Et mindesmærke... Bredalsmonumentet afsløres i Overværelse aftusinder afmennesker. For 100 år siden kunne man læse følgende i Nyborg Avis:

Transkript

1 Et mindesmærke... AfJohn Maalø Larsen og LeifTrebbien For 100 år siden kunne man læse følgende i Nyborg Avis: Bredalsmonumentet afsløres i Overværelse aftusinder afmennesker Det flager i Byen og Havnen. Midt i det lille Anlæg mellem Hovedvagt og Toldbod staar Bredals Støtte, indhyllet i tvende Dannebrogsflag. Rundt om vajer der Flag ved Flag, fra Skibene i Havnen smelder de danske Farver fra Toppen. Det er hen paa Søndag Eftermiddagen. Vejret er straalende smukt, Nyborgenserne er paa Benene og Gaden. En heftig Kanonsalut ved Havnen drager hen mod Firetiden Folkestrømrnen derned mod, og da Kirkeklokken slaar sine fire Slag, er hele Pladsen rundt om Anlæget og foran Toldboden sort afmennesker. Udfor Bager Hansens Bygning (Adelgade 9) staar Talerstolen. Paa den modsatte Side staar Kaptajn Engelbrecht opmarcheret med sit Æreskompagni. Paa den reserverede Plads om Talerstolen ses dem, der har nydt den særegne Gunst at fua skriftlig Indbydelse. Her er først og fremmest Marinens Repræsentant, den statelige Kommandør With, hvis vældige Guldgalloner sikrer ham venlig Opmærksomhed, samt Oberst Holbøll, Nyborg. Der er Turistforeningens Formand, Hr. Lensharon Holek, og ved Siden af ham den hele Bestyrelse i Galla: Konsul Bøttem, Toldforvalter Wellejus, Kaptajn Theilgaard, Skoleinspektør Ernst Petersen, Postexp. Henrichsen og SagfØrer Metz. Af Byraadsmedlemmer observerer vi Otto Larsen, Th. Larsen, Stabsserg. Johansen. Foruden dem er der en repræsentativ Kreds af Honoratiores... men nu lægger Skoleinspektør Ernst Petersen Beslag paa vor og den store Folkeforsarnlings Opmærksomhed: (Her følger i avisen en ordret gengivelse af skoleinspektørens tale, der slutter medet "Danmark leve"). Mens Hurraraabene lyder ud over Fjorden præsenterer Æreskompagniet Gevær og Regimentsmusikken spiller Nationalmelodien. Lensbaron Holck tager derefter til Orde: Paa Turistforeningens 3

2 Vegne overgiver jeg dette Minde til Nyborg By i Haabet om, at Byen vil modtage og bevare det vel. Lad Dækket falde. "Præsenter Gevær!" Med mønsterværdig Præcision tages Flagene bort, og Monumentet træder frem i Offentlighedens og Oktobersolens fulde Lys. Vor Tegner fæstner det strax paa Papiret. Saaledes ser det ud: (jig.l) Nyborg Avis' tegningaf mindesmærket. De raske Toner til "Holmens faste Stok" truttes ud over By og Havn, hvorefter der aabnes en større Kanonade. Ni Kanonskud dundres af som Salut for Peder Bredal. Borgmester Buch takker paa Byraadets og Byens Vegne Turistforeningen for Gaven. (Her følger i avisen en ordret gengivelse afborgmesterens takketale). Dermed er Højtideligheden til Ende. Æreskompagniet afmarcherer under en rask March, og den store Forsamling spredes atter udover Byen. Således beskrev Nyborg Avis en stor lokal begivenhed, der fundt sted i år for 100 år siden: søndag d. 21. oktober 1900 msloredes et mindesmærke for søhelten Peder Bredal, der under Svenskekrigene isede sine skibe uden for rækkevidde af de svenske besættelsestropper. 4

3 (fig. 2) Menneskemængden ved aftløringen 21. oktober NLA. (Nyborg Lokalhistoriske Arkiv). AJSløringen var kulminationen på en beundringsværdig kort og effektiv indsats afden nystiftede Nyborg Turistforening. 17. januar 1899 afholdes foreningens stiftende møde. Et af den nye forenings vigtige mål er at opsætte mindesmærker og monwnenter for historisk bekendte personer i og ved Nyborg. På bestyrelsesmødet 8. maj 1900 vedtages det "at fremskaffe Overslag over Udgifterne ved Rejsning af et Monwnent for Bredal i Anlægget ved Havnen". (I dag parlæringshellen foran Urbancenteret i Adelgade). Monwnentet er på som punkt på Turistforeningens generalforarnling 30. maj Her vedtages "Fremsendelsen af en af Arkitekt Schwanenfliigel i Odense udarbejdet Tegning til et Mindesmærke og at rette Forespørgsel til Raadet (byrådet) om det vil modtage et sådant Mindesmærke og tilraade at det rejses i Anlæget ved Hovedvagten eller anvise en anden passende Plads i dette Øjemed". Samme aften sendes brev til byrådet om sagen. Vedlagt er Schwanenfliigels tegning, som desværre ikke er at finde i dag. 19. juni 1900 er sagen på byrådets dagsorden. Formanden finder tegningen meget smuk, og byrådet vedtager efter en kort debat om placeringen med tak at modtage mindesmærket. 5

4 Åbenbart er man i Turistforeningens bestyrelse ikke helt tilfreds med arkitektens forslag. I hvert fald har man til bestyrelsesmødet 21. august 1900 fremskaffet en ny tegning fra Schwanenfliigel, da det oprindelige forslag anses for at være for uanseligt. Man har i bestyrelsen endog været på forkant med situationen, idet tegningen allerede før mødet har vundet byrådets billigelse! Samtidig har man nu prisen: 320 kr. (præcis 1000 gange en ufaglært mandlig arbejders timeløn) - og et forslag til dato for afsløringen: 25. september. Det tager øjensynligt lidt tid at komme i gang. 20. september 1900 kan Nyborg Avis meddele, at "Turistforeningens Monument for Bredal, Søhelten fra Nyborg Fjord J658, rejse sig nu i Anlægget ved Hovedvagten." Mindesmærket må ikke beskues før tiden: 3. oktober 1900 fortæller Nyborg Avis, at "Bredals opvoxende Bautasten i Anlæget bag Vagten er bleven skjult for Menneskenes Aasyn af et lident pynteligt Bræddeværk". Vejrguderne var enige med redaktøren: 6. oktober 1900 kan man i samme dagblad læse følgende: "Afsløring. Paa en paa en Maade meget naturlig, men paa en anden Maade hojst unaturlig Maade er Bredalsmonumentet ved Havnen i Nat bleven afsløret. Den officielle AfSløring skulde først have fundet Sted i Morgen J4 Dage. Et stort Bræddeværk var anbragt om Monumentet for at udelukke Uvedkommendes Indblik i dets Opførelse. Men i Morges overraskedes vi og andre Forbipa~serende ved at se, at Bautastenen pludselig var bleven afsløret, idet Bræddeværket var somblæst bort. Dette var det i Virkeligheden ogsaa. En næsten orkanagtig Byge, der i Nat havde faaet Fjordens Vande til at rejse sig i fraadende Raseri, havde kastet Brædderne overende og spredt dem for alle Vinde. Heldigvis blev dog Støttenstaaende uskadt. Den bliver antagelig nu tilsløret paa en mere solid Maade." 6 (lig. 3) Annoncefra Nyborg Avis Autttløftnttnltt. Turistforeningen. Af,!Ni"g"'r t,( ~.1;"dc<1l1,~rkd for V'CC"dllHra, PETER IlI\E DAl., linder S,.;" Snnd:>g d01\ ~ [<tc d.,\1. Kt..1 Ef,,,,., lil Imlkcn Højtidelighed ~11c her ved,,,,lbyde, Eiler Af$"";n~",, "Ih"lde, KJ. ~'.', ttl!'æilc"pi,,,mg pa" l-jol~1 l'o'i~",<r<b), 'LI"DIC'm ",~rm~, ~ \'(,rl de" ~i,.kul~t~l"jc gg (;,." j\"~ ij.:"ci;t'i I,~mi"glc I'''t~ 1I0.t)f'"' I.ell.

