Regnskabs- og skattemæssig behandling af koncerner

Transkript

1 Regnskabs- og skattemæssig behandling af koncerner En gennemgang af væsentlige regnskabsmæssige og skatteretlige regler med en praktisk udførelse af konsolideringsprocessen og opgørelse af sambeskatningsindkomst. Aarhus Universitet Forfatter: Martin Bønnelycke Rasmussen Studienummer: MR94565 / Vejleder: Thomas Riis Dato: 26. november 2014

2 Indholdsfortegnelse 1. Figurliste Executive summary Indledning Problemstilling Problemformulering Metodiske overvejelser Den teoretiske ramme Afgrænsning Disposition Begrebsdefinitioner Koncerner Moder- og undervirksomheder Hvorfor dannes koncerner? Koncernregnskabets interessenter Sammendrag Koncernetablering Overtagelsesmetoden Sammenlægningsmetoden Sammendrag Koncernregnskabet Indhold og omfang Minoritetsinteresser Regnskabspligt Sammendrag Konsolidering Omfang og arbejdsprocesser Elimineringer Sammendrag Kapitalandele Indre værdi Kostpris Dagsværdi Sammendrag Case: udarbejdelse af koncernregnskab Det skatteretlige aspekt Administrationsvirksomheden Opgørelse af sambeskatningsindkomst Begrænset fremførsel af underskud Hæftelse i sambeskatning Case: den skattepligtige indkomst Diskussion og metodekritik Konklusion Litteraturliste Side 1 af 72

3 1. Figurliste Figur 1 Rapportens disposition Figur 2 - Typer af kapitalandele Figur 3 - Arbejdsprocesser i overtagelsesmetoden Figur 4 - Opgørelse af dagsværdi for forskellige aktiver og forpligtelser Figur 5 - Beregning af goodwill Figur 6 - Eksempel på sammenlægningsmetoden Figur 7 - Forskelle mellem overtagelses- og sammenlægningsmetoden Figur 8 Regnskabers virksomhedsrelationer for modervirksomheden Figur 9 - Oversigt over konsoliderings- og værdiansættelsesmetoder Figur 10 - Grundlæggende forudsætninger Figur 11 - Køb af minoritetsinteresser Figur 12 - Eliminering af køb og salg Figur 13 - Eliminering af avance ved varelager Figur 14 - Eliminering af minoritetsandele Figur 15 Regelsæt for indregningsmetoder Figur 16 Scenarier for indregning af kapitalandele ved dagsværdimetoden Figur 17 - Koncernoversigt Figur 18 - Eliminering af interne mellemregninger og interne renter Figur 19 - Eliminering af udbytte Figur 20 - Eliminering af avance ved anlægsaktiver Figur 21 - Koncernens resultatopgørelse og balance Figur 22 - Forudsætninger for sambeskatningseksempel Figur 23 - Eksempel på underskudsudnyttelse Figur 24 - Eksempel på underskudsudnyttelse Figur 25 - Fremførsel af underskud Figur 26 - Begrænset hæftelse Figur 27 - Koncernens sambeskatningskreds Figur 28 - Opgørelse af skattepligtig indkomst Figur 29 - Opgørelse af sambeskatningsindkomst Figur 30 - Fremførsel af underskud Side 2 af 72

4 2. Executive summary Groups are a well-known notion for Danish companies, and have been widely used since the implementation of the first legal basis in 1974 regarding groups in Denmark. The problem is that the Danish groups may not interpret and implement the laws correctly due to insufficient understanding of the rules. When does a group occur according to the law and which rules are applicable? Similarly, the taxation of groups can be a major cause of problems if the Group s management incorrectly applies the rules. The answer to these questions can have great economic and structural consequences for the Groups. It is a difficult task for the Group s management to create a clear overview of the most important rules. Therefore, the intention of this paper is to provide a reasoned and well-considered response on how the consolidation process is adequately transposed. Based on the above problem, the paper provides guidance to answer the following main question: How are Groups treated in regards to current accounting and tax laws and which essential subjects are related? The paper contains two sections where the described theory will be used on a real Group. The sections are actively preparing the Groups consolidated statements as well as its joint taxation. As a part of the analysis a semi-constructed interview has been carried out. The interview is also used as a part of the paper s discussion. The paper introduces the reader to the most relevant accounting and tax principles in relation to consolidated financial statements. The relevant accounting rules of the Danish groups are found in the Danish Financial Statements Act's chapter 13 and 14. Furthermore, the relevant Danish tax rules are to be found in the Danish Corporation Tax Act's chapter 6. A group consists of a parent and at least one subsidiary. The group is established when the parent company achieves dominant control of the subsidiary s shares by owning at least 50 percent of the shares. A group can only have one ultimate parent whose job is to prepare and submit the consolidated financial statement of the Group. The primary motivation in favor for the creation of groups is generally of economic nature. The company's leaders can achieve improved economic governance by creating a group. Overall, it creates a better basis for the Group management s financial decisions. Side 3 af 72

5 The primary stakeholders related to a Group are those who receive a benefit by having an overview of the Group s financial situation. Amongst others, it is the Group s management, banks, creditors, minority shareholders and employees. The main purpose of the consolidated financial statement is to accommodate the stakeholder s need for information about the Group s economic development shown as a single economic entity. There are two accounting methods, which are used when handling the establishment of a group. These methods are known as the acquisition method and the consolidation method. The principle rule states that the acquisition method should be used as the primary method. When using the acquisition method, goodwill has to be calculated, and then has to be included in the consolidated financial statement. It is the most comprehensive method of the two as it involves an identification of the parties, with associated revaluation of the net assets fair value at the time of the acquisition. The consolidation method is simpler in its usage. The merge is considered to be in effect retroactively of the beginning of the financial year and there are no revaluations or calculations of goodwill required. The parent and subsidiary companies continue to exist as legal entities through the establishment of groups. It is purely within the consolidated financial statement that the legal limits are removed. The consolidated financial statements show each of the legal entities as a single economic entity. In other words, the consolidated financial statement is showing the consolidated companies assets and liabilities, financial position and results as if they were a single company. The consolidated financial statements should follow the accounting standards of Accounts Act Annex. Furthermore, the presentation of the consolidated accounts has to be in accordance with the Annual Accounts Act and its basic assumptions to ensure the true and fair view. The Group has to use the same methods of classification and measurement for assets and liabilities as well as income and expenses across all the participating companies. In other words, the accounting policies across the Group companies have to be the same. The special conditions applicable only to consolidated financial statements have to be restated in the accounts. Specifically this applies to the minority interests, which are eliminated in the consolidation process and will appear as separate entities in the consolidated accounts. The exclusion rules are effectively making the amount of Danish groups obliged to prepare consolidated accounts smaller. This is because smaller groups are relieved from the administrative burden associated with the preparation of the consolidated accounts. Side 4 af 72

6 The consolidation process is the primary task when preparing the financial balance. The process is used to merge uniform income, expenses, assets and liabilities for the purpose that only the Group s activities with third parties are then shown in the final consolidated financial statement due to the elimination of all internal transactions. Taxation of Groups based in Denmark is done using mandatory national joint taxation. The top company in the joint taxation is appointed as the management company. The management company is obligated to calculate the Group s joint taxation income. The joint taxation consists of the individual group companies taxable income. When calculating the joint taxation the taxable profits and losses can be offset against each other - though they must follow a certain order. One of the main tasks of the parent company is to keep track of any unused deficits as they can be used in future years' taxation. A positive joint taxation income is to be allocated between the profit-making companies. These companies have to pay their respective taxes to the managing company, which is in charge of further payments to the Danish tax authorities. Recent regulations regarding Danish tax law has had several consequences for Danish groups. The implementation of rules regarding limited use of deficits has been in effect as of It introduces a limit that means that joint taxation above the base amount of t.kr. 7,365 cannot fully be offset by a deficit. Effectively, a Group s joint taxation above the base amount can only be reduced by 40 percent. Over a twoyear period, the Group s tax payments will remain the same. However, the groups' liquidity will be worse short-term as the initial tax payment will bigger. Furthermore, new changes regarding liability rules will be applied from tax years starting in The new rules will impose joint and several liability for the corporation in the joint taxation. Joint and several liability applies for the Management Company as well as companies which the management company directly or indirectly own. Side 5 af 72

7 3. Indledning I hvervet som revisor arbejdes der ofte med problemstillinger, hvor emnerne vedrører den regnskabs- og skattemæssige behandling af koncerner, der til tider kan være komplicerede at løse. Flere gange om året sker der virksomhedsdannelser og virksomhedsopkøb, hvorved der bliver dannet et koncernforhold i regnskabs- og skattemæssig forstand. Denne koncern udarbejder ofte et koncernregnskab, der har til formål at skabe et økonomisk overblik over disse koncernforbundne virksomheder. Det skaber et bedre overblik, da regnskabet er ét regnskab, der viser alle koncernvirksomheder som én enhed. I praksis er det dog ikke alle koncerner, der følger årsregnskabsloven, der skal aflægge et koncernregnskab. Dette skyldes undtagelsesreglerne, der på fornuftig vis fritager visse virksomheder for at skulle udarbejde koncernregnskabet. Koncerner blev populære i Amerika efter 1. verdenskrig, hvor den progressive selskabsbeskatning på daværende tidspunkt blev indført. Det blev økonomisk lukrativt at splitte omsætningen i den store virksomhed, ved at splitte aktiviteten i moder- og dattervirksomheder, da den større skattesats dermed kunne undviges. Hurtigt blev beskatningen ændret, så det var koncernenheden frem for den enkelte virksomhed, der skulle beskattes. Heraf udsprang også kravet om, at børsnoterede virksomheder skulle aflægge koncernregnskab 1. Der er to primære sider af koncerner i dansk lovgivning, hvor vi på den ene side har de regnskabsmæssige regler forankret i årsregnskabsloven, og på den anden side de skattemæssige regler, der er forankret i selskabsskatteloven. Der har siden 1. januar 1974 eksisteret et regnskabsmæssigt retsgrundlag på koncernområdet i Danmark, hvor begrebet for første gang blev defineret i aktieselskabsloven. I 1981 blev det 4. selskabsretlige direktiv indopereret i dansk ret, hvorved der skete et bortfald af aktieselskabslovens regler vedrørende aktieselskabers årsregnskaber. I praksis blev direktivet indarbejdet via årsregnskabsloven, der for første gang indførte en koncernregnskabspligt i Danmark 2. Sambeskatningen opstod i praksis omtrent samtidig med, at statsskatteloven i 1903 indførte indkomstbeskatningen. Der var indtil 1960 ingen skattemæssige lovbestemmelser om sambeskatning. Ved lovfæstelsen i 1960, var der tale om en frivillig sambeskatning, der udsprang af ønsket om, at kunne behandle koncerner på tværs af forskellige organiseringer på en ensartet måde 3. Der er i Danmark omkring koncerner, der fordeler sig på de forskellige regnskabsklasser. Det er årsregnskabsloven, der danner rammen for disse koncerners koncernregnskaber. Årsregnskabsloven er en 1 Introduktion til koncernregnskaber, s Aktieselskabsloven i 25 år, s Introduktion til koncernregnskaber, s. 151 Side 6 af 72

8 byggeklodsmodel, hvor der ikke er krav om, at koncernvirksomheder i regnskabsklasse A og B skal udarbejde et koncernregnskab. Dette gælder således for størstedelen af de danske koncerner. For koncernvirksomheder i regnskabsklasse C og D, skal der udarbejdes et koncernregnskab. Det forholder sig dog sådan, at store børsnoterede virksomheder, der befinder sig i regnskabsklasse D, skal udarbejde koncernregnskaber efter den internationale lovgivning. Dette har de andre regnskabsklasser også mulighed for, men det er således ikke et krav. Det er således afhandlingens hensigt, at forklare den regnskabs- og skattemæssige behandling af koncerner ved brugen af den aktuelle lovgivning. Der er ligeledes fokus på de nyere regler og deres konsekvenser, der vil være interessante for størstedelen af de koncernvirksomheder i Danmark Problemstilling Begrebet koncern er et velkendt koncept for danske virksomheder. Problemet er imidlertid, hvordan de relevante regler skal tolkes og forstås. Hvornår opstår en koncern ifølge lovgivningen, og hvilke regler skal denne i så fald følge? Ligeledes kan beskatningen af koncerner volde store problemer, hvis ikke reglerne tolkes og anvendes korrekt af koncernens ledelse. Svaret på disse spørgsmål har stor betydning for de danske virksomheder, der skal følge reglerne i den danske lovgivning. Hvordan virksomhederne skal forholde sig i relation til regnskabs- og skattemæssige regler, kan have store økonomiske og strukturelle konsekvenser. Det kan altså være svært at skabe et klart overblik over de vigtigste regler inden for områderne Problemformulering Det er den regnskabs- og skattemæssige behandling af koncerner, der skal danne den teoretiske baggrund for afhandlingen. På baggrund af ovenstående problemstilling, undersøges følgende hovedspørgsmål: Hvordan foregår den regnskabs- og skattemæssige behandling af koncerner, og hvilke væsentlige emner relaterer sig hertil? For fyldestgørende at svare på denne hovedspørgsmål, opstilles nedenstående undersøgelsesspørgsmål, der opdeles i to områder. Til det regnskabsmæssige område knytter sig følgende undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvad forstår man ved en koncern og bestemmende indflydelse? 2. Hvilke metoder kan anvendes ved etablering af koncerner? 3. Hvad er koncernregnskabet og de gældende regnskabsregler? Side 7 af 72

9 4. Hvad er konsolidering? 5. Hvordan behandles kapitalandele? Til det skattemæssige område knytter sig følgende undersøgelsesspørgsmål: 6. Hvad er administrationsvirksomheden og dennes pligter? 7. Hvordan opgøres sambeskatningsindkomsten efter gældende skatteregler? 8. Hvilke skattemæssige konsekvenser har nyere regler medført? Disse undersøgelsesspørgsmål vil redegøre for de regnskabsmæssige og skatteretlige regler forbundet med koncernregnskaber. Tilsammen har de til formål, at besvare hovedspørgsmålet. Afhandlingens formål er, at kunne give en begrundet og velovervejet besvarelse på, hvordan processen med udarbejdelse af et koncernregnskab forløber. Besvarelsen runder de regnskabs- og skattemæssige begreber og regler i relation til koncernregnskabet, og introducerer læseren til de mest relevante. 2. Metodiske overvejelser Rapportens empiriske grundlag består primært af teorier og primærdata fra gældende lovgivninger, egne observationer og data indsamlet ved interview. Mængden af empirisk data er stor, hvorfor en væsentlig afgræsning skal være på plads. Det skaber grundlaget for en dybdegående analyse af de inddragede teorier. De virksomheder, der ligger til grund for analysen, er anonymiseret ved navn i henhold til retningslinjerne for de etiske regler 4. Interviewet med virksomhedernes ledelse blev lavet som et delvist struktureret interview, hvor der på forhånd var et godt kendskab til virksomhederne samt deres regnskaber. Der var gennem interviewet åbenhed over for nye informationer og synsvinkler, som informanterne måtte bringe. Interviewforløbet blev styret af det empiriske grundlag, der ligeledes er omdrejningspunktet for opgaven. Empirien er udvalgt på baggrund af dens relevans, og den kan beskrive de regnskabs- og skattemæssige regler meget præcist. Derudover kan den indsamlede empiri fra interviewet danne grundlag for brugen af empirien i praksis. En yderligere præcisering af afhandlingens empiri vil ske i afsnittet om den teoretiske ramme. 4 Den skinbarlige virkelighed, s. 258 Side 8 af 72

