Århundredets fest NEWSLETTER

Transkript

1 NEWSLETTER REBILDDANSK AMERIKANSK VENSKABSFORENING - SEPTEMBER NR. 155 Århundredets fest Det blev, som vi håbede, da Rebildfesten fyldte 100 år den 4. juli. Århundredets fest, intet mindre. Nu er kursen sat mod de næste 100 år. Vi ser fremad, og husker vor historiske bagage på rejsen ind i fremtiden. Vi ved, at det, der begyndte for længe siden, også har en fremtid.. Sekretær i mere end 40 år Reportage og talerne fra jubilæumsefesten Rebildporten bygges nu

2 Kom med til 100 års Rebildfester Kursen er sat mod nye 100 år Rebildfesten fyldte 100 år den 4. juli. Forfatter Helge Qvistorff har skrevet en flot jubilæumsbog, som giver indblik i historien og overblik over 100 år med fest i Rebild Bakker. Rebildselskabet har en levende historie, der samtidig er fortællingen om hvordan udvandringen formede sig for mere end 100 år siden. Det er også fortællingen om de mange Rebildfester, fejret i sol og regn, men hvert år med en perlerække af fremragende talere fra USA og Danmark. Tak til følgende der velvilligt har ydet støtte til bogen: Midwest Groundcovers / Peter Ørum - Chicago DRM Management Ltd. - Douglas, England Den Faberske Fond - Ringe Augustinusfonden - København Nykredits Fond - København MEDLEMSTILBUD Spar 50,- kr. De drog ud - men glemte ikke for kun 200,- kr. excl. porto. Bestil bogen på eller ring på tlf TIL NYE MEDLEMMER Meld dig ind i Rebildselskabet og få jubilæumsbogen som velkomstgave. Meld dig ind på eller ring på tlf Når dit kontingent er modtaget sender vi bogen. Tilbuddet gælder nye medlemmer fra september december 2013, så længe lager haves. Kære Rebildvenner Det blev, som vi håbede, da Rebildfesten fyldte 100 år: Århundredets fest, intet mindre. Selv pressen fik de store ord frem i beskrivelsen af vor centennial celebration. Når Kongehuset og vejret er med os, er det nemt at møde glade gæster i Bakkerne den 4. juli. Festerne startede allerede i dagene forinden. Udvandrerarkivet og Dansk Amerikansk Klub i Aalborg kunne fejre henholdsvis 80 og 90 års jubilæum. Det blev naturligvis også fejret behørigt. Rebildselskabets egne fester blev indledt med den traditionelle picnic ved Topkarens Hus og en koncert med Aalborg Symfo-niorkester - i strålende humør. Aldrig har I Danmark er jeg født lydt flottere - på den gamle melodi - og med 500 tilhørere i koncertsalen. Tak til Lars Erik Andersen for din lyst til koncerter! Hvor var vi glade for at se så mange fra Staterne, men der var også noget at rejse hjem til. Mere end mennekser til teltfrokost, det har vi vist ikke prøvet før, fremragende talere og glad underholdning. Altsammen sikkert afviklet, takket være vor generalsekretær Ketty Bisgaard og de mange frivillige hjælpere. Flot! Det var hjertevarmt at overvære modtagelsen af vor protektor, H.M. Dronningen og vor ærespræsident, H.K.H prinsesse Benedikte - med jubel og stående ovationer, da de blev ført til den royale loge ved scenen. Det var en dejlig oplevelse at høre de to efterkommere af vor grundlægger, Max Henius, skuespiller og forfatter Keith Carradine fra Californien og vor egen Suzanne Brøgger. Og statsminister Helle Thorning-Schmidt fik munterheden til at brede sig med en bemærkning om danske re som betaler en høj skat med noget der minder om glæde... Det var også en stor glæde for os, at H.K.H prinsesse Benedikte deltog i den efterfølgende gallamiddag, som med ca. 400 deltagere var den største og flotteste i min tid som præsident. En stor tak til borgmestrene i Rebild og Aalborg, Anny Winther og Henning G. Jensen, for aldrig svigtende interesse for Rebildfesten - og en ekstra tak til Aalborg for det forrygende fyrværkeri, vi kunne afslutte 100 års festen med. Et flot punktum. Mange flere fortjener tak på sådan en dag - for blomster, donationer og andre gaver - og fordi I kom og gjorde det til århundredets fest. Tak allesammen. Nu er kursen sat mod de næste 100 år. Vi ser fremad og husker vor historiske bagage på rejsen ind i fremtiden. Vi ved, at det, der begyndte for længe siden, også har en fremtid. Vi bygger videre på broen mellem de der drog ud - men ikke glemte - og vi, der fik et godt liv i det gamle land - Danmark. Karl K. Nielsen Præsident for Rebildselskabet Køb et specialtryk af Per Arnoldis 100 års plakat Der er fremstillet et eksklusivt specialtryk i et begrænset oplag på 275 eksplarer på lækkert papir (60 x 80 cm.). Specialtrykket leveres nummereret og er signeret af Per Arnoldi. Bestilling Send en mail til: 4juli@rebild2012.dk eller bestil direkte på Priser Plakat 550,- kr Indramning 345,- kr. (Plus porto) Rebild Newsletter nr. 155 Udgiver: Rebildselskabet Rebildvej 29, Rebild, 9520 Skørping Tlf , Fax: rebildselskabet@mail.tele.dk Web: Web: Præsident for Rebildselskabet Karl K. Nielsen Nørholm Gods, Stokkebrovej 1, Sig, 6800 Varde Tlf , Fax: norholm@mailme.dk Protektor H. M. Dronning Margrethe II er protektor for Rebildselskabet. Newsletter Redaktør Lars Bisgaard Tlf info@dreamcom.dk Web: Redaktionskomite Lars Bisgaard, Linda Steffensen, Connie Hanson, Ketty Bisgaard, Poul Dausel Generalsekretær, Danmark Ketty Bisgaard Rebildvej 29, Rebild DK Skørping Tlf bisgaard@rebildfesten.dk Sekretær, USA Linda Steffensen 1582 Glen Lake Road, Hoffman Estates, IL Tlf usrebildoffice@gmail.com Bestyrelse, Danmark Karl K. Nielsen (præsident), J. Vagn Larsen (vicepræsident), Poul Dausel, Lise-Lotte Bjørn, Bente Merrild, Lars Erik Andersen, Ove Jensen, Vibeke Henrichsen Bestyrelse, USA Peter Ørum (vicepræsident) Paul Egon Roge, Jørgen K. Andersen Erik Pedersen, Connie Hanson, Tove K. Jorgensen, Ole M. Pedersen Edward Bladt, Dorthe M. Wright Kirsten Juul Kane 2 NEWSLETTER NEWSLETTER 3