5 Nyborg Avis mener, der var tusinder til stede ved søndagens afsløring, i Turistforeningens protokol nævnes tallet i hvert fald var det en Nyborgbegivenhed af de helt store (Nyborg havde dengang 7800 indbyggere). Efter højtideligheden var der fællesspisning på Hotel Postgaarden. Der deltog dog kun ca. 40 personer i det overdådige arrangement, hvor derserveredes: Suppe Royal Kogt Gedde Saltet Ret med Gemyse Andesteg Compot Is & Parfait Kaffe Som Nyborg Avis skrev: "Det ville sikkert have glædet Peder Bredal og hans Fæller, hvis de, da de laa og sultede ude i Isen, kunne have taget ind til et saadant Table d'hote paa Postgaarden"! Turistforeningens formand, Lensbaron Holck, udbragte et leve for Hans Majestæt Kongen, og herefter fulgte det lukulliske måltid afbrudt af en mængde taler og skåler. Nyborg Avis omtaler kun nogle af dem - det bliver til fjorten! Avisen slutter da også med: "Ved Kaffen og i Løbet af Natten tømmes der endnu mangt et Bragebæger for Bredal"! (jig 4) Bredalmonumentet i anlægget ved Hovedvagten få år efter opstillingen. NLA. 7

6 (fig. 5) Anlægget kortfør gadegennembruddet midt i I930erne.NLA. Den smukke placering i anlægget bevaredes til gadegennembruddet midt i 1930'erne. Hovedvagten blev fjernet, anlægget lavet til parkeringsplads - og mindesmærket flyttet ud for enden af Midtermolen nær den fjord, hvor Bredals heltedåd havde udspillet sig knapt tre århundreder tidligere. (fig. 6) Monumentet opstilletfor enden af Midtermolen. Foto fra midt i 1970 erne. Bemærk stokankeretdet blev stjålet nogle år senere, og i en periode manglede monumentet et anker. Det originale anker er aldrig kommet til veje igen. Niels Højager. NLA. Godt 50 år senere - i blev Midtermolen lagt om og Bredalmonumentet flyttet til dets nuværende placering. Det blev drejet en halv omgang og igen smykket med et anker (se billedteksten til figur 6) - desværre var det ikke muligt at skaffe et stokanker. 8

7 (jig. 7) Monumentet som det står i dag. Bemærk det "nye" anker. Foto: Eriing Lundernann. NLA. Kilde- og litteraturliste: Nyborg Avis årgang Nyborg Lokalhistorislæ Arkivs billedsamling. Nyborg Turistforeningsførste protokol. NLA. Thestrup, Poul: Mark ogskilling, kroner ogøre Witzel, Jan: En Duft afbyens Linde fyldte alt

8 ...og manden bag mindesmærket AfJohn Maalø Larsen Hvem var så søhelten Peder Jensen Bredal, for hvem dette mindesmærke blev rejst for 100 år siden - og hvilken bedrift ovede han her ved Nyborg? Vi ved desværre ikke så meget om ham som om så mange andre af vore søhelte, men det, vi ved, er nok en omtale værd! OBS! Alle datoer før år 1700 er datidige efter den julianske kalender. For at få tilsvarende nutidige datoer efter vores gregorianske kalender skal der lægges ti dage til de angivne datoer! Baggrund Peder Bredal skal være født i Ditmarsken og have begyndt sin løbebane i Christian d. IV's flåde som almindelig matros. Første gang, han omtales, er 23. november 1644, hvor han anføres som kaptajn med laveste løn, 200 kdlr. (kurantdaler), hævet til 250 kdlr' i (En arbejdsmand kunne på den tid tjene ca. 80 kdlr. ved at arbejde hver dag i et år) tilbageholder han et skib med tvangsudskrevne søfolk, som havde forsøgt at stikke affra tjenesten, og 1653 stiger hans løn til 300 kdlr sidder han i en kommission, der skal fastsætte prisen for at leje et skib, som skal på togt til Vestindien, og 1657 får han efter et uventet dødsfuld til opgave midlertidigt at være med til at lede udrustningen af or!ogsflåden på Holmen (den danske flådes hovedleje ved København) - et ikke uvæsentligt job, da Kong Frederik d. III er tæt på at erklære Sverige krig. I krig Krigserklæringen kommer 1. juni 1657, da svenskerne er travlt optaget af krig i Polen. Resultatet er katastrofult for Danmark: den krigsvante svenske konge, Karl X Gustav, sender i ilmarch 6000 af sine bedste soldater mod Danmark, og i løbet af:ta måneder er Jylland besat. 10

9 Flåden er nu Danmarks eneste redningsplanke: så længe den behersker vandene, kan den svenske hær ikke sætte over til øerne - i første omgang Fyn september 1657 mødes de to flåder i Slaget ved Falsterbo. En af de danske skibskaptajner er Peder Bredal. Den danske flåde er ca 27% svagere end den svenske. Søslaget ender uafgjort, men i sidste ende vinder danskerne, idet den svenske flåde trækker sig tilbage, først til RUgen, senere til det svenskbesatte Wismar, hvor den blokeres. 3. oktober deltager fem skibe, herunder Bredals, et rekognosceringstogt mod Wismar. 7. oktober trækkes størstedelen af den danske flåde tilbage til området ud for Gedser; Bredal far kommandoen over fire skibe, som skal ktydse ud for WlSmar. Natten mellem 17. og 18. oktober er der lige ved at blive sat punktum for Bredals karriere: En "himmelstorm", der varer fire dage, rammer flåden, og han er tæt på at drukne, da han skal ros fra admiralskibet til sit eget skib. Stormen driver den danske flåde til Lollands vestkyst. Her bliver den liggende for reparationer og proviantering, og tre eller fire svenske slo.be har derfor ingen problemer med at forlade Wismar og snige sig gennemfebmernsund og Alssund til Medel:fuhrsund (Lillebælt). Svensk overherredømme i Lillebælt kan blive katastrofalt for det danske forsvar aføerne! På vej til Nyborg Frederik d. III reagerede hurtigt på denne trussel. Samme dag som de svenske skibe nåede Frederiksodde (senere Fredericia) - 3. november udsendte Kongen en befaling om, at en eskadre skulle udskilles afflåden og sendes til Lillebælt for at bortjage svenskerne. Indtil nu havde Peder Bredal tilsyneladende ikke udmærket sig specielt; ikke desto mindre var det ham, kongen udpegede som eskadrechef, og 8. november afsejlede han på TRE LØVER (1000 tons, 52 kanoner og en besætning på 301 mand) med fem øvrige slo.be efter at have met friske folk i stedet for de syge (den danske flåde i østersøen havde 700 syge eller døde), soldater, flere kanoner, annnunition og sandsynligvis også proviant, øl og vand. I mellemtiden havde svenskerne udnyttet deres søoverlegenhed til et angreb på Samsø. IO. november overraskede Bredal her de svenske Il

