Super-finanslov og stor kommunal-sejr! Læs også:

Transkript

1 Nr. 6 december decemver årgang DF slås for voldsramte Kvinder To DF-succeser i rap: Super-finanslov og stor kommunal-sejr! Læs også: : Nu får ofre opmærksomhed Med skæg og blå briller : Danmarks løver vil infiltrere Dansk Folkeparti. Det har andre prøvet før uden held

2 leder gst ed næ r dig vem be r på et val N MICHAEL Pre mi ere 17. no MORTE TE JET REX RIK MARIUS FREDDIE HENRUP SKIVE Region JØRGENSEN Sjælland MADSEN THO n Region Region Nordjylland Regio Hovedstaden Region Syddanmark Fremad mod næste valg DANMARKS LIVREDDERE - et drama i centrum med patienten 2 Regions- og komm unalvalget den 17. no vember transport: tempo, man når frem med, - hurtigere dlinge n. Og det Bevar sygehuse nde for behan t og målrettet for, us kan være afgøre erne arbejde stædig. nærmeste sygeh muligt Folkeparti vil i region Afstanden til det som overhovedet til at redde. Dansk use står liv sygeh ancen og få hurtig om, kan afgøre mange borgernære e hurtigst muligt frem med ambul rne har at der bevares så komm steder, hvor borge kan patienterne tempo især de har fokus på, at at der er fokus på avn. for, e øbenh Dansk Folkeparti arbejd f.eks.k man har i Og vi vil fortsat ers samlede tanker este sygehus end og god behandling. dyre kommission eller længere til nærm planer r, smarte t. politiske særinteresse ikke priorite ber. første novem behov 17. er vores Patientens til Regionsrådene Folkeparti ved valget prioritere Dansk Vi håber, du vil nskfolk 9 df@ft.d k eparti.d k /10/09 14:39:43 livredderedf-a4.indd 1 DF har gjort det igen: Få dage efter et opslidende forhandlingsforløb med den måske bedste finanslov, partiet nogensinde har indgået, skabte næsten 600 kandidater og hjælpere endnu en valg-fremgang. Dansk Folkeparti er gået frem ved hvert eneste valg siden grundlæggelsen i Det er enestående politisk Danmarkshistorie og peger direkte frem mod et skæbnevalg for danskerne: Næste folketingsvalg FLERE MANDATER Hvis der var Folketingsvalg nu, ville der tilsyneladende være 29 mandater for Dansk Folkeparti på Bogen mod nu 25, og statsministeren ville derfor fortsat og heldigvis hedde Lars Løkke Rasmussen. Dårligt var valgene til kommunalbestyrelser og regionalråd overstået med et solid resultat for Dansk Folkeparti på hele 8,1% - svarende til en fremgang på 35% fra de 5,9% for fire år siden - før end Danmarks Radio kunne offentliggøre en meningsmåling fra analysefirmaet Capacent, der gav DF 16,7 procent af stemmerne og 29 mandater i Folketinget, hvis der var Folketingsvalg nu. Som om dét ikke var nok, viser samme måling, at fremgangen hos de unge og yngre vælgere i gruppen 18 til 34 år er eksplosiv. På få måneder har Dansk Folkeparti mere end fordoblet tilslutningen i denne gruppe til 17,3 pct. Ved Folketingsvalget for godt to år siden opnåede Dansk Folkeparti 13,9 pct. af stemmerne, det hidtil bedste resultat ved et Folketingsvalg, og ved valget til Europa-Parlamentet i juni satte 15,3 pct. af de, der stemte, kryds ved Dansk Folkeparti. Partiets resultater, stabile formkurve og uafbrudte fremgang cementerer ikke blot en succes, et parti og en vision. Tilslutningen fra alle dele af landet, fra ung som ældre, hamrer en pæl igennem alle de fjollede fordomme om Dansk Folkeparti som partiet, der kun er for gamle, mavesure og overvægtige, utilfredse danskere med begyndende måne og hang til for mange bajere og dårlig mad. Vi mener faktisk i ramme alvor, at også disse danskere har ret til at være her, har ret Stem dansk også lokalt blev stemt til sejr, da DF ved endnu et valg gik frem og det endda markant. Arbejdet med at vinde Folketingsvalget ér gået i gang. Midtjylland til en røst på Christiansborg. Men vi er meget mere end blot det. Dansk Folkeparti har rykket. Ved kommunalvalget er det blandt mange andre bemærkelsesværdige resultater spændende, at vi er gået frem i de store byer, der ligger omkring eller over landsresultatet. Sådan plejer det ikke at være. Ved sidste valg for fire år siden lå vi kun under i de store byer, og i København var det dengang kun fem procent, der orkede at se DF i byens styrelse, Borgerrepræsentationen. I år var det 7,7 procent. Og hver fjerde københavner gav udtryk for, at de sagtens kan leve med, at Dansk Folkeparti sætter sig på integrationsborgmester-posten i hovedstaden. Dét resultat er, uanset, hvor man bor i landet, historisk. Det går fremad og opad. Men fremgangen kommer ikke af sig selv, partiet har ikke en hævdvunden ret til fremgang, og hvis ikke vælgerne lyttes til, tages alvorligt og DFs budskaber uafladeligt kommunikeres, skal vi heller ikke regne med, at vi får stemmerne ved næste folketingsvalg. Derfor kan vi roligt sige: Arbejdet med at vinde næste valg ér gået i gang. Næste valg til Folketinget er et skæbnevalg. Ikke bare for regeringen. Det er ikke kun statsministeren, der skal stå sin prøve. Det er ikke bare Helle Thorning-Schmidt, der skal forsøge at bevæge sig fra nederlag på nederlag til det modsatte. Og det er ikke bare Villy Allevegne Søvndal, der skal omsætte tomme løfter og varm luft til konkret politik og magtovertagelse. Og det er ikke alene Margrethe Vestager, der skal få de Radikale op af sumpen eller Johanne Hvis vores for bedre indsats på Christiansb æld folkeskoler reomsorg, integrat org det et stæ skal virke lokalt, så ion og rkt kræver også i din Dansk Folkeparti kommune. stemdansk-d F-A4.indd 1 skfo lkep arti. dk df@ ft.dk 14/10/09 14:29:36 Smith-Nielsen og kommunist-kollektivet, der skal arbejde sig over spærregrænsen. Gid da bare, at Dansk Folkepartis fremgang og fortsatte succes var en given sag. Gid dog bare, at vi med samme selvfølgelighed som amen i kirken kunne sige, at den er hjemme om næste valgsejr. Og gid dog bare, at alle forhindringer var ryddet på vores vej fremad og opad. Men sådan er det jo ikke. Det er ikke mindst derfor, Pia Kjærsgaard opfordrer alle til nok at nyde sejren og glædes, men også til at smøge ærmerne op. Næste valg til Folketinget venter om senest 23 måneder, antageligt meget før. Valget er krystalklart: Helle Thorning-Schmidt i Statsministeriet, flankeret af sine allerbedste venner, folkesocialisten og forførereren Villy Søvndal og eks-kommunisten Ole Sohn, støttet af de Radikale på højre side og Enhedslistens aktivister på venstre side. Grænserne åbnes, afgifterne vil hagle ned over borgerne og såvel den nationale økonomi som den private økonomi være i hænderne på de partier, der har kørt ældrepleje og børneunge-området i sænk i f.eks. København. Eller fortsat VOK-samarbejde med et styrket Dansk Folkeparti, der sikrer danskernes national selvstændighed, danske værdier, stram udlændingepolitik og velfærd for alle. Et klart valg om Danmarks fremtid. Ikke blot endnu et valg i rækken. Et afgørende valg om ret kurs eller konkurs, et valg mellem et dansk Danmark eller et globaliseret morads. Valget kan vindes. Men det kræver, at også du deltager i arbejdet. Nu. Sønd.

