Beskatning af en selvstændig erhvervsdrivende

Transkript

1 Beskatning af en selvstændig erhvervsdrivende En analyse af brug gældende skatteordninger Anslag: Forfatter: Anders Dysted Sønderup Studienummer: AS3011 Vejleder: Torben Rasmussen Hovedopgave HD 2.del 4. Semester Regnskab og Økonomistyring

2 Indholdsfortegnelse Summary of the report Indledning Problemformulering Hovedspørgsmål Teoretisk del Analyserende del Vurderende del Metode Afgrænsning Målgruppe/ interessenter Definitioner... 8 Teoretisk del af rapporten Krav til opstilling af en årsrapport for en personlig virksomhed Opgørelse af det regnskabsmæssige resultat Opgørelse af det skattemæssige resultat Permanente afvigelser Midlertidige afvigelser Personskatteloven Virksomhedsskatteloven Hvem kan benytte virksomhedsordningen Indskudskontoen Mellemregningskontoen Rentekorrektion Kapitalafkastsgrundlaget Kapitalafkast Overskudsdisponering Underskudsdisponering Hæverækkefølgen Kapitalafkastordningen S i d e 1 69

3 12.1 Konjunkturudligningsfonden Analyserede del af opgaven Scenariet Indledende overvejelser Generelle indledende betragtninger Personskatteloven Virksomhedsordningen Kapitalafkastordningen Sammenfatning af de forskellige beskatningsmetoder ud fra scenariet i Sammenfatning af de forskellige beskatningsmetoder ud fra scenariet i Fordele og ulemper ved brug af personskatteloven Fordele og ulemper ved virksomhedsordningen Fordele og ulemper ved kapitalafkastordningen Vurderende del Hvilken skatteordning skal den selvstændige erhvervsdrivende vælge? Ændringer i virksomskatteordningen Sikkerhedsstillelser Undtagelser for beskatning af sikkerhedsstillelser Overgangsregler Indskudskontoen Muligheder for at værne sig for fremtiden Konklusion Kildefortegnelse S i d e 2 69

4 Summary of the report This report is about tax options for self employed persons. In the Danish legislation for self employed persons the option to choose what tax method they want to be taxed by. Therefore the main question is in this report, when should a self employed person choose to use personal tax legislation or the business scheme or capital return scheme and which factors come into play between the business scheme and the capital return scheme. The problem formulation is divided into a theoretical part, an analyzed part and an evaluative part. The theoretical part answer the question about of how the legislation the establishment of an annual report of an self employed people and how the financial results and the how the tax is calculated. I addition it provides answers to how the law for personal tax, capital return scheme and the business scheme. In the analyzed part at the report is it calculated from the annual reports from the attached Annex for Hans Hansen how the tax using the law for the personal tax, capital return scheme and the business scheme to be calculated. This provides an overview of the complexity of the different tax regimes. After making the calculations for Hans Hansen the conclusion that he must select the business scheme. In addition it is explained which benefits and drawbacks with the different tax regimes. In the evaluative part of the rapport we will decide what the future looks like for business tax law. The 2. of June 2016 there were introduced changes to the business scheme. In the future self-employed persons can t provide security for private loans in the company's business assets in the business scheme. If there is security for private loans or a negative balance on the deposit account in the business scheme, there will not in the future be possible accumulated surplus in the business scheme. This allows the self employed person a risk to have to pay the top tax rate, since the savings opportunity is not there anymore. If the collateral is not removed before the tax year 2018 it come to taxation in this year. In addition, there are reports on tax free conversion from self-employed to a company. For if the self-employed person for many years has accumulated profits in the business scheme wants to get out of business scheme this will result in a taxation of all the S i d e 3 69

5 retained profits at once. But if the self-employed transform the company the taxation will be postponed to when he sells the company. The conclusion of the report explains that the choice of taxation with the different tax regimes all depends on the circumstances the self-employed face. It depends on income and capital invested in the business. In principle, all taxable persons and self-employed persons are taxed by personal tax legislation. The benefits of the personal tax legislation are in relation to other tax regimes that this method is the most simple. Obvious it is difficult but the tax provides much help when reporting tax return. This method is for the self-employed who have surplus in the upper tax limit and no significant assets in its business. If the self-employed, however, has significant assets should choose this capital return scheme because the scheme allows self-employed person a return for the capital invested in the company. This return can be deducted from personal income and added to capital income. This provides a tax savings compared to the law of personal tax. In addition, this capital scheme gives the possibility of the self-employed to save 25% of the profits to be put in a cyclical equalization account. But there must be a withdrawal on the cyclical equalization account to pay for the business tax equal to the corporation for the current fiscal year. If self-employed person has an income above the top tax threshold will the business scheme be an option. This business scheme provides the opportunity to tax optimization. In addition, there are benefits in business scheme. The business Scheme gives a right to deduct interest expenses in personal income, whereby will the tax base for personal income be reduced. This saves tax. It gives return on capital like in the capital return scheme and the opportunity to save profits for future consumption. However, this must be in capital return scheme also paid a business tax. The downside is the administrative requirements that come with the business scheme. There must be made a business accounting and a private accounting of the selfemployed economy. But the business scheme gives the option to tax optimize the selfemployed income from year to year, which if all goes as it should the self-employed can avoid paying top-bracket tax. S i d e 4 69

6 1. Indledning Som iværksætter i gamle dage kunne man enten vælge at være selvstændig erhvervsdrivende eller stifte et selskab. Et anpart- eller et aktieselskab. En iværksætter startede ofte som selvstændig erhvervsdrivende, indtil man havde opsparet nok kapital til at stifte et selskab. Men i 1987 blev 1 der gennemført omfattende ændringer af skattestrukturen som også gjaldt for selvstændige erhvervsdrivende. Der blev indført en proportional beskatning med lavere beskatning for kapitalindkomst og højere beskatning for arbejdsindkomst, afgrænset og reguleret i personskatteloven. Det gjaldt også fradrag for negativ kapitalindkomst så som renteudgifter. For ikke at personlige virksomheder kom i klemme med et lavere fradrag for renteudgifter, sikrede virksomhedsskatteloven fuld skatteværdi af virksomhedens renter i virksomhedens overskud, som kunne sammenlignes med selskabsbeskatningen samt andre forbedringer for de selvstændige erhvervsdrivende. Med den nye virksomhedsskattelov havde man muligheden for at opspare overskud til fremtidige år, så de selvstændige erhvervsdrivende kunne værne sig mod konjunkturændringer. Både i højkonjunktur og lavkonjunktur. 1 Lærebog for indkomstskat, side S i d e 5 69

7 2. Problemformulering 2.1 Hovedspørgsmål Hvornår bør en selvstændig erhvervsdrivende overveje at gøre brug af henholdsvis virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen frem for personskatteloven og hvilke faktorer spiller ind på valget mellem virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen? Til besvarelsen af hovedspørgsmålet, vil opgaven blive opbygget i en teoretisk del, en analyserende del og en vurderende del. 2.2 Teoretisk del Den teoretiske del danner grundlaget for den analyserende del og den vurderende del og har til formål at besvare følgende underspørgsmål. Underspørgsmål 1. Hvordan opgøres en årsrapport for en selvstændig erhvervsdrivende? 2. Hvordan opgøres det skattepligtige resultat ud fra det regnskabsmæssige resultat? 3. Hvordan er reglerne for beskatning efter personskatteloven? 4. Hvordan er reglerne for beskatning efter virksomhedsordningen? 5. Hvordan er reglerne for beskatning efter kapitalafkastordningen? 2.3 Analyserende del Den teoretiske del bringer opgaven videre til den analyserende del, hvis formål er at besvare følgende underspørgsmål. 6. Hvilke fordele og ulemper der ved valg af personskatteloven, virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen? 2.4 Vurderende del Der vil på baggrund af den teoretiske del og den analyserende del foretages en samlet vurdering af hvornår det er mest hensigtsmæssigt at bruge det ene beskatningsmetode fra for det andet. I 2016 blev der vedtaget ændringer til virksomskatteloven. S i d e 6 69

8 Til besvarelsen af den vurderende del er der opstillet følgende underspørgsmål. 7. Hvornår bør man vælge det ene beskatningsalternativ frem for det andet? 8. Hvilke ændringer blev der fortaget i lovændringen vedtaget i 2016 og hvilken indflydelse har det for dem, som benytter virksomhedsskatteloven? 9. Hvilke andre muligheder har selvstændige erhvervsdrivende for at værne sig for fremtiden. 3. Metode Som nævnt i problemformuleringen er opgaven bygget op i tre dele, en teoretisk del, en analyserende del og en vurderende del. Hver enkel del er indbyrdes afhængig af hinanden. Den teoretiske del bygger på sekundære data i form af bøger, artikler og love, mens den analyserende -og den vurderende del tager udgangspunkt i et Casestudie, hvor forskellige regnskabsmæssige situationer er med til at klarlægge fordele og ulemper ved de forskellige beskatningsalternativer, samt hvornår det er mest hensigtsmæssigt at gøre brug af det ene beskatningsalternativ frem for det andet. I konklusionen svares på alle underspørgsmålene og herunder hovedspørgsmålet i rapporten. 4. Afgrænsning Personskatteloven: Det forudsættes, at læseren har et nogenlunde kendskab til personskatteloven. Opgørelse af indkomst skatten: Den ekstra renteomkostning, som kan fratrækkes i den personlige indkomst ved at medtage sommerhuset på indskudskontoen, medregnes ikke i beregningerne. Ved opgørelse af den personlige skat medtages ejendomsværdi skatten ikke. Ved opgørelse af ligningsmæssige fradrag medtages kun beskæftigelsesfradraget og ikke andet. Forskudsopgørelse: Der vil ikke blive laver beregning af forskudsskat/ B-skat, da skyldig skat ikke er relevant i rapporten. Regnskabsmæssig årsrapport: Jeg vil kun medtage poster fra det regnskabsmæssige regnskab, som er væsentlige for behandling af virksomhedsskatteloven og kapitalafkastordningen. Blandende aktiver indgår ikke i den regnskabsmæssige årsrapport, da virksomhedsregnskabet skal opfylde betingelserne i virksomhedsordningen om opdeling af virksomhedsøkonomien og privatøkonomien. S i d e 7 69

9 Virksomhedsskatteloven: Kapital om afståelse og ophør i virksomhedsskatteloven vil ikke blev behandlet i denne rapport. Kapital 7 b om kapitalafkastberegning for aktier og anparter fra virksomhedsskatteloven og kapitel 7 c om udligningsordning for forfattere og skabende kunstnere medtages ikke. Rapporten vil ikke omhandle virksomhed i selskabsform. Rapporten vil ikke omhandle virksomheder med flere ejere Rapporten vil ikke omhandle overvejelser om generationsskifte eller salg af virksomhed 5. Målgruppe/ interessenter Denne rapport har til opgave at give revisorer eller andre rådgivere viden om personskatteloven, virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen. Ud fra de forskellige regneeksempler i rapporten, kan disse revisorer og rådgivere lære nogle af de gense problemstillinger ved benyttelsen af de forskellige beskatningsmetoder. Herunder fordele og ulemper for de forskellige beskatningsmetoder og nogle at de udfordringer, som de selvstændige erhvervsdrivende står overfor med ændringer i loven for virksomhedsordningen. 6. Definitioner ÅRL = Årsregnskabsloven VSO = Virksomhedsordningen KAO = Kapitalafkastordningen AL = Afskrivningsloven VSL = Virksomhedsskatteloven S i d e 8 69

10 Teoretisk del af rapporten 7. Krav til opstilling af en årsrapport for en personlig virksomhed En selvstændig erhvervsdrivende eller en personlig virksomhed skal opstille sin årsrapport ud fra regnskabsklasse A iht. til årsregnskabsloven (ÅRL) af Der er flere regnskabsklasser i ÅRL ud fra størrelsen af virksomhederne. Klasse A 2 er for selvstændige erhvervsdrivende og med nogle tilpasninger, kan årsrapport modellen også anvendes til andre klasse A-virksomheder indenfor andre brancher. Klasse A kan anvendes for erhvervsdrivende foreninger uden begrænset ansvar, andelsforeninger med begrænset ansvar og visse kommanditselskaber eller interessentselskabet, som ikke er omfattet af regnskabsklasse B. Jo højere, at virksomhederne kommer op i klasserne, jo flere regler/ paragraffer skal virksomheden overholde i årsregnskabsloven og de internationale standarder. De forskellige regnskabsklasser er opdelt ud fra nogle beløbsgrænser som ikke må overskrides. Hvis 2 af beløbsgrænserne overskriges i 2 på hinanden efterfølgende år, skal virksomheden/selskabet stifte regnskabsklasse. Nedenfor er der beløbsgrænser, som gælder for en virksomhed i regnskabsklasse B. Hvis virksomheden forbliver under disse beløbsgrænser, er virksomheden fortsat i en regnskabsklasse B virksomhed. 1. Nettoomsætning 40 mio. kr. 2. Balancesum 20 mio. kr. 3. Antal heltidsansatte 50 ansatte Den selvstændig erhvervsdrivende kan undlade udarbejde en årsrapport efter ÅRL regler for sin virksomhed, hvis årsrapporten ikke skal offentliggøres. Det er dog et krav at virksomheden udarbejder et årsregnskab i henhold til god regnskabsskik og efterfølgende et skatteregnskab opgjort efter skattemæssige principper. Men hvis årsrapporten skal fremvises i den erhvervsdrivendes pengeinstitut, leasingselskaber eller andre kreditorer, betragtes det som om at årsrapporten skal offentliggøres. Indberetning eller indsendelse til skattemyndigheder anses ikke som en offentliggørelse. Årsrapporten skal ikke indsendes til Erhvervsstyrelsen eller offentliggøres på nogen måde, da der ikke er revisionspligt for en årsrapport i regnskabsklasse A. 2 Regnskabsklasse A, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer - FSR S i d e 9 69

11 Hvis den selvstændige erhvervsdrivende frivilligt vælger at aflægge en årsrapport, ikke kun til eget brug men til det offentlige, skal virksomheden som minimum følge visse grundlæggende bestemmelser for regnskabsklasse A. Efter ÅRL 11. stk. 1, skal årsrapporten give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Der stilles generelle bestemmelser jf. ÅRL 18-21, til en årsrapport i klasse A, men hvis en statsautoriseret eller registreret revisor underskriver en påtegning/erklæring i årsrapporten, kommer reglerne fra også til anvendelse, som også gælder for årsrapporter i den andre regnskabsklasser, herunder B, C og D. Efter ÅRL 13 skal årsrapporten udarbejdes efter følgende grundlæggende forudsætninger: - Årsrapporten udarbejdes på klar og overskuelig måde 3 - Der skal tage hensyn til reelle forhold, og ikke formelle forhold uden reelt indhold 4 - Alle relevante forhold skal medtaget i årsrapport medmindre disse er uvæsentlige. Hvis mange uvæsentlige forhold sammenlagt giver er væsentligt forhold, skal de medtages i årsrapporten 5 - Der skal tage stilling til Going Concern. Det betyder om en aktivitet i driften kan fortsætte eller skal ophører 6 - Enhver prisændring skal registreres uanset indflydelsen på resultatopgørelsen eller balance (neutralitet) 7 - Alle transaktioner, værdiændringer og begivenheder, alle hver for sig, skal medregnes og periodisering når de sker uanset tidspunkt for betaling 8 - Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens) 9 3 ÅRL 13, nr.1 4 ÅRL 13, nr. 2 5 ÅRL 13, nr. 3 6 ÅRL 13, nr.4 7 ÅRL 13, nr. 5 8 ÅRL 13, nr. 6 9 ÅRL 13, nr. 7 S i d e 10 69

