Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder"

Transkript

1 HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring Afleveret Erling Kyed ******-**** Vejleder: Jon Lauritzen 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Målgruppen Personskatteloven Personlig indkomst Kapitalindkomst Beskatning af indkomst Amtsskat, kommuneskat og kirkeskat Bundskat Mellemskat Topskat Personfradrag Skatteberegning Hæftelse Selskabsskatteloven Indkomst Beskatning Hæftelse Udbytte Beskatning af udbytte Andre forhold Virksomhedsskatteordningen Generelle krav Hvem kan anvende ordningen? Krav for anvendelse af loven Hvilke aktiver kan indgå? Den generelle anvendelse af virksomhedsskatteordningen

3 8.3. Centrale begreber i loven Indskudskonto Generelt Indgangsværdier Den årlige opgørelse Fornyet indgang i virksomhedsskatteordningen Kapitalafkastgrundlag/kapitalafkast Generelt Indgangsværdier Beregningen Mellemregningskonto Rentekorrektion Lån i den selvstændige erhvervsvirksomhed Indskud og hævning inden for indkomståret Indkomsten Overførsler Hæverækkefølge Opsparet overskud Virksomhedsskatten Opsparing af overskud Hævning af overskud Virksomhedsskatteordningen samlet Hæftelse Beskatning Kapitalafkastordningen Indkomst Kapitalafkast og grundlaget Konjunkturudligningskonto Beregning af henlæggelse Konjunkturudligningsskat Indsætning Hævning

4 9.5. Beskatning Hæftelse Skatteberegninger via de 4 ordninger Forudsætningerne Resultat og renter Skatteprocenter Selskabsbeskatning Skatteberegning årrække 1 som enkelt år Selskab Overskud som løn Overskud som udbytte og løn Personskattelov Kapitalafkastordning Virksomhedsskatteordning Sammenligning af skatteberegninger Skatteberegning årrække 2 som enkelt år Selskab Overskud som løn Overskud som udbytte kr og rest som løn Overskud som løn til topskat og rest som udbytte Personskattelov Kapitalafkastordning Virksomhedsskatteordning Sammenligning af skatteberegninger Skatteberegning for årrække 1 og 2 flere år Selskaberne PSL KAO VSO Fælles sammenligning Renter PSL vs. VSO Renteprocenten

5 Skatteprocenterne Fradragsforskellen på renterne Renteprocenten i forhold til skatteprocenten Konklusion Anvendte forkortelser Litteraturliste: Links Bøger Diverse BILAG BILAG BILAG BILAG

6 1. Indledning Som selvstændig erhvervsdrivende er der mange ting at slås med i hverdagen i forbindelse med drift af virksomhed - ikke mindst valget af beskatningsform. Den danske skattelovgivning tilbyder flere muligheder alt efter, hvordan virksomheden er konstrueret (selskab eller personlig) selskabsbeskatning, virksomhedsskatteordning, kapitalafkastordning eller personskatteloven. Det er dog ikke lige meget, hvilken beskatningsform der vælges. Beskatningsformen kan have indflydelse på den daglige drift af virksomheden og på de økonomiske dispositioner, der skal træffes. 2. Problemformulering Når man vil føre en forretningside ud i livet, skal det foregå i en virksomhed, men det er ikke lige meget, hvilken virksomhedsform der vælges. Specielt mindre virksomheder, her forstås enkeltmandsvirksomheder eller konstruktioner, hvor alle ejerne deltager aktivt i virksomhedens drift, synes at have flere muligheder for konstruktioner og beskatninger. Med baggrund i denne problemstilling ønskes belyst hvilke forhold, der kan have indflydelse på valget af virksomhedskonstruktion og beskatningsform. Problemstillingen formuleres som: Hvilke aspekter bør overvejes inden valg af virksomhedsform? Hæftelse Underskudsmodregning Indkomstudligning Hvor stor er forskellen på de forskellige beskatningsformer? 6

7 Ved en gennemgang af personskatteloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen vil ovenstående problemstillinger blive belyst i forhold til de enkelte beskatningsformer. 3. Afgrænsning Afgrænsningen har til formål at afgrænse det felt, indenfor hvilket hovedopgaven kan øge fokuseringen. Afgrænsningen gør, at der bevist fravælges områder, som ikke vurderes relevante for projektet, men gør samtidig, at der er risiko for, at der sorteres områder fra som kunne have relevans for hovedopgaven. Der er foretaget følgende afgrænsninger i nærværende hovedopgave: Virksomheder: Selskaber begrænses til at være anpartsselskaber omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) - Regnskabsklasse B. At der kun ønskes behandlet Regnskabsklasse B-selskaber skyldes, at de kan være et alternativ til en virksomhed drevet i privatregi. Selskaber beskrevet i opgaven indgår ikke i nogen former for koncernkonstruktioner og behandles som selskaber ejet af en anpartshaver. Anpartshaveren er ansat i selskabet og modtager løn for denne ansættelse. Øvrige virksomheder i opgaven, kaldet den selvstændige erhvervsvirksomhed, er drevet i privat regi og indgår altså ikke i nogen form for selskabskonstruktion. Skat: Alle skattetal i hovedopgaven vil være 2003-tal forstået på den måde, at bundfradrag og skatteprocenter vedrører indkomståret Skatteberegninger for flere efterfølgende indkomstår vil alle bruge 2003-tal som grundlag. De involverede parter er alle medlem af folkekirken, da det forudsættes, dette er mere reglen end undtagelsen. 7