10 2.1. Den teoretiske ramme Afhandlingens undersøgelse er statisk, og skaber et øjebliksbillede af de gældende regler på undersøgelsens tidspunkt. Den teoretiske ramme, der er forankret i lovtekster, består af årsregnskabsloven og selskabsskatteloven. Den primære empiriske inddragelse vil bestå i form af årsregnskabslovens kapitel 13 og 14. Kapitlerne indeholder to sæt regler for koncernregnskaber. Det første kapital afklarer, hvilke virksomheder, der skal aflægge koncernregnskaber. Det andet kapitel omhandler, hvorledes koncernregnskaber udarbejdes - herunder hvilke dattervirksomheder der kan holdes ude af koncernregnskabet. Årsregnskabsloven er det primære fundament for virksomhedernes årsregnskab, hvilket gør den til et meget vigtigt element i rapportens teoretiske ramme. Foruden årsregnskabslovens kapitel 13 og 14, finder de øvrige bestemmelser om poster i resultatopgørelsen og balancen, samt de øvrige almindelige bestemmelser om opstilling af årsregnskaber, ligeledes anvendelse i afhandlingen. De vil dog ikke blive dybdegående behandlet, da det ikke direkte relaterer sig til det i problemformuleringen opstillede hovedspørgsmål. Til at styrke fortolkningen af årsregnskabsloven, vil regnskabsvejledningen for virksomheder i regnskabsklasse C blive anvendt. Denne regnskabsvejledning udgives af Foreningen Danske Revisorer, og er ment som et supplement til årsregnskabsloven. Den er en yderligere hjælp til at forstå og tolke årsregnskabsloven, der er en rammelov, skabt til at sikre det retvisende billede. Regnskabsvejledningen sikrer ensretning for metoderne til indregning, måling og præsentation for koncernbestemmelserne i årsregnskabsloven. På samme måde vil relevante internationale regnskabsstandarder blive anvendt til fortolkning af de danske bestemmelser i årsregnskabsloven. Rapportens praktiske analyseafsnit søger at opdele de inddragede teorier i mindre dele, og fokusere på anvendelsen af disse, for fyldestgørende at svare på problemformuleringens hovedspørgsmål. Den regnskabsmæssige analyse baserer sig på en udvalgt casevirksomhed, der vil udfordre teorien i praksis. Den skatteretlige ramme for national sambeskatning, har hjemmel i selskabsskatteloven. Reglerne findes i lovens afsnit 6, der benævnes Andre bestemmelser. Det er således denne lov, der danner det empiriske grundlag for redegørelsen af de skatteretlige regler. Den skattemæssige analyse vil søge at analysere koncernens skattemæssige forhold ved at anvende den relevante teori. Nyere skatteretlige regler vil blive belyst, og deres konsekvenser dermed fremhævet. Side 9 af 72

11 2.2. Afgrænsning Der vil i rapporten blive fokuseret på årsregnskabsloven. Afhandlingen vil inddrage de internationale standarder, i det omfang, at de er relevante som fortolkningsbidrag til årsregnskabsloven. De vil kun anvendes som fortolkningsbidrag i det omfang, at de ikke strider mod årsregnskabslovens bestemmelser. Denne afgrænsning skyldes, at de internationale standarder har udviklet sig betydeligt hurtigere end Årsregnskabsloven, hvilket skaber problemer i relation til fortolkningen 5. Afhandlingen afgrænser sig fra den regnskabs- og skattemæssige behandling forbundet med afhændelsen af undervirksomheder. I henhold til problemformuleringen fokuserer afhandlingen på, hvordan et koncernregnskab udarbejdes. Afhandlingen afgrænser sig fra Joint Ventures samt reglerne for fonde. Afgrænsningen foretages, for at kunne fokusere på de regnskabsmæssige og skatteretlige regler, der er relevante i forhold til den udvalgte casevirksomhed. Det øger rapportens relevans set i forhold til formålet. Afhandlingen tager afsæt i de danske regelsæt, hvorfor den internationale sambeskatning ikke vil blive behandlet i opgaven. Det vil ikke være relevant i henhold til rapportens formål og den udvalgte casevirksomhed. 5 Indsigt i årsregnskabsloven, kapitel 2 Side 10 af 72

12 2.3. Disposition Rapporten vil følge den opbygning, der fastsættes gennem de opstillede underspørgsmål. Underspørgsmålene besvares i kronologisk rækkefølge, der søger en fyldestgørende besvarelse af hovedspørgsmålet i afhandlingens problemformulering. For konkret at illustrere rapportens opbygning, vil figuren nedenfor vise afhandlingens disposition. Figur 1 Rapportens disposition Afsnit 3: Hvad er koncerner? Koncernbegrebet og motiver for koncerndannelser Moder- og undervirksomheder Koncernens interessentgrupper Afsnit 4: Koncernetablering Overtagelsesmetoden og koncerngoodwill Sammenlægningsmetoden Afsnit 5: Koncernregnskabet - indhold og omfang Indhold og omfang Minoritetsinteresser Regnskabspligt Afsnit 6: Konsolidering Konsolideringsprocessen Elimineringer Afsnit 7: Værdiansættelse af kapitalandele Indre værdi, kostpris og dagsværdi Afsnit 8: Udarbejdelse af koncernregnskab Praktisk case Afsnit 9: Det skatteretlige aspekt Administationsvirksomheden Sambeskatningsindkomst Fremførsel af underskud og hæftelse Praktisk case Afsnit 10: Diskussion og perspektivering Diskussion og perspektivering af afhandlingens teori- og analyseafsnit Afsnit 11: Konklusion Konklusion i henhold til afhandlingens problemformulering Kilde: egen tilvirkning. Overordnet bliver afhandlingens disposition styret af de opstillede underspørgsmål, der i en logisk rækkefølge søger en fyldestgørende besvarende af hovedspørgsmålet i afhandlingens problemformulering. Side 11 af 72

13 Afsnit 3: Hvad er koncerner? Afsnittet knytter sig til det første undersøgelsesspørgsmål: Hvad forstår man ved en koncern og bestemmende indflydelse?. Der vil i afsnittet blive redegjort for relevante emner, der fungerer som en introduktion til koncerner. Indledningsvist vil læseren blive introduceret for modervirksomheder og associerede virksomheder. I forbindelse hermed bliver der redegjort for, hvordan begrebet bestemmende indflydelse skal forstås i relation til dannelsen af koncerner. Forklaringen tager udgangspunkt i årsregnskabslovens bilag 1, der de væsentlige definitioner for, hvordan begreberne skal forstås. Efterfølgende vil der blive redegjort for koncernregnskabets interessentgrupper, der udgør de grupper, der opnår en fordel ved, at koncernregnskabet bliver udarbejdet. Afslutningsvist vil afsnittet beskrive nogle af de konsekvenser, en koncerndannelse kan medføre Afsnit 4: Koncernetablering Afsnittet omhandler etableringen af en koncern, hvilket knytter sig til det andet undersøgelsesspørgsmål: Hvilke metoder kan anvendes ved etablering af koncerner?. Afsnittets overordnede fokus er virksomhedssammenslutninger, hvor flere separate enheder bliver til én rapporterende enhed. Der redegøres for de regnskabsmæssige metoder, der kan anvendes i processen. Begge metoders teori uddrages af årsregnskabslovens kapitel 14. Indledningsvist forklares overtagelsesmetoden og den tilhørende opgørelse af koncerngoodwill, der er knyttet denne metode. Efterfølgende vil sammenlægningsmetoden blive gennemgået. I forbindelse med redegørelsen, vil der blive indarbejdet eksempler, der med tal illustrerer de to metoder Afsnit 5: Koncernregnskabet Afsnittet vil arbejde med årsregnskabslovens krav til koncernregnskabet. Det relaterer sig til det tredje undersøgelsesspørgsmål: Hvad er koncernregnskabet og de gældende regnskabsregler?. Afsnittet søger at redegøre for reglerne i årsregnskabsloven, der er forbundet med koncernregnskabet. Det er bestemmelserne i årsregnskabslovens kapitel 14, der danner det teoretiske grundlag for afsnittet. Fortolkningsbidraget består af IAS 27. Indledningsvist introduceres enhedsbegrebet, der er væsentlig for forståelsen af reglerne forbundet med koncerner. Side 12 af 72