12 - Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi) 10 - Primo balancen for regnskabsåret skal svare til ultimo balancen for det foran gående regnskabsår (formel kontinuitet) 11 Det forventes jf. ÅRL 13, stk. 2 at der reelt kontinuitet med oplysningerne i årsrapporten. Her tænkes på periode for regnskabsår, opstilling og klassifikation af årsrapporten, konsolideringsmetoder, indregningsmetoder og målegrundlag. Hvis der sker ændringer skal det oplyses under anvendt regnskabspraksis. Indholdet af årsrapporten skal som minimum indeholde en indehaver/ ledelsespåtegning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Hvis en revisor har lavet en påtegning/ erklæring om gennemgang eller assistance med opstilling af regnskabet også indgå i årsrapporten jf. ÅRL 18. I indehaver/ ledelsespåtegning erklærer indehaveren, at årsregnskabet giver et retvisende billede og at årsrapporten er aflagt i forhold til og i overensstemmelse med ÅRL. I revisorpåtegningen erklæringer revisor, at årsrapporten er opstillet i henhold til ÅRL og gældende regler og at årsrapporten giver et retvisende billede. Indehaveren har muligheden for at vælge en ledelsesberetning. Her har indehaveren muligheden for at forklare sig om, hvad der er sket af væsentlige ting i virksomheden i løbet af året. Ting, som han mener, en regnskabslæser vil være interesseret i at læse. Indehaveren kunne eventuelt berette om Going Concern problemer, væsentlige risikofaktorer i virksomheden eller andre usikkerheder og om hvordan indehaveren ser muligheder i fremtiden. I henhold til min erfaring som revisor, er ledelsesberetning oftest valgt fra ved årsrapporter med en assistanceerklæring fra revisor. Derimod ikke ved review eller revision af årsrapporten. Under anvendt regnskabspraksis beskrives indregningsmetoderne, målegrundlag, værdiansættelser og definitioner for de forskellige regnskabsposter. 10 ÅRL 13, nr ÅRL 13, nr. 9 S i d e 11 69

13 Årsrapporten skal også opfylde mindstekravsbekendtgørelsen, som fastlægger de krævende oplysninger og specifikationer for virksomhedens skatteopgørelse. Noteoplysninger er heller ikke et lovkrav men påkrævet jf. mindstekravsbekendtgørelsen. Sammenligningstal er også påkrævet jf. mindstekravsbekendtgørelsen eller ÅRL, og det hjælper til at give årsrapporten et mere retvisende billede. Hvis man skal lave en årsrapport, skal man have for øje at klasse A virksomheder, stort set er fritaget for konkrede regler for indregning og måling og kan vælge et regnskab, som er naturlig inden for den branche virksomheden operere under. A-klasse virksomheder kan vælge at opstille regnskaber efter reglerne for klasse B. I ÅRL 19, stk. 3 skal posterne i resultatopgørelsen klassificeres efter virksomhedens art og aktiviteternes omfang. På bilag 2, skema 1, vises det som minimum skal indgå i balancen, de opregnede og relevante hovedposter og romertalsposter. Der er ingen skema krav for en A-klasse virksomhed for resultatopgørelsen men bilag 2, skema 1 og 4, giver en god inspiration for udvikling af en balance og resultatopgørelse. Der er yderligere oplysningskrav til årsrapport jf. ÅRL 21, stk. 2. Så som: 1. Eventualforpligelser 10. Pantsætninger og anden sikkerhed for aktiver 11. Renter for indskud på egenkapitalen 12. Hvor meget der er uddelt eller udloddet til ejere eller andre virksomhedsdeltagere 13. Hvorledes underskud er dækket og 14. Hvorvidt uddelinger eller udlodninger er sket kontant eller på anden måde. Hvis en indehaver eller ægtefællerne i fællesskab ejer aktiver, gæld, eventuelforpligtelser og pantsætninger, privat og uden for virksomheden jf. ÅRL 21, stk. 3 som ikke har noget at gøre med virksomhedens aktiviteter at gøre, skal følgende særskilt oplyses; 1. om virksomheden undlader at indregne de pågældende aktiver og gæld, S i d e 12 69

14 2. om virksomheden undlader at indregne eller oplyse om de pågældende eventualforpligtelser, 3. om virksomheden undlader at oplyse om de pågældende pantsætninger, og 4. hvorledes der tages hensyn til indehaverens og ægtefællens indbyrdes formueforhold. Dette indgår også under anvendt regnskabspraksis. De relevante oplysninger medtages under anvendt regnskabspraksis. De overstående oplysninger er medtaget og bearbejdet i de regnskaber for Hans Hansen, som er vedlagt i bilagene. 8. Opgørelse af det regnskabsmæssige resultat. Som tidligere beskrevet ÅRL 23, stk. 1 skal resultatopgørelsen og balancen opstilles i skematiske form iht. bilag 2, skema 1-4. Skemaerne er for et selskab og ikke en selvstændig erhvervsdrivende. For en selvstændig erhvervsdrivende skal opgørelsen af egenkapitalen gøres en smule anderledes op. Bilag 2, skema 4 viser en resultatopgørelse som er funktionsopdelt. Posterne i en funktionsopdelt resultatopgørelse, opstilles efter de organisatoriske funktioner virksomheder råder over, så som produktion, distribution og administration. Hvis virksomheden har en artsopdelt resultatopgørelse, opstilles posterne efter deres art, så som materiale, personale, husleje osv. Et regnskab for en selvstændig erhvervsdrivende strækker sig for det meste fra 1. januar til 31. december dvs. at regnskabsperioden er efter kalenderåret. Men eksempelvis selvstændige landmænd kan have skæve regnskabsår. Noget at gøre med høsten. Eksempelvis fra 1. juli til 30. juni. Beskatning sker i det regnskabsår, hvor regnskabsperioden slutter. For at nå frem til det regnskabsmæssige resultat skal alle indtægter tillægges og omkostninger fratrækkes for en given regnskabsperiode jf. ÅRL 28, stk. 1. Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med at de indtjenes jf. ÅRL 49, stk. 1. En resultatopgørelse er opdelt en variabel del og fast del. I den variable del opgøres indtægter og omkostninger, som kan variere med virksomhedens primære aktivitet og i den faste del, er indtægter og omkostninger, som anses for at faste uanset virksomhedens aktivitet. Eksempelvis for en Tømremester med ansatte, vil indtægter fra S i d e 13 69

15 udførte opgaver og forbrug af træ, materialer og lønninger til svende være variable poster i resultatopgørelsen. Salgs-, lokale- og administrationsomkostninger anses som faste omkostninger, da de skal betales for uanset, om virksomheden har nogen aktivitet eller ej. Til de faste omkostninger findes der også afskrivninger og finansielle poster, så som renteindtægter og renteomkostninger. Herved er det regnskabsmæssige resultat opgjort. Der er dog poster af det regnskabsmæssige resultat, som kommer fra balancen. Herunder afskrivninger, som er redegjort for i efterfølgende afsnit. For helhedens skyldig medtages balancen i denne del af rapporten. Balancen viser et øjebliksbillede pr. eksempelvis 31. december 2015 eller den sidste dato for resultatopgørelsen. Balancen er opdelt i aktiver og passiver. Definitionen på et aktiv jf. ÅRL bilag 1, C, nr. 1 er, at aktiver er en ressource, som er under virksomhedens kontrol, som er resultat af tidligere begivenheder og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden og aktives værdi er udregnet pålideligt. Aktiverne er opdelt i anlægsaktiver og omsætningsaktiver. Anlægsaktiver er aktiver, som virksomheden ejer eller bruger over en længere periode også kaldt langfristede aktiver. Anlægsaktiver kan først indregnes i regnskabet, når de er taget i brug i virksomheden. På kan afskrives på visse anlægsaktiver, så som goodwill, ejendomme, produktionsmidler, maskiner, driftsmidler og inventar. Jf. ÅRL 43 har alle disse aktiver en brugstid eller en forventet levetid for virksomheden. Denne brugstid fastgøres ud fra en vurdering af aktivet. Det kunne eksempelvis være en varevogn. Virksomheden har vurderet, at varebilen er slidt op efter 5 år. Afskrivningerne skal foretages systematisk. At afskrive, betyder at varevognens anskaffelsesværdi opdeles i 5 ens beløb for hvert år, så varevognens værdi efter 5 år er nul. Denne afskrivningsmetode kaldes den lineære metode. Hvis virksomheden er 5 år vurdere at varevognen er kr værd, kaldes denne værdi scrapværdi. Afskrivninger fratrækkes i varevognens værdi under aktiver og tillægges, som en omkostning i resultatopgørelsen. Omsætningsaktiver er aktiver, som ikke anlægsaktiver også kaldt kortfristede aktiver. Definitionen for kortfristede aktiver er jf. definitioner i ÅRL: - aktivet forventes at blive solgt, eller er anskaffet med salg for øje eller skal forbruges i virksomhedens produktion eller drift. - aktivet er anskaffet primært med videresalg for øje S i d e 14 69

16 - aktiver forventes at være solgt inden 12 måneder - aktivet er en form for likvid og der et sat en begrænsning på aktivet, som det ikke kan omsættes eller bruges til at indfri en forpligtelse i mindst 12 måneder efter balancedagen. Omsætningsaktiver kan være likvider, varelagere, tilgodehavender ved salg/ debitorer og andre tilgodehavender. Ting som kan være let omsættelige. Passiverne er opdelt i egenkapitalen, langfristede forpligtelser og kortfristede forpligtelser. Egenkapitalen er et udtryk for virksomhedens værdi og beregnes som forskellen mellem alle virksomhedens aktiver minus alle virksomhedens forpligtelser. Langfristede forpligtelser er forpligtelser, som har en løbetid over et år. Disse kan være prioritetsgæld og etableringslån. Kortfristede forpligtelser har en løbetid under et år, så som kreditorer, skyldig moms og lønrelaterede poster. 9. Opgørelse af det skattemæssige resultat Til hjælp i dette afsnit, kan man se opgørelsen af den skattemæssige indkomst/ resultat på side 21 i årsrapporten i bilagene. Opgørelse af det skattemæssige resultat bygger stadig på 4-6 i statsskatteloven fra starten af det tallet. Sidenhen er der kommet en række speciallove, som betragtes som modifikationer eller undtagelser til statsskattelovens hovedregler. Et udpluk af disse speciallove er følgende: - Afskrivningsloven som indeholder skattemæssige afskrivninger af anlægsaktiver. - Avancebeskatningsloven som indeholder detaljerede regler for beskatning af aktier og værdipapirer. - Ejendomsavanceloven som indeholder detaljerede regler for salg af fast ejendom. - Ligningsloven som indeholder regler for skattefrihed for særlige indkomster og fradragsret for særlige udgifter. - Kursgevinstloven som indeholder regler for beskatning af gevinster, tab på fordring og gæld og finansielle kontrakter. S i d e 15 69

17 - Selskabsloven som indeholder regler for beskatning af selskaber - Skatteloven som indeholder regler for selvangivelser og andre områder. Ved opgørelse af det skattemæssige resultat tager man udgangspunkt i det regnskabsmæssige resultat før skat. Da det regnskabsmæssige resultat er fremkommet ud fra regnskabsmæssige principper fra årsregnskabsloven og internationale standarder (IAS) og det skattemæssige resultat er fremkommet ud fra skattemæssige principper fra skatteloven og speciallove så som afskrivningsloven og ligningsloven. Inden man når frem til det skattemæssige resultat kan der være regnskabsposter som er fradragsberettiget iht. ÅRL men ikke fradragsberettigede iht. skattelovene. Disse poster opdeles i permanente afvigelser og midlertidige afvigelser. 9.1 Permanente afvigelser Permanente afvigelser forekommer, når poster i det regnskabsmæssige regnskab ikke kan fratrækkes i det skattemæssige regnskab for indkomståret. Derfor bliver disse omkostninger lagt til igen. 9.2 Midlertidige afvigelser Midlertidige afvigelser forekommer når poster behandles anderledes regnskabsmæssigt og skattemæssigt. Eksempelvis afskrivning af varevognen fra tidligere som afskrives efter den lineære metoden, skal skattemæssigt afskrives efter saldometoden. For at kunne holde styr på det hele laves der i det regnskabsmæssige regnskab et anlægskartotek for alle anlægsaktiver. For materielle anlægsaktiver laves der anlægskartoteker for forskelle grupper af materielle anlægsaktiver. - grunde og bygninger - produktionsanlæg og maskiner - andre anlæg, driftsmidler og inventar. I hver gruppe afskrives hver aktiv hver for sig i henhold til de regnskabsmæssige principper. Men skattemæssigt ved brug af saldometoden tages der udgangspunkt i S i d e 16 69

18 summen/ saldoen af den skattemæssige værdi af samtlige driftsmidler i gruppen fra året før, altså ultimo værdien, som i dette regnskabsår er primo værdien. Saldometoden opgøres på følgende måde: Saldo primo + køb (til kontantværdi) + forbedring - salg (til kontantværdi) - erstatning- og forsikringssummer = afskrivningsgrundlag - afskrivning op til 25 % (gerne brudte procenter) = Saldo ultimo På den skattemæssige opgørelse bliver de regnskabsmæssige afskrivninger, som er opgjort med den lineære metode bliver lagt til igen og de skattemæssige afskrivninger, som er opgjort efter saldometoden bliver trukket fra. Et andet eksempel er regler om afskrivning af småaktiver. Regnskabsmæssigt er der ingen beløbsmæssig grænse for aktivering af småaktiver i balancen. Men skattemæssig jf. AL 6, stk. 1, nr kan alle små aktiver straks afskrives, hvis: - Aktiver med en værdi under kr for 2015 og derunder - Driftsmidler med en fysisk ikke teknisk eller økonomisk levetid på tre år eller herunder - Driftsmidler anskaffet til forsøgs- og forskningsaktiviteter - Software til IT Flere småaktiver som samlet fungere sammen og har en værdi over kr for 2015, kan også aktiveres. Denne regel medtages i de fleste regnskaber også regnskabsmæssig for at gøre opgørelsen af regnskabet skattemæssigt nemmere. Der findes også andre poster, som jeg ikke kommer ind på her. S i d e 17 69

19 10. Personskatteloven Alle skattepligtige personers indkomst i Danmark bliver beskattet efter personskatteloven jf. PSL 1. I denne gruppe ligger almindelige lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Den skattepligtige indkomst opgøres med en personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst (Controlled Foreign Company) jf. PSL 2. Vi har for den personlige indkomst en progressiv beskatning, hvilket vil sige, at beskatningen stiger progressiv i forhold til en højere løn. Ud fra en marginal betragtning for sidste indtjente krone, betaler vi en bundskat på 36,7% og en topskat på 51,7%. Skattepligtige skal betale bundskat af indkomsten op til kr i 2014 og topskat for indkomsten over dette beløb. Dog har alle et personligt fradrag på kr i 2014, som den skattepligtige ikke skal betale skat af. For ugifte personer under 18 år er det personlig fradrag dog kun kr Satserne indeksreguleres løbende. I 1997 blev indført en ny, hvor det blev bestemt at skatteyderne i Danmark skulle betale arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsmarkedsbidrag går hovedsagelig til arbejdsløse til dækning af dagpenge, orlov, efteruddannelse, aktivering og andet uddannelse. Opgørelse af den skattepligtige indkomst: Personlig indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag +/- Kapitalindkomst - Ligningsmæssige fradrag = Skattepligtig indkomst Bundskatten er opdelt i forskellige andele. Den er opdelt i sundhedsbidrag på 4%, kommune- og kirkeskat på 26,09% og bundskat på 8,08, som sammen giver rundet op 36,7%. Disse skattesatser er opgjort efter satser gældende for Horsens Kommune for Bund- og topskat beskattes af den personlige indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag og sundhedsbidrag, kommune- og kirkeskat beskattes af den skattepligtige indkomst. Sundhedsbidrag bliver nedsæt med 1 % om året og overføres til bundskatten, hvilket vil sige, at de skattepligtige kommer til at betale mere i skat fremover, da grundlaget for den personlige indkomst er højere end grundlaget for den skattepligtige indkomst. S i d e 18 69

20 Den personlige indkomst er indkomster, som ikke er kapitalindkomst eller aktieindkomst jf. PSL 3 stk. 1. Kapitalindkomst kan være mange ting. For eksempel jf. PSL 4 stk. 1, renteindtægter og renteudgifter, skattepligtige gevinster og tab ved salg af aktier og obligationer, kapitalafkast og rentekorrektion i forbindelse med virksomhedsordningen og kapitalafkast i forbindelse med kapitalafkastordningen, visse aktieudbytter, over- og underskud ved udlejning af fritidshuse og ejerlejligheder, gevinst ved salg af ejendomme og visse udlejningsindtægter. Aktieindkomst kan hovedsagelig omfatte jf. PSL 4a. Aktieudbytte, gevinst og tab ved salg af aktier. Ligningsmæssige fradrag er behandlet i ligningsloven. Som skattepligtig person i Danmark har alle et personfradrag som omtalt tidligere. Ved opgørelse at den skattepligtige indkomst kan de ligningsmæssige fradrag fratrækkes i beskatningsgrundlaget. Der er mange forskellige fradrag for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Her er en række eksempler: Beskæftigelsesfradrag, befordringsfradrag, kontingenter til fagforeninger, A-kasse og efterløn, underholdsbidrag til tidligere ægtefælle og børn, gavefradrag osv. 11. Virksomhedsskatteloven Virksomhedsskatteloven er opdelt i dele: Virksomhedsskatteloven Virksomhedsordningen Kapitalafkastordningen Da virksomhedsskatteloven blev vedtaget som led i skattereformen af 19. juni 1987 var idéen at skabe de samme fordele for de selvstændige erhvervsdrivende, som hovedaktionærerne, som drev deres virksomheder i selskabsregi havde. S i d e 19 69

21 11.1 Hvem kan benytte virksomhedsordningen Virksomhedsskatteordningen også kaldt virksomhedsordning eller forkortet (VSO) er en mulighed for beskatning, hvis man har et interessentskab (I/S) eller en enkeltmandsvirksomhed. Et interessentskab er en virksomhed, som er ejet at minimum 2 personer. Det fungerer i praksis som en enkeltmandsvirksomhed. Som selvstændig erhvervsdrivende hæfter personerne solidarisk for den gæld, som virksomheden stifter og der er ingen kapitalkrav. Ved kapitalkrav menes at der ikke skal indskydes noget fast beløb på egenkapitalen ved stiftelse/ oprettelse af virksomheden. Alle skattepligtige personer som driver selvstændig erhvervsvirksomhed, som har indkomst af denne virksomhed jf. VSL 1, stk. 1, kan benytte virksomhedsordningen. Det gælder også jf. VSL 1, stk. 2 aktier og obligationer hvis den skattepligtige driver næring af disse aktiver. Hvis den skattepligtige benytter aktiver til både erhvervsmæssige og privat formål, kan kun den erhvervsmæssige del indgå i VSO. For biler, computere, telefoner og datakommunikationsforbindelser som benyttes både privat og erhvervsmæssig kan indgå i virksomheden. Dog kan der ske en fordeling af den private andel iht. Ligningsloven 16 og for biler ligningsloven 9 C, stk Krav til regnskabet. For at kunne anvende virksomhedsordningen er det en betingelse jf. VSL 2, stk. 1, at den skattepligtige udarbejder en selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Den skattepligtiges samlede økonomi skal opdeles i virksomhedsregnskab, hvor bogføringsloven benyttes og et privatregnskab. Ved indberetning af selvangivelsen for den skattepligtige, skal jf. VSL 2, stk. 2 vælge om denne vil være i virksomhedsordningen senest den 30. juni året efter kalender- og regnskabsåret afslutning. Hvis den skattepligtige vælger at anvende virksomhedsordningen, skal hele virksomhedens indkomst for hele indkomståret indberettes. Herudover skal den skattepligtige oplyse størrelsen af indestående på konto for indskud og konto for opsparet overskud jf. VSL 3 og 10, stk. 2 og kapitalafkast og afkastgrundlag jf. VSL 7 og 8. Hvis den skattepligtige har flere virksomheder, behandles indkomsten for samtlige under ét i virksomhedsordningen jf. VSL 2, stk.3. Beløb, der overføres mellem S i d e 20 69

22 privatøkonomien og virksomhedsordningen, skal bogføres særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt posteringen eller overførslen finder sted jf. VSL 2, stk. 4. Posteringer vedrørende biler, som bruges både erhvervsmæssigt og til private formål, skal bogføres i starten af indkomståret. Jf. VSL 2, stk. 5 kan overførsler af finansielle aktiver og passiver, indskud og overførsler iht. VSL 5 (hæverækkefølgen) indtil fristen for indberetning af selvangivelsen, bogføres frem til indkomstsårets udløb Indskudskontoen Hvis den skattepligtige vælger at bruge virksomhedsordningen, skal indskudskontoen gøres op. Indskudskontoen opgøres af de skattemæssige værdier i starten af det første indkomstår, hvor virksomhedsordningen anvendes jf. VSL 3, stk. 2. Dog medregnes ikke beløb på mellemregningskontoen mellem privatøkonomien og virksomheden jf. VSL 3, stk. 1. Ved opgørelse af indskudskontoen skal de skattemæssige værdier af indskudte aktiver og de indskudte passiver, fratrækkes hinanden jf. VSL 3, stk. 3. Jf. VSL 3, stk. 4 ved opgørelse af ejendomme bruges anskaffelsessummen eller den ved indkomstårets begyndelse, fastsatte ejendomsværdi med fradrag for omkostninger, om ikke er medtaget ved opgørelse af vurderingen. Der kan også være andre forhold, som skal tages højde for ved opgørelsen af vurderingen, så ombygning eller forbedringer til ejendommen mv. Erhvervsmæssige driftsmidler opgøres til den skattemæssige saldoværdi, driftsmidlet er afskrevet til ved indkomstårets begyndelse iht. afskrivningsloven kapitel 2. En negativ saldoværdi medregnes ikke. Andre løsøregenstande medregnes til handelsværdi. Værdien af opgjorte varelager medregnes også. Øvrige aktiver medregnes til anskaffelsessummer med fradrag for skattemæssige afskrivninger. Hvis anskaffelsessummen omregnes til en kontantværdi anvendes denne. Private aktiver, som skal indskydes i virksomheden, som tidligere er været brugt privat og som fremover skal være 100 % erhvervsmæssige bliver værdisat til handelsværdien. Virksomhedens gæld opgøres til kursværdien. Hvis indskudskontoen bliver opgjort til en negativ værdi JF. VSL 3, stk. 5, ud fra værdierne jf. VSL 3 stk. 2-4 og aktiver og al gæld kan dokumenteres er S i d e 21 69

23 erhvervsmæssigt, medregnes til skattemæssige værdier, bliver indskudskontoens værdi sat til 0. Indskudskontoen reguleres ved indkomstårets udløb jf. VSL 3 stk. 6. Årets indskud tillægges og overførsel af værdi til den skattepligtige, som ikke er overskud, fradrages Mellemregningskontoen Jf. VSL 4 a, stk. 1, kan den skattepligtige i stedet for at indskyde alt på indskudskontoen jf. 2 i virksomhedsordningen, vælge at indskyde kontante beløb fra privatøkonomien på en mellemregningskonto. Så bliver disse beløb ikke låst fast på indskudskontoen. Så snart virksomhedsordningen er gjort op for indkomståret jf. VSL 4a, stk. 2, kan den skattepligtige ikke rette på mellemregningskontoen med tilbagevirkende kraft. Værdier og beløb som overføres fra mellemregningskontoen til privatøkonomien, anses ikke for at være hævninger, som er omfattet af VSL 5 (hæverækkefølgen) så snart mellemregningskontoen ikke er negativ. Hvis mellemregningskontoen bliver negativ anses summen af det negativ beløb, som en hævning, og dette skal udlignes jf. VSL 5. Driftsomkostninger eller privat indskud i virksomheden afholdt af private midler, kan bogføres på mellemregningskontoen jf. VSL 4 a, stk. 4 og beløb, der skal overføres til medarbejdende ægtefælle jf. 12, kan hensættes på mellemregningskontoen fra indkomstsåret begyndelse jf. VSL 4 a, stk Rentekorrektion Rentekorrektion foretages hvis indskudskontoen er negativ jf. VSL 11, stk. 1. Der tages udgangspunkt i indskudskontoen fra det tidspunkt indskudskontoen er opgjort for første gang eller i det efterfølgende indkomstårs begyndelse eller afslutning. Hvis indskudskontoen er negativ på noget i disse tidspunkter beregnes rentekorrektion. Beløbet som udregnes, svare til afkastsatsen iht. VSL 9 ganget med den største negative saldo af indskudskontoen ved virksomhedsordningens begyndes eller saldoen for indskudskontoen ved næste indkomstårs begyndelse eller afslutning. Rentekorrektionsbeløbet kan dog højst udgøre største negative afkastgrundlag i det år virksomhedsordningens begyndes eller saldoen for afkastgrundlag ved næste S i d e 22 69

24 indkomstårs begyndelse eller afslutning. Rentekorrektionsbeløbet kan herudover højst udgøre virksomhedens nettorenteudgifter med eventuel forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven. Overføres værdier fra virksomheden via hæverækkefølgen til den skattepligtige jf. VSL 5 og indskydes der værdier jf. VSL 3, stk. 1 i det samme indkomstår til indskudskontoen fra virksomheden, skal der beregnes rentekorrektion jf. VSL 9, stk. 2. Der foretages rentekorrektion med udgangspunkt i kapitalafkastsatsen gange med jf. VSL 9 værdier indestående på indskudskontoen jf. VSL 5, stk. 1, nr. 5. og VSL 5, stk. 2 som redegøre for reglerne for VSL 11 også skal benyttes her. Rentekorrektionsbeløbet fra VSL 11, stk. 1 og 2, kan dog i dette tilfælde højst svare til afkastsatsen ganget med indskuddet fra den skattepligtige til virksomheden jf. VSL 3, stk. 1. Den udregnede rentekorrektion straffer hermed en skattepligtige for at have en negativ indskudskonto i virksomhedsordningen ved at rentekorrektionen tillægges den personlige indkomst og fradrages i kapitalindkomsten jf. VSL 11, stk Kapitalafkastsgrundlaget Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved opstart af virksomhedsordningen eller ved indkomstårets begyndelse ved at trække virksomhedens gæld fra virksomhedens aktiver jf. VSL 8. Der er her tale om de skattemæssige værdier. Dog skal følgende beløb ikke medtages i opgørelsen; - beløb, som er hensatte, der vedrøre finansielle aktiver, af den del af kapitalafkastet, som skal overføres til den selvstændige jf. VSL 4 - beløb, hensat til senere hævning jf. VSL 10, stk. 1 - beløb, indestående på mellemregningskontoen jf. VSL 4 a. - beløb, som ved virkning fra indkomstårets begyndelse, er overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien jf. VSL 8, stk. 1 - beløb, som vedrører sikkerhedsstillelse for privat gæld fra tidligere år, som er omfattet af VSL 4b, stk. 1. S i d e 23 69

25 Værdiansættelse for virksomhedens aktiver og gæld indgår i kapitalafkastgrundlaget med de skattemæssige værdier som i henhold til bestemmelserne for opgørelse af indskudskontoen Kapitalafkast Kapitalafkastet bliver beregnet ud fra kapitalafkastsatsen iht. VSL 9 ganget med kapitalafkastgrundlaget iht. VSL 8. Hvis kapitalafkastet bliver negativ, skal kapitalafkastet ikke medregnes. Kapitalafkastet kan ikke udgøre en værdi højere end det skattepligtige overskud for virksomheden. Hvis perioden for regnskabsåret er kortere eller længere end 12 måneder, skal kapitalafkastet ændre forholdsmæssigt for hele måneder herefter jf. VSL 7, stk. 2. Der er også en mulighed for at opspare kapitalafkastet til fremtiden og her til modregning i fremtidig overforbrug Overskudsdisponering Når virksomhedens skattemæssige resultat for indkomståret er opgjort skal der ske en fordeling af resultatet. I henhold til personskatteloven, bliver den skattepligtige beskattet af det skattemæssige resultat som personlig indkomst og renter som kapitalindkomst. Men i virksomhedsordningen bliver den skattepligtige beskattet af de hævninger, den skattepligtige har hævet i virksomhedens egenkapital for regnskabsåret. Derved skal der laves en fordeling af overskuddet for indkomståret. Det skattemæssige overskud overføres til den skattepligtige som personligt indkomst jf. VSL 10, stk. 1 for indkomståret. I den personlige indkomst afdrages kapitalafkastet, som bliver beregnet iht. VSL 7, og lægges til i kapitalindkomsten. Hvis hævningerne i egenkapitalen er mindre end det skattemæssige overskud efter at kapitalafkastet er fratrukket, kan forskellen opspares i virksomhedsordningen jf. VSL 10, stk. 2. Det opsparede overskud for indkomståret bliver foreløbig beskattet med selskabsskatteprocenten jf. selskabslovens 17, stk. 1, som for 2014 er 24,5 % og det skattemæssige overskud med fradrag for virksomhedsskatten indgår på virksomhedens konto for opsparet overskud. Virksomhedsskatten pålignes og opkræves hos den skattepligtige iht. regler for KSL, jf. VSL 21, stk. 1. På den skattepligtiges årsopgørelse, vil virksomhedsskatten på de 24,5 % blive tillagt, som en acontoskat altså et beløb, som betales forud. S i d e 24 69

26 Overskudsdisponering VSO Kapitalindkomst Personlig indkomst Overskud virksomhed Skat 24,5 % Resterende overskud Virksomhedsbeskatning Opsparet overskud 11.9 Underskudsdisponering Hvis det skattemæssige overskud er mindre end hævningerne på egenkapitalen, er der tale om et skattemæssigt underskud for indkomståret. Den skattepligtige kan jf. VSL 13, stk. 1 modregne det skattemæssige underskud et tidligere års opsparet overskud. Det opsparede overskud fra tidligere år med tillæg, svarende til virksomhedsskatten, medregnes ved opgørelse af virksomhedsindkomsten for indkomståret, svarende til forskellen mellem det skattemæssige overskud og hævningerne på egenkapitalen for indkomståret. Den tilhørende aconto skat som er betalt i tidligere år, bliver modregnet ved opgørelsen af den skattepligtiges slutskat jf. VSL 10, stk. 3. Herved bliver den skattepligtige reelt beskattet med forskellen mellem virksomhedsskatten betalt i tidligere år og den endelige skattesats opgjort i den personlige indkomst for skattepligtige Hæverækkefølgen Som tidligere beskrevet, er det hævningerne i egenkapitalen, altså værdier som overføres fra virksomheden til privatøkonomien, som den selvstændige bliver beskattes af. Ved brug af virksomhedsordningen skal hævninger for den selvstændige foretages i en bestemt rækkefølge, som også er kaldt hæverækkefølgen. Dette er fordi, at der er skattemæssigt forskel på, om man overfører indskud, beløb ud over indskud og S i d e 25 69

27 virksomhedsoverskud. 12 Når der overføres fra virksomhedsøkonomien til privatøkonomien med beløb eller andre værdier, bliver hævningerne delt op i faktiske hævninger, anses for overført, hensat til senere hævning og stillet til sikkerhed for privat lån. Faktiske hævninger kan være driftsomkostninger, som ejeren af virksomheden har langt ud for med hans private midler. Anses for overført er private andele til bil, telefon og andet. Kan være bogføringsmæssige posteringer. Hensat til senere hævning er en udbetaling fra virksomheden som udsættes til fremtiden. Der foretages beskatning af hensættelsen, så beløbet det efterfølgende år er skattefrit. Beløbet skal fratrækkes i kapitalafkastgrundlaget i indkomståret afslutning i det år beløbene er hensat. Det hensatte beløb kan overføres til indskudskontoen. Hvis en overførsel skal findes sted, skal beløbet behandles som en hævning i hæverækkefølgen og som et indskud jf. VSL 3 og 5. Der er ingen frist for hvor langt tid beløbet kan hensættes. Alle beløb kan hensættes til hensat til senere faktisk hævning dog ikke saldoen på indskudskontoen. Hensat til senere hævning beløbet kan højest udgøre på den ene side jf. VSL 5 stk. 1, nr. 1-4 dvs. alle overførsler undtagen indskudskontoen i den udvidede hæverækkefølge og på den anden side summen af faktiske hævninger og anses for hævet. Hvis der sker hævninger til betaling af skat, skal disse hævninger uden om hæverækkefølgen, da disse beløb er skattefrie. Dette gælder også for beløb overført fra indskudskontoen. Dette anses som et privatlån i virksomheden. Overskud fra virksomheden beskattes enten som personlig indkomst eller kapitalindkomst. Hæverækkefølgen Hensat til senere hævning - kapitalafkast som vedrøre tidligerer indkomstår jf. VSL 7 - resterende overskud som vedrører tidligere indkomstår jf. VSL 10, stk. 1 Årets overskud dette indkomstår - årets kapitalafkast som overføres til den skattepligtige som personlig indkomst jf. VSL 7 og 23 a - årets resterende overskud jf. VSL 10, stk. 1 Opsparet overskud fra tidligere år Indestående på indskudskontoen Figur fra Tax.dk om hæverækkfølgen. En anden figur af hæverækkefølgen nedenfor. 12 Tax.dk. C.C Overførsler fra virksomhedsordningen til privatøkonomien. S i d e 26 69