8 De involverede parter er ikke gift og der er derfor i beregningerne ikke regnet med indkomst fra ægtefælle eller med uudnyttede bundfradrag overført til og fra ægtefælle. Indkomst: I hovedopgaven er der ikke regnet med, at de involverede har anden indkomst end den, der kommer fra selskabet eller den selvstændige erhvervsvirksomhed. Beskrivelser af beskatningsformer: Personskatteloven og selskabsskatteloven omhandler en del andre ting end beskatning af virksomhedsresultat og er derfor ikke beskrevet i sine helheder. Virksomhedsskatteordningen bruges kun til beskatning af selvstændige erhvervsvirksomhed og er samtidig utrolig svær at beskrive kort. Den forholdsvise lange beskrivelse af virksomhedsordningen er derfor nødvendig for ordningens forståelse. Kapitalafkastordningen omhandler ligeledes kun beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed og er derfor beskrevet i sin helhed. 4. Metode Selve opgaven vil blive opbygget som en gennemgang af personskatteloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og kapitalafkastordningen i relation til beskatningen af en virksomhed ejet af en person. Der vil være steder, hvor der er beskrivelser af konstruktioner med flere ejere. Disse beskrivelser er kun relevante i forhold til oplysningen, om at de findes. Formålet med gennemgangen af de 4 beskatningsmuligheder er at identificere styrker og svagheder. Da skat og det man får ud af sine anstrengelser af en virksomhed ofte kan være de tungeste begrundelser for valg af virksomhedsform og beskatningsform, vil jeg via skatteberegninger for de forskellige beskatningsmuligheder se på, hvor stor forskellene egentlig er, hvis det, der beskattes, kan sammenlignes. 8

9 Da virksomhedsskatteordningen stort set er en overbygning på personskatteloven, vil jeg analysere forskellene og komme med beregninger, som viser, hvor store de reelle forskelle er. 5. Målgruppen Målgruppen for opgaven først og fremmest mig selv som studerende og selvfølgelig dem, som skal vurdere opgaven. Yderligere håber jeg, at opgaven kan benyttes til rådgivning og inspiration for kollegaer og kunder i mit nuværende arbejde som revisor. 6. Personskatteloven Personer, der er skattepligtige til Danmark, beskattes efter personskatteloven, forkortet kaldet PSL. Indkomsten opgøres efter de almindelige regler i den danske skattelovgivning, så som statsskatteloven(ssl), ligningsloven(ll), kursgevinstloven(kgl) m.v. Indkomsten, kaldet den skattepligtige almindelige indkomst, opgøres i: Personlig indkomst Kapitalindkomst Aktieindkomst CFC-indkomst Den skattepligtige almindelige indkomst indeholder således aktieindkomst og CFCindkomst. Men Aktieindkomst og CFC-indkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst, som bruges til beregningen af stats-, amts-, kommune- og eventuelt kirkeskat. De er således ikke relevante i forhold til beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed efter PSL. Derfor beskrives kun de relevante indkomstarter, som følger Personlig indkomst Den personlige indkomst opgøres som alle de indkomster, der ikke er kapitalindkomst efter PSL 4, aktieindkomst efter PSL 4a samt CFC-indkomst efter PSL 4b. 9

10 Overskud af den selvstændige erhvervsvirksomhed er altså personlig indkomst 1. Underskud i den selvstændig erhvervsvirksomhed kan modregnes hos den selvstændigt erhvervsdrivende i det indkomstår underskuddet opstår, hvis det det da kan indeholdes i den skattepligtige indkomst 2. Overskud af selvstændige erhvervsvirksomhed opgjort efter virksomhedsskatteordningen, som forklares i afsnit 8. Virksomhedsskatteordningen, er også personlig indkomst 3. I den personlige indkomst kan der fradrages en del udgifter, men i forhold til opgaven, er det kun relevant at nævne at udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomst fra den selvstændige erhvervsvirksomhed 4 kan fradrages. Renter 5, provisioner af lån 6 og kurstab 7 vedrørende den selvstændige erhvervsvirksomhed ikke fradrages i den personlige indkomst, men er kapitalindkomst, se afsnit 6.2. Kapitalindkomst. Arbejdsmarkedsbidrag, kaldet AM-bidrag, og Den særlige pensionsopsparing, kaldet SP-bidrag, på henholdsvis 8% og 1% er fradragsberettiget i den personlige indkomst 8. AM-bidraget beregnes i henhold til Lov om en arbejdsmarkedsfond 10. SP-bidraget beregnes i henhold til Lov om arbejdsmarkedets tillægspension 17 f. Beregningsgrundlaget for de 2 bidrag er den selvstændige erhvervsvirksomheds overskud, som er personlig indkomst. 1 PSL 3 2 PSL 13 3 VSL 10 4 PSL 3 stk. 2, nr. 1 5 PSL 3 stk. 2, nr. 1 og PSL 4 stk. 1, nr. 1 6 PSL 3 stk. 2, nr. 1 og LL 9G 7 PSL 3 stk. 2, nr. 1 og PSL 4 stk. 1, nr. 2 8 PSL 3 stk. 1 nr. 3 10