3 Vellykket jubilæumsfest med royal deltagelse Rebildselskabet fejrede det længe ventede 100 års jubilæum på en varm og solrig 4. juli i Rebild Bakker. En skærende kontrast til den første Rebildfest i 1912 der er særlig kendt for antallet af paraplyer. Blandt de mange særligt indbudte gæster var H.M. Dronning Margrethe, H.K.H Prinsesse Benedikte, statsminister Helle Thorning-Schmidt, den amerikanske skuespiller Keith Carradine (oldebarn af Max Henius, Rebildselskabets grundlægger) og mange andre. Jubilæumsdagen begyndte blandt andet med musik fra Tivoli- Garden, en strålende blå himmel og spændt forventning til ankomsten af de prominente royale gæster. De, der kom tidligt til Rebild Bakker, deltog i udendørsgudstjenesten i bakkerne under ledelse af præst Torben Poulsen. Hadsund kirkes Gospelkor stod igen for den musikalske del af gudstjenesten og gjorde det flot. Little Rebild Little Rebild blev arrangeret for tolvte gang i år, og der var åbent hele dagen. Dagens første besøgende var to børnehaver fra lokalområdet, som hvert år vender tilbage med en flok skønne børn; de små kastede sig straks over de mange aktiviteter. I løbet af kort tid kom flere gæster til, og gennem hele dagen var byen fyldt med børn. Mange børn og deres voksne var gengangere fra tidligere års Rebildfester, og en familie fra Sjælland gjorde særligt indtryk, da de fortalte, at børnene havde valgt at komme til Little Rebild frem for en tur til Tyskland. I år var der som noget nyt ponyridning og snobrøds bagning blandt de mange aktiviteter; tiltag som børnene var vilde med. Yderligere var ansigtsmaling hos indianerne et hit. Little Rebild er et spændende indblik i det vilde vest på børnenes præmisser og niveau. I løbet af dagen kom der mange positive udmeldinger fra de voksne, som var glade for, at en del af Rebildfesten retter sig mod børnene; mange var overraskede over, at alle aktiviteterne var gratis. Teltfrokost Årets teltfrokost var arrangeret i et meget stort og flot hvidt telt som fyldte plænen godt ud. Det største telt nogensinde i Rebildfestens historie, som var dækket meget fint op, og de mange frivillige hjælpere var klar til at modtage mere end 1000 gæster til frokost. Teltfrokosten er altid et højdepunkt med meget festlig stemning. Frokosten bød på mange velkendte indslag, musikalsk Omkring gæster havde fundet vej til Rebild Bakker til jubilæumsfesten den 4. juli. underholdning og selvfølgelig den populære snapsevise. Blandt højdepunkterne var udnævnelsen af de nye æresmedlemmer i selskabet; Carlo Christensen, Palle Thomsen, Tom Paulsen, Carl Wilhjelm og Helge Qvistorff. Fest i bakkerne Efter en hyggelig Teltfrokost, var det tid til at fylde tribune og bakker og afvente ankomsten af royale gæster og Statsminister Helle Thorning-Schmidt. De prominente gæster blev ledsaget ned i bakkerne, via den nye flotte trappe, af præsident Karl K. Nielsen, den amerikanske vicepræsident Peter Ørum og den danske vicepræsident J. Vagn Larsen. Tivoli-Garden spillede inden den officielle start kl , og det vurderes, at mere end mennesker havde fundet vej til bakkerne. Rebildfestens konferencier var igen Karin Færløv, som professionelt guidede publikum gennem det festlige program. Præsident Karl K. Nielsen bød velkommen til 100 års jubilæumsfest ved at slå på Liberty Bell, hvorefter Dannebrog og Stars and Stripes steg til tops, mens Heidi Bisgaard sang for på Kong Christian og den amerikanske nationalsang. Biskop Henning Toft Bro bad en bøn for dagen og for venskabet mellem Danmark og USA. Aalborg Politiorkester underholdt med flere numre og akkompagnerede fællessangen I Danmark er jeg født. Den Amerikanske hovedtaler, skuespiller Keith Carradine reflekterede over sine danske rødder og sin oldefar, Rebildselskabets grundlægger Max Henius, i en enestående tale. Den amerikanske ambassadør, Laurie S. Fulton overbragte en hilsen fra den amerikanske præsident, hvorefter den populære saxofonist, Michael Lington spillede, mens der fælles blev sunget God Bless America. Derefter talte den danske hovedtaler, Statsminister Helle Thorning-Schmidt 4 NEWSLETTER NEWSLETTER 5

4 Amerikansk hovedtaler Keith Carradines tale ved Rebildfesten om populærkultur og vigtigheden af venskabet mellem Danmark og USA. Af-slutningsvis bragte statsministeren en hilsen fra den danske regering, hvorefter Michael Lington spillede for på fællessangen Der er et yndig land. Interview med Mikael Vongsen den 4. juli. Mikael er formand for udvekslingsorganisationerne Returnees of Denmark H. M. Dronning Margrethe bragte hilsner til de begejstrede tilskuere og lykønskninger til Rebildselskabet. En ekstatisk fan bød Skuespiller Susse Wold velkommen på scenen, med et højt udbrud Jeg elsker dig Susse! - Hvortil Susse Wold svarede jeg elsker også dig. Susse Wold læste et eventyr op af H.C. Andersen. Forfatteren Suzanne Brøgger fortalte om Henius familiens historie og livets vand. Desuden var hun meget glad for at møde Keith Carradine, et for hende nyt familiemedlem. En af Danmarks førende gospel- og soulsangerinder, Marie Carmen Koppel optrådte, så bakkerne genlød af skøn musik. Danske Palle Pedersen fra Minnesota overbragte hilsner fra danskere i USA. Stipendier, afslutning og Gallamiddag Derefter var det blevet tid til at overrække stipendier til håbefulde unge, der vil prøve studielykken i USA. Legater fra Thanks to Scandinavia/Rebild Scholarship Fund honering Sanna & Victor Borges Fond blev overrakt af Janet Borge Crowle og legaterne fra Rebild Selskabets egne Fonde blev overrakt af Irene Ahlefeldt-Laurvig. Eftermiddagens fest i bakkerne blev afsluttet med mere festlig musik fra Aalborg Politiorkester og afsluttende bemærkninger fra Præsident Karl K. Nielsen. Traditionen tro var allersidste Hvorfor er du til Rebidfest? For at fejre venskabet og muligheden for udveksling for studerende mellem USA og Danmark. Vi er en samlet gruppe på ca. 110 personer, hvoraf størstedelen har været på udvekslingsophold i USA. Vores organisation Returnees of Denmark har et rigtig godt samarbejde med Rebildselskabet, og det samarbejde vil vi gerne honorere ved at være med til Rebildfesten. Hvad betyder det for udvekslingsstudenter, at Rebildfesten findes? Det betyder, at vi har et sted, vi kan samles hvert år og mindes vores ophold i USA. Vi samles for at have det sjovt sammen, og Rebildfesten er en af de bedste grunde til at mødes. programpunkt fællessangen Skuld gammelt venskab Et flot syn og samtidig et skønt symbol på venskabet mellem USA og Danmark. Mange gæster deltog også i aftenens gallamiddag i Aalborg Kongres og Kultur Center, Små 400 gæster deltog, bl.a. H.K.H. Prinsesse Benedikte. En meget festlig og skøn aften, som bød på alsidig underholdning af bl.a. saxofonist Michael Lington og festbandet The Bats. Aftenens konferencier, operasanger Gert Henning-Jensen sørgede for, at alt forløb planmæssigt. Han underholdt også selv med med sang og gav eksempler på sin dygtighed indenfor opera. Aftenen sluttede som vanligt med et imponerende fyrværkerishow ved midnat i parken bag kongrescentret. Tekst: Linda Steffensen og Lars Bisgaard Er der en fremtid for Rebildselskabet og Rebildfesten? Ja, det er der, men programmet henvender sig i høj grad til den lidt ældre generation. I år har vi fået arrangeret, at en ung kunstner Roxie Bat gav koncert på scenen, før festen startede. Det henvendte sig til den yngre generation. Rebildselskabet er begyndt at henvende sig mere mod de yngre. Jeg kan også se, at i år er vi nok dobbelt så mange unge, som vi var sidste år. Hvad skal der til, for at Rebildfesten også er her om 100 år? Der skal helt sikkert det til, at man henvender sig mere mod den yngre generation. hvilket man har gjort i år med koncerten. Ungdomstaleren er også vigtig, tidligere har Sofie Lassen Kahlke og Ida Wohlert været her - det er folk vi kender fra vores dagligdag. Interview: Jørgen Ahler, Tekst: Lars Bisgaard I dag for 100 år siden stod min oldefar Max Henius her og fejrede realiseringen af en drøm: En fest her i disse smukke lyngklædte bakker; en fest der skulle afholdes hvert år i anledning af hans nye lands uafhængighedsdag; at der ville være en årlig anerkendelse her i Danmark, hans fødeland, af Amerikas Forenede Staters fødselsdag og af det varme og varige venskab mellem vore to lande. For 50 år siden stod min elskede morfar, Henry Henius, her og talte om sin far Max og sine danske rødder og om kærligheden til disse bakker og de glade minder fra dengang, han som barn strejfede omkring i dem. Han gik derefter tilbage til sin plads, og midt i stedets skønhed efter endnu en gang at have følt den varme sympati fra danskerne, trak han vejret for sidste gang og døde. Jeg vil gerne sige, at jeg har taget alle mulige forholdsregler for ikke at gentage hans poetiske men upassende timing. Jeg var 12 år den gang og på sommerlejr på Catalina Island ud for Sydcaliforniens kyst. Da man fortalte mig om hans død, blev jeg meget ked af det og var ganske utrøstelig. Han var en stærk og forstående person i mit unge liv, og lige siden har mindet om ham hjemsøgt mig. Gennem årene har jeg ofte gjort mig forestillinger om det sted, hvor hans sjæl forlod ham. Der hang et maleri i mine bedsteforældes hus af Max sommerhus, som lå på den anden side af vejen herfra. Som barn stirrede jeg op på det maleri, idet jeg var draget mod det af den følelse af sjælefred, det fremkaldte. Men selvom jeg har rejst over hele verden, var det først sidste sommer, at jeg endelig nåede hertil. Nå bedre sent end aldrig, som man siger. Da min kone og jeg gik ind i gryden her sidste år i august, var det starten på en forsinket odyssé af oplevelser. Ikke kun var jeg endelig kommet til dette smukke sted, men også til en spirende forståelse af betydningen af mine danske rødder, og hvor dybt de stikker. Mit land, naturligvis med undtagelse af de indfødte amerikanere, er en nation af immigranter. Vort samfund er en genspejling heraf. Vore forskellige skikke og et utal af forskellige mikrokulturer er et resultat af det, som disse immigranter bidrog med, og som gjorde samfundet til det, vi har i dag. Vi er stolte, somme tider urimeligt, af vort ofte forvirrede demokrati og vor usikre indsats for frihed og sociale fremskridt. Vi er tilbøjelige til at glemme, at vor ualmindelighed i virkeligheden er en gave fra udlandet en gave fra de, der kom til Amerika og allerede opfattede retfærdighed, frihed og løftet om et bedre liv for dem selv og deres efterkommere som en selvfølgelighed. Når det kommer til spørgsmål om retfærdighed, lighed og social tolerance er jeg helt igennem liberal, og indtil for nylig har jeg været af den formening, at mine holdninger helt skyldtes, at jeg oplevede 1960 erne som ung, en turbulent tid med sociale protester og landvindinger i den endeløse kamp for at overvinde snæversynethed og undertrykkelse. Men det, jeg nu erfarer om mine danske rødder, får mig til at tro, at mine humanistiske tendenser mere skyldes min familiære arv end min ungdoms politiske indflydelse. Det danske folk har en lang historie med hensyn til at fremme tolerance, personlig frihed og respekt for menneskerettighederne. Tænk på f.eks. Kaj Munk og Kong Christian X s heroiske modstand mod undertrykkelse af danskere. Den danske fejring af fællesskab er et eksempel, som amerikanske fortalere for enhver er sig selv nærmest -filosofien godt kan reflektere lidt over. Jeres samfunds forpligtelse med hensyn til personlig frihed og menneskeværd beundres over hele verden, ligesom jeres tilgang til kritiske sager, såsom f.eks. økologisk ansvarlig energiproduktion. Det er netop disse kvaliteter, som danske immigranter bragte med til Amerikas smeltedigel, og amerikansk kultur er blevet utrolig styrket af det, de har bidraget med. Da Max Henius blev konfronteret med vand, der var forurenet af udløb fra Chicagos notoriske kvægfolde, hjalp han med at organisere et ingeniørhold til at tackle problemet. De udtænkte en plan, som faktisk ændrede løbet af Chicago River og dermed formindskede forureningen årtier før oprettelsen af Environmental Protection Agency (EPA). Max Henius startede oprensningen af Chicagos fødevareforsyninger, længe før Sinclair Lewis skrev sin berømte redegørelse The Jungle, og mange år før dannelsen af Food and Drug Administration. Der kan ikke være tvivl om, at disse offentlige, progressive gennemførelser var en genspejling af min oldefars danske sociale og politiske værdier. 6 NEWSLETTER NEWSLETTER 7

5 Under 2. verdenskrig var min morfar Henry med til at sikre rejse og adgang til De Forenede Stater for jødiske flygtninge, der undslap Nazi-besættelsen i Danmark. Atter en genspejling af humanitære impulser, der havde rod i traditionelle danske værdier, som Max gav videre til sin søn. Min morfar lavede også rigtig godt øl. I virkeligheden har kunsten at brygge øl været en del af Henius-familien, siden Max s far Isidor kom til Aalborg i 1837 og var medstifter af De Danske Spritfabrikker. Hans Taffel Akvavit nydes den dag i dag. Max s Wahl-Henius Institute i Chicago var - før forbuddet - det første sted i Amerika, hvor der blev undervist i kunsten at brygge øl. Jo mere jeg lærer om mine forfædre, jo mere stolt bliver jeg af mine danske rødder, og jo mere værdsætter jeg de traditioner, vi alle fejrer her i dag. Jeg føler, at jeg får en større forståelse af det, der var naturligt for min morfar og min oldefar: værdien af tilhørsforhold til