Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud"

Transkript

1 Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

2 Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer 10 Fælles redskaber 12 Nyttige erfaringer om inklusionsprojekter 14 Mere viden 15 Fra 2008 til 2010 har KL og ti kommuner arbejdet sammen om projekt Udsatte børn i dagtilbud, som sætter fokus på tidlig opsporing og inklusion. Dette hæfte præsenterer hovedresultaterne fra projektet til inspiration for andre kommuners indsats over for udsatte børn i dagtilbud. Projektet viser, at der er mange måder, hvorpå kommunen kan ændre og styrke sin indsats for de udsatte børn. Lige fra den tidlige tværgående indsats over den måde, støtteressourcer anvendes på, til udviklingen af den pædagogiske praksis. Hæftet henvender sig især til ledere og medarbejdere i de kommunale forvaltninger, der har ansvaret for 0-6-årsområdet. Det kan også være nyttig læsning for både ledere og medarbejdere i dagtilbuddene og for andre, der er involveret i det tværgående samarbejde om de udsatte børn. Da det overordnet set handler om en børnepolitisk prioritering, vil hæftet også være relevant for politikere på børneområdet. Om projektet Projektet har arbejdet i tre hovedspor: At udvikle kvantitative indikatorer (nøgletal) for den kommunale indsats i forhold til udsatte børn i dagtilbud og indskolingen. At udvikle et spørgeskema til pædagogerne om indsatsen for at kunne pejle institutionernes arbejde med tidlig opsporing og inklusion. At gennemføre et læringsforløb for pædagoger, ledere og pædagogiske konsulenter om narrativer som redskab til tidlig opsporing og inklusion. På KL s Børnetopmøde primo 2010 udpegede kommunalpolitikere, ledere og medarbejdere netop inklusion som en kommunal hovedudfordring de næste fire år. Vi håber, at hæftet vil inspirere til konkrete tiltag i mange kommuner. KL vil gerne takke Bikubenfonden, der har finansieret projektet, og de ti kommuner, der har deltaget med stort engagement: Albertslund, Faaborg-Midtfyn, Fredericia, Gribskov, Herlev, Hjørring, Næstved, Randers, Slagelse og Aalborg. Inden for en fælles ramme har hver af de ti projektkommuner haft deres egne lokale projekter og har bragt deres indhøstede viden og erfaringer med ind i det fælles projekt. 2

3 Ti tankevækkere fra projektet 1. En styrket indsats for udsatte børn er både menneskeligt og økonomisk set et påtrængende kommunalt ansvar. 2. En tidlig opsporing og inkluderende indsats i dagtilbuddene kan være helt afgørende for barnets videre udvikling. 3. At inkludere de udsatte børn i almindelige dagtilbud er ofte både pædagogisk og ressourcemæssigt den bedste løsning. 4. Der er brug for et paradigmeskift i institutionernes indsats: fra at fokusere på de udsatte børns mangler til at understøtte deres styrker og ressourcer. 5. Indsatsen vil ofte være mere effektiv, hvis den rettes mod relationer og samspil i gruppen i stedet for direkte mod det enkelte udsatte barn. 6. Inklusion stiller høje krav til såvel den pædagogiske faglighed som til evnen til at kommunikere og samarbejde med andre parter interne såvel som eksterne. 7. Det er ofte bedre at få eksperterne ind i dagtilbuddene end at sende børnene ud til eksperterne. 8. Forvaltningen har et stort ansvar for at organisere indsatsen sådan, at faggrupper og institutioner kan samarbejde på tværs med barnet i centrum. 9. En kortlægning af kommunens aktuelle indsats kan sikre, at nye initiativer sættes ind, hvor der er størst behov. 10. Indsatsen skal i sidste ende vurderes på sine effekter, som derfor både bør diskuteres og måles i hver enkelt kommune. 3

