Generel Studieplan for sygeplejestuderende Klinisk undervisning - 8. modul

Transkript

1 Generel Studieplan for sygeplejestuderende Klinisk undervisning - 8. modul Psykiatrien i Region Syddanmark Psykiatrisk Afdeling Odense Universitetsfunktion

2 Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af Psykiatrisk Afdeling Odense: Navn og adresse Sygeplejens organisation Mission, vision og værdier Principper for sygeplejen Personale sammensætning Afsnit/teams funktionsområder Uddannelsesmæssige forhold Studievilkår Arbejdsfællesskabet Klinisk vejlederfunktion Kliniske sygeplejelærere Portfolio Læringsudbytte Læringsudbytte, mål, centrale elementer, studie-/læringsaktiviteter Bilagsfortegnelse Side 1

3 1. Præsentation af Psykiatrisk Afdeling Odense: 1.1. Navn og adresse Psykiatrien i Region Syddanmark Psykiatrisk Afdeling Odense Universitetsfunktion Sdr. Boulevard Odense C 1.2. Sygeplejens organisation Psykiatrisk Afdeling Odense er organiseret i Psykiatrien i Region Syddanmark. Afdelingsledelsen består af den ledende overlæge og oversygeplejersken, der refererer til Sygehusledelsen i Psykiatrien i Region Syddanmark. Afdelingsledelsen har det overordnede faglige og ledelsesmæssige ansvar for hele Psykiatrisk Afdeling Odense. Psykiatrisk Afdeling Odense udøver klinik, forskning og uddannelse inden for hele psykiatriens område. Afdelingen er organiseret med højt specialiserede afsnit til pleje og behandling af psykotiske tilstande, adfærdsændringer/forstyrrelser, autisme, stemningstilstande, angsttilstande, misbrugstilstande, personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelser, belastnings- og stresstilstande samt retspsykiatri. Desuden er der specialafsnit til behandling af ældre og unge. Psykiatrisk Afdeling Odense varetager lokalpsykiatrien i Odense og Kerteminde Kommune og for ældre > 70 år endvidere Nyborg, Svendborg, Fåborg-Midtfyn, Langeland og Ærø Kommune. Der er ansat afdelingssygeplejersker, der alle refererer til oversygeplejersken. I de enkelte afsnit er plejen hovedsagligt organiseret ud fra kontaktpersonsystemet med afdelingssygeplejersken/den ansvarshavende sygeplejerske som overordnet ansvarlig. Side 2

4 1.3. Mission, vision og værdier Mission: Afdelingen er højt specialiseret indenfor alle psykiatriske fagområder. Behandlingen foregår på et tværfagligt højt niveau i specialiserede enheder i patientforløb medinddragende eksterne samarbejdspartnere. Behandlingen sker i et samarbejde med patienter og pårørende og foregår som døgn- deldøgns- eller ambulant behandling. Psykiatrisk Afdeling Odense har en særlig opgave med forskning, udvikling og uddannelse. Afdelingen er en attraktiv arbejdsplads med et godt og sikkert arbejdsmiljø. Vision: Psykiatrisk Afdeling Odense vil være Region Syddanmarks foretrukne specialiserede psykiatriske afdeling. Det gælder: Alle aspekter af patientbehandlingen Som arbejdsplads Som uddannelses- og forskningsinstitution Bærende værdier: Respekt Ansvarlighed Faglighed 1.4. Principper for sygeplejen Psykiatrisk Afdeling Odense behandler og plejer patienter fra 18 år. Ca. 95 % af patienterne indlægges akut. Indlæggelse sker overvejende via psykiatrisk skadestue. Tvangsindlæggelser sker direkte i afsnit med lukkede sengepladser. Mange af patientforløbene er ofte komplekse og kræver intensiv sygepleje. Pleje og behandling foregår ofte i samarbejde med Lokalpsykiatri Odense og andre ambulante teams i Psykiatrisk Afdeling Odense. Sygeplejen i Psykiatrisk Afdeling Odense tager udgangspunkt i den enkelte patients situation og behov. Der arbejdes ud fra miljøterapeutiske principper, hvoraf kontaktpersonsystemet er et af dem. Hver patient tilknyttes en til to kontaktpersoner og i samarbejde med disse struktureres og planlægges hverdagen og aktiviteterne, som en del af plejen. Jeg-støttende sygepleje er et andet væsentligt princip i den psykiatriske sygepleje. Afdelingen har visse steder indarbejdet skærmning som et bærende element i plejen/behandlingen. Flere afsnit/teams har indarbejdet kognitive terapeutiske principper i plejen/behandlingen. Pårørende inddrages i det omfang, patienten og de pårørende ønsker det. Psykiatrisk Afdeling Odense tilbyder patienter og pårørende undervisning indenfor f.eks. skizofreni, kost og motion. Pårørende henvises til særskilt pårørendeundervisning, som tilrettelægges i samarbejde med Lokalpsykiatri Odense. I Lokalpsykiatri Odense arbejdes med tre forløbstyper: Udredning, behandling og vedligeholdelse. Det lokalpsykiatriske behandlingstilbud sigter efter stabilisering inden for realistiske mål. Behandling sker hovedsageligt i lokalpsykiatriens lokaler, om nødvendigt ved hjemmebesøg. Side 3

5 I Akut Team arbejdes ud fra kognitive terapeutiske principper, hvor den enkelte patient i samarbejde med personalet aftaler, hvad der primært skal arbejdes med. Behandlingen tilbydes individuelt eller i grupper. Ligeledes tilbydes patienter og pårørende undervisning - individuelt og i grupper. Affektivt Team tilbyder ambulant medicinsk behandling, psykoedukation og/eller kognitiv terapi samt livsstilsvejledning til voksne patienter med svær affektiv lidelse. Optagerområde er Fyn samt Haderslev, Aabenraa og Sønderborg Kommune. Teamet tilbyder endvidere telefonisk rådgivning og vejledning til praktiserende læger, praktiserende speciallæger i psykiatri, og hospitalspsykiatrien i Region Syddanmark. Gerontopsykiatrisk Team arbejder med tre forløbstyper: udredning, behandling og vedligeholdelse. Behandlingen foregår individuelt og primært i eget hjem samt i tæt samarbejde med patientens netværk. Teamet samarbejder med sengeafsnittene på OUH i Odense og Svendborg og Almenpsykiatrisk Afdeling Odense og Svendborg, praktiserende læger, demensklinikken, kommunalt demenskoordinatorer, hjemmeplejen og plejehjem. Teamet tilbyder pårørendeundervisning vedrørende demens og depression samt faglig vejledning/supervision til samarbejdspartnere Personale sammensætning I Psykiatrisk Afdeling Odense arbejder læger, sygeplejersker, plejere, social- og sundhedsassistenter, socialpædagoger, sygeplejesekretærer, lægesekretærer, socialrådgivere, ergoterapeuter, en fysioterapeut, psykologer og serviceassistenter. Sammensætningen af tværfagligt personale er forskellig i de enkelte enheder/afsnit Afsnit/teams funktionsområder Alle afsnit/teams arbejder ud fra samme mission, vision, værdier og principper, som tidligere beskrevet, men har forskellige funktionsområder. Nedenstående skema angiver funktion på nuværende kliniske undervisningssteder i Psykiatrisk Afdeling Odense: Kliniske undervisningssteder i ambulant regi: Afsnit/team Funktion Lokalpsykiatri Odense TIT Lokalpsykiatri Odense udreder patienter: - hvor den diagnostiske afklaring er vanskelig og kompliceret - hvor patienten udviser betydelig funktionsnedsættelse /svær selvdestruktivitet med tilhørende svigtende evne til at mestre følgerne af sygdommen - hvor behandlingen kræver en tværfaglig ambulant indsats og behandler patienter: - med psykotiske symptomer/lidelse som vurderes af kronisk art - med diagnosen emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type, der er i væsentlig psykofarmakologisk behandling og har behov for socialpsykiatrisk opfølgning - med behov for psykiatrisk ekspert behandling Lokalpsykiatri Odense er inddelt i tre forskellig teams: - URT udredningsteam. Modtager patienter, hvor der er brug for en diagnostisk afklaring eller udredning af psykosocialt funktionsniveau - DPT lokalpsykiatrisk team. Yder en vis opsøgende indsats med henblik på at fastholde patienten i behandling - OPT opsøgende psykoseteam. Intensivt tilbud til patienter med behov for hyppig opsøgende indsats Tidlig Interventions Team (TIT) er et ambulant behandlingstilbud for unge i alderen år, der for første gang skal i behandling for skizofreni. Teamet behandler unge fra hele Fyn. Side 4

6 Akut Team Gerontopsykiatrisk team Affektivt team Kliniske undervisningssteder i sengeafsnit: Afsnit Patienter med behov for psykiatrisk vurdering og behandling af pludseligt opståede sværere psykiatriske problemer. Det drejer sig især om patienter med depressioner, angsttilstande og akutte psykoser. Patienter hjemmeboende i Odense og Kerteminde Kommune. Gerontopsykiatrisk team forestår udredning og behandling af svære psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser hos moderat til svært demente ældre, samt udredning og behandling af psykiatriske lidelser. Patienter med svær affektiv lidelse og som er motiveret for medicinsk behandling, psykoedukation og/eller kognitiv terapi i grupper og livsstilsændring. Funktion P 201 P 202 P 301 P 302 P 401 P 501 P 601 Åbent afsnit gerontopsykiatrisk afsnit ældre patienter > 70 år Åbent afsnit patienter med affektive lidelser Psykiatrisk skadestue akut modtagelse døgnåbent Observationsafsnit Lukket afsnit patienter, der er selvmordstruede og patienter med misbrugsproblematikker, personlighedsforstyrrelser og nervøse- og stresstilstande Lukket afsnit retspsykiatri Lukket afsnit med skærmet enhed patienter med skizofreni Åbent afsnit patienter med skizofreni og spiseforstyrrelse Afsnittene samarbejder på tværs vedrørende lukket (intensiv) og åben funktion. Psykiatrisk Afdeling Odense er opdelt i forskellige enheder og samarbejder på tværs af afsnittene/teams i de enkelte enheder: Skizofreni enhed Geronto-Affektiv enhed Akut enhed 2. Uddannelsesmæssige forhold Den generelle studieplan er udarbejdet i henhold til: - Bekendtgørelse nr. 29 af 24/01/2008 om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje - Anbefalinger til en revision af sygeplejerskeuddannelsen af 09/07/2008, Undervisningsministeriet - Den danske kvalifikationsramme for livslang læring Undervisningsministeriet 2009, 1.udg. 2. opslag aug Modul 8 af 12/2008, UCL Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg - God klinisk undervisning af 05/2009, UCL Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg - Informationskompetence oversigt gældende for de enkelte moduler, , UCL Sygeplejeuddannelsen Odense - Uddannelsesstrategi for plejepersonalet af 09/2006, Almenpsykiatrisk Afdeling Odense - Funktionsbeskrivelse for klinisk vejleder, af , Psykiatrisk Afdeling Odense - protokollat mellem DSR og Psykiatrien i Region Syddanmark om Klinisk Vejledning af Sygeplejestuderende, Funktionsbeskrivelse for kliniske sygeplejelærere af , Psykiatrisk Afdeling Odense - Kliniktid = Paniktid?? Klinikhæfte for studerende ved sygeplejeskolen i Svendborg af 09/2007, SLS - Portfolio som læringsredskab af 03/2007, UCL sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Side 5

7 2.1. Studievilkår Den sygeplejestuderende vil blive tilknyttet et afsnit/team. Samlet vil der være 1 3 sygeplejestuderende pr. afsnit/team. Det tilstræbes at have 1 2 kliniske vejledere pr. afsnit/team. I døgnafsnit er der læringsmuligheder i dag/aften og weekend vagter. Den sygeplejestuderende skal i samarbejde med andre uddannelsessøgende og afsnittet påregne at deltage i alle vagter i et vist omfang. Det forventes, at den sygeplejestuderende har deltagelsespligt i afsnittet/teamet på gennemsnitligt 30 timer/ugentligt. Klinisk vejleder attesterer, at den studerende har overholdt deltagelsespligten. Denne attestation er en forudsætning for indstilling til intern klinisk prøve. Der må max. være 20 % fravær i det kliniske undervisningsforløb. Er der mere end 20 % fravær skal UCL sygeplejerskeuddannelsen i Odense inddrages og den studerendes studieforløb revurderes. Klinisk vejleder er ansat i dagvagt, men i afsnit med døgnfunktion deltager klinisk vejleder i vagter på lige fod med det øvrige plejepersonale. Der er i samarbejde med afdelings- og afsnitsledelsen udarbejdet fælles retningslinjer for normtid i forhold til formaliseret pædagogiske opgaver for klinisk vejleder. Den studerende er ansvarlig for egen læring. Jævnfør bekendtgørelsen forudsættes en aktiv indsats fra den studerendes side dvs. at have en udforskende indstilling til sygeplejen, tage initiativer og dokumentere egen læreproces. Der tages udgangspunkt i det eksemplariske princip, idet det forventes, at den studerende for at udvikle praksiskundskab samt udbygge egne erfaringer bør deltage i, forholde sig til og diskutere egen klinisk sygepleje med erfarne sygeplejersker. Ligeledes forventes det, at den studerende overværer, forholder sig til og reflekterer over erfarne sygeplejerskers kliniske sygepleje. Det er vigtigt, at den studerende overholder eget ansvars- og kompetence område og er opmærksom på at sige fra i forhold til arbejdsopgaver, den studerende ikke anser sig i stand til at varetage Arbejdsfællesskabet Plejen varetages af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og plejere. Enkelte afsnit har ergoterapeut og socialpædagog, som en del af arbejdsfællesskabet. Alle faggrupper har udover grunduddannelsen en grunduddannelse i kognitive behandlingsformer og miljøterapi. Uddannelsesstrategi for hvert afsnit: Basissygeplejerske: 1-3 sygeplejersker har Specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje 1 sygeplejerske med diplomuddannelse i psykiatri Alle sygeplejersker har internt ad hoc vejleder kursus Basis social- og sundhedsassistent/basis plejer: Alle har opkvalificering i medicinadministration 1 assistent/plejer har diplomuddannelse i psykiatri Alle har internt praktikvejlederkursus Holdningen er, at psykiatrisk sygepleje læres ved at deltage i arbejdsfællesskabet og derigennem at indgå i autentiske sygeplejesituationer og patientforløb samt refleksion over praksis. Der arbejdes med kontaktpersonsystem, hvilket bl.a. indebærer at kunne etablere, indgå i og afvikle en behandlingsrelation til patienten. Dette arbejde kræver anvendelse af både ens faglige viden og ens personlige kompetencer/egenskaber. Derfor er det vigtigt, at den studerende oplever forskellige Side 6

8 rollemodeller i arbejdsfællesskabet ved at integrere sig i og deltage i plejen sammen med arbejdsfællesskabet. Som medkontaktperson til 1-2 patienter får den sygeplejestuderende i samarbejde med patientens faste kontaktperson medansvar for på en respektfuld, empatisk og tillidsskabende måde at dataindsamle, afdække patientens behov og målrettet udføre sygepleje i samarbejde med patienten. Den sygeplejestuderende er ligeledes medansvarlig for at reflektere over og evaluere den udførte og fremadrettede sygepleje samt skriftligt at dokumentere sygeplejen. Vejledning og refleksion er en nødvendig del af det psykiatriske arbejdsfelt. Sygeplejesituationer, patientsituationer og etiske dilemmaer drøftes og reflekteres i fælles forum. Kontaktpersonen bruger blandt andet sin personlighed i den professionelle relation, og der findes ikke altid klare svar og løsninger. Den enkelte person er selv en del af relationen til patienten, og det kan nogle gange være svært at skelne mellem, hvad der tilhører patienten, og hvad der tilhører én selv. Den sygeplejestuderende må nødvendigvis være aktiv deltager i denne vejledning og refleksion i fælles forum for at lære, hvad der er privat/personligt/professionelt i relationen til patienten. Udover vejledning og refleksion i dagligdagen i fælles forum med arbejdsfællesskabet tilbydes den sygeplejestuderende vejledning og refleksion gennemsnitligt 1 lektion ugentligt med klinisk vejleder. Der er ligeledes mulighed for, at grupper af tværfaglige uddannelsessøgende jævnligt kan mødes og reflektere på tværfaglig basis i afsnittet Klinisk vejlederfunktion Uddannelse: Autorisation som sygeplejerske Relevant vejlederuddannelse (pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTS-point) Klinisk erfaring: 2 år, heraf 1år i psykiatrien. Funktions- og ansvarsområde: Indgår i samarbejde med afdelingssygeplejersken, kliniske sygeplejelærere og uddannelsesinstitutionen. Holder sig ajour med relevant faglig og pædagogisk praksis-, udviklings-, og forskningsviden. Varetager introduktion (eller delegerer til andet plejepersonale). Deltager i udarbejdelse af den studerendes individuelle studieplan indenfor de første 14 dage af den kliniske uddannelsesperiode. Dato aftales 1. dag. Tager medansvar for, at den studerende når læringsudbytte for modul 8 og egne læringsmål med relevans for modul 8. Medvirker til, at afdelingens værdier, mål og retningslinjer er tilgængelige og forståelige for den studerende. Vejleder den studerende: - med anerkendelse og respekt for dennes læreproces - i en ligeværdig og åben dialog - i balancen mellem med- og modspil, stabilitet og udfordring - med mulighed for refleksion, diskussion og argumentation i den studerendes læreproces tilbyder formaliseret vejledning gennemsnitligt 1 lektion/ugentligt. - i forhold til den enkelte studerendes forudsætninger - i at afprøve nye færdigheder i retning mod det selvstændigt udøvende niveau - i at vurdere og træffe kvalificerede valg, som er relevante i situationen - i at bygge videre på erfaringer og ressourcer fra tidligere til nye situationer og sammenhænge - før, under og efter handling i praksis for at understøtte den studerendes læringsudbytte i Side 7

9 samarbejde med arbejdsfællesskabet Tilrettelægger vejledning og klinisk undervisning med progression, stigende sværhedsgrad og kompleksitet i relation til læringsudbyttet i modul 8. Foretager løbende evalueringer med henblik på udvikling af den studerendes læring medvirker ved justeringer af den individuelle studieplan. Varetager intern prøve Kliniske sygeplejelærere Uddannelse: Autorisation som sygeplejerske Klinisk sygeplejeerfaring i minimum 3-5 år Dokumenteret velfunderet teoretisk og praktisk pædagogisk kompetence Pædagogisk diplomuddannelse eller anden pædagogisk uddannelse på diplomniveau Strategi: en klinisk sygeplejelærer har videregående uddannelse indenfor pædagogik eller sygepleje. Funktions- og ansvarskompetence: Uddanne indenfor rammerne af love, bekendtgørelser og modulplaner Sikre udarbejdelse, implementering og ajourføring af en overordnet struktur for sygeplejerskeuddannelsen i afdelingen/afsnittene Sikre et højt informationsniveau vedrørende uddannelsen i og udenfor sygehusorganisationen Sikre kvaliteten af uddannelsestilbuddene Sikre årlig evaluering af læringsmiljøet i de enkelte afsnit Tage initiativ til kompetenceudvikling af afsnittenes plejepersonale vedrørende uddannelse, ex.: - Supervision af kliniske vejledere efter behov - Afvikle ad hoc vejlederkursus x 1 årligt - Afvikle temadag for kliniske vejledere x 1 årligt Afvikle uddannelsesrådsmøder for kliniske vejledere hver anden måned Afvikle generel introduktion af studerende Vejlede/supervisere PBL-grupper af studerende i samarbejde med kliniske vejledere Medvirke til løsning af uddannelsesmæssige problemer i forhold til den enkelte studerende Planlægge og udføre pædagogiske udviklingsprojekter med relation til uddannelsen Kliniske sygeplejelærere er ansat uden højeste tjenestetid og planlægger selv arbejdstiden ud fra arbejdsopgaverne. Arbejder fortrinsvis i dagvagt på hverdage, men kan udover denne tid træffes efter aftale. De kliniske sygeplejelærere kan kontaktes på telf eller lok eller på ida.jespersen@psyk.regionsyddanmark.dk jette.christensen@psyk.regionsyddanmark.dk De kliniske sygeplejelæreres kontor findes i Psykiatrisk Afdeling Odense, Blok 1, stuen, indgang 220. De kliniske sygeplejelærere har delt de respektive kliniske uddannelsessteder mellem sig: Ida Jespersen afsnit P201 + P202 + P401 + P501 + P601 + Gerontopsykiatrisk team + Affektivt team Jette Christensen afsnit P301 + P302 + Lokalpsykiatri Odense + TIT + Akut Team + Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense, afsnit II+III, team Under det kliniske undervisningsforløb er der mulighed for begrænset udlån af bøger efter aftale med kliniske sygeplejelærere. Der er ikke mulighed for net tilgang eller adgang til læge- og sygeplejefaglige databaser. Side 8

10 2.5. Portfolio Det forventes, at den studerende i den kliniske undervisningsperiode anvender portfolio som et læringsog dokumentationsredskab jf. modulplanen. Portfolio er en mappe indeholdende materiale, som er udarbejdet og udvalgt af den studerende og dokumenterer den studerendes udvikling/læring. Læringsredskab: Et personligt arbejdsredskab, som bruges i dagligdagen af den studerende. Den studerende konstruerer selv portfolio i forhold til eget læringsbehov, og udvælger i samråd med klinisk vejleder rækkefølgen af relevante centrale elementer, der skal arbejdes med i klinisk undervisning (se afsnit 2.7. side 11-17). Produkter, der kan sættes ind i portfolio: individuel studieplan, personlige/faglige mål og forventninger, dagbogsnotater, dataindsamlinger, plejeplansbeskrivelser, mindmaps, patientbeskrivelser, situationsbeskrivelser, praksisbeskrivelser (indeholdende refleksioner), notater fra refleksion med vejleder, PBL-arbejde, information om medicin, instrukser, vejledning fra afsnittet, litteraturliste + henvisninger osv. osv. Den studerende har medansvar for, hvorledes samarbejdet med klinisk vejleder skal være omkring læringsportfolio. Samarbejdet aftales skriftligt i den individuelle studieplan. Den studerende udvælger selv produkter af portfolien, som udgør grundlag for refleksioner med arbejdsfællesskabet og klinisk vejleder. Dokumentationsredskab: Anvendes til vurdering og evaluering af den studerendes læringsudbytte. Den studerende udvælger produkter fra læringsportfolien, der dokumenterer den studerendes opfyldelse af læringsudbytte Læringsudbytte Opnåelse af læringsudbytte sker gennem: 1. gennemførelse af sygeplejehandlinger praktisk-færdighedsmæssigt i forhold til tildelt patient, hvor kropslige og kommunikative handlinger trænes via gentagelser 2. gennemførelse af fælles aktiviteter i arbejdsfællesskabet, hvor aktiviteter trænes via gentagelser 3. planlægning af sygepleje, hvor evne til at organisere, delegere og evaluere trænes alene og i samarbejde med arbejdsfællesskabet træne i at planlægge egen sygepleje til tildelt patient/fællesaktiviteter fra vagtens start. 4. kommunikation om og evaluering af egen sygepleje, hvor der trænes i at reflektere over relevante sygeplejefaglige og sundhedsfaglige problemfelter, herunder træning i anvendelse af fagsprog 5. træne dokumentation af egne gennemførte sygeplejehandlinger/fælles aktiviteter, herunder træning i anvendelse af fagsprog 6. anvendelse af lærings- og dokumentationsportfolio med synliggørelse af egne refleksioner, tanker, viden og holdninger samt arbejde med egne personlige/læringsmæssige kompetencer: udnytte de læringsmuligheder, der findes i arbejdsfællesskabet opmærksom på, hvordan den studerende lærer bedst indgå aktivt i samarbejde med arbejdsfællesskabet og klinisk vejleder: at være aktiv, opsøgende, spørgende, engageret og nærværende medansvarlig for egen uddannelse og anvender selvevaluering i forhold til egen personlig og Side 9

11 faglig udvikling refleksion over egen og afsnittets sundheds- og sygepleje praksis, så den studerende kan begrunde ord og handlinger deltage i sundheds- og sygepleje aktiviteter og efterfølgende reflektere med erfarent plejepersonale. medansvarlig for dokumentation af egen læring i portfolio medansvarlig for revidering af individuel studieplan Modulets læringsudbytte: At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sygeplejevirksomhed af relationel kommunikativ og vejledende karakter At reflektere over etiske og juridiske problemstillinger i relation til patienten/borgeren med psykiske problemer og sygdomme At redegøre for karakteristika vedrørende udvalgte psykologiske krisetilstande og psykiske sygdomme At observere og identificere fænomener knyttet til psykologiske behov og reaktioner på problemer, sygdom og lidelse At tilrettelægge, udføre og evaluere sygepleje til patienter/borgere under hensyntagen til udvalgte psykologiske og eksistentielle aspekter som identitetsopfattelse krise og angst og psykisk sygdom med respekt for den enkeltes integritet At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter/borgere At identificere dilemmaer og handle forsvarligt under hensyntagen til aktuel lovgivning og etiske retningslinjer At etablere, fastholde og afslutte professionelle relationer, dialog og samspil med patienter, pårørende, andre i det sociale netværk og samarbejdsparter At anvende kommunikative færdigheder og udføre sundhedspædagogisk virksomhed for patienter, pårørende og andre Side 10

12 2.7. Læringsudbytte, mål, centrale elementer, studie-/læringsaktiviteter Klinikperioden er opdelt i introduktions-, oplærings- og afslutningsperiode: I alle perioder deltager den studerende i det daglige arbejde i arbejdsfællesskabet med fokus på forskellige centrale elementer i patientplejen. Introduktionsperiode uge 1-3: Mål Introduktion til klinisk undervisningssted Centrale elementer 1. dag i uge 1: Fælles introduktion ved kliniske sygeplejelærere. Herefter: Følge klinisk vejleder/sygeplejerske i afsnittet i det daglige arbejde 1.dag i uge 2: Fælles introduktion ved kliniske sygeplejelærere Studie-/læringsaktiviteter Introduktion til følgedag i afsnittet samt til skriftligt arbejde (dataindsamling og patientsituation), som skal medbringes til teoretisk undervisning med henblik på udarbejdelse af plejeplan med sygeplejeprocessen som ramme Se studie/læringsaktivitet i 3. Læringsudbytte Fælles med andre modul 8 studerende: - information og introduktion til Psykiatrisk Afdeling Odense og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Odense - tanker omkring den psykiatriske kliniske periode - fælles introduktion til klinisk undervisning modul 8 Introduktion til afsnittet: - tanker omkring den psykiatriske kliniske periode - kontaktpersonsystemet - sygepleje til psykisk syge patienter - husorden - døgnrytme - tavshedspligt, etik - introduktion til patienterne - sikkerhedsregler - hygiejniske retningslinjer Følge plejepersonalet i plejen Deltage i fælles aktiviteter ex. morgenmøde, gåture, kioskture, spisesituationer, socialt samvær og hygge i fællesrum, formiddags- og eftermiddagskaffe, oprydning i afsnittet/haven, klargøring af sengestuer, ergoterapeutens fællesaktiviteter. Samtale med plejepersonalet/klinisk vejleder Individuel studieplan Udarbejdelse af individuel studieplan Stud. udarbejder skriftligt udkast til individuel studieplan ud fra modulplan, generel studieplan og Forberedelse vejledende indhold til den studerendes skriftlige forberedelse til individuel studiesamtale (bilag 1) Samtale med klin.vejl. vedrørende individuel studieplan (max. 1 time) stud. færdiggør individuel studieplan Side 11

13 Den studerendes læring Portfolio til læring af kliniske færdigheder Dato for intern klinisk prøve fastsættes af stud. i samarbejde med klinisk vejleder i starten af klinisk undervisningsperiode. Brugen af lærings- og dokumentationsportfolio (se side 9) aftales med klin.vejl.: - gensidige forpligtigelser - studie-/læringsaktiviteter - indhold, som dokumenterer læringsproces/læringsudbytte Vejledning/refleksion Aftaler omkring individuel vejledning og refleksion med klinisk vejleder gennemsnitlig 1 lektion/ugentlig (klin.vejl. kan periodevis delegere til andet kompetent plejepersonale) Aftaler omkring evalueringer: - stud. selvevaluering af læringsudbytte - klinisk vejleders evaluering af stud. læringsudbytte - evt. justeringer af individuel studieplan Oplæringsperiode uge 4-10: Niveau på klinisk undervisningsmål vurderes ud fra SOLO-taksonomi efter følgende skema: Professionsbachelorniveau beskrivelse af taksonomi (Den danske kvalifikationsramme for livslang læring, 2010) VIDEN omfatter både viden om et emne og forståelse, det vil sige, om den studerende kan sætte sin viden i sammenhæng og forklare den for andre. Viden kan være både praktisk og teoretisk. FÆRDIGHEDER er det, som den studerende kan gøre eller udføre. De kan både være praktiske, kognitive, kreative og kommunikative færdigheder. KOMPETENCER er evnen til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst. Her er ansvar og selvstændighed centrale begreber. Skal have viden om teori, metode og praksis inden for en profession eller et eller flere fagområder. Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metode og praksis. Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere. Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Side 12

14 1. Læringsudbytte: At begrunde valg af sygeplejeintervention på baggrund af praksis-, udviklings og forskningsbaseret viden om sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende karakter. Mål Centrale elementer Studie/læringsaktiviteter Sygeplejefag: Færdigheder: Kan anvende praksis-, udviklings og forskningsbaseret viden til valg af og begrundelse for sygeplejevirksomhed relateret til relationen, kommunikationen og vejledningen Informationskompetence: Anvendelse af - viden - kliniske retningslinjer, kliniske instrukser, kliniske vejledninger ect. - infonet/intranet - portfolio 2. Læringsudbytte: At reflektere over etiske og juridiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med psykiske problemer og sygdomme Sygeplejefag: Færdigheder: Kan identificere og vurdere sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til en udvalgt gruppe af patienter/borgere med psykiske problemer Under hele modulet: - aktiv søge og tilegne sig relevant psykiatrisk sygeplejefaglig viden - træne i at anvende fagsprog i det daglige arbejde - modtage og reflektere over feedback i det daglige arbejde - deltage aktivt i vidensdeling med andre uddannelsessøgende og til klinisk vejleder - forholde sig opsøgende til vejledning og anvender vejledning opsøgende og konstruktivt i det daglige arbejde - anvende portfolio og dokumentere refleksioner og viden i samarbejde med klinisk vejleder Mål Centrale elementer Studie/læringsaktiviteter Psykiatrilov Sygepleje etiske retningslinjer Evt. Serviceloven Dokumentere i portfolio 3. Læringsudbytte: At redegøre for karakteristika vedrørende udvalgte psykologiske krisetilstande og psykiske sygdomme Under hele modulet: - stille spørgsmål/undre sig over etiske og juridiske aspekter i konkrete patientsituationer i det daglige arbejde - træne i at deltage i faglige drøftelser i forhold til egen patient - anvende psykiatrilov - anvende sygepleje etiske retningslinjer - skriftlig beskrive egne etiske/juridiske refleksioner ud fra en patientsituation Mål Centrale elementer Studie/læringsaktiviteter Sygdomslære: Viden: Kan redegøre for psykopatologi inden for de almindelige sygdomme, lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Færdigheder: Kan identificere symptomer knyttet til de almindelige psykiatriske Symptomer og fænomener: - psykotiske tilstande - adfærdsændringer/forstyrrelser - autisme - stemningstilstande - angsttilstande - misbrugstilstande - personlighedsforstyrrelser - spiseforstyrrelser 1. dag i uge 1: Skriftlig dataindsamle og beskrive en selvoplevet patientsituation. Beskrivelsen medbringes til teoretisk undervisning med henblik på udarbejdelse af plejeplan med sygeplejeprocessen som ramme. Plejeplanen drøftes med klinisk vejleder. Resten af modulet: - som medkontaktperson beskrive patientens symptomer/fænomener ud fra systematisk dataindsamling og egne observationer af tildelt patient - indhente viden om patientens sygdom/tilstand Side 13

15 sygdomme, lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser - belastnings- og stresstilstande - identificere symptomer/fænomener hos patienten og faglig vurdere betydningen for patient - reflektere over patientens livsomstændighed Dokumentere i portfolio 4. Læringsudbytte: At observere og identificere fænomener knyttet til psykologiske behov og reaktioner på problemer, sygdom og lidelse Mål Centrale elementer Studie/læringsaktiviteter Sygeplejefag: Færdigheder: Kan argumentere for, begrunde og anvende relevante sygeplejefaglige kliniske metoder og standarder med henblik på observationer, vurderinger og intervention til borgere med kroniske sygdomme Observation af tildelt patient/gruppe af patienter Sygeplejeintervention Under hele modulet: - træne i at observere ved at gøre brug af alle sanser i forbindelse med deltagelse i daglig samvær i fælles rum og/eller med tildelt patient - videregive observationer til arbejdsfællesskabet/vejleder - træne i at argumentere med viden og fagsprog for observationer og foreslå sygeplejeintervention på baggrund af dette - træne i at dokumentere observationer og sygeplejeintervention i Cosmic Dokumentere i portfolio Sygdomslære: Viden: Kan redegøre for forebyggelse af de almindelige psykiske sygdomme, lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Færdigheder: Kan identificere udvikling i psykopatologien ved de almindeligste psykiske sygdomme, lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 5. Læringsudbytte: At tilrettelægge, udføre og evaluere sygepleje til patienter/borgere under hensyntagen til udvalgte psykologiske og eksistentielle aspekter som identitetsopfattelse, krise og angst og psykisk sygdom med respekt for den enkeltes integritet Mål Centrale elementer Studie/læringsaktiviteter Sygeplejefag: Viden: Kan beskrive og forklare centrale fysiologiske, sociale og psykologiske forholds betydning for psykisk sygdom Færdigheder: Kan planlægge, udføre og evaluere Sygeplejeintervention og anvendelse af: - kontaktpersonssystem - jeg-støttende tiltag - miljøterapeutiske tiltag - kognitive tiltag - psykoedukative tiltag Skriftlig dataindsamle og udarbejde patientbeskrivelse over tildelt patient beskrivelsen medbringes til teoretisk undervisning med henblik på udarbejdelse af ego-analyse. Udbyttet af dagen drøftes med klinisk vejleder Resten af modulet: - tilegne sig viden om kontaktpersonsrollen og funktion - fungere som med-kontaktperson til tildelt patient i det daglige arbejde Side 14

16 sygeplejen knyttet til en udvalgt gruppe patienter/borgere med psykiske sygdomme med respekt for den enkeltes integritet. Kan begrunde udvalgte psykologiske og eksistentielle aspekter i planlægning, udførelse og evaluering af sygeplejen hos en udvalgt gruppe af patienter/borgere med psykiske sygdomme til tildelt patient/gruppe af patienter - træne i at: anvende sygeplejeprocessen afdække patientens behov for sygepleje planlægge sygeplejeintervention til tildelt patient udføre sygeplejeintervention til tildelt patient evaluere sygeplejeintervention til tildelt patient dokumentere sygeplejeintervention til tildelt patient i Cosmic Dokumentere i portfolio 6. Læringsudbytte: At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter/borgere Mål Centrale elementer Studie/læringsaktiviteter Sygeplejefag: Færdigheder: Behersker metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til en udvalgt gruppe af patienter/borgere Farmakologi: Viden: Viden om de typiske farmaka anvendt i behandlingen af psykiske sygdomme, lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Medicinadministration til tildelt patient Skriftlig udarbejde medicinliste på tildelt patient. Medicinliste medbringes til teoretisk undervisning i farmakologi. Resten af modulet - overholder lokal retningslinje lægemiddeldispensering og lægemiddeladministration se infonet - tilegne sig viden vedrørende farmaka, der er aktuelt for tildelt patient - redegøre for virkning og bivirkning generelt - identificere medicins virkning og bivirkning hos tildelt patient - oplæres i medicinadministration jf. afdelingens retningslinjer - redegøre for metoder og procedure til medicinadministration - overvære/deltage i ophældning/udlevering af medicin - anvende retningslinjer for dokumentation Redegør for virkninger og bivirkninger Dokumentere i portfolio ved farmaka anvendt i behandlingen af psykiske sygdomme, lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 7. Læringsudbytte: At identificere dilemmaer og handle forsvarligt under hensyntagen til aktuel lovgivning og etiske retningslinjer Mål Centrale elementer Studie/læringsaktiviteter Sygeplejefag: Kompetencer: Kan identificere mulige dilemmaer og/eller magtrelationer i pleje- og Etik og jura i patientsituationer Sygepleje etiske retningslinjer Psykiatrilov Sundhedslov Under hele modulet: - reflektere over konkrete patientsituationer i det daglige arbejde - beskrive muligheder og begrænsninger i behandling/plejen - analysere og vurdere etiske dilemmaer og/eller magtrelationer med anvendelse af Side 15

17 behandlingssituationer og handle forsvarligt ud fra gældende lovgivning og etiske retningslinjer for en gruppe af patienter/borgere lovgivning og/eller sygepleje etiske retningslinjer Dokumentere i portfolio Sygdomslære: Færdigheder: Kan beskrive muligheder og begrænsninger i behandling af de almindeligste psykiske sygdomme, lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 8. Læringsudbytte: At etablere, fastholde og afslutte professionelle relationer, dialog og samspil med patienter, pårørende, andre i det sociale netværk og samarbejdspartnere Mål Centrale elementer Studie/læringsaktiviteter Sygeplejefag: Kompetence: Kan etablere, fastholde og afslutte professionelle relationer i dialog og samspil med udvalgte patienter/borgere i samarbejde med deres pårørende og øvrige samarbejdspartnere Den professionelle relation Skriftlig dataindsamle og udarbejde patientsituation over tildelt patient. Beskrivelsen medbringes til temadag med kliniske sygeplejelærere med henblik på udarbejdelse af pædagogiske og sygeplejefaglige overvejelser med den didaktiske relationsmodel som ramme. Udbyttet af dagen drøftes med klinisk vejleder Resten af modulet: - træne i at skabe kontakt med patienter med forståelse af betydningen af tillid, ligeværdighed, respekt og faglighed - reflektere over konkret patientsituation i det daglige arbejde - reflektere over egne reaktioner i det daglige arbejde - træne i at balancere mellem nærhed og afstand i relationen i det daglige arbejde - træne i at rumme evt. afstand eller afvisning fra patienten under vejledning(obs. selv søge vejledning ved behov) - være opmærksom på relationens faser: etablering fastholdelse afslutning, herunder forberedelse af patient - træne i at gøre brug af pædagogiske overvejelser i kontakten til patienten anvende didaktisk relationsmodel i det daglige arbejde - samarbejde fagligt og respektfuld med patient og evt. pårørende - samarbejde fagligt og respektfuld monofagligt, tværfagligt og tværsektorielt Dokumentere i portfolio Side 16

18 9. Læringsudbytte: At anvende kommunikative færdigheder og udføre sundhedspædagogisk virksomhed for patienter, pårørende og andre Sygeplejefag: Viden: Kan beskrive samfundets tilbud til patienter og borgere med psykiske sygdomme Mål Centrale elementer Studie/læringsaktiviteter Kompetencer: Kan udføre sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende karakter Kan anvende kommunikative færdigheder og udføre sundhedspædagogisk virksomhed for patienter og andre borgere Afslutningsperioden uge 9-10: Kommunikation Under hele modulet: - undersøge hvilke tilbud, der er til egen patient i afsnit/afdeling/kommune/region - træne i at gøre brug af kommunikative redskaber f.eks. aktiv lytning, verbal og nonverbal kommunikation, kongruent kommunikation, gensvarsmodeller, motiverende samtale, sokratisk dialog o.a. Fastlagt studieaktivitet: - Skriftlig planlægning af kommunikativ situation med patient/pårørende med udførelse af sygepleje af kommunikativ karakter: - kort præsentation af patient - beskrive kontekst - beskrive sygeplejefaglige overvejelser - beskrive kommunikative overvejelser - argumentere for overvejelser med anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden - Udføre situation (skal overværes af klinisk vejleder eller andet kompetent plejepersonale) - Efterfølgende mundtlig refleksion med klinisk vejleder (max.: ½ time) - Mundtlig evaluering af den studerendes præstation Klin.vejleder underskriver dokumentation for gennemført fastlagt studieaktivitet (bilag 3) og sender det til Birte Aidee Johannessen, UCL, Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ eller på mail biaj1@ucl.dk (underskrift skal være scannet ind) Mål Intern klinisk prøve Centrale elementer Afvikling af intern klinisk prøve efter gældende prøvekriterier (bilag 4) Studie-/læringsaktiviteter Det praktiske forløb: Klinisk vejleder vælger patient, der indgår i det praktiske forløb Den stud. følges af klinisk vejleder og udfører, evaluerer og dokumenterer sygeplejen til tildelt patient max. en hel dag. Efterfølgende reflekterer den studerende over den udførte sygepleje sammen med klinisk vejleder (max. 45 min.) Refleksion skal have udgangspunkt i målene for det praktiske forløb. Side 17

19 Det skriftlige/mundtlige forløb: Den studerende udarbejder skriftligt oplæg ud fra mål og kriterier for skriftlig/mundtlig forløb Det mundtlige forløb afvikles. Bedømmelse foregår som vurdering af den studerendes præstation i forhold til målene for både det praktiske forløb og det skriftlige/mundtlige forløb. Evaluering af den kliniske undervisningsperiode. Dokumentation for deltagelsespligt Den studerendes evaluering af læringsmiljøet Evaluering af den studerendes læringsudbytte Max. 20 % fravær af klinisk undervisning svarende til ca. 1 dag ugentligt Den stud. udfylder skemaet: evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning og afleverer skemaet til klinisk vejleder. Evalueringssamtale mellem stud. og klin.vejleder i forhold til modulets læringsudbytte og individuel studieplan max. 45 min.: - Den studerende selvevaluerer læringsudbytte af det kliniske undervisningsforløb - Klinisk vejleder giver mundtlig evaluering af den studerendes læringsudbytte Klinisk vejleder underskriver dokumentation for deltagelsespligt (bilag 4) og sender dokumentation til Sygeplejeuddannelsen i Odense, Studiesekretariatet, Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ eller på mail sygepleje.od@ucl.dk (underskrift skal være scannet ind) 3. Bilagsfortegnelse 1. Individuel studieplan 2. Dokumentation for gennemført fastlagt studieaktivitet 3. Dokumentation for deltagelsespligt 4. Intern klinisk prøve Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 5. Litteraturpjece til studerende Side 18

20 BILAG 1 Side 1/7 SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG Individuel studieplan Navn (studerende): Navn (vejleder): Kliniskuddannelsessted: Modul: Dato: University College Lillebaelt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense og Svendborg 05/2010 Side 19

21 BILAG 1 Side 2/7 Hvad er en individuel studieplan (IS)? En individuel studieplan (IS) er et skriftligt resultatet af planlægnings og evalueringssamtaler i den kliniske undervisningsperiode mellem den sygeplejestuderende og klinisk vejleder. Ved første samtale udarbejdes den individuelle studieplan, som justeres løbende ved efterfølgende samtaler. 1. Samtale = udarbejdelse IS Forberedelse til samtaler om individuel studieplan Efterfølgende samtaler = justeringer af IS Skriftlig udarbejdelse Justering af IS University College Lillebaelt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense og Svendborg 05/2010 Side 20

22 BILAG 1 Side 3/7 Ramme for afvikling af samtaler om den individuelle studieplan Hvornår Varighed Deltagere Forberedelse Ansvarsfordeling Opbevaring Den 1. samtale ligger indenfor de 2 første uger De efterfølgende samtaler planlægges i forbindelse med 1. samtale og efter behov Samtale ca. 1 time Sygeplejestuderende Klinisk vejleder Efter aftale evt. ressource-person fra klinikken og/ eller UCL De studerende introduceres til IS af UCL Klinikken/den kliniske vejleder guider den studerende til forberedelse af IS (se side 4) Deltagerne i samtalen forbereder sig individuelt og skriftligt ud fra periodens Modulplan Generelle studieplan Individuelle studieplan Vejledende indhold til den studerendes skriftlige forberedelse til individuel studiesamtale (se side 4) Studerende: Har ansvar for at indlede dialogen med afsæt i sin forberedelse til samtalen Konkluderer på samtalen i et samarbejde med den kliniske vejleder Skriver efter samtalen konklusionerne ind i IS (se side 5+6) Materiale, som præciserer aftalerne, kan vedlægges som bilag Har ansvaret for at aflevere IS i skriftlig form, senest en uge efter samtalen om IS Klinisk vejleder: Fastsætter dato for første samtale Har ansvar for at styre samtalen Konkluderer på samtalerne i et samarbejde med den studerende Studerende: Opbevarer IS i sin Porto Folio Klinisk vejleder: Opbevarer en kopi af IS University College Lillebaelt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense og Svendborg 05/2010 Side 21

23 BILAG 1 Side 4/7 Forberedelse - vejledende indhold til den studerendes skriftlige forberedelse til individuel studiesamtale Mine forudsætninger Min motivation for at vælge uddannelsen Min erhvervserfaring Mine erfaringer med at være studerende Mine erfaringer med at lære praktiske færdigheder og tilegne mig viden Mine erfaringer med og holdning til sygdom og syge mennesker Min evne til at give og modtage kritik Hvad har jeg arbejdet med i de foregående moduler og interne/ eksterne prøver? Mine forventninger til den kliniske undervisningsperiode Hvad skal og kan jeg lære? Hvordan kan jeg nå målene? Hvordan kan jeg finde balancen mellem deltagelse i praktiske handlinger og fordybelse? Hvordan kan jeg bidrage til samarbejdet med den kliniske vejleder/praksisfællesskabet? Hvordan tackler jeg uenighed? Mine egne forventninger til mig selv som studerende Arbejdsindsats Ambitionsniveau Ansvar i forhold til den kliniske undervisningsforløb Andre forhold der betydning for det kliniske undervisningsforløb Familie, bopæl, transport Andre forhold der har betydning for det kliniske undervisningsforløb Fritidsarbejde University College Lillebaelt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense og Svendborg 05/2010 Side 22

24 BILAG 1 Side 5/7 Individuelle studieplan (IS) Konklusioner af samtalen skrives i IS justeres ved efterfølgende samtaler Den kliniske undervisningsperiodes læringsudbytte og mål for viden, færdigheder og kompetencer Hvad skal og kan den studerende lære og hvilke muligheder er der for dette i den kliniske undervisningsperiode Den kliniske undervisningsperiodes studieaktivitet(er), fastlagte studieaktivitet og interne prøver Hvem, hvad og hvornår Parternes ambitionsniveau og arbejdsindsats Hvor megen energi og tid kan og vil den studerende bruge mhp at nå målene Hvor megen energi og tid kan klinisk vejleder bruge mhp at den studerende har mulighed for at nå målene? Side 23

25 BILAG 1 Side 6/7 Den studerendes læring Læringsstil Læringsredskaber Studiemetoder Portfolio Samarbejde med andre uddannelsessøgende mono- og tværfagligt Vejledning Afdelingens / afsnittets rammer og muligheder for klinisk undervisning: Tilstedeværelsestid og studiedage Tilstedeværelsestid med vejleder/praksisfællesskabet Mødetidspunkter Undervisnings - og vejledningstilbud Afsnittets politikker i forhold til arbejds- og sikkerhedsmiljø Evalueringer IS : Hvem, hvornår og hvordan? Evaluering af den kliniske undervisningsperiode: Hvem, hvornår og hvordan Side 24

26 BILAG 1 Side 7/7 Uskrevne regler og rutiner Overvejelser i forhold til at være ny studerende i afsnittet og blive en del af praksisfællesskabet Adgang til praksisfællesskabet Samarbejde Gensidige forventninger Ansvars og opgavefordeling Håndtering af uenighed University College Lillebaelt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense og Svendborg 05/2010 Side 25

27 BILAG 2 Side 1/1 DOKUMENTATION FOR GENNEMFØRT FASTLAGT STUDIEAKTIVITET Studerende: Født: Klinisk uddannelsessted: Modul: Periode: Den studerende har gennemført den fastlagte studieaktivitet. Dato: Underviser/klinisk vejleder Side 26

28 BILAG 3 Side 1/1 Studerendes navn: Født: Hold: Modul: Klinisk uddannelsessted: Periode: Dokumentation for deltagelsespligt Sygeplejestuderende i klinisk praksis Deltagelsespligt: Jfr. Studieordningen pkt.11 har den studerende deltagelsespligt i de kliniske undervisningsperioder et omfang på gennemsnitlig 30 timer om ugen. Omfanget af tilstedeværelse tilrettelægges i samarbejde mellem den studerende og det kliniske uddannelsessted og fremgår af den individuelle studieplan. Såfremt den studerende har et fravær på mere end 20% af det aftalte, revurderes den studerendes studieforløb ved inddragelse af uddannelsesinstitutionen. Den studerende har opfyldt deltagelsespligten: Opfyldt Ikke opfyldt Den studerende har udarbejdet individuel studieplan: Har udarbejdet individuel studieplan Har IKKE udarbejdet individuel studieplan Dato: Klinisk vejleder: Afdelingsleder: Studerende: Side 27

29 BILAG 4 Side 1/5 SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper University College Lillebaelt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense og Svendborg 09/2011 Intern klinisk prøve modul 8 Side 28

30 BILAG 4 Side 2/5 Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære, farmakologi, kommunikation, pædagogik og psykologi Opgavetype: Individuel praktisk forløb og kombineret skriftlig/mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et indledende praktisk forløb med efterfølgende refleksion og en skriftlig/mundtlig prøve. Det praktiske forløb er en forudsætning for afholdelse af den skriftlig/mundtlige prøve Praktisk: Det praktiske forløb foregår over max. en hel dag. Det tilstræbes at udførelsen af sygeplejen foregår som på almindelige hverdage i klinisk praksis. Det er klinisk vejleder, der vælger den patient/borger, der indgår i det praktiske forløb. Den studerende følges af klinisk vejleder som, ved behov, kan indgå i udførelsen af dele af sygeplejen til patienten/borgeren Det er afdelingslederens ansvar at indhente samtykke fra den involverede patient/borger Skriftligt: Det skriftlige oplæg tager udgangspunkt i samme patient/borger som i det praktiske forløb Det skriftlige oplæg må max. fylde anslag og afleveres elektronisk til underviser og vejleder se eksamensreglementet punkt og (Fronter) Mundtligt: Den mundtlige eksamination er på 30 min inkl. 5 minutters oplæg fra den studerende Bedømmelse inkl. mundtlig tilbagemelding 15 min University College Lillebaelt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense og Svendborg 09/2011 Intern klinisk prøve modul 8 Side 29