INDHOLDSPLAN

Transkript

1 INDHOLDSPLAN

2 Indholdsfortegnelse 1. IDEGRUNDLAG Vedtægter Formål Værdigrundlag ÅRSPLAN Kursus start/slut 2013/ Årskalender 2013/ Introdage Studietur Projektopgave Skole-hjem samtaler terminsprøver Folkeskolens afsluttende prøver Undervisning elevgrupper og klasser Lærer Lektielæsning Lærerne og eleverne Valgfag Idræt Video Debatcafé Friluftsliv Tyrkisk undervisning Specialundervisning Vejledning Fællesfag Morgensamling Aftensamling Foredrag S i d e 1

3 Stilletime Rengøring Fællesmøde Måltiderne Boglige fag Ugeskema Prøveforberedende skolefag Fagskema 8. og 9. klasse indholdsplan for fagene Formålet for faget dansk Formålet for faget dansk som andet sprog Formålet for faget matematik Formålet for faget engelsk Formålet for faget tysk Formålet for faget fysik/kemi Formålet for faget biologi Formålet for faget Kristendomskundskab Formålet for faget Historie Formålet for faget samfundsfag Formålet for faget geografi Formålet for faget idræt Formålet for faget tyrkisk S i d e 2

4 1. IDEGRUNDLAG 1.1 Vedtægter 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Phønix Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2 Efterskolen er oprettet den og har hjemsted i Hedensted kommune. 1.2 Formål Skolens formål er: At fremme elevernes boglige og faglige kompetencer At skabe et kreativt, socialt og fagligt værested for unge, således at de får mulighed for at få udnyttet deres fulde ressourcer med henblik på at blive selvstændig tænkende individer. At fremme den enkelte elevs bevidsthed om egne evner og personlighed. At bibringe de unge færdigheder således, at de kan tage ansvar for deres eget liv, at de bliver aktive, demokratisk dannede og oplyste medborgere i vores samfund, og som sådan indgå i et demokratisk fælleskab. At sikre at eleverne rustes bedst muligt til den stadigt stigende internationale udvikling i samfundet. At udvikle eleverne til verdensborgere. 1.3 Værdigrundlag Vi tror, at der ikke er mennesker der ikke kan noget, det er blot et spørgsmål om at afdække den enkeltes interesser og ressourcer, og give dem troen på sig selv og egne evner og værdier. Vi tror, at hvad der har ens interesse, bliver man ofte dygtig til, og dygtige mennesker vil der altid være brug for. Vi tror på det bedste i mennesket, og at alle er skabt lige, og at alle har krav på at blive hørt og respekteret. Vi er alle en del af et større demokratisk fællesskab, og ser forskelligheden som en styrke og ikke en svaghed for fællesskabet. Vi tror på dialogen med respekt for forskelligheden. Vi vil derfor tilstræbe en så bred elevsammensætning som mulig for derved, at fremme elevernes menneskelige, mellemfolkelige og demokratiske forståelse. Vi mener, at det væsentligste ved verdensborgerforståelsen er, at man respektere hinanden på trods af forskelligheder, og vi tror på vigtigheden af ansvarlighed i fællesskab. S i d e 3

5 2. ÅRSPLAN 2.1 Kursus start/slut 2013/2014 Kursus start - slut Kursus afbrydelser Årskalender 2013/2014 Klik her for at se pdf-filen i fuld format S i de 4