10 skibe, som flygtede til Frederiksodde, skarpt forfulgt af danskerne. Brerlals TRE LØVER nåede at give det største svenske skib "begge sider", så det blev stærkt beskadiget. Den danske flåde beherskede atter Lillebælt! BredaJs eskadre var forstærket med tre småskibe, der siden august havde skullet dække Fyn, og 19. november tilgik yderligere tre orlogsskibe. Et lejet hollandsk skib med hollandsk besætrring deserterede og blev erstattet af to danske skibe, så Bredal havde nu kommandoen over ikke mindre end tretten orlogsskibe med en samlet besætning på ca mand. (fig. 8). Farvandene hvori Bredal kæmpede 1657/58. Det viste sig hurtigt, at den værste fjende ikke var svenskerne: den sandsynligvis hårdeste vinter i det koldeste århundrede i historisk tid stod for døren, og dertil kom store problemer med at skaffe forsyrringer af snart sagt alt. Sygdom har altid kostet flere ofre end kamp i orlogsflåden, og eksempelvis var der sidst i november 212 syge på syv afbredals skibe. Normalt trak hele orlogsflåden sig tilbage til Holmen, når vinteren nærmede sig. Dette turde man af frygt for invasion af øerne ikke gøre vinteren 1657, og der var truffet forskellige foranstaltninger til at gøre 12

11 Slipshavn til vinterhavn for Bredals eskadre: 30. oktober havde kongen befalet, at der skulle opkastes to skanser, som skulle bestykkes med kanoner, og 7. november gav han ordre til, at den gamle skibsbro (fra 1577) skulle sættes i stand så hurtigt og billigt sommuligt, så den kunne bruges i løbet afvinteren. Hovedflådens hjemtrækning gav i øvrigt anledning til stor skræk i Nyborg! I slutningen afnovember observerede man krigsskibe ud for kysten. I morket og tågen tog man dem for svenske, og borgervæbningen (datidens hjemmeværn) blev alarmeret. Det var heldigvis blot den dansk-norske flåde, der havde lagt sig til ankers undervejs til København! 18. november fik Bredal den ordre, der for bestandigt skulle knytte hans navn til Nyborg: han skulle erobre de svenske skibe i Lillebælt og forhindre fjendtlig landgang; men når frosten kom, skulle han søge vinterhavn ved Slipshavn. Af den kongelige ordre fremgik det klart, at Bredal skulle holde søen med sine skibe, så længe han kunne for isgang og vind. Han forberedte sig på opgaven ved at bede om at: - få udskiftet TRE LØVER med SVENSKE LØVE, der ikke stak så dybt og var nemmere at manøvrere - få det modvillige lejede holjandske mandskab udskiftet med danske søfolk - få antallet afskibe redueeret - og om at få klæder, skjorter, strømper, sko, vanter og luffer til de nyankomne søfolk og soldater...efterdi de er ganske nøgne, og af mangel for klæder afkulde og frost ganske blevet fordærvel" Admiralitetet støttede hans forslag i en indstilling til Kongen, som tiltrådte det. BredaI fik som ønsket SVENSKE LØVE, samt SVENSKE LAM, SAMSON og EMANUEL. Desuden skulle nogle af småskibene blive i Lillebælt. Bredal fik helt frie hænder i operativ henseende. Til alt held skete reduktionerne så sent, at isen hindrede fri sejlads. Den svenske flådestyrke i Lillebælt blev nemlig i løbet af deeember bragt op på ikke mindre end elleve orlogsskibe - havde de mødt Bredals reducerede eskadre, havde han utvivlsomt lidt nederlag. I stedet gik svenskerne i vinterhavn ved Sønderborg. 13

12 Bredal var \Ulder hårdt pres fra sine skibskaptajner til også at soge vinterhavn. Allerede 30. november udtalte de, "...at dersom det nu begynder at fryse, og vinden går til øst, er det os umuligt at komme did (Slipshavn) eller i nogen anden havn skibene at salvere (redde)." Han modstod presset - og det selvom forsyningssituationen var katastrofal: 6. december havde han til sine ca 500 mand 301 par strømper, 200 par sko, 200 par vanter og 121 alen (76m) vadmel (stof til at.sy tøj af); af proviant manglede han til de næste seks uger foruden flæsk, kød, smør, gryn og ærter, 121 tdr. (tønder; knapt 16,000 l) ø~ 70 læster (ca. 16t) brød og 8 tdr. (ca. 960 l) brændevin. Statskassen var tom, de fynske købmænd havde i forvejen store summer til gode for tidligere leverancer til bær og flåde og nægtede at levere mere. Et tilbud om stofleverance blev afvist med, at det var for dyrt til "gemene bådsfolk". Nogle småforsyninger fik Bredal dog. Det lykkedes ham at holde sig til sos det meste af december. 23. december tog han en prise (beslaglagde et jjendtligt skib), juleaften lå han ud for Bogense, og først i slutningen af december tvang isen ham til at soge vinterhavn ved Nyborg. (Efter en enkelt kilde - Otto Kragh, lederen af Fyns forsvar - skulle han have ligget i vinterhavn i Nyborg helt fra 2. december for at afvente forsyninger og to skibe til forstærkning ingen afdelene kom!). Bredal og mange af hans folk har nu været til sos i godt fire måneder \Ulder forhold så primitive, at vi end ikke med opbydelse af al vor fantasi kan forestille os det. De har udholdt adskillige efterårsstorme og gennemlevet en rekordkold december næsten uden proviant og klæder. Da hans fire skibe når Slipshavn, bliver mange syge søfolk sat i land, men også mange af de ombordblevne er ramt af sygdom, og "forårsages den meste svaghed af, at folket er nøgent", som det hedder i en indberetning fra 4. januar En forståelig utilfredshed blandt besætningerne kan spores i samme indberetning: Bredal beder om at fa en skibspræst, en mestermand (bøddel) og en skriver (den gamle var død) om bord. Præsten var til de syge og døende, mestermanden til de opsætsige og skriveren til aflastning af Bredal selv: skibsskriveren futte rullen (mandskabslisterne), passede regnskaber og proviantudlevering, førte 14

