arter og naturtyper, der er tilknyttet vandløb i oplandet. Det er kommunens vurdering, at almindelig landbrugsdrift på vandløbsnære arealer ikke vil påvirke vandløbskvaliteten i væsentlig grad. Med de nye krav om 9 meter randzoner langs væsentlige vandløb, vil påvirkningen på vandløb fra landbrugs relateret arealdrift være yderst minimal. Der gøres hermed opmærksom på, at der i henhold til vandløbsloven, gælder følgende for flere af husdyrbrugets udbringningsarealer, som ligger ned til vandløb: Dyrkning, jordbehandling, plantning, terrænændring, anbringelse af hegn og opførelse af bygværker må i landzone ikke foretages i en bræmme på 2 meter. Det betyder, at der er krav om 2 meter dyrkningsfrie bræmmer langs de vandløb, der er angivet som 2 m bræmmer ved vandløb på bilag 6. Det er ansøgers pligt, at oplyse dem, der udbringer gyllen, eller foretager anden jordbearbejdning om forhold vedrørende vandløbsbræmmer og sikre, at det bliver overholdt på husdyrbrugets udbringningsarealer. Der skal endvidere gøres opmærksom på, at husdyrbruget har udbringningsarealer, som ligge ned til vandløb, der er omfattet af Lov om randzoner og Lov om ændring af lov om randzoner. For disse vandløb gælder: Der må ikke på indtil 9 meter fra bredden foretages gødskning, sprøjtning, dyrkning, eller anden jordbearbejdning. Det betyder, at randzonearealet ikke kan indgå som udbringningsarealer, men vil kunne anvendes til afgræsning. Det er ansøgers pligt, at oplyse dem der udbringer gyllen eller foretager anden jordbearbejdning om forhold vedrørende vandløbsbræmmer og sikre, at det bliver overholdt på husdyrbrugets udbringningsarealer. 57

58 2.7.3 Sædskifte På alle marker er der valgt et K12 sædskifte, hvilket svarer til referencesædskiftet for husdyrbruget i kraft af at husdyrbruget anvender et forhøjet harmonital på 2,3 for visse kvægbedrifter. Eftersom ansøger har valgt at anvende et forhøjet harmonital fastlåses referencesædskiftet til K12 og der er ikke mulighed for at anvende virkemidler vedrørende sædskifte Bilag IV-arter EU-medlemslandene skal, i henhold til Habitatdirektivets artikel 12, indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder, eller udenfor. Disse arter fremgår af Habitatdirektivets bilag IV. For dyrearterne, er der bl.a. forbud i mod beskadigelse, eller ødelæggelse af yngle-, eller rasteområder og i mod forsætlig forstyrrelse af arterne, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer, eller vandre. For plantearterne er der bl.a. forbud i mod forsætlig plukning, indsamling, afskæring, oprivning med rod, eller ødelæggelse af disse vildtvoksende planter i naturen. Ringkøbing-Skjern Kommune har ingen aktuelle registreringer af plantearter, der står på Habitatdirektivets Bilag IV, på ejendommens udbringningsarealer. Det er endvidere Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at plantearterne næppe findes på udbringningsarealerne. Følgende dyrearter kan tænkes, at forekomme i Ringkøbing-Skjern kommune: Småflagermus, Markfirben, Odder, Spidssnudet frø og Strandtudse, samt visse vandtilknyttede insekter. Arterne er næppe tilknyttet driftsbygningerne, men nedenstående arter kan muligvis have levested, fødesøgningsområde, eller opholdssted i habitater tilknyttet, eller i nærheden af udbringningsarealerne: Småflagermus: Ud fra småflagermus' levevis vurderes det, at de ikke påvirkes negativt af driften af husdyrbruget. Odder: Kan forekomme i nærområdet i tilknytning til vandløb, sø eller fjord, men er med sin levevis næppe truet af driften af husdyrbruget. Markfirben: Er udbredt i store dele af landet, men trues næppe af driften af husdyrbruget. Visse vandtilknyttede insekter: Kan være tilknyttet nærområdets vandhuller og fugtige arealer. Der foreligger dog ingen aktuelle registreringer. Disse påvirkes negativt, når vandmiljøerne næringsstofberiges, eller gror til. Spidssnudet frø og strandtudse: Kan forekomme i nærområdets vandhuller og fugtige arealer. Der foreligger ingen aktuelle registreringer. Padder påvirkes negativt, når vandmiljøerne næringsstofberiges eller ændrer karakter. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer på grundlag af det oplyste: At der i forbindelse med projektets gennemførelse ikke vil ske ændringer i arealanvendelsen, som vil være væsentlige for Bilag IV-arters trivsel At driften af husdyrbruget, samlet set, ikke vil medføre beskadigelse, eller ødelæggelse af yngle-, eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i EF-habitatdirektivets bilag IV, litra a, samt ikke vil medføre ødelæggelse af de plantearter, som er optaget på EF-habitatdirektivets Bilag IV, litra b 58