6 2.2.1 Introdage Skoleåret indledes med 2 dage, hvor eleverne gives en introduktion til skolens regler, samværsformer, faciliteter, skolens hverdag og fagene. Eleverne introduceres ligeledes til lokalsamfundet og nærområderne for at styrke relationerne. Aktiviteterne er en blanding af oplysning og ryste sammen aktiviteter med det overordnede formål, at give eleverne en følelse af, at høre til på skolen, i klasserne og i grupperne Studietur På studieturerne får eleverne en mulighed for at anvende fremmedsprog i praksis og at få indblik i landets befolkning, kultur, sæder og skikke. Eleverne for derigennem mulighed for at tilegne sig viden om baggrunden for fællesskaberne i andre lande, og hvorledes disse er opbyggede. Elevere skal i forbindelse med studieturen senere evaluering analysere og sammenligne forholdene i landet med forholdende i Danmark. Herved udvikles elevernes forståelse for andre landes samfundsforhold og dermed elevernes evne til at udvikle sig til ansvarsbeviste verdensborgere. Som optakt til studierejsen laver eleverne et studieprojekt om landets/områdes natur, kultur og samfundsforhold. I det omfang det er muligt, vil studieprojekt forinden og under turen blive suppleret med foredrag af personer med indgående kendskab til landet/området Projektopgave I uge 4 skriver eleverne i 9. Klasse projektopgave i henhold til folkeskoleloven. Her arbejder eleverne i 5 sammenhængende skoledage. Projektugen afsluttes med en fælles fremlæggelse af projekt-opgaverne. I uge to fastlægger lærerne i samarbejde med eleverne det overordnede emne for projektopgaverne. Eleverne arbejder herefter med projektet hele ugen. De har mulighed for at bruge Internettet, og eleverne skal lære at forholde sig kritisk og objektivt til deres kilder. Hver dag afsluttes med lærerens evaluering af elevernes arbejde med projektet. Eleverne skal formå og gøres fortrolig med at kunne fremlægge en opgave i en forsamling, hvor de skal vise at de har fået en bred indsigt i emnet og har kunnet fordybe sig i det. To lærere vil være til disposition for eleverne som igangsættere og vejledere for dem i Projektugen Skole-hjem samtaler To gange årligt afholdes skole/hjem samtaler, hvor forældrene bliver inviteret på skolen, hvor skolens lærere sammen med forældre og eleven drøfter elevens personlige udvikling, elevens stærke og svage s i d e r, og eventuelle uddannelses problemer, samt hvilke tiltag, der eventuelt skal iværksættes, for at ruste den enkelte elev bedst muligt til fremtiden terminsprøver Mandag D.16. dec kl Dansk (skriftlig) FSA +8. klasse Mandag D.16. dec kl Dansk (retskrivning) FSA +8. klasse Mandag D.16. dec kl Dansk (læsning) FSA +8. klasse Tirsdag d.18. dec kl Matematik (færdighed) FSA +8. klasse Tirsdag d.18. dec kl Matematik (problemløsning) FSA +8. klasse Onsdag d. 19. dec kl Engelsk (skriftligt) FSA +8. klasse Onsdag d. 19. dec kl Biologi FSA +8. klasse Onsdag d. 19. dec kl Geografi FSA +8. klasse S i d e 5

7 Torsdag d. 19.dec kl Tysk FSA +8. klasse Folkeskolens afsluttende prøver De afsluttende prøver afholdes i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse om aflæggelse af prøver i folkeskolen. Maj-juni 2014 De skriftlige prøver afholdes efter følgende plan: Mandag den 5. maj Kl Dansk, retskrivning FSA Kl Dansk, læsning FSA Kl Dansk, retskrivning FSA Kl Dansk, læsning FSA Tirsdag den 6. maj Kl Dansk, skriftlig fremstilling FSA Kl Dansk, skriftlig fremstilling FS10 Kl Dansk, skriftlig fremstilling FSA Kl Dansk, skriftlig fremstilling FS10 Onsdag den 7. maj Kl Matematiske færdigheder FSA Kl Matematisk problemløsning FSA Kl Matematik FS10 Kl Matematiske færdigheder FSA Kl Matematisk problemløsning FSA Kl Matematik FS10 Torsdag den 8. maj Kl Engelsk udtræksfag FSA Kl Engelsk FS10 Kl Engelsk udtræksfag FSA Kl Engelsk FS10 Fredag den 9. maj Kl Tysk udtræksfag og frivilligt valgfag FSA Kl Tysk FS10 Kl Tysk udtræksfag og frivilligt valgfag FSA Kl Tysk FS10 Mandag den 12. maj Kl Fransk udtræksfag og frivilligt valgfag FSA Kl Fransk FS10

8 Kl Fransk udtræksfag og frivilligt valgfag FSA Kl Fransk FS10 Tirsdag den 13. maj Biologi udtræksfag FSA Biologi udtræksfag FSA Onsdag den 14. maj Geografi udtræksfag FSA Geografi udtræksfag FSA Torsdag den 15. maj Forbeholdt forsøgsarbejder De mundtlige/praktiske prøver: Disse afholdes inden for tidsrummet mandag den 2. juni-onsdag den 25. juni Beskikkede censorer ved de praktiske prøver vil blive udsendt til skolerne i uge 24, det vil sige i perioden tirsdag den 10. juni-torsdag den 12. juni Beskikkede censorer ved de mundtlige prøver vil blive udsendt til skolerne i uge 25, det vil sige i perioden mandag den 16. juni-torsdag den 19. juni S i d e 6

