TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune

Transkript

1 Aarhus Vand A/S Bautavej Aarhus V (aarhusvand@aarhusvand.dk) att: Bo Vægter (bva@aarhusvand.dk) Side 1 af 19 Udledningstilladelse for udledning af grundvand til Brydebæk fra afværgeoppumpning ved Åbo med indhold af pesticider Der meddeles i medfør af miljøbeskyttelsesloven 28 1 og spildevandsbekendtgørelsen 2 samt bekendtgørelse om udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 3 tilladelse til: udledning af renset afværgevand fra afværgeboringen (DGU nr ) til Brydebæk som angivet i følgende afsnit. Tilladelsen er en revision af Midlertidig udledningstilladelse for udledning af grundvand til Brydebæk fra afværgeoppumpning ved Åbo med indhold af pesticider, meddelt den 18. januar 2013 (sagsnr. NM/12/ ) TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Vandmiljø og landbrug Grøndalsvej 1C, Postboks Viby J Telefon: miljoeogenergi@aarhus.dk Direkte nikc@aarhus.dk Sag: 13/ Sagsbehandler: Nikolaj Kruse Christensen Med venlig hilsen CVR: Nikolaj Kruse Christensen Geolog Annemette Sørensen Biolog Annonceret den Klagefristen udløber den 13 oktober 2016 Søgsmålsfristen udløber den 13 marts LBK 1317 af 19/11/ Bek. nr. 726 af 1/7/ Bek. Nr af 16/12/2015

2 Indhold 1 Ansøgning... 3 Side 2 af 19 2 Udledningstilladelse Vilkår Myndighedsforhold Projektoplysninger Baggrund Ansøgt projekt: Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energis bemærkninger Recipienten Udledningstilladelse - administrative forhold Miljøkvalitetskrav og krav jf. Vandplanen Pesticider, baggrundsniveau Arsen, mangan og jern Bedst tilgængelige renseteknik Prøvetagning Forhold til anden lovgivning Klagevejledning Sagens akter Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Råvandsanalyse resultater fra boring DGU nr Bilag 3 - Tekniske tegninger af rodzoneanlægget... 16

3 1 Ansøgning Aarhus Vand A/S har ved af 23. maj 2016 søgt om revideret tilladelse til at udlede grundvand med et indhold af bl.a. Mechlorprop, Dichlorprop og 4- CPP 4 til Brydebæk op til 20 m 3 /time fra afværgeboringen (DGU nr ) på Åboværket. Side 3 af 19 Ansøgningen er foranlediget af, at der er etableret et nyt rodzoneanlæg og information om driftsændringer vedrørende udledning af afværgevand fra afværgeboringen (DGU nr ) på Åboværket. Driftsændringerne skal sikre at kravværdier for afværgevand til afledning til Brydebæk kan overholdes. 2 Udledningstilladelse Der meddeles hermed tilladelse til udledning af oppumpet grundvand til Brydebæk som ansøgt på de i afsnit 2.1 angivne vilkår. 2.1 Vilkår Der må højst udledes 20 m 3 /time (6 l/s). Der skal føres en journal over oppumpede mængder, f.eks. ved inddatering i WinSpv/PULS, jf. Miljøportalen Forinden udledning til Brydebæk skal det oppumpede vand som ansøgt ledes gennem et rodzoneanlæg og ledes til bækken via en vejgrøft Der skal 1 gang i kvartalet udtages en stikprøve (enkeltprøve) af det udledte grundvand til analyse for 4-CPP, dichlorprop, mechlorprop, arsen, mangan og opløst jern (ferrojern, Fe ++ ). I det første kvartal efter udledningen påbegyndes, skal der dog udtages prøver til analyse hver måned for jern, mangan og arsen Når gentagende prøver (3) har vist tilpas lave måleværdier kan prøvefrekvensen efter aftale med Center for Miljø og Energi, nedsættes til hver 6. måned Prøverne skal udtages før tilledning til Brydebæk. Prøverne skal udtages og analyseres af et akkrediteret laboratorium.

4 2.1.6 Indholdet af 4-CPP, dichlorprop, mechclorprop, arsen, mangan og ferrojern i det udledte grundvand må ikke overstige værdierne i nedenstående tabel. Side 4 af 19 Udlederkrav Maksimalværdi Dichlorprop + 41 µg/l 4-CPP Mechlorprop 18 µg/l Arsen 4,3 µg/l Mangan 150 µg/l Ferrojern <0,2 mg/l Tabel 1. Grænseværdier for udledning af afværgevand til recipient Udledningen af forurenet grundvand må ikke give anledning til væsentlige forekomster af udfældet okker i vandløbet Okkerslam skal bortskaffes efter anvisning af Aarhus Kommune, AffaldVarme, Bautavej 1, 8210 Aarhus V Analyseresultaterne samt opgørelse af oppumpede vandmængder skal inddateres i PULS Såfremt de i vilkår anførte kravværdier overskrides, skal udledningen standses og tilsynsmyndigheden, Naturstyrelsen, samt Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi kontaktes med henvisning til Sagsnr. 13/ Udledningen må ikke genoptages før Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi har foretaget en ny vurdering Aarhus Vand varetager driften af anlægget, medmindre at Region Midt overtager forpligtelsen med drift af boringen og anlægget. Hvis driften af anlægget overdrages til Regionen skal Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi informeres herom. 3 Myndighedsforhold Aarhus Kommune er tilladelsesmyndighed for den ansøgte udledning af spildevand. Naturstyrelsen er tilsynsmyndighed, idet udledningen sker fra et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

5 4 Projektoplysninger 4.1 Baggrund Afværgeboringen DGU nr til Åboværket er beliggende sydvest for Ormslev St. By umiddelbart sydvest for Åbo kildeplads, jf. bilag 1. Side 5 af 19 Boringen er etableret i 2011 og skulle have været anvendt til vandindvinding, men der er konstateret pesticider i boringen siden etableringen. Der er målt for pesticider siden maj 2011, hvor der er konstateret pesticider hver gang i det dybeste indtag som benyttes til afværgeoppumpningen jf. Tabel 3 og Tabel 4 i bilag 2. Aarhus Vand ønsker fortsat at minimere risikoen for en yderligere spredning af den konstaterede punktkildeforurening ved boringen Åbovej 55 til den nedstrøms beliggende Åbo kildeplads ved at fortsætte at afværgepumpning fra filter 1 i boring Grundvandsstrømningen er fra den forurenede boring imod Åbo kildeplads (syd-vest imod nord-øst). En simpel estimering af vandhastigheden fra den forurenede boring til Åbo kildeplads viser, at vandet strømmer ca. 110 meter pr. år. Dette, set i forhold til afstanden og uvisheden om forureningsfanens udbredelse, underbygger vigtigheden af at fortsætte afværgepumpningen. Ved Åbo kildeplads er der i forvejen en eksisterende permanent afværgepumpning (tilladelse af 10. juni 2008, sagsnr. NM/ ). Her er truslen mod drikkevandet ligeledes pesticiderne Mechlorprop, Dichlorprop og 4-CPP. Den permanente afværgepumpning har en indvindingstilladelse på 60 m 3 /time og der udledes til Holmbæk, ca. 500 meter nedstrøms det ansøgte udledningspunkt i Brydebæk (se bilag 1).

6 4.2 Ansøgt projekt: Aarhus Vand ønsker at fjerne arsen, jern og mangan ved at bruge et rodzoneanlæg. Tekniske tegninger af anlægget er vedlagt i bilag 3. Side 6 af 19 Iltning sker ved eksisterende Microdrop belufter, hvorfra vandet løber ind i Rodzone 1. Rodzonen har et bundareal på 8x15m=120m 2 og topareal på 11,2 x 18,2 m = 204 m 2. Der påregnes 2-3 timers opholdstid. Dette kan forøges op til 15 timer ved op pumpning af 20 m 3 /time. Dette sikrer Jern- mangan- og arsen fældningen. Vandet filtreres gennem rodzonen og samles i filterbrønd 1. Dræn er forsynet med spulerør der afsluttes med svanehals. Det påregnes at planterne kan holde rodzonen åben for filtration. Planterne vil over 2-3 år opbygge et organisk filterlag/humus på cm der vil indeholde høj bioaktivitet og dermed bidrage til fældning. Filterbrønd 1 giver mulighed for højderegulering i Rodzone 1. Fra filterbrønden ledes vandet til en iltningsgrøft. Iltningsgrøften fører vandet ind i Rodzone 2 med bundareal 8 x 10 m = 80 m 2 og topareal på 11,2 x 13,2 m = 148 m 2 med 1,5-2 timers opholdstid. Opholdstiden kan øges til 10 timer. Filteret skal holdes i et neutralt til surt miljø hvorved der sikres manganfældning, delvis som mikrobiel/bakteriel fældning i det tilfælde at den ikke udfældes i rodzone 1. Rodzone 2 er opbygget som rodzone 1. I samlebrønd er der mulighed for højderegulering i Rodzone 2. Fra samlebrønden ledes vandet til Filterbrønd ll. 5 Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energis bemærkninger 5.1 Recipienten Recipienten er Brydebæk og herfra til Holmbæk som er sidetilløb til Århus Å opstrøms for Årslev Engsø. Brydebæk og Holmbæk er målsat god økologisk tilstand med et krav til forureningsgrad på faunaklasse 5. Der er ikke foretaget nyere vandløbsundersøgelser i Brydebæk tæt ved udledningspunktet (vl. Station ). Brydebæk er ofte udtørret om sommeren og derfor kan der ikke forventes nogen fortynding af det udledte vand i sommermånederne. Kvalitetskravene skal derfor være opfyldt i selve udledningen. 5.2 Udledningstilladelse - administrative forhold Udledning af vand med indhold af dichlorprop, nedbrydningsproduktet 4-CPP, mechlorprop, arsen og mangan er omfattet af bestemmelserne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 2015 om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

7 Dette indebærer, at der skal træffes foranstaltninger til at begrænse forureningen med ovennævnte stoffer mest muligt under anvendelse af den bedste, tilgængelige teknik, jf. 13. Side 7 af 19 Der foreligger kvalitetskrav for dichlorprop, mechlorprop, arsen og mangan men ikke for 4-CPP i bekendtgørelse nr. 439 af 19. maj 2016 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. (jf. Tabel 2). Parameter Generelt kvalitetskrav (µg/l) Indlandsvand Maksimumkoncentration (µg/l) Mechlorprop Dichlorprop CPP - - Arsen 4,3* 43* Indlandsvand Mangan 150* 420* Tabel 2. *=tilføjet værdi, dvs. kvalitetskravet kan forhøjes med baggrundskoncentrationen 5.3 Miljøkvalitetskrav og krav jf. Vandplanen Det er ikke muligt at finde toxicitetsdata om stoffet 4-CPP. Naturstyrelsen har den 28. juni 2012 specifikt vedr. 4-CPP og dichlorprop udtalt, at summen af disse to stoffer bør overholde miljøkvalitetskravet for dichlorprop, idet stofferne ligner hinanden meget. Miljøstyrelsen har også tidligere redegjort for, at 4-CPP i sin opbygning ligner dichlorprop meget, og at det må formodes, at 4-CCP vil være lidt mindre giftig end dichlorprop. Det vurderes derfor på den sikre side at tage udgangspunkt i data for dichlorprop (jf. førnævnte udtalelse fra Naturstyrelsen og tilladelse fra Århus Kommune i 2008 samt udledningstilladelse fra Århus Amt i ). Summen af dichlorprop og 4-CPP skal være mindre end miljøkvalitetskravet for dichlorprop. Dvs. summen af stofferne højst må være 41 µg/l. På den juli 2005 Tilladelse til afværgeoppumpning på Åbo Kildeplads og udledning af grundvand med indhold af 4-CPP til Holmbæk, Århus Kommune, Århus Amt, journalnr juni 2008 Tilladelse til forøget udledning af grundvand med indhold af 4-CPP m.v. til Holmbæk fra afværgeoppumpning på Åbo Kildeplads, Århus Kommune, Århus Kommune, sagsnr. NM/08/

8 baggrund vurderes der ikke behov for specifikt at fastsætte et miljøkvalitetskrav for 4-CPP, jf. 9 stk. 1 i bekendtgørelse nr om krav til udledning af forurenende stoffer. Side 8 af 19 Dichlorprop + 4- CPP (µg/l) Mechlorprop (µg/l) MKK indvand Generelt krav Maks. målt konc. i boring filter , ,53 Bemærkninger Arsen (µg/l) 4,3 4,2* Kan udfældes ved iltning af råvandet Mangan (µg/l) 150 ** 340 Kan udfældes ved iltning af råvandet Opløst jern (ferro Fe 2+ (µg/l) Tabel 3. *Nyeste måling jf. bilag 2. **Tilføjet værdi krav jf. Vandplanen < * Kan udfældes ved iltning af råvandet I ovenstående tabel er miljøkvalitetskravene og de målte maksimalkoncentrationer sammenstillet, og det fremgår, at de målte pesticidkoncentrationer ligger langt under kvalitetskravene (33-46 gange). Indholdet af jern og mangan ligger til gengæld over kvalitetskravet. Indholdet af opløst jern (ferrojern, Fe 2+ ) i vandløb målsat God økologisk tilstand skal ligge under 0,2 mg/l jf. Hovedvandplan 1,7 Århus Bugt. Der er målt koncentration af opløst jern i råvandet på en faktor 11 over vandplanens krav. 5.4 Pesticider, baggrundsniveau Der er gennemført en enkelt måling af indholdet af pesticider i Brydebæk, hvor der var indhold af mechlorprop, (0,02 µg/l jf. tabel 2), mens de andre pesticider var under detektionsgrænsen. Undersøgelser i andre vandløb (teknisk rapport Århus Amt ) har vist, at baggrundskoncentrationen af mechlorprop er af samme størrelsesorden som fundet i Brydebæk, hvilket er meget lavt i forhold til miljøkvalitetskravet. Baggrundsværdierne for dichlorprop og 4-CCP var også tilsvarende lave og får dermed ingen betydning når der løber vand i vandløbet. 6 Pesticider i vandløb, kilder og søer i Århus Amt, Århus Amt, Natur og Miljø, Juni 1999.

9 Med det nuværende koncentrationsniveau vil udledningen være meget langt under miljøkvalitetskriterierne, og det vurderes derfor, at udledningen med ovennævnte forudsætninger ikke vil påvirke vandløbets tilstand negativt, og at den ikke vil være til hinder for at målsætningen fortsat kan opfyldes. Koncentrationsniveauet af pesticiderne i det oppumpede grundvand vil dog fremover skulle måles, så det kan kontrolleres, om miljøkvalitetskravet fortsat kan overholdes. Side 9 af Arsen, mangan og jern Arsenindholdet i boring filter 1 er målt til 4,2 µg/l (jf. Tabel 3 i bilag 2) og ligger således lige over miljøkvalitetskravet. Arsen er giftigt for levende organismer, nedbrydes ikke i naturen og er derfor uønsket i vandmiljøet. Arsen kan fjernes ved iltning af råvandet. Manganindholdet i boring overstiger miljøkvalitetskravet. Mangansulfat er giftigt for vandlevende organismer og kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet. Mangan kan også fjernes ved iltning af råvandet. Opløst jern (Fe ++ ) er farlig for fisk, idet det kan udfældes på gællerne og hindre iltoptaget. Udfældet jern i form af okker kan medføre en tilslamning af vandløbsbunden, og dermed ødelægge levestederne for de bundlevende vandløbsdyr m.v. For at sikre vandløbsmålsætningen opfyldt, må der derfor ikke være væsentlige okkerudfældninger, og indholdet i vandet af ferrojern (Fe 2+ ) i vandløb målsat god økologisk tilstand skal være mindre end 0,2 mg/l, jf. Vandplan for Århus Bugt, Hovedvandopland Bedst tilgængelige renseteknik Udledning af forurenende stoffer skal begrænses ved hjælp af bedste tilgængelige teknik, jf. 13 i bekendtgørelse nr om miljøkvalitetskrav. Niveauet af pesticider vurderes i de foreliggende målinger at være så lavt, at det ikke er nødvendigt med rensning herfor. Indholdet af arsen, mangan og jern skal nedbringes så det overholder kvalitetskravene, jf. bekg. 439 og Vandplanen, inden vandet udledes til Brydebæk. Ansøger har afsnit 4.2 redegjort for hvilken renseteknik der ønskes anvendt til at fjerne stofferne. 5.7 Prøvetagning Pesticidindholdet er i de foreliggende målinger langt under kvalitetskravene og indholdet af hhv. arsen, opløst jern og mangan vurderes at være på et så ensartet niveau, at det er tilstrækkeligt med prøvetagning hvert kvartal. Indkøringsfasen af rodzoneanlægget betragtes som overstået når der foreligger 3 prøver, der dokumenterer, at anlægget renser under udledningskravene

10 6 Forhold til anden lovgivning Afværgeoppumpning Der skal meddeles en nye særskilt tilladelse til afværgepumpning fra boringen (sagsnr. NM/07/ ). Det er en forudsætning, at den samlede indvinding på Åbo kildeplads og nærværende afværgepumpning ikke overstiger de 2 mio. m 3 /år, der er givet tilladelse til. Side 10 af 19 Konsekvensvurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-områder: Nærmeste Natura 2000-område nr. 233, Brabrand Sø med omgivelser, er beliggende 1 km nedstrøms udløbet. Det vurderes, at det ansøgte på baggrund af rensning ikke indeholder koncentrationer af stoffer, som vil give anledning til en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Internationalt beskyttede arter efter habitatdirektivets bilag IV: Der er ikke konstateret bilag IV arter i området langs Brydebæk og nærværende tilladelse vurderes ikke at give anledning til forhindring af en fremtidig udbredelse af bilag IV arter i området. 7 Klagevejledning Denne afgørelse kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens 91 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: Ansøger, Sundhedsstyrelsen samt enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, jf. miljøbeskyttelseslovens 98. Afgørelsen kan endvidere påklages af landsdækkende foreninger og organisationer, jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100, samt lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har meddelt, at de ønsker underretning om afgørelsen, jf. lovens 100. En eventuel klage skal sendes elektronisk til Center for Miljø og Energi, Grøndalsvej 1, Postboks 4049, 8260 Viby J, via Klageportalen på eller senest den (4 uger efter tilladelsesdato, eller bekendtgørelsesdato, hvis afgørelsen er offentlig bekendtgjort), jf. miljøbeskyttelseslovens 93. Ved indgivelse af klagen skal der indbetales et gebyr på 500 kr. (2015-niveau) til Natur- og Miljøklagenævnet. Oplysning om Klageportalen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside ( herunder undtagelsesreglerne for ikke at benytte Klageportalen.

11 Såfremt der modtages klager inden for klagefristen, får ansøger straks besked, hvorefter Center for Miljø og Energi vurderer, om afgørelsen skal fastholdes, eller om sagen skal genoptages. Såfremt sagen genoptages informeres sagens parter herom. Side 11 af 19 Hvis afgørelsen fastholdes, fremsender Center for Miljø og Energi klagen til Natur- og Miljøklagenævnet senest 3 uger efter klagefristens udløb, sammen med en udtalelse til sagen og de anførte klagepunkter. Udtalelsen sendes samtidig i kopi til de involverede parter, der har mulighed for at afgive yderligere bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet senest 3 uger efter at de har modtaget udtalelsen fra myndigheden, jf. miljøbeskyttelseslovens 94. En klage over tilladelsen har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte tilladelsen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. miljøbeskyttelseslovens 96. Dette giver dog ingen begrænsninger i Natur- og Miljøklagenævnets adgang til at ændre eller ophæve den påklagede tilladelse. Et eventuelt søgsmål i forhold til tilladelsen skal anlægges ved domstolene senest den (6 måneder efter tilladelsesdato), jf. miljøbeskyttelseslovens 101. Bilag til afgørelsen Bilag 1: Oversigtskort med placering af boring og udløb Bilag 2: Vandanalyse resultater Bilag 3: Tekniske tegninger af rodzoneanlægget Underretning om afgørelsen Følgende er underrettet om afgørelsen: Naturstyrelsen (nst@nst.dk) Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Midtjylland (senord@sst.dk) Danmarks Fiskeriforening (mail@dkfisk.dk) Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark (nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk) Danmarks Sportsfiskerforbund (post@sportsfiskerforbundet.dk) Danmarks Naturfredningsforening (dn@dn.dk) Friluftsrådet (fr@friluftsraadet.dk)

12 Sagens akter Side 12 af 19

13 Bilag 1 Oversigtskort Side 13 af 19

14 Bilag 2 Råvandsanalyse resultater fra boring DGU nr Side 14 af 19 Tabel 3. (i.u = ikke undersøgt) Lokalitet Dato Mechlorprop (µg/l) Dichlorprop (µg/l) 4-CPP (µg/l) Dichlorprop + 4- CPP (µg/l) Arsen (µg/l) Mangan (µg/l) Jern (total) (µg/l) DGU /05 0,024 0,025 0,52 0,545 4, Filter do 16/06 0,042 0,098 i.u 0,098 i.u i.u i.u 2011 do 13/07 0,053 0,080 0,80 0,880 i.u i.u i.u 2011 Brydebæk v/åbovej 30/ ,020 <0,010 <0,010 <0,010 i.u i.u i.u

15 Tabel 4. Side 15 af 19 Dato temp Arsen Mangan Opløst jern μg/l mg/l mg/l mg/ l Jern 4-CPP Dichlorprop Mechlorprop Bentazon BAM μg/l μg/l μg/l μg/l μg/l ,8 4,1 0,37 1,9 0,53 0,02 0,016 <0,01 <0, , ,2 0,32 1,9 1,8 0,27 0,012 0,01 <0,01 <0, ,1 0,35 1,9 1,9 0,25 0,011 <0,01 <0,01 <0, ,2 0,34 1,8 1,8 0,28 0,013 <0,01 <0,01 <0, ,7 4,1 0,36 1,8 1,9 0,46 0,016 0,015 <0,01 <0, ,28 <0,01 0,012 <0,01 <0, ,3 0,37 1,8 1,9 0,47 0,01 0,014 <0,01 <0, ,44 0,01 0,012 <0,01 <0, ,5 4,3 0,33 1,8 1,8 0,6 0,013 0,014 <0,01 <0, ,1 0, ,42 0,012 0,021 <0,01 <0, ,5 0,38 2 2,1 1,1 0,014 0,022 <0,01 <0, ,2 0,35 2 1,9 0,71 0,012 0,018 <0,01 <0, ,4 0,38 2,1 2,1 0,61 0,013 0,019 <0,01 <0, ,2 0,37 2,2 2,1 0,59 0,014 0,017 <0,01 <0, ,4 0, ,54 0,014 0,018 <0,01 <0,01 Tabel 5. Stof koncentrationer efter Rodzone 2 (udløb til grøft) Dato Mangan Opløst jern Tot Jern Arsen ,039 0,018 0, ,016 0,018 0, ,005 <0,01 0, <0,005 <0,01 0,021 0, ,007 <0,01 0, ,006 <0,01 <0, ,017 <0,01 0,16* ,004 <0,01 <0, ,005 <0,01 0, ,004 <0,01 <0,001 *Sandsynligvis kontamineret under prøvetagningen med bundslam.

16 Bilag 3 - Tekniske tegninger af rodzoneanlægget Side 16 af 19

17 Side 17 af 19

18 Side 18 af 19

19 Side 19 af 19