14 Der vil blive redegjort for årsregnskabslovens regler for koncernregnskabets indhold og omfang. Herunder hvordan særlige koncernregnskabsposter klassificeres og de generelle indregnings og målingsmetoder. De væsentlige noteoplysninger, der knytter sig til koncernregnskaber, vil ligeledes blive redegjort for. Efterfølgende vil der blive redegjort for koncernens minoritetsaktionærer, og den regnskabsmæssige behandling ved køb af disse. Til slut vil der blive redegjort for koncernregnskabspligten og undtagelserne forbundet hermed Afsnit 6: Konsolidering Afsnittet vil arbejde med konsolideringsprocessen, der relaterer sig til det fjerde undersøgelsesspørgsmål: Hvad er konsolidering?. Teorien til konsolideringen er forankret i årsregnskabslovens 115 til 122. Der vil indledningsvist redegøres for konsolidering som begreb. Der vil blive redegjort for konsolideringsprocessens omfang og de tilhørende arbejdsprocesser. Efterfølgende beskrives elimineringerne, der er en væsentlig arbejdsproces i konsolideringen. I forbindelse hermed vises eksempler på nogle af de væsentligste dispositioner. Der redegøres kort for, hvordan de skattemæssige korrektioner foretages, når elimineringerne påvirker denne Afsnit 7: Kapitalandele Afsnittet relaterer sig til det femte undersøgelsesspørgsmål: Hvordan behandles kapitalandele?. Teorien er forankret i årsregnskabslovens 38, 40, 41 og 43a. Indledningsvist vil den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele blive beskrevet. Det har til hensigt at redegøre for den regnskabsmæssige behandling for kapitalandelstyperne indre værdi, kostpris og dagsværdi Afsnit 8: Udarbejdelse af koncernregnskab Afsnittet udarbejdes på baggrund af en udvalgt casevirksomhed, hvor de relevante gennemgåede regler vil blive anvendt. Der udarbejdes en koncernbalance, der danner grundlaget for koncernregnskabet. I forbindelse hermed gennemgås casevirksomhedens konsolideringsproces, der er den væsentligste arbejdsproces. Side 13 af 72

15 Afsnit 9: Det skatteretlige aspekt Afsnittet relaterer sig til undersøgelsesspørgsmålene 6, 7 og 8: 6. Hvad er administrationsvirksomheden og dennes pligter? 7. Hvordan opgøres sambeskatningsindkomsten efter gældende skatteregler? 8. Hvilke skattemæssige konsekvenser har nyere regler medført? Indledningsvist redegøres der for administrationsvirksomheden og dennes administrative pligter i forbindelse med koncernens beskatning. Efterfølgende beskrives, hvordan sambeskatningsindkomsten opgøres. Herunder forklares, hvordan overskuds- og underskudsfordelingen finder sted, og der udarbejdes et illustrativt eksempel til belysning af reglerne. Der vil blive redegjort for nyere skatteregler i dansk skattelovgivning. Afhandlingen behandler begrænsningen af fremførsel af underskud samt de nye indbyrdes regler for hæftelse i sambeskatningskredsen. Afslutningsvist vil de relevante skatteregler blive anvendt på casevirksomheden. I forbindelse hermed bliver casevirksomhedens sambeskatningsindkomst opgjort Afsnit 10: Diskussion Afsnittet vil diskutere de opnåede resultater i casevirksomheden. Der vil blive sat fokus på de nye reglers konsekvenser. Der vil blive sat fokus på, hvad virksomheden har opnået ved udarbejdelsen af koncernregnskabet, samt hvordan det har påvirket koncernledelsen Afsnit 11: Konklusion Afhandlingens konklusion søger at besvare problemformuleringen, ved et konkret og fyldestgørende svar, der udformes ved hjælp af de opstillede undersøgelsesspørgsmål. Side 14 af 72

16 2.4. Begrebsdefinitioner I afhandlingen anvendes flere begreber, der ikke direkte er defineret af nogen lovgivning. De kan forstås forskelligt, alt afhængig af situationen, hvori de anvendes. Disse begreber vil blive defineret således, at læseren opnår forståelse for afhandlingens anvendelse af begreberne Juridiske- og økonomiske enheder Det er ikke noget sted i lovgivningen specificeret, hvordan en økonomisk enhed skal forstås. En økonomisk enhed er virksomheder, der kontrolleres af en bestemt virksomhed, uden hensyntagen til den juridiske opbygning. I koncernenheder, bliver virksomheder kontrolleret af modervirksomheden, uden der tages højde for de forskellige juridiske opbygninger. Den økonomiske enhed er med andre ord identisk med den samlede koncernenhed. De enkelte virksomheder i koncernen, er alle enkeltstående juridiske enheder Den ultimative modervirksomhed Ved dette begreb forstås den øverste modervirksomhed i koncernen, der ikke er en dattervirksomhed. Det knytter sig primært til den skattemæssige del af opgaven, hvor den ultimative modervirksomhed ligeledes betegnes administrationsvirksomheden Under- og overvirksomheder Begrebet overvirksomhed betegner en virksomhed, der har bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder. Dette betyder, at en overvirksomhed sidestilles med modervirksomheder. Udgangspunktet er, at der er tale om en modervirksomhed, når en virksomhed ejer mere end 50 procent af kapitalandelene i en anden virksomhed. Rapportens anvendelse af begrebet undervirksomheder skal forstås som virksomheder, der lægger under en anden virksomhed. Dette er associerede virksomheder såvel som dattervirksomheder Det retvisende billede Det retvisende billede skal forstås i relation til årsregnskabslovens generalklausul. Det betyder i praksis, at årsregnskabslovens bestemmeler kan fraviges til fordel for det retvisende billede. Det er altså meningen, at årsrapportens forhold, skal være så korrekte som muligt Regnskabsklasse Årsregnskabsloven er opbygget som en byggeklodsmodel, der starter med reglerne for regnskabsklasse A og slutter med reglerne for regnskabsklasse D. Virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven, er inddelt i regnskabsklasser A-D, hvilket primært afhænger af virksomhedens størrelse. Der er forskellige krav til årsrapportens indhold i de enkelte regnskabsklasser. Side 15 af 72

17 Anvendte forkortelser Det vil gennem rapporten blive anvendt en del forkortelser, der er opsummeret i listen nedenfor. IFRS: International Financial Reporting Standards IAS: International Accounting Standard ÅRL: Årsregnskabsloven Side 16 af 72

18 3. Koncerner En koncern forstås som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige enheder. Sammenslutningen består af en modervirksomhed og minimum én dattervirksomhed, der foruden deres egne regnskaber, ligeledes skal udarbejde et koncernregnskab. Koncernregnskabet samler de juridiske enheder til én samlet økonomisk enhed. Enhedsbegrebet vil blive nærmere behandlet senere, og er vigtig for forståelsen af, hvorfor de regnskabsmæssige regler har deres nuværende ordlyd. Koncernen dannes, når en virksomhed opnår retten til at udøve bestemmende indflydelse på en anden virksomhed. Denne ret til at udøve kontrol opnås ved, at virksomheden ejer den mængde ejerandele i undervirksomheden, der giver den størstedelen af stemmerettighederne og dermed den bestemmende indflydelse Moder- og undervirksomheder For fyldestgørende at kunne beskrive, hvad en koncern består af, er det væsentligt at redegøre for begreberne: Modervirksomheder Dattervirksomheder og bestemmende indflydelse Associerede virksomheder Figuren nedenfor viser, hvad der definerer undervirksomhederne, set fra modervirksomhedens perspektiv. Figur 2 - Typer af kapitalandele Dattervirksomheder Associerede virksomheder Definition En virksomhed, der er underlagt en andens virksomheds kontrol En virksomhed, som ikke er en dattervirksomhed, men i hvilken en anden virksomhed og dennes dattervirksomheder udøver betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse Grad af indflydelse Bestemmende indflydelse Betydelig indflydelse Stemmeandel Mere end 50 % Mellem 20 til 50 % Kilde: Regnskabshåndbogen 2013, side 200 Side 17 af 72