4 Kort sagt Internationale erfaringer viser, at dagtilbud kan gøre en positiv forskel for socialt udsatte børn, men det kræver en bevidst, langsigtet og målrettet indsats. Desværre har danske dagtilbud hidtil haft svært ved at bryde den negative sociale arv. Bente Jensen, lektor på DPU Det anslås, at 5-15 pct. af alle børn og unge har behov for særlig støtte, fx fordi de trives dårligt eller er udsat for omsorgssvigt. En del af disse udsatte børn støjer og har svært ved at etablere relationer til andre børn. Deres adfærd påkalder sig ofte negativ opmærksomhed fra omverdenen herunder personalet i vuggestue eller børnehave. Andre lever omvendt et alt for stille liv og er ikke i stand til at bruge de frie udfoldelsesmuligheder, institutionslivet også tilbyder. Begge grupper har behov for særlig opmærksomhed også fra det pædagogiske personale. Stort set alle børn i alderen 1-6 år er i dagtilbud, og netop derfor kan og bør dagtilbuddene spille en afgørende rolle i indsatsen for tidligt at opspore og inkludere de udsatte børn i det almindelige fællesskab. De skal både medvirke til at forebygge vanskeligheder hos børn, til at se de udsatte børn og til at støtte de børn og familier, som har behov for det. Desværre ekskluderes mange børn i både de almindelige dagtilbud og skoler, og i den daglige praksis kan det være svært at inkludere alle børn. Men fællesskabet er centralt for børnenes trivsel, udvikling og læring, og det vil som hovedregel være både pædagogisk og økonomisk fornuftigere at styrke den inkluderende praksis i forhold til udsatte børn i almindelige dagtilbud også i forhold til deres senere skolegang. Krav til en systematisk indsats Skal kommunerne have succes med at følge den inkluderende vej, kræver det en systematisk indsats. For det første er der brug for et paradigmeskift i tilgangen til udsatte børn. Hidtil har det dominerende faglige perspektiv været at fokusere på det enkelte barns svagheder og mangler. I dag lyder den faglige rådgivning i stedet at anerkende barnets ressourcer og samtidig fokusere på relationer og muligheder i børnegruppen som helhed. For det andet er der over en bred kam brug for at styrke indsatsen for tidlig opsporing og bedre inklusion. Det gælder især om at udvikle holdninger, kompetencer, rammer og redskaber, så de understøtter en tidlig og inkluderende indsats. Derfor er hæftet bygget op om disse fire indsatsområder, der også er vist i modellen på side 5. Indsatsen i institutionerne skal være båret af høj pædagogisk faglighed, der blandt andet handler om metoder til opsporing, inklusion, relationsopbygning og forældreinddragelse. Samtidig er det afgørende med en høj grad af tværfaglighed blandt de forskellige faggrupper, der er involveret i indsatsen. Det kræver blandt andet gode metoder til tværfagligt samarbejde samt et vist fælles begrebsapparat og en fælles forståelse af opgavens mål og midler. Arbejdet med udsatte børn i dagtilbud kan illustreres i modellen på næste side, der har ligget til grund for projektet: 4

5 Tema Indsatsområder Målgruppe Effekt Ledelse Pædagogisk faglighed Holdninger, adfærd og kultur Kompetencer, erfaring og viden Forældre Tidlig opsporing Tværfaglighed Rammer, økonomi og organisering Børn Bedre inklusion Redskaber og metoder Modellen viser: At pædagogisk faglighed og tværfaglighed er afsættet for indsatsen og at god ledelse er rammen om disse fagligheder. At indsatsen især udfolder sig inden for fire områder: holdninger, kompetencer, rammer og redskaber. At de primære målgrupper for indsatsen er udsatte børn og deres forældre. At effekten af indsatsen gerne skal vise sig ved, at man kan dokumentere en styrket tidlig opsporing og inklusion. Udsatte børn Udsatte børn er i dette projekt ikke en entydig gruppe. Projektet har afgrænset gruppen ud fra de ti kommuners konkrete målgrupper og anden sagkyndig erfaring. og relationer mv. Dermed er der særlig fokus på børn med adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer, som vækker bekymring hos forældre og professionelle omkring barnet. Gruppen omfatter fx børn med socio-emotionelle problemer og børn, som har problemer med selvværd Børn med fysiske eller psykiske handicap er dermed ikke en del af projektets målgruppe. 5

6 Nye holdninger Børns deltagelse i fællesskabet giver dem nye muligheder for læring og udvikling. Det gælder også børn i vanskeligheder. Alle børn er ressourcer for hinanden og hinandens udvikling. Fra en deltagerkommunes projektbeskrivelse Projektkommunerne har især haft fokus på tre områder, hvor der er brug for at overveje holdninger, kultur og pædagogisk praksis, når det gælder udsatte børn. Fra fejlrettere til ressourcespejdere I mange dagtilbud praktiseres i dag en slags kompensationspædagogik, hvor man i den bedste mening fokuserer på de udsatte børns fejl og mangler og forsøger at kompensere for dem gennem pædagogiske initiativer. Men hverken børn eller voksne bryder sig om konstant at få rettet fokus mod fejl og mangler. Hertil kommer, at den måde, vi voksne taler om barnet på, er helt afgørende. Dels påvirker den, hvordan vi ser på barnet, og dermed også, hvilke pædagogiske muligheder vi får øje på. Dels bliver barnet dét, det hører. I stedet bør der fokuseres mere på de udsatte børns styrker og ressourcer; her er der noget at bygge videre på. Ved at identificere og understøtte det, barnet kan, skaber vi positive forventninger og handlinger hos forældre, medarbejdere og hos barnet selv. Fra individfokus til fokus på relationer og samspil Ofte betragtes og behandles et udsat barn som et isoleret, individuelt problem eventuelt hægtet op på en egentlig diagnose. Erfaringen viser imidlertid, at børn med samme diagnose eller adfærd handler og agerer vidt forskelligt i forskellige sammenhænge. Det kan eksempelvis være kammeraters adfærd eller voksenrelationer, der gør en negativ eller positiv forskel. Derfor er der behov for at supplere det snævre fokus på det enkelte barn med et bredere perspektiv på mulighederne i de relationer og samspil, barnet indgår i. Det handler blandt andet om at have øje for pædagogiske initiativer, der inkluderer det udsatte barn ved at styrke hele gruppen og det handler derfor også om, at pædagogiske ekstraressourcer ikke alene knyttes til ét barn. Et nyt blik på samspillet med forældrene Alle forældre vil altid deres barns bedste. Når det gælder udsatte børn, er det særlig vigtigt, at professionelle og forældre taler grundigt sammen for at finde frem til, hvad der er det bedste for barnet. Mange forældre til udsatte børn tænker instinktivt, at en eller anden speciel individuel indsats må være den bedste løsning. Men sættes der fokus på reel inklusion, oplever de fleste forældre, at det er en bedre løsning, at deres barn er blevet i fællesskabet. For at give inklusionen de bedste betingelser bør alle parter inddrages tidligt i dialogen. Det gælder selvfølgelig især det udsatte barns forældre, men nogle gange også de øvrige børns forældre, så man sikrer, at så mange som muligt kender og anvender de inkluderende principper. 6

7 Eksempler fra projektkommunerne Vi kan bryde en negativ spiral Alle i personalegruppen blev bedt om at skrive om et udsat barn, som vi kalder Ali. Narrativerne skulle have fokus på hans styrkesider. Og som institutionslederen siger: Ali kunne sagtens være blevet et barn, alle i institutionen talte negativt om, men det lykkedes ved hjælp af narrativer om Alis styrkesider at dæmme op for den negative spiral i personalegruppen. Dagen efter oplever lederen, at personalet i højere grad har fået øje på hans styrkesider og taler om dem i stedet for kun at irriteres over alt det, han ikke kan. Hjørring Fokus på de gode relationer Personalet handler mere ressourceorienteret end før og har opmærksomheden på de gode relationer og gyldne øjeblikke. Det er blevet lettere at vende et negativt syn på barnet. Det har en positiv effekt på børnenes adfærd og stemningen i huset. Som en af pædagogerne siger: Vi har den samme børnegruppe, men har fået andre børn. Randers Risiko for bjørnetjenester I vores bestræbelser på at hjælpe børn i vanskeligheder medvirker vi ofte til processer præget af udskillelse og isolation. Sådanne processer kan vanskeliggøre børnenes deltagelse blandt andre børn yderligere. Ved at arbejde med enkeltbørns vanskeligheder kan vi risikere at handicappe de handicappede. Albertslund Ligeværdig dialog med forældrene I forældresamarbejdet har vi prøvet ved hjælp af små narrativer at give forældrene et billede af, hvad der sker med deres barn i legesituationer. Samlende konklusioner i pædagogisk terminologi kan have karakter af en kvalitetsbedømmelse af barnet, og det får let forældrene til at forholde sig til dommen frem for til barnet. Gennem narrativet kan forældrene på en ligeværdig måde være med til at se barnet i forskellige situationer og roller sammen med pædagogerne og selv formulere, hvad det er, de ser. Faaborg-Midtfyn Et andet billede af det udsatte barn Når vi skriver om det, der lykkes for barnet, ændrer vores billede af barnet sig. Vi holder op med at sige: Det er også, fordi hans mor og far gør sådan og sådan. I stedet kigger vi mere på, hvad vi kan gøre for at støtte barnet. Slagelse 7

8 Nødvendige kompetencer Viden overføres ikke på samme måde, som benzin flyttes fra tankstationens tank til bilens. Nogen bliver nødt til at bringe viden i spil. Jørgen Bang, Århus Universitet Hvis man som kommune vil arbejde mere systematisk med tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud, er man nødt til at sikre sig, at de pædagogiske ledere og medarbejdere har eller udvikler de nødvendige kompetencer på området. Der findes næppe nogen udtømmende liste over disse kompetencer, men erfaringer fra projektkommunerne peger blandt andet på følgende: Evnen til at se risikosignaler i børns adfærd og viden om, hvilke tegn man skal reagere på, hvornår og hvordan. Evnen til at arbejde fokuseret og vedholdende med et indsatsområde, herunder mål for arbejdet med udsatte børn i den pædagogiske læreplan. Evnen til at foretage og dele pædagogiske observationer af udsatte børn med andre også uden for det pædagogiske felt. Evnen til at tilegne sig og anvende relevante pædagogiske metoder i arbejdet med udsatte børn. Evnen til at opsøge viden og sparring i eget og andre faglige miljøer. Hertil kommer ofte mere specifikke kompetencer, der knytter sig til de målgrupper eller konkrete indsatser, kommunen eller institutionen vælger at prioritere. Højt kompetenceniveau, men Projektet har med et års mellemrum gennemført to spørgeskemaundersøgelser med fokus på den pædagogiske faglighed i institutionerne. De tegner et positivt billede af kompetenceniveauet i dagtilbuddene. Pædagogerne har stor tillid til egen faglighed, egne kompetencer og til hinandens viden: 97 pct. af medarbejderne bekræftede, at de ved hvordan de skal handle, hvis de har en bekymring om et eventuelt udsat barn. Fire ud af fem mener, at de har de nødvendige kompetencer til at arbejde med alle børns deltagelse i inkluderende læringsmiljøer. Ni ud af ti mener, at de i institutionen arbejder målrettet med at skabe et inkluderende miljø over for udsatte børn. Undersøgelserne er dog foretaget i kommuner, der allerede har prioriteret arbejdet med udsatte børn i dagtilbud, og er dermed ikke nødvendigvis repræsentative. Derfor kan det være en god idé, at andre kommuner selv kortlægger medarbejdernes oplevelse af deres kompetencer på området og eventuelt supplerer med andre vurderinger end pædagogernes egne. En anden måling i projektet viste således, at andre faggrupper i det tværfaglige samarbejde havde et mere nuanceret syn på pædagogernes handleberedskab end pædagogerne selv. En sådan undersøgelse vil være et godt grundlag for at beslutte, hvilken form for kompetenceudvikling der er brug for i den enkelte kommune i forhold til at styrke den tidlige og inkluderende indsats. Kortlægningen kan desuden skabe klarhed over, på hvilke indsatsområder der er brug for at styrke det ledelsesmæssige fokus i arbejdet med at opspore og inkludere udsatte børn. 8

9 Eksempler fra projektkommunerne Fra synsning til viden Hvert deltagende dagtilbud har fået uddannet seks observatører til at arbejde med planlagte og målrettede observationer. Forløbet har blandt meget andet givet pædagogerne en større viden om deres egen praksis, så de ikke handler ud fra personlige synsninger. Observationerne er med til at udvikle deres faglighed og give dem flere handlemuligheder. Slagelse Fælles faglig referenceramme på tværs Det har været særligt vigtigt for os at skabe bedre forudsætninger for samarbejdet om de udsatte børn. Derfor har vi ved at afholde temadage for alle professionelle på 0-6-årsområdet forsøgt at skabe en fælles faglig referenceramme, så de professionelle taler samme faglige sprog. På den måde får vi skabt indsigt i og forståelse for hinandens praksisfelt og forudsætninger for handling. Aalborg Kompetenceudvikling i dybden Vi erfarer igen og igen, at der er langt fra festtalerne om inkluderende fællesskaber til pædagogisk praksis. Ikke fordi personalet ikke mener det, de siger. Men som forvaltning er man nødt til sammen med den enkelte personalegruppe at gå i dybden med de pædagogiske principper. Kun på den måde bliver nye pædagogiske metoder og begreber til medarbejdernes egne. Næstved Bedre faglig sparring Læringsforløbet om narrativer har betydet, at det pædagogiske personale er blevet mere tydelige og strukturerede i deres faglige sparring med hinanden om børn i udsatte positioner. Samtidig er bevidstheden om at arbejde inkluderende med børnegrupperne blevet øget. Herlev Narrativer fremmer pædagogisk faglighed At arbejde med narrativer giver mulighed for at sætte ord på pædagogisk faglighed og dermed også fortælle omverdenen, hvad pædagogerne gør. Det er vores erfaring, at det giver en større åbenhed for at bruge narrativer, når hele personalegruppen lærer metoden. Det giver et fælles ståsted og et godt udgangspunkt for at arbejde med faglighed for hele personalegruppen. Gribskov 9

10 De rette rammer Det kræver ledere, der tager ansvar, at få alle til at samarbejde om inklusion. Ledelsen må blandt andet hjælpe pædagogerne og give dem tid til at analysere, for det er de hverken uddannet til eller har tradition for. Bente Jensen, lektor på DPU En vigtig forudsætning for at lykkes med en kommunal indsats over for udsatte børn i dagtilbud er, at den kan foregå inden for rammer, der understøtter de pædagogiske målsætninger. Her springer især tre vigtige forhold i øjnene: Tildeling og anvendelse af støtteressourcer Den gængse praksis i tildelingen af støtteressourcer modarbejder på flere måder de nye principper i arbejdet med udsatte børn (se side 6). For det første forventes det, at man redegør overbevisende for det enkelte barns fejl og mangler for at begrunde behovet for ekstra ressourcer. For det andet knyttes støtte- og specialressourcerne ofte direkte til det pågældende barn, selvom de måske havde gjort mere gavn, hvis de var brugt mere helhedsorienteret på børnegruppen. Forvaltningens principper for tildelingen og anvendelsen af ekstra ressourcer får dermed stor betydning for den indsats, den enkelte institution kan tilrettelægge. Mange kommuner har gode erfaringer med at ændre ansøgnings- og tildelingsprocedurer, så der kommer mere fokus på barnets sociale kontekst, ressourcer og udviklingsmuligheder. Samtidig har flere kommuner positive erfaringer med at tilføre den nødvendige specialistviden til en hel børnegruppe, hvor de udsatte børn mere indirekte får gavn af indsatsen. Det er kort sagt værd at overveje at få eksperterne ind i dagtilbuddene i stedet for at sende børnene ud til eksperterne. Vilkår for tværfagligt samarbejde Tværfaglighed spiller en vigtig rolle både i den tidlige opsporing og i selve indsatsen over for de udsatte børn og deres relationer. Derfor er politikere og forvaltning nødt til at understøtte ledelse, der kan kigge på tværs, og et effektivt tværfagligt samarbejde. Det handler om at beslutte og værdsætte tværfaglighed som et bærende princip i arbejdet med at opspore og inkludere udsatte børn. I praksis er det vigtigt at organisere arbejdet på en måde, så der er ressourcer til den nødvendige tværfaglige dialog og koordination. Desuden har forvaltningen en opgave i at etablere en vis fælles platform af viden, begreber og metoder, som de forskellige fagligheder kan mødes om opgaven på. Videndeling Som kommune må man nøje overveje, hvordan man høster og spreder viden og gode erfaringer på tværs af institutioner og projekter såvel internt i kommunen som på tværs af kommuner. Hvis hver eneste institution skal opfinde deres egne metoder og gøre de samme erfaringer og fejl, bliver indsatsen aldrig effektiv. Ét eksempel på nyttig videndeling er de kommunale handlevejledninger guidelines for, hvordan man opdager og reagerer på risikosignaler. Vejledningerne kan med fordel udarbejdes på tværs af sektorer og faggrupper og dermed også bruges til at understøtte den tværfaglige indsats i opsporing og inklusion. Projektets undersøgelser tyder på, at der i flere kommuner enten ikke eksisterer fælles handlevejledninger, at de ikke er kommunikeret ordentligt ud, eller at de ikke bruges rigtigt og konsekvent. 10

11 Eksempler fra projektkommunerne Fra støttepædagoger til pædagogiske vejledere Vi har omdøbt de rådgivende støttepædagoger til pædagogiske vejledere for at vise, at deres funktion har fået et andet fokus. Tidligere skulle de skabe en udvikling hos det enkelte barn, så det kunne indgå i fællesskabet. Nu er deres rolle i højere grad at være katalysatorer for processer i personalegruppen og støtte metodeudvikling, der kan skabe mere inkluderende dagtilbud. Herlev Håndbog skaber sammenhæng på tværs Vi har undervejs i projektet udarbejdet håndbogen På tværs for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18-årsområdet i Aalborg Kommune. Håndbogens sigte er at forsyne fagpersonerne inden for børne- og ungeområdet med den nødvendige viden til at agere. Håndbogen rummer konkrete retningslinjer og handlevejledninger for tidlig opsporing og indsats og for det tværfaglige samarbejde omkring børn og unge. Aalborg Fokus på lokalt ansvar og barnets ressourcer Vi har ændret vores fokusskemaer, så man fremover ikke kan få tildelt støtteressourcer, før personalet har gennemført bestemte observationer af barnet. Observationerne tager udgangspunkt i barnets ressourcer, samspil mellem barn og omverden samt barnets intentioner. Pædagogen får gennem observationerne ny viden og nye vinkler at se barnet ud fra. Slagelse Ressourcepædagog i institutionen I fem af vores daginstitutioner er der blevet oplært en såkaldt ressourcepædagog, hvis primære opgave er supervision. Både ressourcepædagogen og lederen har gennemført ICDP (International Child Development programme). Ideen er, at den forebyggende indsats skal tage afsæt i en opkvalificering af daginstitutionen med inklusion af det enkelte udsatte barn for øje. Randers Narrativer kan styrke tværfagligt samarbejde For os har det været et mål ikke blot at opkvalificere den pædagogiske praksis med socialt udsatte børn i den enkelte institution, men også klæde vores pædagoger på til at kunne sætte sig for bordenden i det tværfaglige samarbejde og bidrage til kvalificeret brug af eksperterne til gavn for det enkelte barn. Umiddelbart har det narrative læringsforløb ført til en bedre forberedelse af møder med tværfaglige samarbejdsparter. Narrativerne er desuden blevet integreret i arbejdet med de pædagogiske læreplaner og har bidraget til udvikling af disse. Fredericia 11

12 Fælles redskaber For os har det været en gave at stifte bekendtskab med den narrative metode, og vi har valgt, at den altid skal understøtte vores snakke, når der er børn, som vækker vores bekymring. Projektdeltager Indsatsen for at opspore og inkludere udsatte børn i dagtilbuddet skal understøttes af de rette redskaber og metoder på alle niveauer fra den strategiske tilrettelæggelse til de konkrete aktiviteter i den enkelte institution. Projektet har især fokuseret på følgende tre redskaber, der alle er grundigere beskrevet på projektets hjemmeside (se side 15). Narrativer som fælles fagligt redskab Metoderne i arbejdet med tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn er mangfoldige. Projektet har med stor succes valgt at arbejde med narrativer som en fælles faglig platform for mange konkrete initiativer. Narrativer er korte skriftlige observationer af konkrete hverdagssituationer, der gør det muligt at reflektere mere fordomsfrit og fælles om pædagogiske iagttagelser og mulige indsatser. De deltagende kommuner har blandt andet oplevet, at institutionerne i kraft af narrativerne: er blevet bedre til at se gråzonebørn og ekskluderende mekanismer arbejder mere målrettet i forhold til børn i udsatte positioner har styrket grundlaget for forældredialogen har forbedret det tværfaglige samarbejde har øget den faglige refleksion har styrket institutionens kultur og pædagogiske praksis. At arbejde systematisk med narrativer kræver, at ledere og medarbejdere trænes i metoden, og at lederen løbende understøtter arbejdet med narrativer. Pejling af institutionernes aktuelle indsats på området Projektet har udviklet og testet et spørgeskema, der giver en pejling af, hvor systematisk det enkelte dagtilbud arbejder med at opspore og inkludere udsatte børn. Resultaterne af undersøgelsen kan dels bruges af forvaltningen og politikere til at gå i dialog om udviklingen af den samlede indsats på området, dels kan det enkelte dagtilbud bruge dem til egen evaluering og faglig refleksion. Spørgeskemaet undersøger bl.a. pædagogernes: kompetencer og faglighed i forhold til at arbejde med tidlig opsporing og inklusion vurdering af det tværfaglige samarbejde om udsatte børn kendskab til handlevejledninger mv. på området. Herudover har projektet også udarbejdet en række spørgsmål, der kan bruges til at afdække de tværfaglige samarbejdsparters holdninger og erfaringer i forhold til deres samarbejde med dagtilbuddene altså et spejl på spørgeskemaundersøgelsen. Indikatorer på den samlede udvikling på dagtilbudsområdet For at vurdere såvel behovet for som effekten af en styrket indsats på området kan det være nyttigt at have konkrete indikatorer for resultaterne. Der findes imidlertid ikke officielt anerkendte nøgletal på området, og de fleste indikatorer er åbne for fortolkning. Der er derfor brug for at arbejde videre med at raffinere disse indikatorer. Blandt dem, deltagerne i projektet har arbejdet med, er: andelen af 0-2-årige i kommunen, hvortil der søges om støttetimer andelen af børnehaveklassebørn i kommunen, hvor familieafdelingen underrettes andelen af 0-6-årige i kommunen, der er visiteret til en specialgruppe enten i eller uden for de almene dagtilbud. Sådanne indikatorer kan indgå i den lokale refleksion og dialog om indsatsen som et supplement til den ovennævnte pejling af indsatsen på institutionsniveau. 12

13 Eksempler fra projektkommunerne Hvor trykker skoen? Spørgeskemaundersøgelsen har været med til at pege på nødvendigheden af at styrke det tværfaglige samarbejde mellem PPR, sundhedsplejen og daginstitutionerne. Randers Narrativer Et narrativ er en udvalgt fortælling eksempelvis om noget betydningsfuldt i en persons (eller en organisations) liv. Et narrativ er ikke hele sandheden om personen, men vil tit være et godt grundlag for en fælles dialog om og forståelse af en situation. I projektet er der arbejdet med korte skriftlige narrativer om situationer i børnenes hverdag i institutionen. Kommunale indikatorer bruges aktivt Indikatortallene fra 2008 og 2009 viser, at der er sket en udjævning af støttebehovet i den samlede gruppe på 0-6 år. At underretningsniveauet er steget omkring overgangen fra daginstitution til børnehaveklasse, er ikke et entydigt udtryk for en tilbagegang. Det kan være udtryk for et personale, der er blevet mere årvågent i forhold til, hvilke bekymringer der bør underrettes om. ( ) Stigningen er også interessant at undersøge i forhold til den socialfaglige tyngde i underretningerne. Gribskov Handleplaner forankret i hverdagen Narrativerne giver et direkte indblik i hverdagslivets sammenhænge. Det binder de efterfølgende refleksioner op på den konkrete praksis, og derved bliver den pædagogiske handleplan også direkte relateret til hverdagen og lettere at implementere i praksis. Næstved Fra fejl til ressourcer Efter vi er begyndt at tænke i narrativer, er vi blevet mere bevidste om at fortælle den historie om børnene, som indeholder det, som vi gerne vil have mere af, og undlade hele tiden at fortælle historien om det, vi egentlig ikke er så glade for. Faaborg-Midtfyn Refleksion og kompetencer på spil Projektgruppen har udviklet et refleksionsspil. På hvert af spillets 52 kort er der formuleret et åbent spørgsmål om blandt andet inklusion og eksklusion, forældresamarbejde, tværfagligt samarbejde, akutte situationer og etiske problemstillinger. Spillets formål er at sætte gang i personalegruppens faglige refleksion over væsentlige problemstillinger i forbindelse med tidlig indsats. På den måde kan spillet være med til at belyse institutionens kompetencer og procedurer samt få sat fokus på områder med udviklingspotentiale. Herlev 13

14 Nyttige erfaringer om inklusionsprojekter De deltagende kommuner har samlet seks nyttige erfaringer til andre, der ønsker at sætte gang i projekter om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Skab en fælles faglig platform Når man vil skabe forandringer, der involverer mange fagligheder og forvaltninger, er det afgørende fra begyndelsen at skabe en fælles faglig referenceramme herunder en fælles forståelse af de relevante ord og begreber i den pædagogiske debat: Hvad lægger vi i ord som anerkendende, inkluderende osv.? Afsæt de nødvendige ressourcer Hvis I vil gøre det, så gør det ordentligt. Det vil sige, at der skal investeres nok ressourcer, ledelsesopbakning og tid i projektet. Det er blandt andet vigtigt, at der er afsat tilstrækkelig tid til projektledelse, sparring, opfølgning og udvikling af projektet. Gør meningen tydelig Den slags projekter står og falder med, at de involverede kender forandringernes mening og nødvendighed, og tager dem til sig. Projektets vigtighed skal løbende både italesættes og demonstreres i praksis af politikere, forvaltning og ledere. Hjælp lederne med at skabe resultater Det er dagtilbudslederne, der skal sikre projektets fremdrift, og det er vigtigt, at lederne har en aktiv rolle i projektet. Derfor skal de dels have tilstrækkelig og tydelig information fra forvaltningen eller en overordnet projektledelse, dels have ordentlige vilkår for at realisere projektets resultater i det daglige arbejde med børn og unge. Giv medarbejderne hovedrollen Uden engagerede medarbejdere slår nye pædagogiske principper ikke igennem. Derfor er det vigtigt at inddrage medarbejderne i at udvikle og afprøve de nye værktøjer, som hjælper med at ændre praksis. På den måde kan medarbejderne både opleve sig forstået og være med til at kvalificere forandringen. Kompetenceudvikling bør tilrettelægges for hele personalegrupper, da det typisk er svært for en enkelt udsendt medarbejder eller to at få ny viden til at slå rod i hele personalegruppen. Undervurder ikke opgaven Det er ikke nemt at ændre praksis, selv når man godt ved, hvor vigtigt det er. Vaner og rutiner er stærke modstandere ikke mindst i de pressede situationer, som hverdagen ofte er fuld af. Det er en påmindelse om at være klar til et langt sejt træk og holde meningen fast og gejsten oppe, når forandringerne tager tid. Det hjælper at anerkende såvel små som store resultater undervejs i projektet og løbende brede dem ud til alle. 14

15 Mere viden Projekt Udsatte børn i dagtilbud Alle materialer og delresultater fra projektet findes på KL s hjemmeside under Børn og unge - Her kan du fx finde uddybende materialer om spørgeskemaet, indikatorer og narrativer, ligesom du kan finde projektets forskningsoversigt og deltagerkommunernes egne eksempler på, hvad de har fået ud af projektet. For yderligere oplysninger om projektet, kontakt projektleder og konsulent Dorthe Nørgaard, tlf eller Eksempler på litteratur, der har været anvendt i projektet Bent Madsen: Socialpædagogik Integration og inklusion i det moderne samfund, Hans Reitzels Forlag, Bente Jensen: Kan daginstitutioner gøre en forskel? En undersøgelse af daginstitutioner og social arv, SFI, Bente Jensen: Udsatte børn i dagtilbud viden, forskning, udvikling. Oplæg i KL den Kan downloades fra Bente Jensen, Anders Holm, Peter Allerup og Anna Kragh: Effekter af indsatser for socialt udsatte børn i daginstitutioner (HPA-projektet). København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, Janne Hedegaard Hansen: Narrativ dokumentation - en metode til udvikling af pædagogisk arbejde. Akademisk Forlag, Michael White: Narrativ praksis. Hans Reitzels Forlag. København,

16 Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Udgivet af KL og Bikubenfonden, september 2010 Projektgruppe: Dorthe Nørgaard, Hanne Gøttrup og Dorthe Lehm Jensen, KL Redaktion: Ola Jørgensen, Klartekst Fotos: Colourbox m.fl. Grafisk design: Karen Krarup Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse. Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion N O TAT Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion Spørgeskemaet er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem KL og de 10 projektkommuner i projekt Udsatte børn i dagtilbud. Herudover har vi fået sparring

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Tema 2 Ledelse og Metoderne

Tema 2 Ledelse og Metoderne Tema 2 Ledelse og Metoderne Genbesøg i : Oplæg; kort præsentation af modellens redskaber. v/ projektleder Britta Hilding Jeppesen, Viborg kommune Tidlig opsporing og indsats VIL: At alle børn og unge skal

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal Dagtilbudspolitik Forord - uarbejdes af formanden for Børne- og Skoleudvalget Indledning Det er Hørsholms Kommunes opgave at understøtte og styrke børns muligheder og udvikling. Hørsholm skal skabe de

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum - forskningsprojekt 3 2 Matematisk Opmærksomhed i dagtilbud 4 3 Overgange

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats Baggrund: Som et led i den samlede inklusionsindsats skal udarbejdes en handleplan for hvert af de tre driftsområder i Børn og Unge. Handleplanen skal udgøre

Læs mere

Aug Kommissorium for ressourceteams

Aug Kommissorium for ressourceteams Aug. 2015 Kommissorium for ressourceteams Inklusion er på dagsordenen og der er udarbejdet en inklusionsstrategi i Dragør Kommune. I forlængelse af denne har forvaltningen fundet det nødvendigt at organisere

Læs mere

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

TOPI -Tidlig opsporing og indsats

TOPI -Tidlig opsporing og indsats TOPI -Tidlig opsporing og indsats Erfaringer og effekt - en tværfaglig implementeringsproces der involverer alle fagligheder og ledelseslag i B&U som arbejder med børn fra 0 til18 år Cita Ammitzbøll, cia@viborg.dk

Læs mere

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) 10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015 Notat Vedrørende: Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i 2015 Sagsnavn: Tilsyn dagtilbud 2015 Sagsnummer: 28.09.00-K09-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen og Anders Beck Pedersen E-mail: bitten.laursen@randers.dk

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

FOREBYGGELSESSTRATEGI

FOREBYGGELSESSTRATEGI FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Narrativer som redskab i tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn

Narrativer som redskab i tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn Narrativer som redskab i tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn - et læringsforløb for 10 kommuner i samarbejde med KL, finansieret af Bikubenfonden. I aftalepapiret mellem kommunerne og KL fremgår:

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Udarbejdet af visitationsudvalget i 2012 Revideret nov. 2013 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Resultatkontrakt for Børneinstitution Munkebjerg

Resultatkontrakt for Børneinstitution Munkebjerg Resultatkontrakt 2012-2013 for Børneinstitution Munkebjerg 1. Overordnet ramme og sammenhæng Kontraktstyring er et ledelsesværktøj og et element i Odense Kommunes mål- og resultatstyring. Kontrakten tager

Læs mere