59 2.7.5 Kvælstofudvaskning til overfladevand Kvælstofudvaskningen fra marker afhænger af vandafstrømningen og dermed af nedbørsmængderne. Når der korrigeres for variationen i afstrømningen, er der sket et tydeligt fald i nitratudvaskningen til Ringkøbing Fjord siden 1992, hvilket må tilskrives effekten af tiltag til nedbringelse af kvælstofbelastningen fra især landbruget. Effekten af tiltagene er dog ikke større end, at de senere års generelle tendens til en stigning i nedbørsmængderne og dermed ferskvandafstrømningen, delvist modvirker effekten af tiltagene til reduktion af kvælstofbelastningen. Husdyrlovens generelle nitratbeskyttelse I husdyrloven er beskyttelsen af vandområderne mod nitratudvaskningen rettet mod oplande, der afvander til de mest kvælstofsårbare Natura 2000-områder jf. Miljøstyrelsens Nitratklassekort. Arealer, som hører under kategorierne Nitratklasse I, II eller III, er omfattet af krav om lavere husdyrtryk pr. hektar, end de generelle harmoniregler giver mulighed for (dog med visse modifikationer). 69,67 antal ha af udbringningsarealerne ligger i nitratklasse III, se bilag 8. I nitratklasse III er der som udgangspunkt krav om, at der kun må udbringes svarende til 50 % af, hvad harmonireglerne tillader. Størrelsen af det samlede ejede og forpagtede udbringningsareal der er berørt, medfører at husdyrbruget, som udgangspunkt, skal reducere husdyrtrykket svarende til 86,82 % af fuldt husdyrtryk på de ejede og forpagtede arealer. Det reducerede husdyrtryk svarer til 2,00 DE/ha (DEmax) og en udvaskning til overfladevandet (DEmax) på 52,1 kg N/ha/år. Det ansøgte husdyrtryk er 2,30 DE/ha (DEreel). I kraft af at ansøger anvender et virkemiddel, i form af 1 % ekstra efterafgrøder, vil den reelle udvaskning til overfladevandet (DEreel) reduceres til 51,6 kg N/ha/år Husdyrlovens beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevandet er dermed overholdt, ifølge beregning foretaget i ansøgningssystemet. Grundlag for skærpet nitratbeskyttelse. Det følger af husdyrgodkendelsesloven, at kommunalbestyrelsen, inden der meddeles tilladelse eller godkendelse af et husdyrbrug, skal vurdere om det ansøgte kan medføre væsentlige virkninger på miljøet i sig selv, eller i kumulation med andre projekter og planer. Til opfyldelse deraf foretages der, for husdyrbruget, en konkret vurdering af om der er grundlag for en nitratbeskyttelse, som er højere end den generelle beskyttelse. I forhold til skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevande, har Miljøstyrelsen fastlagt følgende afskæringskriterium: Et projekt for husdyrbrug, kan ikke medføre en skadevirkning på overfladevande, herunder Natura områder, samt yngle-, eller rasteområder for beskyttede arter, som følge af nitratudvaskning, hvis følgende punkter alle er opfyldt: Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter: Pkt. 1: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder, end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af 59

60 vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade, et øget dyretryk i det aktuelle opland. Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv. Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at Pkt. 2B: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion, er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin, og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering af pkt. 1, projektet i kumulation: Ringkøbing-Skjern kommune har ikke fundet andre kilder til nitratudvaskning, som kan bidrage til en øget udvaskning fra oplandet siden 1. januar For alle dambrugene i oplandet til Stadil Fjord og Ringkøbing Fjord gælder, at der ikke er givet tilladelse til merudledning af nitrat siden 90 erne. Data fra Naturstyrelsen over spildevandsudledningerne til de to oplande viser, at der siden 2007 er sket et fald på 3,17 tons i udledning af nitrat til Stadil Fjord og 47,99 tons i udledning af nitrat til Ringkøbing Fjord. Hvad angår spildevand fra det åbne land, så er det primært nedsivningstilladelser der gives og kun i få tilfælde, hvor andet ikke har kunnet lade sig gøre, er der givet tilladelse til minirensningsanlæg. Derudover vil kommunen fra og med i år give påbud til ejere med direkte udledning til sårbar recipient om, at de inden for en given tidsfrist, skal have etableret nedsivningsanlæg. Det er derfor kommunens opfattelse, at udvaskningen af nitrat fra spildevand i det åbne land til de 2 oplande, har været faldende inden for den sidste årrække og vil blive ved med at falde de kommende år. Ringkøbing-Skjern Kommune konstaterer i forhold til antal dyreenheder i oplandet, at nyeste data fra Miljøstyrelsen (dateret d. 10. december 2014) viser, at i hele oplandet til Ringkøbing Fjord og dermed indenfor kommunens grænser, er husdyrintensiteten i perioden fra 2007 til 2014 steget og tendensen er sikker. Stigningen er på 1,53 % fra ,93 DE i 2007 til ,18 DE i I henhold til Miljøstyrelsen, kan kommunen dog godt godkende projekter i oplande med et stigende husdyrtryk, hvis nitratudvaskningen ikke er større end den, der svarer til et planteavlsbrug. I tilfælde af, at udvaskningen er større, kan den reduceres med en række virkemidler f. eks: Reducerede gødningsnormer Flere efterafgrøder Ændret sædskifte Afbrænding af husdyrgødning Separering af husdyrgødning Afsætning til biogasanlæg I det konkrete projekt, er udvaskningen fra et planteavlsbrug, i ansøgningen, beregnet til 65,9 kg N/ha. Kvælstofudvaskning i det konkrete projekt, DEreel, er jf. ansøgningen 51,6 kg N/ha og overstiger dermed ikke udvaskningen, der svarer til et planteavlsbrug. 60