19 Modervirksomheder En modervirksomhed er det øverste element i en koncern. Det er en virksomhed, der har bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder 6. Modervirksomhedens regnskabsmæssige opgave er at udarbejde koncernregnskabet, indsende dette til erhvervsstyrelsen og dermed offentliggøre koncernregnskabet for omverdenen. Denne proces sker ofte samtidig med, at modervirksomheden udarbejder og offentliggør dens eget regnskab Dattervirksomheder Dattervirksomheden er en virksomhed, der er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed. En dattervirksomhed kan kun have én direkte modervirksomhed 7. Det vil i praksis altid være den virksomhed, der udøver den bestemmende indflydelse, der anses for modervirksomheden Bestemmende indflydelse Den bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed opnås ved, at modervirksomheden får mulighed for at styre de økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Dette kan modervirksomheden, når den direkte eller indirekte, ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed 8. Ved indirekte ejerskab af kapitalandele, er der i årsregnskabslovens bilag redegjort for en række tilfælde, hvor overvirksomheden opnår bestemmende indflydelse gennem: 1. Aftale med andre investorer 2. Beføjelse i henhold til en vedtægt eller aftale 3. Beføjelse til at udpege eller afsætte det øverste ledelsesorgan 4. Råderet over det faktiske flertal af stemmerne Hvis modervirksomheden gennem en aftale med andre investorer, har opnået en råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne, vil undervirksomheden klassificeres som en dattervirksomhed. Modervirksomheden har altså en indirekte kontrol over de stemmerettigheder, den ikke selv ejer. Hvis modervirksomheden har beføjelse til at udpege det øverste ledelsesorgan, og denne ledelse samtidig er i besiddelse af den bestemmende indflydelse i virksomheden, vil undervirksomheden blive klassificeret som en dattervirksomhed. Der er altså opstået en situation, hvor modervirksomheden kan kontrollere dattervirksomheden gennem dens bestemmende indflydelse på ledelsen. 6 Årsregnskabsloven, bilag 1, afsnit B, pkt Årsregnskabslovens bilag 1, afsnit B, pkt Årsregnskabslovens bilag 1, afsnit B, pkt. 4. Side 18 af 72

20 Det er med andre ord ikke kun de faktisk ejede kapitalandele, der styre, hvordan kapitalandelene klassificeres. Hvis modervirksomheden for eksempel har køberetten over kapitalandele, kan dette ligeledes spille en rolle i vurderingen af, om modervirksomheden udøver bestemmende indflydelse. Det er altså retten til at udøve kontrollen, der er afgørende. Når det vurderes, hvilken virksomhed, der udøver bestemmende indflydelse, ser man bort fra de kapitalandele, dattervirksomheden selv besidder. Det gælder også kapitalandele, som dennes dattervirksomheder besidder Associerede virksomheder Associerede virksomheder er meget kort og enkelt defineret i årsregnskabsloven. Vi har her at gøre med en virksomhed, der ikke er dattervirksomhed, men i hvilken en anden virksomhed udøver betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20 procent eller mere af stemmerettighederne Hvorfor dannes koncerner? Langt de fleste motiver, der taler for en koncernetablering, er af økonomisk karakter Gevinst ved vertikale og horisontale koncerner En vertikal koncern forstås som en koncern, hvor modervirksomheder besidder bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder. Det er altså den normale koncern, der ligeledes er beskrevet tidligere i rapporten. Gevinsten ved vertikale koncerner fremkommer, når modervirksomheden opnår retten til, at udøve bestemmende indflydelse på eksempelvis en af sine leverandører. Da vil modervirksomheden kunne sikre sine leverancer, og dermed opnå en gevinst 12. I princippet komplementerer de to virksomheder nu hinanden, hvorved de er mindre sårbare over for udefrakommende begivenheder. Horisontale koncerner er kendetegnet ved, at to eller flere virksomheder vedvarende stiller sig under en fælles ledelse, uden at der består et indbyrdes afhængighedsforhold imellem dem. I modsætning til vertika- 9 Årsregnskabslovens bilag 1, afsnit B, pkt Årsregnskabslovens bilag 1, afsnit B, pkt Introduktion til koncernregnskaber, s Introduktion til koncernregnskaber, s. 17 Side 19 af 72

21 le koncerner er horisontale koncerner således ikke kendetegnet ved én overordnet virksomheds bestemmende indflydelse gennem økonomisk ejerskab eller stemmemæssigt flertal. Gevinsten i forbindelse med horisontale koncerner sker, hvis virksomheder inden for samme branche, sidestiller sig således, at de opnår en mere hensigtsmæssig produktionsgang Opnåelse af større uafhængighed af fremmedkapital Det vil være en fordelagtig situation for koncernvirksomhederne, hvis de tilsammen kan reducere afhængigheden af fremmedkapital. Hvis de supplerer hinanden godt, og for eksempel har harmonerende sæsoner, kan de minimere det samlede kapitalbehov Opnåelse af øget magt Der kan opnås en øget magt ved at købe kapitalandele. I tilfælde, hvor modervirksomheden opnår magt over en dattervirksomhed, ved blot at eje 51 procent af kapitalandelene, har moderen opnået øget magt. Typisk sker dette til en lavere pris, da der blot er købt 51 procent af ejerandelene. Med andre ord kan det være en billig metode, til at opnå en øget magt 15. Vækst gennem disse opkøb, er hurtigere end en egentlig organisk vækst. De opkøbte virksomheder kan dog være værdiansat for højt, hvilket ikke nødvendigvis gør, at det altid er en økonomisk fordelagtig metode at anvende Organisatoriske hensyn Det antages, at de respektive koncernvirksomheder er tættere på deres nærmarkeder, end modervirksomheden. Med en decentraliseret økonomisk styring, vil koncernen som en helhed opnå et bedre grundlag for økonomiske beslutninger 16. Med andre ord kan en dattervirksomhed, hvis geografiske segment er placeret rundt om virksomheden, bedre agere på markedet end modervirksomheden, hvis placering kan ligge langt fra nærmarkedet Koncernregnskabets interessenter Da koncernregnskabets formål er, at sammenfatte oplysninger, der allerede findes i de enkelte koncernvirksomheders enkeltregnskaber, samt beskrive forholdene for koncernen som en enkelt økonomisk enhed, er der række interessentgrupper, der har specielt behov for informationen Introduktion til koncernregnskaber, s Introduktion til koncernregnskaber, s Introduktion til koncernregnskaber, s Introduktion til koncernregnskaber, s Introduktion til koncernregnskaber, s. 27 Side 20 af 72

22 Disse interessentgrupper er koncernledelsen, modervirksomhedens interessentgrupper samt dattervirksomhedens interessentgrupper. Alle disse kan opdeles i flere undergrupper Koncernledelsen Koncernledelsen har adgang til det interne regnskabsmateriale for samtlige koncernvirksomheder, og det kan være svært at skabe et samlet økonomisk overblik over dette. Ved at udarbejde et koncernregnskab, belyses de økonomiske konsekvenser af den samlede koncernaktivitet. Med denne viden, er det nemmere og mere sikkert at træffe de rette økonomiske beslutninger Modervirksomhedens interessentgrupper Modervirksomhedens interessentgrupper omfatter blandt andet ejere, kreditorer og banker, der alle kan have økonomiske interesser i modervirksomhedens regnskab. Dette regnskab giver alene ikke meget information, og grundlaget for økonomiske beslutninger vil være alt for spinkelt. Interessenterne har brug for et samlet økonomisk overblik, hvorfor alle koncernvirksomhederne må indgå i det regnskab, der lægger til grund for de økonomiske beslutninger Dattervirksomhedens interessentgrupper Dattervirksomhedens interessentgrupper kan omfatte minoritetsaktionærer og kreditorer. Disse har som udgangspunkt begrænset nytte af koncernregnskabet. Minoritetsaktionærerne har alene stemmeret i den dattervirksomhed, de ejer en del af, og kreditorerne har kun et juridisk krav mod den ene dattervirksomhed, de har et tilgodehavende ved. Alligevel kan interessentgrupperne drage nytte af koncernregnskabet, da dette samlede regnskab danner beslutningsgrundlaget for koncernledelsens økonomiske beslutninger, vil det påvirke dattervirksomheden. I situationer, hvor modervirksomheden har kautioneret for dattervirksomhedens gæld, kan kreditorerne ligeledes vurdere, om der er tilstrækkelig med sikkerhed for fortsat handel. Interessentgruppernes samlede risiko vurderes bedst ud fra det samlede koncernregnskab Sammendrag Der er i afsnittet redegjort for definitionen for en koncern, der består af en modervirksomhed og dens dattervirksomheder. Modervirksomheden har en central rolle i koncernen, da det er denne, der skaber koncernenheden ved at opnå bestemmende indflydelse over en anden virksomhed. 18 Introduktion til koncernregnskaber, s Introduktion til koncernregnskaber, s Introduktion til koncernregnskaber, s Introduktion til koncernregnskaber, s. 28 Side 21 af 72