3 nyhedsbrev Succes forpligter Det har været et hektisk efterår. Først var der hele forløbet omkring finansloven og siden en lang valgkamp i perioden op til kommunalvalget. I begge tilfælde har Dansk Folkeparti endnu en gang vist, hvad politisk håndværk handler om: Maksimal indflydelse og høj troværdighed. Finansloven har vi al mulig grund til at være stolte over. Også selv om den i medierne desværre druknede noget i debatten omkring placeringen af et sygehus i Midtjylland. Men taler disse resultater blandt meget andet ikke deres tydelige sprog: Vi fik afsat 6,5 milliarder kroner til vækst og dermed flere job til ledige danskere. Vi fik gennemtrumfet et loft på et fornuftigt måltid mad til vore ældre medborgere. Måltidet må nu ikke koste mere end 45 kroner. Samtidig fik vi hævet grænsen for, hvornår ældre kan modtage ældrechecken med kroner. Det betyder, at flere pensionister nu kan modtage ydelsen. Hertil kommer flere penge til handicapområdet, social- og sundhedsområdet samt kulturen. For slet ikke at tale om tilskuddet til udlændinge, som vælger at rejse hjem, fordi de måske erkender, at Danmark ikke var noget for dem. Vore modstandere har kaldt det symbolpolitik. Jeg kalder det signalpolitik og et reelt tilbud til utilpassede udlændinge. Mens Dansk Folkeparti forhandlede finanslov, sad venstrefløjen sædvanen tro og skumlede ude på sidelinjen. Hvor må deres vælgere dog i grunden snart være trætte af, at deres stemmer aldrig rigtigt kommer ind at arbejde for skabelsen af politiske resultater. Hvor må det dog være godt gammeldags træls. Jeg ville i hvert fald hurtigt få nok. Finanslovsforhandlingerne var en god baggrund for valgkampen til kommuner og regioner. Ikke mindst fordi finansloven og kommunal- og regionspolitik er tæt forbundne kar. Med finansloven skaber landspolitikerne de ydre økonomiske rammer for kommuner og regioner men det er lokale folkevalgte, der fordeler en stor del af pengene. Det er dem, der afgør vilkårene for alt fra folkeskoler og plejehjem til integration og genoptræning af sygehuspatienter. Ganske vist kan de lokalt valgte ikke bestemme, om der skal være plejehjem, men de kan i høj grad bestemme, hvordan de skal være. De kan med andre ord ikke bestemme, om der skal være et produkt, men de kan bestemme kvaliteten ligesom et hotelværelse kan være mange ting. Det kan være et vandrerhjem eller Hilton. Sådan er det også med kommunalpoltik. Dansk Folkeparti fik et kommunalpolitisk gennembrud med 8,1 procent af stemmerne på landsplan. Det er jeg meget stolt over. Specielt fordi det i mange år hed sig, at Dansk Folkeparti kun var et landspolitisk parti, og at vi ikke havde meget at byde på lokalt, hvor danskerne stemte, som de hele tiden havde gjort. Valget viser, at Dansk Folkeparti har brudt dette mønster. Men jeg er også ydmyg. Ydmyg fordi enhver succes forpligter. Ydmyg fordi Dansk Folkeparti nu også sidder med et stort ansvar rundt omkring i kommuner og regioner. I nogle kommuner har vi været tungen på vægtskålen og således haft afgørende indflydelse på, hvem der skal sidde i borgmesterstolen, og hvilken politik, der skal føres. Andre steder befinder vi os ikke i den komfortable position. Men det betyder ikke, at Dansk Folkeparti er ligegyldigt, for selv om vi måske ikke sidder med de afgørende stemmer, er vi altid gode til at sikre os indflydelse. Det kan der gives en masse eksempler på. Næsten tre årtier i dansk politik har lært mig, at den politiske strategi, som venstrefløjen har lagt for dagen, på længere sigt er dømt til at mislykkes. Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet har haft så travlt med at overbyde hinanden, at det ene parti blot endte med at stjæle fra det andet. Socialdemokratiet har mange dygtige folk i kommuner og regioner hvornår mon de har fået nok af deres formands visnepolitik på Christiansborg? Både finanlovsaftalen i øvrigt den niende med VOK-partierne og valget til kommuner og regioner er det bedst tænkelige grundlag for den forestående valgkamp til Folketinget. Vi ved ikke, hvornår valget kommer. Kun at det skal afholdes senest om to år. Men vi ved, at udgangspunktet ikke kunne være bedre. Statsminister Lars Løkke Rasmussen ved godt, at træerne ikke vokser ind i himmelen. Han ved, hvordan den danske velfærdsmaskine kan holdes kørende, uden at omdrejningstallet kommer så højt op, at maskinen brænder sammen. Det er vigtig viden i en tid med alvorlig økonomisk krise. Optimister peger på, at bunden i økonomien er nået. De siger, at boligpriserne er på vej op igen. Jeg håber, at de har ret. Men det er stadig alt for tidligt at konkludere. Siden krisens begyndelse i sensommeren 2008 har der været bevægelser frem og tilbage. Bedst som alle sagde, at nu var det forbi, drønede arbejdsløshedstallene igen i vejret. Vi ved ingenting endnu. Det kommende valg til Folketinget vil blive vundet af de partier, som har det bedste svar på, hvordan vi løser Danmarks problemer. Det vil blive vundet af de partier, som ønsker at bevare og udbygge velfærdssamfundet, og som samtidig arbejder for et samfund præget af solidaritet mellem generationerne, sammenhængskraft og respekt for demokrati og frihed. Jeg kan i al beskedenhed ikke få øje på andre muligheder end den nuværende regering i tæt samarbejde med Dansk Folkeparti. Både finanslov og kommunalvalg har vist, at vi har det bedste svar på Danmarks udfordringer. Glædelig jul og godt nytår 3

4 krisecenter Gode venner anmelder og Egmont fonden, Dansk Folkeparti og den professionelle mesterbokser, Mikkel Kessler er blandt kvindekrisecentret Danners støtter. DF sikrede ved finansloven for næste år, at Danner kan drives på en lejet adresse næste år, mens det gamle hus renoveres Af René Teige Der er fokus på Danner, også kendt som Dannerhuset, på Gyldenløvesgade i København af den gode slags, vel at mærke. Danner, der 2. november kunne fejre 30 årsdagen for sin åbning, danner beskyttende rammer for voldsramte kvinder og deres børn og hjælper voldsofre videre i livet, har nemlig som så mange øvrige blandt landets krisecentre haft økonomiske problemer. Men nu er der sat ind med både fondsmidler samt ikke mindst en donation via den netop indgåede finanslov. Det er rigtig fantastisk, at folk vil hjælpe. Vi har brug for det, ikke mindst fordi vi i år kunne konstatere det først underskud i fire år, siger direktør i Danner, Vibe Klarup Voetmann. Hjælpen, som Vibe Voetmann nævner, er kommet fra Egmont Fonden, som har doneret et millionbeløb til et skoleprojekt til børn i voldsramte familier. Men også regeringen og Dansk Folkeparti har afsat et millionbeløb til krisecentret via satspuljeforhandlingerne. En- delig har VUF Records netop udgivet en cd Nadia støt Danner, hvor 14 kvindelige kunstnere deltager og sender overskuddet fra salget ubeskåret til Danner. Men også bokseren Mikkel Kessler stiller op for voldsramte kvinder. Det gør han som ambassadør for DannerHuset. Rigtige mænd slår ikke udenfor ringen, siger han. DF var en stor støtte for os i bestræbelserne på at få økonomisk støtte. Jeg oplever hel- 4

5 Hun understreger, at de kvinder ikke alene bliver ramt af korporlig vold. Der er også den psykiske vold og økonomisk vold. Sidstnævnte er næppe kendt af så mange, men den er alvorlig nok. Mange kvinder er dybt forgældede, fordi deres mand har ladet dem skrive under på lån til boligen eller måske endda virksomheden. Den form for vold rammer både danske kvinder og kvinder med anden etnisk baggrund, som bliver gift med danske mænd og fastholdt i et tvangsforhold. - Mange kvinder er alene her i landet. De er udvisningstruede, de hænger på lån, de ikke vidste var taget i deres navn og de kender ikke deres rettigheder, siger Vibe Voetmann. Men der er også børnene, som bliver hårdt ramt, når deres forældre kommer så langt ud, at forholdet ender i vold. Danner var et af de første krisecentre, som satte fokus på børnene. Børn er også ofre, de opfatter ofte, at volden mellem voksne er deres skyld. Men det er det aldrig. Derfor har vi siden 1989 haft pædagoger ansat til at hjælpe børnene, også som led i forsøget på at bryde den negative arv. Det er sådan, at vi kan se, at volden gentager sig ned gennem generationerne, siger Vibe Voetmann, som også gør opmærksom på, at donationen fra Egmont fonden skal anvendes til at give børnene skoletilbud, mens de bor i Danner. De store donationer, som det københavnske krisecenter har modtaget, er naturligvis yderst velkomne. Men spørger man til, hvad menige danskere kan gøre for at støtte arbejdet for kriseramte kvinder og børn, er det ikke økonomiske tilskud som bliver nævnt som det første. Samspillet mellem huset og verden udenfor er blevet bedre. Vi samarbejder med kommunerne, som vi dog gerne ser handler hurtigere, når de ser problemer. Vi samarbejder også med politiet og hospitalerne. Men når det gælder de enkelte mennesker, ønsker vi os, at de vil støtte på en anden måde. De skal være med til at skabe respekt blandt familie og venner. Og så skal de reagere, hvis de opdager vold, siger Vibe Voetmann. En af de succeser, som sådan en type opmærksomhed giver, er frugten af et samarbejde med HK. Her kommer tillidsmænd på kurser, der skal hjælpe dem til at være mere opmærksomme på voldsproblemer blandt kollegerne. Det er et initiativ, som blev påbegyndt i forbindelse med Danners 30 års fødselsdag. så vold digvis, at alle partier i Folketinget har fokus på og gerne vil støtte indsatsen for voldsramte kvinder. Hjælpen betyder også, at vi kan sætte gang i nogle projekter, som vi længe har ønsket. Men søgningen til centret er også steget med 100 procent til henvendelser de seneste tre år. Det skyldes sandynligvis, at det er lykkedes at bryde et tabu. Nu kommer mange, fordi venner, familie og kolleger på jobbet har rådet voldsramte kvinder til at søge hjælp, siger Vibe Voetmann. DannerHusets direktør Vibe Klarup Voetmann glæder sig over at få midler fra satspuljen til arbejdet med voldsramte kvinder og deres børn. Mikkel Kessler stiller op som ambassadør for Danner med et klart budskab om, at rigtige mænd aldrig slår udenfor ringen. Foto: Scanpix 5