11 6.2. Kapitalindkomst Kapitalindkomst i relation til selvstændig erhvervsvirksomhed opgøres som renter 9, kurstab og -gevinster 10 samt ejendomsavance i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven Beskatning af indkomst Selve beskatningen af den skattepligtige indkomst og dens underindkomster, personlig indkomst og kapitalindkomst foregår efter forskellige procentsatser og bundfradrag Amtsskat, kommuneskat og kirkeskat Amtsskat, i henhold til lov om amtskommunal indkomstskat, kommuneskat og kirkeskat(kirkelige afgifter) i henhold til lov om kommunal indkomstskat betales af den i henhold PSL opgjorte skattepligtige indkomst. De kirkelige afgifter betales kun af personer som er medlemmer af Den Danske Folkekirke. Skatteprocenterne for de enkelte amter og kommuner varierer en del og bestemmes lokalt af de enkelte amter og kommuner. Den gennemsnitlige amts-, kommune- og kirkeskat i indkomståret 2003 er 33,30% Bundskat Efter PSL 6 skal der betales bundskat på 5,50% af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. En eventuelt negativ kapitalindkomst hos en ægtefælle modregnes inden beregningen af bundskatten. Hvis ægtefællernes samlede kapitalindkomst er negativ sættes den til kr PSL 4 stk. 1 nr PSL 4 stk. 1 nr PSL 4 stk. 1 nr eller bilag 1 11

12 Mellemskat Efter PSL 6a skal der betales mellemskat på 6% af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst og fradrag af et bundfradrag på kr reguleret efter PSL 20. PSL 20 er en paragraf som sørger for at bundfradrag i skattelovgivningen løbende, indkomstår for indkomstår, forøges. Paragraffen er højest sandsynligt indført for at lette skatteministerens adgang til at regulere bundfradraget så det følger udviklingen i samfundets lønninger m.v.. Reguleringstallet for indkomståret 2003 er 155,4, hvilket vil sige at bundfradraget er ( *1,554) Hvis bundfradraget hos en ægtefælle ikke udnyttes overføres de resterende bundfradrag til den anden ægtefælle. En eventuelt negativ kapitalindkomst hos en ægtefælle modregnes inden beregningen af mellemskatten. Hvis ægtefællernes samlede kapitalindkomst er negativ sættes den til kr Topskat Efter PSL 7 skal der betales topskat på 15% af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, tillæg af eventuelt fradraget kapitalpension og fradrag af et bundfradrag på kr reguleret efter PSL 20, 2003-tal kr Et eventuelt ikke anvendt bundfradrag kan ikke overføres til ægtefælle. En eventuel positiv kapitalindkomst hos ægtefællen tillægges beregningsgrundlaget hos den ægtefælle med det højeste beregningsgrundlag og beskattes med 15% topskat. Skatten af den positive kapitalindkomst betales af den ægtefælle, der har den positive kapitalindkomst. Topskatten kan i henhold til PSL 19 (det skrå skatteloft) begrænses, hvis summen af amtsskat, kommuneskat, bundskat, mellemskat og topskat overstiger 59%. Begrænsningen varierer fra amt til amt og kommune til kommune, da skatteprocenterne varierer en 12

13 del. Gennemsnitligt blev der givet et nedslag i topskatten på 0,10 % 13 i indkomståret Personfradrag I de beregnede skatter fratrækkes skatteværdien af personfradraget. Personfradraget er for fuldt skattepligtige personer over 18 år et grundbeløb på kr reguleret efter PSL 20, 2003-tal kr Skatteværdien beregnes som skatteprocenterne af amtsskat, kommuneskat, bundskat og eventuel kirkeskat ganget med bundfradraget. Hvis skattefradraget ikke kan rummes i amtsskat, kommuneskat, bundskat og eventuel kirkeskat, nedsættes de øvrige skatter. Med de gennemsnitlige amts-, kommune- og kirkeskatter på 33,30% 15 og bundskatteprocenten på 5,50% 16 giver personfradraget kr (35.600*38,80%) i skattefradrag i indkomståret Skatteberegning I henhold til ovenstående kan der nu laves en skatteberegning, dog kan der ikke udregnes en entydig skatteprocent, da amts-, kommune-, og kirkeskatter er varierende. Nedenstående skatteberegning kan ikke anvendes generelt, da der kun er taget udgangspunkt i et overskud af den selvstændig erhvervsvirksomhed. Der er for eksempel ikke taget højde for: Befordringsfradrag 17 Faglige kontingenter eller bilag 1 14 PSL eller bilag 1 16 PSL 6 17 LL 9C 18 LL 13 13

14 Underholdsbidrag 19 Indskud på rate- eller kapitalpension 20 Overskud virksomhed 100% Arbejdsmarkedsbidrag 8% af overskud -8% SP-bidrag 1% af overskud -1% Personlig indkomst 91% Kapitalindkomst??% Skattepligtig indkomst??% Kommuneskat??,??% Amtsskat??,??% Kirkeskat??,??%??,??% af skattepligtig indkomst Bundskat 5,50% af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst Mellemskat 6,00% af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst bundfradrag Husk overførsel af ikke anvendt bundfradrag fra ægtefælle Topskat 15,00% af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst bundfradrag Husk eventuel begrænsning af skatteprocent Kirkeskat??,??% Kommuneskat??,??% Amtsskat??,??% Bundskat??,??%??,??% Af personfradrag, som fradrag i de beregnede skatter ovenfor Totale skatter Renterne af virksomheden er som tidligere beskrevet kapitalindkomst. Renterne i PSL skal altid opgøres som nettorenter - altså indtægter minus udgifter. Men fra indkomståret 2000 har renteudgifter og renteindtægter ikke haft samme skatteværdi. 19 LL PSL 3 stk. 2 nr. 3 14

15 Netto renteindtægterne bliver beskattet med en højere procent end netto renteudgifterne giver i fradrag, i det renteindtægterne er blevet tillagt den personlige indkomst ved beregningen af statsskatterne (bund-, mellem- og topskat). Netto renteindtægter bliver reelt beskattet med 59% (det skrå skatteloft), mens nettorenteudgifter kun giver et fradrag i amts-, kommune- og eventuelt kirkeskatten. Da de skatteprocenterne renterne giver fradrag i, er varierende, kan der ikke opsættes et generelt fradrag. Det gennemsnitlige fradrag i indkomståret 2003 er opgjort af Skatteministeriet og er kr % Hæftelse Hvis en person i en selvstændig erhvervsvirksomhed beskattes af sit overskud efter PSL, drives virksomheden sandsynligvis som en enkeltmandsvirksomhed. I enkeltmandsvirksomheder er der juridisk set ingen opdeling i virksomhedens formue og ejerens formue. Det hele betragtes som ejerens formue og den selvstændige erhvervsvirksomheds kreditorer kan derfor søge dækning af deres tilgodehavende hos virksomheden i ejerens private formue. Som tidligere beskrevet driver personen selvstændig erhvervsvirksomhed for egen regning og risiko. Alternativt drives virksomheden som et I/S, et interessentskab, som interessenten beskattes af med sin ejerandel af interessentskabets overskud. I et I/S er der minimum 2 ejere, kaldet interessenter, og normalt deles overskuddet ligeligt mellem interessenterne, men det kan aftales anderledes i interessentskabskontrakten. Når det kommer til hæftelsen, så hæfter interessenterne personligt, solidarisk og direkte for I/S ets gæld. Det vil sige, at kreditorer kan hente deres tilgodehavende hos hvilken som helst af interessenterne, som har et ubehæftet aktiv, der kan være til genstand for udlæg. 21 eller bilag 1 15

16 Risikoen i et I/S, kan vel dermed siges at være en del større, faktisk 100% minus sin egen ejerandels størrelse. Forklaret på den måde, at et I/S for eksempel har 2 indehavere, altså ejer de 50% hver. Regnestykket er så 100%(den totale virksomhed) minus 50%(den enes ejerandel) lige med 50%(den del af gælden, som ejeren ikke har fradrag for, men hæfter for). Man hæfter altså i dette tilfælde for 100% mere end man har fradrag for, da de 50% man hæfter for af sin medinteressantes gæld, svarer til det man selv har haft fradrag for. 100 % 50 % Udregning af risiko = 100 % 50% Det er ikke muligt for interessenterne at aftale sig ud af den solidariske hæftelse ved indførelse af sådanne regler i deres interessentskabskontrakt. 16

17 7. Selskabsskatteloven Selskabsskatteloven, forkortet kaldet SEL, anvendes hovedsageligt på indregistrerede aktie- og anpartsselskaber, men også på en del andre selskaber for eksempel Amba, sparekasser og DSB. Disse er dog ikke interessante for opgavens løsning. Selskaberne skal selvfølgelig være registret i Danmark. Registrering af selskaber varetages af Erhvervsog Selskabsstyrelsen Indkomst Indkomsten opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, så som Afskrivningsloven (AL), Ligningsloven (LL) Ejendomsavancebeskatningsloven (EBL) m.v.. Personskatteloven (PSL) gælder ikke for selskaber, lige som selskabsskatteloven (SEL) ikke gælder for personer. Den skattepligtige indkomst opgøres som selskabets indkomster med fradrag af de udgifter, der vedrører indtægterne. Altså indgår renteindtægter og -udgifter i selskabets skattepligtige indkomst. Løn til selskabets ansatte, også en eventuel eneanpartshaver, fradrages i selskabets indkomst og beskattes som personlig indkomst 22 hos lønmodtageren Beskatning Selskabet er et selvstændigt skattesubjekt 23 og har derfor intet med sine ejeres indkomstopgørelse at gøre. Selskabet skal betale 30% 24 i skat af indkomstårets skattepligtige indkomst. Eventuelle underskud kan kun fradrages i efterfølgende indkomstårs overskud i selskabet. Underskud i opstartsfasen er derfor utroligt likviditetskrævende, da der ikke opnås et skattefradrag før der igen er tjenes penge. 22 I henhold til PSL 3 stk SEL 1 24 SEL 17 17