23 Et væsentligt emne i afsnittet er indflydelsesbegrebet, hvor der skelnes mellem bestemmende og betydelig indflydelse. Bestemmende indflydelse opnås, når modervirksomheden har mere end 50 procent af stemmerettighederne i dattervirksomheden. Ejes der mellem 20 og 50 procent, er der tale betydelig indflydelse i stedet, og undervirksomheden klassificeres som en associeret virksomhed. Der er flere motiver for koncerndannelse, og de er af overvejende økonomisk karakter. En opsummering af motiverne kan udformes på baggrund af afsnittet: Gevinst ved vertikale og horisontale koncerner Større uafhængighed af fremmedkapital Opnåelse af øget magt Organisatoriske hensyn Koncernens interessenter blev belyst fra flere forskellige vinkler, da en koncern består at flere enheder. Modervirksomhedens væsentligste interessenter omfatter ejerne, kreditorer og banker, mens dattervirksomhedens interessenter væsentligste omfatter minoritetsaktionærer og kreditorer. Side 22 af 72

24 4. Koncernetablering Reglerne omkring koncernetablering er forankret i årsregnskabslovens 121, 122 og 123, der beskriver henholdsvis virksomhedsovertagelse og virksomhedssammenlægning. Der er to internationale standarder, der kan anvendes som fortolkningsbidrag til årsregnskabslovens to bestemmelser, IAS 22 og IFRS 3. Førstenævnte er ophævet i år 2004, men begge standarder er relevante, da den nuværende årsregnskabslov bygger på disse. Til at forklare virksomhedssammenslutninger, kan enhedsteorien med fordel anvendes. Enhedsteorien, der er vigtig i forbindelse med koncerner, behandles mere dybdegående i afsnit 4.2. En meget præcis og fyldestgørende beskrivelse af netop virksomhedssammenslutninger lyder således: En virksomhedssammenslutning er en sammenlægning af to eller flere separate juridiske enheder til én rapporterende juridisk enhed 22. Koncernen kan blive etableret, når modervirksomheden opnår bestemmende indflydelse over en undervirksomhed. Der er to regnskabsmæssige metoder, der kan anvendes ved koncernetableringen. Disse to metoder er overtagelses- og sammenlægningsmetoden. Hovedreglen er, at overtagelsesmetoden skal anvendes 23. Såfremt sammenlægningsmetoden skal anvendes, er der en række betingelser, der skal være opfyldte. Alt andet lige er hovedreglen, at koncernetableringen skal behandles ved overtagelsesmetoden, der således er hovedreglen Der er en række betingelser, der skal være opfyldte, før koncernetableringen kan foretages ved sammenlægningsmetoden. 22 Indsigt i årsregnskabsloven, s Årsregnskabslovens 121, stk. 1. Side 23 af 72

25 4.1. Overtagelsesmetoden Virksomhedsovertagelse er den primære metode, der anvendes ved etableringen af en koncern. Der er fem arbejdsprocesser, der skal gennemarbejdes 24. Figur 3 - Arbejdsprocesser i overtagelsesmetoden Identifikation af virksomhederne - både den overtagende og den overtagne Fastlæggelse af overtagelsestidspunktet Opgørelse af kostprisen Opgørelse af aktiver og forpligtelser - alle de identificerbare Opgørelse af positiv eller negativ goodwill Kilde: egen tilvirkning. Den første, der skal laves, er således en identifikation af virksomhederne involveret i processen. Det er væsentligt at identificere henholdsvis den overtagende og overtagne virksomhed, da den overtagne virksomheds nettoaktiver, skal omvurderes til dagsværdi 25. Den danske lovgivning regulerer ikke, hvordan virksomhederne skal identificeres. Det er dog erhvervsstyrelsens opfattelse, at det juridisk altid vil være den overtagende virksomhed, der overtager en anden virksomhed 26. Koncernetableringen sker, når den bestemmende indflydelse er fastlagt. Dette kan yderlige bestemmes som det tidspunkt, hvor den faktiske kontrol overgår til køberen, hvilket anses for opfyldt, når alle væsentlige betingelser i forbindelse med købet er opfyldt. Overtagelsestidspunktet bestemmer, hvornår dagsværdiopgørelsen for de overtagne aktiver og forpligtelser skal finde sted. Det er ligeledes fra overtagelsestidspunktet, at resultatet skal indregnes. 24 Årsregnskabslovens Årsregnskabslovens 122, stk Indsigt i årsregnskabsloven, s. 168 Side 24 af 72

26 Kostprisen for den købende virksomhed opgøres som den faktiske købssum med tillæg af omkostninger, der knytter sig direkte til købet. Tillægsomkostningerne kan for eksempel bestå af udgifter til advokat- og revisorbistand i forbindelse med overtagelsen. Der er specifikke bestemmelser i de internationale standarder, der kan hjælpe med opgørelsen til dagsværdi. I nedenstående figur er disse bestemmelser oplistet. Figur 4 - Opgørelse af dagsværdi for forskellige aktiver og forpligtelser Målegrundlag for dagsværdi Markedsværdi Skønnet værdi (eksempelvis P/E værdi) Nutidsværdi med fradrag af nedskrivning til forventede tab Færdigvarer og handelsvarer: Salgspris med fradrag af omkostninger til afhændelse og en rimelig avance Varer under fremstilling: Salgspris med fradrag af omkostninger til færdiggørelse og afhændelse Råvarer: Genanskaffelsesværdi Markedsværdi Markedsværdi (normalt skønnet) Undtagelsesvis genanskaffelsesværdi med fradrag af afskrivninger Dagsværdi Den balanceorienterede gældsmetode Nutidsværdi Kilde: IAS 22, afsnit 39. Aktiv/forpligtelse Værdipapirer Andre værdipapirer Tilgodehavender Varebeholdninger Grunde og bygninger Produktionsanlæg og driftsmidler Immaterielle aktiver Udskudt skat Kreditorer, gældsbreve, langfristede lån og forpligtelser Det er nævnt, at den overtagne virksomheds nettoaktiver, skal opgøres til dagsværdi. For at dette kan ske, skal de kunne identificeres pålideligt. Det er vigtigt, at de kan opgøres pålideligt, da det er et af de grundlæggende krav for, at indregning kan finde sted 27. Den ovenstående figur afspejler netop de metoder, der anses for at være de mest pålidelige til dagsværdiopgørelsen af de enkelte grupper af aktiver og forpligtelser. 27 Årsregnskabslovens 33, stk. 1. Side 25 af 72