28 Bruttohævninger Hævninger Hæverækkefølge Kontant hævet Beløb, som anses for hævet Refusion af driftsomkostninger (som ikke er krediteret på mellemregningskontoen) Medarbejdende ægtefælle (som ikke er krediteret på mellemregningskontoen) Virksomhedsskat Hensat til senere hævning, primo Kapitalafkast (kapitalindkomst) Resterende overskud (personlig indkomst) Konto for opsparede overskud 2014 (75,5 %) Hensat til senere hævning, ultimo Bruttohævning i alt Indskudskonto Hæverækkefølge i alt 12. Kapitalafkastordningen Den selvstændige erhvervsdrivende kan også vælge at bruge kapitalafkastordningen hvis denne er mere hensigtsmæssig end virksomhedsordningen. Ordningen er nemmere at anvende end virksomhedsordningen. Ligesom i virksomhedsordningen beregnes en kapitalafkast for virksomhedens erhvervsmæssige aktiver som er beskrevet i VSL 22 a- c. Kapitalafkastet i kapitalafkastordningen er dog udregnet på en anden måde end kapitalafkastet opgjort i virksomhedsordningen. Kapitalafkastet fragår dog stadig i den personlige indkomst og tillægges i kapitalindkomsten ved opgørelse af indkomstskattet for den selvstændige erhvervsdrivende. Men selvstændige erhvervsdrivende som anvender ordningen, beskattes af overskud før renter som personlig indkomst og renteudgifter som negativ kapitalindkomst i henhold til personskatteloven. I henhold til VSL 22a, stk. 2 udregnes kapitalafkastet ved at afkastsatsen fra VSL 9 ganges med kapitalafkastgrundlaget, som opgøres efter VSL 22a, stk Det opgjorte kapitalafkast må dog ikke oversige den største talmæssige værdi af følgende beløb jf. VSL 22a, stk. 3: - Positiv personlig nettoindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. personskatteloven 3 - Negativ nettokapitalindkomst, jf. personskatteloven 4. Når nettokapitalindkomsten opgøres skal der ses bort fra kapitalafkast i henhold til S i d e 27 69

29 denne bestemmelse og negativ kapitalindkomst som er omfattet af reglerne fra personskatteloven 4, stik. 1, nr. 9 og 11. VSL 22a, stk. 4 omhandler selvstændige erhvervsdrivende som er gift og fordelingen kapitalafkastet ud fra om de har hver deres virksomhed eller den ene ægtefælle har virksomheden. Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved virksomhedens start, hvis dette er midt i et indkomstår eller ved indkomståret begyndelse jf. SL 8, stk. 2, pkt. Værdien af de erhvervsmæssige aktiver opgøres jf. VSL 22a, stk. 6 og 7. Ved opgørelse af kapitalafkastgrundlage benyttes virksomhedsordningens regler jf. VSL 1, stk. 3, pkt. også findes anvendelse. Der kan medregnes udelukkende erhvervsmæssige aktiver og privat aktiver, men kun med den forholdsmæssige andel som er erhvervsmæssig jf VSL 22a, stk. 6. Kapitalafkastgrundlaget opgøres således 13 : Kapitalafkaskgrundlag + Erhvervsmæssige aktiver (uden varelagre, debitorer, resultat af XX igangværende arbejde og finansielle aktiver) + Erhvervsmæssig andel af blandede driftsmidler XX + Varelagre, debitorer, igangværende arbejde mv. XX - Vareomkostningskreditorer mv. XX Hvis tallet er positiv medregnes det i grundlaget eller XX XX hvis tallet er 0 eller negativ- ingen modregning = Kapitalafkastgrundlaget XX Det er dog ikke alle erhvervsmæssige aktiver, som kan indgå i kapitalafkastgrundlaget jf. VSL 22a, stk. 7. Følgende aktiver kan ikke medregnes i kapitalafkastgrundlaget: - Likvider, kontante beholdninger 13 Revisormanual , side 70 S i d e 28 69

30 - Fordring. Dog kan varedebitorer medtages, da det er fordringer, som er erhvervet i forbindelse ved salg af vare og tjenesteydelser - Aktier og andre finansielle aktiver. Dog hvis man har købt andele i visse foreninger jf SEL 1, stk. 1, nr. 3 og 4. Igangværende arbejde for fremme regning medtages til nettoværdien. Som beskrevet i figuren medtages værdien af varelagre, debitorer, igangværende arbejde og vareomkostningskreditorer kun hvis værdien giver en positiv resultat. Eller tages værdien ikke med i beregningen af kapitalafkastet Konjunkturudligningsfonden Som i virksomhedsordningen kan den selvstændige også i kapitalafkastordningen opspare en del af overskuddet jf. VSL 22b, stk. 1, som en henlæggelse til svære tider i fremtidige indkomstår, i en konjunkturudligningsfond. Den selvstændige kan opspare 25 % i henlæggelsesåret indkomsten før renter. Dog skal henlæggelsen minimum være kr Der skal også som i virksomhedsordningen jf. VSL 22, stk. 2 betales en konjunkturudligningsskat svarende til skatteprocenten for selskaber for det gældende indkomstår. I 2016 selskabsskatten 22 % jf. selskabsskatteloven 17, stk. 1. Forskellen mellem henlæggelsen og konjunkturudligningsskatten skal indbetales på en spærret konto i den selvstændiges pengeinstitut inden selvangivelsen sidste indberetningsdag i hensættelsesåret for den selvstændige erhvervsdrivende og kontoen skal være en kontant forrentet indlånskonto og følgende skal registreres på kontoen. At kontoen er en konjunkturudligningskonto, den skattepligtiges navn, adresse, personnummer og virksomhedens regnskabsår og henlæggelsesåret jf. VSL 22b, stk. 3. Det indestående på kontoen kan ikke hæves i minimum 3 måneder (bindingsperioden) og kan højst være opsparet på kontoen i 10 år. Hvis fristen på det 10. år overskrides vil henlæggelsen fra 10 år siden, blive indtægtsført som personlig indkomst jf. VSL 22b, stk. 4. I de år der hæves på kontoen kan der ikke hensættes til konjunkturudligninger. I de år hvor den selvstændige indkomst fra virksomheden efter modregning af kapitalafkastet er negativ, kan hensættelserne hæves og udligne underskuddet jf. VSL 22b, stk. 7. Ved skatteberegningen for den skattepligtige, skal udligningsskatten medregnes i den personlige indkomst og vil blive godtgjort ved S i d e 29 69

31 opgørelse af den skattepligtiges slutskat eller restskat jf. VSL 22b, stk. 5. Hvis den skattepligtige ophører med at benytte kapitalafkastordningen vil det hensatte komme til udbetaling og beskatning i det indkomstår den skattepligtige senest har benyttet kapitalafkastordningen. Men hvis den skattepligtige vælger at anvende virksomhedsordningen i stedet vil beløbet for hensættelserne på konjunkturudligningskontoen overgå kontoen for opsparet overskud i virksomhedsordningen jf. VSL 22b, stk. 8. Konjunkturudligningskontoen kan ikke overdrage, pantsættes eller råde over på anden vis end beskrevet tidligere jf. VSL 22b, stk. 9. Regnskabet skal have alle posteringer på hensættelseskontoen med i regnskabet for de år hensættelseskontoen benyttes. Så har kontrolmyndighederne mulighed for at kontroller alle hensættelser på og indskud fra hensættelseskontoen jf. VSL 22b, stk. 11. Eventuelle renter som tilskrives på hensættelseskontoen, skal hæves inden et eventuel indskud hæves på hensættelseskontoen jf. VSL 22, stk. 10. Analyserede del af opgaven 13. Scenariet Til bearbejdelse af den analyserende del at rapporten, bruger jeg en fiktiv selvstændig erhvervsdrivende Hans Hansen, som år for år, skal vælge hvilken beskatningsmetoden er mest optimal for sin indkomst. Der er i bilagene vedlagt regnskaber for 2014 og 2015 for den selvstændige erhvervsdrivende Hans Hansen. Han bor på adressen, hvor han driver sin virksomhed fra. Hans Hansen har 2 svende ansat, som har hver deres varebiler på gule plader og Hans har en delvis privat varebil. På adressen har Hans erhvervsbygninger, som er et lager og et værksted. Ud over dette har Hans Hansen følgende aktiver: Hans Hansen har følgende aktiver og passiver pr. 1. januar 2014 Fast ejendom anskaffet i 2000 for (Heraf er boligdelen kr ) Fast ejendom anskaffet i 2010 for (Heraf er boligdelen kr ) Sommerhus, privat benyttelse Varebiler til svende Varebil, delvis privat benyttelse, 50% Personbil S i d e 30 69

32 Andre driftsmidler Varelager Debitorer Aktier Obligationer Speedbåd Udlån til familie Prioritetsgæld, blandet ejendom (Erhvervsgæld ) Prioritetsgæld, sommerhus Kassekredit Kreditorer Anden gæld Indledende overvejelser. En selvstændig erhvervsdrivende skal beskattes af virksomhedens overskud. Overskuddet fremkommer som tidligere beskrevet af virksomhedens indtægter fratrukket virksomhedens omkostninger. Først opgøres den regnskabsmæssige resultat og herefter opgøres den skattemæssige resultat. For indkomståret 2014 er der i bilagene, vedlagt et fiktivt regnskab for Den skattepligtige indkomst er opgjort på side 21. Ud fra den skattepligtige indkomst fra side 21, skal Hans Hansen tage stilling til, hvilken beskatningsmetode man vil fortsætte med. Hans Hansen kan enten vælge at blive beskattet er personskatteloven, virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen Generelle indledende betragtninger Den selvstændige erhvervsdrivende skal tage stilling til hvilken beskatningsmetode han skal vælge for indkomståret. Dette skal være valgt inden den 30. juni i det efterfølgende indkomstår. For det første skal den selvstændige erhvervsdrivende tage stilling til grænsen for topskat, som for 2014 er kr før arbejdsmarkedsbidrag. Hvis indkomsten før renter er under grænsen for topskat, ville de fleste erhvervsdrivende vælge at blive beskattet efter personskatteloven eller kapitalafkastordningen. S i d e 31 69

33 For det andet skal den selvstændige erhvervsdrivende tage stilling til forholdet i egenkapitalen i virksomheden for indkomståret. Hvis ejeren af virksomheden har hævet mere privat end overskuddet, kan ejeren af virksomheden stadig vælge at blive beskattet med personskatteloven eller kapitalafkastordningen. Hvis ejeren af virksomheden benytter virksomhedsordningen allerede, kan han vælge at forblive i virksomhedsordningen og hæve af opsparet overskud fra tidligere år. Hvis ejeren af virksomheden har hævet mindre end overskuddet vil den selvstændige erhvervsdrivende have muligheden for at fortsat at blive virksomhedsordningen eller indgå i denne for første gang. Det er fordi, at man som personlig erhvervsdrivende skal beskattes for virksomhedens overskud i personskatteloven og kapitalafkastordningen og ud fra hævningerne i egenkapitalen i virksomhedsordningen. Ved hævninger i egenkapitalen af ejeren af den personlige virksomhed i virksomhedsordningen anses på lige fod med til hævet løn for anpartshaver eller aktionær i et selskab. Her tænkes på lønomkostninger fra resultatopgørelsen. Som led i besvarelsen af hovedspørgsmålet i rapporten, vil der blive lavet opgørelse for de forskellige beskatningsmetoder ud fra vedlagte årsrapporter for 2014 og 2015 i bilagene. Ud fra den generelle betragtning, at man vil betale så lidt skat som muligt, vil der ud fra vedlagte årsrapporter for 2014 og 2015 blive lavet udregninger af skatten for begge indkomstår Personskatteloven Personskatten udregnes nedenfor. Det skattemæssige resultat jf. side 21 for regnskabet for 2014, svarer til den personlige indkomst før arbejdsbidrag. Herefter fratrækkes arbejdsmarkedsbidraget, kapitalindkomsten og de ligningsmæssige fradrag, hvorefter man når frem til det skattemæssige resultat. Efter følgende figurer giver et overblik over, hvordan man finder frem til de forskellige indkomster, som man skal bruge for at kunne beregne den præcise skat. S i d e 32 69

34 Opgørelse af den skattepligtige indkomst 2014 Personskatteloven Personlig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag Arbejdsmarkedsbidrag /- Kapitalindkomst Ligningsmæssige fradrag = Skattepligtig indkomst Som set nedenfor kan man se med hvilke totaler, de forskellige skatter udregnes ud fra. Arbejdsmarkedsbidraget beregnes ud fra personlige indkomst. Bundskatten beregnes ud fra den personlige indkomst efter arbejdsbidraget er trukket fra. Topskatten beregnes af forskellen mellem topskattegrænsebeløbet kr op til den personlige indkomst efter arbejdsbidraget. Resten af skatterne, sundhedsbidrag, kommuneskat, kirkeskat beregnes ud fra den skattepligtige indkomst. Efter PSL 19, stk. 1 bliver der lavet en regulering, da man kun skal betale skat op til 51,7 %. Herefter får man fradrag for skatteværdierne af de personlige fradrag for bund-, kommuneskatten og sundhedsbidraget. Herefter ender man ud i den samlede skat Hans Hansen skal betale, hvis han vælger af blive beskattet efter personskatteloven. Skatten for 2014 er opgjort til kr Opgørelse skatter Skatteprocent Beregningsgrundlag Skat Personskatteloven Arbejdsmarkedsbidrag 8% Bundskat 8,08% Topskat 15% ( ) = Sundhedsbidrag 4% Kommuneskat 25,20% Kirkeskat 0,89% Nedslag for beskatning over 51,7 % - jf. PSL 19, stk Skatteværdi, personfradrag, bundskat 8,08% Skatteværdi, personfradrag, sundhedsbidrag 4% Skatteværdi, personfradrag, kommuneskat 26,09% Kompensation for rentefradragets skatteværdi Virksomhedsskat 0 Skat i alt S i d e 33 69

35 I denne rapport er der ikke taget højde for B- skat i udregningerne. Normalvis bliver der udregnet en B-skat eller en aconto skat ud fra forskudsopgørelsen. Det er lige meget hvilken skatteordning man vælger. Det er en lovpligtig ordning for selvstændige erhvervsdrivende. Forskudsopgørelsen sendes af Skat ud til alle skattepligtige i Danmark. Skat har lavet en beregning for, hvor meget Skat mener, at den selvstændige erhvervsdrivende skal betale i skat den efterfølgende år. Dette beregnes ud fra skatteoplysninger fra indkomståret 1 eller 2 år tidligere fra den selvstændige erhvervsdrivende. Når alle oplysninger er godkendt af den selvstændige erhvervsdrivende, bliver der fastsat en betalingsordning med Skat, hvor den selvstændige skal betale den udregnede B-skat over 10 afdrag i det efterfølgende år. Alle skattepligtige skal selv sørge for at oplysningerne på forskudsopgørelsen passer. Hvis Hans Hansen har indbetalt B-skat i løbet af 2014 og hans slutskat bliver udregnet til mindre, vil han modtage det tilgodehavende skat retur og hvis slutskatten er højere end forskudsskatten, skal han betale restskat. Hvis man er lønmodtager er det også forskudsopgørelsen, der tages udgangspunkt i, når skattekortet sammensættes for efterfølgende år. Her opgøres fradrag, som skal modregnes i indkomsten I 2015 har Hans Hansen ikke tjent ligeså meget som i Udregningerne foretages på samme måde som i Opgørelse af den skattepligtige indkomst 2015 Personskatteloven Personlig indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag Arbejdsmarkedsbidrag /- Kapitalindkomst Ligningsmæssige fradrag = Skattepligtig indkomst Skatteprocenten for sundhedsbidraget har ændret sig. Sundhedsbidraget er på vej til at udgå og overføres til bundskatten med 1 % pr. år. Det betyder, at skatten stiger løbende, da beregningsgrundlaget er højere ved beregning af bundskatten i forhold til sundhedsbidraget. S i d e 34 69

36 Skatten for Hans Hansen er beregnet til kr for Opgørelse skatter Skatteprocent Beregningsgrundlag Skat Personskatteloven Arbejdsmarkedsbidrag 8% Bundskat 8,08% Topskat 15% 0 0 Sundhedsbidrag 4% Kommuneskat 25,20% Kirkeskat 0,89% Nedslag for beskatning over 51,7 % - jf. PSL 19, stk. 1 0 Skatteværdi, personfradrag, bundskat 8,08% Skatteværdi, personfradrag, sundhedsbidrag 4% Skatteværdi, personfradrag, kommuneskat 26,09% Kompensation for rentefradragets skatteværdi Virksomhedsskat 0 Skat i alt Virksomhedsordningen Ved benyttelse af virksomhedsordningen, skal Hans Hansen først opgøre indskudskontoen Opgørelse af indskudskontoen. Opgørelse af indskudskonto 1. januar 2014 Fast ejendom vurderet i 2010 til Varebiler til svende, saldoværdi Andre driftsmidler, saldoværdi Varelager Debitorer Prioritetsgæld, blandet ejendom (Erhvervsgæld kr ) Prioritetsgæld, sommerhus Kassekredit Kreditorer Anden gæld Sum af indskudskonto S i d e 35 69

37 På indskudskontoen skal ejendommen indregnes til den kontante anskaffelsessum med eventuelle forbedringer foretaget over årene eller en senere ejendomsvurdering/ handelsværdi. Hans Hansen havde i december 2013 en valuar til at værdisætte ejendommen, da han overvejede at opkøbe en anden virksomhed, som var ved at lukke i nærheden. Hertil skulle have bruge likviditet og ville fremskaffe pengene ved at låne i erhvervsejendommenes friværdi. Valuaren værdisatte ejendommen til kr Da denne ejendomsværdien er større, medregnes denne ejendomsværdi på indskudskontoen. På indskudskontoen medregnes kun erhvervsmæssige aktiver opgjort efter skattemæssige metoder, da virksomhedsordningen er en skattemæssig opgørelse af virksomhedens aktiver. Derfor kan virksomhedens varebiler medregnes, da de er 100 % erhvervsmæssige benyttede. Hans Hansens varebil, som er delvis privat og erhvervsmæssige benyttet, kan ikke medregnes. Derfor er den ikke medregnet i årsrapporterne i bilagene. I virksomhedsordningen skal varebiler og personbiler være 100 % erhvervsmæssige og delvis benyttede biler kan indskydes i virksomhedsordningen til den uafskrevne del af værdien på bilen. Hvis Hans Hansen fortsat vil køre i varebilen privat og have den i virksomheden, skal han beskattes af fri bil, hvor han vil blive beskattet af en beregnet skattemæssig værdi tillagt hans personlig indkomst i de indkomstår, han benytter varebilen. Fordelen ved at varebilen bliver 100 % erhvervsmæssig og alle udgifter forbrug og vedligeholdelse af varebilen kan fratrækkes i virksomheden. I tidligere år da Hans Hansen brugte personskattelovens regler og ikke brugte virksomhedsordningen, blev alle udgifter til forbrug og vedligeholdelse af varebilen også fratrukket i virksomheden men Hans Hansen skulle betale en forholdsmæssig andel privat. Denne forholdsmæssige andel blev beregnet ud et kørselsregnskab, som Hans Hansen holdte. Det antal privat kørte kilometer i forhold til hele årets samlede antal kørte kilometer, gav et forholdsmæssigt tal, som blev fratrukket af samlede udgifter for varebilen for hele indkomståret i virksomhedens resultat og tillagt i privat andele på egenkapitalen. Det vil sige, at Hans Hansen mistede fradrag for disse udgifter i virksomhedens resultat. Men Hans Hansen valgte i 2014 at holde varebilen uden for virksomheden og helt privat. Ved at holde varebilen helt privat kan han vælge imellem 2 forskellige ordninger for at få fradrag for udgifter til varebilen i virksomheden. Han kan få de faktiske udgifter fratrukket i virksomheden. Udgifterne S i d e 36 69

38 skal kunne dokumenteres med kvitteringer eller han kan få befordringsgodtgørelse jf. LL 98, for benyttelse af privatbil i virksomheden. Denne befordring udregnes ved fastsatte satser (fastsat af Skat) ganget med antal kilometer pr. år. Fra kilometer er satsen for 2014 kr. 3,73 pr. kørte kilometer og efter kilometer kr. 2,10 pr. kørte kilometer. Dette forudsætter at Hans Hansen stadig holder kørselsregnskab. Varelaget og debitorer er 100 % erhvervsmæssige, hvilket gør at værdierne er den samme regnskabsmæssig og skattemæssig. Visse aktier og obligationer kan indgå i virksomhedsordningen men i dette tilfælde anses de for at være private. Sommerhus, personbil, speedbåd og gæld til familien anses private formuegoder, som ikke kan indgå i virksomhedsordningen. Af passiverne er kassekreditten, kreditorer og anden gæld fuld erhvervsmæssige. Prioritetsgælden for ejendommen er medtaget i indskudskontoen. Prioritetsgælden for sommerhuset er også medtaget. Sommerhuset er privat, men Hans Hansen kan vælge at medtage gælden, så længe at indskudskontoen ikke bliver negativ. Dette kan ske uden skattemæssige konsekvenser. Så renteomkostninger fra den private prioritetsgæld medtages i den personlige indkomst i stedet for at være kapitalindkomst, hvilket er en skattemæssig fordel for Hans Hansen. Fradrag i den personlige indkomst gør skattegrundlaget mindre for den personlige. Konsekvensen er, at Hans Hansen skal betale mindre i skat. Indskuddet ender med en positiv værdi på kr , hvilket kan bære den indskudte gæld. Hvis indskudskontoen skulle ske at blive negativ ved opgørelse af virksomhedsordningen første gang, vil indskudskontoen blive korrigeret til nul Opgørelse af kapitalafkastgrundlaget. Ved opgørelse af kapitalafkastgrundlaget tages der udgangspunkt i skemaet under indskudskonto afsnittet. Følgende aktiver og passiver kan indgå i kapitalafkastgrundlaget for indkomståret S i d e 37 69

39 Opgørelse af kapitalafkastgrundlaget 1. januar 2014 Fast ejendom anskaffet i (Heraf er boligdelen kr ) Heraf erhvervsmæssig andel Varebiler til svende, saldoværdi Andre driftsmidler Varelager Debitorer Prioritetsgæld, blandet ejendom (Erhvervsgæld kr ) Kassekredit Kreditorer Anden gæld Sum af kapitalafkastgrundlag Kapitalafkastsatsen er for 2014 er 2 %. Kapitalafkastet er: x 0,02 = kr. Opgørelsen for aktiver og passiver i kapitalafkastgrundlaget er rene erhvervsmæssige værdier. Hans Hansen erhvervsejendom indregnes til den kontante anskaffelsessum fra år Ved opgørelse af kapitalafkastgrundlaget for øvrige aktiver bruger man reglerne for opgørelse af indskudskontoen iht. VSL 3, stk. 4 pkt hvilket er beskrevet i afsnittet for indskudskontoen. Virksomhedens gæld skal opgøres til kursværdien pr. opgørelsestidspunktet. Disse oplysninger er til rådighed hos Hans Hansen pengeinstitut Overskudsdisponering Efter at den skattepligtige indkomst er gjort op, skal der nu tages stilling til, hvordan overskud og hævninger skal fordeles og hermed beskattes. Hans Hansens overskud skal beskattes som personlig indkomst eller virksomhedsindkomst i det tilfælde, at der overskud til opsparing til fremtidige år. Virksomhedens skattemæssige resultat skal opgøres på følgende måde. Se nedenfor. S i d e 38 69

40 Opgørelse af den skattepligtige indkomst 2014 Virksomhedsskatteloven Resultat af selvstændig virksomhed Renteudgifter i virksomhed Indkomst i virksomhed Kapitalafkast i VSO Indkomst til beskatning i VSO Personlig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag Arbejdsmarkedsbidrag Personlig indkomst fra virksomhed /- Kapitalindkomst + Kapitalafkast Ligningsmæssige fradrag = Skattepligtig indkomst Renteudgifterne lægges til den personlige indkomst og kapitalafkastet fratrækkes i den personlige indkomst. Den personlige indkomst opgøres jf. hæverækkefølgen nedenfor. Det er resultatet af samtlige hævninger minus kapitalafkast minus virksomhedsskatten af opsparet overskud for indkomståret ( ) = , som giver den personlige indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag. Herefter fratrækkes arbejdsmarkedsbidraget og kapitalafkastet lægges til igen som kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag fratrækkes. Herved bliver den skattepligtige indkomst kr Kontant hævet Bruttohævninger Beløb, som anses for hævet Hævninger Hæverækkefølge Refusion af driftsomkostninger (som ikke er krediteret på mellemregningskontoen) Medarbejdende ægtefælle (som ikke er krediteret på mellemregningskontoen) Virksomhedsskat Hensat til senere hævning, primo Hævninger i alt Kapitalafkast (kapitalindkomst) Resterende overskud (personlig indkomst) Konto for opsparede overskud 2014 (75,5%) Hensat til senere hævning, ultimo Indskudskonto Bruttohævning i alt Hæverækkefølge i alt S i d e 39 69

41 Overskudsdisponering VSO Overskud virksomhed Kapitalindkomst Personlig indkomst Skat 24,5 % Hævet Hensat, primo Resterende overskud Virksomhedsbeskatning 0 Hensat, ultimo Opsparet overskud Opsparet overskud Dette er en anden måde at se udregningen på. I denne overskudsdisponering er den personlige indkomst sat til minimum. Til sammenligning for betalt skat se figur nedenfor. Opgørelse skatter Skatteprocent Beregningsgrundlag Skat Virksomhedsskatteordningen Arbejdsmarkedsbidrag 8% Bundskat 8,08% Topskat 15% 0 Sundhedsbidrag 4% Kommuneskat 25,20% Kirkeskat 0,89% Nedslag for beskatning over 51,7 % - jf. PSL 19, stk. 1 0 Skatteværdi, personfradrag, bundskat 8,08% Skatteværdi, personfradrag, sundhedsbidrag 4% Skatteværdi, personfradrag, kommuneskat 26,09% Kompensation for rentefradragets skatteværdi 0 Virksomhedsskat 24,5% Skat i alt Det opsparede overskud i 2014 er kr , som kan hæves og beskattes i fremtidige år Situationen er anderledes i 2015 for Hans Hansen. Regnskabet er ikke lige så godt, som regnskabet for Foruden har Hans Hansen investeret i en udlejningsejendom i slutningen at året. Der er lejere i ejendommen, men huslejeindtægterne vil først komme S i d e 40 69

42 i indkomstår Men Hans Hansen er optimistisk, for han mener, at han har gjort en god handel Opgørelse af indskudskontoen Indskudskontoen er fastfrosset ved opstart af virksomhedsordningen. Så i 2015 kan der kun indskydes eller hæves på indskudskontoen inden indkomstårets afslutning jf. VSL 3 stk Opgørelse af kapitalafkastgrundlaget Kapitalafkastet skal dog reguleres med værdier fra regnskabet pr. 1. januar Opgørelse af kapitalafkastgrundlaget 1. januar 2015 Fast ejendom anskaffet i 2000 for (Heraf er boligdelen kr ) Heraf erhvervsmæssig andel Varebiler til svende, saldoværdi Andre driftsmidler, saldoværdi Varelager Debitorer Igangværende arbejde Likvide beholdninger Prioritetsgæld, blandet ejendom (Erhvervsgæld kr ) Kreditorer Anden gæld Sum Kapitalafkastsatsen er for 2015 er 1 %. Kapitalafkastet er: x 0,01 = kr Overskudsdisponering I dette indkomstår har Hans Hansen hævet mere end han har overskud til. Derved bliver han nødt til at hæve af den opsparede overskud fra Det skattemæssige resultat for 2015 er kr men Hans Hansen har hævet kr af egenkapitalen plus kr over mellemregningskontoen, altså sammenlagt kr som løn til sig selv. I de år mellemregningskontoen er negativ, skal denne medregnes som en hævning i egenkapitalen. S i d e 41 69

43 Opgørelse af den skattepligtige indkomst 2015 Virksomhedsskatteloven Resultat af selvstændig virksomhed Renteudgifter i virksomhed Indkomst i virksomhed Kapitalafkast i VSO Hævet opsparet overskud, beskattet med 24,5 % Personlig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag Arbejdsmarkedsbidrag Personlig indkomst fra virksomhed /- Kapitalindkomst + Kapitalafkast Ligningsmæssige fradrag = Skattepligtig indkomst Den eneste forskel ved udregning af den skattemæssige indkomst er, at hævningen af det opsparede overskud fra tidligere år tillægges. I beløbet tillægges den del af virksomhedsskatten, som vedrører det hævede beløb. Virksomhedsskatten bliver som godtgjort ved udregning af slutskatten på årsopgørelsen. Det hævede beløb af det opsparede overskud kan ses i hæverækkefølgen nedenfor. Herved bliver den skattepligtige indkomst kr Hævninger Bruttohævninger Hæverækkefølge Kontant hævet Refusion af driftsomkostninger Beløb, som anses for hævet (som ikke er krediteret på mellemregningskontoen) Medarbejdende ægtefælle (som ikke er krediteret på mellemregningskontoen) Virksomhedsskat 0 Hensat til senere hævning, primo Hævninger i alt Kapitalafkast (kapitalindkomst) Resterende overskud (personlig indkomst) Konto for opsparede overskud 2014 (75,5%) Hensat til senere hævning, ultimo Indskudskonto Bruttohævning i alt Hæverækkefølge i alt Overskudsdisponeringen fremvises på en anden måde nedenfor. S i d e 42 69

44 Overskudsdisponering VSO Kapitalindkomst Overskud virksomhed Personlig indkomst Skat 24,5 % Hævet 0 0 Hensat, primo Resterende overskud Virksomhedsbeskatning 0 Hensat, ultimo Opsparet Hævet af opsparet overskud overskud 0 Opgørelse skatter Skatteprocent Beregningsgrundlag Skat Virksomhedsordningen Arbejdsmarkedsbidrag 8% Bundskat 8,08% Topskat 15% ( ) = Sundhedsbidrag 4% Kommuneskat 25,20% Kirkeskat 0,89% Nedslag for beskatning over 51,7 % - jf. PSL 19, stk Skatteværdi, personfradrag, bundskat 8,08% Skatteværdi, personfradrag, sundhedsbidrag 4% Skatteværdi, personfradrag, kommuneskat 26,09% Kompensation for rentefradragets skatteværdi 0 Modregnet virksomhedsskat 23,50% Skat i alt Som følge af Hans Hansen høje privatforbrug i 2015, er beskatningen kr efter modregning af betalt virksomhedsskat fra 2014, og han kommer til at betale topskat. Hans Hansen har dog stadig opsparet overskud kr ekskl. skat til fremtidig overforbrug Kapitalafkastordningen Kapitalafkastordningen er et alternativ i forhold til virksomhedsordningen. Opgørelse af kapitalafkastgrundlaget er en smule anderledes end opgørelse af kapitalafkastgrundlaget ifølge virksomhedsordningen. Der skal stadig laves en opgørelse af aktiver og passiver med erhvervsmæssig anvendelse. Kapitalafkastet udregnes i begyndelsen af S i d e 43 69

45 indkomståret jf. VSL 22a, stk. 5 og erhvervsmæssige aktiver kan medregnes og for ejendomme anvendes VSL 8, stk. 2. I kapitalafkastordningen er der visse aktiver, som ikke kan medregnes jf. VSL 22a, stk. 7. Herunder likvide midler, likvider, kontante beholdninger, fordring, dog kan varedebitorer medtages, da det er fordringer, som er erhvervet i forbindelse ved salg af vare og tjenesteydelser. Aktier og andre finansielle aktiver kan heller ikke medtages, dog hvis man har købt andele i visse foreninger jf SEL 1, stk. 1, nr. 3 og 4. Varekreditorer kan dog medregnes. Ideen med at benytte kapitalafkastordningen er ejeren af virksomheden får nedsat sin personlige skat for at have investeret i aktiver i sin virksomhed. Derfor bruges kapitalafkastordningen ofte af ejere af virksomheder med udlejningsejendomme. I kapitalafkastordningen kan Hans Hansen fortsat have den delvis erhvervsmæssige varebil, da virksomheden i kapitalafkastordningen ikke sidestilles med et selskab. Den tager udgangspunkt i personskatteloven og kapitalafkastet medregnes heri. Kapitalafkastgrundlaget er udregnet ud fra oplysningerne om Hans Hansen. I virksomhedens regnskab for Hans Hansen er varebilen, som er delvis privat ikke medregnet. Varebilen er holdt helt privat, fordi at den ikke måtte indgå i virksomhedsregnskabet, hvis dette skulle bruges til virksomhedsordningen. Dog er der opgjort en skattemæssig godtgørelse for brugen af varebilen i virksomheden. I kapitalafkastordningen kunne denne varebil indgå. For ikke at lave et helt nyt regnskab og for stadigt at kunne bruge regnskabet som er vedlagt i bilagene, har jeg undtagelsesvis medtaget værdien af varebilen med i kapitalafkastgrundlaget. Har dog vurderet at den private varevogn er 50 % privat og 50 % erhvervsmæssig. Derfor er værdien af varevognen i kapitalafkastgrundlaget halveret. Herved giver kapitalafkastgrundlaget en mere retvisende resultat. S i d e 44 69

46 Kapitalafkastgrundlag, primo Erhvervsmæssige aktiver ( uden varelagre, debitorer, resultat af igangværende arbejde og finansielle aktiver ) Anskaffelsessum ejendom Varebiler Andre driftsmidler Erhvervsmæssig andel af blandede driftsmidler Varebil, 50% erhvervsmæssig anvendelse /2 = Varelagre, debitorer, igangværende arbejde mv. Varelager Debitorer Vareomkostningskreditorer mv Hvis tallet er positiv medregnes det i grundlaget eller hvis tallet er 0 eller negativ- ingen modregning = Kapitalafkastgrundlaget Kapitalafkastsats 2% ( *0,02) = Efter kapitalafkastet er udregnet indgår det i opgørelsen af den skattemæssige indkomst. Opgørelse af den skattepligtige indkomst: 2014 Personlig indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag Kapitalafkast Arbejdsmarkedsbidrag /- Kapitalindkomst Kapitalafkast Ligningsmæssige fradrag = Skattepligtig indkomst S i d e 45 69

47 Kapitalafkastet fratrækkes i den personlige indkomst og tillægges i kapitalindkomsten. Nedenstående giver et overblik over beskatningen for Hans Hansen ved brug af kapitalafkastordningen. Opgørelse skatter Skatteprocent Beregningsgrundlag Skat Kapitalafkastordningen Arbejdsmarkedsbidrag 8% Bundskat 8,08% Topskat 15% ( ) = Sundhedsbidrag 4% Kommuneskat 25,20% Kirkeskat 0,89% Nedslag for beskatning over 51,7 % - jf. PSL 19, stk Skatteværdi, personfradrag, bundskat 8,08% Skatteværdi, personfradrag, sundhedsbidrag 4% Skatteværdi, personfradrag, kommuneskat 26,09% Kompensation for rentefradragets skatteværdi 0 Virksomhedsskat 0 Skat i alt Herved kommer Hans Hansen til at betale kr i skat for S i d e 46 69

48 Hans Hansen har i 2015 købt udlejningsejendomme, hvormed at virksomhedens aktiver bliver mere omfattende. Men ejendommen skal først indregnes i kapitalafkastgrundlaget for primo Kapitalafkastgrundlag, primo Erhvervsmæssige aktiver (uden varelagre, debitorer, resultat af igangværende arbejde og finansielle aktiver) Anskaffelsessum ejendom Varebiler Andre driftsmidler Erhvervsmæssig andel af blandede driftsmidler Varebil, 50 % erhvervsmæssig anvendelse /2 = Varelagre, debitorer, igangværende arbejde mv. Varelager Debitorer Igangværende arbejde Vareomkostningskreditorer mv Hvis tallet er positiv medregnes det i grundlaget eller hvis tallet er 0 eller negativ- ingen modregning = Kapitalafkastgrundlaget Kapitalafkastsats 1% ( *0,01) = Der er ikke det store udsving for kapitalafkastet i indkomstår Men det vil der komme i 2016, som følge at købe af investeringsejendommen. Beløbet er kun halvt så stort, men det er fordi at kapitalafkastsatsen har ændret sig fra 2 % i 2014 til 1 % i De eneste ændringer er afskrivningerne af driftsaktiverne og reguleringerne af omsætningsaktiverne og kreditorerne. I dette indkomstår har Hans Hansen valgt at hensætte en del af overskuddet til konjunkturudligningsfonden. S i d e 47 69

49 Opgørelse af den skattepligtige indkomst 2015 Kapitalafkastordningen Personlig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag Kapitalafkast Indkomst hensat til senere beskatning Arbejdsmarkedsbidrag /- Kapitalindkomst Kapitalafkast Ligningsmæssige fradrag = Skattepligtig indkomst Hensat til senere beskatning iht. konjunkturudligningsfonden fratrækkes af den personlige indkomst Opgørelse skatter Skatteprocent Beregningsgrundlag Skat Kapitalafkastordningen Arbejdsmarkedsbidrag 8% Bundskat 8,08% Topskat 15% 0 0 Sundhedsbidrag 4% Kommuneskat 25,20% Kirkeskat 0,89% Nedslag for beskatning over 51,7 % - jf. PSL 19, stk. 1 0 Skatteværdi, personfradrag, bundskat 8,08% Skatteværdi, personfradrag, sundhedsbidrag 4% Skatteværdi, personfradrag, kommuneskat 26,09% Kompensation for rentefradragets skatteværdi Virksomhedsskat 23,50% Skat i alt Herved kommer Hans Hansen til at betale kr i skat for Opgørelse med konjunkturudligningsfonden For kapitalafkastordningen er der som tidligere beskrevet mulighed for at lave en konjunkturudligning ved at oprette en konjunkturudligningskonto i Hans Hansens pengeinstitut. Kapitalafkastordningen giver muligheden for at opspare op til 25 % af den personlige indkomst før arbejdsmarkedsbidrag. Beholdningen på kontoen er kr. ( ) = De kr er aconto beskatningen, som virker på samme måde som i virksomhedsordningen. Ved en eventuel hævning i fremtidige år af det S i d e 48 69

50 opsparede konjunkturbeløb kr , skal Hans Hansen betale en skat svarende til forskellen mellem acontoskatten i 2015 på 23,5 % og bund- eller topskatten i det år beløbet hæves. Hele beløbet behøves ikke at blive hævet på engang. I forhold til virksomhedsordningen, hvor det opsparede overskud en hensættes uendeligt, kan konjunktur beløbet kun opspares i 10 år, hvorefter det skal hæves Sammenfatning af de forskellige beskatningsmetoder ud fra scenariet i Til sammenligning for skyldig slutskat for Skat til betaling 2014 Personskatteloven Kapitalafkastordningen Virksomhedsordningen Som det kan ses, kan der være stor forskel på, hvilken skatteordning Hans Hansen vælger at blive beskattet af. For både beskatningen af personskatteloven og kapitalafkastordningen mundede ud i, at han bliver beskattet med topskat. Hans bliver i begge tilfælde beskattet af hans fulde skattepligtige overskud fra virksomheden. Den væsentlige ændring ved opgørelse af virksomhedsordningen er, at Hans har muligheden manipolere med den skattepligtige indkomst og hævningerne foretaget over egenkapitalen. I denne skatteopgørelse bliver den personlige indkomst sat til et minimum. Herved bliver beskatning et minimum af den personlige indkomst og det opsparede overskud skal beskattes med 24,5 %. Nogen vil sikkert sige, at dette privatforbrug/hævninger på kr før skat i egenkapitalen er urealistisk, men det er for at vise, hvor meget man kan manipolere med indkomsten i virksomhedsordningen. Kapitalafkastet kan også opspares, som overskuddet i virksomhedsordningen. Men ulempen ved hævning af det opsparede kapitalafkastet i fremtiden er, at vil udløse en ekstra skattebetaling, da kapitalafkastet hermed bliver beskattet som personlig indkomst før arbejdsbidrag og ikke som kapitalindkomst. Derfor er det sjælden benyttet i virksomhedsordningen. Ved brug af kapitalafkastordningen i forhold til personskatteloven, kan Hans Hansen drage fordel af besparelsen i skatten, da grundlaget for beskatning af den personlige S i d e 49 69

51 indkomst nedsættes ved fradrag af kapitalafkastet. Der sker en skattebesparelse på kr. ( ) = I denne situation vil jeg råde Hans Hansen til at anvende virksomhedsordningen, da skattebetalingen er lavest og for at undgå at betale topskat af sin indkomst for Sammenfatning af de forskellige beskatningsmetoder ud fra scenariet i Til sammenligning for skyldig slutskat for Skat til betaling 2015 Personskatteloven Kapitalafkastordningen Virksomhedsordningen I år er situationen omvendt i forhold til Nu er det i virksomhedsordningen, at Hans Hansen skal betale topskat i virksomhedsordningen. Så ville den smarte nok sige at han skulle bruge personskatteloven eller kapitalafkastordningen. Men det betyder jf. VSL 15 b, at det opsparede overskud i virksomhedsordningen vil blive lagt til den personlige indkomst i den ordning, man vælger i stedet for. Henholdsvis i personskatteloven eller kapitalafkastordningen. Dog vil virksomhedsskatten, som er indbetalt i 2014 på kr blive modregnet i skatten. Men en valg af de andre skatteordninger, vil ikke være en fordel for Hans Hansen. Ved valg af personskatteloven for indkomstår 2015 vil skatten blive kr og for kapitalafkastordningen kr i forhold til kr ved brug af virksomhedsordningen. Som sidste år ved brug af kapitalafkastordningen i forhold til personskatteloven, kan Hans Hansen drage fordel af besparelsen i skatten, da grundlaget for beskatning af den personlige indkomst nedsættes ved fradrag af kapitalafkastet. Men sammenligning af de 2 beskatningen er ikke mulig, da grundlaget ikke er ens i år på grund af opsparingen på konjunkturudligningsfonden i år. Mit forslag ud fra ovenstående er, at Hans Hansen i år skal forblive i virksomhedsordningen Fordele og ulemper ved brug af personskatteloven. Personskatteloven er den ordning, som alle selvstændige og lønmodtagere bruger. Nogen decideret fordel er der ikke i forhold til virksomhedsordningen eller S i d e 50 69

52 kapitalafkastordningen. En fordel vil være, at man som selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager får masser at hjælpe til indberetning af sin selvangivelse på Skats hjemmeside og man derved ikke behøver at søge hjælp ved en revisor. En anden fordel er at, af alle skatteordningerne er dette den simpleste. Men alligevel hjælper mange revisorer erhvervsdrivende pga. andre indviklede regler for opgørelse af det regnskabsmæssige og det skattemæssige resultat. Ulemper er så alle de fordele som virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen kan byde på Fordele og ulemper ved virksomhedsordningen. Ulemper ved at anvende virksomhedsordningen er de administrative krav. Der skal laves et privat regnskab og virksomhedsregnskab hele den selvstændige erhvervsdrivendes økonomi, da virksomhedsordningen ikke må omfatte privatøkonomien. Dog må der ske overførsler mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, så som indskud og hævninger. Det erhvervsmæssige regnskab skal opfylde krav fra bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen. En af fordelene ved virksomhedsordningen er, at der er fuld fradragsret af erhvervsmæssige renteudgifter. I den personlige indkomst medregnes erhvervsmæssige renter fra virksomhedsindkomsten og private renter, hvis indskudskontoen kan bære den private gæld. Renteomkostningerne kan have stor indflydelse på den samlede besparelse af skat, arbejdsmarkedsbidrag og midlertidige/ særlige pensionsopsparinger. Især hvis virksomheden har investeret i materielle anlægsaktiver og har store lån med mange renteudgifter. Ved opgørelse eller de andre ordninger, er den personlige indkomst uden medregning af erhvervsmæssige renter. Foruden har den personlige indkomst en højere beskatning end kapitalindkomst, hvilket kommer til den selvstændige erhvervsdrivendes fordel. En anden fordel er, at den selvstændige erhvervsdrivende har muligheden for at opspare overskud til fremtiden ligesom anparts- og aktieselskaber. Dog skal den selvstændige erhvervsdrivende betale en acontoskat, svarende til den selskabsskattesats, som er gældende for det pågældende indkomstår. I de indkomstår hvor virksomheden har haft store overskud, som har overgået det, som den selvstændige erhvervsdrivende har hævet i virksomheden, kan den selvstændige erhvervsdrivende vælge at opspare overskuddet S i d e 51 69

53 til fremtidige indkomstår, hvor indtjeningen/ overskuddet er lavere. I disse år kan den selvstændige hæve af det opsparede overskud fra tidligere år for at kompensere hans indtjening. Der sker en resultatudligning over årene. En tredje fordel er at der bliver beregnet et kapitalafkast ud fra kapitalafkastgrundlaget. Kapitalafkastgrundlaget er virksomhedens skattemæssige aktiver minus virksomhedens skattemæssige gæld, svarende til virksomhedens skattemæssige egenkapital. Kapitalafkastet beregnes ud fra kapitalafkastgrundlaget gange med kapitalafkastsatsen, som er fastsat af Skat. Kapitalafkastet fratrækkes af den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten. Herved bliver overskuddet, som er udregnet til at være kapitalafkastet beskattet med en mindre skattesats for kapitalindkomsten end den personlige indkomst Fordele og ulemper ved kapitalafkastordningen. Fordele ved at benytte denne ordning er at kapitalafkastordningen ikke er så omfattende og svær i forhold til virksomhedsordningen. Kapitalafkastordningen er god for virksomheder med væsentlige erhvervsmæssige aktiver i virksomheden. Der bliver beregnet et kapitalafkast for de investeringer, som virksomheden har eller beskrevet på en anden måde, at der sker en forrentning af den investerede egenkapital 14. Altså kapitalafkastgrundlaget ganget med afkastsatsen. Virksomhedens overskud bliver beskattet som personlig indkomst. Af den personlige indkomst før renter, fratrækkes kapitalafkastet og lægges til som positiv kapitalindkomst. Herved bliver overskuddet, som er udregnet til at være kapitalafkastet beskattet med en mindre skattesats for kapitalindkomsten end den personlige indkomst. Det skal dog siges, at kapitalafkastgrundlaget bliver udregnes anderledes i kapitalafkastordningen end i virksomhedsordningen. En anden fordel er, at den selvstændige erhvervsdrivende kan værne sig for konjunktursvingninger flere år frem i tiden som i virksomhedsordningen. Den selvstændige erhvervsdrivende kan vælge at oprette en konjunkturudligningskonto i sit eget pengeinstitut, hvor en del af overskuddet fra virksomheden kan indsættes på konjunkturudligningskontoen, dog fratrukket en aconto skat svarende til selskabsskatten 14 Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen, Told og Skat. S i d e 52 69

