Den færøske befolknings holdning til. natur- og miljøforvaltning

Transkript

1 Den færøske befolknings holdning til natur- og miljøforvaltning Kort udgave af Kristina Rørbo December 2004

2 Forord I slutningen af juni 2004 har Innleidismálaráðið givet penge frem til nytår 2004 til dette projekt omhandlende miljø- og naturbeskyttelse på Færøerne. Hovedformålet med projektet er at undersøge befolkningens holdning til terrestrisk naturbeskyttelse, dvs. naturbeskyttelse på land. Jeg vil gerne takke de personer fra Náttúrugripasavn, Skógrøktin lansins, Jarðarráðið, Jarðfrøðisavnið, Miljøafdelingen i Heilsufrøðiliga Starvsstovan, SEV, Turistinformationen i Tórshavn, Ferðaráð Føroya og Tórshavn kommune, samt personer i Sverige, Danmark og Island, som har hjulpet med viden om de nuværende natur- og miljøforvaltningsmæssige forhold, og som har givet respons på projektet. En speciel tak til Náttúrugripasavn og folkene herfra, som har givet mig mulighed at indgå i et fagligt relevant miljø i det daglige arbejde. Slutteligt vil jeg også gerne takke min færøske mand, for gode råd, hjælp og opbakning. Min baggrund for dette projekt er en uddannelse som agronom fra Jeg har de sidste 12 år helt overvejende arbejdet med forskellige naturbeskyttelsesmæssige problemstillinger i relation til landbruget i Danmark, primært i det danske Fødevareministerium, men også i et dansk amt. Desuden har jeg som frivillig i Danmarks Naturfredningsforening, i en længere årrække arbejdet med konkrete sager fra den anden side af bordet. Resultatet af projektet er blevet til nærværende korte rapport samt en lang bagvedliggende rapport, som har dannet baggrund for denne korte rapport. Den lange rapport indeholder en mere detaljeret beskrivelse af både befolkningsundersøgelsen og dokumentationen af naturforvaltningen i de fire lande, Færøerne, Island, Sverige og Danmark. Både den korte og den lange udgave af rapporten ligger tilgængelig på internettet på følgende hjemmesider: (Innlendismálaraðið s hjemmeside) (Føroya Náttúrugripasavn s hjemmeside) 1

3 Indholdsfortegnelse Forord...1 Indholdsfortegnelse...2 Indledning Naturforvaltning på Færøerne og andre udvalgte nordiske lande Politisk struktur, aktører og økonomi - Sverige, Danmark, Island og Færøerne Problem- og arbejdsområder - Sverige, Danmark, Island og Færøerne Vidensgrundlag og virkemidler - Sverige, Danmark, Island og Færøerne Miljøkonsekvensvurderinger - Sverige, Danmark, Island og Færøerne Fysisk Planlægning - Sverige, Danmark, Island og Færøerne Naturbeskyttelse og biologisk mangfoldighed - Sverige, Danmark, Island og Færøerne Arealudpegninger - Sverige, Danmark, Island og Færøerne Befolkningsundersøgelse Spørgsmål, metode, vægtning m.m Resultater af befolkningsundersøgelsen Færingers syn på naturen Befolkningens syn på forvaltningsindsatsen Befolkningens holdning til aktører i naturforvaltningen Konklusion...21 Litteraturliste...23 Bilagsliste

4 Indledning Den hurtige tekniske og økonomiske vækst i Norden har skabt forøget velfærd men også medført mange miljøproblemer. Dette fremgår af en rapport om naturforvaltning, som er udgivet under Nordisk Ministerråd (Agger & Utzon-Frank, 1995). Miljøproblemerne består i henhold til rapporten af et forbrug af naturressourcerne, udhuling af biodiversiteten dvs. færre forskelligheder i plante- og dyrelivet, landskabsforandringer og belastning af miljøet med forskellige former for forurening. Det færøske samfund har, også set i forhold til en del af de andre nordiske lande, været inde i en rivende hurtig udvikling hvad angår infrastruktur, erhvervsfordeling, levestandard og energiforbrug samt turisme. Den bemærkelsesværdigt hurtige udvikling af de færøske samfund, over en periode på ca. 40 år påvirker naturen på Færøerne. Begivenheder som markedsudviklingen, teknologispring og lovgivning er begivenheder, der kan bevirke, at landskaber forandres og ændrer karakter med forbavsende hast (Caspersen m.fl., 2001). Den hurtige udvikling på Færøerne afspejler sig også i miljø- og naturforvaltningen, som ikke i alle tilfælde har kunnet følge med, og som ifølge en rapport fra Heilsufrøðiliga Starvsstovan (2001) samlet set indeholder en række mangler. I den daglige forvaltning på Færøerne er det primært politikerne og eksperterne der tager beslutningerne. Befolkningens interesser og holdninger til natur og miljø kan have vanskeligt ved at trænge igennem, da det kan være svært at vide om de udsagn, som kommer frem i medierne er repræsentative for befolkningens holdning. Hvis man ønsker en politik, der er baseret på et folkeligt mandat, er det nødvendigt at vide hvad forskellige dele af befolkningen mener, herunder hvilke naturpolitiske afvejninger befolkningen foretrækker. En sådan viden gør det muligt at lave en politisk planlægning som er i overensstemmelse med befolkningens præferencer. For i højere grad at få inddraget borgerne i beslutningsgrundlaget er hovedformålet med nærværende projekt at undersøge og dokumentere færingers holdninger og ønsker i relation til naturforvaltning og miljøspørgsmål, med særlig vægt på terrestrisk naturbeskyttelse, dvs. naturbeskyttelse på land. Rapporten er indledt med oplysninger om den eksisterende naturbeskyttelse på Færøerne og Island, samt i Danmark og Sverige. Dette er medtaget for at få en bedre idé om hvad naturbeskyttelse dækker over i denne rapport, og samtidig også for at dokumentere og perspektivere det nuværende naturforvaltningsniveau på Færøerne. Dokumentationen findes primært i den lange udgave, mens konklusioner af undersøgelserne, herunder det nuværende naturforvaltningsniveau, er gengivet i denne korte rapport. Det skal retfærdigvis med det samme siges, at en sammenligning mellem naturforvaltningsniveauet på Færøerne og de andre tre lande måske aldrig vil være helt rimelig, bl.a. på grund af Færøernes størrelse og de dertil hørende begrænsede ressourcer til rådighed. 3

