Blodsygdomme. Cindy Ballhorn 1
|
|
- Karina Simonsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Cindy Ballhorn 1
2 Blodmangel (Anæmi) kan opstå fordi der er ikke nok hæmoglobinmolekyle eller fordi der er ikke nok erythrocytter, er ikke et sygdom i princippet mere en symptom Definition Anæmi er nedsat hæmoglobin i blodbane pga. mangel af umodende ery. og eller nedsat hæmoglobinmængde i ery.! Inddeling - antal af erythrocytter er under normalen - erythrocytter indeholder for lidt hæmoglobin - erythrocytters levetid er under normalen (ikke nok modne ery. i blodbanen) Cindy Ballhorn 2
3 Blodmangel (Anæmi) man anvender MCHC (middelcelle-hæmoglobinkoncentration) for at inddele anæmi dermed kan man inddele efter mængden af hæmoglobin i den enkelte ery. MCV (middelcellevolumen) angiver hvor stor en ery. er og dermed hvor mange hæmoglobinmolekyle en ery. indeholder Inddeling efter MCV og MCHC: - normocytær = normokrom anæmi (ery. har normal størrelse og farve) - makrocytær anæmi (større ery. end normal) - hypokrom, mikrocytær anæmi (mindre og blegere ery.) Cindy Ballhorn 3
4 Blodmangel (Anæmi) Årsager 1. Blødning 2. svigtende produktion af erythrocytter 3. henfald af erythrocytter (hæmolyse) til 1. - Traume, skjulte blødninger f. eks. i mave-tarm-kanal Cindy Ballhorn 4
5 Blodmangel (Anæmi) til 2. - mangel på jern eller folinsyre, intrinsic factor Jernmangelanæmi - jern udgør hæmoglobinets skelet, derudover har vi et jerndepot som kan tømmes ved længere blødninger hænger tit sammen - er den mest udbredte anæmi - ved kvinder er årsager hyppigst kraftige menstruationsblødninger, ved mand mave-tarmkanalblødninger, modermælk er jernfattig spædbørn er også udsæt for anæmi Cindy Ballhorn 5
6 Blodmangel (Anæmi) pga. kronisk sygdom (i forbindelse med kroniske inflammations sygdomme, infektioner, cancer, disse sygdomme kan udskille stoffer som kan hæmme dannelsen af erythrocytter) intrinsic-factor hjælper B 12 fra tarmen i blodbanen, når den mangler kalder man dette perniciøs anæmi (modning af erythrocytter er B 12 opgave ) B12-mangel kan ses ved M. Chron Pt., mavesæk opererte Pt., sjældend set ved ensidig vegitarisk kost knoglemarvsvigt (-aplasi), ses en mangel af alle blodceller, årsagen er beskadigte stamceller evt. pga. medikamenter eller kemoterapi, arbejdsmiljø, gigtpræ. eller sulfapræ. kan også femkalde dette Cindy Ballhorn 6
7 Blodmangel (Anæmi) sidste er defekt i EPO produktionen til 3. erythrocytter lever ca. 120 dage, ophugges af milten, stofferne genbruges, er levetiden nedsat kan knoglemarven ikke følge med og derfor opstå en anæmi, årsager for dette kan være en forgiftning (f.eks. med bly), infektionssygdomme som malaria, arvelige sygdomme som sejlcelleanæmi og uhensigtsmæssige immunreaktioner Cindy Ballhorn 7
8 Blodmangel (Anæmi) generelle symptomer og klinisk fund ved anæmi lettere tilfalde: træthed, øget søvnbehov, svimmelhed, bleghed (især slimhinderne), hovedpine alvorlige tilfalde: meget høj puls, hjertebanken, åndenød, øresusen ved jernmangel: følelsesløshed og sovende fornemmelse (paræstesier), svien i tungen, rød og svullen eller glat og blank tunge, evner i mundvigen, negleforandringer (flad eller hule negle) ved B12-mangel: let gulsot, neurolog. problemer, aftagende pigmentering, øm tunge, spleniomegali, neurol. problemer kan udvikles alvorligt uden behandling (lammelser, styringsbesvær, ect.), mavekræftrisiko stiger Cindy Ballhorn 8
9 Blodmangel (Anæmi) Polycytæmi unormalt højt antal af erythrocytter i blodet pga. nedsat flow (og derved øget viskositet) i blodbanen nedsættes ilttransporten Symptomer hovedpine, konfusion, thrombose, hjerteinsufficiens, slagtilfalde unormal blødning (mave-tarm-kanal), hudkløe, tegn på urinsyregigt, cyanose, spleniomegali Cindy Ballhorn 9
