Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud"

Transkript

1 Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

2 Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer 10 Fælles redskaber 12 Nyttige erfaringer om inklusionsprojekter 14 Mere viden 15 Fra 2008 til 2010 har KL og ti kommuner arbejdet sammen om projekt Udsatte børn i dagtilbud, som sætter fokus på tidlig opsporing og inklusion. Dette hæfte præsenterer hovedresultaterne fra projektet til inspiration for andre kommuners indsats over for udsatte børn i dagtilbud. Projektet viser, at der er mange måder, hvorpå kommunen kan ændre og styrke sin indsats for de udsatte børn. Lige fra den tidlige tværgående indsats over den måde, støtteressourcer anvendes på, til udviklingen af den pædagogiske praksis. Hæftet henvender sig især til ledere og medarbejdere i de kommunale forvaltninger, der har ansvaret for 0-6-årsområdet. Det kan også være nyttig læsning for både ledere og medarbejdere i dagtilbuddene og for andre, der er involveret i det tværgående samarbejde om de udsatte børn. Da det overordnet set handler om en børnepolitisk prioritering, vil hæftet også være relevant for politikere på børneområdet. Om projektet Projektet har arbejdet i tre hovedspor: At udvikle kvantitative indikatorer (nøgletal) for den kommunale indsats i forhold til udsatte børn i dagtilbud og indskolingen. At udvikle et spørgeskema til pædagogerne om indsatsen for at kunne pejle institutionernes arbejde med tidlig opsporing og inklusion. At gennemføre et læringsforløb for pædagoger, ledere og pædagogiske konsulenter om narrativer som redskab til tidlig opsporing og inklusion. På KL s Børnetopmøde primo 2010 udpegede kommunalpolitikere, ledere og medarbejdere netop inklusion som en kommunal hovedudfordring de næste fire år. Vi håber, at hæftet vil inspirere til konkrete tiltag i mange kommuner. KL vil gerne takke Bikubenfonden, der har finansieret projektet, og de ti kommuner, der har deltaget med stort engagement: Albertslund, Faaborg-Midtfyn, Fredericia, Gribskov, Herlev, Hjørring, Næstved, Randers, Slagelse og Aalborg. Inden for en fælles ramme har hver af de ti projektkommuner haft deres egne lokale projekter og har bragt deres indhøstede viden og erfaringer med ind i det fælles projekt. 2

3 Ti tankevækkere fra projektet 1. En styrket indsats for udsatte børn er både menneskeligt og økonomisk set et påtrængende kommunalt ansvar. 2. En tidlig opsporing og inkluderende indsats i dagtilbuddene kan være helt afgørende for barnets videre udvikling. 3. At inkludere de udsatte børn i almindelige dagtilbud er ofte både pædagogisk og ressourcemæssigt den bedste løsning. 4. Der er brug for et paradigmeskift i institutionernes indsats: fra at fokusere på de udsatte børns mangler til at understøtte deres styrker og ressourcer. 5. Indsatsen vil ofte være mere effektiv, hvis den rettes mod relationer og samspil i gruppen i stedet for direkte mod det enkelte udsatte barn. 6. Inklusion stiller høje krav til såvel den pædagogiske faglighed som til evnen til at kommunikere og samarbejde med andre parter interne såvel som eksterne. 7. Det er ofte bedre at få eksperterne ind i dagtilbuddene end at sende børnene ud til eksperterne. 8. Forvaltningen har et stort ansvar for at organisere indsatsen sådan, at faggrupper og institutioner kan samarbejde på tværs med barnet i centrum. 9. En kortlægning af kommunens aktuelle indsats kan sikre, at nye initiativer sættes ind, hvor der er størst behov. 10. Indsatsen skal i sidste ende vurderes på sine effekter, som derfor både bør diskuteres og måles i hver enkelt kommune. 3

