MILJØGODKENDELSE. kvægbruget Løvhøjsvej 28, 9690 Fjerritslev

Transkript

1 MILJØGODKENDELSE kvægbruget Løvhøjsvej 28, 9690 Fjerritslev Godkendelsesdato / offentliggørelse: 4/ og 10/

2 Registreringsblad Titel 12 miljøgodkendelse efter husdyrloven Dato: 4/ Virksomhedens navn: Løvhøjsvej 28, 9690 Fjerritslev CVR nr.: Matr. Nr.. og Ejerlav: 15-a Adresse: Skræm by, Skræm Virksomheds ejer: Brian Vinther Jensen, Løvhøjsvej 28, 9690 Fjerritslev Ansøger: LandboNord på vegne af Brian Vinther Jensen Tilsynsmyndighed: Jammerbugt Kommune Udarbejdet af: Mariane Eduardsen Kontrolleret af: Bettina Brøndum Andersen Ikke teknisk resumé Brian Vinther Jensen har ansøgt om miljøgodkendelse ( 12) af bedriften på adressen Løvhøjsvej 28, 9690 Fjerritslev matr. nr. 15-a, Skræm by, Skræm. Ejendommen ligger ca m syd/øst for Fjerritslev by i Jammerbugt Kommune. Produktionen i ansøgningen er en udvidelse af kvægproduktionen på adressen Løvhøjsvej 28. Udvidelsen sker i de eksisterende bygninger. I forbindelse med udvidelsen skal der etableres flere dybstrøelsesbokse i den gamle stald og etableres nye køresiloer på m 2 i tilknytning til det eksisterende produktionsanlæg. Det generelle krav om 25% reduktion af NH3fordampningen er opfyldt, idet der i den eksisterende kostald fremover anvendes en mobil spalteskraber. Derudover er der ikke krav om NH3-reduktion idet ejendommen ligger udenfor både bufferzone I og II. Ligeledes er der ikke problemer med lugtgener i forhold til enkeltbeboelse, samlet bebyggelse eller byzone. Ansøgningens udbringningsarealer ligger i Nitratklasse 1 og 2 og hovedparten af dem ligger desuden i nitratfølsomt indvindingsområde. Kravet om, at der ikke må være en stigning i nitratudvaskningen fra disse arealer, er opfyldt ved etablering af 15,1 % ekstra efterafgrøder på disse arealer. På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Jammerbugt Kommune hermed miljøgodkendelse efter 12 til drift af ovennævnte landbrugsejendom på de vilkår der er beskrevet i denne miljøgodkendelse. Godkendelsen er meddelt i medfør af Lov om Miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006). 2

3 Indholdsfortegnelse: Ikke teknisk resumé... 2 Forord... 5 Sagens bilag... 5 Sagsforløb... 5 Andre tilladelser... 5 Offentliggørelse... 5 Lovgrundlag... 5 Meddelelse om godkendelse... 5 Offentlighed... 7 Klagevejledning... 7 Generelle Forhold Drift og indretning Information og ændringer på virksomheden Gyldighed Retsbeskyttelse Revurdering Ophør Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Husdyrholdet, staldanlæg og drift Anlæg Ventilation Ensilage Energi og vandforbrug Spildevand herunder regnvand Affald Råvarer og hjælpestoffer Driftsforstyrrelser eller uheld Gødningsproduktion og -håndtering Flydende husdyrgødning Fast gødning inkl. dybstrøelse Anden organisk gødning Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Lugt Transport Støj fra anlægget og maskiner Skadedyr Støv Lys Påvirkning fra arealerne Udbringningsarealer Påvirkninger af søer og vandløb Kvælstof og fosfor til overfladevand samt kvælstof til grundvand Renere Teknologi - BAT Egenkontrol og dokumentation Beskrivelse og vurdering af det ansøgte Generelle forhold

4 Indretning og drift Ophør af husdyrbruget Dyrehold og husdyrgødning Transporter Udspredningsarealer Lugt, lys og støv Affald Støj Spildevand Vurdering i forhold til overfladevand Vurdering i forhold til natur Vurdering i forhold til grundvand Uheld og driftsforstyrrelser BAT - Renere teknologi og ressourcebesparende tiltag Egenkontrol Management Alternativ Jammerbugt Kommunes samlede vurdering Bilag 1: Lokalisering Bilag 2: oversigtskort visende placering af ejendommens bygninger Bilag 3: Transportveje Bilag 4: Arealoversigt - udspredningsarealer Bilag 5: vurdering jf. Natura 2000-direktivet Bilag 6: Bræmmekort Bilag 7: Natur og bygninger Bilag 8: Natur og udspredningsarealer

5 Forord Brian Vinther Jensen har den 17/ ansøgt om miljøgodkendelse til udvidelse af kvægholdet på bedriften beliggende på adressen Løvhøjsvej 28, 9690 Fjerritslev. Der blev meddelt miljøgodkendelse den 27/ Godkendelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet og nævnet hjemviste den 24. maj 2011 sagen til fornyet behandling. Denne miljøgodkendelse omfatter det tidligere indsendte projekt samt de arealer der er købt/forpagtet efterfølgende. Der ansøges om tilladelse til at udvide dyreholdet fra 285,30 DE til 416,79 DE. Det ansøgte dyrehold består af 298 malkekøer (tung race) ~ 397,71 DE, 30 småkalve (0-6 mdr.) ~ 7,10 DE, 15 kvier (6 mdr.) kælvning) ~10,15 DE og 140 tyrekalve (40-60 kg) ~ 1,83 DE. i alt 416,79 DE. Udvidelsen sker i de eksisterende bygninger. I forbindelse med udvidelsen skal der etableres flere dybstrøelsesbokse i den gamle stald og etableres nye køresiloer på 2800 m 2 i tilknytning til det eksisterende produktionsanlæg. Sagens bilag Følgende bilag er indgået i behandling af sagen: Ansøgningsmateriale af den 25/ Supplerende materiale af den 27/5, 26/7 og 1/ Sagsforløb Jammerbugt Kommune har modtaget ansøgningen og det supplerende materiale via det elektroniske ansøgningssystem. Andre tilladelser Eventuelle andre nødvendige tilladelser, herunder byggetilladelse, er ikke omfattet af denne miljøgodkendelse. Nybyggeri og ændring af eksisterende stalde kræver en særskilt byggetilladelse. Byggeriet kan igangsættes, når denne afgørelse er modtaget og eventuelle øvrige nødvendige tilladelser til byggeriet er indhentet. Byggeriet sker dog for egen risiko, hvis Miljøklagenævnet senere skulle omgøre kommunens afgørelse. Offentliggørelse Jammerbugt Kommunes afgørelse vil blive offentliggjort i lokalavisen og på den 10/ Lovgrundlag Ansøgningen er behandlet og godkendelsen er udarbejdet i henhold til Lov om miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug (lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009) Meddelelse om godkendelse På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Jammerbugt Kommune hermed miljøgodkendelse til etablering/udvidelse/ændring og drift af ovennævnte landbrugsejendom med mere end 75 DE på følgende vilkår. Godkendelsen er meddelt i medfør af lov om Miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug 12 (lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009). Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en sådan måde, at det indebærer forøget forurening, før udvidelse eller ændringen er godkendt af Jammerbugt Kommune. 5

6 Det skal endvidere bemærkes, at virksomheden er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens 41 og 42. Her kan tilsynsmyndigheden påbyde afhjælpende foranstaltninger, såfremt virksomhedens drift medfører væsentlig mere forurening, herunder affaldsfrembringelse, end nødvendigt ved anvendelse af den til enhver tid værende mindst forurenende teknologi eller bedst mulige rensning. Kan ulemperne ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud mod drift af virksomheden eller aktiviteten. 6

7 Offentlighed Naboer og skønnede parter i sagen blev orienteret om ansøgningen den 18/ med en frist på 4 uger til at indsende bemærkninger (foroffentlighedsfase) Der indkom ingen bemærkninger til ansøgningen. Udkast til miljøgodkendelse blev den 18/ udsendt i høring hos ansøger selv, ansøgers konsulent, naboer og skønnede parter. Der var frist til afgivelse af bemærkninger på 6 uger frem til og med den 2/ Der indkom ingen bemærkninger til udkastet. Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er enhver, der har individuel, væsentlige interesse i sagens udfald, samt de i miljøbeskyttelseslovens nævnte klageberettigede organisationer mv. i det omfang, de er klageberettigede i den konkrete sag. En eventuel klage bedes sendt til Jammerbugt Kommune, så vidt muligt elektronisk på raadhus@jammerbugt.dk. Klagen skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter afgørelsen er meddelt, hvilket vil sige den 7/ inden kontortids ophør kl Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. for privatpersoner og kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Opkrævning af gebyret sendes fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Jammerbugt Kommune. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Denne afgørelse kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens 101 indbringes for domstolene indtil 6 måneder fra den dato, hvor afgørelsen er meddelt, eller hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter, at den endelige administrative afgørelse foreligger. 7

8 En klage har ikke opsættende virkning medmindre klagemyndigheden bestemmer andet. Det betyder, at miljøgodkendelsen kan udnyttes under forudsætning af, at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Det skal dog bemærkes, at Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en miljøgodkendelse, og en udnyttelse af en påklaget miljøgodkendelse sker for egen regning og risiko. Med venlig hilsen Mariane Eduardsen 8

9 Kopi af udkast til denne afgørelse er sendt til: Brian Vinther Jensen, Løvhøjsvej 28, 9690 Fjerritslev Erik Borregård, Løvhøjsvej 16, 9690 Fjerritslev Kopi af denne afgørelse er sendt til: Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 84: Brian Vinther Jensen, Løvhøjsvej 28, 9690 Fjerritslev Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø via aal@nst.dk. Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord, Nytorv 7, 2. Sal, 9000 Aalborg via nord@sst.dk. Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 85: Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V mail@dkfisk.dk. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Kirkedalsvej 4, Vedslet, 9732 Hovedgård nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V ae@aeraadet.dk. Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postboks 2188, 1017 København K fbr@fbr.dk. Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 86 lokale foreninger: DN Jammerbugt jammerbugt@dn.dk Danmarks sportsfiskerforbund Miljøkoordinator: Per Sonnesen, Asgård 48, 9700 Brønderslev per.sonne@mail.tele.dk Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 87 landsdækkende foreninger: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N husdyr@ecocouncil.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø dn@dn.dk. Danmarks Sportsfiskerforbund lbt@sportsfiskerforbundet.dk. Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V natur@dof.dk Andre LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev, att. Karoline Holst kho@landbonord.dk. 9

10 Generelle Forhold Drift og indretning 1. Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af den vedlagte miljøteknisk beskrivelse og med de ændringer der fremgår af godkendelsens vilkår. Information og ændringer på virksomheden 2. Ændringer i ejerforhold (eller hvem der har ansvar for driften) skal meddelelses til kommunen. 3. Drifts-, indretnings- eller bygningsmæssige ændringer, der er relevante i forhold til godkendelsen, skal anmeldes til kommunen inden gennemførelsen. Kommunen vurderer om de aktuelle planer for ændring / udvidelse kan ske inden for rammerne af denne godkendelse. 4. De vilkår der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften 5. Sker der ændringer af udbringningsarealerne eller får de tilført yderligere husdyrgødning, skal dette vurderes / godkendes af Jammerbugt Kommune. Retsbeskyttelse Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Retsbeskyttelsens udløber i Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 40 stk. 2. Revurdering Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10 år, tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt, at foretage den første revurdering i Ophør 7. Ophører driften af det erhvervsmæssige dyrehold (dvs. < 3 DE) skal dette meddeles til Jammerbugt Kommune. 8. Ved ophør af bedriften, skal ejer foretage oprydning i et sådant omfang, at forureningsfare undgås Gyldighed 6. Hvis det godkendte produktionsomfang ikke er opnået senest 4/1 2015, bortfalder dog den del, der ikke er udnyttet. D.v.s. at miljøgodkendelsen reduceres til det opnåede niveau. 10

11 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold 9. Den nye plansilo kan opføres indtil 6 m fra naboskel 10. Plansiloen kan opføres i en afstand på minimum 4 m fra privat fællesvej Husdyrholdet, staldanlæg og drift 11. Ejendommen har tilladelse til et dyrehold på 298 malkekøer (tung race) ~ 397,71 DE, 30 småkalve (0-6 mdr.) ~ 7,1 DE, 15 kvier (6 mdr. kælvning) ~ 10,15 DE og 140 tyrekalve (40 60 kg) ~ 1,83 DE, i alt svarende til 416,79 DE 12. Den samlede produktion må ikke overstige 416,79 DE på årsplan. Inden for de enkelte husdyrgrupper tillades afvigelser i DE på +/- 5 % på årsplan, så længe det maximale antal DE ikke overstiges. 13. Spalter rengøres med spalteskraberen hver anden time. Anlæg Ventilation 14. Ventilationsanlægget skal vedligeholdes og efterses i henhold til producentens anvisninger for det pågældende anlæg. Ensilage 15. I tilfælde af etablering af ensilagestak eller oplag af kompost i markstak skal tidspunkt og placeringen noteres. Kort med placering af markstak skal opbevares sammen med gødningsplan/-regnskab for den pågældende planperiode. 16. Ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, må højst være placeret på samme sted i 24 måneder. Der skal derefter gå 5 år, før ensilage igen må placeres på samme sted. 17. Kasseret ensilage fra ensilagepladsen eller siloer skal fjernes løbende og opbevares overdækket med plast eller lignende for at forhindre lugtgener. Energi og vandforbrug 18. Staldmekanik (mølleri, foderanlæg, ventilationssystem) renholdes og serviceres, mindst 1 gange om året. 19. Mælkekøleanlægget / ventilationsanlægget kontrolleres 1 gang pr. år af et autoriseret firma. Anlægget serviceres og justeres i henhold til producentens beskrivelse for optimal drift. Spildevand herunder regnvand 20. Al vask af traktorer, maskiner, redskaber og dyretransportvogn skal foregå på støbt, tæt plads med bortledning af spildevandet til gyllebeholder. Udbringning skal ske jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for udbringning af husdyrgødning /spildevand. Affald 21. Affald skal håndteres efter den til enhver tid gældende bekendtgørelse om affald og i henhold til kommunens affaldsregulativer. 22. Anlægget skal være tilmeldt den kommunale ordning, for afhentning af dagrenovation og indsamlingsordning for farligt af- 11

12 fald (Miljøbil Erhverv) og særligt affald (kanyler og medicinrester) 23. Affald skal opbevares og bortskaffes efter kommunens regulativer. Dette betyder bl.a. at alt farligt affald skal sorteres i separate beholdere og at aflevering til rette modtager skal kunne dokumenteres overfor kommunen. Råvarer og hjælpestoffer 24. Tankning af diesel skal foregå på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb via olieudskiller, eller således at spild kan opsamles 25. Tankpistol må ikke kunne fastlåses under påfyldning. 26. Såfremt der på bedriften anvendes flydende handelsgødning skal det opbevares i tanke på fast plads med afløb til gyllebeholderen Driftsforstyrrelser eller uheld 27. Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, der kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og andre, der arbejder på bedriften. 28. Nærved uheld skal noteres, og der skal uarbejdes procedure med henblik på at forebygge situationen fremover. Driftspersonalet skal gøres bekendt med proceduren. Gødningsproduktion og - håndtering Flydende husdyrgødning 29. Monteres der en stationær pumpe på beholderen skal der sættes en låsemekanisme på pumpens startrelæ, således den kun kan startes af bedriftens personale. Startrelæ skal opsættes ved beholder så det straks opdages hvis pumpen startes ved en fejl. Hvis der ikke opsættes en stationær pumpe / hvis den stationære pumpe fjernes, kan der ses bort fra dette vilkår. 30. Gyllebeholderen skal gennemgå en autoriseret beholderkontrol hvert 10. år. 31. Hvis en gyllebeholder tages ud af drift, skal den rengøres. Såfremt gyllebeholderen afmeldes beholderkontrol, skal den gøres uanvendelig inden førstkommende 1. januar. Fast gødning inkl. dybstrøelse 32. Andelen af dybstrøelse, som udspredes på marken direkte fra stalden, skal minimum være 68 %. Anden organisk gødning 33. Al anvendelse i markdriften af spildevandsslam, bioaske og øvrigt affald til jordbrugsformål, jordforbedrende midler samt øvrige produkter med indhold af kvælstof og fosfor skal årligt oplyses og dokumenteres overfor tilsynsmyndigheden. 12

13 Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Lugt 34. Driften af husdyrbruget må ikke give anledning til unødige lugtgener for naboer. 35. Såfremt der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes at være væsentligt større end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger. Transport 36. Der må ikke foretages transport af gylle på lørdage samt søn- og helligdage igennem Skræm by. 37. Såfremt det anslåede årlige antal transportere i forbindelse med projektet overstiges med mere end 10 %, skal kommunen kontaktes og vurdere, om det medfører væsentlige gener for de omkringboende. Støj fra anlægget og maskiner 38. Driften må ikke give anledning til væsentlige støjgener udenfor ejendommens areal. Hvis der efter kommunens vurdering opstår støjgener, der vurderes at være væsentligt større, end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger. Ved vurdering af støjgeneres væsentlighed tages udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. 39. Ejendommens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer: Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede lydtryksniveau i db(a) (re. 20 µpa). Tallene i parenteserne angiver referencetiden inden for den pågældende periode. Tidsrum Mandag fredag kl Lørdag kl Mandag fredag kl Lørdag kl Søn- og helligdage kl Alle dage kl Grænse db(a) Skadedyr 40. Der skal på landbruget foretages en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. 41. Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). Støv 42. Driften må ikke give anledning til væsentlige støvgener udenfor ejendommens arealer. Lys 43. Belysning i stalde skal være forsynet med natsænkning eller slukket mellem kl. 23 og kl. 06, 13

14 med mindre menneskelig aktivitet er påkrævet i stalden. Påvirkning fra arealerne Udbringningsarealer 44. Ved udbringning af husdyrgødning på ubevoksede arealer skal det nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer. Påvirkninger af søer og vandløb 45. Der må ikke etableres afvandingsrender på markerne til afledning af vand til åer, bække, grøfter, dræn eller søer. Kvælstof og fosfor til overfladevand samt kvælstof til grundvand 46. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 446,8 DE per planår (1/8-31/7), og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 2,3 DE/ha. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. 47. Der skal anvendes sædskifte K Der skal for bedriftens samlede arealer anvendes et sædskifte hvor andelen af roer, græs og græsefterafgrøder udgør mindst 85,1 % af harmoniarealet. Det er således 15,1 % ekstra i forhold til de generelle regler for en ejendom med op til 2,3 DE kvæg/ha. 49. For alle 85,1 % gælder plantedirektoratets betingelser for anvendelse af 2,3 DE/ha, bl.a. at græs og græsefterafgrødearealer ikke må ompløjes før efter 1. marts samt at græsarealer, der skal ompløjes det følgende forår ikke må tilføres husdyrgødning i perioden 31. august til 1. marts. 50. Ansøger er ansvarlig for, at gylleudbringning på gylleaftaler udføres i henhold til de vilkår, der er opsat i godkendelsen for det enkelte areal. Vilkåret omfatter kun de aftalearealer, hvorpå ansøger leverer gyllen udbragt. Renere Teknologi - BAT 51. Staldsystemet skal leve op til bedste tilgængelige staldsystem senest ved næste gennemgribende renovering af staldafsnittet. Egenkontrol og dokumentation 52. Til dokumentation for, at vilkår vedrørende besætningens ydelses- / produktionsniveauer er overholdt skal opbevares: Ydelseskontroller / effektivitetskontroller / mejeriafregninger / slagteriafregninger / andre kvitteringer for afsatte dyr. 53. Til dokumentation for, at vilkår vedrørende sædskifter / efterafgrøder / kvælstofkvote er overholdt skal opbevares gødningsregnskaber og ansøgninger om støtte efter enkeltbetalingsordningen m.v. 54. Den ovennævnte dokumentation skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene i godkendelsen er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg 14

15 Beskrivelse og vurdering af det ansøgte - miljøteknisk beskrivelse og vurdering Generelle forhold Beskrivelse LandboNord har på vegne af Vestergård v/ Brian Vinther Jensen søgt om miljøgodkendelse til at udvide eksisterende kvægproduktion fra 285,29 DE til 416,79 DE. Udvidelsen sker på adressen Løvhøjsvej 28, 9690 Fjerritslev. Udvidelsen sker i de eksisterende bygninger. I forbindelse med udvidelsen skal der etableres flere dybstrøelsesbokse i den gamle stald og etableres nye køresiloer på m 2 i tilknytning til det eksisterende produktionsanlæg. Nærmeste naboejendom Løvhøjsvej 16 ligger ca. 140 m vest for driftsbygningerne på Løvhøjsvej 28. Ejendommens lokalisering ses af bilag 1. Anlægget og hovedparten af arealerne ligger i "jordbrugsområde" i henhold til Jammerbugt Kommunes Helhedsplan 09. I henhold til Miljøportalens arealoplysninger er der er ingen konflikter med beskyttelseslinjer, fredninger eller andet. Ejendommen er ikke beliggende i et område med værdifulde kulturmiljøer eller på arealer udpeget som lavbund. Anlægget er beliggende udenfor fredninger, strand- klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskytteseslinjer samt kirke- og skovbyggelinjer. Ejendommen er beliggende i et område udpeget som særligt værdifuldt landskab. De planlagte køresiloer ønskes etableret på arealet nord for foderladen, parallelt med denne. Der søges om dispensation m.h.t. afstandskrav til naboskel og offentlig vej vedr. disse køresiloer. Øvrige afstandskrav i henhold til 8 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er, jf. nedenstående tabel, overholdt. Afstand fra staldbygning til: Afstand Faktisk (meter) Lov om miljøgodkendelse Afstandskrav Enkelt vandindvinding 350 m 25 meter Almene vandforsyningsanlæg 350 m 50 meter Vandløb 1250 m 15 meter Offentlig vej 4 m 15 meter Naboskel 6 m 30 meter Beboelse på samme ejendom 18 m 15 meter Levnedsmiddelvirksomhed m 25 meter Dispensationsansøgning har været sendt i høring i Jammerbugt Kommunes vejafdeling, der ikke har bemærkninger til ansøgningen. Vurdering Jammerbugt Kommune vurderer, at det samlede bygningsanlæg vil fremstå som en driftsmæssig enhed. 15

16 Ændringen/udvidelsen vil ikke forringe de landskabelige, kulturhistoriske, naturmæssige, geologiske, eller rekreative værdier i området. Det vurderes endvidere, at de stillede vilkår ved bedriftens ophør, er tilstrækkelige i forhold til at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende miljømæssig stand herunder hensyn til varetagelse af landskabelige hensyn. Indretning og drift Stalde Udvidelsen sker i de eksisterende bygninger. I forbindelse med udvidelsen skal der etableres flere dybstrøelsesbokse i den gamle stald og etableres nye køresiloer på m 2 i tilknytning til det eksisterende produktionsanlæg. Det generelle krav om 25% reduktion af NH 3 fordampningen er opfyldt, idet der i den eksisterende kostald fremover anvendes en mobil spalteskraber. Denne spalteskraber er indregnet med en 25 % ammoniakreduktionseffekt. Staldenes indretning ses i nedenstående skema, og deres placering ses af bilag 2. Bygning nr. Staldtype Dyretype og antal 3 Dybstrøelse Dybstrøelse Dybstrøelse Dybstrøelse 6 Sengestald m/spaltegulv Sengestald m/spaltegulv 30 småkalve 140 tyrekalve 22 malkekøer 6 kvier 276 malkekøer 0 kvier/stude Der er naturlig ventilation i alle staldafsnit. Ensilage og foder Der opbevares ensilage i køresiloer ved ejendommen. I forbindelse med udvidelsen etableres yderligere tre køresiloer (se anlægstegning bilag 2). Derudover vil der ved behov blive opbevaring af ensilage i markstakke i henhold til gældende regler for bl.a. tørstofindhold ved placering af ensilage i markstakke. Foder opbevares indendørs i foderlade. Foderet blandes i en fuldfoderblander. Der blandes 1 time dagligt. Nudrift Ansøgt Indkøbt foder 563 t 900 t Eget grovfoder t t Sprøjtemidler Sprøjtearbejdet forestås af maskinstation, hvorfor der ingen lager og påfyldningsplads er på ejendommen. 16

17 Vandforbrug Forbruget af drikkevand og vaskevand til drift stiger fra 8000 m 3 til m 3 efter udvidelse af dyreholdet. Drikkevandsinstallationer kontrollers jævnlige for at undgå unødigt spild. Energiforbrug FORBRUG AF RÅVARER, ENERGI OG VAND (tons,m 3,kg,l) Resurse Nudrift Ansøgt Opbevaring (f.eks. tanktype, bygning og indretning) Dieselolie til traktorer m.v l l I tank i maskinhus Benzin 300 l 300 l I dunk i maskinhus Smøreolie 200 l 200 l I tromle i maskinhus Kunstgødning Afhænger af gødningstype Afhentes ved forbrug Foder 563 tons 900 tons I foderladen Kemikalier Afhænger af hvilke midler, der anvendes Elforbrug til lys opvarmning m.m kwh kwh Drikkevand og vaskevand (drift) m m 3 Der er naturlig ventilation i alle produktionsbygninger og dermed ikke energiforbrug til dette. Energiforbruget er efter udvidelse anslået til kwh. Energibesparende foranstaltninger Der er naturlig ventilation i alle produktionsbygninger og dermed ikke energiforbrug til dette. I stalden er der vågelys med få armaturer om natten. Der er etableret sensorer/bevægelsesmelder på hovedparten af det udendørs lys. Der er etableret varmegenvinding i forbindelse med mælkekøling. Varmen anvendes, sammen med jordvarme, til opvarmning af stuehuset. Olietanke På ejendommen er der en overjordisk dieselolietank fra 1984 på 1200 liter. Dieselolietanken er placeret indendørs i maskinhuset (bygning 4) Forbruget af diesel er anslået til liter efter udvidelse af dyreholdet. I maskinhuset (bygning 5) opbevares spildolie i tromle. Stalde Staldrenovering og køresiloer etableres og udføres i henhold til landbrugets byggeblade og BAT-byggeblade (bedst tilgængelige teknik). Vurdering Jammerbugt kommune vurderer, at ejendommens staldinventar og drift med de stillede vilkår ikke giver anledning til væsentlig påvirkning. 17

18 Ophør af husdyrbruget Beskrivelse Ved virksomhedens eventuelle ophør, vil stalde blive rengjort og gyllekummerne tømte. Hvis bygningerne skal anvendes til andet formål vil inventar og tekniske anlæg blive fjernet, og bygningerne tilpasset det nye formål. Hvis bygningerne ikke skal anvendes efter ophør, vil stalde og opbevaringsanlæg blive taget ud af drift i henhold til reglerne beskrevet om 10 års beholderkontrol. Vurdering Det er fastsat i vilkår, at der skal træffes de nødvendige foranstaltninger ved ophør af driften for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til en tilfredsstillende stand. Desuden er det fastsat i vilkår, at ophører driften af erhvervsmæssigt dyrehold (dvs. < 3 DE) skal dette meddeles til Jammerbugt Kommune. Dyrehold og husdyrgødning Beskrivelse Dyrehold Dyreholdet på Vestergård ønskes udvidet fra en produktion på 285,29 DE til 416,79 DE. Dyretype Nudrift Nudrift Ansøgt Ansøgt Stk. DE stk. DE Malkekøer (tung race) , ,71 Småkalve (0-6 mdr.) (tung race) 26 6, ,10 Tyrekalve (0-6 mdr.) tung race) 100 1, ,83 Kvier (tung race) 26 17, ,15 I alt 285,29 416,79 Husdyrgødning Udvidelse af dyreholdet medfører en forøget produktion af husdyrgødning. Der produceres således årligt 6772 tons gylle inkl. drikkevandsspild og 497 tons dybstrøelse. Der hverken opbevares eller anvendes husdyrgødning fra andre ejendomme eller leveres til andre ejendomme. Opført-årstal Sidst kontrolleret - dato (10 års beholderkontrol) Volumen- tons Gyllebeholder I Gyllebeholder II Gyllekanaler 440 I alt 5440 Gyllebeholderne har dykket indløb, og der føres logbog over flydelaget. Ejendommens opbevaringskapacitet er opgjort ovenstående til i alt 5440 tons. Med en årlig produktion af gylle på 6772 tons kan opbevaringskapaciteten beregnes til ca. 9,6 måneder, hvilket stemmer overens med indsendte kapacitetserklæring. Vurdering Dyrehold 18

19 De angivne DE er beregnet i henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen 1, som var gældende på godkendelsestidspunktet. Det vurderes, at der med rimelighed kan reguleres i besætningen, dog forudsat, at det samlede antal DE ikke overskrides, idet en normal malkekvægbesætning kræver en vis fleksibilitet med hensyn til opdræt. Husdyrgødning Håndteringen af gødning foregår som gylle og dybstrøelse. Der er krav om mindst 9 måneders opbevaringskapacitet til gylle. Da opbevaringskapaciteten efter udvidelsen er beregnet til 9,6 måneder, opfyldes kravet. Ammoniakfordampningen reduceres væsentlig ved overdækning af kompost- og ensilagestakke. Såfremt det er muligt bør udspredningen af kompost ske direkte fra stald. Herved reduceres ammoniakfordampningen yderligere. Transporter Beskrivelse Den interne transport på ejendommen er indrettet så den giver minimum gene for naboer. Ejendommens beliggenhed bevirker at hovedparten af alle transporter sker ad offentlig vej. Gylletransporter og transporter med markafgrøder er sæsonbetonet, medens øvrig transporter med dyr og foder er jævnt fordelt over hele året. Hovedparten af transporterne foregår af mindre veje med begrænset trafik. Nedenstående ses en opgørelse over transporter i forbindelse med driften af Vestergård : TRANSPORT TIL OG FRA EJENDOMMEN Antal/mængde pr år Kapacitet pr transport Antal transporter pr år Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Levende dyr kvier til hotel 95 Stk. 145 Stk Stk Stk Levende dyr - tyrekalve 95 Stk. 145 Stk Stk Stk Levende dyr slagtekøer 60 Stk. 90Stk. 4-6 Stk. 5-9 Stk Døde dyr 30 Stk. 40 Stk. * * Indkøbt foder 563 t 900 t 12 t 12 t Gylle t 6772 t 22 t 22 t Dybstrøelse 225 t 497 t 7 t 7 t Dieselolie l l 1200 l 1200 l Tankbil, mælk l l l l Halm fra mark t t 4,5 t 4,5 t Transportveje ses på bilag 3. Vurdering Bedriften ligger hensigtsmæssigt i forhold til til- og frakørselsforhold. 1 Bek. om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. 19

20 For at mindske gener fra transport henstilles det, at transport foregår indenfor normal arbejdstid. Sæsonbetonet arbejde kan dog forekomme udenfor disse tidspunkter, men skal søges begrænset. I forhold til BAT skal alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således omgivelserne påvirkes mindst muligt. Det ansøgte vil betyde en forøgelse af antallet af transporter til og fra ejendommen. Forøgelsen af antallet af transporter er efter kommunens opfattelse ikke af et omfang, som vil indebære væsentlige forøgede gener om omkringboende. Udspredningsarealer Beskrivelse Ejendommens samlede udspredningsareal areal udgør 194,26 Ha, og hele arealet kan betegnes som udbringningsareal. Ejendommens udspredningsarealer ses af bilag 4. For størstedelen af arealernes vedkommende er de beliggende omkring ejendommen. Men enkelte forpagtede arealer ligger et stykke væk ca m syd for ejendommen og enkelte arealer er beliggende nord for Skræm by. På baggrund af disse arealers beliggenhed anbefales det at følge god landmandsskik ved kørsel og udbringning. Vurdering Stort set alle bedriftens arealer ligger hensigtsmæssigt i forhold til naboer og byer. Men enkelte arealer ligger ikke helt så hensigtsmæssig, herunder et arealer tæt placeret op ad et Skærm. I henhold til begrebet godt landmandskab bør der tages et særligt hensyn ved driften af disse arealer. Endvidere er det fastsat i vilkår, at hvis der sker ændring i udbringningsarealerne skal dette forinden vurderes/godkendes af Jammerbugt Kommune, idet det kan medføre, at der skal udarbejdes et tillæg til miljøgodkendelsen eller en 16 godkendelse. Lugt, lys og støv Lugt Mange forhold kan influere på lugtbidraget. Ud over arten, antallet og størrelsen af dyr er det f.eks. staldindretning, ventilationsanlæggets udformning og styring, belægningsgrad, strøelse, gødningshåndtering, fodring, drikkevandssystem, overbrusningsanlæg og hygiejne i stalden. Endvidere vil management med henblik på at sikre en veldefineret gødeadfærd især være vigtig, da lugten først og fremmest stammer fra gødningen. I forbindelse med ansøgning om udvidelse af dyreholdet, er lugtbidraget i ansøgningssystemet for den ønskede udvidede produktion beregnet, jf. nedenstående skema: 20

21 Områdetype Beregningsmodel Lovens krav: Minimum afstand (m) Geneafstanden Aktuelle afstande (m) Eks. kostald Eks. kalvestald Byzone Samlet bebyggelse Ny 290, , ,56 Ny 196,64 331,03 361,85 Enkelt bolig Ny 88,52 318,36 349,47 Udvidelse af dyreholdet medfører øget geneafstand. Hensynet til naboer skal tilgodeses, og for så vidt angår vurderingen af om produktionen kan give anledning til lugtgener, kan der tages udgangspunkt i de beregnede geneafstande, idet genekriterierne kan betragtes som et givet områdes tålegrænse, dvs. den maksimale miljømæssigt acceptable belastning af et område. Nærmeste nabo, Løvhøjsvej 8, 9690 Fjerritslev er at betragte som enkeltbolig, og den beregnede geneafstand efter udvidelse af dyreholdet er ca. 89 meter. Afstanden til nærmeste nabo fra nærmeste stald er ca. 280 meter. Lugtvejledningens geneafstand tager udgangspunkt i afstanden fra centrum af et staldanlæg til en nabo eller et område, hvor genekriteriet skal overholdes det betyder, at nærmeste nabo er beliggende udenfor tålegrænsen. Der er ikke foretaget lugtreducerende tiltag, f.eks. ændret ventilation, luftrensning, køling. Lys Der etableres dagslysstyring i den nye kostald, så lyset automatisk slukker når der er tilstrækkeligt dagslys. Der er udendørs lys ved alle stalde. Der er etableret bevægelsessensorer på næsten al udendørs belysning. Støv Der er ikke særlig støvende adfærd i forbindelse med driften af ejendommen. Vurdering Lugt Det vurderes, at godkendelsen ikke vil medføre øgede lugtgener for naboejendommen, Løvhøjsvej 8, da den ligger udenfor den beregnede geneafstand. Det vurderes derfor, at ejendommens lokaliseringsforhold er tilfredsstillende for et landbrug af den størrelse. Dog fastsættes der vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for omkringboende, eller såfremt Jammerbugt Kommune finder det nødvendigt, skal virksomheden lade foretage en undersøgelse af forskellige lugtkilder og/eller behandling af staldlugtemissionen, således at lugten udenfor ejendommen reduceres. Lys Det vurderes, at driften sammenholdt med de vilkår, der er stillet for belysning ikke vil give anledning til væsentlige problemer eller gener for omkringboende. 21

22 Støv Med hensyn til støvgener fra gården forventes det ikke at give væsentlige problemer. Dog henvises der til begrebet godt landmandskab, at for at begrænse støvgener skal al transport til og fra bedriften foregå ved hensynsfuld kørsel, samt at alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne påvirkes mindst muligt. Affald Alm. affald og farligt affald Affaldstyperne og håndteringen heraf er oplistet i nedenstående skema: AFFALD Affaldstype Opbevaring Bortskaffelse Dagrenovation I container v. stald Kommunal ordning Døde dyr V. indkørsel DAKA Landbrugsplast Bag maskinhus Kommunal ordning Papir/nylonsække I container v. stald Kommunal ordning Klinisk risikoaffald I kontor v malkekarrusel Kommunal ordning Emballage fra sprøjtemidler Alt sprøjtearbejde foretages af maskinstation, der også Sprøjtemidler står for bortskaffelse af emballage og rester. Spildolie I maskinhus Kommunal ordning/værksted Oliefiltre I maskinhus Kommunal ordning/værksted Akkumulatorer I maskinhus Kommunal ordning/værksted Dæk I maskinhus Kommunal ordning/værksted Jern/metal Bag halmladen Produkthandler Døde dyr Døde dyr afhentes af DAKA indenfor 48 timer / 1 gang om ugen. Placering af døde dyr fremgår af anlægstegning (bilag 2). Forventet antal døde dyr fremgår af transportskema på side 21. Fast affald Placering af affald fremgår af anlægstegning (bilag 2). Olie- og kemikalieaffald Placering af affald fremgår af anlægstegning (bilag 2). Klinisk risikoaffald Klinisk risikoaffald i form af medicinglas og -rester samt kanyler afleveres til den kommunale genbrugsplads. Opbevares i kontor ved malkekarrusel (bilag 2). Vurdering Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen, hvorfor der skal der føres register over affaldsproduktionen efter de gældende regler. Det er BAT, at registrere affaldsproduktionen og derved skaffe sig et overblik over evt. indsatsområder, hvor affaldsproduktionen kan minimeres. 22

23 Støj Beskrivelse Ejendommens støjkilder er hovedsageligt malkeanlæg, gyllepumpe, foderanlæg og samt den daglige brug af traktor og transporter til/fra ejendommen. Støjkilder Type Driftsperiode Tiltag til begrænsning af støj Malkeanlæg 2 x dagligt Udstødning i beholdere nedgravet i jorden. Gyllepumper Rundskyl: 2 x ½ time i døgnet Udpumpning: 2 timer hver 12. Dag Daglig brug af 1 time traktor Transport af 1-2 gange månedligt. levende dyr Fuldfoderblander 1 time dagligt Blander inde i foderladen (kvæg) Malkeanlæg 2 x dagligt Udstødning i beholdere nedgravet i jorden. Placering For enden af kostalden For enden af kostalden Malkeanlægget kører to gange dagligt. Der er daglig brug af traktor i forbindelse med fodring. Gyllepumper kører 2 gange i døgnet (pumpning rundt i stalden) / hver 12. Dag (til gylletank). Brugen af traktorer i det daglige vil normalt begrænse sig til dagtimerne, dog må der påregnes sæsonbestemt markarbejde ud over dette. Foderanlæg støjer minimalt, og er placeret inde i bygningerne. Det forhold, at ventilationen er naturlig ventilation, er en foranstaltning, som reducerer ejendommens samlede støjniveau. Vurdering Det vurderes, at støj fra ejendommen ikke er eller forventes at blive et problem for de omkringboende. Der er derfor ikke foretaget eller krævet støjberegninger eller målinger i forbindelse med meddelelse af denne godkendelse. Skadedyr Det er i ansøgningen oplyst, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse generelt sker i henhold til Statens Skadedyrslaboratoriums retningslinjer samt efter kommunens anvisninger. Der er indgået aftale med skadedyrsbekæmpelsesfirmaet IDA der gennemgår ejendommen 4 gange årligt. Fluelarver i dybstrøelsen ved kalve bekæmpes med Neporex. Ved behov bekæmpes voksne fluer i løbet af sommeren. 23

24 Vurdering I forbindelse med dyrehold kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise m.v.), som straks skal afhjælpes. samt gener fra fluer, som skal bekæmpes effektiv, hvorfor der stilles vilkår herom. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Der skal gøres opmærksom på at retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium opdateres 1 gang årligt. Spildevand Spildevand fra stalde, malkestald og vaskeplads ledes til gyllebeholder, mens sanitært spildevand ledes via trixtank til nedsivning. Der er i normtallet for gylleproduktionen indregnet l rengøringsvand og drikkevandsspild pr. ko. Afløbsforhold fremgår af anlægstegningen (bilag 2). SPILDEVAND Spildevandstype Årlig mængde,ca. m 3 Opsamling / bortskaffelse Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Sanitært spildevand (drift) 170 m m 3 Trixtank Trixtank Vaskeplads 70 m 3 70 m 3 Samletank Samletank Mælkerum og malkestald 605 m m 3 Gylletank Gylletank Tagvand fra stalde m m 3 Terræn og dræn Terræn og dræn Ensilageplads m 3 Samletank Der er indregnet l rengøringsvand og drikkevandsspild pr. ko i gyllemængden Vurdering Det er kommunens vurdering, at der er en miljørisiko forbundet med vask af maskiner og ikke mindst sprøjteudstyr. Der er derfor stillet vilkår om, at vask skal ske på en vaskeplads med afløb til gyllebeholder eller anden opsamlingsbeholder, hvorved det udspredes sammen med gyllen, hvilket vil være den miljømæssigt bedste løsning. Risici Spild af kemikalier og udslip af gylle Minimering af risiko for uheld Beskrives under egenkontrol. Ved pumpning af gylle er der altid overvågning. Der er generator der kan anvendes ved strømsvigt. Der henvises i øvrigt til afsnit om management og egenkontrol. Der er indsendt beredskabsplan til Jammerbugt Kommune i forbindelse med denne ansøgning om miljøgodkendelse. Minimering af gene og forurening ved uheld Der er beskrevet om minimering af gener og forurening ved uheld i ejendommens beredskabsplan. Vurdering i forhold til overfladevand Ansøgning Ved det ansøgte projekt vil følgende mængde af næringsstoffer blive spredt på udbringningsarealerne: 24