10 Blodmangel (Anæmi) Inddeling 1. relativ ploycytæmi pga. væskemangel (udtørring f.eks.) 2. polycytæmia vera: antal af blodceller øget (=primær polycytæmi, fordi årssagen ligger i blodbanen) 3. sekundær polycytæmi har en anden sygdom som årsag: KOL f.eks., medfødte hjertesygdomme, andre kron. lungesygdomme, EPOmisbrug/højdeopholdt Cindy Ballhorn 10
11 Leukæmi er en ondartet cancerlignende sygdom, hvor forstadieblodceller eller en gruppe af blodceller deler sig ukontrolleret Inddeling (efter celletype) 1. Myeloid leukæmi (udgår fra granulocytfocytorstdier) 2. Lymfatisk leukæmi ( udgår fra lymforstadier) desuden findes akutte og kroniske former alle former behandles med kemoterapi, nogle gange (ved forstørrede lymfeknuder)strålebehandling og hvis kemoterapi ikke er nok bruger man en knoglemarvtransplantation (fra en donor=allogen eller fra Pt. selv=autolog), symptomatisk behandler man infektioner Cindy Ballhorn 11
12 Leukæmi Akutte leukæmier (ALL) rammer typisk børn, efter 15års-aldren aftager forekomsten og stiger igen efter 60år-aldreren har en god prognose mellem % AML (akut myloid leukæmi) frem til års alderen meget sjælend (prognose 20-30%) Symptomer blodmangel, unormal blødning, øget infektionstendens, feber Cindy Ballhorn 12
13 Leukæmi Behandling for ALL ingen standart, inddeles i tre faser 1. indledende behandling med kemoterapi og binyrebarkhormon for at normalisere knoglemarvbillede (komplet remission) 2. Strålebehandling og kemoterapi i spinalvæsken for at forhindre at leukæmiske celler slå sig ned i CNS 3. kemoterapeutiske veligeholdsesbehandling i 2-3 år er da ikke hjælp med dette kan man knoglemarvtransplantere pt. Cindy Ballhorn 13
14 Leukæmi Behandling for AML indledende kemoterapi, men en komplet remission er vanskeligere at opnå intensive kemokure med 4-6 ugers mellemrum evt. knoglemarvstransplantation Cindy Ballhorn 14
15 Leukæmi kroniske leukæmi inddeles i lymfatisk og myeloid type, udvikles langsomt CLL (kronisk lymfatisk leukæmi) er den hyppigste form af leukæmi i Danmark diagnosen er omkring 5 år (men de fleste Pt. er over 70 år når de rammes) Symptomer hævede lymfeknuder, anæmi, blødningstendens, infektioner, feber, vægttab, stor cellehenfald med risiko for urinsyregigt, spleniomegali, rødviolette lymfatiske knuder i huden Cindy Ballhorn 15
16 Leukæmi Behandling behandlingen er palliativ gives blod mod anæmi, strålebehandling, antibiotika, fjernelse af milten MDS (myelodysplastisk syndrom) har et forløb over 3-4 år, herefter kan der udvikler sig AML sjælend før 30. år alderen, hyppigst mellem års Symptomer anæmi, øget blødningstendens, infektionstendens, spleniomegali Cindy Ballhorn 16
17 Leukæmi Behandling lindrende behandling med blodtransfusion, evt. EPO-behandling kemoterapeutiske behandling (f.eks. med busulfan) strålebehandlingen kan reducere miltens størrelse knoglemarvstransplantation, kan måske være helbredene Cindy Ballhorn 17
18 andre blodsygdomme Myelomatose ondartet sygdom, hvor en gruppe af antistofproducerende plasmaceller udvikler sig cancerlignede (i det røde knoglemarv) plasmacellerne producerer store antal af unormalt antistoffer (mest IgE) dermed bliver der ikke produceret nok normal IgE dette øger infektionsrisikoen, knoglebrudtendensen er øget er hyppigere hos ældre Cindy Ballhorn 18
19 andre blodsygdomme Lyymfekræft (Hodginks sygdom sygdom og non- Hodgkin lymfom) viser ved tumordannelse i lymfeknuderne som kan sprede sig til andre væv og organer ¼ del er Hodkings sygdom og resten non Hodgkins lymfom Symptomer feber, hudkløe, vægttab, natsved prognosen er god for Hodgkins (ca. 65%), prognosen for non Hodgkins varierer af graden af maligniteten Cindy Ballhorn 19