4 Kort sagt Internationale erfaringer viser, at dagtilbud kan gøre en positiv forskel for socialt udsatte børn, men det kræver en bevidst, langsigtet og målrettet indsats. Desværre har danske dagtilbud hidtil haft svært ved at bryde den negative sociale arv. Bente Jensen, lektor på DPU Det anslås, at 5-15 pct. af alle børn og unge har behov for særlig støtte, fx fordi de trives dårligt eller er udsat for omsorgssvigt. En del af disse udsatte børn støjer og har svært ved at etablere relationer til andre børn. Deres adfærd påkalder sig ofte negativ opmærksomhed fra omverdenen herunder personalet i vuggestue eller børnehave. Andre lever omvendt et alt for stille liv og er ikke i stand til at bruge de frie udfoldelsesmuligheder, institutionslivet også tilbyder. Begge grupper har behov for særlig opmærksomhed også fra det pædagogiske personale. Stort set alle børn i alderen 1-6 år er i dagtilbud, og netop derfor kan og bør dagtilbuddene spille en afgørende rolle i indsatsen for tidligt at opspore og inkludere de udsatte børn i det almindelige fællesskab. De skal både medvirke til at forebygge vanskeligheder hos børn, til at se de udsatte børn og til at støtte de børn og familier, som har behov for det. Desværre ekskluderes mange børn i både de almindelige dagtilbud og skoler, og i den daglige praksis kan det være svært at inkludere alle børn. Men fællesskabet er centralt for børnenes trivsel, udvikling og læring, og det vil som hovedregel være både pædagogisk og økonomisk fornuftigere at styrke den inkluderende praksis i forhold til udsatte børn i almindelige dagtilbud også i forhold til deres senere skolegang. Krav til en systematisk indsats Skal kommunerne have succes med at følge den inkluderende vej, kræver det en systematisk indsats. For det første er der brug for et paradigmeskift i tilgangen til udsatte børn. Hidtil har det dominerende faglige perspektiv været at fokusere på det enkelte barns svagheder og mangler. I dag lyder den faglige rådgivning i stedet at anerkende barnets ressourcer og samtidig fokusere på relationer og muligheder i børnegruppen som helhed. For det andet er der over en bred kam brug for at styrke indsatsen for tidlig opsporing og bedre inklusion. Det gælder især om at udvikle holdninger, kompetencer, rammer og redskaber, så de understøtter en tidlig og inkluderende indsats. Derfor er hæftet bygget op om disse fire indsatsområder, der også er vist i modellen på side 5. Indsatsen i institutionerne skal være båret af høj pædagogisk faglighed, der blandt andet handler om metoder til opsporing, inklusion, relationsopbygning og forældreinddragelse. Samtidig er det afgørende med en høj grad af tværfaglighed blandt de forskellige faggrupper, der er involveret i indsatsen. Det kræver blandt andet gode metoder til tværfagligt samarbejde samt et vist fælles begrebsapparat og en fælles forståelse af opgavens mål og midler. Arbejdet med udsatte børn i dagtilbud kan illustreres i modellen på næste side, der har ligget til grund for projektet: 4

5 Tema Indsatsområder Målgruppe Effekt Ledelse Pædagogisk faglighed Holdninger, adfærd og kultur Kompetencer, erfaring og viden Forældre Tidlig opsporing Tværfaglighed Rammer, økonomi og organisering Børn Bedre inklusion Redskaber og metoder Modellen viser: At pædagogisk faglighed og tværfaglighed er afsættet for indsatsen og at god ledelse er rammen om disse fagligheder. At indsatsen især udfolder sig inden for fire områder: holdninger, kompetencer, rammer og redskaber. At de primære målgrupper for indsatsen er udsatte børn og deres forældre. At effekten af indsatsen gerne skal vise sig ved, at man kan dokumentere en styrket tidlig opsporing og inklusion. Udsatte børn Udsatte børn er i dette projekt ikke en entydig gruppe. Projektet har afgrænset gruppen ud fra de ti kommuners konkrete målgrupper og anden sagkyndig erfaring. og relationer mv. Dermed er der særlig fokus på børn med adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer, som vækker bekymring hos forældre og professionelle omkring barnet. Gruppen omfatter fx børn med socio-emotionelle problemer og børn, som har problemer med selvværd Børn med fysiske eller psykiske handicap er dermed ikke en del af projektets målgruppe. 5