54 for det pågældende indkomstår. Denne skat skal betales i det indkomstår indsættelsen på konjunkturudligningskontoen foretages. Beholdningen på kontoen det enkelte indkomstår, er det indsatte overskud minus aconto skatten. De indsatte beløb skal dog som minimum være kr og være indsat i 3 måneder, før overskuddet kan hæves igen. Den opsparede saldi på konjunkturudligningskontoen kan hæves, hvis den selvstændige erhvervsdrivende har et lille overskud eller underskud i virksomheden i fremtiden til at udligning den selvstændige erhvervsdrivendes overskud og indkomst. Vurderende del 14. Hvilken skatteordning skal den selvstændige erhvervsdrivende vælge? Der er ikke noget rigtigt svar. Det kommer helt an på omstændighederne for den selvstændige erhvervsdrivende. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende eksempelvis har en frisørbutik, hvor den selvstændige erhvervsdrivende har lejet sig ind og denne ikke har aktiver af nogen art og overskuddet er under topskattegrænsen, som for 2014 er kr efter arbejdsmarkedsbidrag, vil personskatteloven være løsningen for denne erhvervsdrivende. For en anden selvstændig erhvervsdrivende som ejer en udlejningsejendom eller som har væsentlige aktiver i sin virksomhed og overskud under topskattegrænsen, vil kapitalafkastordningen være en mulighed. Herved kan der udregnes til kapitalafkast for den investerede kapital i virksomheden, som kan fradrages i den personlige indkomst og tillægges i kapitalindkomsten. Hvis den erhvervsdrivende enkelte år har store overskud kan denne stadig opspare disse ved hjælp af konjunkturudligningsfonden som beskrevet tidligere. Eller vælge at benytte virksomhedsordningen. Virksomhedsordningen bruges ofte af selvstændige erhvervsdrivende, som har overskud over topskattegrænsen eller hæver mindre end overskuddet og som vil benytte fordelene i virksomhedsordningen. De vil drage fordel af, at kunne opspare overskud til fremtidig forbrug og ikke at blive beskattet af topskatten og få fradrag for renteomkostningerne i den personlige indkomst. Men i virksomhedsordningen bliver de selvstændige erhvervsdrivende beskattet af de hævninger, som de foretager af virksomhedens egenkapital. Enten har de selvstændige erhvervsdrivende styr på hævningerne i egenkapitalen og hæver ikke over topskattengrænsen eller så har de ikke. Et forslag for dem, der ikke har styr på deres hævninger, er at det vil det være en god idé at have en S i d e 53 69

55 buffer. Som en del af hæverækkefølgen er der et begreb, som hedder hensat til senere hævning, som jeg ikke har behandlet i analysedelen af rapporten. Hensat til senere hævning betyder, at man lader sig beskatte af en større del af overskuddet end man har hævet i virksomhedens egenkapital. Differencebeløbet, som er beløbet hensat til senere hævning, bliver beskattet som personlig indkomst i det år, man hensætter beløbet. Differencebeløbet er nu skattefrit. Dette betyder også, at man fremover i fremtidige indkomstår kan hæve af det hensatte beløb skattefrit forudsat, at man i fremtidige år ikke bliver beskattet med topskat. Så hvis den selvstændige erhvervsdrivende hæver for meget i virksomhedens egenkapital i et fremtidigt år, kan den hensatte saldo modregnes i hævningen. Men disse udregninger er ikke nemme og mange får deres revisor til at tage sig af virksomhedsordningen for dem. Revisorer bruges også til at skatteoptimere for de selvstændige erhvervsdrivende. At skatteoptimere betyder, at den selvstændige erhvervsdrivende prøver på ikke at komme til at betale topskat af sin virksomhedsindkomst og af sine hævninger eller man prøver på at hæve så meget som muligt uden at komme over topskattegrænsen. Et eksempel på dette, kunne være Hans Hansen i indkomståret I 2014 havde Hans Hansen kun hævet kr i egenkapital af hans overskud på kr Det var beregningen som blev foretaget i 2014 i virksomhedsordningen. Overskudsdisponering VSO Kapitalindkomst Personlig indkomst Overskud virksomhed Skat 24,5 % Hævet Hensat, primo Resterende overskud Virksomhedsbeskatning Hensat, ultimo Opsparet overskud Opsparet overskud I dette tilfælde har Hans Hansen skatteoptimeret op til topskattegrænsen. Herved har han hensat inkl. skat til senere hævning til fremtidig overforbrug. Herved har han ikke kunnet opspare så meget overskud i virksomhedsordningen. Men alligevel har han opsparet kr ekskl. virksomhedsskat. S i d e 54 69

56 En anden situation kunne være, hvis den selvstændige erhvervsdrivende har brugt al opsparet overskud opsparet fra tidligere år eller aldrig har opsparet overskud. I den situation har den selvstændige erhvervsdrivende muligheden for at hæve indskudskontoen. Hvis indskudskontoen bliver negativ, skal den selvstændige betale en rentekorrektion. Det svare til et kapitalafkast men med modsat virkning. Rentekorrektionen lægges til den personlige indkomst og fradrages i kapitalindkomsten. Skattegrundlaget i den personlige indkomst stiger og herved bliver den selvstændige straffet for at have hævet for meget af virksomhedens skattemæssige egenkapital. Rentekorrektionen udregnes med den samme sats som kapitalafkastsatsen og beregningsgrundlaget er den negativ indskudskonto. 15. Ændringer i virksomskatteordningen. Når skattelove bliver vedtaget af folketinget og sat i værk i det danske samfund, er lovene ikke altid færdigudviklede. Mange love kan blive fortolket forskelligt og derfor kan en person altid spørge skattemyndighederne om et bindende svar for en given problemstilling. Herved kan personen få vished om, at denne retter sig efter skattemyndighederne. Men som sagt kan der opstå huller i lovgivningen, som visse personer kan tage fordel af. Derfor tilretter folketinget løbende lovgivningen for at lukke hullerne i lovgivningen. Nogle vil sige, at man bare følger lovgivningen, men nogle gange kan man synes, at visse personer kan være nok så kreative. De kloge narre de mindre kloge. De fleste mennesker vil helst betale så lidt i skat som muligt. Det er meget naturligt især her i Danmark, hvor vi har et højt skattetryk. En af måderne at nogle selvstændige erhvervsdrivende har benyttet virksomhedsordningen på, har været at undlade at betale skat. Den tilsigtede måde at benytte virksomhedsordningen på, var at de selvstændige erhvervsdrivende skulle beskattes af deres hævede privatforbrug af virksomhedens egenkapital. Men det har visse selvstændige erhvervsdrivende fundet ud af, at det kan omgås. Et eksempel på dette var, at den selvstændige erhvervsdrivende lånte eksempelvis kr. 5 mio. af banken med sikkerhed i virksomhedens aktiver og gælden blev indskudt i virksomhedsordningen, hvormed at indskudskontoen blev negativ. Det medførte en rentekorrektion for den negative indskudskonto og provenuet (det lånte beløb) blev indsat på en privat bankkonto i privatsfæren. De kr. 5 mio. kunne så anvendes til S i d e 55 69

57 privatforbrug uden, at det var en hævning i virksomhedens egenkapital. Hele virksomhedens overskud blev opsparet i virksomhedsordningen til en lav foreløbig skat svarende til selskabsskatteprocenten det pågældende år på %. Hermed blev der ikke fortaget nogen hævning i virksomheden, som den selvstændige erhvervsdrivende skulle beskattes af. Det opsparede overskud minus den foreløbig skat kunne indsættes på en erhvervskonto, hvilket gav likviditet til virksomheden i fremtiden. Den udskudte skat, som var forskellen mellem den foreløbige indbetalte skat og beskatningen af hævningerne i egenkapitalen, som ville være fortaget, hvis lånet på de kr. 5 mio. ikke havde været fortaget. Ideen var så at holde virksomhedsordningen i gang indtil man døde, hvorved at skatten aldrig kom til beskatning. En anden metode vil være at den selvstændige erhvervsdrivende hævede op til topskattegrænsen i virksomhedsordningen, som i 2014 var kr før arbejdsmarkedsbidrag og blev beskattet af bundskatten og resterende overskud blev opsparet i virksomhedsordningen med en foreløbig skat. Resten af eventuelle private hævninger blev dækket at private lån som beskrevet tidligere. Det opsparede overskud over årene blev aldrig hævet til at dække underskud i fremtiden. Underskud blev dækket af private lån. Virksomhedsordningen skulle så holdes i gang indtil den selvstændige erhvervsdrivende døde, hvorved at skatten som er forskellen mellem bund- og eller topskatten og virksomhedsskatten af det opsparede overskud aldrig kom til beskatning. Den opsparede likviditet på erhvervskontoen i banken, som følge at manglende betalt personskat kunne nu bruges til privatforbrug. Den selvstændige skulle selvfølgelig være varsom i henhold til mellemregningskontoen og hævninger i egenkapitalen. Den opsparede likviditet kunne også indgå som sikkerhed for private lån. For at lukke for disse muligheder for skatteunddragelse har folketinget vedtaget en ændring til virksomhedsskatteloven pr. den 2. juni 2016, som kommer til at gælde i virksomhedsordningen. Ændringerne vil være følgende: - Beskatning af visse sikkerhedsstillelser fra og med 11. juni Begrænsning af virksomhedsopsparing fra og med 11. juni Ændring af rentekorrektionssats fra og med indkomstår 2015 S i d e 56 69

58 15.1 Sikkerhedsstillelser For af komme sikkerhedsstillelse og kautioner til livs i virksomhedsordningen for private lån, er virksomhedsskatteloven blevet ændret med VSL 4b. Fra og med 11. juni 2014 kan sikkerhedsstillelser og kautioner for privat gæld ikke indgå i virksomhedsordningen. Hvis virksomhedens aktiver 15 stiller sikkerhed for private lån som ikke indgår i virksomhedsordningen, vil det mindste beløb af følgende beløb blive beskattet: - Den kontante kursværdi på gælden eller - Sikkerhedens størrelse (aktivernes handelsværdi) Sikkerhedsstillelsen vil blive anset, som en hævning, som er overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien. Sikkerhedsstillelsen anses for overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien på det tidspunkt de erhvervsmæssige aktiver sættes til sikkerhed for private lån eller fra det tidspunkt at den skattepligtige, som har sikkerhedsstillelse i erhvervsmæssige aktiver for private lån oprettet fra tidligere år, indtræder i virksomhedsordningen for første gang. Hævningen vil blive overført til hæverækkefølgen. For at undgå beskatning er der en række undtagelser og overgangsregler, som den selvstændige erhvervsdrivende kan benytte. Alle sikkerhedsstillelser skal dog være afviklet inden 1. januar Herefter vil alle sikkerhedsstillelser i virksomhedens aktiver for privat gæld blive beskattet Undtagelser for beskatning af sikkerhedsstillelser. For de selvstændige erhvervsdrivende som har stillet sikkerhed for private lån i virksomhedens erhvervsmæssige aktiver, vil ændringen i virksomhedsskattelovgivningen være noget af en overraskelse. De skal nu finde andre muligheder for finansiering af deres privatforbrug. Nogle vil sikkert komme i klemme, hvis disse ikke har andre private aktiver, som sikkerhedsstillelsen for de private lån i virksomhedsordningen, kan overføres til uden for virksomheden. Der er dog undtagelser for hvornår der kan sikkerhedsstillelser kan benyttes uden at der vil ske beskatning. Der kan stilles sikkerhed i virksomhedens erhvervsaktiver, hvis det 15 Revisormanual , side 145 S i d e 57 69

59 sker som følge at en sædvanlig forretningsmæssig disposition 16. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende anvender dispositionen til at tjene et forretningsmæssigt formål for virksomheden i virksomhedsordningen. Det skal være for led eventuel naturlig samhandel. Eksempelvis kan en selvstændig erhvervsdrivende stille sikkerhed i virksomhedens aktiver for køb af nye maskiner til virksomheden eller indkøb at varer til varelageret, hvis det er som led i normal handel mellem erhvervsdrivende. Hvis der er tale om sikkerhedsstillelser i virksomhedens erhvervsaktiver for privat gæld i blandet ejendom, vil der heller ikke ske beskatning. Men kun i det omfang at ejendommen tjener som bolig for virksomhedsejeren og gælden i den private andel af ejendommen ikke overstiger værdien den private andel af ejendommen. Ved ejendommens værdi kan der vælges mellem anskaffelsessummen eller ejendomsværdi. Et eksempel kunne være at en boligdel er vurderet til kr. 2 mio. og gælden for boligdelen er kr. 2 mio. Da begge værdier er lige store, vil det ikke udløse nogen beskatning. Men hvis gælden i boligen derimod var kr. 2,5 mio. vil der være tale om en sikkerhedsstillelse for privat gæld og udløse en beskatning af difference på kr. 0,5 mio. For eksisterende sikkerhedsstillelser kan fra og med 11. juni 2014 frem til 31. december 2017 stadig benyttes ud fra den forudsætning at sikkerhedsstillelserne ikke stiger fra værdien opgjort pr. 10. juni Det vil også sige, at sikkerhedsstillelserne fastfryses for perioden 11. juni 2014 til 31. december Det er dog muligt at genforhandle sikkerhedsstillelserne og stille nye sikkerhedsstillelser i perioden forudsat at værdien ikke overstiger værdien fra 10. juni Hvis dette ikke overholdes vil sikkerhedsstillelsen komme til beskatning som en hævning i virksomhedsskatteloven Overgangsregler. Der er dog lavet nogle overgangsregler for afvikling af sikkerhedsstillelserne. Der er indført en bagatelgrænse eller en overgangsregel, som gælder for indkomståret 2014 og Overgangsreglen kan benyttes for selvstændige erhvervsdrivende som anvender virksomhedsordningen for indkomståret 2014 og henholdsvis 2015, hvis indkomståret for 2015 er påbegyndt den 11. juni Hvis den selvstændige erhvervsdrivende benytter virksomhedsordningen for første gang for 2015 kan overgangsreglen ikke benyttes. 16 Kursusmateriale Seges S i d e 58 69

60 Det er muligt at opspare i virksomhedsordningen i 2014 frem til datoen for indførelse af ændringer til virksomhedsskatteloven den til og med den 10. juni Det vil sige, at ejeren af virksomheden kan lave en forholdsmæssig opsparing af eventuelt resterende overskud i virksomhedsordningen for indkomståret Men overgangsreglen kan også giver selvstændige erhvervsdrivende muligheden for at opsparer resterende overskud i virksomhedsordningen for perioden 11. juni 2014 til 31. december 2017, hvis den samlede værdi pr. 10. juni 2014 af sikkerhedsstillelse og negativ indskudskonto ikke overstiger en værdi på kr for hele perioden. Dog hvis indskudskontoens negative værdi stiger i et indkomstår i perioden og værdien stadig er under kr kan der heller ikke opspares i virksomhedsordningen for perioden. Hvis den negative indskudskonto og hele sikkerhedsstillelsen ikke er afviklet inden udgangen af indkomståret 2017, vil eventuel opsparet overskud for perioden 11. juni 2014 til 31. december 2017 komme til beskatning i Muligheden for at opspare i virksomhedsordningen i 2018 og fremtidige år vil ikke være mulig før indskudskontoen er 0 eller positiv og sikkerhedsstillelserne for private lån uden for virksomheden er afviklet. Mulighed for opsparing i virksomhedsordningen i 2014 jf. overgangsregler Indskudskonto primo kr kr kr. Indskudskonto ultimo kr kr kr. Sikkerhedsstillelse pr. 10. juni kr kr kr. Sikkerhedsstillelse afviklet i 2018 Ja Ja Ja Kan der opspares fra og med 11. juni 2014? Nej Ja Nej S i d e 59 69

61 15.2. Indskudskontoen Rentekorrektionssatsen har tidligere svaret til kapitalafkastsatsen jf. VSL 9 som er udregnet af Danmarks Nationalbank. Der er lavet en ændring for rentekorrektionssatsen ved at satsen, hvorved at rentekorrektionssatser er sat op med 3 procentpoint i forhold til kapitalafkastsatsen. Ved denne ændring vil det blive mindre attraktivt at indskyde privat gæld i virksomhedsordningen. Herudover er der lavet en ændring til VSL 11, med virkning for indkomståret 2015, som redegøre for, hvornår der skal beregnes rentekorrektion. Det skal der, hvis saldoen for indskudskontoen er negativ, når virksomhedsordningen benyttes første gang eller ved efterfølgende indkomstårs begyndelse eller ved indkomstårets afslutning. Hvis betingelserne for at der skal udregnes rentekorrektion, kan der som en ændring til VSL 10, stk. 2 ikke opspares for det pågældende indkomstår i virksomhedsordningen. Det vil også sige at i indkomstår, hvor indskudskontoen er negativ enten primo eller ultimo, kan der ikke se opsparing af resterende overskud efter hævninger er fratrukket. Det vil for den selvstændige erhvervsdrivende resultere i at hele overskuddet for indkomståret kommer til beskatning og der kan ikke foretages skatteoptimering ved hjælp af virksomhedsordningen. Mulighed for opsparing i virksomhedsordningen i 2018 jf. nye regler Indskudskonto primo kr kr. 0 kr kr. Indskudskonto ultimo 2018? kr kr kr kr. Kan der opspares i 2016? Nej Nej Ja Ja 16. Muligheder for at værne sig for fremtiden Muligheder for at værne sig for fremtiden for selvstændige erhvervsdrivende kan spænde vidt. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende er glad for at være selvstændig med de friheder dette medfører, kan denne fortsætte med det. Og det kan også gå godt i mange år hvis virksomheden har opbygget store opsparede overskud i virksomhedsordningen eller fordi det ejeren af virksomheden laver noget som giver det overskud, som hans familie kan live af. S i d e 60 69