13 rets- og domsbogen og skrev dagbog. Om præst og boddel kom om bord, vides ikke. At der ingen skjbsskriver kom, ved vi derimod, da der efter Bredals død opstod tvivl om nogle modtagne penge, hvor kvitteringen var blevet væk. Hans enke forsvarede ham netop med, at der ingen skriver var om bord. Dette betyder desværre også, at vi mangler danske rapporter om de følgende ugers begivenheder oplevet fra dansk side. Vi har næsten kun svenske kilder, især brewekslingen mellem kongen, Karl Gustav, og hans hærfører, rigsadmiral og feltmarskal Wrangel. Den hårde frost og de islagte furvande var af danskerne blevet betragtet som en forbundsfælle; bl.a. havde man inddraget alle strandvl\brter, da man ikke længere flygtede svensk landgang. Man havde ikke taget højde for Karl Gustavs dristighed: 30. januar 1658 gik han med sin hær over det tilfrosne Lillehæh og besejrede de danske styrker i Slaget ved Tybrind. (jig. 9) NyborgjjordpåBredals tid Udsnit afptæ{endorfi; planche 102. let bearbejdet. Nyborg besat - Bredals første dag i isen Lynhurtigt besatte svenskerne det meste af Fyn. Allerede sent om aftenen 31. januar havde Wrangel med fem rytterregimenter, tre eskadroner dragoner, måske en infanteribrigade, samt nogle tre-punds feltkanoner besat Nyborg by og fæstning, uden der blev løsnet et 15

14 skud. Han erobrede også orlogsskibet GRlBEN, der lå i Nyborg havn, men ikke var en del af Bredals eskadre. (Efter andre oplysninger var skibet allerede blevet erobret i Lillebælt). En del danske rytterkompagnier, der havde overlevet kampene på Fyn, var d. 31. om morgenen kommet til Nyborg. De vidste, hvor det bar hen. I stedet for at deltage i forsvaret af Nyborg fæstning afleverede de deres standarter (faner) på Bredals skibe, og enkehe fortsatte til fods over Storebælts is. Om det var flugt, eller om Bredal ikke kunne tage imod dem på gnmd af manglende forsyninger, er usikkert. Det fuktum, at rytterne afleverede deres standarter til Breda!, viser, han havde besluttet sig for at kæmpe - og at de troede på, han kunne undslippe. Bredal havde da også tidligere erklæret, at han ville kæmpe til sidste mand. Det viser også en manglende tro på, at Nyborg fæstning kunne holde stand! Wrangels ordrer lød bla på at bemægtige sig Bredals fire skibe. Han kom dog så sent om aftenen, at han indså, det ikke kunne lade sig gøre før næste morgen. Han tvivlede også på, at skibene ville overgive sig, fur han fik svære kanoner frem, og i et brev til Karl Gustav bad han om disse. Dette kunne enten tyde på, at kanonerne på Nyborg fæstning var gjort ubrugelige af deres besætninger fur overgivelsen, eller at Bredals eskadre lå uden for rækkevidde af fæstningens svære skyts. Ved afhøringer af danske fanger sikrede han sig navnene på de fire skibe. Næste morgen - mandag d. l. februar - sender Wrangel en major ud til eskadren for at fa den til at overgive sig. Bredal har dog brugt natten godt: besætningerne har iset omkring skibene, dels for at komme længere væk fra land - og dermed de svenske kanoner - dels for at hindre en svensk entring. Endvidere er slabssiderne overbældt med vand, der lynhurtigt er frosset til is, så de er umulige at klatre op ad. Bredal forhandler med majoren, og selvom han er i en udsat position, beder han om betænkningstid til fredag d. 5. februar og fortsætter ufortrødent at ise. Wrangel sender en ny rapport til kongen. Her er han noget pessimistisk og må konstatere, "at fjenden den ganske dag uden 16

15 afbrydelse meget stærkt har arbejdet med udisningen af skibene, og selvom jeg uophørligt har kanoneret ham og således har søgt at ville forhindre hans arbejde, så har han endnu ikke taget sig af det, men fortsat sit arbejde, så han nu næsten er uden for skudvidde af de kanoner, jeg har hos mig. Jeg har også med ryttere villet drive dem fra arbejdet, men så har de skudt så kraftigt med metalstumper ud af kanonerne, at ingen har kunnet blive der." Fra Karl Gustav modtager Wrangel et brev, der bl.a. lover ham svære kanoner til brug mod BredaIs skibe. Ja, kongen selv vil komme med dem og deltage i angrebet! (fig. 10) Udsnit cifpujendorji planche 71 (fig. 15): svenske ryttere angriber Bredals skibe. Også Frederik d. III bekymrer sig om skibene. l en ordre til Bredal hedder det "at adskilligt spørges om fjendens attak og ankomst til Fyn". Og han fortsætter med at udtale, at kom det dertil, at Bredal ikke kunne hævde skibene over for fjenden, "da har du dem enten udi brand at stikke eller i grund at bore, så at fjenden sig intet deraf bemægtiger". Om skrivelsen nogen sinde har nået Bredaler nok tvivlsomt! Skibene Lad os nu efter den JØrste dags vellykkede modstand se nærmere på Bredals fire skibe: SVENSKE LØVE, der var flagskib for eskadrechefen Peder Jensen Bredal, hed oprindeligt SVENSKA LEJONET. Som navnet viser, var det et tidligere svensk skib, et såkaldt kornpagnjgkib. Både den danske og den svenske regering havde oprettet saltkompagnier, der rådede over armerede handelsskibe, som i fredstid drev salthandel og i krigstid kunne udlejes til orlogsflåden. 17

16 SVENSKA LEJONET var sammen med SVENSKA LAMMET (der også indgik i Bredals eskadre) og SVENSKA GRIPEN (den GRIBEN Wrangel erobrede i Nyborg havn) blevet beslaglagt i Øresund maj 1657 af en dansk eskadre, altså fur 1. juni hvor krigserklæringen kom SVENSKE LØVE var på 1000 tons, bar 36 kanoner og havde en besætning på 130 mand; denne var nu reduceret pga sygdom Efter fredslutningen i 1658 blev det tilbageleveret til Sverige. Under Slaget i Køge Bugt 1677 blev det tilbageerobret af den danske flåde. Det blev beskadiget under storm i SVENSKE LAM var også et svensk kompagniskib, beslaglagt som ovenfor nævnt. Det var på 900 tons, bar 30 kanoner og havde oprindeligt en besætning på 115 mand. Efter fredsslutningen i 1658 blev også det tilbageleveret til Sverige. November 1658 kom det atter i dansk besiddelse, efter de svenske styrker ved Trondheim i Norge havde kapituleret. Det blev foræret til borgerne i Trondheim som tak for deres indsats i kampen mod de svenske besættel~esstyrker. SAMSON var et norsk defensionsskib, ejet af Det nordenfjeldske Saltkompagni. Defensionsskibene var ejet af norske købstæder eller handelskompagnier. I fredstid sejlede de som armerede handelsskibe, i krigstid kunne de udlejes til orlogsflåden. SAMSON var på 600 tons, bar 40 kanoner og havde oprindeligt en besætning på 92 mand - heraf var de 42 saltkompagniets egne søfolk. Lejen var 1400 rdl. (rigsdaler; på dette tidspunkt samme værdi som kurantdaler) pr. måned. EMANUEL var også et norsk defensionsskib, ejet af Det islandske Kompagni. Her kender vi navnet på kaptajnen: Mads Madsen, ansat som kaptajn i Flåden 1645, altså året efter Peder Bredal. Det bar 24 kanoner. 25. juli 1659 lå det som vagtskib på Elben, hvor det blev angrebet af tre svenske skibe. Under hård kamp gik det på grund og blev sprængt i luften afegen besætning. 18