18 7.2. Hæftelse Selskaber er selvstændige juridiske enheder og hæfter derfor for sig selv. Anpartsselskaber (ApS) skal mindst have en anpartskapital på kr Anpartskapitalen skal indskydes ved selskabets oprettelse men behøver ikke at være i kontanter. Indskud af anpartskapital kan også være driftsmidler, så som en bil eller en maskine. Selskabets revisor skal overfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bekræfte at anpartskapitalen er til stede. Hæftelsen i selskaber er begrænset til deres formue, lige som hæftelsen hos private er begrænset til deres formue. Ejere af selskaber, anpartshaverne, har dermed begrænset deres tab eller hæftelse til værdien af deres anparter i selskabet. Mange ApS er har kun en anpartshaver og formålet med at drive sit erhverv i selskabsform er mange gange at få begrænset den personlige hæftelse. Men i praksis kan dette ikke altid lade sig gøre. Af bitter erfaring kræver banker og pengeinstitutter sikkerhed i ejerens personlige formue, så som pantebreve i fast ejendom eller selvskyldnererklæringer. Dermed hæfter ejeren lige pludselig personligt for selskabets gælden over for bankforbindelsen. De almindelige kreditorers krav skal stadig dækkes af selskabets formue, da de ikke har sikkerhed i anpartshaverens personlige formue Udbytte Ejere af anparter og aktier kan få udbytte af deres investeringer, hvis det bliver besluttet på selskabets generalforsamling, at der skal udloddes udbytte. Udbyttet, der udloddes, er ikke fradragsberettiget i selskabets indkomstopgørelse, men fragår i selskabets egenkapital, som består af anparts- eller aktiekapitalen og tidligere års resultater Beskatning af udbytte Udloddet udbytte fra selskabet beskattes hos anpartshaveren, efter PSL 4a med 28% af de første , som er et grundbeløb, der reguleres efter PSL 20, svarende til i 2003-tal. Aktieindkomst, som udbyttet kaldes, over de kr beskattes 18

19 med 43%. Der er overførsel af bundfradrag/grundbeløb mellem ægtefæller. Det betyder, at hvis et ægtepar samlet ikke har aktieindkomst over kr i indkomståret 2003, skal de kun beskattes med 28% Andre forhold Selskaber må ikke yde lån til anpartshavere, direktører eller ledelse 25. Selskaber må maksimalt tabe 40% 26 af deres anpartskapital, hvis der tabes mere skal ledelsen senest 6 måneder efter redegøre for den økonomiske situation over for anpartshaverne og opstille en plan for hvordan anpartskapitalen kan genetableres fuldt ud. Selskaber skal aflægge reviderede driftsøkonomiske regnskaber, som skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning 27, som offentliggører regnskaberne. Revisionen 28 skal udføres at en registreret eller statsautoriseret revisor og sikre at regnskabet er retvisende og udarbejdet i henhold til gældende lovgivning. En sådan revision koster noget, så derfor er selskabers regnskaber dyrere end regnskaber uden revision. 25 Bekendtgørelse af lov om anpartsselskaber 49 stk Bekendtgørelse af lov om anpartsselskaber 52 stk lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven)

20 8. Virksomhedsskatteordningen 8.1 Generelle krav Hvem kan anvende ordningen? Virksomhedsskatteordningen kan anvendes af alle, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed 29. Det er kun virksomheder drevet i personligt regi, der kan anvende virksomhedsskatteordningen Krav for anvendelse af loven For at kunne anvende virksomhedsloven skal der udarbejdes et selvstændigt regnskab for virksomheden på baggrund af en bogføring, der er tilrettelagt således, at ejerens økonomi er delt op i privat og erhverv. Regnskabet skal opfylde bogføringslovens krav. Den selvstændige erhvervsdrivende kan frit år for år vælge om virksomhedsskatteordningen ønskes anvendt. Dette sker ved afkrydsning på selvangivelsen. En del af virksomhedens regnskab er opgørelse af indskudskonto og afkastgrundlag som begge forklares i afsnittene Indskudskonto og Kapitalafkastgrundlag/kapitalafkast Hvilke aktiver kan indgå? Alle aktiver, der anvendes 100% erhvervsmæssigt, kan indgår i virksomhedsskatteloven. Der er dog undtagelser 30 : 1. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven undtaget er dog konvertible obligationer. 2. Andele i foreninger omfattet af selskabsskatteloven 1 stk. 1 nr. 3 og 4 det er andelsforeninger og brugsforeninger. 3. Indeksobligationer 4. Uforrentede obligationer 5. Præmieobligationer 29 VSL 1, stk VSL 1, stk. 2 20

21 Hvis ovenstående er købt som led i næring, kan de godt indgå i virksomhedsskatteordningen. Grunden til disse undtagelser skyldes, at afkastet af disse aktiver enten er skattefrit eller bliver beskattet med en lavere skatteprocent, end hvis det havde været overskud i henhold til virksomhedsskatteordningen. En anden årsag til at de ikke indgår i virksomhedsskatteordningen er, at aktiverne ville forøge kapitalafkastgrundlaget og dermed øge ejerens mulighed for at overføre en del af den selvstændig erhvervsvirksomhedens resultat som kapitalindkomst. Den nærmere forklaring af kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast findes under afsnit Kapitalafkastgrundlag/kapitalafkast. Aktiver, der anvendes til både erhvervsmæssige og private formål, kan ikke indgå. Men også her er der undtagelser: 1. Blandede ejendomme kan indgå med den del der anvendes i virksomheden 2. Blandede biler kan indgå Værdien af den private andel af blandede benyttede aktiver fastsættes efter ligningslovens 16. For blandede benyttede biler anvendes ligningslovens 9 stk Den generelle anvendelse af virksomhedsskatteordningen Virksomhedsskatteordningen blev lavet for at sidestille selvstændig erhvervsvirksomhed med virksomheder drevet i selskabsform, specielt ApS. I selskaber bliver de ansatte beskattet af den løn, de får udbetalt. I mange tilfælde er det indehaveren af aktierne eller anparterne, som er ansat i selskabet og derfor får løn af virksomheden. I virksomhedsskatteordningen er det lavet sådan, at den selvstændigt erhvervsdrivende kun skal beskattes af det, vedkommende hæver i virksomheden. Altså lige som i selskaberne, hvor virksomhedsejeren beskattes af det, der hæves i virksomheden. 21

22 Men hvad så med resten? Jo i selskaber bliver selskabets overskud i øjeblikket beskattet med 30% 31. Derfor er det i virksomhedsskatteordningen lavet sådan, at det, som den selvstændigt erhvervsdrivende ikke har hævet, bliver foreløbig beskattet med 30% 32 og benævnes opsparet overskud. Ejere af aktier og anparter kan få udbytte fra selskabet, altså en forrentning af deres investerede kapital (aktie- eller anpartskapitalen). Derfor er der lavet noget tilsvarende i virksomhedsskatteordningen, nemlig et kapitalafkast. En del af den selvstændige erhvervsvirksomhedens overskud kan blive beskattet som kapitalindkomst, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har opsparet kapital (egenkapital) i virksomheden Centrale begreber i loven Indskudskonto Generelt Indskudskontoen 33 opgøres, når den selvstændigt erhvervsdrivende indtræder i virksomhedsskatteordningen. Den opgøres som forskellen mellem de aktiver (bankkonti, driftsmidler m.v.) og de passiver (banklån og leverandørgæld m.v.) som indskydes i virksomhedsskatteordningen. Som hovedregel vil indskudskontoen være lig med egenkapitalen i virksomheden. Hele formålet med opgørelsen af indskudskontoen er af få opgjort, hvad den selvstændigt erhvervsdrivende har indskudt i den selvstændige erhvervsvirksomhed og derfor kan hæve uden at blive beskattet. De indskudte aktiver og passiver er i princippet anskaffet for allerede beskattede midler og skal derfor ikke beskattes igen, hvis de hæves i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Et andet formål er at finde ud af om den selvstændige erhvervsdrivende har lånt penge af virksomheden og dermed bebyrder virksomheden med renter af gæld, som burde 31 SEL VSL 10 stk VSL 3 22

23 havde været i den private økonomi. En negativ indskudskonto tyder på, at der er lånt penge i virksomheden. Men kan det dokumenteres, at samtlige aktiver og passiver, der indskydes i virksomhedsskatteordningen er 100% erhvervsmæssige, må den selvstændigt erhvervsdrivende sætte indskudskontoen til nul Indgangsværdier Hvis det er en igangværende selvstændig erhvervsvirksomhed som skal beskattes via virksomhedsskatteordningen, skal anlægsaktiverne indskydes til den nedskrevne værdi. Negative saldi sættes til nul. Øvrige løsøregenstande indgår til handelsværdien. Varelagre omfattet af Lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v. og husdyrbesætninger omfattet af Lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, indgår til de værdier, som er fastsat i disse love. Fast ejendom indskydes til anskaffelsessummen eller til den seneste fastsatte ejendomsværdi med tillæg og fradrag for nedrivninger og forbedringer som endnu ikke er indregnet i ejendomsvurderingen Den årlige opgørelse Ved hvert indkomstårs afslutning opgøres indskudskontoen som primo plus indskud minus hævning lig med ultimo. Fejl! Ugyldig kæde. Egen tilvirkning, med inspiration af skema udarbejdet af revisor Jens Olsen Årets indskud består af de indskud der er foretaget gennem indkomståret og som ikke er blevet hævet efterfølgende. Indskud kan ikke modregnes i hævninger foretaget tidligere i indkomståret. Årets hævning består af resten af de faktiske hævninger som ikke kunne dækkes af indkomstårets overskud og tidligere årets opsparede overskud. De nærmere forklaringer på de 2 begreber findes i afsnittene Indkomsten og Opsparet overskud. 23

Virksomhedsskatteordningen

Virksomhedsskatteordningen Afgangsprojekt HD(R) Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Navn: Christian Carsten Ahlmann Vejleder: Jeanne Jørgensen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL HD 4 Semester Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Janni Fries Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL Handelshøjskolen, Århus Universitet

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes

Læs mere

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...

Læs mere

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat CBS Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat Philip Dalsgaard Jefting Afgangsprojekt HD(R) 12. maj 2014 Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 6 1.1 Problemformulering...

Læs mere

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2012 Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed Vejleder: Christen Amby Afleveringsdato:

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Virksomhedsskatteloven

Virksomhedsskatteloven Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2009 Afsluttende hovedopgave Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed Forfattere: Afleveringsdato: 9. december 2009 -----------------------

Læs mere

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: 145.753 Side 1 af 83 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi AFGANGSPROJEKT HD(R) 2013 HANDELSHØJSKOLEN KØBENHAVN Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi Navn: Pia Hansen og Katrine Jensen Vejleder: Anders Lützhøft Antal anslag: 133.400 ekskl. forside,

Læs mere

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Forfatter: Bent Erik Laursen Antal Sider: 103 Antal Tegn: 179.758 V e j l e d e r : M a r i a n n e M i k k e l s e n C o p e n h a g e n B u s i n

Læs mere

Valg af virksomhedsform set over 20 år

Valg af virksomhedsform set over 20 år Copenhagen Business School 2013 HD Regnskab og Økonomistyring Hovedopgave Valg af virksomhedsform set over 20 år Med fokus på skat som en omkostning Vejleder: Henrik Meldgaard Udarbejdet af: Mette Dahlgaard

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Udarbejdet af: Martin Ernst Emil Buch-Andersen Vejleder: Marianne Mikkelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning & problemformulering...

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 8. semester Virksomhedsomdannelse - af en personlig virksomhed Forfattere: Christina Backer Thomsen René Hedman Vejleder: Henrik R. Nielsen Copenhagen Business School HD(R) 9. maj 2012 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring

Læs mere

Valg af virksomheds- og beskatningsform

Valg af virksomheds- og beskatningsform Valg af virksomheds- og beskatningsform Afsluttende opgave HD 2. del regnskab og økonomistyring Christian Anthoni Møller Nanna Meldgård Jensen INDLEDNING... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 AFGRÆNSNING... 7 METODEVALG...

Læs mere

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj -FØR OG EFTER FORÅRSPAKKEN 2.0 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ 09-12-2009

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj -FØR OG EFTER FORÅRSPAKKEN 2.0 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ 09-12-2009 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå VALG AF BESKATNINGSFORM asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Udarbejdet af: Sarah Nordahl-Pedersen og Camilla Tilgreen Bruncke Afleverings dato: Den 17. maj 2010 Vejleder: Marianne Mikkelsen

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Copenhagen Business School HD (R) - Institut for Regnskab og Revision Hovedopgave, 3. semester, 2011 Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Juridiske, regnskabsmæssige og skattemæssige forhold

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7)

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Beskrivelse af rapporten: Rapporten anvendes til at lave det samlede regnskab (både virksomhedsdel og privat del) for en person, der beskattes efter virksomhedsskatteordningen.

Læs mere

Erhvervsbeskatning. Danske Advokater

Erhvervsbeskatning. Danske Advokater Erhvervsbeskatning v/advokat Jan Børjesson, Lett Advokatfirma 20. september 2012 Danske Advokater Side 1 Opdeling af virksomhedstyper efter hæftelsesform og beskatningsform Hæftelsen Hvad hæftes der MED

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed (Selecting how to run business in the start up phase) Hovedopgave HDR ved Copenhagen Business School Studerende: Line Bloch Møller Sascha Tejmer Larsen

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Oversigt over forskellige ejerformer

Oversigt over forskellige ejerformer Oversigt over forskellige ejerformer Juridisk enhed og antal ejere Oprettelse Krav til indskud Enkeltmandsvirksomhed I/S ApS A/S 1 person 2 eller flere 1 selskab, personer som ejes af 1 eller flere anpartshavere

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2012

Danske Invest og skatten. Januar 2012 12 Danske Invest og skatten Januar 2012 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work 13 Danske Invest og skatten Januar 2013 Knowledge at work Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Personligt ejede virksomheder og pension