6 offerhjælp Ofre for forbryde Det er på tide, at det politiske fokus bliver lagt på ofrene for forbrydelser i stedet for på de kriminelle. Derfor får den frivillige organisation, Offerrådgivningen, fuld opbakning fra Dansk Folkeparti Behovet er enormt 10 års økonomisk dødvande er endt, efter at Dansk Folkeparti ved finanslovforhandlingerne fik sat ekstra penge af til Offerrådgivningen. Siden 1998, hvor Rigspolitiet fik til opgave at etablere en offerrådgivning, er der etableret 38 rådgivninger over hele Danmark. Men økonomien er ikke fulgt med. De to millioner kroner, som hvert år er afsat til rådgivning siden 1998, er end ikke blevet pristalsreguleret. Det har Dansk Folkeparti nu ændret på. Behovet er enormt. Vi er dem, der tager over, hvor politiet slipper. I år har vi modtaget henvendelser fra ofre. Cirka af disse er henvist fra politiet, siger konsulent Gitte Olesen, Offerrådgivningen. Når man regner alle henvendelser med, der kommer fra vidner og pårørende, som jo også har været tæt på en forbrydelse, når Offerrådgivningen op på henvendelser årligt. Vi ved, at der er mange flere, siger Gitte Olesen. Hun understreger, at der er et stort antal ofre, der ikke henvender sig eller bliver henvist. Det kan der være mange årsager til. Blandt andet er der ofre, som ikke ved, at Offerrådgivningen eksisterer. Vi ville gerne have flere henvisninger, og vi ville gerne have, at det kørte helt automatisk, at når en forbrydelse skaber nye ofre, så kan vi hurtigt komme på banen, siger Gitte Olesen. Som det er nu, er det den enkelte politibetjent, der vurderer, at et offer for en forbrydelse bliver henvist til Offerrådgivningen. Gitte Olesen har for nylig holdt møde med Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup i dennes egenskab af formand for Folketingets Retsudvalg. Her fik jeg mulighed for at fremføre vores sag og gøre opmærksom på, at tilskuddet til vores arbejde ikke er justeret siden Det glæder mig, at have fået et løfte om, at ressourceproblemet nu bliver taget op. Men det er ikke kun et tiltrængt økonomisk løft fra Dansk Folkeparti og regeringen, som Offerrådgivningen kan se frem til. Der er nedsat en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, som arbejder med muligheden for at etablere en offerfond. Planen er, et gerningsmænd skal betale mellem 200- til kroner til fonden, der blandt andet skal gøre det muligt at yde ofre nødvendig psykologhjælp. Gitte Olesen håber dog også på støtte fra private. Det vil kunne hjælpe med til at sætte børn til ofre eller børn som overværer en forbrydelse på dagsordenen. Børnene er en overset gruppe. Vi forsøger at hjælpe. Men når vi ikke engang har økonomi til psykologhjælp til voksne ofre, har det nok desværre lange udsigter, når det gælder børn. Du kan støtte offerrådgivningen ved at indbetale beløb på rådgivningens bankkonto: registreringsnummer 3591 kontonummer tei- 6

7 lser skal have mere hjælp Af René Teige Hvem skal have hjælp, offeret eller forbryderen. Det burde slet ikke være nødvendigt at stille det spørgsmål. Svaret er naturligvis ganske logisk: Offeret. Men Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti har med sædvanlig ad libitum sødsuppeservering til kriminelle rokket alvorligt ved den logik. I oktober var SF ude med forslag om, at kriminelle skal have rabat på deres straffe og have lov at afsone de sidste seks måneder af deres straf med fodlænke i eget hjem. Socialdemokraterne vil yderligere have, at kriminelle skal tilbydes en handlingsplan med undervisning og rådgivning, mens de afsoner deres straf. Herefter skal der stå både job eller videreuddannelse samt bolig klar til dem, når de har afsonet deres straf. Ikke et ord om ofrene fra de to partier. Men her sætter Dansk Folkeparti hælene i. Det er ofrene, som skal have tilbud, der skal oprettes en offerfond, som gerningsmænd skal betale til, der skal ydes psykologhjælp og rådgivning. Og det kan kun gå for langsomt. Formand for Retsudvalget, MF og næstformand i Dansk Folkeparti, Peter Skaarup vil have Offerrådgivningen ind i den politiske varme. Vi ønsker selvfølgelig, at kriminelle, der har afsonet, ikke laver ny kriminalitet. Men de tiltag, der skal laves, skal under ingen omstændighed have karakter af præmiering og føleri over for de kriminelle. Og vi må sikre, at alle gode kræfter samles om at ofrenes retsbevidsthed ikke bliver trådt under fode, siger han. Offerrådgivningens korps af frivillige yder en enorm indsats overfor ofre for forbrydelser. Den indsats skal vi støtte. Det nytter Kim Rædkær er en af de cirka 200 frivillige, som hjælper ofre for forbrydelser Ofre for forbrydelser er i kaos. Vi hjælper i første omgang ved at lytte, så det enkelte offer kan komme af med den traumatiske oplevelse, det er at blive udsat for en forbrydelse. Det er grimt at blive offer. Det gælder både med hensyn til voldsforbrydelser røverier eller indbrud, siger Kim Rædkær. Udover at lytte kan Offerrådgivningens frivillige også hjælpe med helt konkrete råd og vejledninger. Eksempelvis når det gælder forløbet i en retssag. Konkrete råd om, at ofre for forbrydelser kan få en bistandsadvokat er et led i de helt konkrete hjælpemidler, vi kan anvise. Vi tilbyder også en bisidderfunktion, når man skal se gerningsmanden i øjnene ved en retssag. På den anden side kan vi også hjælpe med, at et offer kan blive afhørt, uden at gerningsmanden er til stede. Det kan vi, hvis der er tale om en særlig grov forbrydelse, siger Kim Rædkær. Han kom med i Offerrådgivningens korps af private frivillige på et tidspunkt, hvor han Kim Rædkær er medlem at Offerhjælpens landsbestyrelse. var på vej fra et job til et andet. Kim Rædkær, der er uddannet socialpædagog og terapeut, havde et behov for at beskæftige sig med noget relevant. Jeg kontaktede det lokale politi i Slagelse for at høre, om der var behov for hjælp og blev henvist til Offerrådgivningen. Man må sige, at den indsats, man kan gøre her, er særdeles relevant. Vold er den forbrydelse, man er mest bange for at blive udsat for. Men også trusler påvirker voldsomt. Og så skal man bestemt ikke underkende effekten på ofre af røverier og indbrud. Det er her, Offerrådgivningen sætter ind. Det nytter, siger Kim Rædkær, som dog gerne så, at der kom nogle tilbagemeldinger fra ofrene. Når vi slipper dem eller de slipper os, er det oftest sidste kontakt. Det vil give os en mulighed for at revaluere vores arbejde, ligesom større synlighed vil hjælpe os til at skaffe flere frivillige. tei- 7

8 kriminel lavalder Kriminelle børn griner ad systemet 12 til 14 årige skal ikke slippe ustraffet fra at begå kriminalitet mener psykolog og forfatter Nicolai Sennels, som på sin blog har sat strafmuligheder overfor mindreårige på dagsordenen. Nicolai Sennels råder til at sætte yderligere gang i debatten om en nedsættelse af den kriminelle lavalder. Copyright Steen Raashau Af René Teige Debatten om den kriminelle lavalder på 15 år er spidset til. Det skyldes især den tiltagende bandekriminalitet, hvor ældre og strafegnede unge får mindreårige til at begå forskellige former for kriminalitet. Det gælder bilafbrændinger og stenkast mod ambulancer, brandbiler og politibiler. Senest er også plejepersonale blevet stenet ud af hårdt belastede områder, så ældre og svage borgere er blevet afskåret fra at få hjælp. Gruppen af kriminelle mindreårige er groet markant de senere år. Alene i København er antallet af kriminelle børn fordoblet de seneste to år. Den såkaldte lillebror generations repræsentation i den kriminelle statistik er helt ude af kontrol. Og det gør det nødvendigt at skrotte berøringsangsten og diskutere, hvad vi skal stille op med den stadig større gruppe børn, som udøver hård kriminalitet. Det kan nemlig ikke nytte, at Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti folder hænderne og taler dunder til dem, der vil en anden vej end konsulentbistand, undervisningsprojekter og hjælpeforanstaltninger i øvrigt. Det nytter ikke, at S og SF bliver ved med at forsøge at løse problemerne udelukkende gennem frivillige tilbud. Krav og konsekvenser er nødvendige, hvis man vil gøre noget ved problemerne, siger Nicolai Sennels. Uhyrlig vækst Når det gælder København og landets øvrige større byer, viser det sig jo, at antallet af kriminelle børn stiger og stiger. Det har de seneste mange år med socialdemokratisk, SF-støttet politik ikke ændret på, snarere tvært imod. Nicolai Sennels har arbejdet med kriminelle muslimer på Sønderbro samt på en sikret institution for kriminelle unge i København. Han forlod sin stilling i København, da kommunen fratog ham hans ytringsfrihed og ret til at debattere unge- og børnekriminalitet med den begrundelse, at hans konklusioner var i strid med kommunens værdigrundlag. Københavns kommune har i en rapport beskrevet, at antallet af børn mellem 11 og 14 år, der begik kriminalitet i perioden januar til september 2004 afstedkom 495 sigtelser. Desuden blev 46 børn under 10 år sigtet for kriminalitet. En nylig rapport fra Københavns Kommune viser i øvrigt, at indvandrerbanderne får 700 nye medlemmer hvert år. Ved at sætte en effektiv stopper for de helt unge kriminelle, kan man lave et effektivt indhug i fødekæden til disse bander, mener Nicolai Sennels. Han skriver på sin blog, at loven allerede giver mulighed for at sanktionere. Børn ned til 12 år kan tilbageholdes, hvis myndighederne mener, at de udgør en risiko for dem selv eller andre borgere. Ifølge Magtanvendelsesbekendtgørelsen kan man anbringe 12 til 14-årige børn på sikrede afdelinger. Den mulighed bliver blot sjældent brugt. I Københavns kommune blev der sidste år kun i 10 tilfælde anbragt børn under 15 år. Ifølge fagfolk er dette alt for få. Problemet for de årige er, at de står uden retssikkerhed, fordi de hverken har ret til forsvarer eller rettergang. Det vil de få, hvis man sænker den kriminelle lavalder, siger Nicolai Sennels, der understreger, at de unge kriminelle ikke skal i almindelige fængsler. Kriminelle 15- til 17-årige sidder heller ikke i almindelige fængsler men i specielt indrettede institutioner. En nedsættelse af den kriminelle lavalder skal gøre det muligt at give de unge behandling i nogle rammer, de ikke kan stikke af fra, og hvor de heller ikke er sammen med ældre kriminelle. Et af de stærke argumenter for, at den kriminelle lavalder skal sænkes, er, at unge kriminelle spekulerer i, at forbrydelser, begået før de fylder 15 år, ikke kommer på straffeattesten. En 15-årige, som bliver taget for en eller flere kriminelle handlinger, bliver behandlet som førstegangs kriminel, selvom han har begået stribevis af kriminelle handlinger, før han fyldte 15 år. Nicolai Sennels mener, at det er nødvendigt at finde en ny måde at straffe 15-årige kriminelle på, så man får kriminalitet, begået før det 15. år med i en dom. Han mener også, at forældre til kriminelle børn under den kriminelle lavalder skal på banen. Det kan ikke nytte at forældreansvaret bliver overset. Der skal kunne straffes økonomisk. Nicolai Sennels mener, at ligesom deres børn, skal forældrene mødes med professionel hjælp, relevante krav og mærkbare grænser. Den ultimative konsekvens skal være udvisning, hvor det er muligt. 8