5 1. Naturforvaltning på Færøerne og andre udvalgte nordiske lande Begrænsning af forurening forbindes normalt med miljøbeskyttelse, men udgør også en del af naturbeskyttelsen. Imidlertid er der lagt meget lidt vægt på forureningsbekæmpelse i denne rapport, for herved at trække det øvrige naturbeskyttelsesmæssige perspektiv tydeligere frem. Naturbeskyttelsesområdet har til formål at beskytte mod tab af biodiversitet og at tilvejebringe en fornuftig planlægning, herunder arealplanlægning, der sikrer bevarelsen af naturressourcer og andre naturværdier. Naturbeskyttelsen omhandler værn mod forringelse af naturen, i relation til landskaber, landskabselementer, naturressourcer, dyre og planteliv (biodiversitet), økosystemer (sammenhænge i naturen) o.l. I relation til naturbeskyttelsesområdet foretages der ofte en sikring af kulturhistoriske spor i landskabet, som f.eks. kan være truet af fysiske indgreb i form af etablering af veje, havne, dæmninger, råstofudgravning o.l Politisk struktur, aktører og økonomi - Sverige, Danmark, Island og Færøerne. I Sverige, Island og Danmark er natur- og miljøspørgsmål samlet i Miljøministerier, under hvilket der findes en række styrelser, som varetager den daglige administration indenfor natur- og miljøområdet. Adskilt herfra findes der i Sverige, Danmark og på Island herudover en eller flere naturforskningsinstitutioner, eventuelt i sammenhæng med de naturhistoriske myndigheder. Fra januar 2005 har Sverige nedlagt deres Miljøministerium og opgaverne overgår til det nye Ministerium for Bæredygtig Udvikling. På Færøerne er natur- og miljøspørgsmål samlet under Landsstyremanden for indenrigsspørgsmål. De institutioner, der arbejde med natur- og miljøspørgsmål er imidlertid spredt over flere forskellige ministerieområder og arbejdsområdet og naturbeskyttelsesarbejdet er ikke koordineret i en administrativ enhed. Naturbeskyttelsesarbejdet bliver helt overvejende varetaget af naturfredningsmyndighederne, som har til formål at afgøre de konkrete naturbeskyttelsessager. Der er dog også naturbeskyttelsestiltag fra en række andre instanser, f.eks. Ferðaráð Føroya. I december 2004 har Landsstyremanden for natur- og miljøspørgsmål sat et arbejde i gang med at oprette en administrativ naturforvaltning på baggrund af en samling af nogle af de underliggende institutioner. På Færøerne og Island og i Sverige spiller kommunerne den største rolle i arealbeskyttelse og fysisk planlægning. I Danmark er det amterne og det nationale niveau, der spiller den vigtigste rolle. En ny kommunalreform, som træder i kraft i Danmark fra 2007 vil dog flytte en række naturforvaltningsopgaver fra amterne til henholdsvis kommunerne og staten. Både i Danmark, Sverige og Island har man nedsat et uafhængigt råd, som tager diskussioner op indenfor naturbeskyttelsesområdet og som rådgiver Miljøministeren og andre myndigheder på dette område; i Danmark kaldet Naturrådet, I Sverige kaldet Miljørådgivningsrådet og på Island kaldet Naturbeskyttelsesrådet. I alle landene spiller interesseorganisationer også en vis rolle i naturbeskyttelsesarbejdet; i Danmark specielt Danmarks Naturfredningsforening, som via love, regler og traditioner har sikret sig en betydelig ret til at blive hørt. Natur og miljøorganisationer på Island har sikret sig nogle af de samme rettigheder. Selvom det aldrig vil være muligt at lave en direkte sammenligning mellem beløbene, som de forskellige lande bruger til terrestrisk naturforvaltning, så tyder et hurtigt overslag på, at Færøerne bru- 4

6 ger en synligt mindre andel af finanslovsbudgettet til naturforvaltningsformål; formentlig under halvdelen af hvad man bruger i Island, Sverige og Danmark Problem- og arbejdsområder - Sverige, Danmark, Island og Færøerne. Strategier for bæredygtig udvikling er udgangspunktet for at beskytte natur- og kulturværdier. Planer for bæredygtig udvikling er udarbejdet i alle de nordiske lande, herunder Færøerne, hvor der dog indtil videre alene er tale om et forslag (Heilsufrøðiliga Starvsstovan, 2002). Alle landenes planer tager i høj grad afsæt i de nordiske miljøministres miljøstrategi - En ny kurs för Norden fra november Den færøske plan er ikke politisk diskuteret eller vedtaget og der er på Færøerne ikke fastsat mål for den terrestriske naturbeskyttelse, som rækker ud over en valgperiode. Sverige har i 1999 vedtaget 15 overordnede kvalitetsmål for natur- og miljøbeskyttelse for de næste 25 år. På naturressourceområdet er desuden udpeget 8 områder, f.eks. området levende søer og vandløb, og for hvert område er der udarbejdet konkrete mål, som bl.a. fremgår af finanslovsforslaget. ( I Sverige er beskyttelse af skovområder og -typer, syreregn og en balancering af ferskvandshabitater nogle af de væsentligste naturforvaltningsområder. Presset fra skov- og landbrug er hovedårsagen til presset på biodiversiteten. Sverige har i løbet af de sidste år opprioriteret arbejdet med naturbeskyttelse temmelig meget. Et hovedmål i arbejdet med naturbeskyttelse og biodiversitet er at få integreret miljøtænkning i de forskellige sektorer og at hjælpe sektorerne til at kortlægge deres miljøproblemer. De primære arbejdsområder indenfor naturbeskyttelse i Danmark er grundvandsforurening, næringsstofforurening af fjorde, kyster, søer og åer, syreregn, biodiversitet, områdebeskyttelse af bl.a. kystområder, klima og andre internationale områder. En del af naturbeskyttelsesarbejdet er koncentreret omkring landbruget og forvaltning af vandressourcerne. Desuden arbejdes der med forenkling af lovgivning samt forbedring af støtteordninger m.m. Mangel på klare retningslinier for handlepligt nævnes også som et problem i lovgivningen på natur- og miljøbeskyttelsesområdet (Helle Tegner, mundtligt). Jorderosion, som påvirker ¾ af de totale areal på Island anses af de islandske myndigheder for at være det mest påtrængende miljøproblem. Overgræsning og turisme skønnes at være de to faktorer som udgør den største trussel i relation til jorderosion. Der er sat betydelige midler af til naturgenopretning, primært til at bøde på erosionsproblemet. Andre trusler er vandkraft, udvindelse af byggematerialer, specielt grus, til veje og bygninger, samt dræning af vådområder. Selvom OECD har vurderet at naturen på Island er relativt godt beskyttet og at biodiversiteten er relativt stabil, har der dog de sidste år været lagt større vægt på arbejdet med biologisk mangfoldighed og truede habitattyper på Island (Icelandic Institute of Natural History, 2001). De fire områder som lader til at have størst indvirkning på naturtyper og terrestrisk biodiversitets, men også på landskaber, naturressourcer og natur- og kulturværdier på Færøerne er vejudbygninger, havneudbygninger, vandkraftudbygninger og landbrugsudviklingen, Andre områder der kan påvirke biodiversiteten er, nævnt i vilkårlig rækkefølge, opdrætsindustrien, turismen, olieindustrien, øvrig infrastrukturudbygning, introduktion af fremmede arter (rotter, ILA-virus m.m.) og jagt i bred forstand. På naturbeskyttelsessiden skønnes de væsentligste arbejdsområder at være biodiversitetsarbejdet - hvor der fortsat er behov for en ekstra indsats, arbejdet der udføres på turistsiden, og agenda 21 arbejdet. 5