62 Men en af risikoerne ved at være selvstændig er overforbrug. Dette kan ske som følge af at man bruger mere end man tjener i virksomheden eller tiderne har ændret sig, som vi så under krisen efter 2008, hvor hjulene i samfundet lige pludselig ikke kørte så stærkt. Ejerne af virksomhederne kan selvfølgelig løbende følge med i regnskaber udarbejdet af dem selv eller deres revisor, for at vide hvor meget de kan hæve i virksomheden. Det er der også mange der gør, men der er også mange, som ikke gør. Problemet er, at der skal ikke meget til før at privatøkonomien er ude af kontrol. Et dårligt år for virksomheden, hvor man har hævet det man plejer eller mere. Ved at man har hævet for meget, kan medfører at der er ikke penge til at betale moms eller skatter. Og når man først er bagefter med regningerne, kan det være svært at rette sin økonomi op igen, hvis forholdene ikke er til det på markedet for virksomheden. Som revisor har jeg set mange eksempler på dette. Men det kan rettes op. Det kræver besparelse i privatøkonomien og hårdt arbejde. I denne situation ville det være godt hvis man havde sparet op i virksomhedsordningen, så man havde noget at stå i mod med i dårlige tider. Men der er fordele og lemper ved alle virksomhedsformer. Mange selvstændige gør springet ved at omdanne virksomheden et selskab i stedet. Enten et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S). Fordelen ved dette er, at ejeren af sin personlige virksomhed ikke længere hæfter solidarisk, ubegrænset og direkte med hele sin formue både formuen både virksomhedens formue men også med den private formue overfor banken og andre kreditorer. I et selskab hæfter aktionær/ anpartshaveren/ ejeren kun for den indskudte kapital. For et anpartsselskab (ApS) skal den indskudte kapital minimum være kr Det vil også sige, at hvis virksomheden går konkurs, så mister anpartshaveren som minimum kr For at aktieselskab skal den indskudte kapital minimum være kr og vil minimum miste dette beløb ved en konkurs af aktieselskabet. En selvstændig erhvervsdrivende som er i virksomhedsordningen, har muligheden for at omdanne sin personlige virksomhed til et selskab skattefrit. En fordel for den selvstændige erhvervsdrivende er, at det opsparede overskud fra alle årene i virksomhedsordningen og kan indskydes i selskabet uden at dette kommer til beskatning. Normalvis er det sådan, at hvis man vil ud af virksomhedsordningen, vil den udskudte skat i virksomhedsordningen komme til beskatning. Den udskudte skat er forskellen mellem acontoskatten/ virksomhedsskatte som blev indbetalt løbende ved S i d e 61 69

63 opsparing af overskuddene igennem årene (22-25 %) og eventuel slutskat opgjort i det indkomstår, hvor den selvstændige erhvervsdrivende udgår at virksomhedsordningen. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende har opsparet store overskud, er der en chance for at en stor del af overskuddene bliver beskattet af topskatten, hvilket ikke var planen med indgå i virksomhedsordningen og dette kan blive dyrt for den selvstændige erhvervsdrivende. Ved omdannelse til et selskab vil den udskudte skat vil først komme til beskatning på det tidspunkt anpartshaveren sælger selskabet. At omdanne til et selskab er selvfølgelig ikke bare noget man bare gør. En revisor og en advokat kan hjælpe med omdannelsen til selskab. Disse skal følge bekendtgørelsen af lov om skattefri virksomhedsomdannelse (VOL). En ulempe ved at overgå til et selskab er, at selskabet skal undergå en lovpligtig revision af en revisor. Som det blev beskrevet i afsnittet Krav til opstilling af en årsrapport for en personlig virksomhed er det fordel at være selvstændig erhvervsdrivende, da det personlige regnskab ikke er så omfattende som et regnskab for et selskab. Som minimum skal et selskab være i regnskabsklasse B men kan stige regnskabsklasse, hvis 2 af beløbsgrænserne herfor, overskriges i 2 på hinanden efterfølgende år. For hver regnskabsklasse bliver reglerne i årsregnskabsloven og de internationale standarder mere omfattende. Jo højere selskabet stiger i regnskabsklasser jo større bliver omkostningen til revisoren for udarbejdelse af regnskabet for det enkelte regnskabsår. Men de fleste virksomheder i Danmark lægger i regnskabsklasse B. S i d e 62 69

64 17. Konklusion Konklusionen vil samle op på svarene fra underspørgsmålene herudfra komme frem til besvarelsen af hovedspørgsmålet. Underspørgsmål 1: Hvordan opgøres en årsrapport for en selvstændig erhvervsdrivende? Reglerne for opgørelse en årsrapport er besvaret ved den teoretiske gennemgang under afsnit 7. Afsnittet handler om hvilke krav der stilles til opstilling af en årsrapport i årsregnskabsloven for en selvstændig erhvervsdrivende i klasse A og hvilke dokumenter der skal indgå i årsrapporten. Herudover er der vedlagt årsrapporter 2014 og 2015, som viser hvordan årsrapporter skal opstilles. Underspørgsmål 2: Hvordan opgøres det skattepligtige resultat ud fra det regnskabsmæssige resultat? Der er lavet en teoretisk gennemgang for reglerne for opgørelse af det regnskabsmæssige resultat, som redegøres for i afsnit 8. Efter det regnskabsmæssige resultat er opgjort, skal det skattemæssige resultat opgøres. Dette redegøres for i afsnit 9. For at fremme forståelse for regnskabet, er balance også medtaget og herunder hvilke poster, som indgår den skattemæssige opgørelse. Posterne er permanente- og midlertidige afvigelse og afskrivninger af anlægsaktiver først efter den regnskabsmæssige metode (lineære) og den skattemæssige metode (saldometoden). Underspørgsmål 3: Hvordan er reglerne for beskatning efter personskatteloven? I afsnit 10 redegøres der teoretiske for, hvordan den skattepligtiges indkomst af en person eller en selvstændig erhvervsdrivende i Danmark skal beskattes. Her er der ikke forskel på om man er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. De generelle regler er de samme for begge. Der redegøres for den enkelte poster i opgørelse for indkomsten og beskatningsregler. Underspørgsmål 4: Hvordan er reglerne for beskatning efter virksomhedsordningen? I afsnit 11 redegøres der for, hvordan virksomhedsordninger skal bruges. I underafsnittene er der lavet en teoretisk redegørelse for de enkelte områder, der skal tages stilling til, som følge af behandlingen af virksomhedsordningen. De enkelte S i d e 63 69

65 områder er: hvem der kan benytte virksomhedsordningen, krav til regnskabet, indskudskontoen, mellemregningskontoen, rentekorrektion, kapitalafkastgrundlaget, kapitalafkast, overskudsdisponering, underskudsdisponering og hæverækkefølgen. Underspørgsmål 5: Hvordan er reglerne for beskatning efter kapitalafkastordningen? I afsnit 12 bliver der lavet er teoretisk gennemgang af benyttelsen af kapitalafkastordningen. Det omhandler opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget, som er en smule anderledes end i virksomhedsordningen og benyttelsen af konjunkturudligningsfonden, hvor den selvstændige erhvervsdrivende kan opspare 25 % af overskuddet fra virksomheden minus aconto/virksomhedsskatten, som herefter indsættes på en speciel konto i dennes pengeinstitut. Underspørgsmål 6: Hvilke fordele og ulemper der ved valg af personskatteloven, virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen? Disse redegøres for i afsnit 13.8, 13.9 og Personskatteloven har den fordel at den simpleste af skatteordningerne og at selvstændige erhvervsdrivende får masser at hjælp af Skat til indberetningen på selvangivelsen. Virksomhedsordningen derimod har den ulempe, at der er administrative krav som skal overholdes. Der skal ud fra den samlede økonomi for den selvstændige erhvervsdrivende laves et regnskab for privatøkonomien og virksomhedsøkonomien, som skal opfylde krav fra bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen. Dog er der også fordele i virksomhedsordningen. Den selvstændige erhvervsdrivende kan få fradrag af renteudgifter i beskatningsgrundlaget for den personlige indkomst. Den selvstændige erhvervsdrivende kan også opspare en del af overskuddet for at undgå topskatten og for at kunne hæve af det opsparede overskud i fremtidige indkomstår, hvor indtjeningen/ overskuddet er lavere. Den selvstændige erhvervsdrivende får også et kapitalafkast for det investerede kapital/ aktiverne i virksomheden. Dette fragår i den personlige indkomst og tillægges i kapitalindkomsten, hvilket giver den skattepligtige en skattemæssige fordel. Dog er der forskel på opgørelse af kapitalafkastet fra virksomhedsordningen til kapitalafkastordningen. Kapitalafkastordningen er giver den samme fordel som lige er beskrevet om kapitalafkastet. Dog kan den selvstændige erhvervsdrivende ikke få fradrag for renteomkostningerne i kapitalafkastordningen. Den anden fordel er at S i d e 64 69

66 kapitalafkastordningen ikke er så svær som virksomhedsordningen. Den giver også som i virksomhedsordningen muligheden for at opspare en del af overskuddet til fremtiden. Dog kun 25 % af overskuddet i forhold til, at der ikke er en begrænsning for opsparing af overskuddet i virksomhedsordningen. Underspørgsmål 8: Hvilke ændringer blev der fortaget i lovændringen vedtaget i 2016 og hvilken indflydelse har det for dem som benytter virksomhedsskatteloven? I afsnit 15 redegøres der for hvilke ændringer der er foretaget i virksomhedsskatteloven. Folketinget har ændret virksomhedsskatteloven for virksomhedsordningen så selvstændige erhvervsdrivende ikke har muligheden for at opspare i virksomhedsordningen, hvis disse har negativ indskudskonto eller stiller sikkerhed for private lån af virksomhedens aktiver. Loven er trådt i kraft pr. 2. juni 2016 gælder fra og med 11. juni Frem til og med indkomstår 2017 er der lagt overgangsordninger på plads til selvstændige erhvervsdrivende med sikkerhedsstillelser i virksomheden. Herudover er der også undtagelser til loven og rentekorrektionssatsen er også sat op, hvis indskudskontoen er negativ. Underspørgsmål 9: Hvilke andre muligheder har selvstændige erhvervsdrivende for at værne sig for fremtiden? I afsnit 16 redegøres der for at selvstændige erhvervsdrivende, som har opsparet overskud i virksomhedsordningen igennem mange år, har muligheden for at omdanne virksomheden fra at være personlig til et selskab. Enten til ApS eller AS. Virksomheden omdannes ved en skattefri omdannelse. Normalvis er det sådan, at når man udgår at virksomhedsordningen kommer al opsparet overskud til beskatning. Men fordelen er, at hvis man omdanner den personlige virksomhed til et selskab, kommer det opsparede overskud ikke til beskatning. Dette indskydes som kapital i selskabet og kommer først til beskatning ved salg af virksomheden. Underspørgsmål 7. Hvornår bør man vælge det ene beskatningsalternativ frem for det andet? Siden at jeg svarer på underspørgsmål 7 sidst, er det fordi, at besvarelse af dette underspørgsmål også vil giver svaret på rapportens hovedspørgsmål. Hovedspørgsmålet i rapporten er: S i d e 65 69

67 Hvornår bør en selvstændig erhvervsdrivende overveje at gøre brug af henholdsvis virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen frem for personskatteloven og hvilke faktorer spiller ind på valget mellem virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen? Med udgangspunkt i afsnit 13 har behandlingen af Hans Hansens regnskab for 2014 og 2015 givet en forståelse af skattemæssige behandling for den skattepligtige erhvervsdrivende af personskatteloven, kapitalafkastsordningen og virksomhedsordningen. Ud fra disse erfaringer har jeg valgt at rådgive Hans Hansen med hans virksomhedsform, til at vælge virksomhedsordningen både i 2014 og Men som der er redegjort i afsnit 14, kommer valget af beskatningsmetode for den selvstændige erhvervsdrivende helt an på den selvstændige erhvervsdrivendes situation og hvilken virksomhed denne har. Alle i skattepligtige personer og selvstændige erhvervsdrivende i Danmark bruger som udgangspunkt personskatteloven. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende har en overskud fra virksomheden under topskattegrænsen som i 2014 var kr efter arbejdsmarkedsbidrag og ingen aktiver i virksomheden, burde denne vælge personskatteloven. Hvis denne selvstændig erhvervsdrivende også har væsentlige aktiver i sin virksomhed burde denne så bruge kapitalafkastordningen. Ud fra balancen i virksomheden bliver der opgjort et kapitalafkastgrundlag, hvoraf der bliver beregnet er kapitalafkast. Kapitalafkastet fradrages i den personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten. Herved får den selvstændige erhvervsdrivende en skattebesparelse i kapitalafkastordningen i forhold til personskatteloven. Kapitalordningen giver også den mulighed, at hvis den selvstændige erhvervsdrivende har svingende overskud og kommer over topskattegrænsen, kan denne for at undgå at betale topskat, opspare 25 % af årets overskud i en konjunkturudligningsfond dog med fradrag for en acontoskat, til hævning i fremtidige indkomstår. Beløb fragår i beskatningsgrundlaget for den personlige indkomst. En mulighed som personskatteloven heller ikke giver. For selvstændige erhvervsdrivende, som har svingende overskud og som helst vil undgå at betale topskat i personskatteloven kan også vælge virksomhedsordningen. Den selvstændige erhvervsdrivende kommer til at betale skat af sit overskud men virksomhedsordningen har muligheden for at formindske beskatningen. Virksomhedsordningen giver de fordele og ulemper, som er beskrevet under underspørgsmål 6. Men i S i d e 66 69

68 virksomhedsordningen skal den selvstændige erhvervsdrivende beskattes ud fra hævningerne i egenkapitalen i virksomheden. Selvfølgelig hvis den selvstændige ikke har styr på hævningerne i egenkapital og hæver over topskattegrænsen hvert år, kan denne altid komme til at betale topskat, hvis der ikke er hensat til senere hævning til modregne i. Virksomhedsordningen giver også den selvstændige erhvervsdrivende mulighed for at skatteoptimere sin indkomst år for år. At skatteoptimere betyder, at den selvstændige erhvervsdrivende prøver på ikke at komme til at betale topskat af sin virksomhedsindkomst og af sine hævninger eller man prøver på at hæve så meget som muligt uden at komme over topskattegrænsen. Dette er en mulighed som personskatteloven og kapitalafkastordningen ikke giver. Så faktorerne er mellem valg af kapitalafkastordningen og virksomhedsordningen, er overskuddet i forhold til topskattegrænsen og renteomkostningerne i virksomheden, som spiller i for valg mellem de to skatteordninger. S i d e 67 69

69 18. Kildefortegnelse Forfatter Titel Udgiver År Jurist- og Aage Michelsen Lærebog om indkomstskat økonomforbundets 2013 Steen Askholt 15. udgave Forlag Jane Bolander John Engsig Liselotte Madsen T. Helmo Madsen Revisor Manual Karnov Group 2016 Overblik Inspiration Viden PWC 2016 Regnskabshåndbogen 2016 Advokatfirmaet Kursusmateriale, Virksomheds- Karnov Group 2016 Tommy V. Christensen ordningen 29. august 2016 Pjecer Forfatter Titel År Lone Hauge, Seges P/S VSO - uden brug af Ø RI information Årsregnskaber og regnskabskrav Maj 2011 til A-klasse virksomheder FSR Regnskabsklasse A 2016 Tax.dk C.C Overførsler fra virksom hedsordningen til privatøkonomien Skat Virksomhedsordningen og kapital afkastordningen Hjemmesider Tax.dk Skat Love Virksomhedsskatteloven Personskatteloven Afskrivningsloven Årsregnskabsloven S i d e 68 69