61 Ansøgeren har i det konkrete projekt valgt at 1% efstra efterafgrøder. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at påvirkningen fra projektet i kumulation med andre planer og projekter, opfylder afskæringskriterie 1 i forhold til påvirkning af overfladevande, herunder Natura 2000-områder, samt yngle-, eller rasteområder for beskyttede arter, som følge af nitratudvaskning. Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering af Pkt. 2A og 2B, projektet i sig selv: Husdyrbrugets udbringningsarealer har, det lukkede bassin Ringkøbing Fjord som slutrecipient og er derfor omfattet af det skærpede krav på 1 %. På baggrund af Naturstyrelsens basisanalyser, med oplysninger om størrelsen af landbrugsarealer og den samlede kvælstofudvaskning fra oplandene, er det beregnet, hvor stor en påvirkning af recipienterne, som ansøgningen i sig selv vil medføre. Beregningen er gennemført som et Worst cases scenarie, hvor der er valgt det mindst mulige reduktionspotentiale og regnet på den totale kvælstofudvaskning, i stedet for merudvaskningen fra et husdyrbrug. Opgørelse af worst case nitratudvaskning til overfladevand: 61

62 Stadil Fjord Landbrugsareal i opland (ha) Samlet udvaskning af kvælstof fra opland (kg) Det ansøgte: Kvælstof udvaskning fra udbringningsarealer i opland: Maks. 25 % kvælstofudvaskning (Red, potentiale %) (ha) 194,61 Maks. 50 % kvælstofudvaskning (Red. potentiale %) (ha) 0 Maks. 100 % kvælstofudvaskning (Red, potentiale 0-50 %) (ha) 0 Husdyrbrugets kvælstofoverskud (DEreel) (kgn/ha/år) 51,6 Maksimal udvaskning fra udbringningsarealer (kgn/år) 2410 Maksimal andel af kvælstofudvaskning til Stadil Fjord (%) 0,46 Ringkøbing Fjord Landbrugsareal i opland (ha) Samlet udvaskning af kvælstof fra opland (kg) Det ansøgte: Kvælstof udvaskning fra udbringningsareal i opland: Maks. 25 % kvælstofudvaskning (Red, potentiale %) (ha) 194,61 Maks. 50 % kvælstofudvaskning (Red. potentiale %) (ha) 0 Maks. 100 % kvælstofudvaskning (Red, potentiale 0-50 %) (ha) 0 Husdyrbrugets kvælstofoverskud (DEreel) (kgn/ha/år) 51,6 Maksimal udvaskning fra udbringningsarealer (kgn/år) 2510 Kvælstofudvaskning fra Stadil Fjord efter 67 % reduktion (kg/n) 795 Maksimal andel af kvælstofudvaskning til Ringkøbing Fjord (%) 0,12 Nissum Fjord Landbrugsareal i opland (ha) Samlet udvaskning af kvælstof fra opland (kg) Det ansøgte: Kvælstof udvaskning fra udbringningsarealer i opland: Maks. 25 % kvælstofudvaskning (Red, potentiale %) (ha) 0 Maks. 50 % kvælstofudvaskning (Red. potentiale %) (ha) 0 Maks. 100 % kvælstofudvaskning (Red, potentiale 0-50 %) (ha) 69,67 Husdyrbrugets kvælstofoverskud (DEreel) (kgn/ha/år) 51,6 Maksimal udvaskning fra udbringningsarealer (kgn/år) 3595 Maksimal andel af kvælstofudvaskning til Nissum Fjord (%) 0,189 Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer, på baggrund af worst case scenariet af husdyrbrugets maksimale andel af kvælstofudvaskningen til Stadil Fjord / Ringkøbing Fjord / Nissum Fjord, at afskæringskriterie pkt. 2A og 2B er opfyldt, idet påvirkningen fra projektet i sig selv, er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland og derfor ikke vil påvirke overfladevande, herunder Natura områder, samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning. 62