9 kommunal- og regionsvalg Flot fremgang ved kommunalvalget Dansk Folkeparti fik et fantastisk kommunal- og Regionsvalg 17. november Af Kenneth Kristensen Berth og René Teige Dermed er det 7. valg i træk (når medtages valg til Folketinget, kommuner, regioner og EU-parlament), at Dansk Folkeparti kan konstatere fremgang. Ved kommunalvalget gik Dansk Folkeparti frem fra 5,9 pct. af stemmerne i 2005 til hele 8,1 pct. Det betød, at Dansk Folkeparti fik 61 flere byrådsmedlemmer, så det samlede antal DFbyrådsmedlemmer fra 1. januar 2010 er 186. Det har i en lang række kommuner betydet mere end en fordobling. Du kan læse om ek- sempler på kommuner, hvor Dansk Folkeparti har haft enorm fremgang andet steds i bladet.. Det flotte valgresultat skyldes ikke mindst et helt fantastisk arbejde, som lokalforeninger og medlemmer har gjort i flere måneder op til valget 17. november. En enkelt skuffelse var det dog, at valgdeltagelsen var rekordlav. Ved kommunalvalget stemte kun 62,4 pct. I Region Hovedstaden på Sjælland var tallet 66,9, mens det i Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark var henholdsvis 65,6, 67,9 og 67,7 pct. Man kan kun gisne om, hvorfor valgdeltagelsen var så begrænset. Nogle mener, at det især var ældre, som holdt sig væk på grund af den megen snak om risikoen for at blive smittet med H1N1 influenzaen. Men vejret får også skylden. Her er samtlige kommunale resultater med Dansk Folkepartis kandidater og deres stemmetal DF-kandidat slår SF Dansk Folkeparti blev kommunalvalgets store vinder sammen med SF. Dog er der kommuner, hvor Socialistisk Folkeparti må neje for Dansk Folkeparti. Blandt andet i Vordingborg, hvor DF s spidskandidat Yvette Espersen med hele personlige stemmer blev en af kommunens største stemmeslugere. Jeg er overrasket og glad. Jeg opnåede personlige stemmer, næsten dobbelt så mange som SF s topscorer, Erling Nielsen, der fik 749 personlige stemmer, siger Yvette Espersen. Hun blev kun overgået af borgmesteren, socialdemokraten Henrik Holmer med stemmer og den tidligere borgmester på Møn, venstremanden Knud Larsen med stemmer. Halsende efter de tre topscorere kom Venstres spidskandidat Bo Manderup med 959 stemmer, SF s spidskandidat Erling B Nielsen med 749 stemmer, konservatives spidskandidat Søren Nybo med 388 stemmer og radikale venstres spidskandidat Michael Larsen, som måtte nøjes med 206 stemmer. DF fik indflydelse Dansk Folkeparti har virkelig evnet af bruge fremgangen ved Kommunevalget 2009 til at få sat markante aftryk på de kommende fire års lokalpolitik. Et af de steder, hvor Dansk Folkeparti har markeret sig, er i Kerteminde. Her blev 6,4 pct. i 2005 øget til 9.2 pct. Det betyder, at Dansk Folkeparti er repræsenteret af Axel Beck og Karl F. Krapalis. Og netop Dansk Folkepartis fremgang betød, at DF fik sat Borgerlisten og socialdemokraten Sonja Rasmussen sammen. Efterfølgende valgte hun at blive løsgænger og indgå i samarbejde med Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative og Borgerlisten. Dermed blev borgmester siden 1990 Palle Hansborg Sørensen væltet og erstattet med Sonja Rasmussen. Dansk Folkeparti, som havde udsigt til minimal indflydelse med en SF-støttet socialdemokratisk borgmester, har nu fået plads i Økonomiudvalget, Arbejdsudvalget samt i Ældre og handicapudvalget. Et godt stykke politisk håndværk fra DF i Kerteminde. 9

10 Resultat i kommuner Kommune /- Kommune /- Albertslund 12,1 10,3 +1,8 valgt: Henrik Soloy (364) Danni Olsen (161) Allerød 4,2 3,4 +0,8 valgt: Poul Albrechtsen (149) Assens 9,3 6,0 +3,3 valgt: Jens Henrik Thulesen Dahl (731) Hans Bjergegaard (385) Tage Kiltang Bartholin (111) Ballerup 8,0 8,6-0,6 valgt: Jarne Rasmussen (328) Birgitte Dahl (289) Billund 8,1 5,3 +2,8 valgt: Bjarne Jensen (476) Per Nyhus (151) Bornholm 4,8 2,4 +2,4 valgt: Torben Rønne-Larsen (691) Brøndby 15,0 11,8 +3,2 valgt: Tom Bech Frederiksen (496) Inge-Lise Juel Hansen (238) Henrik Rademacher (63) Ole Valsgaard Hansen (29) Brønderslev 5,7 3,8 +1,9 valgt: Karl Emil Nielsen (298) Dragør 9,2 5,0 +4,2 valgt: Morten Dreyer (348) Egedal 5,7 3,8 +1,9 valgt: Egil Møller (197) Esbjerg 7,3 5,1 +2,2 valgt: Freddie H. Madsen (1296) Kim Madsen (409) Favrskov 5,6 4,7 +0,9 valgt: Torben Nielsen (296) Kronen på værket Bente Kronborg Holst, der siden 2006 har været medlem af DFU s hovedbestyrelse, kan også være glad. Den fremadstormende DFU er passer i øjeblikket Jesper Langballes plads i Folketinget. Dog er fokus rettet mod Ringkøbing- Skjern, hvor Bente Kronborg Holst fik et flot personligt valg med 892 stemmer og dermed fik Jesper Flensted med ind i byrådet. Det flotte valg udløste også en 2. viceborgmesterpost til Bente Kronborg Holst. Dansk Folkeparti i Ringkøbing-Skjern fik med 7,2 pct. Af stemmerne en fremgang på 3,9 pct. I forhold til kommunalvalget i Bente Kronborg Holst næsten fordoblede sine personlige stemmer ved valget 17. november. Guld i Guldborgsund René Christensen, MF og igen kommu nalpolitiker, nu med dundersucces, gav alle de andre kandidater baghjul og fik flest personlige stemmer i Guldborgsund Kommune. Derfor var han da også den store stemme sluger på DF s liste med 2641 af 4508 stemmer. Og nu vi er ved rekorderne, var René Christensen også den byrådskandidat, som fik flest stemmer af samtlige opstillede i kommunen. Han er også den af DFs medlemmer af Folketinget, der fik flest personlige stemmer ved kommunalvalget. Dermed fik Dansk Folkeparti fire medlemmer af den nye kommunalbestyrelse. Det er to flere end i perioden René Christensen har fået plads i økonomiudvalget og er blevet formand for arbejdsmarkedsudvalget. Faxe 9,1 6,4 +2,7 valgt: Steen Petersen (701) Finn Østergaard (156) Fredensborg 6,6 6,0 +0,6 valgt: Flemming Rømer (296) Fredericia 9,9 8,0 +1,9 valgt: Susanne Eilersen (653) Kurt Halling (543) Frederiksberg 3,6 3,5 +0,1 Frederikshavn 8,4 4,1+4,3 valgt: Bent Bøgsted (1166) Carsten Sørensen (433) Jesper Nielsen Kyk (117) Frederikssund 10,3 6,7 +3,6 valgt: Pia Adelsteen (1038) Kasper Andersen (114) Furesø 5,1 2,3 +2,8 valgt: Per Kattrup (344) Faaborg-Midtfyn 8,6 6,8 +1,8 valgt: Anne Møllegaard Mortensen (1109) Bjarne Tychsen (198) Gentofte 4,5 3,5 +1,0 Gladsaxe 9,9 8,6 +1,3 valgt: Kristian Niebuhr (585) Klaus Kjær (312) Glostrup 13,9 10,3 +3,6 valgt: Flemming Ørhem (430) Josephine Dandanell (120) Pia Hagbarth Dahlin (68) 10

11 Kommune /- Kommune /- Greve 11,0 10,8 +0,2 valgt: Liselott Blixt (812) Marianne Offenberg (192) Gribskov 9,1 6,5 +2,1 valgt: Mads Brinch Jespersen (308) Peter Jarl Sahlberg (165) Guldborgsund 13,5 7,9 +5,6 valgt: René Christensen (2641) Birgit Holse (390) Annette Max (176) Lars Holse (77) Haderslev 7,7 5,9 +1,8 valgt: Thies Mathiasen (535) Anita Christensen (449) Halsnæs 13,3 11, valgt: Walter Christophersen (465) Ole Søhøj Nielsen (256) Jens Jørgen Tusgaard Andersen (206) Hedensted 10,8 8,3 +2,5 valgt: Hans Kristian Skibby (909) Allan Petersen (362) Erik Kvist (357) Helsingør 7,0 6,6 +0,4 valgt: Ib Kierkegaard (693) Katrine Vendelbo Dencker (261) Herlev 6,5 6,7-0,2 valgt: Helge Larsen (271) Herning 4,7 4,8-0,1 valgt: Birgit Jonassen (700) Hillerød 6,0 3,8 +2,2 valgt: Peter Lennø (231) Hjørring 4,8 3,9 +0,8 valgt: Morten A. Petersen (607) Holbæk 10,2 7,2 +3,0 valgt: John Harpøth (1205) Jan Henning Liep Sohn (371) Inge Margrethe Riis Langseth (250) Holstebro 10,7 5,9 +4,8 valgt: Eli Vium (1362) Søren Olesen (261) Susanne Thiim (228) Horsens 9,4 5,5 +3,9 valgt: Ole Pilgaard Andersen (1063) Dorte Elisabeth Normann (278) Hvidovre 14,6 9,7 +4,9 valgt: Mikkel Dencker (1111) Mette Dencker (527) Ivan Fogtmann (164) Høje Taastrup 8,4 11,3-2,9 valgt: Lars Prier (845) Hørsholm 5,2 5,3-0,1 valgt: Gitte Burchard (287) Ikast-Brande 7,5 8,2-0,7 valgt: Kaare Graversen (476) Anne-Grethe Sørensen (464) Ishøj 12,8 12,1 +0,7 valgt: Poul Jørgensen (317) Charlotte Jørgensen (144) Jammerbugt 5,7 5,3 +0,4 valgt: Morten Marinus Jørgensen (530) Kalundborg 13,8 6,7 +7,1 valgt: Peter Jacobsen (1214) Anne Marie Hansen (291) Jeppe Jakobsen (238) Jan Visler (52) Kerteminde 9,2 6,4 +2,8 valgt: Axel Beck (357) Karl F. Krapalis (143) Kolding 15,2 8,2 +7,0 valgt: Søren Rasmussen (2590) Jørn Dohrmann (1154) Molle Lykke Nielsen (523) Bjarne Juel Møller (196) Hans Erik Adsbøll (193) Nu står den på bøffer Dansk Folkeparti fik et flot valg i Ringsted. Medstifter af Dansk Folkeparti Poul Nødgaard blev som partiets spidskandidat valgt til byrådet. Det gjorde også nummer to og tre på kandidatlisten, far og søn, Per og Daniel Nørhave. Netop far og søn blev præsenteret i TV2 Øst en uges tid før valget, hvor de var fælles om at lave hakkebøffer i det Nørhave ske hjem, hvor hustru og mor Jeanie Nørhave i øvrigt er de to nyvalgte herrers lokale partiformand. Så der er næppe tvivl om, at der står politik på familiens menu. Men der ryger ingen finker af panden de tre partikollegers hjem. Derimod bør far Per og søn Daniel lægge et par møre bøffer på panden i stedet for nævnte hakkebøffer, så de kan fejre, at de sammen med Poul Nødgaard evnede at servere en fremgang fra to til tre mandater i kraft af en stemmefremgang på 3,3 procent. Dermed var der rettet an til et byråd med borgerligt flertal, idet vælgerne i Ringsted gav VOK og dermed den borgerlige fløj 11 af 21 mandater. Men sådan endte det ikke. Venstre valgte at se stort på vælgernes dom og forlove sig med S og SF. Den hidtidige V-borgmester Niels Ulrich Hermansen kan se frem til endnu fire år med borgmesterkæden om halsen. Ifølge bladet, Dansk Politi var der opstillet 79 politifolk ved KV09. To opstillede for Dansk Folkeparti. Per Nørhave blev den eneste DF er, som blev valgt ind 11

12 Kommune /- Kommune /- København 7,7 5,9 +1,8 valgt: Birthe Skaarup (4190) Carl Christian Ebbesen (2535) Finn Rudaizky (1074) Karin Storgaard (552) Køge 8,8 9,5-0,7 valgt: Dora Olsen (581) Søren D. Brask (133) Langeland 6,4 4,2 +2,2 valgt: Elisa Hansen (185) Lejre 6,8 5,2 +1,8 valgt: Richard Bentzen (145) Lemvig 10,0 2,6 +7,4 valgt: Karl Balleby Jensen (448) Jette Jespersen (216) Lolland 10,8 5,9 +4,9 valgt: Erik Kjelgaard (645) Henning Gunner Rasmussen (406) Annette Marie Knoblauch (240) Lyngby-Taarbæk 5,8 6,1-0,3 valgt: Curt Købsted (478) Læsø 5,8 - +5,8 Mariagerfjord 7,1 4,9 +2,2 valgt: Kim Christiansen (509) Jørgen Ejner Sørensen (379) Middelfart 9,8 6,4 +3,4 valgt: Anni B. Tyrrestrup (724) Svend-Aage Nielsen (232) Morsø 9,3 2,3 +7,0 valgt: Meiner Nørgaard (791) Tommy Bach (63) Norddjurs 7,2 4,6 +2,6 valgt: Hans Fisker (512) Inger K. Andersen (106) Nordfyn 7,4 6,2 +1,2 valgt: René Lundegaard (457) Nyborg 7,4 4,0 +3,4 valgt: Carsten Kudsk (578) Bente Damhave (141) Næstved 9,7 5,7 +4,0 valgt: Michael Rex (1389) Niels D. Kelberg (212) Vivi Jacobsen (189) Odder 3,7 3,8-0,1 Odense 6,6 4,5 +2,1 valgt: Alex Ahrendtsen (2444) Pernille Bendixen (1027) Odsherred 11,0 6,9 +4,1 valgt: Steen Egede Jensen (573) Helle Just Jensen (231) Rudy Rune (109) Randers 7,0 5,3 +1,7 valgt: Frank Nørgaard (958) Tanja Lauenborg (435) Rebild 7,2 5,4 +1,8 valgt: Mogens Schou Andersen (374) Rikke Karlsson (229) Ringkøbing-Skjern 7,2 4,5 +3,9 valgt: Bente Kronborg Holst Flensted (892) Jesper Flensted (239) Ringsted 14,1 10,8 +3,3 valgt: Poul Nødgaard (834) Per Nørhave (350) Daniel Nørhave (224) Roskilde 7,2 6,5 +0,7 valgt: Merethe Dea Larsen (1036) Holger Bernild (206) Rudersdal 3,9 2,6 +1,3 Rødovre 11,5 10,7 +0,8 valgt: Niels Spittau (631) Kim Hammer (165) Henrik Kalat (112) Silkeborg 7,4 4,8 +2,6 valgt: Leif Lund (1353) Karina Due (345) Skanderborg 5,5 3,7 +1,8 valgt: Martin Skjødt Poulsen (485) Skive 7,1 5,3 +1,8 valgt: Preben Andersen (720) Erik Mortensen (479) Slagelse 15,7 10,0 +5,7 valgt: Peter Lotinga (1055) Henrik Brodersen (1036) Michael Gram (976) Frederik Pedersen (172) Bjørn Olsen (90) Solrød 7,9 7,8 +0,1 valgt: Bjarne Larsen (296) Sorø 8,2 4,2 +4,0 valgt: Erik Sennenwaldt (184) Lene Coppen (150) Stevns 9,0 8,2 +0,8 valgt: Varly Jensen (253) Struer 9,5 4,4 +5,1 valgt: Anna Marie Brix Poulsen (500) Lars Hyldgaard (118) 12

13 Kommune /- Svendborg 7,0 6,3 +0,7 valgt: Tina Petersen (600) Jens Munk (513) Syddjurs 6,0 5,7 +0,3 valgt: Per Dalgaard (386) Sønderborg 6,7 5,2 +1,5 valgt: Lars Dyhr Hansen (804) Jan Rytkjær Callesen (269) Thisted 9,4 5,1 +4,3 valgt: Ib Poulsen (1296) Peter Sørensen (272) Tønder 7,5 4,3 +3,2 valgt: Bent Aabling Paulsen (479) Kinna A. Smestad Martinez-Dreesen (167) Tårnby 14,8 10,8 +4,0 valgt: Paw Karslund (953) Arne Hansen (342) Jannie Meiltoft (126) Mathias Grønning (123) Vallensbæk 7,7 3,9 +3,8 valgt: Kenneth Kristensen Berth (278) Varde 6,5 2,6 +3,9 valgt: Marianne N. Olesen (642) Vejen 7,1 6,6 +0,5 valgt: Torben Schou (451) Anni Grimm (226) Vejle 12,6 13,1-0,5 valgt: Holger Gorm Petersen (1662) Lars Aarup (864) Karl Erik Lund (820) Gerda Hagemann Pedersen (198) Vesthimmerland 4,5 3,7 +0,8 valgt: Annette Vahlgreen (301) Viborg 7,7 6,1 +1,6 valgt: Benny Ragner (1031) Rikke Cramer Christiansen (524) Vordingborg 11,9 8,2 +3,7 valgt: Yvette Espersen (1379) Per Stig Sørensen (254) Heino Hahn (130) Aabenraa 8,2 4,7 +3,5 valgt: Ejler Schütt (539) Gert Larsen (486) Aalborg 7,4 5,0 +2,4 valgt: Tommy Eggers (2551) Kirsten Algren (484) Århus 5,8 3,5 +2,3 valgt: Lars Skov (1595) Jette Skive (1227) Dansk Folkeparti styrket i regionerne DF havde 19 regions regionsmedlemmer. Efter valget er antallet 24. Af Kenneth Kristensen Berth og René Teige 17. november 2009 var der for anden gang valg til de fem regionsråd. Og som det gjorde sig gældende ved kommunalvalget, var der også fin fremgang for Dansk Folkeparti ved valget til regionsrådene. Dansk Folkeparti fik en fremgang på 2,2 procent og dermed indvalgt fem nye regionsrådsmedlemmer et i hver region. I Region Hovedstaden fik Dansk Folkeparti 9,2 pct. af stemmerne, en fremgang på 1,5 pct. Og fire regionsmedlemmer. I Region Sjælland, hvor DF fik det flotteste valg, stemte 12,4 pct. På DF, en fremgang på 2,7 pct. og valg af fem regionsmedlemmer. I Region Syddanmark gik DF fra 7,6 til 9,1 pct. og fik fire medlemmer. I Region Midtjylland stemte 7,4 pct. på DF, 1,1 pct. flere end ved sidste valg. Det gav tre medlemmer. Endelig gik DF frem i Region Nordjylland med 2,1 pct. til 8,1 pct., hvilket gav tre medlemmer. Efter valget er mandaterne til Danske Regioners bestyrelse i den kommende valgperiode 2010 til 2013 blevet fordelt i forhold til de enkelte partiers samlede stemmetal. Det betyder, at den nye bestyrelse får seks socialdemokratiske medlemmer, fem fra Venstre, tre fra SF, to fra De Konservative og et medlem fra Dansk Folkeparti. Oversigten over de valgte kan ses nedenfor Regionsrådsvalg pct. pct. fremgang i pct. Region Hovedstaden 9,2 7,6 +1,6 valgt: Henrik Thorup (17856) Finn Rudaizky (3375) Kenneth Kristensen Berth (1338) Danni Olsen (876) Region Midtjylland 7,4 6,3 +1,1 valgt: Jette Skive (10733) Leif Lund (2545) Anders Vistisen (2460) Region Nordjylland 8,1 6,0 +2,1 valgt: Morten Marinus Jørgensen (4095) Rikke Karlsson (3197) Kim Bennike (2909) Region Sjælland 12,4 9,7 +2,7 valgt: Michael Rex (9852) Dora Olsen (4169) Peter Jacobsen (1948) Daniel Nørhave (1702) John Kellberg (1567) Region Syddanmark 9,1 7,6 +1,5 valgt: Freddie H. Madsen (11869) Jytte G. Lauridsen (6055) Thies Mathiasen (1772) Lars Aarup (1651) 13

14 eu Timo Soini i hjemlige omgivelser - talerstolen i Eduskunta - det finske parlament. Partiformand - og medlem af EU-Parlamentet Dansk Folkeblad vil i de kommende numre præsentere hvert af de syv partier i EFD-gruppen i Europa-Parlamentet. Af Karsten Holt, pressemedarbejder i EU Bruxelles, Dansk Folkeblad - Ville man i Danmark kunne forestille sig Pia Kjærsgaard som medlem af EU-Parlamentet? Ville det være muligt at lede et parti, samtidig med at man flere dage om ugen befinder sig flere tusind kilometer fra hjemmet? Næppe. Timo Soini fra det finske parti, Perussuomalaiset, der bedst kan oversættes til Sande Finner er en travl mand. Ikke alene har han siden den 7. juni 2009 været sit partis eneste medlem af EU-Parlamentet, han er også formand for partiet, der ved valget i juni opnåede 9,8 procent af stemmerne. Det betød et farvel til det finske parlament, som han har været medlem af siden Men der er kun tale om et midlertidigt farvel, bedyrer den folkekære finske politiker på flydende engelsk. Han vil vende tilbage til det finske parlament ved det kommende valg i 2011, men fordi Perussuomalaiset i 1995 blev grundlagt på EU-modstand i forbindelse med Finlands indtræden i EU samme år, mente Timo Soini, at han skyldte sine vælgere at arbejde for partiet i selve EU, og det var også det budskab, han gik valg på. Da Dansk Folkeblad træder ind på Soinis kontor er han travlt beskæftiget med at skrive på en af sine ugentlige tre blogge til partiets hjemmeside, samtidig med at telefonen kimer. På spørgsmålet om, hvordan han dog overkommer alt det arbejde, trækker han smilende på skuldrene og svarer, at han må nøjes med at være i Parlamentet fra tirsdag til torsdag og en gang om måneden i Strasbourg fra mandag til torsdag. Resten af hans arbejde må nødvendigvis udføres fra hjemmet i den finske by Espoo, hvor Timo Soini i parentes bemærket også er viceborgmester - dog kun indtil årsskiftet. Men sandheden er, at hvis jeg ikke kører vores kampagne i forbindelse med det næste parlamentsvalg, så får vi et mindre godt resultat, fordi partiet og min egen person hænger meget sammen. Hvis jeg blev hernede, ville medierne hjemme i Finland hurtigt påstå, at nu bryder vores parti snart sammen. Alligevel kunne jeg sagtens forestille mig at vende tilbage til EU-Parlamentet, når alt kører på skinner i Finland. Nu har jeg været partiformand i 12 år, så det er ved at være på tide at finde en efterfølger Forkælede svenskere Der er i øvrigt mange lighedspunkter mellem Perussuomalaiset og Dansk Folkeparti. Begge partier er født ud af andre partiers ruiner, de er lige gamle, og står begge for en politik med fokus på et stærkt velfærdssamfund og en stram udlændingepolitik. Og de fordomme, som partierne mødes med af de andre partier samt store dele af medielandskabet, minder også om hinanden. Ord som højreorienteret, populistisk og nationalkonservatisme er nøgleordene, når man finder partiet på internetsiden wikipedia, men Timo Soini finder vurderingen uretfærdig. Det er helt rigtigt, at vi ønsker mere velfærd, men i modsætning til de socialistiske partier, har vi vraget socialismen fuldstændig. Marxismen er bundrådden. Vi er et parti for den lille mand, som ønsker et stærkt og trygt fællesskab, men som samtidig synes, at Socialdemokraterne er blevet alt for fagforeningsbaserede og globalistiske. Stemmerne får vi på landet, hvor vi er i opposition til det borgerlige centerparti, og i by- samt skovindustriområder, hvor Socialdemokratiet traditionelt har stået meget stærkt. Timo Soinis parti har dog også et andet punkt på den politiske dagsorden. Det går ud på, at indflydelsen fra Finlands svenske minoritet, som udgør seks procent af befolkningen skal holdes i skak: Ti procent af befolkningen i min by, Espoo (på svensk Esbo), er svenskere, og en repræsentant, Carl Haglund, fra det svenske mindretal i Finland er også valgt ind i EU-Parlamentet. Ham har jeg ikke noget problem med, men det har jeg til gengæld med hans parti. De opfører sig lidt som boerne i Sydafrika. De siger hele tiden, at de er noget helt specielt, 14

15 valitse kunnallinen p e r u s s u o m a l a i n e n og ja, det er de såmænd også, men der skal gælde ens regler for alle, siger Timo Soini, som henviser til, at alle finner er tvunget til at lære svensk i skolerne, mens eksempelvis den meget homogene svenske befolkning på Ålandsøerne i den Botniske Bugt, som er et selvstyreområde under Finland, slet ikke behøver at lære finsk. Det føles specielt uretfærdigt, fordi Finland økonomisk understøtter øerne massivt, forklarer Soini. EU burde halveres Men hvordan har Timo Soini og Perussuomalaiset det så med EU? Ønsker partiet, at Finland skal træde ud af unionen? Vi er ekstremt EU-skeptiske, og selvfølgelig stemte vi i sin tid nej til finsk medlemskab, ligesom vi senere også sagde nej til euroen og for mit eget vedkommende stemte nej til ratifikationen af Lissabon-traktaten i det finske parlament. Men samtidig er det min holdning, at Finland ikke kan træde ud på egen hånd. Den eneste mulighed ville være, hvis eksempelvis Storbritannien, Danmark, Sverige og Finland trådte ud samtidig. Så ville der være en anden mulighed for at samarbejde, men det hele står og falder med Storbritannien. Selvom vi er skeptikere, indrømmer vi, at vi ikke kan klare os alene. Timo Soini fortæller også, at han til sin store overraskelse er blevet glad for at være medlem af EU-Parlamentet. Men samtidig har jeg i løbet af de seneste fire - fem måneder oplevet, hvor bureaukratisk alting er hernede. Det hele burde skæres ned til halvdelen, så vi kunne få en løsere struktur, ellers kollapser det hele på et tidspunkt. Nu er der selvfølgelig en masse modstandere, som siger om vores parti, at vi ikke gider lave noget fornuftigt hernede, og at vi bare er modstandere af alt. Men jeg svarer, at vi arbejder konstruktivt, og at man er nødt til at bekæmpe systemet indefra, forandre det og måske få det til at bryde sammen, siger Timo Soini. Stor fremtid for partier som Dansk Folkeparti Han mener dog, at EU også har en positiv sidegevinst; nemlig at partier fra forskellige lande har en fantastisk mulighed for at samarbejde - muligheder som ellers kan være svære at finde, fordi partier som Dansk Folkeparti og Perussuomalaiset møder så stærk modstand i dele af offentligheden. De skriger hele tiden op om, at vi i EFDgruppen er det ekstreme højre, men jeg har kun mødt fornuftige mennesker her. Gruppen fungerer godt, men jeg kunne måske godt tænke mig lidt større enighed omkring emner som Lissabon-traktaten, som italienerne i gruppen bakkede op omkring i modsætning til os. Men hvordan ser Timo Soinis egne forventninger til partiets fremtid ud? Jeg er ikke i tvivl om, at partier som vores eget og Dansk Folkeparti har en stor fremtid foran sig, fordi vi kombinerer en velfærds- Timo Soini befinder sig godt på sit kontor i EU-Parlamentet, hvor han sidder som sit partis eneste repræsentant. Men samtidig er han også partiformand. Og partiet Perussuomalaiset er uløseligt forbundet med hans navn. Det betyder, at Soini i 2011 stiller op til valget til det finske parlament. En af Perussoumalaisets valgplakater. orienteret politik, som de socialdemokratiske partier tidligere havde monopol på, med en konservativ værdipolitik. Hvis du tager ud til arbejderen og bonden, så er han næsten altid konservativ i spørgsmålet om værdierne. Han ønsker ikke de store forandringer, men han vil have lov at leve i tryghed og aflevere et trygt samfund til sine børn og børnebørn. Truende indvandring Timo Soini peger i den forbindelse på, at indvandringen fra navnlig muslimske lande bliver et større og større tema i Finland i takt med, at antallet af asylansøgere er kraftigt stigende. I øjeblikket udgør muslimer kun 0,8 procent af den finske befolkning, og tidligere har vi haft ca asylansøgere pr. år. Men alene i år taler vi pludselig om Hvad vi der ske, hvis vi en dag har muslimer i Finland? De vil jo aldrig blive integreret. Her i parlamentet har vi en italiensk MEP er siddende, som tidligere var muslim, men som nu er konverteret til kristendommen. Han må have livvagter til at beskytte sig overalt, fordi der hænger en dødsdom over hans hoved. Det er jo helt forrykt. Timo Soini slutter af med at fortælle, at han hørte til en meget lille gruppe af finske politikere, som bakkede Danmark op under Muhammed-krisen: Jeg sagde, at tegnere i Danmark selvfølgelig har lov at tegne lige, hvad de vil. Det lignede jo slet ikke noget, at politikere stillede sig op og talte mod ytringsfriheden - de burde blande sig helt uden om. Hvis noget tilsvarende sker i Finland, vil jeg være den første, der gør opmærksom på, hvor vigtig ytringsfriheden er, understreger Timo Soini. 15

16 eu Dansk Folkeparti i EFD-gruppen Af Karsten Holt I Europa-Parlamentet arbejder man - som i Folketinget - i grupper med nogenlunde fælles holdninger - og på tværs af nationaliteter. Grupperne er nødvendige for at opnå forskellige vigtige privilegier som eksempelvis taletid i parlamentet. Dansk Folkeparti er medlem af den såkaldte EFD-gruppe (Europæerne for Frihed og Demokrati), som med 32 medlem- mer er parlamentets mindste, og som foruden de to store partier UKIP fra Storbritannien og italienske Lega Nord består af partier fra Holland, Frankrig, Slovakiet, Grækenland og Finland - alle med det til fælles, at de på forskellig vis er modstandere af Lissabon-traktaten og et tyrkisk EU-medlemskab. Gruppen er til dels en videreførelse af den gruppe, som Jens Peter Bonde fra Junibevægelsen i sin tid var medlem af. De helt store grupper i Europa-Parlamentet er den kristeligt demokratiske gruppe med 265 medlemmer og den socialdemokratiske gruppe med 184 medlemmer. Herudover er der mindre grupper af henholdsvis liberalistisk og socialistisk observans. Læs mere på Dansk Folkepartis EU-hjemmeside genoplivet Dansk Folkeparti i EU har omstruktureret partiets hjemmeside, eu, således at den nu fungerer parallelt med partiets velkendte landspolitiske hjemmeside. På EU-hjemmesiden vil alle interesserede kunne følge Morten Messerschmidts og Anna Rosbach Andersens mange forskelligartede aktiviteter i parlament - og kunne læse pressemeddelelser, indlæg, spørgsmål til Kommissionen samt taler. Populære emner som Mortens EU-skole vil også i fremtiden være at finde på siden. Glade DF ere i Bruxelles Tirsdag den 11. november ankom en bus med 50 glade DF ere til EU- Parlamentet. Her blev de modtaget af Morten Messerschmidt og Anna Rosbach Andersen, som begge holdt et oplæg om deres arbejde i parlamentet. Udover besøget i EU- Parlamentet bød rejsen også på et besøg i NATO-hovedkvarteret samt et besøg i den historiske flamske by, Gent. Tirsdag aften var Dansk Folkeparti i EU vært ved en middag på en restaurant lidt uden for den belgiske hovedstad, som foruden de traditionelle belgiske specialiteter, muslinger og østers, også kunne byde på et varieret udvalg af kød, som gæsterne selv kunne tilberede over grillen - det hele ad libitum og inkl. drikkevarer. De to guider, hovedbestyrelsesmedlem Preben Elmenhoff og Gunhild Legaard arbejdede under hele turen ihærdigt for at give DF erne en uforglemmelig oplevelse. Anna Rosbach Andersen i selskab med DF erne på den hyggelige restaurant, som bød gæsterne på en bred vifte af kulinariske oplevelser. 16

17 EU- gak gak: 1,5 millioner kroner til dukketeaternetværk i Baltikum - Nu må det stoppe, siger Morten Messerschmidt Man kan sige meget om EU, men én ting står fast: EU er fabelagtig til at omfordele penge. Mens den ene hånd diskret trækker seddelbundterne op af lommerne på skatteyderne, drysser den anden hånd pengene til højre og venstre, uden at bekymre sig synderligt om formålet. Således kan den EU-kritiske interesseorganisation Openeurope.org i en lattervækkende rapport opremse en lang række hårrejsende eksempler på EUs tilskudscirkus. Her er nogle af dem: euro til opførelsen af et luksus-golfhotel i Algarve 2,500 euro i landbrugsstøtte til bilfirmaet Porsches topchef og hans private jagtslot euro til kønsneutralt center for trædesign i Sverige - ja, ligestillingen må sandelig også gælde folk, der arbejder med træ euro til Maratonløbet for et forenet Europa 72 millioner euro til bekæmpelse af tobak - men samtidig 300 millioner euro i støtte til europæiske tobaksbønder(!) euro til en virtuel svensk by i den virtuelle computerverden Second Life 2,4 millioner euro til et børne-planetarium i Stockholm. Men hvad sagde EU selv til 2008-budgettet? Man nægtede ganske enkelt at fortælle, hvordan pengene blev brugt, og det kan man sådan set godt forstå. Morten Messerschmidt er anderledes klar i mælet, når det kommer til den slags sager: Det er jo komplet latterligt, og den rundhåndede støtte til alle disse absurde formål viser jo blot, at man i EU overhovedet ikke har styr på noget som helst. Pengene ryger til Golf er en herlig sport for ældre mennesker - men er det nødvendigt med EU-støtte? højre og venstre, hvilket vi allerede gjorde opmærksom på i valgkampen. I Dansk Folkeparti vil vi fortælle disse historier til alle, der gider lytte, og vi vil have kommissionen til at tage stilling til, hvorvidt man finder tingenes tilstand tilfredsstillende. Det deprimerende er imidlertid, at alle mennesker i EU-systemet er så ligeglade, at de for det meste blot trækker på skuldrene af den slags afsløringer - det er bare en ny dag på kontoret for dem. Dansk Folkeparti nægter at indtage denne ligegyldige holdning, og jeg må sige, at jeg er lige chokeret, hver gang jeg hører om, hvordan EU fordeler penge. Derfor vil jeg også blive ved med at stikke afsløringerne i næsen på Kommissionen. Det er derfor, vælgerne har stemt på mig, siger Morten Messerschmidt. Bon Appetit: EU-Parlamentet for livsnydere Den ene af selskabets to dygtige guider, Gunhild Legaard, i samtale med den ene af Dansk Folkepartis to politiske rådgivere i EFD-gruppen, Aivars Berners, tidligere rådgiver for den lettiske statsminister. I baggrunden Morten Messerschmidt og Dot Wessman. Morten Messerschmidt bragte både smil og latter frem hos DF erne med et både underholdende og indholdsrigt foredrag om EU. Bagefter var det Anna Rosbach Andersens tur med et oplæg om nogle af de mange sager, som hun arbejder med i EUs mest tunge udvalg. Efter hvert oplæg var der mulighed for at stille spørgsmål. Når dagen i EU-Parlamentet virker uoverskuelig. Når endnu et dræbende kedsommeligt udvalgsmøde er afsluttet, eller når bare maven knurrer, så er supermarkedet i EU-Parlamentets kælder en oplagt mulighed. Det er ikke noget ganske almindeligt supermarked, men kan vel bedst sammenlignes med en slags udvidet udgave af Magasins Mad og Vin. Her findes der - foruden alle de almindelige dagligvarer, som det kan være svært at få købt, når arbejdet foregår til langt ud på aftenen - også et overdådigt udvalg af vine, belgiske ølmærker samt naturligvis champagne og foie gras, den berømte - og i dyrevelfærdskredse berygtede - gåseleverpostej, som produceres af leveren fra tvangsfodrede gæs. Foie Gras og Champagne - hvem kan leve uden, siger mange i EU-Parlamentet. 17

18 ude i danmark DF-Hovedbestyrelse Berth, Kenneth Kristensen Dahl, Kristian Thulesen Ebbesen, CC org. nfmd, Eilersen, Susanne, Elmenhoff, Preben Espersen, Søren Hansen, Allan Steen Henriksen, Martin Kjærsgaard, Pia, fmd Skaarup, Peter, pol. nfmd Thomsen, Steen Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm, DF-folketingsmedlemmer Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk Blixt, Liselott, dflibl@ft.dk Brix, Colette, dfcolb@ft.dk Brodersen, Henrik dfhebr@ft.dk Bøgsted, Bent, dfbenb@ft.dk Christensen, Anita dfanch@ft.dk Christensen, René dfech@ft.dk Christiansen, Kim, dfkich@ft.dk Dahl, Kristian Th., dfmaga@ft.dk Dalgaard, Per, dfpeda@ft.dk Dencker, Mikkel, dfmikd@ft.dk Dohrmann, Jørn, dfjdoh@ft.dk Espersen, Søren, dfsesp@ft.dk Hansen, Chr. H., dfchhh@ft.dk Harpsøe, Marlene dfmabh@ft.dk Henriksen, Martin, dfmahr@ft.dk Kjærsgaard, Pia, dfkala@ft.dk Knakkergaard, Anita, dfankn@ft.dk Krarup, Søren, dfskra@ft.dk Langballe, Jesper, dfjela@ft.dk Nødgaard, Karin, dfkarn@ft.dk Petersen, Tina, dftipe@ft.dk Poulsen, Ib dfibpo@ft.dk Skibby, Hans Kristian, dfhaks@ft.dk Skaarup, Peter, dfalll@ft.dk Dansk Folkeparti Christiansborg København K. Fax: df@ft.dk DF-europaparlamentsmedlemmer Morten Messerschmidt Tlf.: morten.messerschmidt@europarl.europa.eu Anna Rosbach Andersen Tlf.: anna.rosbach@europarl.europa.eu Karsten Holt Tlf.: karsten.holt@europarl.europa.eu Dansk Folkepartis Ungdom Postbox København K Tlf.: DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 13. årgang, nr. 4/ ISSN: Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Redaktionschef: René Teige I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Helene MacCormac, Lars Ohlsen, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen og Karsten Holt. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: Fax: // df@ft.dk Næste nr. udkommer decemberr 2009 Deadline for kalender o.l. er den 15. november Layout & tryk: KLS Grafisk Hus Forsiden: Farshad Kholgi. Foto: Strongmind Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. KALENDER 4/ DF-Odense holder julefrokost. 5/ DF-Bornholm holder julefest, kl hos Carl & Kokken, Årsballeby 1, Årsballe 12/ DF-Helsingør holder medlemsmøde på Espergærde Bibliotek kl Brorson kirke Klummen INDKALDELSE Hermed indkaldelse til opstillingsmøde til Folketinget i Ringkøbing-kredsen.Vi holder opstillingsmøde og generalforsamling den kl Kontakt: Jesper Flensted Ringkøbingvej Videbæk Dansk Folkeparti jfbif@ofir.dk Først fik en gruppe irakere gratis husly i brorsonskirke, så ødelagde de for godt kroner, blandt andet kravlede en iraker rundt på orgelpiberne, som blev ødelagt. Hvor svært kan det være? Den absurde historie om præsten Per Ramsdal og Brorsons kirke, der tog imod afviste irakiske asylsøgere, dukker ind i mellem op. Og så ryster jeg så meget på hovedet, at det er som om, det er ved at falde af. I næstekærlighedens tegn blev irakerne indkvarteret, bespist og besøgt af folk med medbragt mad, legetøj, spil og meget mere. Kunstnere mødte gratis for at optræde til fordel for irakerne, der blev gået i fakkeltog og demonstreret. Nu er det, jeg tænker på, hvordan kirke, præst og aktivister ville reagere, hvis et halvt hundrede danske hjemløse besatte Brorsons kirke. Mon grupper som Kirkeasyl ville kæmpe de svages kamp, mon folk ville gå i fakkeltog, mon præsten ville gå på barrikaderne for de hjemløse, mon kunstnere ville stille gratis op for at spille penge ind til de hjemløses sag. Tjahh Hvor svært kan det være? -tei 18

19 En god dag på Borgen Hér er delegationen fotograferet på Christiansborgs trapper. Det er Martin Henriksen yderst til venstre og Hans Kristian Skibby yderst til højre Fredag 28. oktober havde de ansatte i ældreplejen i Lindved og Øster-nede sat kursen imod København for at se, hvad hovedstaden havde at byde på, både rent fagligt og på kulturområdet. I København besøgte de blandt andet Operaen, hvorefter turen gik til Christiansborg. Her havde det lokale medlem af Folketinget, Hans Kristian Skibby (DF) indvilget i at vise rundt sammen med sin DF-kollega, MF er Martin Henriksen. Der måtte to folketingsmedlemmer til for at give de 50 deltagere en oplevelsesrig tur, idet gruppen var for stor til at én rundviser kunne klare opgaven i det store hus. Efter besøget på Christiansborg tog gruppen på besøg hos Thyra Frank på plejehjemmet Lotte for at opleve et spændende alternativt ældremiljø. Efter et langt dagsprogram gik turen tilbage til Lindved og Øster-nede. Den tegning offentliggør vi også Kommunalvalget blev desværre som så ofte før skæmmet af sure kommentarer til, hvem der måtte være i valgforbund med hvem, nedrivning af plakater og obstruktion af valgmøder. Men der var heldigvis også smil på den kommunale dagsorden, blandt andet viste tegning fra valgkampen i Aabenraa. Her har S-borgmester Tove Larsen siddet solidt på magten i mange år, så mange, at hun fik kritik for at tro, at hun kunne gå på vandet. Dansk Folkeparti mente dog, at den evne var stærkt overvurderet og at Tove Larsen sammen med SF stod til buksevand. Socialdemokraterne mente udover at kunne gå på vandet også, at de kunne skrive i deres valgmateriale, at de måske ikke var de kønneste men at de var de bedste. Det fik den lokale karikaturtegner Ole Weile til i samarbejde med den lokale DF-afdeling i Aabenraa til at udgive viste tegning. Et bevis på, at der også er plads til smil under en politisk kamphandling. tei- 19

20 finanslov Finanslov med tydelige DF-aftryk Finansloven 2010 bliver i de kommende dage behandlet i Folketinget og ventes vedtaget fredag 18. december. Og det bliver med en lang række tydelige aftryk, sat af Dansk Folkeparti. Her får du indholdet af Finanslov 2010: På ældreområdet har DF sikret et loft over prisen på udbragt mad til ældre. Fra 1. juli 2010 bliver indført et prisloft på 45 kr. for en hovedret. Prisloftet omfatter ældre i eget hjem, som er visiteret til madservice. Udgiften bliver kompenseret for kommunerne, der modtager 25 mio. kr. i 2010 og 50 mio. kr. i I 2010 vil der også ske en forhøjelse af pensionstillægget. Det betyder, at modtagere af supplerende pensionsydelse, den såkaldte ældrecheck, får den fulde forhøjelse, som er kr. Det svarer til cirka kr. efter skat. Desuden forhøjes formuegrænsen for modtagelser af ældrechecken og helbredstillæg til kr. Det svarer til en stigning på kr. i forhold til den gældende grænse for likvid formue. Dansk Folkeparti skønner, at forhøjelsen af formuegrænsen kommer til at betyde, at antallet af pensionister, som vil få ældrecheck i 2010, bliver øget med folkepensionister. Sundhedsområdet: Dansk Folkeparti fremsatte i oktober beslutningsforslag om en national handlingsplan om demens. Det bliver en tværfaglig arbejdsgruppe, der får opgaven med at udarbejde en national handlingsplan om demens. Planen skal foreligge i efteråret I dag kan sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger I 2010 kan perioden udvides med yderligere 13 uger til 39 uger i alt. Vilkårene for borgere med funktionsnedsættelse forbedres. Det sker ved at borgerne mod merbetaling kan vælge et dyrere hjælpemiddel, der stadig lever op til borgerens behov. Den enkelte borger kan ligeledes mod merbetaling vælge en dyrere håndværker eller dyrere materialer end den standard for håndværkere og materialer, som kommunen har valgt. Brugere af handicapbiler, som har foretaget merkøb til bilen, skal fremadrettet have andel i fortjenesten ved udskiftning af bilen svarende til det købtes andel af bilens værdi. Borgeren skal desuden have mulighed for selv at foretage valg og afprøvning af bil alene sammen med bilforhandleren uden sagsbehandlerens deltagelse. Kommunerne skal have mulighed for at eftergive restgæld i en handicapbil for personer, som har fået frakendt støtten som følge af ændringer i funktionsnedsættelse eller forhold knyttet hertil, eksempelvis flytning til botilbud. Endelig afsættes 5 mio. kr. årligt i til en forsøgsordning med delebiler for personer med handicap. Delebilerne kan eksempelvis stilles til rådighed for forældre med handicappede børn på institutioner eller til en person med handicap, som ikke har et kørselsbehov, der berettiger til støtte til en handicapbil. I 2010 drøftes en Kræftplan III, som blandt andet vil fokusere på at fastholde og udvikling af behandlingsindsatsen. Planen vil endvidere fokusere på forbedringer af forløbene efter primær behandling, herunder rehabilitering af de mange danskere, der lever med kræft eller eftervirkningerne af kræft. Indsatsen for ældre medicinske patienter er et tema, når der i foråret 2010 skal indgås nye sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner. Det skal resultere i en mere målrettet indsats for ældre, medicinske patienter Årsagen er, at aktiviteten på de medicinske afdelinger fra 2002 til 2007 er øget med 32 pct. Det afspejler blandt andet en betydelig vækst i antallet af ældre, der behandles på en medicinsk afdeling. Der frie og det udvidede frie sygehusvalg vil fremover også omfatte diagnostiske undersøgelser, som patienter bliver henvist til af en alment praktiserende læge eller speciallæge til brug for lægens diagnosticering og behandling. Som led i en udvidelse og videreudvikling af de udvidede frie sygehusvalg gives patienterne således de samme valgmuligheder, hvad enten de er henvist til en behandling på et sygehus, eller de alene er henvist til en diagnostisk undersøgelse, fx en røntgenundersøgelse. Blødererstatningsfondens levetid forlænges og der afsættes 10 mio. kr. i Der er indkøbt 3,1 millioner doser vaccine mod Influenza (H1N1), der ud fra en sundhedsfaglig vurdering tilbydes grupper, der vil være i særlig risiko for at udvikle alvorlig sygdom eller at dø. Såfremt det viser sig, at der er overskydende vacciner efter vaccination af risikogrupperne, er der enighed om, at overskydende vacciner tilbydes den øvrige befolkning mod betaling. Muligheden for køb af overskydende vaccine fra andre lande vil blive undersøgt, såfremt efterspørgslen efter vaccine mod betaling måtte overstige eventuelle overskydende vacciner i Danmark. Uddannelsesområdet: Behovet for en overbygning til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov skal undersøges. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som frem til efteråret 2010 får til opgave at vurdere behovet for at etablere en overbygning til den særlige ungdomsuddannelse, herunder kortlægge blandt andet målgruppens omfang og omfanget af eksisterende tilbud til målgruppen samt afklare, hvordan uddannelsen i givet fald ville kunne tilrettelægges og finansieres mest hensigtsmæssigt. Til statsforvaltningernes sagsbehandling af afgørelse i sager om førtidspension, folkepension eller sygedagpenge, samt forældre og børn, der venter på afklaring i sager om forældremyndighed og samvær, tilføres 22 mio.kr. i 2010 med henblik på at fastholde aktiviteten på det familieretlige område og nævnsområdet. Desuden er der enighed om en ekstraordinær indsats for kommende dimittender fra kandidatuddannelserne mv. i form af særlige kompetenceudvidende forløb på universitetet i forlængelse af igangværende uddannelse. Kriminalitets- og Retsområdet: Den kriminelle lavalder nedsættes til 14 år, så de 14-årige behandles efter de samme regler, som i dag gælder for de årige. Kriterierne for anbringelse af børn og unge 20