25 kg N kg P Antal DE Harmonital DE/ha Reelt dyretryk DE/ha Nudrift ,3 Ansøgt ,8 2,3 2,3 Det samlede udbringningsareal er 194,26 ha. Der er ansøgningen angivet, at der benyttes reference sædskiftet K12 (194,26 ha). Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealer ligger i langt overvejende grad i oplandet til Limfjorden (86 %), mens resten afvander til Skagerrak. Arealerne ligger i opland til vandløbene Ørebro Kanal, Bisbækken, Haverslev Mølle Å og Slette Å. Limfjorden Arealerne afvander til flg. i Limfjorden: Løgstør Bredning, der har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 16, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 12 og Ramsarområde nr. 6). Bejstrup Løb. Området har skærpet målsætning og støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (Løgstør Bredning) og øst (Nibe / Gjøl Bredning). En nærmere beskrivelse af de berørte marine områder samt habitat områder i disse fremgår af bilag 5. Kvælstof krav Størstedelen af udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 3 (121,97 ha), og resten af arealerne ligger i nitratklasse 1 (72,29 ha). Udbringelsen af gødning skal i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug herved reduceres til 63,0 % af harmonikravet (1,45 DE/ha hvilket medfører et krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen på 50,9 kg N/ha). For at overholde kravene om et reduceret harmonikrav, kan der benyttes en række virkemidler for at reducere kvælstofudvaskningen såsom ændret sædskifte, ekstra efterafgrøder og reduktion af N-normen. I ansøgningen benyttes efterafgrøder på 15,1 % af efterafgrødegrundarealet udover de gældende regler. Ved beregning i N-farm findes en udvaskning på 49,7 kg N/ha fra udbringningsarealerne ved det ansøgte projekt. (Nudrift er angivet som 50,1 kg N/ha) Der er stillet vilkår til brug af efterafgrøde, samt for dokumentation af overholdelse af kravene. Fosfor krav Udbringningsarealerne er fosforklasse 0 (194,26 ha). 166,45 ha er beliggende i opland til Limfjorden og heraf 121,97 ha i opland til Natura 2000, som er overbelastet med fosfor. 25

26 Heraf er 20,82 ha lavbundsarealer. I ansøgningen er det angivet, at arealerne ikke er drænede. Der vil ved udbringningen være et fosforoverskud på 13,2 kg P pr. ha pr. år. (Nudrift er angivet som -2,4 kg P pr. ha pr. år) Kravet til fosfor i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug er i henhold til ansøgningsmaterialet overholdt. Jammerbugt Kommune vurderer, at der ikke er nogle af arealerne, som skal omfattes af skærpede krav. Vandløb Udbringningsarealerne ligger op til følgende vandløb: Gravenskærgrøften på flere strækninger af tilsammen meter. Vandløbet er 3- og 69-beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B1. Ålegårdsgrøften på en strækning af 120 meter. Vandløbet er 3- og 69-beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B1. Tilløb til Ålegårdsgrøften på en strækning af 100 meter. Vandløbet er 69- beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B4. Øster Tvedbæk på flere strækninger af tilsammen 200 meter. Vandløbet er 3- og 69-beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B4 på øverste strækninger og B1 nedstrøms. Trustrupgrøften på en strækning af 350 meter. Vandløbet er 3- og 69-beskyttet. Vandløbet er ikke målsat på strækningen men er længere nedstrøms målsat som B1. Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Søer Udbringningsarealerne ligger op til følgende beskyttede søer: 2 søer, som ligger op til mark 5-0 på matriklen 15a, Skræm By, Skræm. Sø, som ligger op til mark 7-0 og 8-0 på matriklen 15c, Skræm By, Skræm. Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod søerne. Erosion af udbragt husdyrgødning til søerne under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Samlet vurdering Konsekvenser for marine områder og Natura 2000-område Arealerne afvander til: Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning, Bejstrup Løb, der støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (nr. 16 Løgstør Bredning) og øst (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning). Skagerrak 26

27 Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 166,45 ha udspredningsarealer til Limfjorden, hvilket svarer til 0,04 % af oplandet til Limfjorden. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes om det enkelte projekt og/eller den evt. kumulative effekt i forbindelse med andre planer og projekter vil påvirke Natura 2000-områderne. I dette projekt medfører ansøgt drift en kvælstofudvaskning på 49,7 kg N/ha. Udvaskningen kan påvirke Natura 2000-områderne Løgstør Bredning og Nibe / Gjøl Bredning. Udviklingen af husdyrtrykket i oplandet til Løgstør Bredning er faldet fra 2007 til 2010 fra DE til DE altså et fald på 2,9 %. Det vurderes hermed, at der ikke er en kumulativ effekt i oplandet til Løgstør Bredning, som giver anledning til, at der skal gives afslag til det ansøgte. Udviklingen af husdyrtrykket i oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er steget fra 2007 til 2010 fra DE til DE. Det vurderes, at der kan være en kumulativ effekt i oplandet, som kan give anledning til, at der skal gives afslag til det ansøgte. I henhold til Miljøstyrelsens administrationsgrundlag af 22. december 2011 og Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse (NMKN ) kan der i oplande med et stigende husdyrtryk gives tilladelse til en udvaskning, der svarer til udvaskningen uden brug af husdyrgødning den såkaldte planteavlsmodel. I den aktuelle sag er der fundet en udvaskning på 65,3 kg N/ha ved planteavlsmodellen i oplandet. Udvaskningen i det ansøgte projekt er på 49,7 kg N/ha. Det vurderes på denne baggrund, at der kan gives godkendelse til det ansøgte. Miljøstyrelsen har i januar 2011 udgivet en digital husdyrvejledning, hvori det er angivet, hvordan projekterne kan vurderes i forhold til påvirkningen af Natura 2000-områder med kvælstof. Såfremt udvaskningen er fra det ansøgte projekt er mindre end udvaskningen fra planteavlsmodellen kan beregningen ikke gennemføres. Det vurderes på baggrund af, at udvaskningen kun er 49,7 kg N/ha i forhold til 65,3 kg N/ha ved planteavlsmodellen, at kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt. Fosforoverskuddet stiger fra -2,4 kg P/ha/år til 13,2 kg P/ha/år. Ud fra beregningen udgør fosforbidraget fra husdyrproduktionen 0,06 % og 0,01 % i oplandet til hhv. Løgstør Bredning og Nibe / Gjøl Bredning. Miljøstyrelsen har angivet et afskæringskriterium på 1 % for hvornår projektet i sig selv vil kunne påvirke Natura 2000-områderne. Ud fra dette afskæringskriterium kan der hermed gives tilladelse til det ansøgte projekt. I bilag ses beregningen for fosforbidraget. 27

28 Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 2. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer men robuste arealer (ca. 84 %). Det vurderes på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil påvirke Limfjorden og Natura 2000-vandområdet væsentligt. Skagerrak Det vurderes på nuværende tidspunkt, at tilstanden i Skagerrak er i overensstemmelse med regionplanens målsætning, hvad angår næringssalte. Bedriftens udbringningsarealer afvander ikke direkte til internationale naturbeskyttelsesområder i Skagerrak, men til tilstødende områder. Da Skagerrak er et meget dynamisk farvand er det vurderet, at påvirkningen af disse områder vil være minimal. Vandløb og søer Jammerbugt Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vandløb og søer, så længe de generelle bræmmebestemmelser overholdes. Vurdering i forhold til natur Ammoniakpåvirkning fra stald og lager Ifølge ansøgningsmaterialet medfører projektet, at ammoniaktabet fra stalde og gylletanke stiger fra 2831,25 til 3409,25 kg N/år svarende til en meremission på 578 kg N/år. Generel reduktion af ammoniakfordampning fra stald og lager Ifølge ansøgningssystemet er det generelle krav om reduktion af ammoniakfordampningen fra stald og lager overholdt. Ammoniakpåvirkning i bufferzoner Der er ikke via ansøgningssystemet foretaget beregninger af ammoniakdeposition eftersom ejendommen ikke ligger indenfor bufferzone 2 for naturarealer, der er omfattet af husdyrlovens 7. Det nærmeste 7 naturareal (et overdrev på 2,7 ha) ligger 1280 m vest for ejendommen. Ammoniakpåvirkning af øvrige naturarealer I omegnen af ejendommen ligger adskillige beskyttede naturarealer, der ikke er store nok til at være omfattet af husdyrlovens 7. Kommunen har foretaget beregning af ammoniakdepositionen på to af disse arealer: 1. Et overdrev/ fersk eng ca. 370 m nord for ejendommen på 1,80 ha (naturpunkt 1 jf. kortbilag) 2. En mose ca. 620 m vest nordvest for ejendommen på 0,37 ha (naturpunkt 2 jf. kortbilag) 2 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 28

29 Naturareal Deposition naturarealer Baggrundsbelastning Ejendommens bidrag Ejendommens bidrag Samlet deposition Merdeposition (nudrift) (ansøgt drift) (ansøgt drift) (ansøgt drift) nr. jf. kortbilag kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år 1 14,4 0,7 0,9 15,3 0,2 2 14,4 0,6 0,7 15,1 0,1 Beregnet vha. ansøgningssystemet. Baggrundsbelastning, kilde: DMU depositionsmodel, 2009 Beskrivelse af naturareal, tålegrænser, mm Beskrivelserne bygger på en besigtigelse af naturarealerne foretaget den 16. november 2011, luftfototolkninger og andet tilgængeligt materiale. Det bemærkes at registreringen af plantearter ikke nødvendigvis er fyldestgørende på grund af det sene tidspunkt på året for besigtigelsen. Naturareal 1: Overdrev/ fersk eng Dette areal består af et surt overdrev der mod syd og vest neden for skråningen bliver til fersk eng. Enkelte steder ved bunden af den sydvendte skråning er der partier med trykvand der løber ud i engen. Den nordøstlige del af overdrevet og engpartierne har tidligere været tilsået med græsser og kløver. Hele arealet afgræsses af kreaturer hvilket har bevirket at engpartierne fremstår med en tuet struktur på grund af dyrenes tramp. Vegetationen på overdrevet er domineret af græsarterne fløjlsgræs og almindelig hvene og vild kørvel samt udsået hvid kløver. Den sydvendte skrånende del af overdrevet er relativt artsrig med blandt andet hedelyng, høst borst, håret høgeurt, liden klokke, katteskæg, almindelig kongepen, lyng snerre, sand star, pille star, fåre-svingel, almindelig syre, djævelsbid og læge-ærenpris. Desuden blev der fundet flere partier med rensdyr lav og arter af vokshatte (en svamp) som indikerer relativ lav næringspåvirkning. Eng partierne domineres af lyse siv, lav ranunkel og mose bunke og af andre arter blev der bland andet fundet kær-tidsel (partier med trykvand), almindelig brunelle, kruset skræppe, ager padderok og lav ranunkel. Ingen af de nævnte arter er fredet eller kan betegnes som sjældne, men hedelyng, djævelsbid, pille star og fåre-svingel er positive indikatorarter på overdrevet og almindelig brunelle positiv indikatorart på ferske enge. Det vurderes at overdrevet i sin helhed har en moderat til god naturtilstand, den del der befinder sig på den sydvendte skråning har den højeste kvalitet. Engpartierne vurderes til at have en moderat naturtilstand da de domineres af relativt få arter. Sure overdrev har generelt en tålegrænse i intervallet kg N/ha/år og ferske enge i intervallet kg N/ha/år. Med en ansøgt samlet belastning af luftbåren kvælstof på 15,3 kg N/ha/år vurderes det at tålegrænsen for overdrevet, men ikke de ferske engpartier, alene med baggrundsbelastningen er overskredet. Da hele naturarealet afgræsses, hvorved der fjernes næringsstoffer, og der ved besigtigelsen ikke var tegn på at arealet modtager kunstgødning vurderes 29

30 det dog ikke at kvælstofdeponering vil medføre en væsentlig tilstandsændring i naturtilstanden. Jammerbugt Kommune vurderer på denne baggrund, ikke at overdrevet/engen falder i kategorien særlige tilfælde, hvor husdyrloven giver mulighed for at stille vilkår, der rækker ud over lovens generelle beskyttelsesniveau. Naturareal 2: Mose Besigtigelsen viste at vegetationen på mosearealet delvist er slået og delvist afgræsses af heste. Det slåede areal indeholder udsåede græsser og kløver. Ved besigtigelsen blev der fundet flere almindelige og næringskrævende moseplanter. Det drejer sig blandt andet om tagrør, almindelig mjødurt, skov-angelik, gul fladbælg, toradet star, stor nælde, glanskapslet siv, lyse siv og lav ranunkel. Det vurderes at mosens naturtilstand er moderat til ringe på grund af dominansen af de relativt næringskrævende arter og det forhold, at en del af mosen er blevet slået med efterfølgende såning af kulturgræsser og kløver. Moser har generelt en tålegrænse i intervallet kg N/ha/år. Med baggrund i dominansen af ret næringskrævende plantearter vurderes det at tålegrænse på det pågældende areal ligger i den øvre ende på kg N/ha/år. Med en ansøgt samlet belastning på 15,1 kg N/ha/år vurderes det at mosens tålegrænse ikke overskrides. Jammerbugt Kommune vurderer på baggrund af mosens begrænsede størrelse, den næringskrævende vegetationssammensætning og det faktum at arealet siden registreringen som mose har ændret karakter på grund af den delvise slåning og såning af græsser og kløver, at mosen ikke falder i kategorien særlige tilfælde, hvor husdyrloven giver mulighed for at stille vilkår, der rækker ud over lovens generelle beskyttelsesniveau. Relation til Natura 2000 Nærmeste Natura 2000 arealer ligger ca. 5,5 km fra ejendommen. Det drejer sig om område 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, der ligger mod sydvest. Med henvisning til den store afstand er det ikke fundet relevant at beregne bidrag af luftbåren N-belastning i det nævnte Natura 2000-områder. Bedriftens andel af den luftbårne N- belastning af terrestriske naturtyper i Natura 2000-området vil være marginal og øget ammoniaktab som følge af etableringen medfører ikke nogen beregningsmæssig øget N- deposition. På baggrund heraf vurderer kommunen, at den øgede ammoniakemission som følge af udvidelsen ikke vil medføre væsentlige tilstandsændringer på nærliggende naturarealer eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder. Udbringningsarealer Det nuværende projekt 30

31 Udbringningsarealerne ligger minimum 3 km fra Natura 2000 områder. Fortsat landbrugsmæssig drift vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af arter eller naturtyper, som er omfattet af udpegningsgrundlagene. Der er ikke registreret 3 beskyttet natur på udbringningsarealerne. Udbringningsarealerne 12-3 og 12-1 er i forbindelse med en tidligere afklaring af arealernes 3 status afregistreret som beskyttet eng. Ingen af udbringningsarealerne, på nær ét, ligger indenfor fredninger, og der er ikke konflikt med registrering af fredede fortidsminder eller beskyttede diger på arealerne. Udbringningsareal nr ligger indenfor fredningen af Husby hole. I henhold til fredningskendelsen må arealer under kultur dyrkes som hidtil. De nævnte arealer var dyrkede på tidspunktet for fredningen. De fleste arealer ligger inden for område udpeget som naturområde jf. Helhedsplan 2009 Jammerbugt Kommune, mens enkelte ligger i jordbrugsområde. Enkelte arealer og dele af arealer ligger indenfor udpegede økologisk forbindelser jf. Helhedsplan 2009 Jammerbugt Kommune. Projektet vurderes ikke at forringe funktionen af de økologiske forbindelser. Bilag IV arter EF-habitatdirektivet, Rødliste eller fredning Dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV er i henhold til direktivet særligt beskyttet, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder (Natur 2000-område) eller udenfor. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer. På baggrund af faglig rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer kan være Markfirben Spidssnudet frø Stor vandsalamander Damflagermus Vandflagermus. Sydflagermus. Jammerbugt Kommune vurderer ikke at driften af markerne vil have negativ indflydelse på de nævnte arter, fordi der ikke ændres på vandhuller, vandløb, fortidsminder, sten- og jorddiger eller andre potentielle levesteder for padder og krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger og fældes ikke store træer, der kunne være levested for flagermus. Det vurderes derfor, at der ikke sker fysiske ændringer i forbindelse med arealanvendelsen, der kan være til skade for bilag IV-arter. 31

32 Damflagermus er optaget på den danske rødliste som sårbar art. Rødlisten er en fortegnelse over plante- og dyrearter, der er forsvundet, akut truede, sårbare eller sjældne i den danske natur. Jammerbugt Kommune har ikke konkret kendskab til registrering af damflagermus i og omkring ejendommens anlæg og udbringningsarealer. Jammerbugt Kommune er ikke bekendt med forekomster af andre planter eller dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister på eller umiddelbart op til det ansøgte areal og husdyrbrugets udbringningsarealer. Udvidelsen vurderes derfor ikke at have negativ indflydelse på de nævnte arter og deres levesteder. Vurdering i forhold til grundvand Beskrivelse En stor del af udbringningsarealerne (140 ha) ligger i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD Tingskov/Brovst) og delvist i indvindingsoplandene til Skræm Vandværk (areal 18-0 på 2,17 ha) og Vandforsyningsselskabet Bonderup (areal 20-0 på 0,85 ha). Arealerne er registreret som nitratfølsomme i statens kortværk på miljøportalen (seneste viden), og der er derfor i ansøgningen foretaget en beregning af nitratudvaskningen fra rodzonen. Staten har ikke på nuværende tidspunkt udarbejdet sårbarhedskortlægning for grundvandsressourcen, og der er derfor heller ikke udarbejdet indsatsplan for OSD/indvindingsoplandene. Der er i ansøgningen anvendt 15,1 % ekstra efterafgrødearealer ud over de lovpligtige som virkemiddel til nedbringelse af kvælstofudvaskningen. Da der er søgt om et forhøjet dyretryk, er der desuden vilkår om anvendelse af K12-sædskifte. Ifølge bekendtgørelse 294 af 31/ om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, bilag 3 gælder følgende beskyttelsesniveau for grundvand: I nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der ikke er foretaget en zonering, skal tilladelsen eller godkendelsen fastsætte vilkår om, at der ikke må ske nogen merbelastning, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat per liter i efter-situationen. Der stilles således som udgangspunkt ikke yderligere vilkår i forhold til grundvandet, hvis udvaskningen fra rodzonen ikke overstiger 50 mg/l. Projektet overholder dette beskyttelsesniveau, idet udvaskningen fra rodzonen i det nitratfølsomme område af ansøgningssystemet er udregnet til 41mg/l eller 53 mg/l afhængigt af den i ansøgningen anførte jordbundstype. I følge ansøgningssystemet vil udvaskningen fra rodzonen være uændret i forhold til før-situationen. Der kan meddeles afslag, såfremt det ansøgte med ovennævnte beskyttelsesniveau udgør en væsentlig risiko for særlige lokale eller regionale beskyttelsesinteresser ( 11, stk. 7 i godkendelsesbekendtgørelsen). Jammerbugt Kommune har vurderet, at projektet med det anførte udvaskningsniveau ikke udgør en væsentlig trussel mod nutidige eller fremtidige drikkevandsinteresser i området. Projektet kan dermed godkendes med fastholdende vilkår om sædskifte og ekstra efterafgrøder. Da hovedparten af de ansøgte udbringningsarealer ligger indenfor OSD, og derfor statistisk set ofte vil have ekstra efterafgrøder, er det ikke fundet nødvendigt at binde en andel af de ekstra efterafgrøder hvert år til arealerne i OSD. Vurderingen bygger på følgende: 32

33 Tilførsel af kvælstof til markerne enten som kunstgødning eller husdyrgødning medfører udvaskning af kvælstof fra rodzonen, idet kun en del af næringsstofferne optages af planterne. Hvor stor en del, der udvaskes til grundvandet, styres dels af strømningsforholdene for vand, dels af geologien, dvs. jordens evne til at omdanne kvælstof. Udbringningsareal nr ligger i indvindingsoplandet til Skræm Vandværk ca. 85 meter øst for Skræm Vandværks nuværende indvindingsboringer og ca. dobbelt så langt fra vandværkets to ansøgte nye boringer. Udbringningsareal nr ligger yderst i indvindingsoplandet til Vandforsyningsselskabet Bonderup i en afstand af mere end 2 km fra boringerne Grundvandsstrømmen i det primære grundvand i området er fra nordvest mod sydøst fra to potentialetoppe nord 3 og vest 4 for Skræm Vandværk. Der er sparsomme geologioplysninger nær udbringningsarealerne i de aktive indvindingsoplande (18-0 og 20-0), men den nærmeste dybere boring er DGU på Skræm Vandværk. Her er registreret et 20 meter tykt lerlag fra ca. 27 meter under terræn. Kildepladsen på Skræm vandværk synes således velbeskyttet, og vandkvaliteten er god, om end vandkemioplysningerne indikerer en svag påvirkning fra overfladen (blandt andet svag forvitring). Kildepladsen for Bonderup Vandværk er umiddelbart ret dårligt beskyttet, idet der er ringe eller ingen beskyttende lag over kalken, der ligger højt (op til 2 meter under terræn). Vandkvaliteten er imidlertid god (vandtype D) uden spor af påvirkning fra overfladen, hvilket formentligt skyldes, at grundvandet er af ældre dato og jf. beskrivelsen af potentialeforholdene for en stor dels vedkommende dannes nordvest for kildepladsen i en ret stor afstand fra kildepladsen. Ud fra den velbeskyttede kildeplads for Skræm Vandværk samt afstanden til kildepladsen for Vandforsyningsselskabet Bonderup og vandkemien på de to vandværker, vurderes projektet ikke at udgøre en væsentlig risiko for drikkevandskvaliteten på de to vandværker, selvom udvaskningen fra arealerne i indvindingsoplandene og omkring den sydvestlige potentialetop af ansøgningssystemet er beregnet til 53 mg/l. Den geologiske sammensætning over de vandførende lag under de resterende arealer i OSD 1477 varier ifølge de tilgængelige borejournaler i den nationale boringsdatabase temmelig meget fra sparsomme til mere end 20 meter beskyttende lerlag. Der er ligeledes stor variation i hvor dybt de vandførende lag (sand eller kalk) ligger under terræn. På baggrund af at ansøgningssystemet for en del af udbringningsarealerne har udregnet en udvaskning 5 væsentligt under drikkevandskvalitetskravet på 50 mg nitrat pr. liter, vurderes projektet samlet ikke at udgøre en væsentlig trussel mod den fremtidige drikkevandsforsyning i området, selv om dele af arealerne har en udvaskning af nitrat over drikkevandskvalitetskravet (53 mg/l) Uheld og driftsforstyrrelser Beskrivelse I forbindelse med at der er søgt om miljøgodkendelse af udvidelse af produktionen, er der udarbejdet en beredskabsplan. Udarbejdelse af beredskabsplan giver en mulighed for at gennemgå bedriften og foretage en risikovurdering af, hvorvidt der skal ændres på indret- 3 Centreret omkring udbringningsarealet Centreret omkring udbringningsarealerne 1-0, 2-0, 3-0, 4-0, 5-0, mg/l 33

34 ning og drift, således at risikoen minimeres. Planen skal ikke kun omfatte de uheld der kan ske på selve ejendommen, men skal ligeledes omfatte f.eks. beredskab i forbindelse med transport af kemikalier til ejendommen og mellem ejendom og marker. Planen tager stilling til de områder, hvor der er risiko for, at der kan se uheld eller driftsforstyrrelser, samt oplyser hvad der skal ske, hvis uheldet er ude. Vurdering En væsentlig risikofaktor er uheld i forbindelse med overpumpning af gylle. Det skal derfor sikres, at der ved utilsigtet start ikke pumpes gylle udenfor tanken. Ligesom overpumpningen skal ske under opsyn. Dette gør sig ligeledes gældende ved tankning af benzin og diesel samt ved pumpning af mælk. Udover at være BAT, så er det Jammerbugt Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan vil være en stor hjælp for landmanden, såfremt der skulle ske et uheld, både med hensyn til små hændelser som f.eks. oliespild og store uheld som f.eks. brand, hærværk og lignende. Beredskabsplanen skal revideres/kontrolleres mindst 1 gang om året, og den skal være kendt af gårdens ansatte m.fl., der har sin daglige gang på bedriften. For at alle skal kunne få adgang til planen skal den være let tilgængelig og synlig. Det vurderes, at ejendommen har søgt at sikre sig mod uheld og driftsforstyrrelser ved at udarbejde og indsende beredskabsplan. BAT - Renere teknologi og ressourcebesparende tiltag. Management Ansøger har redegjort for: Personalet uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejderne er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt og hvilket ansvar der dermed følger. I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Affald bortskaffes efter gældende kommunale regulativer. Rengøring i og omkring bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for luft og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Der udarbejdes EndagesFoderKontrol (EFK) efter behov. Der er fast dyrlægeaftale. Der udarbejdes mark- og gødningsplaner for bedriften. Kvælstoftilførslen korrigeres årligt i forbindelse med kvælstofprognosen der offentliggøres omkring 1.april (Nprognosen afhænger af klimaet de enkelte år). Fodersammensætningen tilpasses løbende afhængig af bl.a. udbytte og kvalitet af grovfoder. Der føres sprøjtejournal, medicinjournal og logbog for gylletanke. Der er lavet beredskabsplan således at evt. uheld kan stoppes og konsekvensen for det omgivende miljø begrænses mest muligt. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. 34

35 Staldteknologi Staldindretning på ansøgt ejendom I forbindelse med udvidelsen fyldes den eksisterende kostald fra 2003 med lakterende køer samt indrettes en goldko afdeling i de gamle staldbygninger. I forbindelse med udvidelsen etableres der skrabere ovenpå spalterne i den eksisterende kostald. Skraberne er indsat med en effekt på 25 %, svarende til skrabning hver 3. Time. Småkalve fra 0-6 mdr., tyrekalve samt kælvningsbokse er fortsat uændret som dybstrøelsesbokse i den gamle stald. Redegørelse for anvendelse af BAT Med henblik på at reducere NH3-emmisionen fra staldanlægget er det i henhold til BREF (2003) generelt BAT i svinestalde at reducere overfladearealet hvorfra der kan ske NH3- fordampning, at fjerne gyllen hyppigt fra gyllekanaler, at afkøle gødningsoverfladen samt at bruge overflader der er nemme at rengøre. En tilsvarende effekt kan opnås i kvægstalde ved etablering af skrabere ovenpå spalter eller ved etablering af fast drænet gulv med skrabere. Ligeledes kan ammoniakfordampningen reduceres ved skrabere i kanalen hvorved gyllen hyppigt kan fjernes. I svinestalde er det muligt at opnå en ammoniakreducerende effekt ved installering af gyllekøling. Tilsvarende dokumentation findes ikke for kvægstalde og der er på nuværende tidspunkt ikke udført forsøg i Danmark der viser en effekt af gyllekøling i kvægstalde. Præfabrikeret drænet gulv Der er udarbejdet et BAT-byggeblad for præfabrikeret drænet gulv med skraber. Det pågældende byggeblad er imidlertid arkiveret i september BAT vurderingen af præfabrikerede drænede gulve viste en lavere ammoniakemmision samt færre etableringsomkostninger end referencesystemet (spaltegulv med ringkanal), hvilket taler for disse gulve som BAT. Med hensyn til dyrevelfærd omtaler BAT-byggebladet, at der kan være problemer med udtørring af gulvet, der resulterer i en glat overflade med risiko for udskridninger. En farmtest vedrørende skridsikkerhed på gangarealer i kvægstalde viser ligeledes, at der er en ringere skridsikkerhed på de præfabrikerede drænede gulve. Kvægbrugskonsulenter peger desuden på det forhold, at skraberne skubber en større mængde gødning foran sig som køerne træder op i klovene. Dette giver dels problemer med klovlidelser og dels problemer med forurening af yver og dermed risiko for betændelsestilstande samt ringere mælkekvalitet. Der foreligger os bekendt ikke beregninger, der viser de økonomiske omkostninger på sigt ved de omtalte klovlidelser og forringet dyrevelfærd. Det bemærkes endvidere at kvægproduktion ikke indgår i BREF dokumentet fra EU. Der peges således ikke fra EU's side på kvægsystemer, der kan betragtes som BAT. Som en konsekvens af de ovenfor omtalte problemer med faste kvæggulve har Dansk Kvæg i 2008 i samarbejde med en række firmaer sat gang i udviklingen af nye staldtyper til kvæg. Hensigten er en minimering af risikoen for klovlidelser hos kvæg. Med udgangspunkt i ovenstående, finder vi det betænkeligt at pege på præfabrikerede drænede gulve eller faste, drænede gulve med skraber som BAT til kvægbrug. Risikoen for klovlidelser og forringet dyrevelfærd for dyrene bør vægtes højere, så længe der ikke er mere dokumentation på området. 35

36 Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Hensigtsmæssig drift og renere teknologi Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejderne er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt og hvilket ansvar der dermed følger. I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Affald bortskaffes efter gældende kommunale regulativer. Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskab på bedriften, hvor såvel forbrug af handelsgødning som husdyrgødning dokumenteres. Rengøring i og omkring bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for luft og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Forbrug af vand og energi Vandforbrug Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Vandforbruget registreres. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Vaskevandet fra rengøring af mælketank og malkeanlæg genanvendes til vask af malkestalden. Energiforbrug Der er naturlig ventilation i de fleste produktionsbygninger og dermed et meget lille energiforbrug til ventilation. Der anvendes lavenergi-belysning. Der er etableret sensorer/bevægelsesmelder på hovedparten af det udendørs lys. Der etableres dagslysstyring i den nye kostald, så lyset automatisk slukker, når der er tilstrækkeligt dagslys. Vakuumpumpen til malkerobotterne er frekvensstyret. Opbevaring/behandling Ansøger har redegjort for: Opbevaring af gødning Gylletanken tømmes ca. en gang årligt for inspektion og vedligeholdelse. Tanken er dimensioneret til at modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Der er konstant flydelag på gyllen og efter omrøring/udkørsel kontrolleres det at der senest 14 dage efter at der igen er gylle i tanken er etableret flydelag. Der føres logbog over flydelaget på gyllen, så der er fokus på at flydelaget lever op til kravene. Tankene er tilmeldt/tilmeldes de lovpligtige regelmæssige eftersyn, hvilket betyder at tankene hvert 10. år bliver kontrolleret for om der skulle være tegn på begyndende utætheder. Udbringning af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødningen afpasses afgrødernes behov samt eventuel tilførsel af handelsgødning. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst muligt om- 36

37 fang efter godt landmandskab, hvilket vil sige at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Der tilføres ikke husdyrgødning på marken når: den er mættet med vand, er oversvømmet eller er dækket med sne. Det tilføres ikke gødning på stærkt skrånende arealer eller i nærheden af vandløb. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet Foder Ansøger har redegjort for: Fodrestrategi Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor kvægfodring. Der tages analyser fa alt grovfoder og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Fodringen i den nye stald sker vha. et hængebanesystem. Dette fodringssystem er strømdrevet og meget støjsvagt. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Logistik Placeringen af den nye køresiloer er valgt, så det giver den bedst mulige logistik, og dermed mulighed for at tilrettelægge det daglige arbejde fornuftigt. Samtidigt er placeringen valgt, så den ikke låser for en eventuel senere udvidelse af produktionen. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Udover ovennævnte anbefaler Jammerbugt Kommune, at der arbejdes med at indføre miljø- og ressourcestyring på bedriften. Et tiltag i dette arbejde vil være, at der årligt udarbejdes et grønt regnskab for bedriften. Landbrugets konsulenttjeneste vil i den forbindelse kunne være behjælpelig med råd og vejledning. Fravalg af staldteknologi Forsuring Der etableres ikke forsuring på ejendommen i forbindelse med udvidelsen. Svovlsyrebehandling af gylle i kvægstalde er tidligere beskrevet som BAT-kandidat i de nu arkiverede byggeblade. Når forsuring alene er BAT kandidat skyldes det, at omkostningerne til etablering og drift er for store. Der er endvidere en række uafklarede problemstillinger i forbindelse med lugtgener fra procestanken. Det er primært de komplicerede svovlforbindelser, der opstår i den forsurede gylle, der medfører lugtgenerne. Gyllekøling 37

38 I svinestalde er det muligt at opnå en ammoniakreducerende effekt ved installering af gyllekøling. Tilsvarende dokumentation findes ikke for kvægstalde og der er på nuværende tidspunkt ikke udført forsøg i Danmark der viser en effekt af gyllekøling i kvægstalde. Præfabrikeret drænet gulv Den eksisterende kostald er med spalter og gyllekanaler, og det er i denne kostald hovedparten af udvidelsen finder sted, derfor er der ikke etableret præfabrikeret drænet gulv. Luftrensning Det er ikke muligt at etablere luftrensning idet alle/hovedparten af produktionsbygningerne er med naturlig ventilation. Overdækning af gylletanke Der er ikke etableret fast overdækning på gylletanken/tankene. Med kvæggylle er det almindeligvis ikke problematisk at etablere et godt flydelag og der er derfor begrænset effekt ved etablering af fast overdækning. Sammenholdes ansøgers valg og fravalg af staldteknik med BREF-dokumentet vurderes det at det ansøgte projekt lever op til BAT, idet dybstrøelse til de højdrægtige køer må betragtes som det bedste dyrevelfærdsmæssigt, dybstrøelse til småkalvene er det eneste lovlige og der ikke vil være økonomisk proportionalitet i at ændre gulvet i den eksisterende kostald til fast, drænet gulv. Jammerbugt Kommunes vurdering i forhold til BAT Det skal bemærkes, at alle eksisterende staldafsnit indgår i projektet og dermed i den nedenstående vurdering. Kommunen vurderer dermed, at der samlet set, ikke er behov for at stille vilkår om yderligere BAT-tiltag frem til næste revurdering, I vurderinger er indgået hensyn til de eksisterende staldes alder og staldsystemer samt en afvejning af forholdet mellem miljøeffekt og omkostninger. Som udgangspunkt finder kommunen, at BAT-niveau for ammoniakfordampning skal svare til en beregning foretaget ud fra Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT). Kommunen har beregnet BAT-niveauet for den ansøgte udvidelse til 3412,41 kg N/år. I det ansøgte projekt er merudledningen i IT-systemet beregnet til 3409,25 kg N/år. Kommunen har beregnet BAT-niveau for udvidelsen med baggrund i en besætningsstørrelse på 416,86 DE således: Dyretype Antal (stk.) Emmision (kg N/år) Total emmision (kg N/år) Småkalve (dybstrøelse) 30 2,83 84,9 Kvier (dybstrøelse) 15 4,29 64,35 Tyrekalve (40-60 kg) 140 0,17 9,38 Køer (spalter i eks. stald) , ,64 Køer (dybstrøelse) 22 14,4 316,8 I alt 3412,07 38

39 Med baggrund i ovennævnte beregninger finder kommunen, at det ansøgte projekt samlet for udvidelse i eksisterende stalde i forhold til ammoniak lever op til BAT. Egenkontrol Der udarbejdes mark- og gødningsplan i henhold til lovkrav. Besætningen gennemgås sammen med dyrlæge hver 4. uge, hvor besætningens behandlingsbehov konstateres. Gennemgang af markbrug sammen med fagkonsulent efter behov. Hver måned føres logbog over gyllebeholdernes flydelag Ved påfyldning af marksprøjte sikres at der ikke sker overløb. Der er vandforsyning fra lukket system. Gylletanke bliver kontrolleret hvert 10. år af autoriseret kontrollant. Køletanken tæthedsprøves hvert år af et autoriseret kølefirma. Staldafsnittene er tilkoblet alarmanlæg. Ejendommens forbrug registreres løbende. Kan dokumenteres med udskrift af revisionsliste. Der leveres mælk til Arla og produktionen er dermed omfattet af kvalitetsprogrammet Arlagården ( stiller en række krav til de daglige rutiner på ejendommen. Management Personalet uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Der udarbejdes EndagesFoderKontrol (EFK). Der er fast dyrlægeaftale. Der udarbejdes mark- og gødningsplaner for bedriften. Kvælstoftilførslen korrigeres årligt i forbindelse med kvælstofprognosen, der offentliggøres omkring 1.april (N-prognosen afhænger af klimaet de enkelte år). Fodersammensætningen tilpasses løbende afhængig af bl.a. udbytte og kvalitet af grovfoder. Der føres sprøjtejournal, medicinjournal og logbog for gylletanke. Der er lavet beredskabsplan, således at evt. uheld kan stoppes og konsekvensen for det omgivende miljø begrænses mest muligt. 0-Alternativ I enhver landbrugsproduktion er der et løbende behov for tilpasning af produktionen i forhold til ydere forhold. Der er behov for rationaliseringer, specialiseringer og en øget produktion for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal udvides og specialiseres. Hvis en udvidelse ikke finder sted, vil det økonomiske grundlag for produktionen forsvinde, hvilket betyder, at en afvikling af produktionen reelt er påbegyndt. Jammerbugt Kommunes samlede vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. 39

40 40 Bilag 1: Lokalisering

41 Bilag 2: oversigtskort visende placering af ejendommens bygninger 41

42 42 Bilag 3: Transportveje

43 Bilag 4: Arealoversigt - udspredningsarealer. 43

44 Bilag 5: vurdering jf. Natura 2000-direktivet Kravene om vurdering af projekter i forhold til Natura 2000-områder og yngle- og rasteområder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) er gennemført i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Disse krav gælder også for afgørelser truffet i medfør af husdyrloven 10, 11, 12 eller 16. Kommunen skal foretage en vurdering af, om projekter kan påvirke områderne væsentligt og i bekræftende fald skal der foretages en konsekvensvurdering af projektet, i forhold til hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Hvis konklusionen er, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre projekter har risiko for at skade disse arter og naturtyper, skal kommunen meddele afslag på en ansøgning. Godkendelsesbekendtgørelsen 6 fastlægger, hvorledes kommunen skal stille skærpede vilkår, der rækker ud over de beskyttelsesniveauer, som er fastlagt i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, i de særlige tilfælde, hvor kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre, at der ikke vil ske skade på et Natura 2000-område. Vurderer kommunen således, at selvom der stilles skærpede vilkår i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsen, vil det ikke være tilstrækkeligt til at imødegå en skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal kommunalbestyrelsen afslå at godkende ansøgningen. Der henvises i øvrigt til husdyrgodkendelseslovens 31, hvoraf det fremgår, at kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, hvis lovens 19 ikke er opfyldt. Denne paragraf siger bl.a., at husdyrbruget skal kunne drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Limfjorden Jammerbugt Kommune har opland til følgende områder i Limfjorden: Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning. Bejstrup Løb, der støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (nr. 16 Løgstør Bredning) og øst (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning). Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning. Langerak, der støder op til internationale beskyttelsesområder mod vest (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning) og mod øst (nr. 14 Aalborg Bugt). Påvirkning fra husdyrproduktion i oplandet I oplandet til områderne har der været en udvikling i husdyrproduktionen fra 2007 til 2010 været en stigning fra DE til DE 7. Tabel 1. Ændring i husdyrtrykket i oplande i bl.a. Jammerbugt Kommune ( ). Delopland Totale husdyrtryk (DE) Løgstør Bredning Nibe-Gjøl Bredning Langerak Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug d. 3/

45 Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner. Jammerbugt Kommune har vurderet, at nedenstående beregninger og vurderinger pt. er bedst tilgængelig viden på området. I basisanalysen 8 er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig overfor effekten af tilførslen af næringsstoffer. Overvågningsresultater fra både den regionale og den nationale overvågning viser, at hele fjorden pt. er påvirket af for store udledninger af næringsstoffer fra land, især kvælstof 9. Det medfører forøget opblomstring af planteplankton og enårige makroalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer ålegræssets dybdegrænse, samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes ligeledes af eutrofieringen. Vandrammedirektivets basisanalyse del II citerer Recipientkvalitetsplanen for Limfjorden, hvoraf det fremgår, at tilførslen fra oplandet til Limfjorden skal ned på tons kvælstof pr. år fordelt på tons fra punktkilder og tons kvælstof pr. år fra den diffuse tilførsel. Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III 10 viser, at målene i denne ikke nås. Havde de været nået, ville den årlige diffuse kvælstoftilførsel til Limfjorden have været reduceret til ca tons pr. år. En udledning til Limfjorden samlet set på tons kvælstof pr. år fra diffuse kilder svarer til et gennemsnitligt bidrag fra hektarstøttearealerne på ~15,4 kg. N/ha og et bidrag fra øvrige arealer på ~2,9 kg N/ha (10 kg N/ha fra rodzonen 11, der reduceres ~71 % inden det når kysten). For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 12. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 13. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 14 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. 8 Se Ringkjøbing Amt et al (2006): Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsten ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 (side 24). 9 Se Miljøcenter Aalborg (februar 2008): Limfjorden.- Statusnotat februar Se Petersen et al (december 2008) Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. 11 Se Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt (2006). Kvælstofudvaskning og reduktionsprocenter og Miljøcenter Århus (20. November Kvælstofreduktion mellem rodzoneudvaskning og det, der når frem til havområdet bilag 5 i Niras (2008) Århus Kommune Vurdering af miljømæssige og økonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. N og P udvaskning til Århus Bugt. 12 Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 13 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 14 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 45

46 Vurdering af Natura 2000-område Arealerne afvander i det aktuelle projekt til: Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning. Bejstrup Løb, der støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (nr. 16 Løgstør Bredning) og øst (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning). Løgstør Bredning Løgstør Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) og 1160 (Større lavvandede bugter og vige) 15, som er karakterarter for naturtypen 1160 Ålegræs, Smalbladet og Dværgbændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domineret af ålegræs 16. Miljøtilstanden i alle kystnære og åbne indre farvande i Danmark vurderes generelt som utilfredsstillende 17. Jf. basisanalysen 18 er naturtype 1110 ikke i en gunstig bevaringsstatus som følge af eutrofiering. Det er sandsynligvis denne, der er årsagen til at bestanden af ålegræs er gået kraftigt tilbage siden begyndelsen af 1970 erne. Tilsvarende er det konstateret for naturtypen 1160, at alt for store tab af næringsstoffer især kvælstof fra land medfører en markant forhøjet produktion og mængde af planteplankton som skygger undervandsvegetationen væk. Fosfor udgør også et problem for dele af Limfjorden og Markager et al (2006) fandt således at fosforkoncentrationen i Løgstør Bredning er potentielt begrænsende faktor for algevæksten i omkring 40 dage om året. Denne vil kunne øges efterhånden som tiltag i forhold til kvælstofbelastningen iværksættes. 15 Se 16 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007). 46

47 Ifølge Miljøministeriets er der 9 arter, som udgør en del af udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området og som har specifikt Løgstør Bredning som levested eller potentielt levested. Arterne er havlampret odder, spættet sæl, dværgterne, toppet skallesluger, sangsvane, kortnæbbet gås, hvinand og pibeand. Løgstør Bredning rammes årligt af iltsvind eller kraftigt iltsvind 19, hvilket medfører et forarmet dyre- og planteliv. Flere af de arter, som har Løgstør Bredning som potentielt levested, er afhængig af, at naturtypen har god tilstand. Er tilstanden ikke god kan det betyde ændringer i fiskebestanden m.m., der udgør fødegrundlaget for eksempelvis havlampret, spættet sæl, odder, toppet skallesluger og dværgterne. Havlampretten er snylter i det marine stadie, idet den suger sig fast til fisk og ernærer sig af disse. En god bestand af byttefisk er derfor vigtig og arten kan således teoretisk blive påvirket af en nedgang i fiskebestanden. For spættet sæl er færre standfisk i Limfjorden nævnt som trussel mod arten, mens det for fuglene tilsyneladende primært er forstyrrelser sammen med tilgroning, der udgør truslen mod arterne. For odderens vedkommende er det foretrukne levested pilekrat samt elle- og askesump langs de vandløb, hvor arten finder hovedparten af føden. Odderen vurderes derfor ikke at være speciel følsom overfor ændringer i fjordens fiskebestand. Ifølge Miljøcenter Aalborg (juni 2007) er dybdeudbredelsen af ålegræs og anden undervandsvegetation kraftigt mindsket, som følge af skygning fra planteplankton. Det skyldes, at alt for store tab af næringsstoffer især kvælstof fra land medfører en markant forhøjet produktion og mængde af planteplankton. Af de fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget i fuglebeskyttelsesområde 12, er enkelte afhængige af ålegræsset / undervandsplanter direkte som fødekilde herunder pibeand og sangsvane. Bestanden af rastende sangsvaner varierer en del og det vurderes, at sangsvaner kompenserer fuldt ud for manglende føde i Bredningen ved at fouragere på landbrugsafgrøder. Pibeand vurderes modsat til at være mere sårbar overfor eutrofiering af vandområderne, herunder vandplanternes tilbagegang. De rastende kortnæbbede gæs er i fremgang, men er primært tilknyttet strandengene 20. Denne art vurderes til ikke at være væsentligt påvirket af næringsstofbelastningen af fjorden ved Løgstør Bredning Teoretisk set kan hvinanden, der primært lever af muslinger, snegle og krebsdyr på tilsvarende vis blive påvirket, hvis vandplanterne og den tilhørende fauna begrænses væsentligt i sin udbredelse eller dør i forbindelse med iltsvind. Hvinanden er imidlertid meget bred i sit fødevalg og vurderes derfor ikke til at være væsentlig påvirket af eutrofieringen af Løgstør Bredning. I basisanalysen er forstyrrelser af denne art nævnt som en mulig forklaring på en konstateret tilbagegang for arten. Konklusion Løgstør Bredning Naturtype 1110 er ikke i en gunstig bevaringsstatus som følge af eutrofiering. Tilsvarende er det konstateret for naturtypen 1160, at alt for store tab af næringsstoffer medfører en markant forhøjet produktion og mængde af planteplankton som skygger undervandsvegetationen væk og 20 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007) Natura 2000 basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 47

48 Især kvælstof vurderes til at være problematisk, men også fosfor er begrænsende faktor for algevæksten i en mindre del af året. Fosfor kan dog potentielt blive et større problem efterhånden som tiltag vedr. kvælstofbelastningen gennemføres. Oplandet til Løgstør Bredning udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 122,07 ha udspredningsarealer til Løgstør Bredning, hvilket svarer til 0,3 % af oplandet. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes i forhold til både det enkelte projekt og den evt. kumulative effekt sammen med andre planer og projekter. Husdyrtrykket i oplandet til Løgstør Bredning er faldet fra 2007 til 2010 fra DE til DE altså et fald på 2,9 %. Jammerbugt Kommune har siden 2007 givet godkendelser der omfatter ha i oplandet. Det har generelt medført et fald i kvælstofudvaskningen fra de godkendte husdyrproduktioner på 2,5 %. Dette er beregnet ud fra de beregnede udvaskninger fra nudrift og ansøgt drift i de godkendte projekter. 21 Det vurderes hermed, at der ikke er en kumulativ effekt i oplandet, som giver anledning til, at der skal gives afslag til det ansøgte. Miljøstyrelsen har i januar 2011 udgivet en digital husdyrvejledning, hvori det er angivet, hvordan projekterne kan vurderes i forhold til påvirkningen af Natura 2000-områder med kvælstof. Nedenfor er beregningen gennemført for det aktuelle projekt. Tabel: Beregning af kvælstofbidraget fra det ansøgte projekt ud fra Miljøstyrelsens vejledning. Reduktionspotentialet er fundet ud fra reduktionspotentialet i det givne opland ( For hele oplandet til Løgstør Bredning er reduktionspotentialet beregnet til 68 %. Standardudvaskningen er skønnet/beregnet vha. standardværdier (Sandjord = 78 kg N/ha/år og lerjord 47 kg N/ha/år) Natura 2000 område Opland til Natura 2000 området, ha Dyrket areal i oplandet til Natura 2000 området, ha Reduktionspotentiale i opland til Natura 2000-område (jf. nitratklassekortlægningen), pct. 68 Standardudvaskning fra rodzonen (jordtypeafhængig), kg N/ha/år 78 Udvaskning i oplandet til Natura 2000-området, kg N/år Udvaskning fra øvrige opland (standard), kg N/år I alt fra opland, kg N/år Det ansøgte Reduktion i vandløbsopland, pct. 42 Areal til udspredning, ha 122,1 Udvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kg N/ha/år 3,7 Samlede påvirkning til Natura 2000 området, kg N/år 262 Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 området, pct. 0,02 21 Indtil d. 1. marts

49 Ud fra beregningen udgør kvælstofbidraget fra husdyrproduktionen 0,02 %. Miljøstyrelsen har angivet et afskæringskriterium på 1 % 22 for hvornår projektet i sig selv vil kunne påvirke Natura 2000-området. Ud fra dette afskæringskriterium kan der hermed gives tilladelse til det ansøgte projekt. Fosforoverskuddet stiger fra -2,4 kg P/ha/år til 13,1 kg P/ha/år. Miljøstyrelsen har i januar 2011 udgivet en digital husdyrvejledning, hvori det er angivet, hvordan projekterne kan vurderes i forhold til påvirkningen af Natura 2000-områder med fosfor. Nedenfor er beregningen gennemført for det aktuelle projekt. Tabel: Beregning af fosforbidraget fra det ansøgte projekt til Løgstør Bredning ud fra Miljøstyrelsens vejledning. Øvrige kilder er fastsat til 0, selvom der vil være et væsentligt bidrag af fosfor fra spildevand fra spredt bebyggelse og regnbetingede udløb. Natura 2000 Opland til Natura 2000 området, ha Landbrugsareal i oplandet til Natura 2000 området, ha Bidrag fra landbrugsarealer til Natura 2000-området, kg P/år Bidrag fra udyrkede arealer til Natura 2000-området, kg P/år Øvrige kilder, kg P/år 0 Samlet belastning, kg P/år Det ansøgte Areal til udspredning, ha 122,1 Overskud, kg P/ha/år 13,1 Forøgelse af fosforpulje i jorden i godkendelsesperioden, % 5,2 Worst case udvaskning, kg P/ha 1 Worst case påvirkning fra husdyrbruget, kg P/ha 6 Worst case påvirkning fra husdyrbruget til Natura 2000-området, % 0,06 Ud fra beregningen udgør fosforbidraget fra husdyrproduktionen 0,06 %. Miljøstyrelsen har angivet et afskæringskriterium på 1 % 23 for hvornår projektet i sig selv vil kunne påvirke Natura 2000-området. Ud fra dette afskæringskriterium kan der hermed gives tilladelse til det ansøgte projekt. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 24. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer men robuste arealer (ca. 83 %). Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura vandområdet væsentligt. 22 Meget sårbart vådområde bestående af naturtype 1160 større lavvandede bugter og vige 23 Meget sårbart vådområde bestående af naturtype 1160 større lavvandede bugter og vige 24 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 49

50 Bejstrup løb - Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 direktiverne Ved Bejstrup løb er det et 8 km langt, 1-2 km bredt og ca. 4-6 m dybt sund mellem to habitatområder. Mod øst grænser Bejstrup løb således op til Nibe / Gjøl Bredning (Habitatområde 15 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 1), mens det mod vest ved Aggersund broen grænser op til Løgstør Bredning (Habitatområde nr. 16 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 12). Generelt er vandskiftet i Limfjorden bestemt af primært tidevand og vind. Netto er der som følge heraf en østgående strøm med en indstrømning fra Nordsøen til Limfjorden i størrelsesorden 6,4 km 3 havvand årligt og en udgående strøm ved Hals mod Kattegat i størrelsesorden 9,1 km 3 årligt. Dette gav i perioden en netto indstrømning af N og P på henholdsvis 330 og 63 ton årligt fra Nordsøen, mens nettotilførselen for N og P fra Limfjorden til Kattegat ved Hals var henholdsvis og 592 ton pr år 25. Udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer i oplandet til Bejstrup løb forventes således først og fremmest at kunne påvirke Nibe /Gjøl Bredning. Konklusion Bejstrup Løb Oplandet til Bejstrup Løb udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 44,48 ha udspredningsarealer til Bejstrup Løb, hvilket svarer til 0,3 % af oplandet. På baggrund af ovenstående sammenholdt med det faktum at næringssalttransporten i Limfjorden primært er østgående vurderer kommunen, at projektets tilledning af næringsstoffer til Bejstrup løb hverken i sig selv eller sammen med andre kilder og projekter i området vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af habitatområdet Løgstør Bredning. Projektets indvirkning Nibe / Gjøl Bredning skal dog vurderes. 25 Se side i Ringkjøbing Amt et al (maj 2005). 50

51 Nibe / Gjøl Bredning Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 direktiverne Nibe / Gjøl Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) eller 1160 (Større lavvandede bugter og vige) 26. Karakterarter for naturtypen 1160 er Ålegræs, Smalbladet og Dværgbændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domineret af ålegræs 27. Endvidere er der kystnært, herunder umiddelbart øst for Kyø / Vår Holm udpeget mindre arealer som naturtype 1140 (Mudder- og sandflader tørlagt ved ebbe). Denne naturtype er afgrænset som lavvandede områder uden landplanter, men dækket af blågrøn- og kiselalger med stedvist ålegræs og havgræs. Den sidste marine naturtype 1150 (Kystlaguner og strandsøer) er områder med mere eller mindre brakt vand, der helt eller delvist er adskilt fra havet. Arealmæssigt udgør Ulvedybet lang hovedparten af denne naturtype, men der er også udpeget strandsøer ved Nørholm Enge, Hornsgård Holm, Kyø / Vår Holm samt Stavn, Barmer og Valsted Enge. Miljøtilstanden i alle kystnære og åbne indre farvande i Danmark vurderes generelt som utilfredsstillende 28. Jf. Basisanalysen 29 er Naturtypen 1140 i Nibe / Gjøl Bredning ikke undersøgt, men det vurderes her, at der ikke er forhold som indikerer, at der ikke er en god tilstand. Vedr. naturtypen 1150 eksisterer der ikke megen viden ud over undersøgelser fra Ulvedybet. Generelt vurderes eutrofiering dog som den største påvirkning af søer generelt i Habitatområde Se 27 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 30 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 51

52 Næringsstofbelastning I Natura 2000 basisanalysen for Nibe / Gjøl Bredning 31 vurderes de marine naturtyper 1110 og 1160 til forsat at være truet af eutrofiering. Det vurderes i VRD-basisanalyse II at der er behov for en yderligere indsats for at nedbringe tilførslen af kvælstof og fosfor fra land. Umiddelbart vurderet er iltsvind ikke hyppigt forekommende og kraftigt iltsvind endnu sjældnere i Nibe / Gjøl Bredning. Ifølge togtrapporter 32 for Limfjorden var der den 17. August 2004 målt iltsvind i den østlige del af Nibe / Gjøl Bredning, men allerede næste dag viste mere detaljerede målinger igen forbedrede iltforhold. I ugen op til fandt dykkere levende men slappe børsteorm på sedimentoverflade, hvilket tilsvarende tyder på mindre iltsvindsproblemer. I 1999 var der iltsvind kortvarigt i den vestlige del af Nibe / Gjøl Bredning og i længere tid i Sebber Lo, heraf ca. 3 uger med kraftigt iltsvind. I oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er der et forholdsvist lavt husdyrtryk på mindre end 1 DE/ha og arealet af oplandet sammenlignet med det marineareal er moderat stort i forhold til øvrige delområder i Limfjorden. Dette indikerer, at kvælstofbelastningen fra oplandet måske ikke er helt så voldsom i dette område. Jf. Markager et al. (2006) 33 har den lokale kvælstoftilførsel heller ikke en signifikant effekt på koncentrationen af totalkvælstof i Nibe / Gjøl Bredning. Markager et al. konkluderede, at hvis man i stedet anvender kvælstoftilførslen til den vestlige del af Limfjorden fås en bedre og signifikant sammenhæng med totalkvælstof koncentrationen i Nibe / Gjøl Bredning. Den dominerende effekt af tilførslen fra den vestlige del af fjorden til Nibe Bredning kan skyldes, at vandet i fjorden hovedsagelig strømmer fra vest mod øst. For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 34. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 35. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 36 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Der er således en risiko for at noget af effekten af en eventuel faldende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor. Markager et al (2006) fandt, at fosforkoncentrationen i Halkær og Nibe Bredning er potentielt begrænsende faktor for algevæksten i omkring 20 dage om året. Jf. ovenstående vil denne kunne øges efterhånden som tiltag i forhold til kvælstofbelastningen iværksættes. Landbrugsdrift giver i forhold til naturarealer et forøget fosfortab til vandmiljøet, men der findes ikke på nuværende tidspunkt redskaber, som kan beregne en specifik sammenhæng mellem tilført mængde af fosfor til marken og tab af fosfor til vandmiljøet. Administrationen er derfor i høj grad afhængig af en generel risikovurdering i den konkrete sag. 31 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 32 Se 33 Se side 36 i Markager et al (2006) 34 Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006). 35 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006). 36 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 52

53 Bundvegetation I Nibe-Gjøl Bredning har ålegræsdækningen af flere omgange i de senere år, bl.a. også i 2002, været reduceret i forbindelse med varme stillestående perioder om sommeren, hvor bladmassen på ålegræsset har løsnet sig og store mængder er drevet i land. Disse områder med pæne bestande er ikke efterfølgende reetableret med ålegræsbevoksning 37. Transektundersøgelser viser at dybdegrænsen for ålegræsset i perioden er faldet jævnt til ca. 1,4 m. Det vurderes at sigtdybden er af betydning for udbredelsen af ålegræsset i de dybere områder. Alt i alt er ålegræsset i perioden på denne baggrund blevet reduceret med 85 %. Modsvarende er der kommet store tætheder og en lille stigning i dækningsgraden af løstliggende eutrofieringsbetingede alger på vanddybder ud til 2 m i dette delområde 38. Bundfauna I Nibe Bredning blev der for så vidt angår bundfaunaen fundet en meget stor individtæthed i 2004 (dobbelt så stor som de øvrige undersøgte områder i Limfjorden) og det største registrerede artsantal nogensinde i bundfaunaundersøgelserne. Biomassen var moderat, hvilke skyldes, at der var mange små arter af børsteorm 39. Stort artsantal og individtæthed vurderes positivt. Arter i Habitatområde nr. 15 Havlampretten er en nyindvandret/nyopdaget art, der aktuelt ikke udgør en del af udpegningsgrundlaget, men som vil skulle vurderes i forbindelse med en kommende revision af udpegningsgrundlaget. Arten er en snylter i det marine stadie, idet den suger sig fast til fisk og ernærer sig af disse. En god bestand af byttefisk er derfor vigtig og arten kan således teoretisk blive påvirket af en nedgang i fiskebestanden. I basisanalysen er opstemningsanlæg og vandindvinding ved dambrug og vandmøller nævnt som væsentligste trusler. Laksen er ligesom havlampretten en ny opdaget art og truslerne er jf. basisanalysen 40 tilsvarende denne. Tilsvarende havlampretten fouragerer både Spættet Sæl og Odder på fiskebestanden i Nibe / Gjøl Bredning og er begge en del af udpegningsgrundlaget. Odderen etablerer sig dog først og fremmest i territorier langs vandløbene/søerne. Umiddelbart vurderes næringsstofbelastningen af Nibe/Gjøl Bredning derfor til ikke at have en væsentlig betydning for Odderens trivsel i området. Fuglebeskyttelsesområde 1 De fuglearter relateret til fjorden og som pt. udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 1 er: Ynglefugle: dværgterne, havterne, splitterne, fjordterne, brushane, almindelig ryle, klyde og skestork Rastende: toppet skallesluger, lysbuget knortegås, kortnæbbet gås, grågås, pibeand, krikand, blishøne, sangsvane, pibesvane, knopsvane, hvinand og taffeland. 37 Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Se Bio/consult (marts 2003): Bundvegetation i Limfjorden Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2005): NOVANA 2004 Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden 2004 og Hedeselskabet (2004) 40 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a). 53

54 Flere af de arter der udgør udpegningsgrundlaget i Nibe / Gjøl Bredning, er afhængige af, at naturtypen har god tilstand. Er tilstanden ikke god, kan det betyde ændringer i fiskebestanden m.m., der udgør fødegrundlaget for eksempelvis de i området tilstedeværende ternearter (hav-, fjord-, split-, og dværgterne). Hav-, split- og dværgterne har alle været i tilbagegang i området, mens status for fjordternen er usikker. For havternen er fald/ændring i fiskebestanden i basisanalysen nævnt som sandsynlig forklaring på tilbagegangen. Toppet skallesluger fouragerer tilsvarende på bredningens fiskebestand og er dermed sandsynligvis influeret af fiskebestandens ændringer/tilbagegang. Andre fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 1, er afhængige af ålegræsset / undervandsplanter direkte som fødekilde herunder lysbuget knortegås, pibeand, blishøne, sangsvane, pibesvane, knopsvane. Af disse er der en konstateret tilbagegang 41 for blishønen. Det vurderes, at pibesvaner og sangsvaner kompenserer fuldt ud for manglende føde i Bredningen ved at fouragere på landbrugsafgrøder. Disse to arter er næppe påvirket væsentligt af eutrofieringen af Nibe / Gjøl Bredning. Lysbuget knortegås er begyndt at gå på landbrugsafgrøder 42, men arten vurderes til sammen med blishøne, knopsvane og pibeand at være påvirket af vandplanternes tilbagegang som følge af eutrofieringen af habitatområdet. Teoretisk set kan de fuglearter, der primært lever af muslinger, snegle og krebsdyr (taffeland og hvinand) på tilsvarende vis blive påvirket, hvis vandplanterne og den tilhørende fauna begrænses væsentligt i sin udbredelse eller dør i forbindelse med iltsvind. Hvinanden er imidlertid meget bred i sit fødevalg og vurderes derfor ikke til at være væsentlig påvirket af eutrofieringen af Nibe / Gjøl Bredning. Taffelanden er også relativ alsidig i fødevalg men er jf. basisanalysen i tilbagegang i Nibe/Gjøl/Halkær Bredning. Ynglefuglene skestork, alm. ryle, brushane og klyde samt de rastende kortnæbbede gæs og grågæssene er primært tilknyttet strandengene 43 (og slikflader for klydens tilfælde) og vurderes til ikke at være væsentligt påvirket af næringsstofbelastningen af fjorden ved Nibe / Gjøl Bredning. Krikand og Grågås er endvidere primært tilknyttet Ulvedybet og engene omkring 44, hvorved Landbrugsarealerne i Aalborg Kommune vurderes til at være af mindre betydning i relation til eventuel påvirkning af disse arter. Konklusion Nibe / Gjøl Bredning De marine naturtyper 1110 og 1160 i Nibe / Gjøl Bredning vurderes til forsat at være truet af eutrofiering om end i mindre grad end eksempelvis de centrale dele af Limfjorden. Et markant problem er forsat den udeblivende reetablering af udbredelsen af ålegræs. Især kvælstof vurderes til at være problematisk, men også fosfor er begrænsende faktor for algevæksten i en mindre del af året. Fosfor kan dog potentielt blive et større problem efterhånden som tiltag vedr. kvælstofbelastningen gennemføres. For fosfors vedkommende er det især et spørgsmål om tilstedeværelsen af risikoarealer i det enkelte landbrugsprojekt. I forhold til de lukkede Natura 2000 recipienter som Halkær Bredning, Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning etc., må Nibe-Gjøl Bredning karakteriseres som relativt mindre påvirket. 41 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 42 Carl Bro (December 2006): Stavn Miljøkonsekvensvurdering af etablering af Marina ved Stavn i forhold til internationale naturbeskyttelsesinteresser. 43 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007a) Natura 2000 basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 44 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007) Natura 2000 basisanalyse Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg 54

55 Generelt bemærkes det, at kvælstofkoncentrationen i Bredningen tilsyneladende har større sammenhæng med tilledningen af kvælstof til fjordområderne vest for Nibe Bredning. Oplandet til Nibe / Gjøl Bredning udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 44,48 ha udspredningsarealer til Nibe / Gjøl Bredning, hvilket svarer til 0,05 % af oplandet. For at kunne vurdere om der kan gives en godkendelse til projektet, skal det vurderes i forhold til både det enkelte projekt og den evt. kumulative effekt sammen med andre planer og projekter. Husdyrtrykket i oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er steget fra 2007 til 2010 fra DE til DE altså en stigning på ca. 2,5 %. Miljøstyrelsen har med notat af 28. februar 2011 angivet, at der ved vurderinger kan ses bort fra stigninger under 5 %, da der er en usikkerhed på CHR-dataene på 5 10 %. Jammerbugt Kommune har siden 2007 givet godkendelser der omfatter ha i oplandet til Bejstrup Løb og Nibe-Gjøl Bredning. Det har generelt medført et fald i kvælstofudvaskningen fra de godkendte husdyrproduktioner på 1,4 %. Dette er beregnet ud fra de beregnede udvaskninger fra nudrift og ansøgt drift i de godkendte projekter. 45 Det vurderes hermed, at der ikke er en kumulativ effekt i oplandet, som giver anledning til, at der skal gives afslag til det ansøgte. Miljøstyrelsen har i januar 2011 udgivet en digital husdyrvejledning, hvori det er angivet, hvordan projekterne kan vurderes i forhold til påvirkningen af Natura 2000-områder med kvælstof. Nedenfor er beregningen gennemført for det aktuelle projekt. Tabel: Beregning af kvælstofbidraget fra det ansøgte projekt ud fra Miljøstyrelsens vejledning. Reduktionspotentialet er fundet ud fra reduktionspotentialet i det givne opland ( For hele oplandet til Nibe-Gjøl Bredning er reduktionspotentialet beregnet til 53 %. Standardudvaskningen er skønnet/beregnet vha. standardværdier (Sandjord = 78 kg N/ha/år og lerjord 47 kg N/ha/år) Natura 2000 område Opland til Natura 2000 området, ha Dyrket areal i oplandet til Natura 2000 området, ha Reduktionspotentiale i opland til Natura 2000-område (jf. nitratklassekortlægningen), pct. 53 Standardudvaskning fra rodzonen (jordtypeafhængig), kg N/ha/år 78 Udvaskning i oplandet til Natura 2000-området, kg N/år Udvaskning fra øvrige opland (standard), kg N/år I alt fra opland, kg N/år Det ansøgte Reduktion i vandløbsopland, pct. 30 Areal til udspredning, ha 44,5 Udvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kg N/ha/år 3,7 Samlede påvirkning til Natura 2000 området, kg N/år 115 Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 området, pct. 0, Indtil d. 1. marts

56 Ud fra beregningen udgør kvælstofbidraget fra husdyrproduktionen 0,003 %. Miljøstyrelsen har angivet et afskæringskriterium på 1 % 46 for hvornår projektet i sig selv vil kunne påvirke Natura 2000-området. Ud fra dette afskæringskriterium kan der hermed gives tilladelse til det ansøgte projekt. I dette projekt medfører ansøgt drift en mindre kvælstofudvaskning i forhold til nudrift. Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt. Fosforoverskuddet stiger fra -2,4 kg P/ha/år til 13,1 kg P/ha/år. Miljøstyrelsen har i januar 2011 udgivet en digital husdyrvejledning, hvori det er angivet, hvordan projekterne kan vurderes i forhold til påvirkningen af Natura 2000-områder med fosfor. Nedenfor er beregningen gennemført for det aktuelle projekt. Tabel: Beregning af fosforbidraget fra det ansøgte projekt til Nibe - Gjøl Bredning ud fra Miljøstyrelsens vejledning. Øvrige kilder er fastsat til 0, selvom der vil være et væsentligt bidrag af fosfor fra spildevand fra spredt bebyggelse, renseanlæg og regnbetingede udløb Natura 2000 Opland til Natura 2000 området, ha Landbrugsareal i oplandet til Natura 2000 området, ha Bidrag fra landbrugsarealer til Natura 2000-området, kg P/år Bidrag fra udyrkede arealer til Natura 2000-området, kg P/år Øvrige kilder, kg P/år 0 Samlet belastning, kg P/år Det ansøgte Areal til udspredning, ha 44,5 Overskud, kg P/ha/år 13,1 Forøgelse af fosforpulje i jorden i godkendelsesperioden, % 5,2 Worst case udvaskning, kg P/ha 1 Worst case påvirkning fra husdyrbruget, kg P/ha 2 Worst case påvirkning fra husdyrbruget til Natura 2000-området, % 0,01 Ud fra beregningen udgør fosforbidraget fra husdyrproduktionen 0,01 %. Miljøstyrelsen har angivet et afskæringskriterium på 1 % 47 for hvornår projektet i sig selv vil kunne påvirke Natura 2000-området. Ud fra dette afskæringskriterium kan der hermed gives tilladelse til det ansøgte projekt. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 48. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt er 46 Meget sårbart vådområde bestående af naturtype 1160 større lavvandede bugter og vige 47 Meget sårbart vådområde bestående af naturtype 1160 større lavvandede bugter og vige 48 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 56

57 ikke risikoarealer men robuste arealer (ca. 87 %). Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura vandområdet væsentligt. Referencer: Bio/consult (marts 2003): Bundvegetationen i Limfjorden pdf Dahl K., Petersen J.K., Josefson A.B., Dahllöf I., Søgaard B. (2005) Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Faglig rapport fra DMU nr DMU (August 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport august DMU (September 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport september DMU (Oktober 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport oktober A1DF21BEF61C/0/Iltrapport2002_10.pdf Grell M.B. (1998): Fuglenes Danmark. Gads forlag Hedeselskabet (2004): Bundfaunamonitering Limfjorden Limfjordsovervågningen. Markager S., Storm L.M. & Stedmon C.A. (2006): Limfjordens Miljøtilstand 1985 til Miljøcenter Aalborg (Juni 2007): Natura 2000-basisanalyse Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. E3EA43B24193/0/N2omr_16_basisanalyse_natur.pdf. Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. A30F7D8C48B0/0/N2omr_15_basisanalyse_natur.pdf Vandrammedirektivets Basisanalyse del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde målene i regionplanen senest 22. december Vanddistrikt Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Ringkjøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2005): NOVANA Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Ringkjøbing Amt, Viborg Amt, Århus Amt og Nordjyllands Amt (december 2006): Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. Søgaard B., Skov F., Ejrnæs R., Nielsen K.E., Pihl S., Clausen P., Laursen K., Bregnballe T., Madsen J., Baattrup-Pedersen A., Søndergaard M., Lauridsen T.L., Fredshavn J., Aude E. & Nygaard B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Faglig rapport fra DMU, nr

58 Bilag 6: Bræmmekort 58

59 59 Bilag 7: Natur og bygninger

60 60 Bilag 8: Natur og udspredningsarealer

61 61