6 Nye holdninger Børns deltagelse i fællesskabet giver dem nye muligheder for læring og udvikling. Det gælder også børn i vanskeligheder. Alle børn er ressourcer for hinanden og hinandens udvikling. Fra en deltagerkommunes projektbeskrivelse Projektkommunerne har især haft fokus på tre områder, hvor der er brug for at overveje holdninger, kultur og pædagogisk praksis, når det gælder udsatte børn. Fra fejlrettere til ressourcespejdere I mange dagtilbud praktiseres i dag en slags kompensationspædagogik, hvor man i den bedste mening fokuserer på de udsatte børns fejl og mangler og forsøger at kompensere for dem gennem pædagogiske initiativer. Men hverken børn eller voksne bryder sig om konstant at få rettet fokus mod fejl og mangler. Hertil kommer, at den måde, vi voksne taler om barnet på, er helt afgørende. Dels påvirker den, hvordan vi ser på barnet, og dermed også, hvilke pædagogiske muligheder vi får øje på. Dels bliver barnet dét, det hører. I stedet bør der fokuseres mere på de udsatte børns styrker og ressourcer; her er der noget at bygge videre på. Ved at identificere og understøtte det, barnet kan, skaber vi positive forventninger og handlinger hos forældre, medarbejdere og hos barnet selv. Fra individfokus til fokus på relationer og samspil Ofte betragtes og behandles et udsat barn som et isoleret, individuelt problem eventuelt hægtet op på en egentlig diagnose. Erfaringen viser imidlertid, at børn med samme diagnose eller adfærd handler og agerer vidt forskelligt i forskellige sammenhænge. Det kan eksempelvis være kammeraters adfærd eller voksenrelationer, der gør en negativ eller positiv forskel. Derfor er der behov for at supplere det snævre fokus på det enkelte barn med et bredere perspektiv på mulighederne i de relationer og samspil, barnet indgår i. Det handler blandt andet om at have øje for pædagogiske initiativer, der inkluderer det udsatte barn ved at styrke hele gruppen og det handler derfor også om, at pædagogiske ekstraressourcer ikke alene knyttes til ét barn. Et nyt blik på samspillet med forældrene Alle forældre vil altid deres barns bedste. Når det gælder udsatte børn, er det særlig vigtigt, at professionelle og forældre taler grundigt sammen for at finde frem til, hvad der er det bedste for barnet. Mange forældre til udsatte børn tænker instinktivt, at en eller anden speciel individuel indsats må være den bedste løsning. Men sættes der fokus på reel inklusion, oplever de fleste forældre, at det er en bedre løsning, at deres barn er blevet i fællesskabet. For at give inklusionen de bedste betingelser bør alle parter inddrages tidligt i dialogen. Det gælder selvfølgelig især det udsatte barns forældre, men nogle gange også de øvrige børns forældre, så man sikrer, at så mange som muligt kender og anvender de inkluderende principper. 6

7 Eksempler fra projektkommunerne Vi kan bryde en negativ spiral Alle i personalegruppen blev bedt om at skrive om et udsat barn, som vi kalder Ali. Narrativerne skulle have fokus på hans styrkesider. Og som institutionslederen siger: Ali kunne sagtens være blevet et barn, alle i institutionen talte negativt om, men det lykkedes ved hjælp af narrativer om Alis styrkesider at dæmme op for den negative spiral i personalegruppen. Dagen efter oplever lederen, at personalet i højere grad har fået øje på hans styrkesider og taler om dem i stedet for kun at irriteres over alt det, han ikke kan. Hjørring Fokus på de gode relationer Personalet handler mere ressourceorienteret end før og har opmærksomheden på de gode relationer og gyldne øjeblikke. Det er blevet lettere at vende et negativt syn på barnet. Det har en positiv effekt på børnenes adfærd og stemningen i huset. Som en af pædagogerne siger: Vi har den samme børnegruppe, men har fået andre børn. Randers Risiko for bjørnetjenester I vores bestræbelser på at hjælpe børn i vanskeligheder medvirker vi ofte til processer præget af udskillelse og isolation. Sådanne processer kan vanskeliggøre børnenes deltagelse blandt andre børn yderligere. Ved at arbejde med enkeltbørns vanskeligheder kan vi risikere at handicappe de handicappede. Albertslund Ligeværdig dialog med forældrene I forældresamarbejdet har vi prøvet ved hjælp af små narrativer at give forældrene et billede af, hvad der sker med deres barn i legesituationer. Samlende konklusioner i pædagogisk terminologi kan have karakter af en kvalitetsbedømmelse af barnet, og det får let forældrene til at forholde sig til dommen frem for til barnet. Gennem narrativet kan forældrene på en ligeværdig måde være med til at se barnet i forskellige situationer og roller sammen med pædagogerne og selv formulere, hvad det er, de ser. Faaborg-Midtfyn Et andet billede af det udsatte barn Når vi skriver om det, der lykkes for barnet, ændrer vores billede af barnet sig. Vi holder op med at sige: Det er også, fordi hans mor og far gør sådan og sådan. I stedet kigger vi mere på, hvad vi kan gøre for at støtte barnet. Slagelse 7