63 Samlet set, er det derfor Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at der på baggrund af den konkrete vurdering af ansøgningen, ikke er behov for en skærpelse af den generelle nitratbeskyttelse af overladevande Fosforudvaskning til overfladevand Husdyrlovens generelle fosforbeskyttelse Risikoen for tilførsel af fosfor til vandmiljøet er bl.a. bestemt af fosforpuljen i jorden, jordtype og dræningsforhold, hvilket beskyttelsesniveauerne i husdyrloven er fastlagt på baggrund af. Beskyttelsen af vandområderne mod fosfor er rettet mod oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor, jf. Miljøstyrelsens fosforkort. (På bilag 7 ses udbringningsarealerne i forhold potentielle fosforklasser (P-klasser)). Ifølge ansøgningen afvander alle udbringningsarealerne til Natura 2000-området Ringkøbing Fjord. 194,61 ha af arealerne afvander desuden til Natura 2000-området Stadil Fjord.69,67 ha af arealerne afvander desuden til Natura 2000-området Nissum Fjord. De ejede/forpagtede udbringningsarealer er ifølge ansøgningen beliggende på (JB1), (JB2), (JB3), (JB4) og (JB11) jorde. 115,39 ha ligger i P-klasse 2, som er drænede/grøftede lavbundsarealer. For disse udbringningsarealer er der generelt krav om, at fosforoverskuddet maksimalt må være 2 kg P/ha/år. Ifølge ansøgningen ligger 148,88 ha af udbringningsarealerne i P-klasse 0. Disse arealer udløser derfor ikke som udgangspunkt skærpede krav til husdyrbrugets fosforoverskud, idet de generelle harmoniregler generelt anses tilstrækkelige til beskyttelse af Natura områderne mod fosfortilførsel fra arealerne. Det tilladte fosforoverskud fra bedriftens arealdrift beregnes på bedriftsniveau og ikke i forhold til de enkelte marker. Eventuelle vilkår til fosforoverskuddet stilles ligeledes på bedriftsniveau (jf. Miljøstyrelsens Wiki-vejledning). Ifølge ansøgningen er det gennemsnitlige fosforoverskud på 1,9 kg P/ha/år, hvilket på husdyrbruget er 9,5 kg P mindre end det lovpligtige fosforoverskud. Husdyrlovens generelle fosforbeskyttelsesniveau overholdes. Risikoarealer Tilførslen af fosfor fra markerne til overfladevand sker hovedsagligt ved overfladisk afstrømning, udvaskning via dræn, brinkerosion, direkte grundvandsafstrømning og sand/jordfygning. En fortsat nettotilførsel af fosfor til jorden, øger risikoen for øget tilførsel af fosfor til vandmiljøet, idet jordens evne til at tilbageholde fosfor falder, som følge af øgede akkumulering. Ved overfladiske transportprocesser tabes der også mere fosfor til vandmiljøet i takt med, at fosforindholdet i overjorden stiger. Effekten af husdyrudvidelser på fosforafstrømningen til vandområder er vanskelig at kvantificere. Analyser i det tidligere Ringkjøbing Amt, viser dog en klar sammenhæng mellem fosforkoncentrationen i vandløb og husdyrtætheden. Således stiger fosforkoncentrationen og dermed transporten jo større husdyrtæthed, der er i oplandet. Landbrugsdriften på arealer, som enten skråner eller afvandes, bør tilrettelægges således, at fosfortilførslen til vandområderne minimeres. Der er ingen af husdyrbrugets udbringningsarealer, som skråner 6 grader, eller derover mod vandområder. Det er derfor vurderet, at der ikke er særlig risiko for overfladestrømning af fosfor fra husdyrbrugets udbringningsarealer til vandmiljøet. 63

64 Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at landbrugsdrift, herunder udbringning af husdyrgødning i henhold til gældende regler på de vandløbsnære arealer, ikke vil påvirke flora og fauna i vandløbene negativt. Grundlag for skærpelse af husdyrlovens generelle fosforbeskyttelse Det følger af husdyrgodkendelsesloven, at kommunalbestyrelsen, inden der meddeleles tilladelse, eller godkendelse af et husdyrbrug skal vurdere, om det ansøgte kan medføre væsentlige virkninger på miljøet i sig selv, eller i kumulation med andre projekter og planer. Til opfyldelse deraf, foretages der for husdyrbruget en konkret vurdering af, om der er grundlag for en fosforbeskyttelse, der er højere end den generelle beskyttelse. Ringkøbing-Skjern kommune har ikke fundet andre kilder til fosforudvaskning, som kan bidrage til en øget udvaskning fra oplandet siden 1. januar 2007 og der vurderes derfor kun på husdyrbrugets påvirkning. Som grundlag for at vurdere om, der er behov for at skærpe kravene uden for de fastlagte fosforklasser, beregnes det ansøgtes andel af fosforbelastningen til de Natura områder, der er overbelastet med fosfor. Er denne belastning væsentlig, fastlægges der vilkår i overensstemmelse med husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4. På baggrund Naturstyrelsens basisanalyser, med oplysninger om, den samlede fosforudvaskning fra oplandene er det beregnet, hvor stor en andel af udvaskningen til recipienterne, som ansøgningen i sig selv vil medføre. Beregningerne er lavet med forudsætningerne: Den forøgede udvaskning svarer den procentvise forøgelse af fosforpuljen over 20 år. Gennemsnitligt fosfor indhold i de øverste 25 cm af landbrugsjord er 2000 kg P/ha Maksimal udvaskning af fosfor fra sammenhængende landbrugsareal er 1 kg P/ha. Opgørelse af Worst case fosforudledning til overfladevand: 64

65 Beregning af forøgelsen i jordens fosforpulje Fosforoverskud på husdyrbruget (kgp/ha 1,8 Fosfor i jordens øverste 25 cm (kgp/ha) 2000 Forøgelse af fosforpulje i den 20 årige afskrivningsperiode. (%) 1,8 Vandområde Beregning af fosforudledning Ringkøbing Fjord Stadil Fjord Nissum Fjord Beregning af fosforudvaskning Husdyrbrugets udbringningsareal i opland (ha) 194,61 194,61 69,67 Worst case udvaskning (kgp/ha) Worst case udvaskning fra husdyrbruget (kg P) 3,5 3,5 1,3 Beregning af husdyrbrugets andel af fosforudvaskning i opland Total fosfor udledning til recipient. (kg) Husdyrbrugets andel af udledning (%) 0,0038 0,0219 0,0032 Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer på baggrund af ovenstående beregninger, at det ansøgtes maksimale andel af fosforudledningen på henholdsvis 0,0038 %, 0,0219% og 0,0032% ikke vil påvirke Natura 2000-området Ringkøbing Fjord / Stadil Fjord/Nissum Fjord væsentligt. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer, at fosfortabet fra husdyrbruget ikke vil medføre væsentlige virkninger på miljøet i sig selv, eller i kumulation med andre projekter. Vilkår til skærpelse af den generelle fosforbeskyttelse, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4 afsnit 1, er derfor ikke nødvendige. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at den generelle lovgivning er tilstrækkelig til at beskytte Ringkøbing Fjord / Stadil Fjord/Nissum Fjord mod en væsentlig påvirkning med fosfor fra husdyrbrugets drift Ammoniakemission Beskyttelsesniveauet for ammoniak er sammensat af flere elementer: Det generelle krav om reduktion af ammoniak for husdyrbrug omfattet af 11 og 12 i bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Den maksimale tilladte totaldeposition af ammoniak på ammoniakfølsomme naturområder omfattet af 7 stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Den maksimale tilladte merdeposition af øvrige ammoniakfølsomme naturområder efter konkret vurdering, jf. 27, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. En forbudszone, hvor der ikke må etableres, udvides, eller foretages ændringer af stalde, eller gødningsopbevaringsanlæg indenfor 10 meter til Kategori 1- og 2-Natur. 65

66 Det generelle krav om reduktion af ammoniak for husdyrbrug omfattet af i bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Husdyrbruget er omfattet af krav om reduktion af ammoniakemissionen fra stald og lager i forhold til bedste staldsystem med normtal 2005/2006 som udgangspunkt. Reduktionskravet for husdyrbruget er 30 %, dog med visse modifikationer jf. lovgivningen. Sigtet med krav om reduktion af ammoniaktabet fra husdyrbrug er at sikre, at der både generelt og specifikt i forhold til beskyttede naturtyper og internationale forpligtigelser, sker en forstærket fortsat reduktion af ammoniakbelastningen (baggrundsbelastningen) på Danmarks natur. Husdyrbruget fordamper, ifølge ansøgningen, 207,73 kg N/år mindre end det lovpligtige krav foreskriver. Dvs., at det lovpligtige ammoniakreduktionskrav for husdyrbruget, er opfyldt. De specifikke krav til ammoniakdepositionen for de forskellige ammoniakfølsomme naturtyper, Kategori 1-, Kategori 2- og Kategori 3-Natur. Kategori 1-Natur 7, stk. 1, nr. 1, omfatter nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden for Internationale Naturbeskyttelsesområder. De Natura 2000-naturtyper, som omfattes af 7, stk. 1, nr. 1, er afgrænset til de ammoniakfølsomme Natura naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for området og er kortlagte af Naturstyrelsen i forbindelse med Natura 2000 planlægningen. Desuden omfatter 7, stk.1, nr. 1 heder og overdrev indenfor Internationale Naturbeskyttelsesområder, som er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven 3. Kategori 2-Natur 7, stk. 1, nr. 2, omfatter nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper, der er beliggende uden for Internationale Naturbeskyttelsesområder. Det drejer sig om naturtyperne: Højmoser, lobeliesøer, samt heder større end 10 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og overdrev større end 2,5 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Kategori 3-Natur. For ammoniakfølsomme naturtyper, som ikke er omfattet af ovenstående Kategori 1- og 2- Natur, skal kommunen foretage en konkret vurdering af, om der skal fastsættes krav. Kommunen skal konkret vurdere, følgende beskyttede ammoniakfølsomme naturtyper uden for de Internationale Naturbeskyttelsesområder, der ikke er omfattet af 7 stk. 1, nr. 1 og 2: Det drejer sig om heder, moser og overdrev, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Kommunen skal også konkret vurdere ammoniakfølsomme skove, der ligger uden for de Internationale Naturbeskyttelsesområder. Ved den konkrete vurdering af, om der er tale om særlige regionale, eller lokale naturinteresser og ved vurdering af, om der skal stilles krav til den maksimale N- merdeposition på naturområder omfattet af Kategori 3-Natur, skal kommunen inddrage følgende fire kriterier: 1. Det aktuelle naturområdes status i kommuneplanen, herunder særligt, om det aktuelle ammoniakfølsomme naturområde er omfattet af kommuneplanens udpegning af særligt værdifulde naturområder, rekreative områder og/eller værdifulde kulturmiljøer, samt kommuneplanens retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, de rekreative interesser og de kulturhistoriske 66

67 interesser. 2. Om de aktuelle område er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje, eller anden planlagt naturindsats. 3. Det aktuelle naturområdes naturkvalitet og 4. Kvælstofbidrag fra området fra andre kilder (fx markbidrag), herunder, for så vidt angår skove, om de gødskes. Kravene til ammoniakdepositionen er forskellige i de tre kategorier. Kravene fremgår af nedenstående tabel. Med»totaldeposition«menes ammoniakdepositionen fra stald og lager fra hele husdyrbruget (både fra den ansøgte og eksisterende drift), mens der med»merdeposition«menes ændringen i ammoniakdepositionen fra husdyrbrugets anlæg (stald og lager), som følge af det ansøgte. Naturtyper Kategori 1. 7 stk. 1, nr. 1 Kategori 2. 7 stk. 1, nr. 2 Kategori 3. Heder, moser og overdrev, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 og ammoniakfølsomme skove. Fastsat beskyttelsesniveau Max. totaldeposition afhængig af antal husdyrbrug i nærheden *) : 0,2 kg N/ha/år ved > 1 husdyrbrug 0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug 0,7 kg N/ha ved 0 husdyrbrug. Max. totaldeposition på 1,0 kg N/ha pr. år Max. merdeposition på 1,0 kg N/ha pr. år. Kommunen kan tillade en merdeposition, der er større end 1,0 kg N/ha pr. år, men ikke stille krav om mindre merdeposition end 1,0 kg N/ha pr. år. Samlet vurdering af husdyrbrugets påvirkning på ammoniakfølsom natur Påvirkningen af nærmeste Kategori 1-Natur Afstanden til nærmeste Kategori 1-Naturområde er ca. 6 km øst for anlægget. Naturtypen har nummer 2330 (græs-indlandsklit), 4010 (våd hede) og 4030 (tør hede). I kraft af den store afstand til naturområdet er det vurderet, at udvidelsen, samt det samlede husdyrbrug ikke vil medføre en væsentlig ammoniakpåvirkning af nærmeste Kategori 1-Natur. Herudover er det Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at der ikke er andre ammoniakfølsomme områder indenfor Internationale Naturbeskyttelsesområder, som ikke er beskyttet tilstrækkeligt mod ammoniak fra det ansøgte projekt og det samlede husdyrbrug. Vurdering er baseret på baggrund af de store afstande til de øvrige Internationale Naturbeskyttelsesområder. Påvirkningen af nærmeste Kategori 2-Natur Afstanden til nærmeste Kategori 2-Natur er ca. 1,6 km. Området er et hedeområde. Ringkøbing-Skjern Kommune er allerede belastet med atmosfærisk kvælstof, der kan udgøre en trussel for den beskyttede natur. Denne belastning kaldes baggrundsbelastningen og er, ifølge Danmarks Center for Miljø (DCE) i 2012, beregnet til 15,2 kg N/ha/år i området omkring naturarealet. En beregning af ammoniakdepositionen til området viser, at totaldepositionen til området fra det samlede produktionsanlæg maksimalt vil være på 0,1 kg N/ha/år. Beskyttelsesniveauet for Kategori 2-Natur er fastsat til en samlet belastning fra husdyrbruget på maksimalt 1 kg N/ha/år. Da totalbelastningen af naturområdet vil ligge væsentligt under 1 kg N/ha/år, er beskyttelsesniveauet til det konkrete naturområde overholdt. 67