17 Fortsat kamp Tirsdag d. 2. februar må Wrangel til sin ærgrelse bekende, at de danske skibe nu er iset så langt ud, at de svenske kanoner ikke kan nå dem. Det må have været ham en ringe trøst, at Bredal selv havde indrømmet, at opstod der en storm, var skibene i deres nuværende position fortabt. Wrangel kan kun erobre skibene, hvis de svære kanoner kommer frem, thi "hvis man ellers trænger frem skal det koste mange folk og kunlidt vil blive udrettet". Han forsager samme dag at sende fodfolk ud på bevogtningstjeneste omkring skibene, men kulden gør et længere ophold på isen umuligt. (Tænk på Bredals folk, der må døje den samme kulde uden varmt tøj eller mulighed for båltænding! Sandsynligvis tørster de også, hvorimod de næppe har sultet: kort før svenskernes ankomst modtog Bredal endelig forsyninger i form af 30 tdr. (ca. 3,6 t) saltet kød. Spørgsmålet er om der er brænde nok om bord til overhovedet at tilberede mad?). (jig. 11) Bredals hovedmodstander rigsadmiral og feltmarskal Karl GustafWrangel. Maleri afwuchters (?). Gengivetfra "Kampen om østersøen l654-60'~ Bredal selv har vi ikke noget autentisk billede qf Svenskerne opfører egentlige belejringsværker af gødning blandet med halm (se fig jorden er nok for hård til at kunne graves op), men danskerne iser trodsigt videre. Belejringsværkerne er åbenbart ikke høje nok til at danne værn for Wrangels feltkanoner, da de ikke bringes ud på isen. Wrangel gentager over for kongen, at han har brug for det lovede svære artilleri og for endnu en fodfolksbrigade, hvis skibene skal erobres. 19

18 Karl Gustav svarer, at skibene skal angribes, eventuelt ved nattetide med fodfolk, som Wrangel bare kan rekvirere. I øvrigt håber kongen, at mangel på drikkelse snart vil tvinge Bredal til overgivelse. Onsdag d. 3. februar mener Wrangel at kunne notere sig en lille fremgang. Selvom han stadig mener, han kun kan bringe skibene til fornuft med svære kanoner, kan han dog meddele kongen, "at deres isning har jeg dog fra nu afforbudt, så de i nat ikke har iset" - måske er det lykkedes at fa belejringsværkerne så tæt på, at svenskerne kan hindre isningen med geværild. Derfor sender Bredal en af sine kaptajner til Wrangel for at bede om en frist på endnu tre dage til at beslutte sig for overgivelse. Det far Wrangel til at bemærke, at "jeg tror, at når de svære kanoner kommer, da skal han (Bredal) nok give op." Samme dag sender Frederik d. TIl brev til "vore fire orlogsskibe, som ligger ved Slipshavn". Kongen opmuntrer dem til mandhaftig kamp, idet han minder dem om deres ed og pligt over for konge og krone. Hvor stor vægt, kongen lægger på at fa skibene reddet, fremgår af skrivelsens fortsættelse: "Vi ville Eder derimod forsikre, at vi det igen imod enhver af Eder med forfremmelse og belønning ville vide at erkende, såi selv skal have ære derafandre til eksempel." Samme dag befales lensmanden i Korsor at skaffe Bredal vand fra Sprogø og forsyne ham med gryn, brød og andre viktualier. Bredal modtager næppe hverken brevet eller forsyningerne! Torsdag d. 4. februar går uden ændringer i situationen, og fredag d. 5. oprinder. Der sker dog intet denne dag, måske fordi Karl Gustav kommer til Nyborg for at lægge planer for angrebet på Sjælland. Disse er trods alt vigtigere end fire fustfrosne orlogsskibe. Med sig har han bl.a sin ingeniør, generalkvartermester Erik Dahlberg, der senere tegner forlæggene til plancherne i Pufendorfs store værk om den svenske konge - herunder planchen fig. 15. Næste dag forlader Wrangel Nyborg med de fleste af sine tropper; BredaIs skibe har overstået den største fare, og de næste to uger sker der ikke meget omkring dem. 19. februar sender Frederik d. III en ret overflødig ordre til Bredal om, at han skal "forholde sig vel og mandhaftigt med de hos sig havende skibe imod fjenden". Af større betydning for hans eskadre 20

19 har det været at fa at vide, at kongen forventer, der vil blive indgået våbenstilstand i løbet af to-tre dage. Derefter vil skibene hurtigst blive undsat med "al nødtorftighed". Næste dag februar - modtager Bredal besked om våbenstilstanden. Hans skibe er reddet fra svensk erobring, men han sidder stadig fast i isen. Samtidig far lensmanden i Korsør atter ordre om at skaffe forsyninger frem til eskadren. (fig. 12) Romantiseret gengivelse afisningen. Foto aftryk afukendt oprindelse. NLA. 26. februar 1658 sluttes endelig fred i Roskilde. I fredsslutningens II står der, at de svenske skibe, der var beslaglagt i Øresund, skulle istandsættes og tilbageleveres. Det er nemmere sagt, end gjort! SVENSKE LØVE og SVENSKE LAM sidder stadig fast i isen ved Nyborg og er stærkt beskadigede. Efter fredsslutningen far Bredal ordre på at søge ind til Slipshavn. Han beder om at fa bolte til at slutte funger i jem; der har åbenbart været mytteri om bord - ikke underligt når man tænker på, hvad mandskabet har været igennem! Han far også proviant, men vinteren trækker ud. I april mangler han brød, men da issituationen letter, står han til søs d. IS. april 1658, selvom han mangler proviant. Han håber, at "Gud vil hjælpe ham lykkeligt frem". 29. april når han København, hvor 21

20 han modtages med jubel. Som belønning bliver han ekvipagernester på Holmen (leder afudrustningen afskibe) efter at have øvet en afde største bedrifter i dansk flådehistorie. 20. juli udnævnes han til Admiral til Søs (viceadmiral). (I nogle fremstillinger anfures det, at han ved ankomsten til København fik et kanonikat (præsteembeder) ved Oslo Domkirke. Det lyder lidet sandsynligt!). Sømilitært betød hans indmts kun lidt, moralsk var det et lysglimt i en ellers mørk tid - og hans evne til atfå mandskabet til at holde ud og kæmpe under de mest fortvivlende omstændigheder, nogen donsk jlådeenhedhar opereret under, er aldrigsiden overgået. Ubesvarede spørgsmål Vi ved altså noget, men langtfra nok om disse begivenheder ved Nyborg. Tilbage står i hvert fald tre væsentlige spørgsmål: 1. Hvor lå Bredols eskadre egentlig, do svenskerne besatte Nyborg? I havnen? På fjorden? - det siger traditionen, men i givet fald, hvor? Ved Slipshavn som befalet? Eller i Storebæh som vist på "øjenvidneskildringen", Pufendorfs planche 71 (fig. IS)? 2. Hvor langt isede Bredol sine skibe ud? Uden for rækkevidde af de svenske feltkanoner, uden for rækkevidde af selv svært skyts, eller - hvis de ikke allerede lå der - helt ud i Storebælt? 3. Hvad var tabstallene? Hvor mange af Bredals folk faldt i kamp? Hvor mange af dem døde af de helt umeiilleskelige strabadser? Hvor mange svenskere blev dræbt under angrebene på skibene? Viceadmiral Desværre blev Bredals karriere somviceadmiral kun kort: 7. august 1658 angriber Karl Gustav uden krigserklæring Danmark med det klare formål at underlægge sig hele riget. Hans vigtigste mål er København, som belejres fra Il. august. Da svenskerne nu står 22