sine aner, og betydningen af at pleje de venskaber, der udspringer af båndet mellem ens nye land og det land, man stammer fra. Vi er naturligvis alle forbundet på så mange måder, men mest af alt af det venskab, vi fejrer her i dag. Det er et venskab, der går helt tilbage til vikingerne, og som har overlevet 2 verdenskrige og mange dramatiske sociale ændringer. Det er et venskab, der står over skiftende politiske holdninger. Det er et venskab, der er cementeret af fælles værdier og en fælles respekt for vore medmennesker. Venskab er en unik karakteregenskab. Selve ordet fremkalder et billede af vor bedre jeg vor evne til omsorg, en vilje til at dele både sorg og glæde. Noget af det bedste i livet er, at en virkelig ven accepterer vore fejl såvel som vore fortrin. Det er sagt, at hvis man blot kan tælle én sand ven i livet, så er det fantastisk. Historien har vist, at Danmark virkelig er en sand ven for De Forenede Stater. Interview med Statsminister Helle Thorning- Schmidt den 4. juli. Max Henius havde sit liv i Amerika, men disse bakker var i hans hjerte, og i det hjerte løb der dansk blod indtil den dag, han døde. Han forstod, at hvad han tog med sig til sit nye land, det tog han med sig herfra. Og han ønskede at bygge en slags permanent bro mellem disse to nationer. Han ønskede, at det skulle huskes i kommende generationer, at et ocean var krydset, og ideer blev delt med andre, og livet forandredes for mange på grund af de bånd, der var mellem Danmark og Amerika. Jeg behøver kun at se mig omkrig ved denne fest for at se dette bånd bekræftet endnu engang. Tænk blot på, hvor bemærkelsesværdigt det er. Vi er alle her, en verden væk fra Amerika, og fejrer den 4. juli, Amerikas Uafhængighedsdag. Det er velkendt, at dette er den største fest af sin art uden for De Forenede Stater. Hvor ville den gamle ørn have været stolt over, at et århundrede efter den første 4. juli fest i 1912, så lever hans vision om en årlig fejring af det dansk-amerikanske venskab, som betød så meget for ham, stadig og broen står stadigvæk. Tak! Hvad er Rebildfest for dig? Rebildfest er, at vi fejrer friheden - vi mødes og hylder den frihed, som vi alle sammen er så optaget af. Og så fejrer vi venskabet mellem Danmark og USA. Hvorfor er Rebildfesten vigtig? Først og fremmest fordi det er en lang tradition, vi bygger på, og fordi det er en bekræftelse på, at vi har et helt særligt venskab med amerikanerne. Og så er det samtidig den største fejring af den 4. juli udenfor USA. Jeg tror amerikanerne er glade for denne fejring. Når jeg er på besøg i USA, kan jeg mærke opfattelse af, at Danmark er et land, man kan regne med. Det gælder også når det er svært. De ved, at man kan regne med Danmark - det synes jeg vi skal være stolte af. Har Rebildfesten en fremtid? Når jeg ser mig omkring i dag, så kan jeg både se og høre mange unge mennesker. Da de studerende blev nævnt fra scenen, så var det tydeligt at høre, de er her. Det borger meget godt for fremtiden, så jeg er ikke så bekymret for den yngre generation, og deres evne til at føre de gamle traditioner videre. Er Rebildfest igen om 100 år? Ja, det tror jeg - hvorfor ikke? Interview: Jørgen Ahler, Tekst: Lars Bisgaard Dansk hovedtaler Helle Thorning-Schmidts tale ved Rebildfesten Your Majesty, Your Royal Highness, President of the Rebild Society Karl Nielsen, Ambassador, Keynote Speaker Keith Carradine, Danish-American friends, ladies and gentlemen, Kære alle sammen, Det er en fantastisk dag. Og det er en særlig glæde og en stor ære at være med til Rebildfesten i år, hvor vi fejrer 100-årsdagen for 4. juli-festen i de dejlige Rebild Bakker. Et kæmpe stort til lykke til Rebildselskabet og til alle jer, som har arbejdet hårdt for at få dette års fest op at stå. Jeg ved, at det har været et ekstra stort arbejde i år. Og også til lykke til alle, der er med her i dag. Det er vores fest. Det er jeres fest. Og mange af jer er rejst langt for at komme til Rebild. Det hele begyndte for 100 år siden med en fantastisk idé, en stor kraft til at føre den ud i livet og en forsinket fejring af dagen. For tanken bag Rebildfesten var oprindeligt, at mennesker fra to nationer skulle mødes i glæde, men måske også lidt i vemod for at se familien, venner og bekendte. For sammen at tænke på de mange, der havde fundet en fremtid på den anden side af Atlanten. Det er også formålet i dag. Men Rebildfesten er også over årene kommet til at markere det stærke venskab og de kulturelle bånd mellem mennesker i USA og Danmark. Ved den første Rebildfest var Danmark i sorg efter Frederik den ottendes død. Derfor blev den første Rebildfest holdt i august. Her talte den nye konge, Christian X, i silende regn til det, der er gået over i historien som paraplyernes Rebildfest. Det gør vores dag ikke. I dag skinner solen så smukt, som den kan i Danmark. Og Rebildfesten har sidenhen vokset sig til en fast tradition og folkefest vist nok den største fejring af 4. juli uden for USA s grænser. Det er flot. Og der er god grund til at fejre dagen. For den 4. juli står for frihed. Og frihed er vores fælles arv og værdi mellem Danmark og USA. Ud af vores fælles værdier er vokset et tæt bånd mellem vores lande. I foråret havde jeg lejlighed til at besøge præsident Obama i Det Hvide Hus. Her oplevede jeg den sande amerikanske gæstfrihed. Og jeg fik bekræftet det stærke dansk-amerikanske venskab. Det er et venskab, som vi i Danmark er stolte af og glade for. Ved den første Rebildfest for hundrede år siden var udvandringen til USA så småt ved at stilne af. Men i årene inden havde tusinder af danskere og millioner af europæere sat alt op på ét bræt og gået efter drømmene om et nyt liv i Amerika. Taget et meget stort skridt og begivet sig ud på en lang og ikke altid ufarlig rejse. Jeg har altid været fascineret af udvandrerne. Hvad tænkte de? Hvad drømte de om? Og hvordan turde de dog? Hver eneste udvandrer havde taget en svær beslutning. En beslutning om at bryde op fra alt det kendte sit hjem, sin familie og sit land. En beslutning om at drage over verdenshavet til en ny og ukendt verden. Tænk på hvad det har krævet af mod og vilje. Hver udvandrer havde sin egen historie med i bagagen. Og hver dansk familie har i dag sine egne udvandrere, som vi af og til taler om. Alle udvandrernes små historier var bundet sammen af det fælles ønske om bedre