68 Herudover er det Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at der ikke er andre Kategori 2- Natur områder, som ikke er beskyttet tilstrækkeligt mod ammoniak fra det ansøgte projekt og det samlede husdyrbrug. Vurdering er baseret på baggrund af de store afstande til de øvrige Kategori 2-Natur områder. Påvirkningen af nærmeste Kategori 3-Natur og øvrig natur Inden for meter fra staldanlægget er der ikke registreret naturområder, som kan være kvælstoffølsom Kategori 3-Natur. Moser, heder og overdrev er omfattet af 3 i Naturbeskyttelsesloven. Inden for meter fra staldanlægget forekommer derudover vandhuller og enge, som ikke er Kategori 3-Natur, men 3-beskyttet natur. Kommunen vurderer, at udvidelsen af husdyrbruget ikke vil medføre påvirkning af naturområderne, idet områderne ikke er ammoniakfølsomme naturtyper. Samlet vurdering i forhold til ammoniakudledningen fra anlægget. Det generelle ammoniakreduktionskrav er, ifølge ansøgningen, overholdt. Tilsvarende er de generelle beskyttelsesniveauer i forhold til Kategori 1-, 2- og 3-Natur overholdt. Der ligger ingen stalde, eller lagre inden for 10 meter til Kategori 1-, 2- og 3-Natur. Overholdelsen af det generelle ammoniakreduktionskrav og det generelle beskyttelsesniveau beskytter, som udgangspunkt, de kvælstoffølsomme naturtyper tilstrækkeligt mod kvælstofpåvirkning fra husdyrbrugets produktionsanlæg. Den reelle ammoniakudledning fra husdyrbrugets anlæg vil afhænge af flere forhold, men ammoniakudledningen vil især kunne minimeres ved grundig og hyppig rengøring af overflader, som husdyrgødningen afsættes på. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer samlet set på baggrund af det oplyste: At husdyrbruget ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler og af de øvrige opstillede vilkår for miljøgodkendelsen - drives således, at påvirkningen på omgivelserne med luftbårne kvælstof fra produktionsanlægget minimeres til et acceptabelt niveau At ammoniakudledningen fra produktionsanlægget i sig selv og sammen med andre nærliggende husdyrbrug ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af de omkringliggende naturområder. At det ikke på et konkret eksperimentelt videnskabeligt grundlag kan dokumenteres, at ammoniakpåvirkningen fra husdyrbruget vil medføre en påviselig biologisk ændring af egnens naturområder. Natur i forhold til udbringningsarealerne Ingen af husdyrbrugets udbringningsarealer er registreret som beskyttede naturtyper. Flere af udbringningsarealerne grænser op til 3-beskyttede naturområder (se bilag 6). Der er tale om 3 hede, eng og mose. Ingen af udbringningsarealerne skråner mere end 6 grader ned mod 3-beskyttet natur og det er derfor Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at der ikke vil være væsentlig risiko for, at overfladestrømning vil påvirke den 3-beskyttede natur. 68

69 Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer på den baggrund, at 3 naturområderne ikke vil blive væsentlig påvirket af udbringning af husdyrgødning på de nærliggende markarealer og at de generelle regler for udbringning er tilstrækkelige til at beskytte områderne imod påvirkning af tilstanden. Ifølge ansøgningen udbringes der i nudrift og i ansøgt drift kvæggylle og fast gødning på arealerne. På baggrund af ansøgningen og oplysninger fra ansøger vurderes det, at driften af udbringningsarealerne ikke ændres væsentligt i forhold til den hidtidige drift. Markdrift i form af omlægning, gødskning, sprøjtning og andre jordbrugsaktiviteter vurderes ikke at give anledning til væsentlig merbelastning af områdets beskyttede naturområder. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer på baggrund af ansøgningen, at de lovpligtige beskyttelsesniveauer er overholdt, vilkår i miljøgodkendelsen, samt udmeldinger fra Miljøstyrelsen, at tilstanden af naturområderne omkring husdyrbrugets udbringningsarealer ikke vil ændres væsentligt, som følge af ansøgte projekt. Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at der ikke er særlige forhold, som kan begrunde en skærpelse af de generelle beskyttelsesniveauer i husdyrloven : Græsningsarealerne Ejendommen har flere arealer, der udelukkende anvendes som afgræsningsarealer (se bilag 5). Disse arealer må i henhold til vilkår, ikke anvendes som udbringningsareal og må kun tilføres den husdyrgødning, der afsættes af de græssende dyr. Det er kommunens vurdering, at anvendelse af arealerne som græsningsareal ikke vil medføre væsentlige virkninger med fosfor, eller nitrat på Natura 2000-området Ringkøbing Fjord/Stadil Fjord eller væsentlige virkninger med nitrat på grundvandet, idet afsætningen ved græsning vil ske, når der er plantedække på arealerne. Det er således kommunens vurdering, at almindelig anvendelse af arealerne som græsningsarealer ikke vil medføre en væsentlig virkning på områdets 3-beskyttede naturtyper, den Internationale Natur, eller de arter, eller levesteder områderne er udpeget på baggrund af. 69