7 Desuden er der perifert arbejdet med jorderosion, men der er endnu ikke lavet egentlig færøsk forskning eller kortlægning af problemets størrelse. Jorderosionsproblematikken på Færøerne er bl.a. blevet påpeget af Naturfredningsrådet i Danmark (1987). I 2001 besluttede Lagtinget desuden at prioritere udarbejdelse af en naturbeskyttelseslov og en ny miljøbeskyttelseslov; et arbejde som i øjeblikket ligger stille Vidensgrundlag og virkemidler - Sverige, Danmark, Island og Færøerne. Fra arbejdet med natur- og miljøområdet kan drages en række konklusioner: I mange tilfælde gennemføres nationale politikker, og i særdeleshed miljøpolitik, bedst ved at anvende flere redskaber og værktøjer samt flere myndigheder (Nordisk Ministerråd, 1998). Både Sverige, Danmark og Island har i stor udstrækning inddraget sektorerne i natur- og miljøarbejdet, primært landbrugs- og skovbrugssektoren. Sverige og Danmark gør desuden brug af en lang række økonomiske instrumenter i naturbeskyttelsesarbejdet. Island arbejder også med anvendelse af økonomiske instrumenter bl.a. i forbindelse med bekæmpelse af jorderosion. Hvad angår Island vurderer OECD dog i deres rapport fra 2000, at der bør anvendes flere penge på forskning, overvågning og information, og at der bør arbejdes hen imod konsensus om administrative strukturer og metoder. Ligeledes anbefaler OECD at der etableres metoder til rejsning og uddeling af økonomiske midler, samt at der gøres forøget brug af frivillig støtte og økonomiske instrumenter. Island har siden arbejdet med en forbedring på flere af disse områder. Færøerne har, så vidt vides, kun en meget begrænset brug af økonomiske instrumenter i miljøpolitikken og har kun i meget begrænset omfang inddraget sektorerne i natur- og miljøbeskyttelsesarbejdet, primært gennem retningslinierne i naturfredningsloven og miljøbeskyttelsesloven. Natur- og miljøregulering indenfor landbrugssektoren findes stort set ikke på Færøerne. På Færøerne har man i øvrigt hverken nogen egentlig landbrugspolitik eller naturpolitik, og derfor heller ikke nogen kobling af disse to, som tilfældet er både i Danmark, Sverige og Island. Sektorerne bidrager ikke økonomisk til en kortlægning af miljøkonsekvenser af deres virke. Desuden ser der ikke ud til at være taget klare beslutninger om hvilke principper man vil arbejde efter i natur- og miljøbeskyttelsesarbejdet på Færøerne. Både Sverige og Danmark har tilstrækkelig og tilgængelig information og et godt system for decentral implementering af miljøpolitikken. Dette vurderes til dels at gælde for Island. På Færøerne lader der til at være behov for en yderligere kortlægning og målretning, samt en koordineret samling af allerede eksisterende viden, inden man mere all-round kan drage langsigtede konklusioner, informere og decentralisere. 6

8 Internationale aftaler er for alle fire lande en væsentlig initiator for natur- og miljøbeskyttelsesarbejdet. Sverige og Danmark er desuden i høj grad, som medlemmer af EU, blevet tvunget ind i natur- og miljøbeskyttelsesarbejdet, bl.a. via direktivet om miljøkonsekvensvurderinger, vandrammedirektivet og habitatdirektivet. Sidstnævnte direktiv indeholder krav om udpegning af et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder. Danmarks, Islands og Sveriges medlemskab af OECD, ligesom alle fire landes deltagelse i Nordiske Ministerråd, har desuden bidraget positivt til natur- og miljøarbejdet. På Færøerne ser problemområder og -niveauer ikke ud til at være tilstrækkelig kortlagt. Færøerne har, formentlig på grund af dette, og på grund af de begrænsede ressourcer og senere opståede problemer, ikke på samme vis som de andre tre lande, fået taget tilstrækkeligt fat på de grundlæggende undersøgelser og diskussioner, samt den efterfølgende konkrete tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet med terrestrisk naturbeskyttelse Miljøkonsekvensvurderinger - Sverige, Danmark, Island og Færøerne. Gennem lovpligtig miljøkonsekvensvurdering af projekter, som både i Sverige, Danmark og Island helt overvejende finansieres af sektorerne selv, er bygge- og anlægssektoren også inddraget i naturbeskyttelsesarbejdet. Sverige og Danmark arbejder desuden med strategisk miljøkonsekvensvurdering, dvs. en vurdering af hvilke konsekvenser planer og programmer har på natur og miljø. Færøerne har en vurdering af hvilken virkning fremsatte lovforslag skønnes at have på naturen og miljøet ( men har ikke som de andre tre lande indført en lovpligtig miljøkonsekvensvurdering af (anlægs)projekter. Typer af (anlægs)projekter som normalt miljøkonsekvensvurderes er energiproducerende anlæg, veje, havne, (kemisk) industri, affaldsanlæg, butikscentre, store industrielle landbrug og lignende (Gert Johansen, mundtligt). Ved lovkrav om miljøkonsekvensvurdering skal der udarbejdes en redegørelse over nye anlægsprojekters konsekvenser for natur og miljø, som normalt skal påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte virkninger, både kort og langsigtede, på følgende faktorer: mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og landskab materielle goder og kulturarv og samspillet mellem alle disse faktorer kortlægning af støjbelastning og anvendelsen af naturlige råstoffer Et andet væsentligt formål med miljøkonsekvensvurderingerne er i alle lande at fremme samarbejdet mellem de forskellige parter. Et tredje væsentligt mål er at give befolkningen adgang til informationer om de miljømæssige konsekvenser, samt adgang til at kommentere og bidrage med informationer, før beslutningen om at gennemføre et konkret byggeprojekt bliver taget. I Danmark skal miljøkonsekvensredegørelsen desuden indeholde en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, samt en beskrivelse af konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres (0-alternativet). På Færøerne findes de regler, som primært sætter grænser for anlægsarbejders indvirkning på naturen, i naturbeskyttelseslovens 4, se nedenfor. Det fremgår imidlertid ikke klart hvilke projekter og hvilke områder der er omfattet af loven, ligesom det er uklart hvornår der skal tages kontakt til naturfredningsnævnet og hvad samarbejdet skal bestå i. Desuden har befolkningen ikke mulighed for at kommentere sagerne inden afgørelsen, som træffes af naturfredningsmyndighederne. 7