8 Nødvendige kompetencer Viden overføres ikke på samme måde, som benzin flyttes fra tankstationens tank til bilens. Nogen bliver nødt til at bringe viden i spil. Jørgen Bang, Århus Universitet Hvis man som kommune vil arbejde mere systematisk med tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud, er man nødt til at sikre sig, at de pædagogiske ledere og medarbejdere har eller udvikler de nødvendige kompetencer på området. Der findes næppe nogen udtømmende liste over disse kompetencer, men erfaringer fra projektkommunerne peger blandt andet på følgende: Evnen til at se risikosignaler i børns adfærd og viden om, hvilke tegn man skal reagere på, hvornår og hvordan. Evnen til at arbejde fokuseret og vedholdende med et indsatsområde, herunder mål for arbejdet med udsatte børn i den pædagogiske læreplan. Evnen til at foretage og dele pædagogiske observationer af udsatte børn med andre også uden for det pædagogiske felt. Evnen til at tilegne sig og anvende relevante pædagogiske metoder i arbejdet med udsatte børn. Evnen til at opsøge viden og sparring i eget og andre faglige miljøer. Hertil kommer ofte mere specifikke kompetencer, der knytter sig til de målgrupper eller konkrete indsatser, kommunen eller institutionen vælger at prioritere. Højt kompetenceniveau, men Projektet har med et års mellemrum gennemført to spørgeskemaundersøgelser med fokus på den pædagogiske faglighed i institutionerne. De tegner et positivt billede af kompetenceniveauet i dagtilbuddene. Pædagogerne har stor tillid til egen faglighed, egne kompetencer og til hinandens viden: 97 pct. af medarbejderne bekræftede, at de ved hvordan de skal handle, hvis de har en bekymring om et eventuelt udsat barn. Fire ud af fem mener, at de har de nødvendige kompetencer til at arbejde med alle børns deltagelse i inkluderende læringsmiljøer. Ni ud af ti mener, at de i institutionen arbejder målrettet med at skabe et inkluderende miljø over for udsatte børn. Undersøgelserne er dog foretaget i kommuner, der allerede har prioriteret arbejdet med udsatte børn i dagtilbud, og er dermed ikke nødvendigvis repræsentative. Derfor kan det være en god idé, at andre kommuner selv kortlægger medarbejdernes oplevelse af deres kompetencer på området og eventuelt supplerer med andre vurderinger end pædagogernes egne. En anden måling i projektet viste således, at andre faggrupper i det tværfaglige samarbejde havde et mere nuanceret syn på pædagogernes handleberedskab end pædagogerne selv. En sådan undersøgelse vil være et godt grundlag for at beslutte, hvilken form for kompetenceudvikling der er brug for i den enkelte kommune i forhold til at styrke den tidlige og inkluderende indsats. Kortlægningen kan desuden skabe klarhed over, på hvilke indsatsområder der er brug for at styrke det ledelsesmæssige fokus i arbejdet med at opspore og inkludere udsatte børn. 8

9 Eksempler fra projektkommunerne Fra synsning til viden Hvert deltagende dagtilbud har fået uddannet seks observatører til at arbejde med planlagte og målrettede observationer. Forløbet har blandt meget andet givet pædagogerne en større viden om deres egen praksis, så de ikke handler ud fra personlige synsninger. Observationerne er med til at udvikle deres faglighed og give dem flere handlemuligheder. Slagelse Fælles faglig referenceramme på tværs Det har været særligt vigtigt for os at skabe bedre forudsætninger for samarbejdet om de udsatte børn. Derfor har vi ved at afholde temadage for alle professionelle på 0-6-årsområdet forsøgt at skabe en fælles faglig referenceramme, så de professionelle taler samme faglige sprog. På den måde får vi skabt indsigt i og forståelse for hinandens praksisfelt og forudsætninger for handling. Aalborg Kompetenceudvikling i dybden Vi erfarer igen og igen, at der er langt fra festtalerne om inkluderende fællesskaber til pædagogisk praksis. Ikke fordi personalet ikke mener det, de siger. Men som forvaltning er man nødt til sammen med den enkelte personalegruppe at gå i dybden med de pædagogiske principper. Kun på den måde bliver nye pædagogiske metoder og begreber til medarbejdernes egne. Næstved Bedre faglig sparring Læringsforløbet om narrativer har betydet, at det pædagogiske personale er blevet mere tydelige og strukturerede i deres faglige sparring med hinanden om børn i udsatte positioner. Samtidig er bevidstheden om at arbejde inkluderende med børnegrupperne blevet øget. Herlev Narrativer fremmer pædagogisk faglighed At arbejde med narrativer giver mulighed for at sætte ord på pædagogisk faglighed og dermed også fortælle omverdenen, hvad pædagogerne gør. Det er vores erfaring, at det giver en større åbenhed for at bruge narrativer, når hele personalegruppen lærer metoden. Det giver et fælles ståsted og et godt udgangspunkt for at arbejde med faglighed for hele personalegruppen. Gribskov 9