70 2.7.9 Grundvand: Udbringningsarealerne ligger i område med uden drikkevandsinteresser. På husdyrbrugets arealer er der flere markvandingsboring. Ved boringer, jf. 8, stk. 4 i Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, skal der holdes et fredningsbælte omkring borestedet på mindst 10 meter for almene vandforsyningsboringer og på mindst 5 meter for ikke-almene vandforsyningsboringer. Det vil sige, at der skal holdes en sprøjte- og gødningsfri zone omkring vandboringerne på mindst 5 meter. Opblanding og opbevaring af bekæmpelsesmidler, herunder tom emballage, samt andre stoffer, der kan forurene grundvandet, er heller ikke tilladt inden for fredningsbæltet. Fra 1. august 2011 blev det lovpligtigt, at etablere en 25 meter beskyttelseszone omkring almene indvindingsboringer, hvor der ikke må dyrkes, gødes, eller sprøjtes med pesticider. Almene indvindingsboringer er boringer, der forsyner mindst 10 ejendomme med vand. Beskyttelsen af grundvandet mod nitratudvaskning fra rodzonen er i husdyrloven rettet mod de nitratfølsomme indvindingsområder. Udbringningsarealerne ligger, ifølge Miljøstyrelsens kortværk, uden for nitratfølsomme indvindingsområder. Arealerne er derfor ikke omfattet af et skærpet beskyttelsesniveau for kvælstofudvaskningen fra rodzonen, idet de generelle harmoniregler anses for tilstrækkelige til at beskytte grundvandet mod kvælstofudvaskning fra arealernes rodzone. Det er derfor vurderet, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig nitratpåvirkning af grundvandet herunder de nitratfølsomme indvindingsområder. 2.8 Projektets sandsynlige miljøpåvirkning Der vil sandsynligvis ske en påvirkning af det omgivende miljø, men det er vurderet, ud fra ovenstående, at påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet ikke vil være af sådant omfang, at driften af husdyrbruget vil få væsentlig indflydelse på miljøet, idet alle lovpligtige afstandskrav og beskyttelsesniveauer, er overholdt. Ringkøbing-Skjern Kommune har ikke en viden, der kan begrunde, at de generelle afstandskrav og beskyttelsesniveauer, skal skærpes yderligere, idet det og de stillede vilkår, vurderes tilstrækkelige til, at beskytte omgivelserne mod væsentlige virkninger som følge af driften af husdyrbruget. 2.9 Konklusion Idet de lovpligtige afstandskrav og beskyttelsesniveauer er overholdt, vurderer Ringkøbing- Skjern Kommune at: Udvidelse af dyreholdet til 317 malkekøer(mælkeydelse kg), 13 kvier/stude (25-26 mdr.), 110 kvier/stude (16-25 mdr.), 64 kvier/stude (10,5-16 mdr.), 60 kvier/stude (5,5-10,5 mdr.), 20 småkalve (4-5,5 mdr.), 24 småkalve (2-4 mdr.), 25 småkalve (0-2 mdr.) og 160 tyrekalve(40-60 kg) i alt svarende til 622,11 DE kan tillades, idet udvidelsen og det samlede husdyrbrug ikke vil medføre en væsentlig genepåvirkning af naboer, Kategori 1-, 2- og 3-Natur, Natura 2000-områder overbelastet med fosfor (Stadil Fjord, Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord), kvælstofsårbare Natura 2000-områder (Stadil Fjord, Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord), grundvand, herunder nitratfølsomme indvindingsområder, samt landskabelige værdier og kulturmiljøer. 70

71 Derudover er det vurderet, at udvidelsen og det samlede husdyrbrug ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af 3-områder, eller andre naturområder som er beskyttet mod tilstandsændring, fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde, eller særlig sårbar overfor næringsstofpåvirkning. Endvidere er det vurderet, at det ansøgte projekt og det samlede husdyrbrug ikke vil have væsentlig virkning på de bestande af vilde planter, dyr (herunder Bilag IVarter), eller deres levesteder, som de ovennævnte områder er udpeget på baggrund af. Der anvendes den bedst tilgængelige teknik, til at forebygge og begrænse eventuel forurening. 71

72 Bilag 3. Kommentarer til tillægget: Beredskabsplan Beredskabsplanen/driftsforskriften skal beskrive, hvornår og hvordan, der skal reageres ved uheld, som kan have konsekvenser for miljøet. Den skal, som minimum, indeholde: a. Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen. b. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres, herunder telefonnumre. c. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer, vandløb m.m.. d. En opgørelse over materiale, der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel og som kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage. Kompost til markstak Dybstrøelse, som har ligget i stald i 3 4 måneder er oftest kompostlignende, dog kan dybstrøelse fra fjerkræstalde være kompostlignende, allerede efter 1 2 måneder. Kompostlignende dybstrøelse må opbevares i markstak, når tørstofprocenten er mindst 30 % for ethvert delparti. Der gøres opmærksom på, at dybstrøelse fra gødningsmåtte under kalve- og svinehytter, også kun må opbevares i markstak, når det er kompostlignende. Støj Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a) (re. 20 μpa). Dokumentation for overholdelse af støjkravene kan være i form af målinger i ejendommens omgivelser (under fuld drift), eller kildestyrkemålinger ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske beregningsmodel for industristøj. Støjmålinger skal udføres, som beskrevet i Miljøstyrelsens til enhver tid gældende støjberegningsvejledning og foretages i punkter som forinden, aftales med tilsynsmyndigheden. Støjmåling skal udføres af et akkrediteret firma. 72

73 Bilag 4. Situationsplan, samlede anlæg 73

74 Bilag 5. Transportveje 74

75 Bilag 6: Udbringningsareal, Natur 75

76 Bilag 7: Udbringningsareal, Fosfor 76

77 Bilag 8: Udbringningsareal, Nitratklasser 77

78 Bilag 9: Udbringningsareal, Grundvand 78

79 Bilag 10: Udbringningsareal, Kulturmiljø 79

80 Bilag 11: Udtalelse fra Holstebro Kommune 80

81 81

82 82

83 83

84 84