muligheder. Hver og én drog ud med bevidstheden om, at man ikke behøver at affinde sig med sin plads. Men at man tværtimod kan tage skæbnen i egen hånd. Også hjemme i Danmark var der mennesker, der tog skæbnen i egen hånd for 100 år siden. For godt og vel 100 år siden fik kvinder og tjenestefolk stemmeret. Og de brugte den. For over 60 år siden rejste Danmark sig efter Anden Verdenskrig med hjælp fra USA, men også ved egen kraft. Vi opbyggede vores velfærdssamfund, som gav muligheder til flere. Og for mere end 40 år siden tog kvinderne det store spring ud på arbejdsmarkedet. Uddannede sig og fik et arbejde, hvilket sidenhen har været en af grundstenene til ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark. Man kan sige, at de sidste 100 års udvikling i Danmark er én lang bevægelse mod større frihed. Frihed til flere. Og mere frihed til alle. En udvikling mod et samfund, hvor hver enkelt for alvor får lov at udfolde sit potentiale. Hvor rettigheder og pligter følges ad. Og hvor generationerne før vores sten for sten skabte et samfund, hvor alle mennesker er skabt lige for nu at bruge Thomas Jeffersons egne ord. Vi er nu en ny generation, som har fået ansvaret for at stå i spidsen for Danmark. I en tid, hvor der er krise og rigtig svære tider overalt i Europa. Vi bruger vores ansvar på at træffe vanskelige beslutninger, som skal få os trygt igennem krisen. Beslutninger, som kun har ét for øje: At gøre, hvad der er bedst for Danmark. 8 NEWSLETTER NEWSLETTER 9

6 At gøre det vi skal for at bevare og udvikle det velfærdssamfund, som igennem årene har sikret os alle tryghed og flere muligheder. Det er på mange måder frihed på dansk. På nogle punkter afviger det fra den amerikanske måde at gøre tingene på. For selvfølgelig er der forskel på USA og Danmark. Det er en forskel, som fascinerer og forundrer. Forundrer, fordi vi i Danmark har valgt at indrette et samfund, hvor der er mindre afstand mellem top og bund. Og hvor folk betaler deres skat med noget, som minder om glæde. Hvor teselskaber er noget, man går til. Ikke noget man stemmer på. Men forskellen er først og fremmest noget, der fascinerer. For USA har en dynamik, som aftvinger respekt. USA er en ung nation med et vitalt sind. USA er et samfund, som kan skabe drømme. Ikke bare fra San Diego til New York. Men i hele verden. USA står for klare værdier. Værdier, man er klar til at stå på mål for. At gå en ekstra mil for. Og at stå i spidsen for. Det er blandt andet værdier om frihed, demokrati og civile rettigheder. Værdier, som har været med til at skabe fremgang og velstand over hele verden. Der er mange, som over årene har skældt ud på USA s populærkultur. Det var ikke klogt eller fint at se Dollars eller Dallas. Men jeg vil gerne afsløre en hemmelighed. Det gjorde jeg. Og mine venner. Ligesom jeg i dag med glæde ser Friends og andre serier med mine børn. Ikke fordi JR, Chrystal Carrington eller Joey Tribbiani er forbilleder. Det er ikke det. Men fordi populærkulturen også er en ny måde at binde verden sammen på en fredelig måde. Fordi forskellen på, hvad der optager en teenager i Seattle og i Slagelse ikke er så stor, som man skulle tro. Se bare på musikken. Inden for samme uge gæster både Madonna og Bruce Springsteen vores land. Her gør amerikansk indflydelse sig også gældende på en god måde, vil jeg gerne understrege. Jeg er i hvert fald trofast fan af dem begge. Og sådan har amerikansk kulturliv stor betydning for os allesammen, også her i Danmark. Det er med andre ord ikke kun værdier, der binder os sammen, men også et fællesskab omkring kultur, som også er rigtigt stærkt, og som bliver fornyet generation efter generation. Som sagt: Danmark og USA er forskellige samfund. Vi går ikke altid i samme retning. Men vi ved, at vi kan stole på hinanden. At vi kan regne med hinanden. Og at vi respekterer hinanden. Og en dag som i dag skal vi markere, at de tråde, som er blevet vævet gennem årtier, bliver stærkere og stærkere. Det skyldes ikke mindst, at unge som også er her i dag bruger verdens muligheder. Hundredvis af danske unge er i gang med en uddannelse i USA. Og hundredvis af amerikanske unge studerer i Danmark. Det lover da godt for fremtiden. Vi skal blive ved med at stræbe efter frihed. Men vi skal gøre det med en bevidsthed om, at der er en base, som vi ikke kan frigøre os fra. Og ikke skal frigøre os fra. Vores opvækst, vores familie, vores rødder. Jeg vil slutte af med en opfordring til, at vi bevarer fodfæstet i fællesskabet. At vi husker vores rødder, vores familie og vores venner. For det var ånden bag den første Rebildfest for 100 år siden. Og den ånd lever lige så stærkt i dag. Det er også derfor, at Rebild stadig kan samle så mange. Ladies and gentlemen, Danish-American friends, This remarkable centenary celebration of the 4th of July in Rebild is an outstanding example of the vivid and strong bonds between the United States and Denmark. In February this year, I had the great pleasure of visiting President Obama in the White House. We had a highly useful meeting in a nice and warm atmosphere. My talk with the President and my meetings with Americans in Washington confirmed the close and warm relations between our two countries. Dear Danish-American friends, From this Fourth of July celebration in Denmark, I would like to send my best regards to the American people and express my best wishes for the future. Til lykke med de 100 år og fortsat god fest i Rebilds smukke bakker. Slægtning til Max Henius Suzanne Brøggers tale ved Rebildfesten Ja, længere er der til Amerika, end til tante Lise på landet Men hvis man så farten overstår Med sølv er hestens hov beslået Og guldet, det ligger for din fod, du bukker dig kun for at få ed! Skrev Christian Winter i sit berømte digt: Flugten til Amerika. Max Henius, som vi kan takke for at være samlede her i dag den 4. juli i Rebild, bukkede sig ikke efter guldet. Han tænkte ikke på at forlade Aalborg og slet ikke på at flygte til Amerika. Onkel Max drømte om SNAPS! Aqua Vita livets vand. Max Henius var 2. generations indvandrer. Den ældste af en håndfuld Aalborg-fødte brødre, der allerede i anden generation blev udråbt til Danmarks store sønner. Flere rejste til Amerika, men onkel Max brændte for brændevinen, ville overtage sin fars fabrik Aalborg Akvavit. Til det formål havde han studeret kemi i Tyskland og var