10 De rette rammer Det kræver ledere, der tager ansvar, at få alle til at samarbejde om inklusion. Ledelsen må blandt andet hjælpe pædagogerne og give dem tid til at analysere, for det er de hverken uddannet til eller har tradition for. Bente Jensen, lektor på DPU En vigtig forudsætning for at lykkes med en kommunal indsats over for udsatte børn i dagtilbud er, at den kan foregå inden for rammer, der understøtter de pædagogiske målsætninger. Her springer især tre vigtige forhold i øjnene: Tildeling og anvendelse af støtteressourcer Den gængse praksis i tildelingen af støtteressourcer modarbejder på flere måder de nye principper i arbejdet med udsatte børn (se side 6). For det første forventes det, at man redegør overbevisende for det enkelte barns fejl og mangler for at begrunde behovet for ekstra ressourcer. For det andet knyttes støtte- og specialressourcerne ofte direkte til det pågældende barn, selvom de måske havde gjort mere gavn, hvis de var brugt mere helhedsorienteret på børnegruppen. Forvaltningens principper for tildelingen og anvendelsen af ekstra ressourcer får dermed stor betydning for den indsats, den enkelte institution kan tilrettelægge. Mange kommuner har gode erfaringer med at ændre ansøgnings- og tildelingsprocedurer, så der kommer mere fokus på barnets sociale kontekst, ressourcer og udviklingsmuligheder. Samtidig har flere kommuner positive erfaringer med at tilføre den nødvendige specialistviden til en hel børnegruppe, hvor de udsatte børn mere indirekte får gavn af indsatsen. Det er kort sagt værd at overveje at få eksperterne ind i dagtilbuddene i stedet for at sende børnene ud til eksperterne. Vilkår for tværfagligt samarbejde Tværfaglighed spiller en vigtig rolle både i den tidlige opsporing og i selve indsatsen over for de udsatte børn og deres relationer. Derfor er politikere og forvaltning nødt til at understøtte ledelse, der kan kigge på tværs, og et effektivt tværfagligt samarbejde. Det handler om at beslutte og værdsætte tværfaglighed som et bærende princip i arbejdet med at opspore og inkludere udsatte børn. I praksis er det vigtigt at organisere arbejdet på en måde, så der er ressourcer til den nødvendige tværfaglige dialog og koordination. Desuden har forvaltningen en opgave i at etablere en vis fælles platform af viden, begreber og metoder, som de forskellige fagligheder kan mødes om opgaven på. Videndeling Som kommune må man nøje overveje, hvordan man høster og spreder viden og gode erfaringer på tværs af institutioner og projekter såvel internt i kommunen som på tværs af kommuner. Hvis hver eneste institution skal opfinde deres egne metoder og gøre de samme erfaringer og fejl, bliver indsatsen aldrig effektiv. Ét eksempel på nyttig videndeling er de kommunale handlevejledninger guidelines for, hvordan man opdager og reagerer på risikosignaler. Vejledningerne kan med fordel udarbejdes på tværs af sektorer og faggrupper og dermed også bruges til at understøtte den tværfaglige indsats i opsporing og inklusion. Projektets undersøgelser tyder på, at der i flere kommuner enten ikke eksisterer fælles handlevejledninger, at de ikke er kommunikeret ordentligt ud, eller at de ikke bruges rigtigt og konsekvent. 10

11 Eksempler fra projektkommunerne Fra støttepædagoger til pædagogiske vejledere Vi har omdøbt de rådgivende støttepædagoger til pædagogiske vejledere for at vise, at deres funktion har fået et andet fokus. Tidligere skulle de skabe en udvikling hos det enkelte barn, så det kunne indgå i fællesskabet. Nu er deres rolle i højere grad at være katalysatorer for processer i personalegruppen og støtte metodeudvikling, der kan skabe mere inkluderende dagtilbud. Herlev Håndbog skaber sammenhæng på tværs Vi har undervejs i projektet udarbejdet håndbogen På tværs for medarbejdere i arbejdet med udsatte børn og unge på 0-18-årsområdet i Aalborg Kommune. Håndbogens sigte er at forsyne fagpersonerne inden for børne- og ungeområdet med den nødvendige viden til at agere. Håndbogen rummer konkrete retningslinjer og handlevejledninger for tidlig opsporing og indsats og for det tværfaglige samarbejde omkring børn og unge. Aalborg Fokus på lokalt ansvar og barnets ressourcer Vi har ændret vores fokusskemaer, så man fremover ikke kan få tildelt støtteressourcer, før personalet har gennemført bestemte observationer af barnet. Observationerne tager udgangspunkt i barnets ressourcer, samspil mellem barn og omverden samt barnets intentioner. Pædagogen får gennem observationerne ny viden og nye vinkler at se barnet ud fra. Slagelse Ressourcepædagog i institutionen I fem af vores daginstitutioner er der blevet oplært en såkaldt ressourcepædagog, hvis primære opgave er supervision. Både ressourcepædagogen og lederen har gennemført ICDP (International Child Development programme). Ideen er, at den forebyggende indsats skal tage afsæt i en opkvalificering af daginstitutionen med inklusion af det enkelte udsatte barn for øje. Randers Narrativer kan styrke tværfagligt samarbejde For os har det været et mål ikke blot at opkvalificere den pædagogiske praksis med socialt udsatte børn i den enkelte institution, men også klæde vores pædagoger på til at kunne sætte sig for bordenden i det tværfaglige samarbejde og bidrage til kvalificeret brug af eksperterne til gavn for det enkelte barn. Umiddelbart har det narrative læringsforløb ført til en bedre forberedelse af møder med tværfaglige samarbejdsparter. Narrativerne er desuden blevet integreret i arbejdet med de pædagogiske læreplaner og har bidraget til udvikling af disse. Fredericia 11

12 Fælles redskaber For os har det været en gave at stifte bekendtskab med den narrative metode, og vi har valgt, at den altid skal understøtte vores snakke, når der er børn, som vækker vores bekymring. Projektdeltager Indsatsen for at opspore og inkludere udsatte børn i dagtilbuddet skal understøttes af de rette redskaber og metoder på alle niveauer fra den strategiske tilrettelæggelse til de konkrete aktiviteter i den enkelte institution. Projektet har især fokuseret på følgende tre redskaber, der alle er grundigere beskrevet på projektets hjemmeside (se side 15). Narrativer som fælles fagligt redskab Metoderne i arbejdet med tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn er mangfoldige. Projektet har med stor succes valgt at arbejde med narrativer som en fælles faglig platform for mange konkrete initiativer. Narrativer er korte skriftlige observationer af konkrete hverdagssituationer, der gør det muligt at reflektere mere fordomsfrit og fælles om pædagogiske iagttagelser og mulige indsatser. De deltagende kommuner har blandt andet oplevet, at institutionerne i kraft af narrativerne: er blevet bedre til at se gråzonebørn og ekskluderende mekanismer arbejder mere målrettet i forhold til børn i udsatte positioner har styrket grundlaget for forældredialogen har forbedret det tværfaglige samarbejde har øget den faglige refleksion har styrket institutionens kultur og pædagogiske praksis. At arbejde systematisk med narrativer kræver, at ledere og medarbejdere trænes i metoden, og at lederen løbende understøtter arbejdet med narrativer. Pejling af institutionernes aktuelle indsats på området Projektet har udviklet og testet et spørgeskema, der giver en pejling af, hvor systematisk det enkelte dagtilbud arbejder med at opspore og inkludere udsatte børn. Resultaterne af undersøgelsen kan dels bruges af forvaltningen og politikere til at gå i dialog om udviklingen af den samlede indsats på området, dels kan det enkelte dagtilbud bruge dem til egen evaluering og faglig refleksion. Spørgeskemaet undersøger bl.a. pædagogernes: kompetencer og faglighed i forhold til at arbejde med tidlig opsporing og inklusion vurdering af det tværfaglige samarbejde om udsatte børn kendskab til handlevejledninger mv. på området. Herudover har projektet også udarbejdet en række spørgsmål, der kan bruges til at afdække de tværfaglige samarbejdsparters holdninger og erfaringer i forhold til deres samarbejde med dagtilbuddene altså et spejl på spørgeskemaundersøgelsen. Indikatorer på den samlede udvikling på dagtilbudsområdet For at vurdere såvel behovet for som effekten af en styrket indsats på området kan det være nyttigt at have konkrete indikatorer for resultaterne. Der findes imidlertid ikke officielt anerkendte nøgletal på området, og de fleste indikatorer er åbne for fortolkning. Der er derfor brug for at arbejde videre med at raffinere disse indikatorer. Blandt dem, deltagerne i projektet har arbejdet med, er: andelen af 0-2-årige i kommunen, hvortil der søges om støttetimer andelen af børnehaveklassebørn i kommunen, hvor familieafdelingen underrettes andelen af 0-6-årige i kommunen, der er visiteret til en specialgruppe enten i eller uden for de almene dagtilbud. Sådanne indikatorer kan indgå i den lokale refleksion og dialog om indsatsen som et supplement til den ovennævnte pejling af indsatsen på institutionsniveau. 12

13 Eksempler fra projektkommunerne Hvor trykker skoen? Spørgeskemaundersøgelsen har været med til at pege på nødvendigheden af at styrke det tværfaglige samarbejde mellem PPR, sundhedsplejen og daginstitutionerne. Randers Narrativer Et narrativ er en udvalgt fortælling eksempelvis om noget betydningsfuldt i en persons (eller en organisations) liv. Et narrativ er ikke hele sandheden om personen, men vil tit være et godt grundlag for en fælles dialog om og forståelse af en situation. I projektet er der arbejdet med korte skriftlige narrativer om situationer i børnenes hverdag i institutionen. Kommunale indikatorer bruges aktivt Indikatortallene fra 2008 og 2009 viser, at der er sket en udjævning af støttebehovet i den samlede gruppe på 0-6 år. At underretningsniveauet er steget omkring overgangen fra daginstitution til børnehaveklasse, er ikke et entydigt udtryk for en tilbagegang. Det kan være udtryk for et personale, der er blevet mere årvågent i forhold til, hvilke bekymringer der bør underrettes om. ( ) Stigningen er også interessant at undersøge i forhold til den socialfaglige tyngde i underretningerne. Gribskov Handleplaner forankret i hverdagen Narrativerne giver et direkte indblik i hverdagslivets sammenhænge. Det binder de efterfølgende refleksioner op på den konkrete praksis, og derved bliver den pædagogiske handleplan også direkte relateret til hverdagen og lettere at implementere i praksis. Næstved Fra fejl til ressourcer Efter vi er begyndt at tænke i narrativer, er vi blevet mere bevidste om at fortælle den historie om børnene, som indeholder det, som vi gerne vil have mere af, og undlade hele tiden at fortælle historien om det, vi egentlig ikke er så glade for. Faaborg-Midtfyn Refleksion og kompetencer på spil Projektgruppen har udviklet et refleksionsspil. På hvert af spillets 52 kort er der formuleret et åbent spørgsmål om blandt andet inklusion og eksklusion, forældresamarbejde, tværfagligt samarbejde, akutte situationer og etiske problemstillinger. Spillets formål er at sætte gang i personalegruppens faglige refleksion over væsentlige problemstillinger i forbindelse med tidlig indsats. På den måde kan spillet være med til at belyse institutionens kompetencer og procedurer samt få sat fokus på områder med udviklingspotentiale. Herlev 13

14 Nyttige erfaringer om inklusionsprojekter De deltagende kommuner har samlet seks nyttige erfaringer til andre, der ønsker at sætte gang i projekter om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Skab en fælles faglig platform Når man vil skabe forandringer, der involverer mange fagligheder og forvaltninger, er det afgørende fra begyndelsen at skabe en fælles faglig referenceramme herunder en fælles forståelse af de relevante ord og begreber i den pædagogiske debat: Hvad lægger vi i ord som anerkendende, inkluderende osv.? Afsæt de nødvendige ressourcer Hvis I vil gøre det, så gør det ordentligt. Det vil sige, at der skal investeres nok ressourcer, ledelsesopbakning og tid i projektet. Det er blandt andet vigtigt, at der er afsat tilstrækkelig tid til projektledelse, sparring, opfølgning og udvikling af projektet. Gør meningen tydelig Den slags projekter står og falder med, at de involverede kender forandringernes mening og nødvendighed, og tager dem til sig. Projektets vigtighed skal løbende både italesættes og demonstreres i praksis af politikere, forvaltning og ledere. Hjælp lederne med at skabe resultater Det er dagtilbudslederne, der skal sikre projektets fremdrift, og det er vigtigt, at lederne har en aktiv rolle i projektet. Derfor skal de dels have tilstrækkelig og tydelig information fra forvaltningen eller en overordnet projektledelse, dels have ordentlige vilkår for at realisere projektets resultater i det daglige arbejde med børn og unge. Giv medarbejderne hovedrollen Uden engagerede medarbejdere slår nye pædagogiske principper ikke igennem. Derfor er det vigtigt at inddrage medarbejderne i at udvikle og afprøve de nye værktøjer, som hjælper med at ændre praksis. På den måde kan medarbejderne både opleve sig forstået og være med til at kvalificere forandringen. Kompetenceudvikling bør tilrettelægges for hele personalegrupper, da det typisk er svært for en enkelt udsendt medarbejder eller to at få ny viden til at slå rod i hele personalegruppen. Undervurder ikke opgaven Det er ikke nemt at ændre praksis, selv når man godt ved, hvor vigtigt det er. Vaner og rutiner er stærke modstandere ikke mindst i de pressede situationer, som hverdagen ofte er fuld af. Det er en påmindelse om at være klar til et langt sejt træk og holde meningen fast og gejsten oppe, når forandringerne tager tid. Det hjælper at anerkende såvel små som store resultater undervejs i projektet og løbende brede dem ud til alle. 14

15 Mere viden Projekt Udsatte børn i dagtilbud Alle materialer og delresultater fra projektet findes på KL s hjemmeside under Børn og unge - Her kan du fx finde uddybende materialer om spørgeskemaet, indikatorer og narrativer, ligesom du kan finde projektets forskningsoversigt og deltagerkommunernes egne eksempler på, hvad de har fået ud af projektet. For yderligere oplysninger om projektet, kontakt projektleder og konsulent Dorthe Nørgaard, tlf eller Eksempler på litteratur, der har været anvendt i projektet Bent Madsen: Socialpædagogik Integration og inklusion i det moderne samfund, Hans Reitzels Forlag, Bente Jensen: Kan daginstitutioner gøre en forskel? En undersøgelse af daginstitutioner og social arv, SFI, Bente Jensen: Udsatte børn i dagtilbud viden, forskning, udvikling. Oplæg i KL den Kan downloades fra Bente Jensen, Anders Holm, Peter Allerup og Anna Kragh: Effekter af indsatser for socialt udsatte børn i daginstitutioner (HPA-projektet). København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, Janne Hedegaard Hansen: Narrativ dokumentation - en metode til udvikling af pædagogisk arbejde. Akademisk Forlag, Michael White: Narrativ praksis. Hans Reitzels Forlag. København,

16 Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Udgivet af KL og Bikubenfonden, september 2010 Projektgruppe: Dorthe Nørgaard, Hanne Gøttrup og Dorthe Lehm Jensen, KL Redaktion: Ola Jørgensen, Klartekst Fotos: Colourbox m.fl. Grafisk design: Karen Krarup Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Strategi for udvikling og innovation

Strategi for udvikling og innovation Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kode: BF1 Bedre opsporing tidligere indsats i Det tværfaglige distriktsarbejde. Udvikling af en opsporingsmetode for aldersgrupperne 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år i

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015 Sagsnr 14-9734 Doknr 136620-14 Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag.

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring

INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring Forårskonference UngNorddjurs 9. maj 2014 Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk INKLUSION At leve forskelligt i verden - ikke i forskellige

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

PPR som kompetenceudvikler

PPR som kompetenceudvikler PPR som kompetenceudvikler Dato: Torsdag den 18. juni 2015 kl. 10.00-16.00 Sted: Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Konferencen er planlagt i et samarbejde mellem KL og Landssamrådet

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på:

Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: a3-plakater_layout 1 06/12/11 09.15 Side 1 Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: l at fællesskaber i skoler og daginstitutioner sætter betingelserne for børns handlemuligheder og trivsel ikke

Læs mere

Forældre som samarbejdspartnere

Forældre som samarbejdspartnere Forældre som samarbejdspartnere Skoleforum d.6.marts 2014 www.ballerup.dk Faktabox - Historik Projektet udspringer af erfaringer fra udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar fra 2005 2010.

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Om Fremtidens Dagtilbud

Om Fremtidens Dagtilbud Et konsortium bestående af Institut for Pædagogik og Læring ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting samarbejder med 14 kommuner om at udvikle

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011 Fælles fokus på pædagogisk udvikling Børne- og Kulturforvaltningen September 2009 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Dato for tilsyn: 30. november 2011 Deltagere ved tilsynet: Karen Byrne, bestyrelsesformand og Helle Hammerich,

Læs mere