20 andre blodsygdomme Miltens sygdomme er meget sjælende, man ser forandringer i milten somet sekundært symptom (se leukæmi) kan blive så stor at den er til gener for Pt. kan undværes, men milten danner tuftsin (bruges til at bekæmpe indkapslede bakterier, det kan være vigtig for pneumokokinfektioner som kan blive livstruende) en stor milt kan let briste ved slag, fald eller traume med risiko for alvorligt blødning, som kan være livstruende så skal den fjernes Cindy Ballhorn 20
21 Cindy Ballhorn 21
myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereakut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer
akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs merePolycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi
Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler
Læs mereCML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer
CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige
Læs mereLeucocyt-forstyrrelser
Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs mereAkut leukæmi. LyLe, København d Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet
Akut leukæmi LyLe, København d. 29.09.2018 Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet Sygehistorie 51-årig tidligere rask kvinde. Kun indlagt ved fødsler Højfebril,
Læs merePatient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje
Patient med knoglemarvsinsufficiens,- suppremering. Knoglemarvsfunktion, blod og lymfe Årsag til insufficiens Symptomer Kort om behandling Sygepleje Knoglemarvsfunktion Den bloddannende knoglemarv findes
Læs mereAkut myeloid leukæmi. LyLe, Svendborg d Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.- studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet
Akut myeloid leukæmi LyLe, Svendborg d. 30.09.2017 Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.- studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet Akut lymfatisk leukæmi (ALL) ~ 60 nye tilfælde per år i DK Hyppigst hos
Læs merehodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer
hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos
Læs mereInformation til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS)
Information til dig der har myelodysplastiskt syndrom (MDS) 1. Hvad er MDS? Myelodysplastisk syndrom (MDS) er en samlet betegnelse for en gruppe kræftsygdomme med oprindelse fra blodstamcellerne i knoglemarven.
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereDansk MPN Forening. Polycytæmi Vera Essen el Trombocytose Primær Myelofibrose
Dansk MPN Forening Polycytæmi Vera Essen el Trombocytose Primær Myelofibrose Landsforeningen for blodkræftsygdommene Polycytæmia Vera (PV) Primær Myelofibrose (PMF) Essentialis Trombocytosis (ET) Stiftet
Læs mereKLINISKE UNDERSØGELSER
CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,
Læs mere12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi
12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut
Læs mereKLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE
CASE 3 Side 1 af 8 En 49-årig brandmand indlægges for første gang på hospitalet, pga. tiltagende svaghed, vægttab og udspilen af maven gennem 6 måneder. SYGEHISTORIE Patienten har været aktiv på sit job
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: hæmatologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs mereInformation til dig der har. myelodysplastiskt syndrom (MDS)
Information til dig der har myelodysplastiskt syndrom (MDS) 1. Hvad er MDS? Myelodysplastisk syndrom (MDS) er en samlet betegnelse for en gruppe kræftsygdomme med oprindelse fra blodstamcellerne i knoglemarven.
Læs mereBørnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år
i spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år Spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, november
Læs merePatientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation
Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereMyelomatose. Regionshospitalet. Information til patienten. Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive. Hvad fejler jeg? Og hvad kan der gøres?