9 3. Undervisning 3.1 elevgrupper og klasser Skolen henvender sig til elever i 8.- og 9. klassetrin, som ønsker et efterskoleophold og som i samarbejde med skolens lærerstab og de andre elever vil være med til at skabe en skole, hvor alle i et arbejdsklima med godt humør og alvor, spontanitet og eftertænksomhed, glæde og respekt for hinandens arbejde og meninger, kan trives og føle sig hjemme. Ingen elever optages på skolen før de får en rundvisning på skolen. Der oprettes én 8. og én 9. klasse med elever i hver klasse. 3.2 Lærer (HG) Harun Güler (fys, geo,) (ME) Murat Ercan (dansk, his, rel) (AD) Abdullah Demir (eng, tysk, sam) (YÖ) Yusuf Özer (DSA, rel) (HK) Halil Kacar (Mat, bio, idræt) (AT) Abdulmenaf Tanik (Tr, Drama) (RA) Rasim Atakan (Drama, ebru) 3.3 Lektielæsning Lektielæsning foregår i de forskellige lektiecafe rum. Eleverne er delt op i fem mindre grupper, hvor hver gruppe sidder med sin mentor og arbejder med lektierne. Eleverne arbejder selv med deres lektier. Vagtlærerne og mentorerne står til rådighed, hvis nogen skulle bruge hjælp. 3.4 Lærerne og eleverne Lærerne skal sikre at den enkelte elev for den bedst mulige undervisning, og at virke som vejledere så eleverne kan udvikles til tage ansvar for egen læring. Lærerne skal endvidere virke som bindeledet mellem skolen og hjemmet således, at der skabes trygge rammer for den enkelte elev på skolen. På skolen vil der, når eleverne er til stede, være konstant tilsyn med eleverne døgnet rundt, herunder i weekender, hvor eleverne er eller kan være tilstede. Udenfor vil undervisningstiden tilsyn med skolens elever varetages af en lærer i henhold til en forud fastsat turnusordning, der fastsættes for et år ad gangen, og offentliggøres på skolens hjemmeside, således at hjemmene, eleverne og skolen til enhver tid kan orientere sig hvem der er tilsynsførende, og hvordan denne kan kontaktes. Eventuelle ændringer skal straks offentliggøres på skolens hjemmeside. Den tilsynsførende skal drage omsorg for at eleverne trives bedst muligt og hvis der for enkelte elev eller eleverne imellem opstår problemer være tilstede og behjælpelig med løsning af problemet, og i det omfang det er nødvendigt sørge for at rekvirere hjælp udefra. Såfremt en elev skal forlade skolen skal eleven meddele dette til den tilsynsførende lære, der herefter afgør om eleven kan forlade skolen og noterer dette i en dertil oprettet døgnrapport. I døgnrapporten noteres alle usædvanlige hændelser og ligge til gennemsyn for lærere, elever og forældre på skolelederes kontor. S i d e 7

10 3.5 Valgfag På Phønix efterskole kan eleverne vælge valgfag. Valgfag giver eleverne muligheder for at få indblik i nye fagområder. Eleverne vælger et fag i hver periode. Vi har 3 perioder i løbet af et skoleår. I en periode er der 8-10 undervisningstimer om ugen. Eleverne kan vælge sig ind på disse valgfag: Valgfag for 9.klasse: Idræt, Medie, friluftsliv, tyrkisk, debatcafé, praktisk arbejde, skoleorkestre, kunst, flyvning drama. Valgfagstilbuddene kan ændre sig fra år til år, da de er afhængige af interesser og lærertilbud Idræt I starten vil vi koncentrere os i følgende idrætsgrene: Fodbold, Atletik, Træningslære og konditionstræning. Eleverne skal udvikles på det taktiske og fysiske område, samt lære om menneskets fysiologi. Desuden skal de selv blive i stand til at planlægge træning. Eleverne skal kunne gøre rede for de forskellige spilsystemer samt deres anvendelighed i forskellige situationer. De skal være i stand til at placere sig hensigtsmæssigt på banen i forhold til hvilket spil de spiller. I løbet af året regner vi med at deltage i en række idrætsstævner sammen med andre efterskoler i området. Yderligere vil vi prøve at komme ud og spille så mange kampe som muligt mod andre skoler og klubber Film Eleverne skal, inden for de rammer der er tilgængelige på skolen, arbejde med en videofilm. Temaet for filmen fastlægges af eleverne i samarbejde med vejledende lære. De vil også få mulighed for at se en film sammen, for bagefter at kunne diskutere dens budskab, og referere fra filmen, samt kritisere og analysere film i form af en top 10 liste. Alle film på listen skal analyseres og der ud fra bedømmes. Formålet er at eleverne skal lære processerne i forbindelse med skabelse af en film. Eleverne skal lære at udarbejde til manuskript, instruktion og gennemtænke en optagelse, så de bevidst kan give et budskab med en film Debatcafé Hver måned udvælges et eller flere emne, der skal danne grundlag for den kommende måneds debat. Debatemnerne skal kunne bibringe eleverne bred almenviden, og kan f.eks. ideologier, demokrati, grundloven, politik, klimaet, globalisering, internationale organisationer, kulturforståelse o.l. I forbindelse med skolens værdigrundlag diskuteres disse emner i fællesskab sammen med en lærer. For at være en velegnet verdensborger er det relevant at få viden inden for de valgte emner. Læreren holder et oplæg om emnet for bagefter at virker som en tovholder og vejleder i diskussionerne. Det er til hensigt at få alle elever til at kunne sige og argumentere en holdning. Emnerne er med til at give eleverne en bred almenviden Friluftsliv Formålet er eleverne skal opnå indsigt i Danmarks og specielt Hjarnøs, geografi, geologi, zoologi, biologi, miljø og klimaforandringernes indvirkning på naturen, samt lærer at overleve i naturen. Hjarnø med dens unikke plante- og dyreliv vil være udgangspunkt for elevernes studier, men der vil kunne arrangeres eksekution til andre for faget interessante steder i Danmark. Eleverne undersøger øens omkreds via kortet og i praksis. Ud over dette kan man måle arealet af denne. Endvidere skal eleverne undersøge øens geologi og dens historie og i biologi og zoologi. Herudover skal eleverne lære at overleve i naturen, og vil i den forbindelse skulle lære at klare sig på primitiv vis i naturen. Eleverne skal således lære at slå telt op, bygge bivuaker, tænde bål og lære at finde vej i naturen ved hjælp af kort og kompas. S i d e 8