9 4. Må det antages, at udførelse af arbejder vil medføre skade på naturen, skal der træffes foranstaltninger til at begrænse eller modvirke skaden. Stk. 2. Vejanlæg, anbringelse af el- og telefonmaster og andre arbejder, der må antages væsentligt at ville ændre landskabets særpræg eller udsætte rester af særpræget natur for ødelæggelse, må ikke påbegyndes uden naturfredningsnævnets samtykke. Sker dette alligevel, kan nævnet forbyde arbejdets videreførelse og pålægge vedkommende at genoprette den tidligere tilstand. Lovgivningsmæssig indførelse af miljøkonsekvensvurderinger, frem for vurderinger fra sag til sag, skønnes i væsentlig grad at kunne forbedre, men i princippet også forsimple og forkorte sagsbehandlingen, samt sikre, at befolkningen inddrages. På Island indførte man lovgivning om miljøkonsekvensvurdering i 1993, og der lader til at være udbredt enighed om, at dette har været meget gavnligt for naturen og miljøet på Island (The Icelandic Institute of Natural History, 2001). Hvis man vil tilgodese natur- og kulturhensyn i samfundet, skønnes det, at også Færøerne vil have gavn af at gennemføre grundige miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse med de store anlægsarbejder, se eksempler i den lange udgave af denne rapport Fysisk Planlægning - Sverige, Danmark, Island og Færøerne. I Nordisk Ministerråds rapport om Forudsætninger og principper for nordisk naturforvaltning konkluderes det, at man ved konsekvent at indarbejde naturhensyn og miljøspørgsmål i planlægningen, ofte kan undgå uforudsete skader på naturen (Agger & Utzon-Frank, 1995). I Danmark, Sverige og på Island har man i de sidste mange år løbende arbejdet hen imod en udvidelse af begrebet for fysisk planlægning til i højere grad at indeholde natur- og miljøbeskyttelse. På Færøerne har nogle af de samme tanker været oppe (Heilsufrøðiliga Starvsstovan, 2001), men arbejdet med en bedre integration af natur- og miljøbeskyttelsen er ikke rigtigt kommet i gang endnu. Danmark adskiller sig fra de andre nordiske lande ved at have en egentlig national fysisk planlægning, reguleret via landsplandirektiver. Dette øverste planlægningsniveau styrer de næste niveauer, nemlig de amtslige regionsplaner som igen er styrende for kommunernes kommuneplaner og lokalplaner. Den nationale Styrelse for Naturbeskyttelse i Sverige pålægger på lidt samme vis kommunerne, at de f.eks. skal tage kulturhistoriske hensyn samt jord- og stenskredshensyn i den fysiske planlægning ( På Island foreskriver loven om planlægning og byggeri fra 1997, at kommuneplanerne skal dække hele arealet indenfor kommunegrænsen, og ikke kun de bymæssige arealer. Desuden arbejder man her imod større kommuner, så kommunerne bedre er i stand til at håndtere flere af de ansvarsområder, som tidligere blev varetaget af den centrale regering. Naturbeskyttelsesafdelingen i det islandske Direktorat for Miljø og Fødevarer har udarbejdet et register over naturområder af særlig værdi, som kommuner og private skal arbejde ud fra. Der skal søges om tilladelse hos myndighederne, hvis man ønsker at foretage ændringer i disse områder (Sigurdur Thrainsson, mundtligt). Man debatterer i øjeblikket behovet for politikker om arealanvendelse på nationalt plan. Af Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende natur- og miljøværn (Heilsufrøðiliga Starvsstovan, 2001) fremgår det, at der på Færøerne er brug for en eller anden form for grønt kort, dvs. en landsdækkende arealvurdering, så man ved hvor naturgrundlaget er sårbart og hvor der f.eks. er natur eller kulturhistorie, som bør beskyttes. Rapporten fremhæver også at man bør realisere den færøske miljøbeskyttelseslovs ( kapitel 9, som giver hjemmel til at landsstyremanden deltager 8

10 mere aktivt for en national fysisk planlægning. I den ovennævnte rapport anbefales det desuden, at man med en ny kommuneplanslov sikrer, at natur- og miljøtiltag bliver en integreret del af arealplanlægningen. Tórshavns kommune har, pga. kommunens størrelse, udarbejdet en kommuneplan, hvor både landzoneområder samt natur- og kulturhensyn er inddraget Naturbeskyttelse og biologisk mangfoldighed - Sverige, Danmark, Island og Færøerne. En række internationale konventioner har til formål at sikre de unikke ressourcer. Biodiversitetskonventionen og Ramsarkonventionen bidrager med en international prioritering af hvilke økosystemer og arter, der skal gøres en særlig bevaringsindsats for. På samme vis bidrager Den Europæiske Landskabskonvention fra 2000 med prioriteringer indenfor landskabsbeskyttelse i bred forstand. Alle de nordiske lande har underskrevet konventionen om biologisk mangfoldighed, men er ikke kommet lige langt i arbejdet. Arbejdet med biodiversitet i Norden bygger på økosystemer og habitater samt udpegning af en række nøgleindikatorer for arbejdet, se nedenstående Tabel 1. Det at bevare arter og deres biotoper gøres imidlertid ikke alene ved at bevare naturområderne, men også ved den måde områderne forvaltes på (Nordisk Ministerråd, 1998). Tabel 1 Nordisk Ministerråd, 2003: Bæredygtig udvikling, når vi målet? Et nordisk indikatorsæt Nord 2003:9. ( Kurver over udvikling i arealandelen af f.eks. vådområder og heder, samt oversigter over antallet af truede pattedyr og fuglearter i Danmark, Sverige, Finland, Island og Norge, udarbejdet i relation til ovenstående nøgleindikatorer, viser samme negative udvikling i alle landende (Nordisk Ministerråd, 2003). Specielt Danmark og Sverige har en god vidensbase om den biologiske mangfoldighed. Islands og Færøernes vidensbase er rimelig men der er stadig mangler i kortlægningen, på Island primært omkring fauna. Den biologiske mangfoldighed og antallet af endemiske arter er både på Færøerne og Island ikke særlig høj på grund af landenes isolerede beliggenhed Arealudpegninger - Sverige, Danmark, Island og Færøerne. I Nordisk Ministerråds rapport om Forudsætninger og principper for nordisk naturforvaltning fremgår det, at arealbeskyttelse under alle omstændigheder vil være nødvendig for at sikre særlige værdier. De nordiske lande bør gennemføre registreringer af de vigtigste naturtyper, som de nordiske lande har et særligt ansvar for at sikre, fordi de kun findes, eller findes særlig veludviklet her. 9

11 Ud over den arealsikring, der sker ved særlig udpegning, bør særligt værdifulde typer kunne sikres over én kam ved generelle bestemmelser. Det foreslås, at biotoper, der huser truede arter, skal nyde generel beskyttelse (Agger & Utzon-Frank, 1995). I Sverige, Danmark og Island er andelen af beskyttede og fredede områder i dag på omkring 10 %, nærmere betegnet ca. 8% i Sverige, ca. 12 % på Island og ca. 9% i Danmark. I de senere år foretages områdeudpegninger primært som følge af et ønske om sikring af biodiversitet. I Sverige udpeges nogle områder direkte i natur- og miljølovgivningen pga. deres store natur- og kulturværdi ( Bekendtgørelser for hver park bestemmer om beskyttelsen er effektiv eller ej (Direktorate General for Research in European Union, 1991). I 1990 udarbejdede man i Danmark fra ministerielt hold, sammen med amterne og Danmarks Naturfredningsforening, en handlingsplan for den fremtidige indsats i Danmark. Figur 1 Lynghede fra området ved Toftavatn Der er ikke udarbejdet en egentlig oversigt over fredede områder på Færøerne, hvorfor der er en lille usikkerhed omkring det faktiske fredningsniveau. Områderne ved Mjøllheyggjunum á Sandi, Leynavatn og Mjáuvatn, Fjallavatn og Toftavatn er imidlertid de største fredede områder, og udgør tilsammen mellem 0,1 og 0,2 % af Færøernes samlede areal. Fredningerne ser overvejende ud til at sigte mod bred landskabelig naturbeskyttelse og sætter f.eks. ikke krav om genopretninger eller begrænsninger i den nuværende landbrugsdrift. 10

12 2. Befolkningsundersøgelse 2.1. Spørgsmål, metode, vægtning m.m. Denne undersøgelse tager primært udgangspunkt i følgende: A. Allerede anbefalede indsatsområder, udledt af Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende natur- og miljøværn (Heilsufrøðiliga Starvsstovan, 2001), som bl.a. nævner et behov for: Dannelse af en national forvaltning for natur, miljø og planlægning. Integration af natur- og miljøspørgsmål i den fysiske planlægning (arealplanlægningen). Indførelse af instrumenter til at behandle problemer som ikke-forurenende langtidsvirkende forandringer som f.eks. landskabsforandringer, vandenergiudbygning og udryddelse af søer. Dette kunne f.eks. være et redskab til vurdering af virkning på miljøet (VVM-vurdering). Undersøgelse af, om den samlede natur- og miljøværnslovgivning beskytter færøsk natur og miljø i størst mulig udstrækning. B. Nordisk Ministerråds forslag til principper for nordisk naturforvaltning (Agger & Utzon- Frank, 1995), som bl.a. peger på de nedenstående redskaber som nogle af de vigtigste i naturforvaltningen. De overordnede mål for naturforvaltningen må fastsættes politisk. Sektorerne har et væsentligt ansvar. Alle har del i ansvaret for, at naturen omgås hensynsfuldt, og det er væsentligt at der afgives rum for en folkelig deltagelse i sikringen af vores omgivelsers kvalitet. Der er behov for en informationsindsats, der skal sikre kvaliteten. Den fysiske planlægning og anvendelse af miljøkonsekvensvurderinger er de vigtigste langsigtede og forebyggende instrumenter. Arealbeskyttelse er nødvendig for at sikre særlige naturværdier. Overvågning, kontrol, evaluering og forskning. C. Andre undersøgelser af befolkningens holdning til natur- og miljøspørgsmål, primært følgende. En nordisk spørgeskemaundersøgelse, som er gennemført i Danmark, Sverige og Island under Nordisk Ministerråd, og gengivet i rapporten Natur, national identitet og engagement i miljøspørgsmål, (Bruun, 2000). En dansk spørgeskemaundersøgelse Holdning og ønsker til Danmarks natur fra Forskningscenter for Skov og Landskab (Kaas og Madsen, 2003). Gallup Føroyar, som har gennemført interviewene i nærværende befolkningsundersøgelse, har kontaktet 699 personer, hvoraf 520 personer sagde ja til at medvirke i undersøgelsen, svarende til en svarprocent på 74%. I de postalundersøgelser, som der primært er sammenlignet med, ligger svarprocenterne på henholdsvis 61 % i den danske (Kaas & Madsen, 2003) og på mellem 62 og 65 % i den nordiske undersøgelse (Bruun, 2000). Erfaringerne fra færøske vælgerundersøgelser viser, at man ved 500 interviews er i stand til at opnå resultater af tilfredsstillende karakter. Interviewene er gennemført i sidste halvdel af oktober 2004 ved opringning til tilfældige telefonnumre. Denne tele- 11

13 foninterviewundersøgelse har indeholdt 54 spørgsmål, stillet på færøsk. Spørgsmålene er udformet af undertegnede. Udformningen af spørgsmål og rækkefølge af spørgsmål er så vidt muligt sket i henhold til god praksis, og i samarbejde med en række relevante parter, se eventuelt afsnit 1.1. i baggrundsrapporten. Ud over de spørgsmål som er specifikke for den nærværende undersøgelse, er respondenterne også spurgt om standarddemografiske forhold. Dvs. køn, alder, region (valgkreds), antal personer i husstanden, om der er børn i husstanden, husstandsindkomst, uddannelse og erhverv. Resultaterne af undersøgelsen er efterfølgende vægtede, således at mænd og kvinder indgår i resultaterne med de forhold, som de bør have ifølge de officielle statistikker. Resultaterne er også vægtede i forhold til alder og region (valgkredse) i henhold til tal fra Hagstova Føroya. Vægtningen sikrer altså, at resultaterne er repræsentative i forhold, til køn, alder og region Resultater af befolkningsundersøgelsen Færingers syn på naturen I forbindelse med en udvikling af naturforvaltningsområdet er målet generelt at få lavet en forvaltningspraksis, som stemmer overens med samfundets holdning til naturen og naturbeskyttelse. Naturforvaltningen beskæftiger sig ikke kun med biologi og de eksakte svar som biologien kan give. Naturforvaltningen handler i nok så høj grad om følelser og holdninger til hvad naturen er og skal være. En viden om befolkningens natursyn vil derfor være en hjælp til naturforvalterne til at forene befolkningens krav til såvel benyttelse som beskyttelse af naturen. Undersøgelser viser at natursyn f.eks. kan være med til at give en idé om hvorvidt befolkningen finder rekreative værdier eller biologisk mangfoldighed vigtigst. For færinger er motion, frisk luft og det at bruge naturen som spisekammer de vigtigste motivationsfaktorer for at komme ud i naturen. Dette er i modsætning til danskerne, for hvem naturoplevelse er den vigtigste motivationsfaktor. Færinger mener i højere grad end de andre landes befolkninger, at tiltag vedrørende natur og miljø må vurderes efter, hvorvidt de tjener menneskets værdier, velfærd og interesser. Færinger har hermed et signifikant mere antropocentrisk natursyn. Færinger er desuden signifikant mindre tilbøjelige til at opfatte naturens plante- og dyreliv som bevaringsværdig i sig selv, dvs. uden hensyn til hvilken værdi det måtte have for mennesket, se Figur 2. Færinger er altså, hvad angår biodiversitet, mindre økocentriske. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Sp. 22: Menniskju hava ikki serstøk rættindi fram um annað livandi (púra samdur/samdur) 37% 45% Færøerne Island Sverige Danmark 63% 52% Figur 2 Antallet af enige i det ovenstående økocentriske udsagn viser, at færinger har et mindre økocentriske natursyn end islændinge, svenskere og danskere. I henhold til det økocentriske natursyn er naturen bevaringsværdig i sig selv, uden hensyn til mennesket. 12

14 Dette kan betyde at færinger er mindre interesserede i at beskytte den biologiske mangfoldighed blandt flora og fauna end nabolandenes befolkninger. Landets traditionelle naturafhængighed og jagttraditioner kan spille afgørende ind på natursynet og svar på spørgsmål om natursyn. Samlet må det konkluderes, at for færinger er naturen i højere grad noget der er til, for at menneskerne kan benytte den, end den lader til at være for specielt svenskere og danskere. Opmærksomheden på naturens tilstand og udvikling skønnes desuden ud fra denne undersøgelse at være mindre på Færøerne end i de andre nordiske lande. Signifikant flere færinger end danskere svarer, at de ikke ved hvordan forholdene for vilde dyr og planter er i den færøske natur. Den mindre opmærksomhed gør sig specielt gældende når det drejer sig om det vilde planteliv, hvor 31% svarer ved ikke på hvordan forholdene er for vilde planter. Færingers kendskab til sammenhænge i økosystemerne varierer en del, men der er tegn på, at færingerne f.eks. kun har et mindre eller lille kendskab til sammenhænge i relation til fåregræsning, dvs. græsningens påvirkning af plantevækst, jorderosion og stenskred. De nuværende fårebrug forringer vilkårene for plantelivet og forøger risikoen for jorderosion. Begge dele leder frem til en diskussion om hvorvidt det nuværende fårebrug er fuldt bæredygtigt set i forhold til en fastholdelse af naturressourcer og -værdier. Næsten halvdelen af færingerne (46%) oplever, at naturen ikke er truet. Dette er næsten dobbelt så mange som i Island, Danmark og Sverige, hvor henholdsvis 18%, 24% og 27% mener at naturen ikke er truet, se Figur 3. Figur 3 Den færøske, islandske, svenske og danske befolknings oplevelse af hvor truet naturen er i deres hjemland. Færingerne oplever i langt mindre grad end de øvrige befolkninger, at naturen er truet. Det skal bemærkes, at der er tale om en oplevelse og ikke er reelt trusselsbillede. Danmark Sverige Island Færøerne Sp. 17: Danska/svenska/íslendska/føroyska náttúran er ikki hótt 18% 24% 27% 13% 46% 12% 13% 14% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 69% 64% 60% 41% Púra samd/ur +Samd/ur Hvørki samd ella ósamd Púra ósamdur/ur + Ósamd/ur Den meget anderledes færøske opfattelse af naturens truethed kan enten skyldes, at den terrestriske natur hvad angår miljøfremmede stoffer i realiteten er mindre truet, eller at bevidstheden om truslerne overfor naturen er mindre. Interessen for at beskytte det vilde plante- og dyreliv (den biologiske mangfoldighed) er ikke særlig stor, i forhold til interessen for at beskytte naturen i andre henseender. Andelen som mener at det ingen betydning har at gøre mere for at forbedre forholdene for vilde dyr og planter i deres hjemland, er 40% på Færøerne, imod 2% i Danmark. Det er sandsynligt, at færingers mindre interesse for at beskytte den biologiske mangfoldighed blandt andet bunder i færingernes syn på naturen og en mindre opmærksomhed eller bevidsthed om naturens tilstand, naturens sammenhænge, samt oplevelsen af, at naturen er mindre truet. Bogen om biologisk mangfoldighed og de rødlister, som 13

15 Náttúrugripasavn er ved at udarbejde, vil give et bedre billede af den reelle trussel mod højere flora og fauna på Færøerne. Befolkningsundersøgelsen viser, at færinger har et komplekst natursyn, hvor de på den ene side har et nyttesyn på naturen, og på den anden side mener, at naturen er sårbar og forandrer sig til det værre, hvis vi ikke passer på hvad vi gør. Dette grundsyn på naturen som sårbar, og dermed ustabil, findes hos 75% af befolkningen og slår igennem på flere måder i undersøgelsen. Undersøgelsen viser samlet set, at der er behov for, at der foretages en afbalancering mellem flere beskyttelser og benyttelser af naturen Befolkningens syn på forvaltningsindsatsen Til trods for færingers oplevelse af færre trusler mod naturen og det vilde dyre- og planteliv, viser befolkningsundersøgelsen alligevel, at færinger på en lang række punkter gerne ser en opprioritering af naturforvaltningsindsatsen. Befolkningsundersøgelsen viser, at et stort flertal af befolkningen (94%) mener, at de færøske myndigheders natur- og miljøforvaltning bør være på samme niveau som i vores nabolande, se Figur 4. Et helt overvejende flertal (81%) mener samtidig, at natur- og miljøforvaltningen på Færøerne ikke er på niveau med vores nabolande, se ligeledes Figur 4. En gennemgang af naturforvaltningen og dens redskaber i de fire nordiske lande viser, at Island, Sverige og Danmark i højere eller meget højere grad inddrager naturinteresser i deres planlægning og daglige forvaltning. For naturområdet, som er undersøgt i denne rapport, er det derfor korrekt at sige, at den færøske naturforvaltning ikke er på højde med naturforvaltningen i de andre nordiske lande. I Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende natur- og miljøværn fra Heilsufrøðiliga Starvsstovan (2001) nævnes det, at hvis natur- og miljøbeskyttelsen på Færøerne skal være på højde med den man kender i vores nabolande, så er det nødvendigt at få oprettet en samlet administration indenfor natur, miljø og planlægning. På baggrund af det store misforhold mellem den ønskede situation og situationen på undersøgelsestidspunktet må man således formode, at der er stor opbakning i befolkningen bag den netop påbegyndte etablering af en national natur, miljø og planforvaltning, og ligeledes folkelig opbakning bag yderligere initiativer på naturområdet. Sp. 20 & sp. 54: Náttúru - og umhvørvisumsitingin hjá føroysku myndugleikunum... Figur 4 Færingernes oplevelse af den nuværende naturforvaltning på Færøerne og ønsker til samme. Som det ses er der et misforhold mellem den nuværende tilstand og den ønskede tilstand. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 11% 88% Púra samd/ur + Samd/ur 3% 2% Hvørki samd ella ósamd 60% 4% Púra ósamdur/ur + Ósamd/ur 27% 6% Veit ikki er á sama støði sum í grannalondunum eigur at vera á minst sama støði sum í okkara grannalondunum. 14

16 Den store interesse for at forbedre det nuværende naturbeskyttelsesniveau på Færøerne perspektiveres af, at der er relativt mange (42%), som er uenige i, at den færøske natur forvaltes på forsvarlig eller forsigtig vis (skynsaman hátt). Befolkningen er ligeligt delt mellem dem som er enige og dem som er uenige i dette. Det er specielt de højtuddannede der mangler tillid til, at den færøske natur bliver forvaltet på forsvarlig vis. Samlet set tyder dette igen på, at både opprioritering og omstrukturering af naturforvaltningen vil blive vel modtaget i befolkningen. Som noget andet er der relativt lille tilfredshed med afvejningen mellem naturinteresser og andre samfundsinteresser i det færøske samfund. 89% af befolkningen mener, at der lægges lidt for stor eller alt for stor fokus på andre samfundsinteresser i forhold til naturinteresser, når myndighederne tager beslutninger, der påvirker naturen på Færøerne, se Figur 5. I Danmark var det tilsvarende tal ca. 45%, se ligeledes Figur 5. Forskellen mellem landene findes primært ved, at en langt større del, nemlig ca. 2/3 af den færøske befolkning mod ca. 1/3 af den danske befolkning, mener, at der lægges lidt for stor fokus på andre samfundsinteresser. Dette spørgsmål er bl.a. interessant i forhold til behovet for at inddrage naturhensyn i beslutninger der tages i sektorer så som bygge- og anlægssektoren, transportsektoren, energisektoren, fiskerisektoren og den øvrige erhvervssektor. Særlig interessant er en tendens til, at det i højere grad er de færøske mænd end kvinder der synes, at naturinteresserne vægtes for lavt. Generelt er kvinder - også i undersøgelser fra andre lande - nemlig altid mere bekymrede for natur- og miljø end mænd er. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Sp. 24: Tá føroysku myndugleikarnir taka avgerðir, heldur tú, at teir leggja eins stóran dent á náttúrumál í mun til onnur samfelagsmál? Færøerne 1% Teir leggja alt ov stóran/heldur stóran dent á náttúrumál Danmark 9% Teir leggja hóskandi dent á bæði 84% Teir leggja heldur stóran/alt ov stóran dent á onnur samfelagsmál 5% Veit ikki Figur 5 Den færøske befolkning er betydelig mindre tilfredse med afvejningen mellem naturinteresser og andre samfundsinteresser end den danske befolkning er. Søjlerne med %-tal viser de færøske resultater. Når det kommer til en vurdering af, om miljøspørgsmål bliver prioriteret for højt ligger færinger stort set på linie med islændinge (omkring 80%). Færinger og islændinge ligger dog noget højere end svenskere (59%) og danskere (68%). Der må således forventes at være en større utilfredshed med prioritering af miljøspørgsmål på Færøerne og Island, end i Sverige og Danmark. Siden gennemførelse af den nordiske undersøgelse er der på flere områder sket en opprioritering af miljøområdet på Island, bl.a. med en ny lov om miljøkonsekvensvurdering. Undersøgelsen viser også en stor generel interesse for udpegning af fredede og beskyttede arealer, på linie med interessen i Danmark. Interessen viser sig at være størst for områdeudpegninger, som kan være til glæde for befolkningens friluftsliv; 70% viser stor interesse for naturskønne rekreative arealer, 23% viser nogen interesse, 2% viser lille interesse og 2% viser ingen interesse, se Figur 6. Interessen for at beskytte områder af hensyn til flora og fauna viser sig at være mindre; 45% udviser stor interesse og 36% viser nogen interesse. De mest beskyttede områder, nemlig den vilde natur 15

17 uden fåregræsning, prioriteres lavest. Her viser 33% stor interesse mens 32% viser nogen interesse, se igen Figur 6. Der er således en klar tendens til at befolkningen prioriterer de mindst beskyttede områder frem for områder med et højt beskyttelsesniveau og den højeste biodiversitet. Sp : Hvussu stóran áhuga hevur tú fyri......at friða náttúru øki við serstøkum vakurleika og virði fyri fólk og frítíðarlív....at planta fleiri viðarlundir/plantager...at varveita ella friðað náttúruøki so at vit verja sermerkt landsløg og búøki hjá villum plantum og villum djórum...at fáa tjóðgarð í Føroyum? Tjóðgarðar, sum eru vanligir í londunum rundan um okkum, eru í nógv størri mun enn onnur náttúruøki ferðamál hjá ferðafólki....at hava øki í Føroyum uttan neyt, seyð ella annað, har villa plantulívið fær frítt at vaksa 36% 33% 45% 62% 70% 31% 32% 36% 26% 14% 16% 23% 2% 3% 4% 5% 3% 9% 4% 6% 12% 9% 7% 9% Figur 6 Der ses generelt at være en stor interesse blandt færinger for at beskytte naturområder på Færøerne. Interessen er størst når det gælder rekreative områder. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100 % Stóran áhuga Eitt sindur av áhuga Lítlan áhuga Ongan áhuga Veit ikki Uanset ovenstående er der faktisk blandt befolkningen en så stor interesse for etablering af områder med vild natur, at dette på en eller anden vis bør tilgodeses i naturforvaltningen; også fordi etablering af vild natur er et område som prioriteres af eksperterne. Naturfredningsrådet i Danmark (1987) har anbefalet at man overlader et område til fri succession, dvs. til at arter i naturen kan udvikle sig frit uden udefrakommende påvirkninger, for herigennem at få en bedre forståelse af de økologiske forudsætninger på Færøerne. Et sådant område vil altså også være ideelt til at få en videnskabelig forståelse af sammenhængene i naturen på Færøerne. Den store interesse i den færøske befolkning for at udpege forskellige typer naturområder kan ses som et signal om, at befolkningen vil stille sig positiv overfor en udvidet brug af fredningsredskabet og en udpegning af følsomme områder, f.eks. i relation til den offentlige arealplanlægning. Samlet set er ovenstående godt i tråd med de nuværende regeringspartiers beslutning om at prioritere landsplanlægning og fredning af følsomme og særlige områder, se samarbejdsaftalen ( Undersøgelsens resultat hænger ligeledes godt sammen med et af de mål for bæredygtig turisme, som er nævnt i Uppkast til føroyska ætlan um burðardygga menning - ár (Heilsufrøðiliga Starvsstovan, 2002): Målet er her at forbedre de rekreative muligheder og sikre, at natur- og kulturværdier beskyttes. I undersøgelsen ses også en interesse for oprettelse af nationalparker. Interessen for at beskytte naturområder viste sig imidlertid at være størst, hvis arealerne bare blev kaldt fredede eller lignende, frem for at arealerne blev kaldt nationalparker. Nationalparker defineres oftest ved store sammenhængende offentlige beskyttede naturområder, som skal skabe et fundament for åndelig, videnskabelige og uddannelsesmæssige aktiviteter samt rekreativitet og besøgsmuligheder; aktiviteter som alle skal være miljømæssigt og kulturelt forenelige ( Da andre former for offentligt beskyttede områder udgør et lignende potentiale for at trække turister til, lader det på nuværende tidspunkt til, at der i højere grad er basis for at arbejde videre med en udvidelse af fredninger frem for at arbejde ud fra nationalparkstanken. Nationalparkstanken rummer imidlertid forskellige andre fordele, som på længere sigt kan undersøges nærmere og danne basis for mere information og diskussion. 16

18 Samlet set vurderes det ud fra undersøgelsen, at de unge, dvs. gruppen fra år, er den mest miljøbevidste gruppe. De ældre, dvs. gruppen fra 70 år og opefter er stort set på alle områder mere tilfredse med de nuværende forhold end de andre aldersgrupper og ønsker sig færre ændringer end de andre Befolkningens holdning til aktører i naturforvaltningen Befolkningsundersøgelsen viser også et ønske om, at alle i samfundet skal deltage i naturforvaltningen. Det betyder også, at der er interesse for at opprioritere brugen af andre instrumenter end fredningsinstrumentet i naturbeskyttelsen. Befolkningen har peget på politikere, forbrugerne og eksperter som de vigtigste aktører i forbindelse med en løsning af miljøproblemerne, se Figur 7. Specielt politikere, men også eksperter, ses i langt højere grad som vigtige aktører på Færøerne, end de gør i de andre nordiske lande. Dette kan tolkes som et ønske fra befolkningen om, at politikerne og eksperterne bliver mere synlige og i højere grad fungerer som initiativtagere i forbindelse med en løsning af miljøproblemer. Politikerne og eksperter er de væsentligste aktører, når man skal have opbygget et system for bæredygtig udvikling indenfor miljø- og naturforvaltningsområdet. Selvom færinger ser forbrugerne som en af de væsentligste aktører i en løsning af miljøproblemerne, så er dette endnu mere udpræget i de andre tre lande, hvor forbrugerne kom ind på en førsteplads, se igen Figur 7. Man kan derfor måske tillade sig at konkludere, at begrebet om den politiske forbruger ikke er slået lige så kraftigt igennem på Færøerne som i de andre nordiske lande. Omvendt kan man positivt konkludere, at ved at over halvdelen af befolkningen ser forbrugerne (sig selv) som vigtige aktører, så ligger der formentlig også en væsentligt potentiel mulighed for at inddrage forbrugerne mere i natur- og miljøbeskyttelsen på Færøerne. Figur 7 Den færøske befolkning mener at politikere, forbrugere og eksperter er de vigtigste aktører, når det gælder om at løse miljø-problemerne. I de andre lande anses politikere og eksperter ikke for at være lige så vigtige aktører. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 63% 57% Sp. 58: Nevn teir tríggjar av hesum pørtum, sum tú heldur best kunna vera við til at loysa umhvørvistrupulleikar? 44% 42% 32% 30% 12% 38% 60% 24% 55% 57% 28% 14% 33% 67% 36% 57% 36% 32% 21% 48% 78% 36% 33% 26% Færøerne Island Sverige Danmark 43% 12% Politikarar Brúkarar Serfrøðingar Umhvørvisfeløg Fjølmiðlar Ídnaður Marknaðarkrefti r Ifølge undersøgelsen lader færinger i øvrigt til at se grønne afgifter som en mulighed. Dog ligger der alligevel en vis begrænsning i hvor meget mere man vil betale for naturbeskyttelse; undersøgelsen viste, at risiko for prisstigninger på elektricitet mindskede interessen for at gøre noget for naturbeskyttelsen med ca. 1/3. 17

19 På Færøerne mener 79%, at miljøproblemer kan løses uden drastiske ændringer i samfundet, mod 72%, 32% og 41% i henholdsvis Island, Sverige og Danmark, se Figur 8. Svarpersonerne på Fær-øerne og Island oplever muligvis størrelsen af miljøproblemerne i de respektive lande som mindre, eller eventuelt som mere forbundet med naturens egne kræfter. Herudover kan svaret tolkes Sp. 19: Umhvørvistrupulleikar kunnu loysast uttan ógvusligar broytingar í samfelagnum (t.e. Umskipan av framleiðsluháttum, flutningsháttum, orkuframleiðslu o.a.) Danmark 41% 21% 38% Púra samd/ur + Samd/ur Sverige Island Færøerne 32% 72% 79% 23% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 45% 15% 6% 13% 14% Hvørki samd ella ósamd Púra ósamdur/ur + Ósamd/ur Figur 8 Færinger mener i højere grad end specielt danskere, svenskere, men delvist også islændinge, at miljøproblemer kan løses uden drastiske ændringer i samfundet. Dette kan bl.a. være udtryk for en oplevelse af at Færøernes nuværende arbejdet med miljøproblemer kan effektiviseres og sættes mere i faste rammer, før det er nødvendigt at iværksætte mere drastiske ændringer. som et udtryk for, at færinger oplever, at arbejdet med miljøproblemer kan effektiviseres og sættes mere i faste rammer, før det er nødvendigt at overveje at iværksætte mere drastiske ændringer for at løse miljøproblemerne. To andre svar er med til at underbygge dette: Kun 8% af den færøske befolkning valgt udsagnet naturen er robust og forandrer sig ikke meget, hvis vi overholder landets regler og love. I Danmark valgte 25% det tilsvarende udsagn. En mulig grund til at så få færinger vælger udsagnet kan være en viden om, at lovkomplekset på natur- og miljøområdet på Færøerne er forholdsvis lille og på mange områder er forældet og mangler udbygning og håndhævelse, som også nævnt i Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende natur- og miljøværn (Heilsufrøðiliga Starvsstovan, 2001). 69% af befolkningen mener, at virksomheder, som forurener eller ødelægger naturen, gør for lidt for at bringe naturen tilbage til den oprindelige tilstand. Det kan enten skyldes at der mangler hjemmel, håndhævelse eller andre former for incitament. Det lader altså til at befolkningen oplever, at bedre lovgivning og håndhævelse i sig selv vil kunne være med til at afhjælpe miljøproblemerne. Samlet set er det naturligt, at færinger placerer sig nogenlunde som islændinge på spørgsmålet om drastiske ændringer i samfundet. De naturgivne forhold i de to lande har flere lighedspunkter, befolkningstallene er relativt små og bl.a. derfor er der en mindre grad af institutionalisering og regulering af miljøproblemer på Island og specielt på Færøerne, end der er i Danmark og Sverige. Ud over de nævnte aktører er der ligeledes en stor opmærksomhed omkring sektorernes rolle i en afhjælpning af miljøproblemerne. Dette ses som et indirekte ønske om at sektorerne i højere grad inddrages og ansvarliggøres i forhold til natur- og miljøproblemer, hvilket stemmer overens med 18

20 befolkningens holdning i spørgsmålet om afvejningen mellem naturinteresser og andre samfundsinteresser. Ligesom det er sket i de andre tre lande må man forvente, at der også på Færøerne vil komme en række miljøkrav til landbruget indenfor en kortere eller længere årrække. Nærværende undersøgelse viser at den færøske befolkning har en positiv indstilling både over for at koble landbrugsstøtte sammen med krav til jordbrugeren på natur- og miljøområdet (85%) men også overfor at jordbrugeren medvirker i frivillige tiltag (80%). Dette opfattes som en bekræftelse på at befolkningen mener, at landbrugssektoren med fordel kan spille en rolle når det kommer til natur- og miljøbeskyttelse. Hvad angår koblingen mellem natur/miljø og landbrugsstøtte, er befolkningen holdningsmæssigt på niveau med den danske befolkning (85%). I denne færøske undersøgelse er der signifikant forskel på hvor positiv befolkningen er overfor de to instrumenter, men der er dog ikke noget i vejen for at anvende begge instrumenter samtidig. En stor andel mellem 62 og 65 % - har kun været delvist enige, hvorfor det er vigtigt at finde de rigtige metoder, hvis initiativer på denne front skal blive modtaget positivt i befolkningen. En gennemgang af naturforvaltningen og dens redskaber viste, at naturforvaltning i gængs forstand, i meget lille omfang er inddraget i det færøske landbrug, selvom landbruget forvalter den helt overvejende del af arealet på Færøerne. Ved en eventuel inddragelse af landbruget i naturforvaltningen vil det være naturligt at man forinden får en kortlægning af problemer i relation til landbruget, en vis konsensus om problemerne og måske også på et tidspunkt, på linie med hvad de andre nordiske lande har gjort, tager fat på en eventuel fremtidig landbrugspolitisk udvikling og kobling til natur- og miljøbeskyttelsesområdet. Når det kommer til bygge- og anlægssektoren oplever 63% af færingerne, at der normalt er offentlig debat om nye anlægsarbejder og deres placering. 38% af befolkningen mener, at de har tilstrækkelig mulighed for at komme med bemærkninger i denne forbindelse, mens 55% ikke mener, at de har tilstrækkelig mulighed. En relativt stor del af befolkningen mener, at der er behov for at stramme op overfor virksomhed, som skæmmer og forurener naturen; 69% mener ikke at virksomheder der forurener eller skæmmer naturen gør nok for at reetablere naturen. Miljøkonsekvensvurderinger er i alle de øvrige nordiske lande et af de væsentligste redskaber i forbindelse med at få inddraget sektorerne i natur- og miljøbeskyttelsen. Færøerne er det eneste af de fire lande, som ikke har indført en lovpligtig miljøkonsekvensvurdering. Når det kommer til de store anlægsarbejder er stort set hele befolkningen (93%) af den opfattelse, at man skal lave en grundig undersøgelse af hvordan anlægsarbejdet påvirker naturen, inden arbejdet sættes i gang. På det energipolitiske område, mener ca. 4/5, at vedvarende energi skal prioriteres. Det er dog tydeligt, at færinger til trods for dette, ikke ubetinget prioriterer den vedvarende energi i samme grad som danskerne. Undersøgelsen viser samtidig en skepsis overfor vindmøller hos ca. 1/3 af befolkningen, og en skepsis overfor konsekvenserne af vandkraften hos ca. 2/3af befolkningen. Den negative reaktion overfor vandkraft, er på samme niveau, når det kommer til den konkrete sag, se Figur 9, omhandlende Eiði II vandkraftudbygningen. Modviljen mod Eiði II udbygningen er ikke overraskende størst på Eysturoy, hvor befolkningen samtidig har større mistillid til, at naturen forvaltes på forsvarlig vis, ligesom de er mere positivt stemt over for indførelse af miljøkonsekvensvurderinger og har større interesse i at bevare naturområder på grund af deres landskabelige og rekreative værdi. Det er meget sandsynligt at alle disse holdninger har noget at gøre med en skepsis overfor vandkraft. 19