Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation
|
|
|
- Mikkel Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 24 timer med Elforsk Udnytter du varmen fuldt ud? Termisk lagring og bygninger Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation 1
2 Appetizer termisk energilagring i bygninger Overblik over muligheder Hvorfor lagre energi Hvad opnår man med lagring Inspirere til at tænke kreativt så vi bedre kan udnytte alle vore ressourcer Lager 2
3 Fremtidens energisystem => Smart City Det handler om: Grøn omstilling med øget indpasning af vedvarende energi, såvel centralt som distribueret i bygninger Da sol og vind ikke produceres jævnt over tid skal vi indarbejde: 3 Lagring (elektrisk og termisk) Lastudjævning Flexibilitet så vi kan flytte forbrug tidsmæssigt og synergier (mellem el & varme og køling & varme) Sensorer og styringsmuligheder IOT Smart Grid => Smart Buildings => Smart City (alle elementer skal spille aktivt sammen) Bygninger kommer til at spille en mere aktiv rolle
4 Energilagring og udjævning af forbrug hvorfor? Udnytte (vedvarende) energi bedst muligt Undgå at overskuds-el (primært vindenergi) eksporteres billigt til udlandet, fremfor at udnytte den herhjemme i decentrale fleksible løsninger Undgå høje spidseffekter i elnettet (og andre forsyningsnet) Spare udgifter til forstærkning / udbygning af net 21 JUN LASTUDJÆVNING OG ENERGIBESPARELSER VED ENERGILAGRING I BYGNINGEN
5 Hvorfor lagre energi i bygninger Vil kan i bygningerne hjælpe forsyningssystemerne, Elnet (udjævne og tidsforskyde forbrug, reducere spidslast og udnytte overskudsel) Fjernvarmenet (reducere stikledningsdimensioner, sænke temperaturen og reducere tab) og de tekniske installationer med at sikre indeklimaet omkostningseffektivt Opvarmningsanlæg (effektbehov i en tung bygning er ca. 8% mindre end i en let) Køleanlæg (med termoaktiv lagring i konstruktioner TABS, reduceres kølespids ca. 30%) Ventilationsanlæg (med TABS kan ventilation i kontor reduceres med ca. 70%) Brugsvands anlæg (hvis energien til brugsvandsopvarmning tappes helt jævnt behøver effekten ikke være større end 1 kw) => fjernvarme buffer som alternativ til VVB 5
6 Nogle simple metoder til udnyttelse af passiv varmelagring i konstruktioner Pumpe stop på varmeanlæg 2-6 timer Ventilator stop - kortvarigt Forskydning af setpunkt på elektroniske rum/radiatortermostater Varmepumpestyring afhængig af prissignal på elnet og egen solcelle produktion Rumtemperatur kan varieres 2-3K med 0,5K/h Aktivering af typisk kwh pr bolig 6
7 Med let kontorbyggeri kan der være behov for køling og opvarmning samme dage 7
8 Termisk masse kan udnyttes passivt fx med naturlig ventilation over nedhængt loft 8
9 Termoaktiv lagring i etagedæk prefab eller in-situ Basis opvarmning med o C varmt vand ca. 35 W/m 2 Køling med o C afkølet vand ca. 45 W/m² Fungerer med nedhængt loft med reduktions faktor PSO ELFORSK projekt Termomax Spæncom 10
10 Frikøling hele året, og mekaniske kompressorkøleanlæg behøves måske ikke 80% besparelse (eftervist i Green Lighthouse) Hverdage Timer over Timer i alt Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
11 Synergi: Overskudsvarme fra rum med kølebehov og serverrum kan lagres i gulvvarme anlæg Viborg Rådhus Skuespilhuset 12
12 Lagre kan have mange former Lavtemperatur lagre: Bygningskonstruktioner PCM i units eller byggekomponenter 13 (PCM =fase skiftende materiale) Islager i kombination med varmepumpe Borehulslager evt. med styret underboring Aquifer (grundvandslagring) Tanke Højtemperatur lagre Buffer tank med elpatron Keramisk masselager - elopvarmet
13 Koldt lager og varmepumpe med med PV-T som energi absorber afprøves i PSO projekt på DTU og EU projektet READY Varmepumpe 14 Varmt lager Koldt lager
14 Hvad byder fremtiden? Kombination af mange nye teknologier decentralisering og disruption Kompleksitet der skal kunne styres 3 vigtige elementer i fremtidens energisystem: Fortsat energieffektivisering Indpasning af decentrale varmepumper Energilagre Energilagring er afgørende for fortsat effektivisering og øget indpasning af vedvarende energi Varmepumpe Energieffektivisering Batterier 15
15 Tak for opmærksomheden Spørgsmål? 16
Termoaktive betonkonstruktioner
1 6. December 2006 Termoaktive betonkonstruktioner, Projektleder, COWI Energi i bygninger 1 Skærpede energirammekrav i Bygningsreglementet Typiske gamle værdier for brutto energiforbrug: Rumopvarmning
Dansk Betondag. 3. sept. 2009. Lars A. Reimer
Dansk Betondag Termoaktive dæk 3. sept. 2009 Lars A. Reimer Termoaktive dæk Termoaktive konstruktioner imidd Middelfart Sparekasse Baggrund Projektet Forventning Produktion Montage Installation Opfølgning
Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12
Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-14 feb-14 mar-14 Kommerciel el (fpligt) 36,68 36,68 36,68 Abonnement (fpligt) 2,77 2,77 2,77 Nettarif lokal
Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik
Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning
1) Fjernvarmeforbrug MWH
V.1.11-7/1-14 Forbrugsrapport for ejendommen 1) Fjernvarmeforbrug MWH Bemærk : Øger du din rum temperatur med 1 O C stiger dit varmeforbrug med 5%! 94,3 214,,,,,,,,,,,, 215 18,8 2,3 16,3 1,1 7,1 3,6 1,8
Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi
Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi [email protected] 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion
Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense
Energirammerapport Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Dato for udskrift: 20-08-2015 15:13 Udarbejdet i Energy10 af Bedre Bolig Rådgivning ApS, Peter Dallerup - [email protected] Baggrundsinformation
DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF
DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLINGENS
Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning
Dansk Fjernvarme, 9. og 10. december 2014 Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Flemming Hammer, Energiplanlægning og fjernvarme 1 Aktuel viden, udfordringer og perspektiver "Etablering
Erfa-træf om energibesparelser FJERNKØLING. Rasmus Bundegaard Eriksen
Erfa-træf om energibesparelser FJERNKØLING Rasmus Bundegaard Eriksen KØLEFORBRUGERNE Små anlæg Komfort Proceskøling Store anlæg POTENTIALE FOR FJERNKØLING 5.000 MW køling Betydeligt potentiale for fjernkøling
Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6
Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 Kommerciel el (fpligt) 38,43 38,43 38,43
Historiske benzin- og dieselpriser 2011
Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation
Varmepumpeløsninger i etageejendomme. Netværksdag 11. Juni Teknologisk Institut Svend Pedersen, Senior konsulent
Varmepumpeløsninger i etageejendomme Netværksdag 11. Juni Teknologisk Institut Svend Pedersen, Senior konsulent Historien om Varmepumper Varmepumper i Danmark fra Tornerosesøvn til kioskbasker? Statistik*:
Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse
Klimabyggeriets vartegn - Green Lighthouse Reto M. Hummelshøj, COWI Gruppeleder, Energi i Bygninger [email protected] # Program og forudsætninger Studievejledning og Faculty lounge på Københavns Universitet,
Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011
Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag
Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss.
Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: [email protected] Danfoss påtager sig intet ansvar for mulige fejl i kataloger,
Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling
Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Termisk Smart Grid Et system med individuel OG kollektiv forsyning Baseret på kendt teknologi: varmepumper og geotermisk energi Individuelle varmepumper i bygningerne,
Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger
Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger
Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper
Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Pia Rasmussen Køle- og Varmepumpeteknik 3.marts 2011 copyright Danish Technological Institute Indhold Be10 beregningsmetoder Generelt Køleanlæg
R ARKITEKTER Demantsvænget 30 / DK 5260 Odense S tlf.: +45 6615 0800 mob.: +45 2421 9359
Page 1 of 1 From: Karen Lykkegaard Sent: 27-08-2014 12:31:33 To: Lisbeth Stadel Linnet Subject: VS: Byggeansøgning for ny bolig Attachments: 1315 Byggeansøgning dateret d. 19.08.2014.pdf; 1351 Tegningsmappe
Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.
Faxe, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 SSJÆ, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Danmark, indbrud 7 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Faxe, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 SSJÆ, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 Danmark, vold 1 9 8
Fremtidens fjernvarme
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,
Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef
Henrik Lorentsen Bøgeskov Fjernkølingschef ECO-City den 25/8-2011 1 Fremtidens køleløsning Havvand bruges til Fjernkøling Der benyttes havvandskøling som frikøling, der er en gratis ressource Fremtidens
100 % vedvarende energi til bygninger
100 % vedvarende energi til bygninger Niels Duedahl, adm. direktør Gør visioner til virkelighed SE s vision SE vil skabe de bedste totale kundeoplevelser indenfor energi & klima samt kommunikation og samtidig
Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus
Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.
Varmepumper i fremtidens energisystem.