Information til patienten Myelomatose Hvad fejler jeg? Og hvad kan der gøres? Din sygdom kaldes i lægesprog for Myelomatose Sygdommen har ikke noget dansk navn, men det er en kræftsygdom, hvor nogle af
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereLevact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR
Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan
Læs mere7. semester Efterår 2013 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51 Hold A og Hold B 2 grupper )
7. semester Efterår 2013 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51 og 2 grupper 3513601) Mandag d. 16/12 Tirsdag d. 17/12 Onsdag d. 18/12 Torsdag d. 19/12 Fredag d. 20/12 8.15-9.00 15.st
Læs mereBehandling. Azacitidin (Vidaza ) med. Aarhus Universitetshospital. Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C Tlf Mail:
Behandling med Azacitidin (Vidaza ) Sidst revideret: 14.02.2018 Side 1 af 8 Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C Tlf. 7845 0000 Mail: www.auh.dk Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk Afdeling R Indledning
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs mereSpecialeansøgning for IM: hæmatologi/roskilde Offentlig:
Specialeansøgning for IM: hæmatologi/roskilde Offentlig: SOR ID: Geografisk lokalitet: Placering og erfaring Aktuel volumen for funktionen Forventet Forventet antal nye patienter per år (tal) Aktuelt antal
Læs mereLymfekræft og kronisk lymfatisk leukæmi
Lymfekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Temamøde om hæmatologisk kræft 29. September 2018, BLOX, København 1 Formål: Opnå kendskab til hvordan (lymfe)kræft og CLL opstår. Lære at forstå de symptomer sygdommen
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereBehandling af knoglemarvssygdomme med Vidaza
Behandling af knoglemarvssygdomme med Vidaza Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din knoglemarvssygdom med lægemidlet Vidaza, der indeholder stoffet azacitidin. Denne pjece kan være en hjælp til at
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereForstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose
Forstå dine laboratorieundersøgelser ved myelomatose Denne vejledning giver indblik i de målinger og undersøgelser, der udføres hos patienter med myelomatose. Resultaterne af disse målinger og undersøgelser
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs mereakut lymfoblastær leukæmi i Børnecancerfonden informerer
akut lymfoblastær leukæmi i akut lymfoblastær leukæmi 3 Årsagen til sygdommen er ikke kendt. Kraftig radioaktiv bestråling (Hiroshima, Tjernobyl) kan fremkalde leukæmi, men ellers er ydre påvirkninger
Læs mereSpecialeansøgning for IM: hæmatologi
Specialeansøgning for IM: hæmatologi Offentlig: SOR ID: Geografisk lokalitet: Placering og erfaring Aktuel volumen for funktionen Forventet volumen for Område Funktion Regionsfunktioner Ønskes funktionen
Læs mere7. semester Efterår 2009/10 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 1 Hold A og Hold B 2 grupper Revideret:
7. semester Efterår 2009/10 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 1 Hold A og Hold B 2 grupper Revideret: 29.10.09 1. udgave 8.15-9.00 9.15-10.00 10.15-11.00 11.15-12.00 MANDAG d. 4/1
Læs mereSLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs mereBehandling med bendamustin
Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereEn 62-årig mekaniker indlægges for første gang på hospital på grund af afkræftning, svimmelhed og konfusion.
CASE 1 Side 1 af 8 En 62-årig mekaniker indlægges for første gang på hospital på grund af afkræftning, svimmelhed og konfusion. SYGEHISTORIE Patienten har været symptomfri indtil for et år siden. Her måtte
Læs mere3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225
3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.
Læs mereBehandling med Vidaza
Til patienter og pårørende Behandling med Vidaza Hæmatologisk afdeling X Indledning Vi håber denne patientinformation kan være en hjælp til at få et overblik over den behandling vi anbefaler dig. Dine
Læs mereMedicinsk behandling af lymfekræft med ICE
Vi har anbefalet dig behandling af din lymfekræftsygdom med den medicinske kræftbehandling kaldet ICE. Denne pjece skal give dig og dine pårørende viden om behandlingen, og om hvordan behandlingen kan
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereBehandling. Cyclophosphamid og Dexamethason. med. Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk Afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk Afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Behandling med Cyclophosphamid og Dexamethason Cyclophosphamid og Dexamethason Udarbejdet
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereBloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion
Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Udgivet af:
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereRe- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereMyelomatose generelt. Dansk Myelomatose Forening 13.9.14. Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus
Dansk Myelomatose Forening 13.9.14 Myelomatose generelt Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Torben Plesner Professor, Overlæge, Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Hvad er myelomatose
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereKredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar
Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt
Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereFørstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles.
CASE 5 Side 1 af 8 Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles. SYGEHISTORIE Siden 5 års alderen har patienten haft
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereHvilken rolle spiller blodcellerne?
Leukæmi Indhold 2 Indledning 3 Hvad er leukæmi? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 De fire overordnede former for leukæmi 10 Akut myeloid leukæmi (AML) 14 Akut lymfatisk leukæmi (ALL) 18 Kronisk myeloid
Læs mereBehandling af lymfekræft med CHOP-21
Behandling af lymfekræft med -21 Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling kaldet -21, og om hvordan behandlingen kan påvirke dig. Denne viden kan forberede
Læs mereLymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar
Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport
Læs mereBørnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn
i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet
Læs mereInformation om inderlårsplastik
Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde
Læs mere7. semester Efterår 2014, Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51
7. semester Efterår 2014, Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51 Mandag d. 15/12 Tirsdag d. 16/12 Onsdag d. 17/12 Torsdag d. 18/12 Fredag d. 19/12 8.15-9.00 9.15-10.00 15.st.aud CLL
Læs mereSommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: hæmatologi (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: hæmatologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereKontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 3 dage.