11 3.5.5 Tyrkisk undervisning På Phønix Efterskole tilbydes der en times tyrkisk undervisning om ugen. Eleverne skal lære at bruge tyrkiske dagligdags vendinger, udtale sig på tyrkisk, kunne forstå enkelte tyrkiske sætninger og deltage i samtaler i forskellige emner. Formålet er, at eleverne kan tale og forstå basale tyrkiske sætninger, og få et større ordforråd Specialundervisning Phønix efterskole kan ikke på nuværende tidspunkt tilbyde specialundervisning til eleverne. Vi kan dog, i et vist omfang tilbyde undervisning til elever med særlige behov, dette kræver dog en PPR udtalelse fra deres hjemmekommune Vejledning Eleverne på Phønix Efterskole vil blive vejledet to gange om året. Vejledningen vil foretages af kontaktlæreren. Under vejledningen vil der tages specielt hensyn til elever med særlige behov. Hvis eleven for brug for yderligere vejledning er det muligt at kontakte uddannelsesvejlederen. Under vejledningssamtalerne vil man komme ind på, hvordan eleven har det på skolen, om elevens fremtidsplaner og elevens egne spørgsmål Fællesfag I vores samvær afspejler vi vores værdigrundlag således. I morgensamlingerne ser vi nyhederne, og følger vi de aktuelle nyheder på verdensplan. Ved at forholde os til forskellige temaer, forebygger vi elevens verdensborger forståelse. I aftensamlingerne skal eleverne lære at skabe en god atmosfære trods deres forskelligheder. Ved at diskutere eventuelle problemer, vil eleverne tage hensyn til hinanden. I stilletimerne og rengøringen lære eleverne at respekterer hinanden og tage ansvar i fællesskabet Morgensamling Efter morgenmaden afholdes morgensamling, hvor forstanderen holder et kort oplæg og giver de nødvendige fællesbeskeder, fortæller om de aktuelle begivenheder eller fortæller en pædagogisk relateret historie til eleverne. Efter oplægget ser man tv-avisen i fællesskab. Derefter kan der eventuelt tages et aktuelt nyhedsemne op til debat blandt eleverne og lærerne. Initiativet hertil kan udspringe fra enten eleverne eller lærerne, og hvor elevernes meninger og holdninger vil være udgangspunktet Aftensamling På Phønix Efterskole lukker og slukker vi dagen med en aftenssamling. Nogle aftener vil man snakke om hvordan dagen er gået. Hvis der er nogle problemer kan man med eleverne løse i fællesskab. Det er til hensigt, at eleverne kan løse deres problemer indbyrdes. Eleverne kan også komme med forslag til, hvordan miljøet på Phønix Efterskole kan forbedres. Eleverne kan komme med løsningsforslag til eventuelle problemer, som kan opstå i hverdagen. Man kan arrangere skakturneringer, trivial pursuit, PlayStation aftener og andre forskellige arrangementer, hvor eleverne kan hygge sig i det gule fælleslokale. Der vil være te og kaffe samt en lille dessert til rådighed hver aften. Man kan også bruge aftensamlingerne til at se en film. Nogen aftensamlinger kan også foregå i form af et foredrag. S i d e 9

12 Foredrag Der vil i løbet af skoleåret blive holdt en række foredrag for eleverne. Formålet hermed er dannelse af eleverne og, at eleverne skal kunne tilegne sig personlige kompetencer. Foredragene vil afholdes af inviterede foredragsholdere, forstanderen eller lærerne. Foredragene regnes med at varer fra min. Eleverne vil have mulighed for, at stille spørgsmål. Emnerne kan også videre diskuteres i debatcaféerne. Foredragene er kun forbeholdt for eleverne. Emner: Demokrati, Mobning, Klima, Læsning, IT, Uddannelse, Sundhed og kost, Kulturforståelse Stilletime Når vi har stilletime skal der være ro på Phønix Efterskole. Formålet med stilletimerne er Tid til Tanker, ro og fordybelse. I stilletimerne må der ikke udvises en adfærd, der kan forstyrre roen, såsom højt musik, løbe, larme ol Rengøring Hver morgen har alle elever værelses rengøring. Derefter gør eleverne rent i deres egne zoner. De deles op i forskellige grupper, hvor hver får sin opgave. Grupperne vil bytte deres rengørings områder hver uge. Eleverne er med til at holde skolen ren ved at tage ansvar for deres egen rod, og hjælpe med at holde skolen ren. Eleverne skal selv rydde op i deres værelser når de vågner. Gøre rent i deres områder Skiftevis hjælper køkkenpersonalet med rengøringen i køkkenet Fælles rengøring Hver tirsdag og fredag eftermiddag er der fælles rengøring af skolens områder. Som elev har man et givent område, man skal holde rent i en periode på tre uger, hvorefter der så sker en rokade. Formål: Vi ønsker at forholdende på skolen skal være så hjemmelige som mulig, samtidig skal eleverne gøres beviste om de pligter der er for at få så stort en hjem til at køre rundt og de hygiejnemæssige forhold der skal være i orden for at undgå dårligt indeklima og sygdomme Fællesmøde Hver fredag eftermiddag er der fællesmøde med forstanderen. Formålet med fællesmødet er at eleverne på en række områder får erfaring med at drøfte og træffe afgørelser om ting, der ikke er bestemt via skolens rammer. Endvidere ønsker vi at styrke den enkeltes evne til at handle i fællesskab med andre. Vi ønsker at træne den enkeltes evne til at bruge og forstå demokratiske spilleregler, samt vise eleverne den nære sammenhæng mellem ansvar og indflydelse. Vi forsøger at opdrage til demokrati via demokrati. Dagsordenen til mødet er følgende punkter: Meddelelser Evaluering af ugen der er gået Ris og ros S i d e 10

13 Eventuelt Måltiderne Der vil være morgen-, middags- og aftensmad på skolen. Måltiderne serveres i form af tag selv bord. Morgenmad: cornflakes, mælk, juice, ost, smør, æg, feta, pølser ol. Middagsmad: varme og lette retter. Ex. Suppe, salat, frugt, yoghurt, boller ol. Aftensmad: varme retter. Ex. Spaghetti, fisk, suppe, kylling ol. Registrering af eleverne skal foretages under morgenmåltidet. Eleverne skal selv sørge for at henvende sig til den vagthavende lærer for registrering og evt. meddele sygefravær. Der udarbejdes en turnusplan for eleverne til hjælp til køkkenpersonalet i forbindelse med borddækning, servering, afrydning og rengøring efter måltiderne. Måtte en elev, der har køkkentjansen være forhindret, skal dette meddeles til den vagthavende lærer ved morgenregistreringen, og eleven skal selv sørge for at skaffe en afløser. 4.1 Boglige fag 8.klasse 9.klasse Dansk 8 8 Matematik 5 6 Engelsk 5 5 Tysk 3 3 Fysik/Kemi 2 2 Biologi 1 1 Kristendomskundskab 1 1 Historie 1 1 Samfundsfag 1 1 Geografi 1 1 Idræt 2 2 DSA 1 1 I alt Ugeskema Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Eleverne står selv op Eleverne står selv op Eleverne står selv op Eleverne står selv op Eleverne står selv op værelses rengøring værelses rengøring værelses rengøring værelses rengøring værelses rengøring morgenmad morgenmad morgenmad morgenmad morgenmad morgensamling morgensamling morgensamling morgensamling morgensamling undervisning undervisning undervisning undervisning undervisning pause pause pause pause pause undervisning undervisning undervisning undervisning undervisning S i d e 11

14 middag middag middag middag middag undervisning undervisning undervisning undervisning undervisning pause pause pause pause pause undervisning undervisning undervisning undervisning undervisning pause pause pause pause pause undervisning undervisning undervisning undervisning undervisning Egen tid Egen tid Egen tid Egen tid Egen tid Aftensmad Aftensmad Aftensmad Aftensmad Aftensmad Lektiecafé Lektiecafé Lektiecafé Lektiecafé Lektiecafé Stille time Stille time Stille time Stille time Stille time Aftensamling Aftensamling Aftensamling Aftensamling Aftensamling På værelserne På værelserne På værelserne På værelserne På værelserne Godnat Godnat Godnat Godnat Godnat 4.3 Prøveforberedende skolefag Fælles for disse fag er, at undervisningen som minimum er på et niveau svarende til de af Undervisningsministeriet til enhver tid fastsatte krav, og som giver eleverne mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve (FSA). Eleverne i 9.klasse skal gå til prøve. Undervisning i disse fag løber over hele året. 9.klasse undervises i dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi, biologi, geografi, historie, kristendom og samfundsfag. Tysk er valgfag, der er rettet mod folkeskolens afgangsprøve. S i d e 12

15 4.4 Fagskema 8. og 9. klasse Klik her for at se pdf-filen i fuld format 5. indholdsplan for fagene 5.1 Formålet for faget dansk Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres S i d e

16 egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab. Slutmål for faget Dansk Efter 9. klassetrin Det talte sprog: Tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form Bruge kropssprog og stemme i en form, der passer til situationen Bruge hjælpemidler til støtte for mundtlig fremstilling, fx tavle og overheadprojektor Lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige fremstilling Lytte til norsk og svensk med forståelse. Det skrevne sprog - læse Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse Bruge forskellige læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medie Fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form Forholde sig åbent og analytisk til tekster fra forskelligartede medier Opnå og vise indsigt i forskelligartede teksters og teksttypers egenart og virkemidler Forstå og bruge forskellige trykte og elektroniske kildetyper (tekster, billeder og lyd) målrettet og kritisk, herunder udvælge, bearbejde og sammenfatte det væsentlige i teksten i forhold til læseformål Læse norske og svenske tekster med forståelse. Det skrevne sprog - skrive Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter Skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form Styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst Anvende og forholde sig til korrekt sprog, retstavning og tegnsætning i egne og andres tekster Anvende layout så tekst og billeder understøtter kommunikationen Skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed og skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik Indgå i dialog om egne og andres skriftlige fremstillinger Bruge informationsteknologi til at organisere, tydeliggøre og præsentere information til en bestemt målgruppe Fastholde det væsentlige af det, de læser, hører og ser. Sprog, litteratur og kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter S i d e 14

17 Gøre rede for sproget som handlemulighed og anvende det i en form, der passer til situationen Tilegne sig kundskaber om sprog og sprogbrug, bl.a. bevidsthed og viden om sprogformer, om sproglig stil og korrekthed samt om sprogets virkemidler, funktion og opbygning Have indsigt i sprog, teksters og forskelligartede mediers æstetik og gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation Opleve og lære om dansk litterær og kulturel tradition og udvikling, bl.a. gennem kendskab til folkeviser, Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H. C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg* Gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i tekster og andre udtryksformer Fortolke, vurdere og perspektivere ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur samt sagprosa og andre udtryksformer på baggrund af såvel umiddelbar oplevelse som analytisk fordybelse Gøre rede for litterære genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler og anvende dem i en form, der passer til situationen Tilegne sig kundskaber om trykte og elektroniske medier, billedkunst, film og drama og udtryksformernes sprog og æstetik Anvende informationsteknologi til lyd- og billedforløb i fiktive og ikke-fiktive udtryksformer og multimedier i en form, der passer til situationen Søge forskellig slags information og anvende den bevidst i en form, der passer til situationen. * Der henvises til: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner med angivelse af centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) og trinmål, der træder i kraft den 1. august 2005, idet det understreges, at det gælder alene for elever, der går i 1. til 7. klasse i skoleåret 2005/06 og senere. Fra skoleåret 2006/07 omfatter reglen tillige elever der går i 8. klasse, fra skoleåret 2007/08 endvidere elever i 9. klasse, og fra skoleåret 2008/09 gælder reglen alle folkeskolens klassetrin. 5.2 Formålet for faget dansk som andet sprog Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at tosprogede elever på baggrund af deres samlede sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal styrke elevernes lyst til at bruge dansk, og den skal udvikle deres bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og om dansk kultur. Undervisningen skal knyttes tæt til skolens øvrige fag. Stk. 2. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens sproglige og kulturelle baggrund. Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven udvikler forudsætninger for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole og samfund, samt forberede til videre uddannelse. Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes følelse af selvværd og fremme deres oplevelse af sprog som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet. Slutmål for faget dansk som andetsprog efter 9. klassetrin Kommunikative færdigheder det talte sprog Forstå talt dansk inden for hverdagssprog, fagsprog og elektroniske medier om kendte og ukendte emner af personlig, faglig, kulturel og samfundsmæssig relevans S i d e 15

18 Afkode og tilpasse kropssprog og stemme som udtryks middel i forhold til situationen og diskutere disse valg Udtrykke sig hensigtsmæssigt og flydende i et sammenhængende sprog afpasset forskellige genrer og situationer, herunder udtrykke tanker og personlige erfaringer Forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedieproduktioner, hvor forskellige regionale og sociale varianter forekommer Fremlægge og redegøre for viden, informationer og hovedindholdet af forskellige teksttyper Deltage i samtaler og diskussioner om personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner. Kommunikative færdigheder det skrevne sprog Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter Forstå talt dansk inden for hverdagssprog, fagsprog og elektroniske medier om kendte og ukendte emner af personlig, faglig, kulturel og samfundsmæssig relevans Afkode og tilpasse kropssprog og stemme som udtryks middel i forhold til situationen og diskutere disse valg Udtrykke sig hensigtsmæssigt og flydende i et sammenhængende sprog afpasset forskellige genrer og situationer, herunder udtrykke tanker og personlige erfaringer Forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedieproduktioner, hvor forskellige regionale og sociale varianter forekommer Fremlægge og redegøre for viden, informationer og hovedindholdet af forskellige teksttyper Deltage i samtaler og diskussioner om personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner. Sprog og sprogbrug Udtrykke sig hensigtsmæssigt, sammenhængende og flydende mundtligt og skriftligt i den konkrete situation Anvende centrale mundtlige og skriftlige sprogbrugsnormer samt reflektere over egne sprogvalg Anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger, inden for almene og faglige emneområder og problemstillinger Tale og skrive dansk, således at sprogbrugsnormer og grammatiske regler følges og gøre rede for brugen af disse i forhold til aktuel genre Forholde sig til og anvende viden om ligheder og forskelle mellem modersmålet og dansk og mellem modersmålet og andre sprog Forholde sig aktivt til tosprogethedens betydning og muligheder. Viden omsprogtilegnelse og egen læring Reflektere over sprogtilegnelse, herunder vurdere egne færdigheder i at anvende dansk mundtligt og skriftligt Anvende hensigtsmæssige kommunikationsstrategier i forskellige situationer S i d e 16

19 Vælge lytte strategier i forhold til en given situation Anvende hensigtsmæssige gættestrategier i forhold til både det talte og skrevne sprog Vælge læsemåde og anvende læsestrategier i forhold til teksttype og situation Anvende og udnytte viden om skriveprocessens faser Anvende fagenes hjælpemidler, herunder ordbøger, håndbøger og digitale og elektroniske hjælpemidler. Sprog kultur og samfundsforhold Diskutere etiske, sociale, kulturelle og sproglige emner ud fra egne og andres iagttagelser samt ud fra universelle værdier Sammenligne og perspektivere tekster og andre udtryks former med udspring i forskellige kulturelle baggrunde Forstå væsentlige træk af samfundsforhold i Danmark på grundlag af arbejdet med tekster i bred forstand Diskutere og reflektere over egen viden om kulturelle ligheder og forskelle inden for forskellige emner med henblik på uddannelse og deltagelse i samfundslivet i Danmark. 5.3 Formålet for faget matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. Slutmål for faget Matematik Efter 9. klassetrin Arbejde med tal og algebra Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter Anvende tal i forskellige sammenhænge Arbejde med forskellige skrivemåder for tal Udvikle og benytte regneregler Bestemme størrelser ved måling og beregning Læse og benytte variable samt arbejde med grafiske fremstillinger i koordinatsystem S i d e 17

20 Vælge og bruge hensigtsmæssige metoder og hjælpemidler til beregning. Arbejde med geometri Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter Benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af ting fra dagligdagen Arbejde med modeller og fremstille tegninger ud fra givne betingelser Tolke, benytte og vurdere forskellige typer af tegning Undersøge og beskrive egenskaber ved plan- og rumgeometriske figurer. Matematik i anvendelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter Vælge hensigtsmæssig regningsart i givne situationer Bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed Arbejde med grafiske fremstillinger Anvende statistik og vurdere statistiske oplysninger Forholde sig til sandsynligheder Erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved anvendelse af matematiske modeller. Kommunikation og problemløsning Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter Erkende, formulere og løse problemer ud fra analyse af data og informationer Argumentere for og give faglige begrundelser for fundne løsninger Vurdere og tage stilling til sammenhængen mellem problemstilling og løsning Overskue og behandle matematiske problemstillinger, der ikke er af rutinemæssig art Benytte undersøgelser, systematiseringer og ræsonnementer til at løse problemer og erkende generelle sammenhænge Veksle mellem praksis og teori Anvende relevante faglige udtryk og kommunikere om fagets emner med en passende grad af præcision Bruge hverdagssprog i samspil med matematikkens sprog - i form af tal, tegning og andre fagudtryk. 5.4 Formålet for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. S i d e 18

21 Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Slutmål for faget Engelsk Efter 9. klassetrin Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter Forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen Forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige regionale og sociale sproglige varianter forekommer, når emnerne er genkendelige Deltage i samtaler mellem flere indfødte sprogbrugere Deltage uforberedt i samtaler om kendte emner Gengive informationer og oplevelser Redegøre for erfaringer og viden og udtrykke følelser og holdninger i forbindelse med samtaler, debatter og fremlæggelser Læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster inden for genkendelige emner Søge og udnytte informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige emner Udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende, skriftlig form Afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, når der er tale om teksttyper fra dagligdagen Sprog og sprogbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter Udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for gængse, sociale omgangsformer Udtrykke sig uformelt, mundtligt og skriftligt Afpasse udtryksformen efter modtager, situation og teksttype Anvende grundlæggende viden om teksters opbygning og sammenhæng inden for almindeligt forekommende teksttyper Anvende et tilstrækkeligt og forholdsvist præcist ordforråd inden for gængse emneområder Anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt Anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk, således at kommunikationen lykkes Udtale engelsk forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner britisk og amerikansk sprogtone Anvende viden om centrale grammatiske områder, når fokus er på den sproglige form Anvende retstavning og tegnsætning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig S i d e 19

22 Sprogtilegnelse Udnytte mange af de muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen Anvende strategier i forbindelse med kommunikation, først og fremmest omskrivning, overbegreber og synonymer Vælge lytte strategier i forhold til en given situation Abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante Vælge læsemåde i forhold til teksttype og situation Anvende forskellige læsestrategier Udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation Anvende ordbøger, grammatiske oversigter og stavekontrol hensigtsmæssigt Anvende viden om skriveprocessens faser Skrive fra idé til færdig tekst, herunder indsamle stof og disponere et indhold Vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave Understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer Kultur- og samfundsforhold Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter Anvende viden om levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier Perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande Vurdere forskellige kilders troværdighed, herunder informationer fra elektroniske medier anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel i og uden for skolen 5.5 Formålet for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Slutmål for faget Tysk Efter 9. klassetrin Kommunikative færdigheder S i d e 20

23 Forstå hovedindholdet af talt tysk om centrale emner Forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om centrale emner Deltage i samtaler om centrale emner, herunder redegøre for noget oplevet eller læst Læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster, inden for Genkendelige emner Søge og udnytte relevante informationer fra forskellige medier inden for genkendelige emner Udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog. Sprog og sprogbrug Udtrykke sig forståeligt, hvad angår udtale og sætningsopbygning Udnytte viden om ligheder mellem tysk og dansk og mellem tysk og andre sprog Anvende et centralt ordforråd inden for kendte emner Anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk, således at kommunikationen lykkes Anvende centrale sprogbrugsregler, der er vigtige for, at kommunikation lykkes Anvende retstavning så præcist, at meningen i en tekst bliver tilstrækkelig tydelig. Sprogtilegnelse Vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk Anvende strategier i forbindelse med kommunikation, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge andre ord og vendinger Vælge lytte strategier i forhold til en given situation Anvende forskellige læsestrategier Udnytte it og mediers muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation Anvende ordbøger, grammatiske oversigter og stavekontrol hensigtsmæssigt Anvende viden om skriveprocessens faser Vælge arbejdsform i forhold til den foreliggende aktivitet eller opgave Understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer. Kultur- og samfundsforhold Anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande i arbejdet med skønlitteratur, sagprosa og medier Drage sammenligninger mellem tysksproget kultur og egen kultur Anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende. 5.6 Formålet for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. S i d e 21

24 Stk. 2. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. Slutmål for faget Fysik/kemi Efter 9. klassetrin Fysikkens og kemiens verden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser kende til udvalgte stoffers kredsløb i naturen. Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter kende til udviklingen i den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser kende til forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling kende til væsentlige træk ved den teknologiske udvikling. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet. Arbejdsmåder og tankegange identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven. S i d e 22

25 5.6 Formålet for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. Stk. 2. Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Stk. 3. Elevernes ansvarlighed over for natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. Slutmål for faget Biologi Efter 9. klassetrin De levende organismer og deres omgivende natur kende og beskrive udvalgte organismer, deres livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed og evolution. Miljø og sundhed beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur. Biologiens anvendelse undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen forklare forskellige biologiske principper i genteknologi forholde sig til moderne bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte, samfun-det og naturen. Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter søge biologisk viden og forståelse gennem egne undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet undersøge udvalgte danske og udenlandske biotoper med deres biologiske mangfoldighed S i d e 23

26 kende til, hvordan biologisk viden bliver til gennem naturvidenskabelige arbejdsmetoder genkende biologiske argumenter og modeller i samfundsdebatten samt overveje deres muligheder og begrænsninger* forholde sig til værdier og interessemodsætninger knyttet til problemstillinger med biologisk indhold. 5.7 Formålet for faget Kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke- kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger. Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. Slutmål for faget Kristendomskundskab Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse forstå og forholde sig til religiøst sprog vurdere etiske principper og moralsk praksis udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen håndtere mødet mellem forskellige kulturer og religioner reflektere over og udtrykke sig om forholdet mellem mennesket og naturen. Bibelske fortællinger udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente diskutere de bibelske fortællingers sigte og perspektiv og deres tydning af tilværelsen gøre rede for bibelske fortællinger og symbolers betydning i kunsten, herunder litteraturen. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng forholde sig til spørgsmålet om, hvad kristendom er gengive hovedtrækkene i kristendommens historie vurdere kristendommen og folkekirkens betydning i Danmark S i d e 24

27 forholde sig til kirkelige retninger i vor tid formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer tolke salmer og sange samt benytte dem som udtryksform. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner, herunder ligheder og forskelle beskrive og forholde sig til udvalgte religiøse sekter og bevægelser reflektere over relationer mellem forskellige religioner og samfund diskutere og forholde sig til udvalgte temaer inden for forskellige religioner* forstå brug og betydning af symboler og ritualer i forskellige religioner. 5.8 Formålet for faget Historie Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende. Stk. 2. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Slutmål for faget Historie Efter 9. klassetrin Historie i fortid og nutid gengive og fortolke begivenheder fra Danmarks historie sætte Danmarks historie i relation til Nordens, Europas og Verdens historie kende baggrunden for og udviklingen af menneskers gruppedannelser og andre tilhørsforhold baseret på fællesskaber og interessesammenfald forklare om kulturer og kulturmøder i et udviklingsperspektiv udtrykke sig om, hvordan begreberne magt og ret indgår i historiske sammenhænge forklare om produktion, forbrug og ressourcer og deres indbyrdes sammenhænge. Tid og rum placere historiske emner og temaer i tid og geografisk område kende almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk S i d e 25