1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme
Løsninger der skaber værdi
UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk
Solceller og lagring af elektricitet
Solceller og lagring af elektricitet Et Elforsk-projekt Vedvarende energi skal klare vores el-forsyning (og andet energi) Solcelleanlæg til husholdninger med lagring Lagring af solcelle-el i batterier
Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation
Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation [email protected] Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder
Energirenovering af Ryesgade 30
EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt
Udnyttelse af solcelle-el i batterier og varmepumpe i énfamiliehus Projektet er støttet af ElForsk Deltagere: Lithium Balance NILAN A/S Teknologisk
Udnyttelse af solcelle-el i batterier og varmepumpe i énfamiliehus Projektet er støttet af ElForsk Deltagere: Lithium Balance NILAN A/S Teknologisk Institut - Baggrund Vedvarende energi skal klare vores
1) Fjernvarmeforbrug MWH
1) Fjernvarmeforbrug MWH Bemærk : Øger du din rum temperatur med 1 O C stiger dit varmeforbrug med 5%! 90,9 2015 16,6 17,3 13,9 9,0 5,7 4,0 2,5 2,0 3,2 0,0 0,0 0,0 2016 0,0 13,7 13,3 11,0 4,4 2,3 2,4 2,4
Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut
Solceller - Anvendelse i decentrale applikationer W kw MW Ivan Katic SolenergiCentret Teknologisk Institut 5 spørgsmål Hvad er solcellers karakteristik og anvendelse i dag? Er solceller en konkurrent til
DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder
DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg og Morten Torp Hendricks Industries 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore
Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker
Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
HVAC i Thyholm Huset & Trends fra udlandet
HVAC i Thyholm Huset & Trends fra udlandet Troels Kildemoes Ellehauge & Kildemoes Thyholm Huset i Skibet Kongstanken der skal også være plads til ganske almindelige parcelhus! Sydvest Sydøst Thyholm Huset
Sammentænkning af energisystemerne
Sammentænkning af energisystemerne Konference om energilagring Gigantium Aalborg, 11. oktober 2016 Hanne Storm Edlefsen, Afdelingsleder, Forskning og Udvikling, Energinet.dk Dok: 14/24552-18 11. okt. 2016
SCOP og Be10. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013
SCOP og Be10 Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013 Hvorfor dette indlæg? Be10 er et dynamisk program der bruges i mange sammenhæng til bl.a. energiberegninger i bygninger. Viden omkring beregningsmetoden
K% Æ"N ^v-a TC^^-^ /""<N,-V^ js AFDELING MIDTJYLLAND, Vestergade 48 H - 8000
K% Æ"N ^v-a TC^^-^ /"" f) CY/vf ( U ^J P^fl - 8000 - Arhus C Tlf. +45-86 9 56 44 Fax +45 86 3 63 06 E-Mail: [email protected] U L J U U.! /V^?
Hybrid opvarmning. Hybrid opvarmning. Den superøkonomiske løsning
Hybrid opvarmning Den superøkonomiske løsning Hvad er hybrid opvarmning? Hybrid opvarmning er en kombination af et naturgasfyr og en luft-til-vand varmepumpe. Her anvender man kun naturgasfyret som suppleringsvarme
Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen
Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark
GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME
Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer
1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre
Kalenderen Vejledning til denne kalender findes i Slægtsforskning fra A til Z af Ulrich Alster Klug.. Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre * markerer skudår. 0 02 0 0 * 0 0 0 0 * 0 2 * *
Varmegenvinding og udnyttelse af overskudsvarme. Erfaringer og best practices fra dansk erhvervsliv
Varmegenvinding og udnyttelse af overskudsvarme Varmegenvinding rummer store potentialer både til intern udnyttelse og som fjernvarme De fleste danske virksomheder har et stort potentiale for at spare
EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012
EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980
Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling. Idéudvikling Af Tom Diget [email protected]
Lavtemperatur overskudsvarme og fjernkøling Idéudvikling Af Tom Diget [email protected] Baggrund for emnet Viborg har lang erfaring med at reducere temperaturen, og indgår i flere Erfa-sammenhæng
Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri
Dansk Fjernvarmes landsmøde 27. Okt. 2006 Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri Svend Svendsen Professor v. BYG.DTU Danmarks Tekniske Universitet 45 25 18 54, [email protected], www.byg.dtu.dk 1 Udviklingsbehov
Grontmij Grundvandskøling
Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november
Selvforsynende ventilaktuator
Selvforsynende ventilaktuator Rum- og temperaturkontrol med EnOcean-radioteknologi uden batteri og ledning Produkt Selvforsynende ventilaktuator MVA-2 Funktioner Temperaturforskel i kontorbygning Micropelt
Varmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Danfoss en bæredygtig forretning i vækst Vores bidrag til løsning af klimaudfordringerne
Danfoss en bæredygtig forretning i vækst Vores bidrag til løsning af klimaudfordringerne Martin Brander, Head of Hardservices & Security, Danfoss A/S 1 Public Affairs & Sustainability 31. Januar 2019 Det
MWh Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74-0,65-0,67-0,64
Page 1 of 6 17012008 Model: Energiramme Be06 resultater: Bæredygtig enfamiliehus Samlet energibehov SBi Beregningskerne 2, 7, 5, 2 Varme 0,77 0,74 0,37 0,06 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 0,12 0,47 2,74
Caverion Energi og miljø
Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:
velkommen til at kontakte Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GULVVARME
Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GULVVARME MY1005 GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME 2-3 FORSKEL PÅ VARMEKILDER Radiatorer
Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511
Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda
Kend dit fjernvarmeanlæg
Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Et fjernvarmanlæg består af en primær og sekundær del Den primære del er de rør før varmeveksleren Den sekundære del er radiatoranlægget Kend dit fjernvarmeanlæg
Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder
Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Marstal Fjernvarme Opstart 1962 A.m.b.a. selskab 1.420 forbrugere Ca. 32 km hovedledning Normaltårsproduktion
Varmt brugsvand. Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger.