21 som angribende part, udløses hollandsk hjælp til Danmark efter gældende traktat. 23. auf,,'ust er Admiral Bredal næstkommanderende for en eskadre, der ødelægger eller erobrer mere end tyve svenske orlogsskibe og skuder beregnet på invasion afamager. 27. oktober bliver Bredal tredjekommanderende på en eskadre på syv skibe, der skal understøtte den hollandske flådes kamp mod den svenske flåde i det, der bliver kendt som Slaget i Sundet. Hans flagskib bliver hans gamle TRE LØVER. De danske skibe når ikke frem, fur slaget er endt. Tilsynekomsten af den danske eskadre betyder dog, at svenskerne undlader at forfølge hollænderne, da disse trækker sig tilbage. 31. oktober - 2. november kæmper den dansk-hollandske flåde mod smågrupper af svenske skibe og far Øresund ryddet for svenske skibe. (fig. 13) Udsnit af den allierede flåde efier Slaget i Sundet. Bredals TRE LØVER vedpilen. Samtidig tegning af marinemaleren van de Velde. Gengivet efier "Christian 4.8 flåde': Fra 5. november er Bredal chef for en flådestyrke, der opererer i østersøen og tilstødende farvande. På et tidspunkt er han oppe på at have kommandoen over 66 skibe, der skal transportere allierede tropper til Danmark. 23

22 4. (6.?) december står Peder Bredal ind i Alssund i spidsen for en eskadre på fire skibe for at støtte et allieret angreb på det svenskbesatte Sønderborg. En overlegen svensk eskadre på ti skibe prøver at redde de svenske styrker væk, men Bredal angriber, og et af de fjendtlige skibe går på grund. Bredal far sat både i vandet med folk til at entre det. Han er selv med i en af bådene og bliver ramt af en kanonkugle; 8. december 1658 dor han afsine sår. Krigens største danske søhelt er ikke mere! (l enkelte ældre fremsti1linger anfores det, at Breda1 døde maj 1659, efter han fik skudt begge ben af under en træfuing ved Ebeltoft - dette er ikke korrekt, men fejlen skyldes muligvis et vist navnesammenfuld: kaptajn Peder Jansen de Koningh hed den ulykkelige eskadrechef her). Minder om en søhelt Udover mindesmærket på havnen har Breda1 sat sig enkelte andre spor i Nyborg: I perioden var der en søspejdertrop under Det Danske Spejderkorps ved navn "Peder Breda1s Søspejdertrop". Troppen havde mødelokaler i bunkeren mellem Strandvejen og Nyborg Skibsværft. I perioden 1975/ havde Søværnet ti motortorpedol motorrnissilbåde af Willemoes-klassen. Torpedobådene var opkaldt efter danske søhelte, der havde udmærket sig i kamp. En afdem blev navngivet BREDAL. Den blev adopteret af Nyborg by 3. september 1977 og var i et par årtier hyppig gæst i havnen. I 1999 blev de alle udfaset som følge afbesparelser på forsvarsbudgettet. På museet Mads Lerches Gaard hænger et maleri, der på dramatisk/romantisk vis fremstiller udisningen. Det er en kopi af kunstneren Carl Neumans maleri fra 1833 til en af salene på Frederiksborg Slot. Kopien er udført afnyborgmaleren Vammen. 24

23 (fig. 14) BREDAL på besøg i Nyborg havn Bemærk, at monumentet mangler ankeret (se foregående artikel!). 1 forgrunden Finn Andersen, daværende kommunaldirektør. Erling Lundemann. NIA. Derimod er Bredahlsgade ikke opkaldt efter Peder Bredal, men efter Kammerråd Hans BredahL som i 1793 skænkede byen et legat på 5 1/2 tdr. land. I Sønderborg, hvor Bredal faldt, er der ved Marineforeningens hus rejst en mindesten over ham. Litteraturliste: Askgaard, Finn: Kampenom0stersøen Bar/od, Jørgen H: Niels Juels flåde Blomberg, Aage Fasmer: Fyns vilkår under svenskekrigene Bricka, C. F: Efterretninger om den danske Flaade i Efteraaret I Danske Magazin, 5. række, bind III Larsen, John Maalø: Stednavne i Nyborg købstad Lind, H 0.: Kong Frederik den Tredjes Sømagt Lind, H 0.: Kong Kristian den Fjerde og hans Mænd paa Bremerholm. 1889/1974 Olsen og Storgaard: Flådens skibe og fartøjer Politikens Danmarkshistorie: Bind Probst, Niels M: Christian 4.s flåde Pzifendoif, Samuel: De rebus a Carolo Gustavo... gestis. 1696/svensk 1915 Thestrup, Poul: Pund og alen Thestrup, Poul: Mark og skilling, kroner og øre

24 [0 O' (fig. I5) Underste halvdelafplanche 7l fra Pufendoif1696. Teksterne - ovenfra og ned - lyder: Øen Sjælland - Storebælt helt dækket af is - Svenskerne rykker frem over isen til angreb på de nævnte skibe fra godning og avner gjort hårde afkulden - Planchen viser tre danske orlogsskibe ved Nyborg på Fyn siddende fast i isen, som d. 2., 3., 4. og 5. februar heftigt angribes afsvenskerne år Der vises kun tre skibe; bemærk placeringen i Storebælt i stedet for Nyborg Fjord! Forlægget til kobberstikket er tegnet af et øjenvidne: den svenske generalkvartermester Erik Dahlberg. Planchen giver etfint billede aflivet i felten. 1 tidens stil visesflere begivenheder samtidigt: det er deifor, skibene beskydes afsvensk artilleri, mens der er svenske ryttere omkring dem' Teksten i selve bogen lyder: "{ Nyborg lå fire orlogsskibe indefrosne i isen, og disse havde Wrangel stor lyst til at bemægtige sig. Men de ville ikke overgive sig, da de blev opfordret dertil, men hilste de fremrykkende svenskere kraftigt med deres artilleri. Og siden brod de isen op omkring sig og trak sig så langt fra land, at de kom uden for skudhold afde svenske kanoner."

25 Nyborg - storhed eller fald??? Afarkitekt m.a.a. Holger Tangaa Hansen Nyborg ved Storebælt, fjorden og omkranset af skove er en enestående smuk beliggenhed med store rekreative værdier. Byens historiske bygninger, slottet og kirken samt resterne af den kongelige fæstning gør byen spændende. En spadseretur omkring slottet og på voldene er en stor naturoplevelse, men også en tur gennem en væsentlig del af Danmarkshistorien. Dertil kommer, at byen trods tidens skrammer har bevaret fine gadebilleder med mange smukke huse. Men kunne Nyborg have været endnu mere attraktiv, hvis man ikke gennem tiderne var gået så voldsomt til værks ved at fjerne store dele af voldaniægget og nedrive værdifulde bygninger under påberåbelse af nødvendig udvikling senere overordnet planlægning og infrastruktur? I år 1865 blev jernbanen mellem Nyborg og Middelfart indviet af Kong Christian IX og Dronning Louise, hvilket trafikalt naturligvis fik stor betydning for byen og dens erhvervsliv. Jernbanen øgede desuden beskæftigelsen. Endnu var der dog ikke jernbanefærger, så passagerer, der skulle over bæltet, måtte stige om til dampbådene. Der var megen diskussion på tinge, om man skulle bygge jernbanefærger, og skulle de i så fald kun være til godstransport, eller skulle passagerer også kunne fragtes over med disse færger. Ved lov af 1881 blev det besluttet at bygge færgehavnen ved Knudshoved frem for Nyborg, idet fjorden ved isvintre gav store problemer. Flytning fra Nyborg blev dog opgivet af økonomiske grunde. Til gengæld blev det besluttet at lægge jernbanespor til Knudshoved og Slipshavn, igen af hensyn til isvintre, men dog uden færgelejer. Ved svære isvintre var der således ikke transport afjernbanevogne, godset måtte lades om ved Slipshavn og efter bygning afmolen i 1890 ved Knudshoved. Der fandtes endnu ikke isbrydere med styrke til at forcere ismasserne. 27

26 Første overførsel afjernbanevogne var i 1883; den blev foretaget af to damphjulfærger, NYBORG og KORSØR. Persontogsoverfursel kom furst langt senere, først for de internationale tog, hvor vognene blev rangeret om bord. Lyntogene kom i 1930 og blev overfurt med færgerne, direkte, uden rangering. Helt til 1930 sejlede man med damphjulfærger. Dampskruefærger fremkom furst i 1903, og den sidste, CHRISTIAN IX, sejlede til Motorfærgerne NYBORG og KORSØR blev bygget i Senere skete der en voldsom udvikling i færgebyggeriet. Færgerne og bilerne Første overfursel af biler på bæltet skete i 1898 og foregik ved, at bilen blev furt ad en rampe op på en jernbanevogn, der derefter blev rangeret om bord på færgen. Samme procedure blev så gennemfurt på den anden side bæltet. Det var jo noget besværligt. Biler fik senere adgang til jernbanefærgerne, men der var meget besværlige tilkørsier ved færgelejerne. Mange spor skulle krydses, og man måtte afvente rangeringen ud og ind af færgerne med jernbanevognene, for dem skulle der jo først og fremmest være plads til. Ved højtider og ferier var der således lange køer ved færgerne og meget lange ventetider. Antallet af biler steg kraftigt i slutningen af tyverne. Bilisterne startede en forening afmotorejere, FDM, for at varetage bilisternes interesser. FDM klagede over DSBs manglende service overfor bilisterne og ikke mindst de høje takster for biloverførsel. De krævede, at der blev bygget specielle bilfærger samt forlangte nedsættelse af taksterne. DSB afviste at bygge bilfærger og nedsætte taksterne. FDM stiftede eget færgeselskab og bestilte en bilfærge på Aalborg værft. Man havde da forhørt sig i Nyborg Byråd om tilladelse til at anløbe Nyborg Havn, hvilket blev afvist med henvisning til, at den var reserveret DSB. FDM fik derefter tilladelse af godsejeren på Juelsberg til at anløbe Slipshavn, hvorved færgeruten tillige opnåede at forkorte sejltiden med ca. IO min. Så fik DSB travlt, man ville jo nødigt miste biloverfurslerne. Man foretog en mærkværdig demonstration i 1929, idet en af de gamle hjulfærger løb ind i Nyborg Havn og lagde til ved midtermolen. I 28

27 furste omgang tjente manøvren til at vise, at det kunne lade sig gøre. Herefter optog DSB forhandlinger med FDM. De tilbød at overtage bygrungen af færgen på Aalborg værft, på betingelse af at FDM opgav deres eget færgeselskab. FDM stillede krav om to bilfærger, hvilket DSB indvilligede i ligesomman var indstillet påat forhandle taksterne. Sådan blev det, og i 1930 var et færgeleje ved midtermolen klar til bilfærgetrafikken, idet DSB havde sikret sig byrådets accept. Damphjulfærgen STOREBÆLT fik en overbygrung, jernbanesporene blev fjernet og farven ændret fra gul til hvid, hvorefter den blev indsat på overfarten. Snart efter fulgte motorbilfærgen HEIMDAL, som DSB havde overtaget bygningen af Senere kom endnu en motorfærge på ruten, døbt FREJA. Man kan ved den historie begræde, at Slipshavn ikke blev færgestedet, for nu henvendte FDM sig til Nyborg Kommune og bad om en fornuftig vej igennem Nyborg. Det klarede man genialt, helt som man gør ved god byplanlægning. Man lavede en omfartsvej fra Vestergade ad Telegrafvejen, rundt om Statsfængslet og ad Strandvejen til færgen. Det var helt fint; byens gader kunne ikke bære en sådan trafik. Desværre besluttede man, at trafikken fra færgen skulle gå ad Dronningensvej, Korsgade og gennem Landporten - vanvittigt og helt unodvendigt. Telegrafvejløsningen kunne sagtens klare trafikken begge veje. Mon ikke det var byrådet og erhvervslivet, der fik denne halve løsning gennemfurt i den tro, at bilister gjorde ophold for at handle? Det store gadegennembrud Det var formentligt erhvervslivet, der ønskede bilerne furt ind gennem byen både til og fra færgerne. I hvert fald skrev købmand Poul Wilde, indehaver af en stor manufakturhandel i Kongegade, i 1935 til byrådet og anbefalede, at man skulle nedrive Hotel Postgården, fem ejendomme i Nørregade og Baggersgade samt Hovedvagten og anlægge en færgevej tværs gennem byen. 29

28 Baggersgade og Mellemgade med de særprægede bindingsværk-etagehuse. Baggerogade slutter i Nørregade medf arver Henningsens hus og Farveriet. Forbindelsen til Nørrevoldgade som en fodgængerslippe. Billedet viser et meget sjældent gademiljø, der nu er væk. Baggersgade har efter gadegennembruddet helt mistet gadekarakteren og er ændret til en alt for befærdet trafikåre. Sparekassebygningen var et godt arkitekturværk i tidens ånd, dets indpasning i gadebilledet var der delte meninger om, men spændende ogfiat var det. Efter skalmuringen med gule sten er det blevet kedeligt. Var det mon alene i håb om, at bilerne ville stoppe op og foretage indkøb i byen? Byrådet accepterede forslaget og tog skridt til at opkøbe ejendommene og realisere projektet. Det blev en katastrofe for byen! En væsentlig del af bykernen omkring kirken forsvandt; Baggersgade, som var en delvis lukket gade og tidligere hed Gammeltorv, blev ødelagt ved, at de gamle smukke bindingsværkskareer samt Postgården forsvandt. 30

29 Hotel Postgården, der var opført i 1800 efter den store brand, i smuk barok byggestil, dannede en fin afslutning af Adelgade. Postgården var desuden byens fine og berømte hotel, midtpunkt for byens festligheder. Kendte rejsende boede på hotellet, blandt andet vor berømte digter, H.C. Andersen. Hotellet var en væsentlig del af Nyborgs historie; det var her den spanske Markis de la Romana, chef for de spanske styrker, i 1808 havde hovedkvarter, mens hans mand ventede på at kunne forcere bæltet. Og det var på Postgården, at den besynderlige spionaffære mellem englænderen James Robertson og Markis Romana udspillede sig. Historien er glimrende beskrevet i årsskriftet fra 1998 af John Maalø Larsen. Adelgade var afsluttet med den smukke barokbygning, Hotel Postgården, med en relativ small gadeforbindelse til Baggersgade. Kirken knejser over bebyggelsen og markerer byens midtpunkt. Postgården dannede tredje side i det karakterfulde gaderum. Postgården var et historisk hu, var byens fine centralbeliggende hotel samt stedet for mange af byens kulturbegivenheder. Adelgade dannede en smuk indgang til byen. Mellem kirken og Postgården var en relativ smal passage, dog stor nok til at hestevogne og biler kunne passere. Den nære beliggenhed til kirken var af stor betydning for dennes arkitektur. Derved virkede dens mure og tårne hoje. Middelalderens kirker var af 31

30 samme grund tæt omgivet af lavere bygninger. Det ses blandt andet ved Marmorkirken og den nyere Grundtvigs Kirke i København. I Adelgade nedrev man også den gamle Hovedvagt-bygning, der med sin placering på tværs af gaden, dog med kørepassage på begge sider, var et meget væsentligt element i bybilledet samtidig med, at det var en af byens historiske bygninger. Sammen med Postgården skabte den et gaderum afstor skønhed. Mange af byens borgere protesterede mod disse ødelæggelser af byen, og man forsøgte især at redde Hovedvagten, men blev afvist med påstanden om, at bygningen ikke kunne tåle den store biltrafik, der ville komme. En kreds af borgere gik så vidt for redningen, at de indsamlede penge til opførelse af en ny Hovedvagt og fik den lokale arkitekt Colding til at tegne huset, men de fik afslag. Adelgade var som gaden/m aftluttet med den historiske hovedvagtbygning placeret midt i gade og med det bagvedliggende grønne Peder Bredal anlæg. Husene danner en fin side om den brede gade, der som det ses på billedet, fungerede som en god ramme om folkebegivenheder. Bag Hovedvagten lå et mindre haveanlæg med monumentet over søhelten Peder Bredal. Dette anlæg blev sløjfet og dermed, foruden søheltens minde, et grønt anlæg. Bindingsværks-kareerne i BaggersgadelNørregade var meget smukke bygninger, der var særegne som 2Yz etagers byggeri med svalegange mod gårdene. I 32

31 bygningerne var en hel del lejligheder, butikker og håndværkervirksornheder. Det er nok muligt, at disse bygninger trængte til renovering, men de var ikke saneringsmodne, og bevaret ville de i dag have været en attraktion afhøj rang. Baggersgade sluttede med en "slippe", der førte ud til Nørrevoldgade, men her blev gadegennembruddet ført igennem. Herved forsvandt endnu en smuk ejendom i Nørregade: Farver Henningsens hus og samtidig den gode bager Pihls forretning ham med de lækre sveskebrød. Garveriet, det tidligere fine gymnastikhus, der lå overfor, blev ombygget til telefoncentral, pudset op og er nu kedsommeligheden selv - i dag Fakta. Ravelinsvejen og den gamle Kapelbro over voldgraven blev bygget om, så bilerne ikke behøvede at sætte farten ned. I 1935 sad der fortsat forbudstavler på hushjørner med teksten: "SKRIDT". Så voldsomme ødelæggelser for la gennemkørende biler til og fra færgen formentlig med håb om, at nogen af dem stoppede og gav handel til byen! År 1957 flyttes biloverfarten til Knudshoved, og Nyborg sad tilbage med en ødelagt bymidte; kun ca. 20 år af byens tusindårige historie kom denne færgetrafik gennem bymidten til at fungere. Og i 1998 åbnedes Storebæltsbroen, 60 år efter ødelæggelserne. Adelgade i dag som en karakterløs trafiklire, der efterfærgeriets nedlæggelse ikke længere som sådan har nogen betydning. Hvor øjet tidligere mødte Hovedvagtbygningen og siddeblikket havnen. rammer det nu en me"et trist vølsebod - "kan det ikke "øres lidt bedre?" 33

32 Gadelivet I tiden 'erne, hvor dette skete, var der i Nyborg by livlig handel med mange butikker - ikke mindst købmænd, slagtere, bagere, grønthandlere. De var mange om det, og det gav sig udslag i god service og konkurrence på priser, også trods tredivernes dårlige tider. Butikkerne var åbne til hen på aftenen, det var naturligvis mindre sjovt for personalet, men de åbningstider har vi faktisk i dag. Manufaktur, herreekvipering, isenkræmmere og andre servicebutikker var der også. Tiderne er naturligvis skiftet; i dag ligger tødevaremarkedet uden for bymidten, som selvbetjeningsmarkeder. Mistede vi ikke herved en del af det sociale samvær, da købmand og slagter forsvandt? På beregning? To af byens erhvervsfolk fik dog noget ud af det - de fint placerede nye bygninger ud til det nye hovedstrøg. Det var tøromtalte købmand Wilde, der lige over for kirken, som han ellers var meget glad for, byggede et ny Varehus Wilde, et rædselsfuldt grimt betonhus opført helt uden respekt for bybilledet. Arkitekt Colding har laet skyld for at være arkitekt for dette grusomme hus. Det ligner ikke hans tidligere værker og skyldes nok nærmere et ingeniørfirma i Odense. Det andet firma, der udnyttede situationen, var Nyborg Sparekasse ved Direktør Christian Torp Petersen. Sparekassen udskreven arkitektkonkurrence om et nyt hovedsæde på bindingsværkshusenes tomt. Til konkurrencen indkom 80 forslag, alle indsendt anonymt. Dommerkomiteen udpegede arkitekt Jørgen Juul Møller som vinder, men det passede ikke Sparekassen så godt; de havde udset sig arkitekt, professor Palle Suenson, hvis projekt alene var indkøbt, men ikke præmieret. Sparekassen ville nu have Palle Suenson som arkitekt, og så blev han det. Arkitekt Jørgen Juul Møller var endnu arkitektstuderende, og under påberåbelse af hans unge alder blev opgaven frataget ham og overladt til Palle Suenson. Som trøst blev Jørgen Juul Møller ansat på professorens tegnestue, og det er formentlig hans hus, der blev bygget. Bygningen blev opført i meget moderne arkitektur; et hus godt indpasset til stedet, udtryk for tiden, både hvad angår korpus og detaljer. 34