Indlægsseddel: Information til brugeren Pinex 500 mg og 1 g suppositorier paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereTroels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev
Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt
Læs merevarskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation
Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller
Læs mereDeltager information
READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.
Læs mereGruppe opgave til akupunktør uddannelsen.
Gruppe opgave til akupunktør uddannelsen. Gruppens medlemmer: Opgaven skal løses uden brug af bogen eller elementskema. Opgaven skal afleveres når I mener I har løst den på bedst mulige vis. God fornøjelse.
Læs mereHalsbrand og sur mave
Halsbrand og sur mave Halsbrand, sur mave og mavesår Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til
Læs mereANÆMI med særligt fokus hos den ældre patient. CEK Minisymposium Oktober 2018 DGI Byen
ANÆMI med særligt fokus hos den ældre patient CEK Minisymposium Oktober 2018 DGI Byen Caroline Riley 1.reservelæge, Ph.D Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet Anæmi Generelt Erytrocyttens livscyklus Inddeling
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen kan også danne
Læs mere7. semester Forår 2015, Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 22 ( )
7. semester Forår 2015, Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 22 (3513601) 8.15-9.00 Mandag d. 25/5 2. pinsedag Tirsdag d. 26/5 Onsdag d. 27/5 MMI Torsdag d. 28/5 Fredag d. 29/5 9.15-10.00
Læs mereBLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion
BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion 2005 Denne pjece kan bestilles hos Schultz Information på tlf. 7026 2636, samt downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside Tapning af
Læs mereEmil Aarestrup. Anæmier, generel inddeling og udredning. De hyppigste anæmisygdomme - mangelanæmier - hæmolytiske anæmier - aplastisk.
7. semester Forår 2012 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 22 Hold A og 2 grupper MANDAG d. 28/5 2. pinsedag TIRSDAG d. 29/5 ONSDAG d 30/5 TORSDAG d 31/5 FREDAG d. 1/6 Introduktion
Læs mereKan katte smittes på udstillinger etc.?
Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever
Læs mereMANDAG d. 19/12 TIRSDAG d. 20/12 ONSDAG d.21/12 TORSDAG d. 22/12 Juleferie. Andre anæmisygdomme, herunder hæmoglobinopatier. Immunthrombocytopeni
7. semester Efterår 2011 Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51, december 2011 Hold A og Hold B 2 hold MANDAG d. 19/12 TIRSDAG d. 20/12 ONSDAG d.21/12 TORSDAG d. 22/12 Juleferie FREDAG d. 23/12
Læs mere7. semester Efterår 2012 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51 Hold A og Hold B 2 grupper Eksamen 18/1-2013
7. semester Efterår 2012 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51 Hold A og Hold B 2 grupper Eksamen 18/1-2013 MANDAG d. 17/12 TIRSDAG d. 18/12 ONSDAG d 19/12 TORSDAG d 20/12 FREDAG d.
Læs mereBehandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs mereDiaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok
Forældreinformation Diaphragma Hernie Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Kirurgisk Afdeling A H.C. Andersen Børnehospital 1 Hvad er et diaphragma hernie? Et diaphragma hernie
Læs mereSygdomslære Hånden på hjertet
Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose
Læs mereTil patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen
Til patienter og pårørende Blodtransfusion Vælg billede Vælg farve Syddansk Transfusionsvæsen Samtykke til blodtransfusion Sygehuset er forpligtet til at give dig den nødvendige information og indhente
Læs mereDu kan tage Pinex mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskel- og ledsmerter samt for at nedsætte feber.
Indlægsseddel: Information til brugeren Pinex 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Pinex uden recept. For at opnå
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns
Læs mereDen hæmatologiske fællesdatabase
Hvilke personer skal registreres? Registreringsvejledning: Akut Leukæmi Alle patienter, som diagnosticeres med akut leukæmi og som har haft et forløb på en hæmatologisk afdeling, er registreringspligtige
Læs mere1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)
Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens
Læs mereBLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod
BLOD BLOD Varetager transport mellem legemets forskellige dele Blodceller flydende grundsubstans 55% plasma 45% formede bestanddele Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader koagulation størkning ->
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad
Læs mere