blevet doktor i snaps. Men hvor kom den fra, den snaps? Hans far, min oldefar Isidor Henius, havde haft den med fra Østpreussen, det nuværende Polen, og kom vandrende på sine flade konvolutter til Aalborg med en opskrift på kartoffelbrændevin i lommen. Han var fattig. Han var jøde. Ingen af delene noget at råbe hurra for. Hvem vil være med i en minoritet? Han skulle have tilladelse til at drive forretning i Danmark. Isidor Henius fik Kongebrev og opbyggede her i Aalborg det mest avancerede brænderi i Europa i dag museum. Snapsen blev fuselfri. Aalborg Taffelakvavit blev en brændevin, fine folk kunne stille på bordet uden at rødme og Isidor Henius blev en holden mand, der renoverede herregården Sohngaardsholm. Onkel Max stod klar til at tage over som den ældste søn og arving. Men Aalborg Akvavit blev solgt som aktieselskab, og Max fik hverken snaps, herregård, gods eller guld eller den pige, han elskede. I første omgang. Han blev narret! Men hvad gør man så, når drømmen glipper? Man drømmer noget nyt. Flytter drømmen et andet sted hen. Hvis der er drøn på én. Og Amerika har alle dage været the land of dreams. Amerikas Forenede Stater. Max Henius opbyggede en forretning i Chicago, The Wahl- Henius Brewers Institute og blev en vigtig offentlig person, både inden for videnskab og kultur. Blandt hans mange bestræbelser reddede han liv ved at finde kilden til tyfus-epidemien, nemlig forureningen af Lake Michigan. I Amerika kaldte de ham Ørnen. Men han glemte aldrig sit fædreland. Han beholdt Danmark i sit hjerte. Da han krydsede Atlanterhavet 99 gange, blev han klar over, at man godt kan være knyttet til to lande, to kulturer på sammen tid. Det forventes af dagens immigrant, at han kun elsker et land og glemmer fortiden. Sådan var det ikke med onkel Max. Han var loyal overfor to. Dette var Max Henius store ide. Så han besluttede at fejre denne menneskelige egenskab med hensyn til dobbelt hengivenhed. Kærlighed til Danmark. Kærlighed til Amerika. Rebild. Max Henius fik samlet kloge, stærke folk til at stå i spidsen for ideen om at fejre den amerikanske frihedsdag i Aalborg den 4. juli. Kong Christian den X var garanten. Georg Brandes, Knud Rasmussen og senere Stauning var blandt dem, der støttede op om ideen som talere. For det var en god ide. En stor ide. At elske to lande lige højt. Og i dag, den 4. juli, både fejrer og anerkender vi danskerne i Amerika, som bevarer Danmark i deres hjerter ved at hylde deres forfædres land. Et godt eksempel er onkel Max amerikanske efterkommere. Vi er meget glade for at finde dem og lære dem at kende. Max Henius hadede krukkeri, talte lige nemt med konger, bønder og vagabonder. Da han byggede Hørgdalshuset her i Rebild, Ørnens Rede, lod han et spørgsmål indgravere over dørkarmen: Er du ægte? Er du ægte? dette var onkel Max hårdnakkede spørgsmål. Så jeg er glad for at opdage, at onkel Max amerikanske efterkommere er skuespillere. Ægte skuespillere gennem tre generationer. For i vor familie gælder den skjulte regel: Du skal være en personlighed. Det gør ikke noget, om du opfører dig dårligt eller laver skandale. Du er tilgivet, så længe du er en personlighed. Så jeg er glad for at kunne meddele, at Carradine-familien af skuespillere er helt ortodoks med hensyn til deres hengivenhed over for denne regel. Carradine-familien er den mest pragtfulde og talentfulde stamme af Hollywood-skuespillere i verden. Med os i dag er Keith Carradine, skuespiller, komponist, musiker og Oscarvinder. Det var stort for mig at opdage min amerikanske familie for første gang i mit liv. Max Henius oldebarn. Velkommen til Danmark, Keith Carradine, og tak onkel Max. 10 NEWSLETTER NEWSLETTER 11

7 Interview med Janet Borge Cowle den 4. juli Nye Livsvarige medlemmer Også i dette nummer af Rebild Newsletter har vi den glæde at kunne byde velkommen til nye livsvarige medlemmer af Rebildselskabet. Den første er Eva Flinch fra Skørping, der både som bosiddende i nærheden af Rebild Bakker og gennem en bror i USA har fattet interesse for selskabet og har tegnet et livsvarigt medlemskab. Velkommen til Eva som vort livsvarige medlem nr. 88. Valg til bestyrelsen 2013 I henhold til selskabets vedtægter er nedennævnte udpeget til medlemmer af den danske og amerikanske nomineringskomité i forbindelse med bestyrelsesvalget år Forslag til kandidater bedes snarest og seneste 1. oktober sendt til et medlem af komitéen, som ses her til højre. I 2013 udløber valgperioden for følgende bestyrelsesmedlemmer: Danmark Jørgen Vagn Larsen og Bente Merrild Alle kan iflg vedtægterne ikke stille op til genvalg. USA Dorthe Mikkelsen Wright, Ole M. Pedersen og Tove K. Jørgensen. Alle kan iflg. vedtægterne stille op til genvalg. Sekretariatet 12 NEWSLETTER Hvorfor er du til Rebildfesten? Jeg blev spurgt, om jeg ville uddele legater på scenen i år, og det sagde jeg selvfølgelig ja til. Uddelingen af legater, er en måde at videreføre Rebildånden på til den yngre generation, og det er meget vigtigt. Hvordan er det at være med? Det er vidunderligt - for mig er det en ære at være med i dag. Det bringer varme følelser frem, og der er så mange, vi kender her. Det at møde så mange danskere og dansk kultur er en stor glæde for mig. Samtidig er det en meget vigtig begivenhed, for den bringer mennesker sammen. Det er en stor glæde for selskabet, at USA s ambassadør i Danmark, Laurie S. Fulton, også har ønsket at blive livsvarigt medlem af Rebildselskabet. Laurie S. Fulton har været og er stadig en god ven af Rebild og har beredvilligt hjulpet selskabet i kampen for at få gode amerikanske hovedtalere. En stor tak og et varmt velkommen til Laurie S. Fulton som livsvarigt medlem nr. 89. Danmark USA Det er også spænde, at være med på grund af min far, som jo har været her tidligere som medvirkende og taler. Er der en Rebildfest i fremtiden? Det håber jeg, for Rebildfesten handler om fremtiden. Vi er nød til at række ud til de yngre mennesker og videregive, hvad Rebild handler om. Det gør jeg selv overfor mine børnebørn. Rebildfesten handler om fællesskab - at bringe mennesker sammen. Det handler ikke kun om at fejre den 4. juli. Det er ånden bag Rebildfesten som er vigtig - det kan der ikke sættes ord på - men Rebildånden er det, vi skal give videre til andre hele året. Interview: Jørgen Ahler, Tekst: Lars Bisgaard Dernæst har vort mangeårige bestyrelsesmedlem i USA, Jørgen Andersen, valgt at udskifte sit personlige medlemskab med et livsvarigt medlemskab. Jørgen har ydet en stor indsats for selskabet og har skaffet mange nye medlemmer gennem gavemedlemskaber til venner og bekendte. En stor tak til Jørgen og velkommen som livsvarigt medlem nr. 90. Grethe Larsen, formand Tel.: gvll@mail.tele.dk Sekretariatet Svend Erik Pedersen Tel.: / E.mail: sepnyhavn@gmail.com Tove Hannibal Tel.: t.hannibal@nypost.dk Al Iversen, formand Tel.: (001) (Privat) IversenAH@aol.com Elsa Refslund Steffensen Tel.: (001) (Privat) dpioneer@aol.com Arne Graversgaard Tel.: (001) ArneGra@sbcglobal.net Referat af Medlemsmøde torsdag den 5. juli 2012 kl på Comwell Rebild Bakker Velkomst v/præsident Karl K. Nielsen: Kl bød Karl velkommen til en fyldt sal med danske og amerikanske medlemmer. Han begyndte sin beretning med at takke alle, der var kommet fra nær og fjern for at deltage i Rebildfesten i Danmark. Peter Ørum optrådte som tolk hurtigt og fuld af humør som altid! Rebilds juridiske rådgiver i Danmark, Martin Gräs Lind, blev introduceret. Tak: Der blev bragt en speciel tak til Ketty Bisgaard og hele personalet samt de frivillige, som for mere end et år siden startede forberedelserne til jubilæumsfesten. Programmet: Hendes Majestæt Dronning Margrethe svarede på Rebilds invitation indenfor en måned. Det at Hendes Majestæt meddelte, at det ville glæde hende at komme var et stort plus for festen. Dronningen var helt sikkert det store trækplaster. Karl forklarede, at Rebild søgte længe og grundigt efter den amerikanske hovedtaler, og ambassadør Laurie Fulton blev også bedt om at hjælpe. Max Henius oldebarn og skuespiller Keith Carradine fra Hollywood, Californien, blev spurgt og accepterede at være den amerikanske taler. Mange danske kunstnere var i år på scenen, både som talere og som underholdning, også en meget talentfuld saxofonist, Michael Lington, der bor i Californien, sagde ja til at underholde både under selve Rebildfesten og ved gallamiddagen om aftenen. Rebild og Aalborg Kommuner ønsker, at Rebildfesterne fortsætter: Disse har givet udtryk herfor, og vi takker begge for deres fortsat store støtte. Mange tak til sponsorer: Mærsk-fonden og mange andre har i år givet generøse donationer. Desværre døde Mærsk Mc-Kinney Møller i april. I stedet fik chefen for fonden søndagen før festen forevist de mange forbedringer, Rebildselskabet har foretaget takket være Mærsk-fonden, og der blev serveret frokost i Top Karens Hus. Diverse bemærkninger fra medlemmer: Bl.a. fra Søren Pflug som takkede ledelsen for den bedste Rebildfest nogensinde. Klage fra et amerikansk medlem: Olof Ericson fra USA fortalte, at han havde haft problemer med at få sine billetter. Han havde spurgt efter dem på Radisson Hotel 3 gange, men de havde ikke billetterne. Ketty svarede, at man beklagede og vil bestræbe sig på at gøre det bedre næste år. Folk leder efter hinanden (en kommentar fra salen) Præsidenten forklarede, at vi har begrænset tid og har ikke været i stand til at hjælpe hermed, som man gjorde tidligere, men i dag har folk mobiltelefoner til hjælp i sådanne tilfælde. Marianne Adamsen kommenterede på flagene: Hun gjorde os opmærksom på, at de store flag på 12 x 15 ft. ikke blev hejst. I stedet var stormflagene blevet hejst. Hvorfor? (Sekretariatet: Fordi de store flag ikke længere er at finde). Peter Ørum om flag: Lad os sørge for, at flagstænger og størrelsen på flag passer sammen. (Såsom normale flag, store flag og stormflag). Vi vil studere flagreglerne i fremtiden. Søren Pflugs kommentarer til valg af en ny præsident: Det ville være mere demokratisk at nedsætte et udvalg til at vælge ny præsident. Jeg har ikke noget problem med den kommende person der skal overtage, men jeg har et problem med den måde, det foregår på i dag. Mange i salen nikkede enigt. Kommentarer om de nye bøger om Rebild: Der er blevet skrevet to nye bøger om Rebilds historie, en af Marianne Adamsen/ Henrik Bugge Mortensen og en af Helge Qvistorff. Under Rebildfesten er der blevet stillet spørgsmålet: Hvorfor er der skrevet to bøger med næsten samme indhold? Karl K. Nielsen svarede, at vi var glade for alle bøger, der blev skrevet om Rebild og dermed gjorde opmærksom på Rebildselskabet. Han opfordrede alle til at købe og læse bøgerne. Skjold Herbst s kommentarer om lydkvaliteten under teltfrokosten: Mange medlemmer kunne ikke høre. Ketty Bisgaard svarede, at der var lavet aftale med en professionel lydmand, som havde lovet, at lyden ville være i orden i hele teltet. Vi vil herefter evaluere med lydmanden. Tak fra borgmester Anny Winther: Anny takkede ledelsen i Rebild for en god fest og fortalte, at vi sammen vil få et nyt turistcenter. En lun kommentar fra Anny: Karl, du har ikke altid været nem at arbejde sammen med, men det har sikkert været nødvendigt. Alle lo! Billeder fra Rebildfesten: Lars Bisgaard viste billeder fra festen, en kort videohilsen fra Bill Clinton og et kort klip fra TV2 Nyhederme aftenen før om jubilæumsfesten. Fotograf Jørgen Nøhrs billeder om Rebildfesten gennem 16 år var udstillet på Comwell Rebild Bakker i forbindelse med Rebildfesten. Mange tak til Jørgen som igen i år var på plads som selskabets fotograf ved Rebildfesten. Ref.: Pia Ringheim Jensen

8 Farvel til Tove Onsdag den 1. august 2012 var sidste arbejdsdag for Tove Hannibal - Rebildselskabets sekretær gennem mere end 40 år. Fra selskabet siger vi mange tak til Tove for et stort og indlevende engagement i selskabet gennem hele perioden. Hvad har været det mest spændende? Det mest spændende var naturligvis selve Rebildfesterne og forbindelsen med alle talerne og kunstnerne, der underholdt. Det var også altid spændende, hvordan vejret ville blive. Ville solen skinne, eller regnen skylle ned. Jeg har oplevet begge dele, og solskin er absolut at foretrække. Det er ikke morsomt at se Uffe Ellemann komme op fra bakkerne og ligne en druknet mus, eller Samuel Rachlin, der tømmer gummistøvlerne for vand, eller Jesper Lundgaard, der synger iført éngangskedeldragt og gummistøvler og uden musik. En af de største oplevelser for mig personligt var nok det år, hvor jeg og begge mine piger hilste på Richard Chamberlain og hver fik et foto af ham, signeret til os personligt. Hvem havde ikke set ham i Tornfuglene i fjernsynet, og at dømme efter de kvindelige deltagere ved festen det år, var der mange, der delte min begejstring for ham. En oplevelse, der imidlertid nok i dag kan matche Richard Chamberlain, var at jeg fik mulighed for at komme med til USA til årsmødet i Berea, Kentucky i 2009, og hvor vi efterfølgende fik mulighed for at se både Dollywood og Graceland, sejle med en hjuldamper på Mississippi samt opleve Nashville, Memphis og Birmingham, Alabama. Det var en oplevelse for livet. Hvordan startede dit engagement i Rebildselskabet? Min start i Rebildselskabet var i 1968, hvor Erik Emborg blev præsident for selskabet, Jeg var hans sekretær, og det meste arbejde i Selskabet skete på Eriks kontor i Aalborg, så derfor blev det mig, der skrev de fleste breve, men jeg var ikke på Rebildselskabets lønningsliste. Det kom jeg den 1. april 1988, hvor vi flyttede ind i kontoret i Rebild, efter at have haft kontor hos Emborg i Aalborg. Da jeg startede i Selskabet, var der 243 medlemmer i Danmark, men takket være præsident Erik Emborg skete der snart en mangedobling, ligesom han bl.a. indførte samlede årsmøderejser til USA samt foranledigede en masse andre tiltag, så selskabet voksede til det, det er i dag. Jeg har også i årenes løb lært en masse dejlige mennesker at kende, både i USA og Blokhusmuseet har skiftet navn i Danmark, og jeg vil helt bestemt savne kontakten med dem og vil gerne takke alle for et godt samarbejde i årenes løb. Hvad med fremtiden? Jeg har ikke lagt så mange fremtidsplaner. Det er nok ikke nødvendigt. Mine børn er glade for, at jeg stopper, for så er det nemmere for dem at få en barnepige, når det er nødvendigt, og med otte børnebørn er jeg sikker på, at jeg nok skal få tiden til at gå. Tak for de mange år. Jeg har i min tid arbejdet under 5 præsidenter og 10 generalsekretærer. Tekst: Tove Hannibal og Lars Bisgaard Blokhusmuseet er smukt beliggende ved indgangen til Rebild Nationalpark. Indtil nu har museet været navngivet Lincoln Log Cabin efter USA s præsident Abraham Lincoln ( ). Selskabets bestyrelse har besluttet at ændre navnet på museet til: The Tom Paulsen Cedar Log-Cabin. Navneskiftet sker for at mindes og hædre æresmedlem Tom Paulsen, som skaffede det år gamle amerikanske cedertræ, som museet er bygget af. Byggeriet er i gang! Under blå himmel og høj sol blev de første spadestik til Rebildporten taget den 9. august. Mere end 60 personer var mødt op for at følge det første spadestik. Borgmester Anny Winther bød de mange fremmødte velkommen på byggegrunden ved Rebildhus og afslørede husets nye navn Rebildporten Rold Skov og Rebild Bakker. Rebildselskabet var også repræsenteret ved præsident Karl K. Nielsen og vicepræsident J. Vagn Larsen. - I godt 1,5 år har projektet været kendt som Infoportal Rebild Bakker og Rold Skov, men vi har ikke været helt tilfredse med navnet. Derfor har vi lige før sommerferien fundet et nyt, og forhåbentlig mere poetisk og konkret navn, sagde Anny Winther. Til glæde og gavn Borgmesteren udtrykte store forventninger til formidlingen - både den fysiske udstilling inde i bygningen, den virtuelle portal og den APP, man kan tage med ud i terrænet på sin mobiltelefon som skal FAKTA Projektet er finansieret af Realdania med 8 mio. kr., Rebild Kommune med 6 mio. kr. og Det Obelske Familiefond med 3,515 mio. kr. give de besøgende et overblik over alle herlighederne, de naturbaserede og kulturelle oplevelser. Rebildporten skal gøre det lettere at skræddersy oplevelser, som passer den enkelte besøgende til gavn for turister og lokale borgere, men også til glæde for turisterhvervet. - Det er et klart formål, at Rebildporten skal blive til gavn for turisterhvervet og derfor er det planen, at branchen skal inddrages i, hvordan Rebildporten bliver den bedste indgang til den enkelte aktør. Jeg ser virkelig frem til denne del af processen, udtrykte borgmesteren. Rebild Turistbureau får til huse i bygningen, og forhåbningen er, at både Rold Skov Natur- og Kulturcenter og Rebildselskabet også vil kunne se en fordel i at få adresse ved indgangen til Rebild Bakker i den nye bygning. Form som en kvist I sin tale takkede Anny Winther Realdania og Det Obelske Familiefond for den økonomiske støtte, ligesom hun takkede totalentreprenøren HP Byg og arkitektfirmaet CEBRA for det foreløbige samarbejde. Ordet blev herefter givet videre til projektleder Eske Møller fra Realdania og arkitekt Mikkel Frost fra CEBRA, der begge udtrykte stor glæde og tilfredshed med projektet. Mikkel Frost fortalte om byggeriet, hvis facades form er inspireret af udseendet af en kvist og at træet til byggeriet kommer fra lokalområdet og er bearbejdet på Rold Skov Savværk. Alt sammen for at det skal passe ind i området og naturen. Huset forventes at stå færdigt i foråret Tekst: Niels Larsen Konsulent, Rebild Kommune og Lars Bisgaard Foto: Jørgen Nøhr Præsident Karl K. Nielsen monterer messingpladen med det nye navn: The Tom Paulsen Cedar Log-Cabin på blokhusmuseets dørkarm. Læs mere om museet her: Sekretariatet I front ses fra venstre: borgmester Anny Winther, projektleder Eske Møller fra Realdania, fondsadministrator Britta Graae fra Det Obelske Familiefond og sidst formand for Turistforum i Rebild Kommune Mette Bonderup. 14 NEWSLETTER 2 NEWSLETTER 15

9 Thank You to benefactors and sponsors Tak til benefactorer og sponsorer Jutta Larsen & Svend Erik Pedersen Jutta Larsen & Svend Erik Pedersen The Pedersen Family Trust The Pedersen Family Trust Paul & Sharlene Roge, Chicago Paul & Sharlene Roge, Chicago Marilyn & Lowell Kramme Marilyn Lowell Kramme Nørholm Gods Nørholm Gods Leo & Louise Bruynseels Kirsten Juul Kane Eva Ole Sindberg Eva & Ole Sindberg Connie & Kent Hanson Connie & Kent Hanson Esther & Jorgen Jensen Esther & Jorgen Jensen Ester A. Fesler Ester A. Fesler The Carlo Christensen Trust The Carlo Christensen Trust U.S. Leadership Benefactor U.S. Palle Leadership E. Vraast-Thomsen Benefactor Pacifica, CA Palle E. Vraast-Thomsen Pacifica, Anelise Sawkins CA Minneapolis, MN Anelise Sawkins Upper Midwest Rebild Chapter Minneapolis, MN Minnesota Upper Midwest Rebild Chapter Minnesota Professionel IT support Professionel IT support Two nations under one hat Two nations under one hat Solvang CA, Rebild Chapter Solvang CA, Rebild Chapter MARTENSEN WRIGHT PC A Scandinavian - American Law F irm MARTENSEN WRIGHT PC A Scandinavian - American Law F irm Chicago Midwest Rebild Chapter