Personligt ejede virksomheder og pension Personligt ejede virksomheder og pension 23.10.2006 Udarbejdet af: Vejledere: Kim Søfeldt Tonny Vest Rene Jensen Gert Pedersen Side 1 af 119 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 4 2.0 Statistik og demografi

Læs mere

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer Kommanditselskaber Må vi præsentere Lokalt og regionalt statsautoriseret revisions- og rådgivningsfirma i Esbjerg, Grindsted, Kolding, København, Skjern, Tørring, Vejen, Vejle og Aarhus Knap 200 veluddannede

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 2. Del HD(R) Afgangsprojekt 13. maj 2013 Virksomhedsomdannelse Vejleder: Anders Lützhøft Studerende: Christina Beier Andersen (xxxxxx-xxxx) Camilla Maria Skibsted Pedersen (xxxxxx-xxxx) Indhold Kapitel

Læs mere

skat for selvstændige

skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige er relevant for alle, der driver selvstændig virksomhed. Her får læseren et overblik over de grundlæggende skatteregler, beregningen af indkomstskatten

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Skatteguide 2015. Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med

Skatteguide 2015. Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med Skatteguide 2015 Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med 1 Indholdsfortegnelse Personers opgørelse af indkomst og skatteberegning... 5 Opgørelse af beregningsgrundlagene (inkl. AMB)... 5 Skatteberegning

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014 HD(R) Virksomhedsomdannelse og vejen dertil Nina Agnete Jensen HD(R) Afgangsprojekt Dato: 12. maj 2014 Antal anslag: 127.376 Antal normalsider: 56 Censor: Vejleder: Henrik

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dansk juridisk nationalrapport Beskatning af små virksomheder af lektor ph.d. Jane Bolander og adjunkt ph.d. Liselotte Hedetoft Madsen

Dansk juridisk nationalrapport Beskatning af små virksomheder af lektor ph.d. Jane Bolander og adjunkt ph.d. Liselotte Hedetoft Madsen Dansk juridisk nationalrapport Beskatning af små virksomheder af lektor ph.d. Jane Bolander og adjunkt ph.d. Liselotte Hedetoft Madsen 1 1. Indledning Flere undersøgelser har vist, at små og mellemstore

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning Indholdsoversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark.......................................19 Kapitel 2. Skattepligt for personer....................................................

Læs mere

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger Oversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark 21 Kapitel 2. Skattepligt for personer 23 Kapitel 3. Skattepligt for selskaber og foreninger 35 Kapitel 4. Skattepligt

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt 10 13 Indhold Indledning Udloddende obligationsbaserede afdelinger danske obligationer Dannebrog,

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

SKATTEMÆSSIGE BELØBSGRÆNSER

SKATTEMÆSSIGE BELØBSGRÆNSER SKATTEMÆSSIGE BELØBSGRÆNSER Alfabetisk oversigt over beløbsgrænser, der reguleres efter personskattelovens 20 Grundbeløb Afskrivning Småaktiv og restudgiftsgrænsen, AL 5, 6 og 11 12.300 12.300 12.600 Dok

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Privat regnskab, virk. res. efter KAO (E6)

Privat regnskab, virk. res. efter KAO (E6) Privat regnskab, virk. res. efter KAO (E6) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes efter

Læs mere

Lov nr. 992 af 09/09/2014; Ændringer af virksomhedsordningen En analyse af ændringer i virksomhedsskatteloven indsat ved lov nr.

Lov nr. 992 af 09/09/2014; Ændringer af virksomhedsordningen En analyse af ændringer i virksomhedsskatteloven indsat ved lov nr. Lov nr. 992 af 09/09/2014; Ændringer af virksomhedsordningen En analyse af ændringer i virksomhedsskatteloven indsat ved lov nr. 992 Law no. 992 of 09.09.2014; Changes to Virksomhedsordningen. An analysis

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04%

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Statsskat Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Mellemskat af personlig indkomst + positiv 6% 6% nettokapitalindkomst over samlet DKK 279.800 347.200 Topskat af personlig

Læs mere

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger Oversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark 19 Kapitel 2. Skattepligt for personer 21 Kapitel 3. Skattepligt for selskaber og foreninger 31 Kapitel 4. Skattepligt

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser - 1 Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Personer, der driver virksomhed i personligt regi, kan vælge at anvende virksomhedsskatteordningen

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2013

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

Investering i kommanditselskaber

Investering i kommanditselskaber 2015 Investering i kommanditselskaber DEN SELSKABSRETLIGE OG SKATTEMÆSSIGE BEHANDLING MANAL NAFFAH Afhandling HD 2. del Regnskab og Økonomistyring 11. maj 2015 Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug

Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug Investering af virksomhedsmidler - Økonomikonference, Videncentret for landbrug Frank Larsen Skattechef 3. oktober 2013 08-10-2013 1 Agenda Værnsreglen i VSL 1 stk. 2 Hvad var den oprindelige begrundelse?

Læs mere