EFP 05, J.nr. 33031-0055: Energi-effektiv produktion og fordeling af varmt brugsvand i bygninger, set i lyset af EU s bygningsdirektiv og kommende nationale krav til bygningers energiforbrug. Varmt brugsvand.
Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten
Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?
Omfang af og risiko for fugt og skimmel i konstruktioner og materialer - beregningsmetoder. Carsten Rode BYG DTU & ICIE, DTU
Omfang af og risiko for fugt og skimmel i konstruktioner og materialer - beregningsmetoder Carsten Rode BYG DTU & ICIE, DTU DANVAK konference: Mugne bygninger - sunde bygninger. 3. april 2001 Beregningsmetoder
Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005
Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de
Case stories fra Teknologisk Institut
Case stories fra Teknologisk Institut Christian Holm Christiansen, Seniorspecialist [email protected] Babette Peulicke Slott, Antropolog [email protected] Asger Skød Søvsø, Konsulent [email protected]
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 [email protected] Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan
Teknik i to passivhuse
Teknik i to passivhuse Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi- og miljøvenligt byggeri VVS- og ventilationsanlæg Elektriske
Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik
Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken
30. mar 31 1. apr 2 3 4 5. 08:00 Boldopsamling 16:00 Junior 17:30 Fri Elite
april 2015 april 2015 14 1 2 3 4 5 15 6 7 8 9 10 11 12 16 13 14 15 16 17 18 19 17 20 21 22 23 24 25 26 18 27 28 29 30 maj 2015 18 1 2 3 19 4 5 6 7 8 9 10 20 11 12 13 14 15 16 17 21 18 19 20 21 22 23 24
BESS Projektet. Johan Hardang Vium, Projektleder, M. Sc. Eng. (Energi Ingeniør)
BESS Projektet Johan Hardang Vium, Projektleder, M. Sc. Eng. (Energi Ingeniør) Projekt mål Mål Projektets mål er at opnå erfaring med: Drift af BESS anlæg til fremtidens elnet med en stor andel af fluktuerende
PreHEAT Produkter til styring af boliger. Konference om fremtidens smarte fjernvarme - Bygningernes og forbrugernes rolle i det smarte energisystem
PreHEAT Produkter til styring af boliger Konference om fremtidens smarte fjernvarme - Bygningernes og forbrugernes rolle i det smarte energisystem Dagsorden Hvem er Neogrid Technologies PreHEAT cloudbaseret
Landsbyvarme med ATES.
Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige
Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM
Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM INTELLIGENTE ENERGISYSTEMER 3 ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM BYGNINGER Omstillingen fra fossile brændsler til et el-baseret energisystem
INTELLIGENT FJERNVARME OG NYE SAMARBEJDER. AffaldVarme Aarhus Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø
INTELLIGENT FJERNVARME OG NYE SAMARBEJDER Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Frem mod 2030 ønsker Aarhus Byråd : Forsyningssikkerhed
VE ved energirenovering. Teknologisk Institut 17. December 2015
VE ved energirenovering Ivan Katic, Energi & Klima Teknologisk Institut 17. December 2015 [email protected] Indhold VE i bygninger generelt State of the art for de tre teknologier Rammebetingelser for
Inddata til BE18 Produkt F1245-6, uden cirkulationspumpe
Bygning Beregningsbetingelser Felt for navn af bygning, beliggenhed, rotation, Areal, varmekapasitetog brugstid. Mærkning og særlige tillæg Varmeforsyning. Køling EL V (basis: Kedel, Fjernvarme, Blokvarme
Solceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1
Solceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1 Indhold Sol celler... 3 Elektroner... 3 Optimal placering... 4 Opbygning... 5 Miljø... 6 Soltimer... 7 Solstråler... 8 Konklusion... 9 Robot... 9 Effekt forsøge... 10
Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata
Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende
