PSP Et tværsektorielt samarbejde mellem politi, sociale myndigheder og psykiatri - inspiration til organiseringen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PSP Et tværsektorielt samarbejde mellem politi, sociale myndigheder og psykiatri - inspiration til organiseringen"

Transkript

1 PSP Et tværsektorielt samarbejde mellem politi, sociale myndigheder og psykiatri - inspiration til organiseringen

2 Journalistisk bearbejdning: Jakob Vedelsby Illustration: Vivi Barsted Linnemann Tryk: KL s trykkeri

3 1. Introduktion Folketinget har med virkning fra 1. april 2009 besluttet, at politidirektøren i alle politikredse skal sikre, at der bliver etableret et PSP-samarbejde. Det vil sige et samarbejde mellem politiet, de sociale myndigheder i kommunerne og psykiatrien i regionerne. Ideen med samarbejdsformen er at skabe et forum, hvor deltagerne kan koordinere indsatsen overfor særligt udsatte. Folketingets beslutning om at udbrede PSP fra 1. april 2009 Politidirektøren skal virke for at etablere et samarbejde mellem politiet, de sociale myndigheder og social- og behandlingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte personer. Kilde: Retsplejelovens 114, stk. 2. I PSP-regi kan lokale myndighedspersoner drøfte og aftale løsninger i vanskelige borgersager. Det fritager hverken politi, kommuner eller regioner for ansvar, men er tænkt som en effektiv vej til at styrke samarbejdet og koordinationen på tværs. Det er en forudsætning for samarbejdet, at myndighederne kan drøfte enkeltpersoners situation i et uformelt forum. Der er derfor i forbindelse med PSP givet grønt lys for udveksling af oplysninger om socialt udsatte uden samtykke fra de involverede. Samarbejdsmodellen for PSP er udviklet i Frederiksberg Kommune i Modellen skal tilpasses de lokale forhold, herunder eksisterende samarbejdsorganer, konkret samarbejdspraksis, den geografiske inddeling af politikredsen og optageområder for psykiatrien. 1

4 KL, Danske Regioner, Rigspolitiet, Kriminalforsorgen og Det Kriminalpræventive Råd står bag denne pjece, som har til formål at inspirere til et velfungerende PSP-samarbejde. Pjecen rummer forslag til en organisatorisk opbygning af PSP-samarbejdet. Forslagene tager højde for lokale forskelle, som kan være udfordrende i opstartfasen, indtil PSP er integreret i den daglige praksis. 2

5 2. Formål og målgruppe Formålet med PSP-samarbejdet er at koordinere politiets, de sociale myndigheders og psykiatriens indsats i forhold til socialt udsatte. Initiativet skal sikre, at disse borgere får bedst mulig hjælp. Samtidig skal PSP-samarbejdet forebygge, at de udsatte borgere udvikler eller fortsætter en kriminel adfærd. Hvis en borger havner i et tomrum mellem myndigheders ansvarsområder, er der risiko for, at han eller hun ikke får den nødvendige støtte. PSPsamarbejdet er derfor målrettet borgere, der har behov for hjælp, men som ikke falder klart ind under et myndighedsområde som fx lovovertrædere, patienter i psykiatrien eller brugere i socialsektoren. En sag vil typisk blive bragt op i PSP-regi, hvis den myndighed, der kender sagen, ikke føler sig klædt på til at løse opgaven alene og samtidig finder det påkrævet at gøre andet og mere for borgeren. Det er også et gennemgående træk ved mange PSP-sager, at der er tale om borgere, som har flere forskellige problemer og mangler ressourcer til at samarbejde om at forbedre deres egen situation. Typiske karakteristika ved målgruppen Truende adfærd overfor andre Voldsomt udadreagerende adfærd Til fare for sig selv eller andre Har børn/familie, der skal have hjælp Er ude i kriminalitet Erkender ikke egen sygdom/sociale situation Er i risiko for at miste bolig eller på anden måde sit eksistensgrundlag, hvis der ikke gribes ind 3. person klager over vedkommende Usynlig og i fare for at gå til i egen lejlighed Karakteriseret ved flere samtidige problemstillinger Kilde: Århus Kommune m.fl. 3

6 3. Organisering af PSP-samarbejdet Den enkelte politikreds er udgangspunkt for PSP-samarbejdet. For at skabe en effektiv og bæredygtig organisering på tværs af sektorer, bør den overordnede målsætning for PSP gælde hele politikredsen. Selve organiseringen bør derimod tilpasses de lokale vilkår og behov tæt på borgerne. Hver enkelt myndighed skal desuden nøje overveje, hvordan de opbygger en intern struktur og procedurer, som understøtter PSP-samarbejdet bedst muligt. Tværsektoriel organisering på tre niveauer Det kan være en fordel at organisere PSP-samarbejdet på tre niveauer: Et politisk/strategisk niveau skal sikre projektets legitimitet og strategiske styring. Et lokalt styringsniveau skal resultere i udmøntning af samarbejdet lokalt. Et operativt/udførende niveau skal stå for det praktiske PSP-samarbejde. Frontlinjemedarbejdere hører ind under det operative/udførende niveau. Social sektor Politi Styregruppe (Kredsråd) Psykiatri Politisk/ strategisk niveau Lokal styregruppe Lokalt styringsniveau Operativgruppe Operativt/ udførerniveau Det er et særkende ved PSP-samarbejdet, at det skal være ubureaukratisk og medføre, at der handles hurtigt og fleksibelt. Hvis organiseringen i tre niveauer modarbejder dette, kan det være en fordel at vælge en model 4

7 med enten et politisk/strategisk niveau eller et lokalt styringsniveau udover det operative/udførende niveau. Der kan fx være tilfælde, hvor det ikke er relevant at nedsætte en styregruppe på lokalt niveau, fordi opgaverne i stedet løses på enten politisk/strategisk eller operativt/udførende niveau. I det følgende skitseres forslag til ansvarsområder og organisering på hvert af de tre niveauer Det politiske/strategiske niveau På det politiske/strategiske niveau fastlægges de overordnede målsætninger og rammer for PSP-samarbejdet mellem politiet, de sociale myndigheder og psykiatrien. Formålet er at sikre samarbejdets styring og legitimitet. Opgaven på dette niveau handler primært om at beslutte strukturerne for samarbejdet og følge op på resultaterne. Dette er ikke mere omsiggribende, end at det kan være en fordel at indtænke organiseringen af samarbejdet i de eksisterende strukturer. Nogle steder vil PSP-samarbejdet kunne forankres i kredsrådet, som i den anledning udvides med en PSP-repræsentant for regionen. Andre steder kan det være en fordel at etablere en PSP-styregruppe eller et PSP-udvalg under kredsrådet. I praksis vil deltagerne på det politiske/strategiske niveau typisk afholde et møde i startfasen, hvor mål og rammer bliver vedtaget. Herefter er det naturligt, at de én gang om året evaluerer samarbejdet. Der kan også være tilfælde, hvor der i startfasen er behov for principielle diskussioner og strategiske beslutninger på lokalt styringsniveau og på operativt/udførende niveau. Det overordnede formål med og rammerne for PSP-samarbejdet i den enkelte politikreds skal indskrives i kredsrådets samarbejdsplan eller i en samarbejdsaftale, der er vedlagt som bilag til samarbejdsplanen. Regionen skal inddrages i udformningen af aftalen om PSP-samarbejdet. 5

8 3.2. Det lokale styringsniveau Det lokale styringsniveau har tre hovedopgaver. Én opgave er at sikre, at beslutninger på det politiske/strategiske niveau bliver tilpasset de geografiske og strukturelle forhold lokalt. Derudover skal deltagerne sørge for, at indhøstede erfaringer og anden relevant viden om projektets udvikling bliver formidlet til det politiske/strategiske niveau og andre relevante modtagere. Endelig skal det lokale styringsniveau tage initiativ til og koordinere aktiviteter, som fremmer den tværfaglige kompetenceudvikling i temaer, der er relevante for PSP-samarbejdet. PSP-opgaven på lokalt styringsniveau kan, for at opnå en så effektiv organisation som muligt, med fordel indgå i den eksisterende struktur fx lokalrådsstrukturen. Én model kan være, at lokalrådet får en PSP-repræsentant for regionen og derefter fungerer som lokal PSP-styregruppe. En anden model kan være, at lokalrådet nedsætter en lokal PSP-styregruppe. Den lokale PSP-styregruppe kan også etableres i et samarbejde mellem flere lokalråd. Det kan fx være relevant, hvis flere mindre kommuner har sammenfaldende strukturer og forventninger til samarbejdet. En kommune kan også vælge at indgå i et samarbejde med en større nabokommune, som allerede har en PSP-organisation på plads. Endelig kan det være en model at etablere en lokal styregruppe for hvert psykiatrisk optage- og dækningsområde. Det er en mulig løsning, at lokalrådet i dialog med regionen undersøger, om der i forvejen eksisterer oplagte samarbejdsfora, hvor regionale og kommunale repræsentanter kan drøfte PSP-spørgsmål med politiet. Det lokale styringsniveau diskuterer og evaluerer PSP-samarbejdet efter behov og mindst én gang årligt. Det lokale styringsniveau bør endvidere medvirke til at udvælge medlemmer til og nedsættelsen af en eller flere operativgrupper. 6

9 3.3. Det operative/udførende niveau Det primære PSP-samarbejde foregår på det operative/udførende niveau i lokale operativgrupper. Samarbejdspartnere fra politiet, de sociale myndigheder og psykiatrien vil her drøfte konkrete borgersager. Operativgruppen beslutter, hvordan der skabes kontakt til målgruppen med henblik på at give de relevante borgere hensigtsmæssige tilbud. Operativgruppen har også til opgave at koordinere samarbejdet mellem de parter, gruppen vurderer bedst kan støtte op om målgruppen. Endelig skal operativgruppen identificere og videreformidle problemstillinger om lovgivning, aftalte procedurer eller andet, der hæmmer PSP-samarbejdet i praksis, og som derfor bør behandles på politisk/strategisk niveau eller på lokalt styringsniveau. Operativgruppen bør bemandes i forhold til de opgaver, den skal løse. I en stor kommune med mange sager af denne type, vil der sikkert være basis for en operativgruppe med 1-3 faste repræsentanter for hver af de tre myndigheder. Andre medarbejdere kan deltage efter behov. Operativgruppen kan eventuelt suppleres med repræsentanter for andre myndigheder eller organisationer. I en mindre kommune er det formentlig tilstrækkeligt med én fast repræsentant for hver myndighed og en stedfortræder for hver af disse, da der typisk er færre sager. Hvad angår mødefrekvensen er ét møde om måneden i startfasen passende, hvis der er sager til det. Den netværksdannelse, der opstår mellem samarbejdspartnerne i PSP, vil sandsynligvis skabe helt nye muligheder for samarbejde. Det kan betyde, at mange sager ikke nødvendigvis skal afvente næste ordinære møde. Derfor kan man med tiden muligvis reducere mødefrekvensen eller varigheden af møderne. Det er dog vigtigt at sikre, at der etableres en egentlig PSP-kultur. I mindre kommuner med et begrænset antal sager, vil der næppe være behov for månedlige møder og operativgruppen kan med fordel aftale møder efter behov. 7

10 Uanset kommunens størrelse er det vigtigt, at selv de mindste enheder bliver en del af organiseringen, så man kan udnytte sammenhængskraften og synergierne i PSP-samarbejdet optimalt. Medlemmerne af en operativgruppe bør udvælges med stor omhu. Det enkelte medlem bør som minimum være involveret i konkrete borgersager og have et netværk i egen organisation. Medlemmet skal også have mandat til at indgå aftaler med samarbejdspartnerne i PSP eller til at involvere andre medarbejdere, som er relevante i konkrete sager. 8

11 4. Konkrete idéer til PSP-samarbejdet PSP er et samarbejde mellem tre selvstændige myndigheder med forskellige opgaver. Hver myndighed skal forholde sig til, hvordan de på bedste vis organiserer det tværgående PSP-samarbejde. Den enkelte myndighed bør også tage stilling til, hvordan de introducerer og organiserer PSP-samarbejdet internt med henblik på dels at opnå den ønskede sammenhængskraft og de forventede resultater og dels at styrke varetagelsen af egne opgaver. I det følgende præsenteres en række forslag, som kan inspirere de tre myndigheder til yderligere overvejelser på flere felter: Etablering af et velfungerende PSP-samarbejde, opnåelse af det nødvendige kendskab til hinanden i operativgrupperne, sikring af effektiv sagsbehandling og forankring af PSP-samarbejdet på operationelt niveau Etablering af samarbejdet Hvis der allerede findes en veludbygget samarbejdsstruktur, som med en begrænset indsats kan udbygges til at understøtte PSP, så brug den. Overvej også, om det er en fordel at inddrage andre aktører, udover politi, sociale myndigheder og psykiatri, i samarbejdet. Det kunne være repræsentanter for Kriminalforsorgen i Friheden (KiF), for de praktiserende læger, boligselskaber og lignende, under hensyntagen til de gældende regler om tavshedspligt. De praktiserende læger og boligselskaberne vil ofte være nogle af de første, der kan pege på behovet for en tværgående indsats. Inddragelse af KiF som en fast samarbejdspartner kan bidrage positivt til at fremme det kriminalpræventive arbejde. KiF har tilsynsforpligtelsen med bl.a. psykisk syge kriminelle, hvilket i forvejen indebærer kontakt til og koordination med psykiatrien og de sociale myndigheder. KiF er desuden lovgivningsmæssigt forpligtet til at koordinere handleplaner med kommunerne og kan på den måde støtte en langsigtet indsats i forhold til borgerne. 9

12 4.2. Gensidigt kendskab i operativgrupperne Det er vigtigt at præsentere de respektive organisationer for hinanden. Det er ligeledes en god idé at skabe fælles viden om, hvem der har lovgivningsmæssig hjemmel til at gøre hvad fx hvorfor politiet eller en anden myndighed nogle gange ikke kan gå videre i en sag, eller hvorfor en kommune handler på en bestemt måde. Samtidig bør der skabes gensidigt kendskab til den lovgivning, som hver myndighed arbejder under og til hvilke interventioner, lovgivningen muliggør, og hvordan samarbejdet med andre myndigheder skal foregå. Det anbefales også at tilegne sig indsigt i og forståelse for de andre myndigheders handlinger. Det er endvidere vigtigt at fokusere på, hvad de forskellige myndigheder hver især kan bidrage med i en akut situation, hvor én myndighed har brug for assistance fra andre for at kunne hjælpe en udsat borger bedst muligt. Operativgruppen kan også bruges som forum for at afdække huller og forbedringsmuligheder i myndighedernes arbejde, som kan lappes via PSPsamarbejdet. Målet skal her være at minimere risikoen for, at borgeren havner i en lignende situation igen Den konkrete sagsbehandling i operativgrupperne Det anbefales at etablere et formelt sted, hvor man behandler de få, men ofte meget vanskelige sager på tværs af myndighederne. Vær bevidst om, at der sjældent er tale om helt ukendte sager. I en del tilfælde har både politi, kommune og psykiatri forhåndskendskab til sagen. Indgå de nødvendige, ofte meget praktiske aftaler med samarbejdspartnerne om, hvem der gør hvad, hvis planerne skrider, fordi borgeren ikke samarbejder. 10

13 Hav også fokus på overgange og snitflader mellem både indsatser og involverede myndigheder, da det ofte er hér, der kan opstå noget uhensigtsmæssigt. Overvej både tidligt i sagsforløbet og løbende, hvad kriterierne skal være for at udveksle oplysninger om en borger og hvilke oplysninger, det er nødvendigt at udveksle. Vurdér fra sag til sag, om det er relevant og muligt at inddrage borgeren i samarbejdet. Inddragelse af borgeren skal ikke på forhånd udelukkes som en mulighed. Ofte har den involverede borger en dom til behandling. Det kan derfor være relevant, at samarbejdspartnerne kender dommen og de vilkår og muligheder for interventioner, som den giver hos de forskellige myndigheder. En del sager viser sig at omhandle unge mennesker. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på børne- og ungdomspsykiatriske forhold i sammensætningen af operativgruppen. Når en sag er drøftet i PSP-samarbejdet, skal handlingsansvaret være placeret hos en af de tre myndigheder. En sag er først afsluttet, når der er fundet en løsning Forankring af PSP-samarbejdet på operativt/udførende niveau Det anbefales at gennemføre fælles, tværgående kompetenceudvikling i relevante temaer for PSP-samarbejdet. Det er ligeledes vigtigt at finde måder, hvorpå relevante medarbejdere indenfor politiet, de sociale myndigheder og psykiatrien kan få kendskab til PSP-samarbejdet og til mulighederne for at trække på og aktivere hinanden. Det bør også overvejes, hvordan PSP-samarbejdet forankres i deltagernes egne hjemorganisationer, så der bliver større kendskab til PSP og til, hvordan der kan bidrages aktivt til indsatsen. PSP-samarbejdet kan være med til at sikre en hurtig løsning i akut opståede situationer. 11

14 5. Andet relevant materiale Bemærkningerne til lovforslag L 79 om ændring af retsplejeloven (Udveksling af oplysninger som led i politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien (PSP-samarbejdet)). PSP-samarbejdet i Frederiksberg Kommune. Politi Socialforvaltning Psykiatri - et sektorsamarbejde. Lena Kongsrud, Dorte Sestoft og Michael Fl. Rasmussen (2008). 12

15 Rigspolitiet Polititorvet København V Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, Glostrup Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade København K Danske Regioner Dampfærgevej 22 Postboks København Ø KL Weidekampsgade København S Postboks 3370

Lokal forebyggelse af kriminalitet

Lokal forebyggelse af kriminalitet Januar 2008 Lokal forebyggelse af kriminalitet Idékatalog til det lokale kriminalpræventive samarbejde Idékatalog til det lokale kriminalpræventive samarbejde, navnlig i kreds- og lokalråd Indhold 1. Indledning

Læs mere

SSP - en guide til samarbejdet

SSP - en guide til samarbejdet SSP - en guide til samarbejdet Indhold SSP - en guide til samarbejdet...................................................... 3 Kapitel 1: SSP før og nu... 5 Kapitel 2: Model for forebyggelse... 8 Kapitel

Læs mere

Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug

Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Udgivet

Læs mere

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning... 5 1.1 Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen... 5 1.2 Implementeringsplan og opfølgning

Læs mere

August 2010. Handicapråd. Den gode praksis

August 2010. Handicapråd. Den gode praksis August 2010 Handicapråd Den gode praksis Handicapråd Den gode praksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Handicaprådets sammensætning og samarbejde... 4 Handicaprådets formål og opgaver... 4 Sektoransvar

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Projekt God Løsladelse

Projekt God Løsladelse Projekt God Løsladelse Erfaringer metode og anbefalinger 1 Hanne Ramsbøl Nell Rasmussen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Bilag 1 Metoden - Køreplan for god løsladelse... 5 Bilag 2 Overordnede anbefalinger...

Læs mere

DEN KOORDINERENDE KONTAKTPERSON KØBENHAVNS KOMMUNE

DEN KOORDINERENDE KONTAKTPERSON KØBENHAVNS KOMMUNE DEN KOORDINERENDE KONTAKTPERSON KØBENHAVNS KOMMUNE AUGUST 2012 Den Koordinerende Kontaktperson Den Koordinerende Kontaktperson er et treårigt udviklingsprojekt med psykisk syge borgere som målgruppe. Projektet

Læs mere

ÅRHUSMODEL FOR BORGERINDDRAGELSE

ÅRHUSMODEL FOR BORGERINDDRAGELSE ÅRHUSMODEL FOR BORGERINDDRAGELSE Århus Kommune 2004 Indhold Forord... 3 Sammendrag af Århusmodel for borgerinddragelse... 4 Baggrund for Århusmodel for borgerinddragelse... 8 Karakter og formål for borgerinddragelsen...

Læs mere

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013 1 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober 2013 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kapitel

Læs mere

Koncept for systematisk inddragelse af pårørende

Koncept for systematisk inddragelse af pårørende Koncept for systematisk inddragelse af pårørende Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C. Tlf.: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere En effektiv beskæftigelsesindsats for udsatte borgere New Insight A/S 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet af New Insight A/S Design: Kommuneforlaget A/S Fotos: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

God praksis. - i indsatsen for medicinske patienter

God praksis. - i indsatsen for medicinske patienter God praksis - i indsatsen for medicinske patienter 1 God praksis - i indsatsen for medicinske patienter Danske Regioner 2009 Layout: UHI, Danske Regioner Tryk: Danske Regioner ISBN trykt 978-87-7723-618-1

Læs mere

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) 1. Denne vejledning erstatter Vejledning om særlig

Læs mere

En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser

En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser RAPPORT FRA REGERINGENS UDVALG OM PSYKIATRI OKTOBER 2013 1 En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

Veje til et godt liv i egen bolig

Veje til et godt liv i egen bolig Veje til et godt liv i egen bolig Fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i botilbud for mennesker med handicap og sindslidelser m.fl. Man er ikke hjemme der, hvor man har sin bolig, men der,

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER IRKSOMHEDER MED 10-34 ANSATTE Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering Et

Læs mere

Forløbskoordination for patienter med kronisk sygdom

Forløbskoordination for patienter med kronisk sygdom Forløbskoordination for patienter med kronisk sygdom Erfaringer fra Region Syddanmarks modelprojekt om udvikling af forløbskoordination på kronikerområdet Martin Sandberg Buch Publikation APRIL 2012 Dansk

Læs mere

RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING

RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING Til Socialministeriet Dato September 2011 RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDSRÅDGIVNING INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Om evalueringen 1 1.2 Puljen

Læs mere

Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed

Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Ungeanalyse Marts 2013 Undersøgelse af unge med risiko for langtidsledighed Hedensted Beskæftigelsesregion Midtjylland Udgiver: Udarbejdet af: Grafisk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg

Læs mere

BEDRE KVALITET I ARBEJDET MED HJEMLØSE

BEDRE KVALITET I ARBEJDET MED HJEMLØSE EVALUERINGSRAPPORT Jeg Jeg er kommet rigtig langt. Jeg havde ingenting for et år siden (deltager) Vi lærer at håndtere denne gruppe borgere på en helt anden måde (sagsbehandler) Jeg ser virkelig en lettelse

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige

Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige Inspirationskatalog Redaktion: David Graff og Carsten Kjærgaard Fotos: Chili Foto Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1 1 Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet Af Noemi Katznelson, Susanne Murning og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning del 1 2 Indholdsfortegnelse 01 Indledning

Læs mere

Kom videre med social kapital

Kom videre med social kapital Kom videre med social kapital Udfordringer, erfaringer og praktiske redskaber Indhold Forord... 3 Ledelse med social kapital... 4 UDFORDRING 1: Stil skarpt på kerneopgaven... 6 Case fra Danske Bank: Fælles

Læs mere

12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA RØGESKOV

12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA RØGESKOV Et liv i egen bolig Analyse af bostøtte til borgere med sindslidelser 12:19 Steen Bengtsson Maria Røgeskov 12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA

Læs mere

Klart ansvar for de svageste

Klart ansvar for de svageste Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Klart ansvar for de svageste Oplæg om det højt specialiserede social- og specialundervisningsområde Klart ansvar

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere