AL-SALAHIYAH MÅL FOR NATUR/TEKNIK

Transkript

1 AL-SALAHIYAH MÅL FOR NATUR/TEKNIK

2 INDLEDNING Fællesmål for faget natur/teknik giver en sammenhængende beskrivelse af de faglige mål for 1. til 6. Klasse, de anvendte metoder, udviklingen i faget samt elevens alsidige, personlige udvikling i forbindelse med faget. Motivationen for udarbejdelse af fælles mål er: At beskrive det arbejde, der udføres på skolen, så præcist som muligt. At sikre at skolens undervisning står mål med, hvad der kræves i folkeskolen At sikre skolens prioritering i tilfælde af lærerskifte At danne grundlag for udarbejdelse af en årsplan At give lærerne et evalueringsredskab At give forældrene mulighed for indblik i klassernes mål Skolens undervisningsplan mv. må overordnet tage udgangspunkt i skolens formålsparagraf og i det supplerende værdigrundlag, som skolen har fastsat i henhold til paragraf 5 stk. 9 i Lov om friskoler og private grundskoler mv. Fællesmål for natur/teknik er opbygget efter følgende skabelon: 1. forord: Her beskrives baggrunden for fællesmål 2. slutmål: Her beskrives hvad eleverne forventes at have tilegnet sig af viden og færdigheder efter 6 års undervisning i natur/teknik 3. klassetrin: a. formål: Her beskrives hvad det enkelte fags læringsstof, fagets metoder og fagets indhold skal føre frem til for eleverne på de enkelte klassetrin. b. trinmål (1.-6. Klasse): Her beskrives hvad eleverne skal lære, dvs. målene for undervisningen på de enkelte klassetrin. c. læseplan - metoder: Her beskrives hvilke metoder der anvendes til at fremme målene for undervisningen i natur/teknik. Der gives eksempler på forløb, men disse eksempler kan i den daglige undervisning selvfølgelig være erstattet af lignende forløb med et andet konkret indhold. d. elevernes alsidige personlige udvikling: Her beskrives hvordan undervisningen i faget bidrager til elevernes alsidige personlige udvikling. 4. udviklingen i undervisningen: Her beskrives via tre forløb, hvorledes skolens trinmål fører hen mod slutmålene: 1. forløb: klassetrin 2. forløb: Klassetrin 3. forløb: Klassetrin 5. materialer: Liste over hvilke materialer skolen har til rådighed 2

3 FORORD Undervisningen i natur/teknik i 1. til 6. klassetrin på Al-Salahiyah Skolen tager sigte mod at fremme elevernes viden og forståelse for deres egen krop, den omgivende natur samt menneskets samspil med naturen. Dette sikrer, at eleverne på sigt bliver medborgere, der er i stand til at være ansvarsbevidste medspillere i det danske demokrati. Natur og teknik undervisningen er fundamentet for at elevernes naturfaglige videnstilegnelse efter 6. Klasse udvides til at omfatte de tre fag biologi, geografi og fysik/kemi. Til faget natur/teknik knytter sig et fagsprog som eleverne på skolen, grundet deres tosprogethed, ofte ikke har samme umiddelbare forståelse af som elever med dansk etnisk baggrund. Der vil derfor i undervisningen være stor fokus på forklaring og formidling af de faglige begreber, og der lægges stor vægt på, at eleverne selv lærer at anvende fagudtrykkene og begreberne korrekt ved at kommunikationen omkring faget er i fokus. Da en del af undervisningen er praktisk baseret og kræver et samarbejde eleverne imellem, er den mundtlige kommunikation automatisk påkrævet og det falder derved eleven naturligt at anvende de faglige begreber på dansk. Generelt tilstræbes på alle klasser, at bibringe eleverne en udvidet begrebsverden Dette gøres bl.a. gennem billeder, fortælling, læsning, diverse aktiviteter og mange gentagelser af ord og begreber. Undervisningen tilsigter at stå mål med undervisningsministeriets Fælles mål for natur/teknik, således at eleverne kan opfylde de krav, der stilles i grundskolens overbygning. Der undervises i faget indenfor følgende 4 centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er): Den nære omverden Den fjerne omverden Menneskets samspil med naturen Arbejdsmåder og tankegange 3

4 SLUTMÅL i 6. klasse Det tilstræbes, at eleven i løbet af Klasse har tilegnet sig følgende færdigheder CKF 1: Den nære omverden a) udvælge og anvende materialer og stoffer på baggrund af deres forskellige egenskaber, f.eks. styrke, isolerings- eller ledningsevne b) give eksempler på, hvordan nye egenskaber fremkommer, når forskellige materialer og stoffer bruges sammen, f.eks. kuldeblanding og kartoffelmel blandet med vand c) beskrive og fremdrage sammenhænge i enkle produktionsprocesser fra hverdagen, f.eks. mejeriprodukter d) beskrive og redegøre for, på hvilke måder samfundet har ændret sig m.h.t. f.eks. arbejdsgange, tekniske hjælpemidler, f.eks. indenfor landbruget e) Kunne anvende kort over lokalområdet og vha. disse beskrive området. Kunne overføre viden om kortlæsning til andre sammenhænge f) beskrive sammenhængen mellem planter, dyr og deres levesteder, f.eks. fødekæder og økosystemer g) sammenligne forskellige levesteder og forskellige planter og dyrs tilpasning h) diskutere og definere forskelle på det levende og det ikke levende i) beskrive vigtige organsystemers funktion og evt. opbygning. Kunne beskrive nervesystemets betydning for diverse kropsfunktioner, bl.a. synssansen, høresansen og bevægeapparatet. Kunne redegøre for væsentlige faktorer, der påvirker funktionen af organer og bevægeapparatet, f.eks. kost og motion. Kunne begrunde valg om forhold, der har betydning for egen sundhed. j) sammenligne egne observationer med en vejrudsigt k) fortælle om fænomener, der knytter sig til de forskellige årstider og vejret, f.eks. sne, løvfald, lyn og torden CKF 2: Den fjerne omverden a) redegøre for karakteristiske træk ved regionale områder med udgangspunkt i egne forhold, f.eks. kommune, landsdel b) beskrive forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige levevilkår c) sammenligne og beskrive forskelle i levevilkår for dyr, planter og mennesker forskellige steder på jorden og samspillet mellem dyr, planter og mennesker 4

5 d) sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter, f.eks. klimabælter, plantebælter, fordeling af hav/land e) knytte sammenhænge mellem oplysninger fra tematiske kort og den virkelighed, de repræsenterer f) kende alment geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen og andre verdensdele g) sammenligne geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egen og andre verdensdele h) kende hovedtræk af solsystemets opbygning og forbinde dette med dagslængde, årstider, klimaforskelle, tidevand i) kende og beskrive hovedtræk af solsystemets herunder Jordens - tilblivelse og livets udvikling og kæde dette sammen med naturens mangfoldighed CKF 3: Menneskets samspil med naturen a) kende til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert og hensynsfuldt i naturen b) redegøre for naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil, f.eks. vand-/vindkraft, skovrydning, land- og havbrug c) redegøre for eksempler på ressourcer, der har betydning for planter, dyr og menneskers levevilkår, f.eks. olie. d) give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder, f.eks. vand/spildevand og energiforsyning/forurening e) give eksempler på, hvordan ændringer i anvendelse af teknologi har indvirket på planter, dyr og menneskers levevilkår, f.eks. transport og landbrug f) kende til begrebet bæredygtighed og redegøre for enkle kredsløb, f.eks. vandets kredsløb g) kunne redegøre for hvordan og hvorfor genanvendelse af begrænsede ressourcer h) kende til miljøproblemer (f.eks. affaldsproduktion, afbrænding af fossilt brændstof, spildevand, sprøjtemidler) lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses. Herunder kendskab til affaldssortering og genanvendelse af diverse ressourcer, f.eks, papir, metal, glas, plast CKF 4: Arbejdsmåder og tankegange a) kende til god laboratorieteknik b) stille spørgsmål med udgangspunkt i egne ideer og fremsætte enkle hypoteser som grundlag for undersøgelser c) planlægge og gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter af mere systematisk karakter 5

6 d) sammenligne undersøgelsesresultater og sammenfatte enkle generelle regler, f.eks. opløsning, fordampning, og magnetisme e) designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt, f.eks. tidsmåler, solkomfur, en bro og en Storm P-maskine f) vælge og benytte relevant udstyr g) bruge relevante hjælpemidler, f.eks. stereolup og indikatorer h) opsamle og formidle undersøgelser og eksperimenter i) benytte fagsprog og anvende abstrakte begreber j) formidle egne og andres undersøgelser og eksperimenter ved hjælp af relevante fremstillingsformer, f.eks. tekst, grafisk fremstilling og foredrag k) give begrundede svar ved at sammenstille egne erfaringer og informationer andre steder fra l) opsamle, ordne og formidle data og informationer m) kategorisere resultater af undersøgelser 6

7 7

8 1. KLASSE Formål Undervisningen tilsigter at vække elevernes nysgerrighed og øge deres interesse, forståelse og viden for de naturfaglige aspekter i hovedsageligt deres nære dagligdag. Undervisningen tager derfor generelt afsæt i emner, de møder i deres hverdag, og som har betydning for dem: Kroppen, hygiejne, Danmark, dyr, naturen. Der arbejdes meget med naturfaglige ord og begreber, som mange af børnene, ofte grundet deres to-sprogethed, endnu ikke har tilegnet sig, og som er basale for den videre forståelse af faget. Trinmål Det tilstræbes, at eleven i løbet af skoleåret tilegner sig viden inden for områderne: CKF 1: Den nære omverden a) beskrive udvalgte dyr og planter b) kende til en plantes opbygning med blomst, stængel, blad, rod c) anvende vigtige regler for god hygiejne; både krops- og mundhygiejne. Herunder kende til eksistensen af gode og dårlige bakterier. d) kende hjem og bolig, herunder hvad tingene i vores bolig hedder e) undersøge enkle kropsfunktioner, fx bevægeapparatet, hjerterytme f) give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen sundhed, fx søvn, mad, bakterier, tandbørstning og trivsel g) kende forhold, der karakteriserer de forskellige årstider h) at kunne forklare forskellen mellem døde ting og levende ting i) få et basalt kendskab til Danmark og kortlæsning: Landsdele, placering af store byer, signaturer. CKF 2: Den fjerne omverden a) kende dyr og planter fra forskellige naturområder b) fortælle om årstider, sol og måne CKF 3: Menneskets samspil med naturen a) tage hensyn til planter, dyr og natur og vise det gennem egen adfærd 8

9 b) give eksempler på livsnødvendige ressourcer, der indgår i deres dagligdag c) trafikregler CKF 4: Arbejdsmåder og tankegange a) beskrive enkle fænomener, fx et frøs spiring og lys i en pære b) indsamle, ordne og kategorisere efter enkle iagttagelser c) formidle egne resultater og erfaringer, fx gennem tegning, fortælling og dramatisering CKF 1: Den nære omverden Læseplan - metoder Vi arbejder med dyr fra vand og/eller skov generelt ikke kun danske dyr, men de dyr børnene via fjernsyn og/eller egne erfaringer véd lever i de pågældende habitater. Børnene skal altså endnu ikke kunne skelne geografisk, men have lov til at nævne alle de dyr de kender fra habitaterne, uden tanke på dyrenes geografiske hjemhørssted. Der tages en snak om livsbetingelser og levevilkår for dyrene i deres respektive habitater. Vi ser billeder af dyrene og tegner dem, hvorefter de klippes ud og klistres på en planche der illuderer habitaten. Vi tager på tur til mindst én af habitaterne for bl.a. at se efter dyr eller spor af disse, samt for at lære at færdes i naturen. Vi arbejder med bakterier og mikrosvampe. De fleste af børnene føler afsky når de hører ordet bakterier, men de kan ikke konkretisere hvorfor og deres adfærd (f.eks. hygiejne) viser ofte at deres afsky ikke er forbundet med konkret viden. Generel snak om hvor der er bakterier (overalt!), og om gode, dårlige og neutrale bakterier. Hvor og hvordan mennesket bruger bakterier. Vi følger et brød der mugner i en indelukket petriskål, mælk der bliver sur, kød der rådner og bakteriers vækst på agar, der har været i kontakt med elevernes hud. Hygiejnesnak: Hvor er der mange bakterier? og hvad kan man gøre for ikke at blive syg? Hvordan får man hul i tænderne og hvorfor skal man børste tænder? Vi ser hvordan tænder skal børstes (anatomisk model af mund). Vi vasker hænder og får diplom for rigtig håndvask. Vi lærer nogle af årets første blomster at kende: Ser på dem, tegner dem på karton og klipper dem ud til at pynte med i klassen. Vi sorterer fuglefrø, sår dem og følger spiringen. Det fører til samtaler om, hvad planter har brug for for at vokse. Vha. en tegneserie om spiring, sættes ord på de forskellige stadier i processen. Rent sprogligt er der her fokus på homonymet en frø/et frø. Vi laver gnubbetegninger af blade fra træer. Hvilke træer kommer bladene fra? Hvordan er bladene specielle (kendetegn). Vi etablerer smådyrs-terrarier. Hvad hedder dyrene? Hvor blev de fundet? Hvem tør røre dyrene? Vi plukker blomster fra nærmiljøet, presser og laminerer dem for at anskueliggøre og fastholde deres skønhed. De laminerede blomster hænges op som uroer, så børnenes 9

10 fascination af de smukke farver og former fastholdes over et længere tidsrum end de 2 timer processen varer. Ved at finde blomsternes navne gøres naturen mere nærværende og vedkommende, hvorved børnene udvikler et ejerskab og medansvar. Vi tegner Danmark før og efter vi har arbejdet med emnet, for at anskueliggøre den læring der er sket. Vi tager fat på begreber som øer, landsdele, by/land og kigger i atlas for at se om vi kan finde Danmark på forskellige opslag, både for at have fokus på Danmarks form (genkendelse) og placering i verden. Vi sammenligner DK s størrelse med størrelsen på de lande, som elevernes forældre kommer fra. CKF 2: Den fjerne omverden Vi arbejder med dyr fra vand og/eller skov generelt ikke kun danske dyr, men de dyr børnene via fjernsyn og/eller egne erfaringer véd lever i de pågældende habitater. Børnene skal altså endnu ikke kunne skelne geografisk, men have lov til at nævne alle de dyr de kender fra habitaterne, uden tanke på dyrenes geografiske hjemhørssted. Der tages en snak om livsbetingelser og levevilkår for dyrene i deres respektive habitater. Vi ser billeder af dyrene og tegner dem, hvorefter de klippes ud og klistres på en planche der illuderer habitaten. Vi tager på tur til mindst én af habitaterne for bl.a. at se efter dyr eller spor af disse, samt for at lære at færdes i naturen. Vi snakker om dyr andre steder end i Danmark. Vi leger ZOO med figurer af ZOO-dyr. Hvad skal de have at spise? Hermed sættes fokus på dyrenes forskellige behov og adfærd, samt hvilke der er farlige for mennesker. CKF 3: Menneskets samspil med naturen Vi lærer at færdes i naturen (hvorfor er det godt at være stille? Hvorfor skal man ikke brække grene af træerne?). Vi ser på hvordan mennesket har nytte af naturen: Vi spiser frugter fra planter (f.eks. æbler og bog). Vi lærer regler om at færdes i trafikken. CKF 4: Arbejdsmåder og tankegange Generelt: For at fange børnenes interesse, når der sker almindelig klasseundervisning, anvendes generelt gættestrategier: Hvad tror I der sker hvis? Hvordan kan man? Osv. Klasseundervisningen er ofte visuelt baseret, således at der snakkes ud fra en genstand der kan ses. Desuden involveres børnene i udstrakt grad direkte ved hands on aktiviteter. Sang anvendes, hvor det naturfaglige indhold naturligt kan udtrykkes gennem dette. Bevægeapparatet og alle sanserne bruges også, specielt ved emner, der foregår ude i naturen. Vi bruger lup og stereolup: o til at se på negle, som bakterier kan gemme sig under i alt skidtet, og for at se på brød der er muggent. o Til at se på smådyr 10

11 Elevernes alsidige personlige udvikling Eleverne lærer at stille spørgsmål om genstande, hændelser, begreber m.m. Dermed tilegner de sig langsomt en evne til at kategorisere, at turde undersøge, at tænke kritisk. Den meget konkrete undervisning medvirker til at eleverne får sat ord på mange af de nære ting og derfor får en større forståelse for og derved en øget tryghed ved den verden, der omgiver dem. Eleverne får en spirende fornemmelse af nødvendigheden af menneskets samspil med naturen, dvs. de begynder at udvikle en ansvarsfølelse. 11

12 2. KLASSE Formål Undervisningen tilsigter at øge elevernes nysgerrighed og interesse, forståelse og viden for de naturfaglige aspekter. Fortsat hovedsageligt i deres nære dagligdag. Undervisningen tager derfor generelt afsæt i emner, de møder i deres hverdag, og som har betydning for dem: Den omgivende natur, kroppen, Skandinavien/Norden, ressourcer og naturfænomener. Der arbejdes meget med at føje tilknyttede fagord og -begreber til det aktive ordforråd. Trinmål Det tilstræbes, at eleven i løbet af skoleåret tilegner sig viden inden for områderne: CKF 1: Den nære omverden a) sortere materialer og stoffer efter egne kriterier og enkle givne kriterier, fx hård, blød, fast, flydende, levende, forarbejdet, anvendelse b) demonstrere ændringer af stoffer og materialer, bl.a. smeltning og opløsning c) undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft d) beskrive udvalgte dyr og planter og kende til forskellige dyregrupper som f.eks, pattedyr, fugle, fisk, krybdyr, padder, insekter, andre smådyr e) kende til udvalgte dyrs livscyklus, herunder fuldstændig forvandling f) kende de naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever g) kende de danske betegnelser for de forskellige kropsdele h) kende menneskets sanser i) undersøge enkle kropsfunktioner, fx bevægeapparatet j) give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen sundhed, fx søvn, mad og trivsel k) kende forhold, der karakteriserer de forskellige årstider l) undersøge enkle forhold vedrørende vejret, fx nedbør og temperatur CKF 2: Den fjerne omverden a) få et basalt kendskab til Skandinavien/Norden: Lande, levevilkår, store byer/hovedstæder, bjerge, floder, flag og placering på verdenskortet, verdenshjørnerne, temakort b) kende nogle dyr og planter fra forskellige naturområder c) få et begreb om fakta, fantasi, fordomme når det handler om fremstillingen af dyr i medierne d) fortælle om årstider, sol og måne og det heliocentriske verdensbillede 12

13 CKF 3: Menneskets samspil med naturen a) tage hensyn til planter, dyr og natur og vise det gennem egen adfærd b) give eksempler på livsnødvendige ressourcer, der indgår i deres dagligdag c) fortælle om, hvordan samfundet håndterer nødvendige ressourcer, fx vand og affald CKF 4: Arbejdsmåder og tankegange a) udføre enkle forsøg og eksperimenter i klassen, laboratoriet, naturen og lokalsamfundet b) bygge enkle modeller af konkrete genstande c) anvende enkelt udstyr, fx termometer, lup og ketcher d) bruge værktøj, fx hammer og skruetrækker e) indsamle, ordne og kategorisere efter enkle iagttagelser f) kende vigtige navne og enkle grundlæggende faglige begreber g) formidle egne resultater og erfaringer, fx gennem tegning, fortælling og dramatisering Læseplan - metoder CKF 1: Den nære omverden Vi ser efter affald på en gåtur. Hvorfor er det ikke godt med affald i naturen? Vi lærer nogle af de danske træer og deres frugter at kende ved at hente grene ind i klassen og sammenligne med opslag i naturskolens træer. Vi følger træerne gennem årstiderne. Vi arbejder med kroppen og udvider ordforrådet med både ofte anvendte og sjældnere anvendte anatomiske navne på dele af kroppen. Vi lærer kroppens 5 sanser at kende - med fokus på sansernes betegnelser - og synger sansesang (udvides i 3. klasse) Vi undersøger lys og farver: Ser i prismer, at hvidt lys kan brydes til alle regnbuens farver. Vi laver farvesnurretoppe med primærfarver og der arbejdes med kromatografi af tusfarver. CKF 2: Den fjerne omverden Vi ser på den danske skov som et naturområde: Lærer nogle træer og dyr fra skoven at kende Vi ser på kendetegn for de 4 årstider og på hvad nogle udvalgte dyr gør på de forskellige årstider. 13

14 CKF 3: Menneskets samspil med naturen Vi lærer regler om at færdes i trafikken og naturen Hvilke ressourcer er livsnødvendige for mennesket Hvordan behandler vi vores affald? Hvad kan genbruges? CKF 4: Arbejdsmåder og tankegange Generelt: For at fange børnenes interesse, når der foregår almindelig klasseundervisning, anvendes generelt gættestrategier: Hvad tror I der sker hvis? Hvordan kan man? Osv. Klasseundervisningen er ofte visuelt baseret, således at der snakkes ud fra en genstand der kan ses. Desuden involveres børnene i udstrakt grad direkte ved hands on aktiviteter. Sang anvendes, hvor det naturfaglige indhold naturligt kan udtrykkes gennem dette. Bevægeapparatet og alle sanserne bruges også, specielt ved emner der foregår ude i naturen. Spil inddrages, f.eks. spilles memoryspil med naturmaterialer fra skoven. Elevernes alsidige personlige udvikling Eleverne lærer fortsat at stille spørgsmål om genstande, hændelser, begreber m.m. Dermed videreudvikles deres evne til at kategorisere, at turde undersøge, at tænke kritisk. De får sat ord på mange af de nære ting og får derfor en større forståelse for og derved en øget tryghed ved den verden der omgiver dem. Den fjernere omverden inddrages i lidt højere grad, så eleverne efterhånden skuer længere ud end til det der er dem umiddelbart nært. F.eks. er lyset nært og alligevel så fjernt. Eleverne lærer derfor efterhånden at kunne koble nært og fjernt at se sammenhænge. Ved at skulle tage ansvaret for noget levende (dyr i terrarium, frø der spirer) lærer eleverne at tage ansvar og drage omsorg. Forståelse for nødvendigheden af menneskets samspil med naturen udvikles. Bl.a. ved en begyndende fornemmelse for bæredygtighed i form af, at tage ansvar for egne handlinger, f.eks. hvad man gør ved sit eget affald. 14

15 3. KLASSE Formål Undervisningen tilsigter at øge elevernes nysgerrighed og interesse, forståelse og viden for de naturfaglige aspekter. Fortsat hovedsageligt i deres nære omverden, men den fjernere omverden får nu mere plads og det samme gør menneskets samspil med naturen. Undervisningen tager derfor fortsat generelt afsæt i naturfaglige emner, de møder i deres hverdag, og som har betydning for dem: Kroppen, deres by, den omgivende natur og udnyttelse af naturen (papirfremstilling). Eleverne skal kunne anvende kort/atlas på dette klassetrin, hvorfor der nu indføres lidt mere abstrakte arbejdsbegreber som kortlæsning/rudebegrebet. Udover dyr fra den fjerne omverden inddrages denne yderligere ved et indblik i en anden kultur. Der arbejdes fortsat meget bevidst med at føje tilknyttede ord og begreber til det aktive ordforråd. Trinmål Det tilstræbes, at eleven i løbet af skoleåret tilegner sig viden inden for området: CKF 1: Den nære omverden a) beskrive planter og dyr samt deres levesteder b) fortælle om menneskets sanser og kropsfunktioner, f.eks. åndedræt og fordøjelsessystem c) beskrive enkle, vigtige regler for sund levevis d) bruge enkle fagudtryk i beskrivelsen af vejriagttagelser e) anvende enkle måleinstrumenter til undersøgelser af vejret f) kendskab til et korts rudenet og dets anvendelse CKF 2: Den fjerne omverden a) beskrive dyr og planter fra forskellige naturområder b) give eksempler på menneskers levevilkår forskellige steder på jorden CKF 3: Menneskets samspil med naturen a) give eksempler på samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik 15

16 b) beskrive forskelle og ligheder på redskaber og apparaters udformning og anvendelse til forskellige tider CKF 4: Arbejdsmåder og tankegange a) gennemføre og beskrive enkle undersøgelser og eksperimenter b) anvende udstyr, bl.a. kort, lupper, stereolupper, termometre, akvarier Læseplan - metoder CKF 1: Den nære omverden Menneskets anvendelse af primærfarver til at skabe 4-farvetryk. Vi ser på grøftekantens blomster, plukker dem, presser dem, sætter dem ind i en mappe og lærer navnene på nogle udvalgte. Der arbejdes mere i dybden med kroppen: o Fordøjelsessystemet gennemgås i store træk vha. planche o Sanserne bearbejdes mere grundigt og de afprøves med små forsøg, der anskueliggør deres virkemåde. o Fokus på sund og usund mad. Kan vi finde det i reklamer? Hver elev udarbejder plancher med hhv. sund og usund mad. o Fokus på tænder, deres opbygning og hvad der sker under dannelse af et hul. Vi indfanger, undersøger, beskriver og tegner smådyr og fortæller om deres levesteder Vi ser på vejret, forskellige vejrtyper (vindstyrker, nedbør) og anvender enkle måleinstrumenter. Eleverne arbejder med korts rudenet ved bl.a. at bestemme hvilken rude deres egen adresse kan henføres til på et bykort af Odense. Bykort hænges op i klassen og små kort med elevernes navne og adresser hænges rundt om bykortet. Med en snor fra adressekortet ned til det rigtige vejnavn på bykortet vises hvor hver elev bor. Eleverne skal således også lære deres egen adresse at kende. CKF 2: Den fjerne omverden Vandets kredsløb anskueliggøres i et lukket system, hvor vand fra en skål fordamper, fortættes igen og falder ned på frø der så spirer. Der arbejdes med indianerne, deres levevis og prærien som naturtype. Der fremstilles enkle indianerredskaber og beklædningsgenstande af naturmaterialer. 16

17 Dyr fra forskellige naturområder, f.eks. prærien. CKF 3: Menneskets samspil med naturen Der arbejdes med papir; dets historie og fremstilling fra hhv. træ og gammelt papir. Naturressourcer, miljø og genbrug er i fokus og vi snakker om det nordiske miljømærke: Svanemærket. Vi prøver selv at fremstille genbrugspapir udfra gamle aviser. Vi anvender papir til at bygge forskellige modeller. Indsigt i indianernes direkte og meget synlige samspil og afhængighed af naturen sætter fokus på det moderne bymenneskes mere usynlige samspil med naturen. CKF 4: Arbejdsmåder og tankegange Generelt: Eleverne skal kunne arbejde langt mere selvstændigt og tage større ansvar for at produktet bliver godt. De skal både kunne arbejde selvstændigt bog i små grupper. De skal opnå en større fortrolighed i brugen af forskelligt udstyr som lupper, stereolupper, terrarier. Der arbejdes med at øge bevidstheden omkring vores miljø og sundhed. Hvad kan vi selv gøre for at passe på kroppen og naturen? Elevernes alsidige personlige udvikling Eleverne oparbejder en større indsigt i hvad der har betydning for deres sundhed og kan derved i højere grad kvalificere deres valg af aktiviteter og kost. Den mere selvstændige arbejdsform udvikler elevernes evne til ansvarsfølelse, både overfor produktet, processen og kammeraterne, når der arbejdes i grupper. Gruppearbejdet udvikler samarbejdsevner og konfliktløsningsevner. Elevernes øgede indsigt i naturen giver dem en større forståelse forsamspillet naturen og mennesket imellem, og de bliver nu i stand til at tage mere selvstændigt stilling til enkle, miljømæssige problematikker. Derved udvikles deres medansvarsfølelse. Elevernes evne til at bemestre egen tilværelse øges også ved indlæring af brugen af et konkret dagligdags værktøj som telefonbogens kort og dettes rudenet. Dette giver eleverne en stor tilfredshed og en øget uafhængighedsfølelse i forhold til voksne. 17

18 4. KLASSE Formål Undervisningen tilsigter at øge elevernes nysgerrighed og interesse, forståelse og viden for de naturfaglige aspekter. Fortsat hovedsageligt i deres nære omverden, men den fjernere omverden får nu mere plads og det samme gør menneskets samspil med naturen. Undervisningen tager derfor fortsat generelt afsæt i naturfaglige emner, de møder i deres hverdag, og som har betydning for dem: Kroppen, Danmark, vejret, den omgivende natur og udnyttelse af naturen (landbrug). Hverdagsfænomener som forskellige stoffers egenskaber, magnetisme og dens betydning inddrages. Den fjerne omverden inddrages bl.a. ved at øge kendskabet til verdenskortet. Der arbejdes fortsat meget bevidst med at føje tilknyttede ord og begreber til det aktive ordforråd. Trinmål Det tilstræbes, at eleven i løbet af skoleåret tilegner sig viden inden for områderne: CKF 1: Den nære omverden a) ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier b) skelne mellem, om forandringer kan gå tilbage, f.eks. fra fast over flydende til luftform og tilbage, og om de ikke kan, f.eks. forbrænding c) beskrive planter og dyr samt deres levesteder d) fortælle om menneskets sanser og kropsfunktioner, f.eks. åndedræt og fordøjelsessystem e) beskrive enkle, vigtige regler for sund levevis f) bruge enkle fagudtryk i beskrivelsen af vejriagttagelser g) anvende enkle måleinstrumenter til undersøgelser af vejret h) beskrive et hverdagsfænomen som magnetisme CKF 2: Den fjerne omverden a) beskrive menneskers levevilkår i andre kulturer set i forhold til egne levevilkår b) give eksempler på menneskers levevilkår forskellige steder på jorden c) kende forskellige landskabstyper 18

19 d) kende alment geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen del af verden e) kende månens bevægelse omkring jorden og jordens bevægelse omkring solen og forbinde dette med oplevede dagligdags fænomener, f.eks. dag og nat CKF 3: Menneskets samspil med naturen a) give eksempler på naturanvendelse, fx fredning, fritid, erhverv b) give eksempler på samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik c) give eksempler på livsnødvendige ressourcer, der indgår i deres dagligdag d) fortælle om, hvordan samfundet håndterer nødvendige ressourcer, f.eks. vand og affald e) Blive bevidst om menneskets produktion af forskellige affaldstyper CKF 4: Arbejdsmåder og tankegange a) stille spørgsmål på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser b) gennemføre og beskrive enkle undersøgelser og eksperimenter c) bygge modeller og enkle apparater d) anvende udstyr og relevante hjælpemidler, bl.a. kort, stereolup, ph-indikator, hammer, skruetrækker e) benytte navnestof, fagudtryk og enkelt fagsprog f) formidle egne undersøgelser og eksperimenter, f.eks. i form af tekst, grafisk fremstilling, foredrag Læseplan - metoder CKF 1: Den nære omverden Vejret følges/måles 1 gang ugentligt gennem en længere periode (vinter sent forår). Der måles temperatur i sol og skygge, vindretning og vindstyrke. Skydækket anslås. Vejriagttagelserne skrives ind i klassejournal og der udarbejdes en temperaturkurve for perioden. Hver uge udvælges nogle elever der skal forestå målingerne og være journalførende. Vi arbejder med magneter enkeltvis og i smågrupper og undersøger deres egenskaber. Eleverne undersøger hvor anvendelse af magneter finder sted i dagligdagen. Vi fremstiller selv magneter og taler om småmagnetmodellen. Vi ser på forskellige stoffer, der af udseende er relativt ens, og ordner stofferne efter faglige kriterier. Vi undersøger stoffernes egenskaber (ph, opløselighed, smag, strømførende egenskaber) og efterbehandler resultaterne skriftligt (skema) og mundtligt. 19

20 Vi arbejder med forandringer og skelner mellem reversible og irreversible. Navne på knoglerne i skelettet, skelettets funktion, organernes navne, placering og funktion gennemgås. Knoglernes navne indlæres bl.a. gennem en sjov remse-sang, hvor hele kroppen aktiveres, og ved at lave et skeletpuslespil. Organernes placering læres gennem et organpuslespil og ved arbejde med en anatomisk torso med udtagelige organer. CKF 2: Den fjerne omverden Vi arbejder med landbruget som landskabstype Vi arbejder med atlas og lærer alment geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen del af verden CKF 3: Menneskets samspil med naturen Landbruget og dets brug af maskiner og sprøjtemidler sættes i fokus. Hvilke afgrøder dyrkes i landbruget, og hvilke afgrøder giver os hvilke varer. Vi ser og smager på de 4 kornsorter. Koen, og produkter herfra, er specielt i fokus og i små grupper fremstiller vi selv smør. CKF 4: Arbejdsmåder og tankegange Generelt: Eleverne får et øget kendskab til forskelligt måleudstyr, og lærer at arbejde efter bestemte kriterier, at ordne og kategorisere. Eleverne arbejder eksperimentelt med en stor del af stoffet. Elevernes alsidige personlige udvikling Elevernes viden om og forståelse for menneskets samspil med naturen øges yderligere, hvorved deres mulighed for reel, kvalificeret stillingtagen til miljømæssige problematikker udvides. Elevernes viden om og forståelse for naturfaglige aspekter i deres dagligdag øges samtidig med en væsentligt udbygget begrebsdannelse. Dette øger deres tryghed i forhold til den verden, der omgiver dem i det daglige. 20

21 5. KLASSE Formål Undervisningen tilsigter at øge elevernes nysgerrighed, interesse, forståelse og viden for de naturfaglige aspekter i både den nære og den fjerne omverden og i menneskets samspil med naturen. Undervisningen tager fortsat generelt afsæt i konkrete naturfaglige emner, de møder i deres hverdag, men mere abstrakte emner finder større indpas. Trinmål Det tilstræbes, at eleven i løbet af skoleåret tilegner sig viden inden for områderne: CKF 1: Den nære omverden a) beskrive fænomener som lys, lyd, farve, bevægelse b) redegøre for sammenhængen mellem planter og dyrs bygning, form, funktion og levested c) beskrive hverdagsfænomener, f.eks. elektricitet og magnetisme d) beskrive nogle almindelige fysiologiske mekanismer hos mennesket e) få et basalt kendskab til Danmarks placering på verdenskortet og Danmarks større byers placering CKF 2: Den fjerne omverden a) give eksempler på, hvordan naturkatastrofer indvirker på planter, dyr og menneskers levevilkår b) give eksempler på, hvordan medier formidler viden om naturen c) beskrive dyr og planter fra forskellige naturområder d) kende forskellige klimazoner og plantebælter på tematiske kort e) kende geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egen verdensdel f) give eksempler på, hvordan organismer opfylder deres livsbetingelser forskellige steder på jorden CKF 3: Menneskets samspil med naturen a) give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt, f.eks. fredning, fritid og erhverv 21

22 b) beskrive forskelle og ligheder på redskaber og apparaters udformning og anvendelse til forskellige tider CKF 4: Arbejdsmåder og tankegange a) stille spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser b) gennemføre og beskrive enkle undersøgelser og eksperimenter c) vælge mellem og arbejde med forskellige undersøgelsesmetoder, f.eks. sur ikke sur d) opsamle og ordne enkle data og informationer Læseplan - metoder CKF 1: Den nære omverden Ved selvstændig læsning om diverse terrestriske invertebrater, kombineret med film om invertebrater oparbejdes et øget kendskab til smådyrene omkring os: deres livsbetingelser, levevilkår og menneskets samspil med nogle af dem. Den opnåede viden viderebearbejdes via spørgsmålsark og videreformidles ved fremstilling af plancher med væsentlige oplysninger om dyrene. Plancherne udarbejdes i smågrupper, medens spørgsmålene besvares af den enkelte elev. Der læses og diskuteres på klassen om nervesystemets betydning for diverse kropsfunktioner. Selvstændigt eller to og to arbejdes med mange forskellige typer af atlasopgaver, så eleverne oparbejder et godt fundament for forståelse af kort og for brugen af atlas som et værktøj. Samtidigt indarbejdes en del geografisk navnestof i både den nære som den fjerne omverden. CKF 2: Den fjerne omverden Se også under CKF 1 Selvstændigt, eksperimentelt arbejdes med elektriske kredsløb, dels konkret med ledninger, pærer m.m., dels på computeren med et program om kredsløb. Der arbejdes teoretisk med en industriel fremstillingsproces, eksemplificeret ved Lego. Der arbejdes praktisk med en fremstillingsproces af fugle, hvor monotont og varieret arbejde afprøves og diskuteres/vurderes. Ved læsning om diverse terrestriske og akvatiske vertebrater, oparbejdes et øget kendskab til større dyr - hovedsageligt fra fjernere egne - deres livsbetingelser, levevilkår og menneskets samspil med nogle af dem. Den opnåede viden kan videreformidles ved fremstilling af plancher med væsentlige oplysninger om dyrene eller ved genfortælling. Den enkelte elev vurderer selv, om vedkommende vil arbejde selvstændigt eller i en lille gruppe. 22

23 CKF 3: Menneskets samspil med naturen Se under CKF 1 og CKF 2 CKF 4: Arbejdsmåder og tankegange Den eksperimentelle arbejdsform bliver i højere grad en del af undervisningen. Der er flere beslutninger mht. arbejdsform, der skal tages af eleven selv. Der er en højere grad af abstrakt tænkning, hvilket kræver mere af eleven. Elevernes alsidige personlige udvikling Elevernes får et større ansvar for egen læring, idet der er flere sammenhænge, hvor eleven skal arbejde selvstændigt og selv skal tage stilling til, hvordan han/hun ønsker at arbejde med faget. Har udbyttet ikke været optimalt, rettes fokus mod, hvad eleven kunne have gjort anderledes. Derved øges den kritiske tænkning angående egen arbejdsindsats og ønsker for hvad han/hun gerne vil opnå. 23

24 6. KLASSE Formål Undervisningen tilsigter at øge elevernes nysgerrighed, interesse, forståelse og viden for de naturfaglige aspekter i både den nære og den fjerne omverden og i menneskets samspil med naturen, også når dette er problematisk. Undervisningen tager fortsat generelt afsæt i konkrete naturfaglige emner, de møder i deres hverdag, men mere abstrakte emner finder større indpas. Trinmål Det tilstræbes, at eleven i løbet af skoleåret tilegner sig viden inden for området: CKF 1: Den nære omverden a) udvælge og anvende materialer og stoffer på baggrund af deres forskellige egenskaber, f.eks. styrke, isolerings- eller ledningsevne b) beskrive og fremdrage sammenhænge i enkle produktionsprocesser fra hverdagen c) beskrive og redegøre for, på hvilke måder samfundet har ændret sig m.h.t. f.eks. arbejdsgange, tekniske hjælpemidler d) beskrive sammenhængen mellem planter, dyr og deres levesteder, f.eks. fødekæder og økosystemer e) sammenligne forskellige levesteder og forskellige planter og dyrs tilpasning f) diskutere forskelle på det levende og det ikke levende g) beskrive vigtige organsystemer, f.eks. kredsløb og væsentlige faktorer, der påvirker disse, f.eks. kost og motion h) begrunde valg om forhold, der har betydning for egen sundhed i) kunne beskrive øjets og ørets opbygning, de enkelte deles funktion samt nervernes betydning for hhv. synssansen og høresansen. CKF 2: Den fjerne omverden a) redegøre for karakteristiske træk ved regionale områder med udgangspunkt i egne forhold, f.eks. amt, landsdel og Norden b) redegøre for, hvorledes regionale områder har ændret sig c) redegøre for, hvorledes naturkatastrofer indvirker på dyr og menneskers levevilkår, f.eks. jordskælv, oversvømmelse og tørke 24

25 d) beskrive forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige levevilkår e) sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på jorden f) knytte sammenhænge mellem oplysninger fra tematiske kort og den virkelighed, de repræsenterer g) sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter h) kende alment geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen og andre verdensdele i) sammenligne geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egen og andre verdensdele j) kende hovedtræk af Solsystemets opbygning og forbinde dette med dagslængde, årstider, klimaforskelle, tidevand CKF 3: Menneskets samspil med naturen a) redegøre for naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil, f.eks. vandkraft, skovrydning, land- og havbrug b) redegøre for eksempler på ressourcer, der har betydning for planter, dyr og menneskers levevilkår (f.eks. olie) c) give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder, f.eks. vand/spildevand og energiforsyning/forurening d) give eksempler på, hvordan ændringer i anvendelse af teknologi har indvirket på planter, dyr og menneskers levevilkår, f.eks. transport og landbrug e) kende til miljøproblemer (f.eks. affaldsproduktion, afbrænding af fossilt brændstof, skovfældning) lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses CKF 4: Arbejdsmåder og tankegange a) kende til god laboratorieteknik b) stille spørgsmål med udgangspunkt i egne ideer og fremsætte enkle hypoteser som grundlag for undersøgelser c) planlægge og gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter af mere systematisk karakter d) sammenligne undersøgelsesresultater og sammenfatte enkle generelle regler, f.eks. opløsning, fordampning, og magnetisme 25

26 e) designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt, f.eks. tidsmåler, solkomfur, en bro og en Storm P-maskine f) vælge og benytte relevant udstyr g) bruge relevante hjælpemidler, f.eks. stereolup og indikatorer h) opsamle og formidle undersøgelser og eksperimenter i) benytte fagsprog og anvende abstrakte begreber j) formidle egne og andres undersøgelser og eksperimenter ved hjælp af relevante fremstillingsformer, f.eks. tekst, grafisk fremstilling og foredrag k) give begrundede svar ved at sammenstille egne erfaringer og informationer andre steder fra l) opsamle, ordne og formidle data og informationer m) kategorisere resultater af undersøgelser Læseplan - metoder CKF 1: Den nære omverden Ved at se film om akvatiske invertebrater og vertebrater og ved selv at fiske efter og bestemme akvatiske invertebrater, oparbejdes et øget kendskab til dyrene omkring os: deres livsbetingelser, levevilkår og menneskets samspil med nogle af dem. Ved efterfølgende at arbejde med fødekæder og fødenet opnås en større forståelse af naturens samspilsprocesser og betydningen af menneskets indgriben i disse. Vi læser, løser opgaver og ser film om høresansen og synssansen. Ved at invitere et blindt par til at fortælle om deres liv som blinde, opnås en større forståelse for fysiske handikaps (for mange hører dette under fjerne omverden ) CKF 2: Den fjerne omverden De 7 verdensdele gennemgås med mange opgaver, der uddyber forskelle og ligheder. Der arbejdes primært enkeltvis og i eget tempo. Der lægges vægt på evnen til at kunne genkende verdensdelene på forskellige kort og kortudsnit, og der lægges vægt på forskellen mellem en verdensdel og et land. Dyrs evne til at flyve og fordelene ved dette diskuteres. Fysikken bag menneskets flyvning med flyvemaskiner gennemgås og afprøves eksperimentelt ved bygning af papirsmodeller af flyvinger. Dette sker individuelt eller i smågrupper efter elevernes egne ønsker. Der arbejdes mere dybdegående med Solsystemets planeter og disses indbyrdes placering (det heliocentriske verdensbillede). Efter et klasseoplæg arbejdes der selvstændigt med at finde oplysninger om planeterne enten via bøger eller internettet. CKF 3: Menneskets samspil med naturen 26

27 Se CKF 1 ang. akvatiske invertebrater og vertebrater Produktion af elektricitet og varme sker på grundlag af udnyttelsen af naturressourcer. Dette har konsekvenser for naturen. Hvorledes produktionen sker, og hvilke konsekvenser det har, læses der om, løses opgaver om og diskuteres på klassen. CKF 4: Arbejdsmåder og tankegange Der lægges op til kritisk diskussion, hvor hver enkelt elevs mening har værdi. Videnskabelige forklaringsmodeller er i fokus. Vægt på selvstændigt arbejde med mulighed for ekstraopgaver. Elevernes alsidige personlige udvikling Elevernes får et større ansvar for egen læring, idet der er flere sammenhænge, hvor eleven skal arbejde selvstændigt og selv skal tage stilling til, hvordan han/hun ønsker at arbejde med faget. Har udbyttet ikke været optimalt, rettes fokus mod, hvad eleven kunne have gjort anderledes. Derved øges den kritiske tænkning angående egen arbejdsindsats og ønsker for hvad han/hun gerne vil opnå. Elevernes viden om og forståelse for menneskets samspil med naturen, både på lokalt og globalt plan, øges yderligere, hvorved deres mulighed for reel, kvalificeret stillingtagen til miljømæssige problematikker og handlemuligheder udvides. Elevernes viden om og forståelse for naturfaglige aspekter i både deres nære og fjerne omverden øges samtidig med en væsentligt udbygget begrebsdannelse. 27

28 UDVIKLINGEN I UNDERVISNINGEN Her beskrives, via tre forløb, progressionen i undervisningen: 1. forløb: klassetrin 2. forløb: klassetrin 3. forløb: klassetrin klassetrin Den nære omverden: I dette forløb er hovedvægten i undervisningen lagt på den nære omverden, da eleverne dermed har en umiddelbar forudsætning for at kunne bidrage og forstå. Undervisningen får dermed et naturligt og forståeligt afsæt i deres interesse og viden. Der arbejdes derfor meget med konkreter, specielt for at understøtte den sproglige udvikling. Der kobles i dette forløb enkle, naturfaglige termer på det eleverne oplever, sanser og beskriver. Sproget og fortællingen er i fokus, så eleverne ved fortælling kan bearbejde, konkretisere og formidle det oplevede. Elevernes viden om deres krop udvides, så de får en begyndende forståelse for hvilke faktorer, der har betydning for deres hygiejne og sundhed. Almindelige hverdagsfænomener og den umiddelbart omgivende natur er i fokus. Den fjerne omverden: Den fjerne omverden omhandler hovedsageligt dyr fra fjernere egne, som eleverne kender fra diverse medier. Dette giver et godt grundlag for at forstå, hvad der er ens, og hvad der er forskelligt de enkelte egne og dyr imellem. Der ses på karakteristika for de forskellige årstider og dyrenes handlinger på grundlag af disse. Menneskets samspil med naturen: Samspillet mellem menneske og natur har i dette forløb en spæd start, idet eleverne ved dyrkning af frø får en umiddelbar forståelse af de behov en plante har for at vokse. Behov som mennesket i dette tilfælde har mulighed for at opfylde. Ved ekskursioner ud i naturen opnås en begyndende forståelse for affaldsproblemer, når vi stopper op ved f.eks., en hensmidt plastikpose og snakker om hvordan den er havnet der og hvornår den mon er væk igen. Arbejdsmåder og tankegange: 28

29 Primært gælder det om at få eleverne til at undre sig og stille spørgsmål og tage afsæt i dette. Eleverne lærer at anvende enkelt udstyr, at opsætte enkle forsøgsopstillinger og at ordne og kategorisere efter enkle principper Klassetrin Den nære omverden: Den nære omverden betragtes nu mere for at se sammenhænge, forskelle og forandringer. Elevernes viden om og forståelse af kroppen og dens forskellige funktioner øges betragteligt, idet udvalgte organers funktioner gennemgås. Dermed kan eleverne i langt højere grad tage ansvar for egen krop og sundhed. Almindelige hverdagsfænomener og den umiddelbart omgivende natur er fortsat i fokus, men med en stigende sværhedsgrad/større abstraktionsniveau. Elevernes viden om dyr udvides til at indeholde begreberne hvirveldyr og hvirvelløse dyr. Dette underopdeles yderligere i de forskellige dyregrupper: Pattedyr, fisk, fugle, krybdyr, padder, insekter, andre hvirvelløse end insekter. Karakteristika for disse grupper indlæres. PH-begrebet indføres ved at se på nogle almindelige stoffer omkring os. Farve-begrebet, med primærfarver, indføres i forbindelse med papir-tema. Den fjerne omverden: Den fjerne omverden udvides til også at omfatte dyr og egne af verden, som ikke er umiddelbart kendte for eleverne. F.eks. dyrene på prærien, både nu og inden nybyggernes indtog. Der drages konkrete paralleller til det kendte. Årstidsbegrebet udvides med flere eksempler på dyr og planters tilpasning, med målinger af vejret og med introduktion af klimabegrebet. Begrebet om vandets kredsløb introduceres. Det anskueliggøres i et lukket system, hvor vand fra en skål fordamper, fortættes igen og falder ned på frø der så spirer. Dette begreb er af basal vigtighed for at forstå menneskets samspil med og påvirkning af naturen. Brugen af atlas udvides til at blive et reelt værktøj, som eleverne lærer at anvende som opslagsværk. Brugen af atlas omfatter også indlæring af alment geografisk navnestof. Primært fra regioner og stater i vores egen del af verden. Begrebet verdenshjørner indarbejdes på forskellig vis: I adresseangivelse, magnetisme, anvendelse af bykort, landkort og atlas og ved snak om verdensdele og landsdele. Eleverne får et basalt kendskab til solsystemet: Bl.a. at Solen er en stjerne, og at de 8 (9) planeter kredser om Solen heliocentrisk. 29

30 Der sættes fokus på andre måder at leve på end den danske/europæiske, herunder på livsbetingelser og levevilkår, og der drages paralleller. Indianernes levevis er et eksempel på dette. Menneskets samspil med naturen: Menneskets samspil med og afhængighed af naturen inddrages i øget omfang. Landbrug er et klassisk eksempel, som eleverne finder vedkommende og derfor interessant. Produktion af papir, både teoretisk og i praksis, inddrager menneskets udnyttelse af naturressourcer og påvirkning af miljøet under produktionen. Vandets kredsløb giver eleverne et indblik i vigtigheden af omtanke mht. brugen af vores ressourcer. Et begreb om bæredygtighed spirer frem på dette trin uden dog at blive helt konkret og synligt, idet eleverne bliver bevidste om brug af pesticider og andre kemikalier, og om alternativer til brugen af dette (konventionelt kontra økologisk landbrug, svanemærket papir). Indianernes kultur og natursyn giver eleverne et indblik i, hvilke hensyn man må tage til naturen, for vedblivende at kunne drage nytte af den. Arbejdsmåder og tankegange: Der arbejdes videre med, at eleverne skal undres og turde stille spørgsmål. Grundlaget for at stille mere kvalificerede spørgsmål udvides, og dermed også grundlaget for at kunne tage stilling til spørgsmål af mere moralsk karakter, som f.eks. menneskets negative påvirkning af miljøet. Eleverne eksperimenterer og undersøger mere. Der lægges vægt på en højere grad af systematik i undersøgelser og elevernes arbejdsform bliver mere selvstændig Klassetrin Den nære omverden: Almindelige hverdagsfænomener og den umiddelbart omgivende natur er fortsat i fokus, men med en stigende sværhedsgrad/større abstraktionsniveau. Allerede kendte begreber om den nære omverden udvides. Elektricitetsbegrebet udvides med kredsløbsbegrebet og med viden om hvorledes der produceres elektricitet på kraftværker. Farvebegrebet udvides ved kobling til naturens kemi og fysik. Der eksemplificeres med f.eks. regnbuen og farvers afhængighed af ph. ph-begrebet udvides. 30