27 Behandling af goodwill Når de fem arbejdsprocesser gennemføres i forbindelse med koncernetableringen, vil der opstå en forskel mellem kostprisen og dagsværdien af de identificerede aktiver og forpligtelser på overtagelsestidspunktet 28. Denne forskel udgør den overtagende virksomheds goodwill eller negativ goodwill. Den opgjorte goodwill er ikke endelig, da der kan forekomme korrektioner, såfremt der senere identificeres aktiver eller passiver, der eksisterede på overtagelsestidspunktet 29. Der foretages ikke regulering, hvis dispositionerne er opstået efter overtagelsestidspunktet. En positiv forskel mellem kostprisen og de omvurderede aktiver og forpligtelser bliver benævnt som goodwill. Det skal opgøres som et aktiv i koncernregnskabet, og bliver afskrevet systematisk over dens forventede brugstid. Som udgangspunkt kan afskrivningsperioden ikke overstige 20 år. Det er op til virksomheden at vælge den afskrivningsmetode, der giver det mest retvisende billede. Hvis forskellen mellem kostprisen og de omvurderede nettoaktiver er negativ, benævnes forskellen negativ goodwill. Forskellen relaterer sig til de forventede fremtidige omkostninger, der skal indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at omkostningerne realiseres. Der gælder den samme tidshorisont som ved goodwill. Den negative goodwill skal indregnes som en særskilt periodeafgrænsningspost under forpligtelser 30. Der er ikke specifikke krav til præsentationen i resultatopgørelsen, men i praksis sker det typisk i samme regnskabspost, hvor tab og omkostninger indregnes 31. Negativ goodwill, der ikke relaterer sig til identificerbare forventede fremtidige omkostninger, som kan opgøres pålideligt på overtagelsestidspunktet, er gevinster og indregnes som indtægt. Det sker ved, at den negative goodwill indregnes systematisk over den vejede gennemsnitlige levetid/forbrugstid. En eventuel resterende negativ goodwill indregnes som en periodeafgrænsningspost under forpligtelser, der indtægtsføres over en passende periode. Hvis den negative goodwill ikke afskrives, kan en eventuel indtægt for denne del først indregnes i forbindelse med salg 32. Det gælder for begge scenarier, hvad enten den opgjorte værdi er positiv eller negativ, at der skal være en fyldestgørende beskrivelse i den anvendte regnskabspraksis, der beskriver indregning, måling og præsentation i såvel resultatopgørelsen som balancen. Nedenfor er der opstillet en illustration, der viser hvordan opgørelsen af goodwill kan ske, når den indre værdis metode anvendes. I eksemplet køber en virksomhed 80 procent af en anden virksomhed. 28 Årsregnskabslovens 122, stk Indsigt i årsregnskabsloven, s Årsregnskabslovens 12, stk Indsigt i årsregnskabsloven, s Indsigt i årsregnskabsloven, s. 177 Side 26 af 72

28 Figur 5 - Beregning af goodwill Beløb i t.kr. Ifølge regnskab Omvurderinger Dagsværdier Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Forpligtelser Nettoaktiver ved koncernetablering Beløb i t.kr. Eksempel 1 Goodwill Eksempel 2 Negativ goodwill Købssum for overtaget virksomhed Nettoaktiver ved koncernetablering Forskelsbeløb Kilde: egen tilvirkning. I eksempel nummer 1 skal det beregnede forskelsbeløb indregnes som goodwill, mens det i eksempel 2 skal indregnes from negativ goodwill Sammenlægningsmetoden Den alternative koncernetableringsmetode benævnes sammenlægningsmetoden. Beskrivelsen af sammenlægningsmetoden er forankret i årsregnskabslovens 123. Den har en række betingelser, der skal være opfyldte, før den kan anvendes. Betingelserne findes i årsregnskabslovens 121, stk. 3. Sammenlægningsmetoden efter 123 kan endvidere finde anvendelse, hvis modervirksomheden ved etableringen af koncernforholdet Har samme dagsværdi som dattervirksomheden, Efter erhvervelsen besidder mindst 90 pct. af stemmerettighederne og af den pålydende værdi af den erhvervede virksomheds virksomhedskapital og Har opnået besiddelsen i kraft af en ordning, der indebærer, at o Hverken de hidtidige virksomhedsdeltagere tilsammen eller de virksomhedsdeltagere tilsammen, der ved ordningen har modtaget kapitalandele i bytte for deres rettigheder i dattervirksomheden, får bestemmende indflydelse over modervirksomheden, o De hidtidige virksomhedsdeltagere og de virksomhedsdeltagere, der ved ordningen har modtaget kapitalandele i bytte for deres rettigheder over dattervirksomheden, skal have samme rettigheder og Side 27 af 72

29 o Det kontante vederlag ikke overstiger 10 pct. af den pålydende værdi af de modtagne kapitalandele. Sammenlægningsmetoden skal anvendes, hvis den overtagende virksomhed i virksomhedssammenslutningen ikke kan identificeres. Da de ikke kan identificeres, kan der ikke ske omvurdering af den overtagne virksomheds nettoaktiver, hvorfor arbejdsprocessen vedrørende overtagelsesmetoden ikke kan fuldføres, så det retvisende billede bibeholdes. Metoden finder ligeledes anvendelse ved koncerninterne virksomhedssammenslutninger, hvor den overtagne virksomhed har samme modervirksomhed før og efter sammenlægningen 33. Som metodens navn antyder, er der tale om to virksomheder, der går sammen. Virksomhedernes aktiver og passiver skal ikke omvurderes, men vil forstsat bevare deres nuværende regnskabsmæssige værdi. Der vil ikke være mulighed for, at der opstår positiv eller negativ goodwill, da en forskel mellem nettoaktivernes værdi og vederlaget indregnes i den overtagende virksomheds egenkapital. Den anvendte regnskabspraksis skal som ved overtagelsesmetoden indeholde en fyldestgørende beskrivelse af den regnskabsmæssige sammenlægning 34. For, at årsregnskabet fortsat kan give et retvisende billede, skal reglerne i årsregnskabslovens 99 for regnskabsklasse C følges, hvilket betyder, at sammenslutningen bør omtales i ledelsesberetningen 35. Nedenfor er et eksempel på, hvordan sammenlægningsmetoden sammenlægger to virksomheders balancer. Figur 6 - Eksempel på sammenlægningsmetoden Kilde: egen tilvirkning. Selskab Selskab Sammenlagt A B balance Grunde og bygninger Driftsmateriel Likvide midler Øvrige aktiver Aktiver i alt Virksomhedskapital Reserver Anden gæld Passiver i alt Årsregnskabslovens 121, stk Årsregnskabslovens Indsigt i årsregnskabsloven, s. 180 Side 28 af 72

30 Som vist, er der ikke sket omvurdering til dagsværdi, og der indregnes ingen former for goodwill. Det formodes, at virksomhederne er på armslængde vilkår, og altså er en koncernintern sammenlægning. Dette grunder i, at de ikke har samme værdi, i princippet ikke vil kunne anvende sammenlægningsmetoden Sammendrag Afsnittet har redegjort for reglerne omkring koncernetableringer, hvor de to primære metoder er overtagelsesmetoden og sammenlægningsmetoden. De forskellige arbejdsgange, der er forbundet med de to metoder, kan opridses i nedenstående figur. Figur 7 - Forskelle mellem overtagelses- og sammenlægningsmetoden Overtagelsesmetoden Sammenlægningsmetoden 1. Fastsættelse af overtagelsesdato og den 1. Sammenlægningen anses som sket med tilbagevirkende kraft til starten af sammen- overtagende part. 2. Opgørelse af kostpris inklusive købsomkostninger. 2. Ingen omvurdering af aktiver og forpligtelligningsåret. 3. Omvurdering af modtagne aktiver og forpligtelser, herunder omstruktureringshenskabspraksisser ud over tilpasning til købers regnsættelser i den overtagne virksomhed. 3. Forskel mellem vederlag og købte nettoaktiver indregnes i egenkapitalen. 4. Opgørelse af koncerngoodwill / negativ goodwill. 4. Ingen goodwill / negativ goodwill. 5. Efterfølgende regulering af værdier. Kilde: Regnskabshåndbogen, s Overtagelsesmetoden er hovedreglen, og skal som udgangspunkt altid anvendes ved koncernetableringer. Ved brugen af overtagelsesmetoden, vil der blive opgjort en koncerngoodwill, der bliver klassificeret som goodwill eller negativ goodwill. Koncerngoodwill skal afskrives systematisk over en maksimal periode på 20 år. Der er en række undtagelsesregler til overtagelsesmetoden, der muliggør anvendelsen af sammenlægningsmetoden. Denne metode opgør ingen goodwill, og der sker ingen købsomvurdering af nettoaktiverne. Side 29 af 72

31 5. Koncernregnskabet Et koncernregnskab viser de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat, som hvis de var en enkelt virksomhed 36. Det skal indeholde en ledelsesberetning, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis og egenkapitalopgørelse 37. Lovgrundlaget for koncernregnskaber er årsregnskabslovens 13, 14, og IAS 27. Der er bestemmelserne i årsregnskabslovens kapitel 14, der regulerer udarbejdelsen af koncernregnskabet. De danske regler i årsregnskabsloven om koncernregnskaber er detaljerede, og der er en veludviklet praksis for udarbejdelse af koncernregnskaber. De enkelte juridiske enheders årsregnskab afspejler et udsnit af den samlede økonomiske enhed. Koncernens finansielle stilling og driftsmæssige udvikling kan ikke bedømmes baseret på de enkelte årsregnskaber, hvilket skyldes intern avance og lignende forhold, der elimineres i koncernregnskabet. Det er vigtigt at forstå den rolle, modervirksomhedens årsregnskab har. Dette illustreres bedst via en model, der opsummerer de forskellige virksomhedsrelationer, samt hvilken rolle modervirksomhedens regnskab har. Figur 8 Regnskabers virksomhedsrelationer for modervirksomheden Hvad viser årsregnskabet for tilknyttede- og associerede virksomheder? Hvad gør koncernregnskabet? Hvad viser koncernregnskabet for associerede virksomheder? Årsregnskabet viser Kapital- og resultatandele Tilgodehavender og gældsforpligtelser Koncernregnskabet konsoliderer Aktiver, passiver samt resultat Vises som var det en enkelt virksomhed Koncernregnskabet viser Kapital- og resultatandele Tilgodehavender og gældsforpligtelser Kilde: egen tilvirkning. Den ovenstående figur illustrerer netop sætningen: En koncern forstås som en gruppe af virksomheder, der juridisk set er selvstændige enheder, men som økonomisk set udgør en enhed 38. Den første boks viser, hvordan modervirksomhedens regnskab skal forstås i relation til tilknyttede og associerede virksomheder. Det illustreres, at årsregnskabet viser de tilknyttede- og associerede virksomheders 36 Årsregnskabslovens Årsregnskabslovens Regnskabshåndbogen, s. 361 Side 30 af 72

32 kapital- og resultatandele samt tilgodehavender og gældsforpligtelser. Der er tale om, at modervirksomheden og dens årsregnskab udgør en selvstændig juridisk enhed. Den anden boks redegør for, hvad koncernregnskabet gør. Koncernregnskabet konsoliderer koncernvirksomhedernes aktiver, passiver og resultat. Dermed udgør koncernregnskabet en økonomisk enhed. Den tredje boks redegør for, hvad koncernregnskabet viser for associerede virksomheder. For den associerede virksomhed, viser koncernregnskabet kapital- og resultatandele samt tilgodehavender og gældsforpligtelser. Der er igen tale om, at modervirksomhedens koncernregnskab udgør en juridisk enhed. Koncernregnskabet udarbejdes ved at sammendrage de enkelte koncernvirksomheders regnskaber. Det er alt andet lige kun regnskaber for virksomheder, der er omfattet af konsolideringen, som skal medtages. Alle de ensartede regnskabsposter i resultatopgørelsen og balancen sammenlægges post for post. Dette benævnes også linje for linje-konsolidering. Der skal foretages en række tilpasninger, der er nødvendige for, at koncernregnskabet opfylder lovkravene. Der vil ske reklassifikationer af minoritetsaktionærer, der i den samlede koncernenhed vurderes anderledes, end i den enkelte virksomheds regnskab. Ligeledes er der regnskabsposten for minoritetsaktionærer, der vises særskilt i koncernregnskabet. For koncerner gælder en række specifikke lovkrav med hensyn til konsolideringen og værdiansættelsen. Nedenfor i figuren illustreres, hvilke regler, der skal avendes: Figur 9 - Oversigt over konsoliderings- og værdiansættelsesmetoder Regnskabsklasse B Regnskabsklasse C Regnskabsklasse D Små Mellemstor / stor Børsnoterede og statslige aktievirksomheder Dattervirksomheder Konsolidering Konsolidering Konsolidering Associerede virksomheder Indre værdi Indre værdi Indre værdi Kilde: Indsigt i årsregnskabsloven, s. 140 Figuren viser, at dattervirksomheder altid skal konsolideres, mens associerede virksomheder som hovedregel indregnes til indre værdi. Side 31 af 72

33 5.1. Indhold og omfang Koncernregnskabets primære indhold består af de enkelte koncernvirksomheders regnskaber, der indgår i koncernregnskabet ved fuld konsolidering. Afsnittet forklarer yderligere reglerne om klassifikation, indregning og måling 39. Det er et krav, at koncernregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat 40. Koncernregnskabet skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. Regnskabet skal således oplyse om forhold, der normalt anses som relevante for regnskabsbrugeren. Det er vigtigt, så det lever op til årsregnskabslovens kvalitetskrav 41. Oplysningerne skal dog, også selv om de er relevante, kun medtages, hvis de er pålidelige i modsat fald vil det skade det retvisende billede. Foruden det ovennævnte skal de grundlæggende forudsætninger følges 42. Der er følgende grundlæggende forudsætninger i årsregnskabslovens 13. Figur 10 - Grundlæggende forudsætninger Klarhed Substans Væsentlighed Going concern Neutralitet Periodisering Konsistens Bruttoværdi Formel kontinuitet Reel kontinuitet Kilde: egen tilvirkning. De grundlæggende forudsætninger er en udbygning af begrebet retvisende billede, og skal netop hjælpe med at opfylde dette Klassifikation Det er et krav, at koncernregnskabets resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse opstilles efter reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse C 43. Der er enkelte poster, der skal opgøres som særskilte poster i koncernregnskabet: 1. Kapitalandele i ikke konsoliderede undervirksomheder 2. Minoritetsinteresser 39 Årsregnskabslovens 114, stk Årsregnskabslovens Årsregnskabslovens Årsregnskabslovens Årsregnskabslovens 118, stk. 1. Side 32 af 72

34 Kapitalandele, tilgodehavender og gæld til ikke konsoliderede undervirksomheder, skal opgøres som særskilte poster i koncernregnskabets balance 44. Den forholdsmæssige andel af minoritetsinteressernes ejerandele skal opføres i undervirksomhedens balance, mellem posterne Egenkapital og Forpligtelser. Ligeledes skal deres andel af resultatet vises særskilt i resultatopgørelsen Indregning og måling Koncernregnskabet skal indregne aktiver, passiver, indtægter og omkostninger efter ensartede metoder i overensstemmelse med reglerne for regnskabsklasse C, der er forankret i årsregnskabslovens kapitel 7. Det er et krav, at koncernens kapitalandele i associerede virksomheder måles efter den indre værdis metode 46. Der skal så vidt muligt anvendes de samme indregnings- og målingsmetoder som i modervirksomhedens årsregnskab. Hvis der er anvendt andre metoder, skal der udarbejdes et nyt regnskab, hvor der indregnes og måles i overensstemmelse med metoderne i modervirksomhedens regnskab Noteoplysninger Koncernregnskabet skal redegøre for den anvendte regnskabspraksis, og oplysningerne i noterne skal oplyse om koncernenheden, som var de konsoliderede virksomheder én virksomhed. Der skal ellers følges de sædvanlige regler, der gælder for årsregnskaber i regnskabsklasse C. Den eneste forskel er, at der i stedet for oplysninger om den enkelte virksomheds beløb, vises de konsoliderede virksomheder samlede beløb 48. I bestemte tilfælde, hvor nogle bestemte forhold er til stede, skal der være noteoplysninger om forholdene. Der skal således oplyses om følgende i den anvendte regnskabspraksis 49 : 1. Der skal være en fyldestgørende beskrivelse, hvorfor der sker en eventuel udeladelse af koncernvirksomheder. Der skal således beskrives, hvilke forhold, der danner grundlag for udeladelsen. 2. I tilfælde hvor koncernregnskabet aflægges med en forskydning mellem modervirksomhedens og dattervirksomhedens balancedag, skal der oplyses om eventuelle betydningsfulde hændelser, der har haft indflydelse på dattervirksomhedens aktiver, passiver eller resultat. Hændelserne skal fyldestgørende forklares. 44 Årsregnskabslovens 118, stk Årsregnskabslovens 118, stk Årsregnskabslovens 119, stk Årsregnskabslovens 119, stk Årsregnskabslovens 125, stk Årsregnskabslovens 125, stk. 2. Side 33 af 72

35 3. Når der er forskelle mellem modervirksomhedens og dattervirksomhedernes regnskabspraksis, skal der være en fyldestgørende begrundelse for, hvorfor der anvendes andre metoder. Denne begrundelse skal redegøre for de konsekvenser, den anderledes praksis har på regnskabet. 4. Hvis der ikke er sket de påkrævede elimineringer, skal der fyldestgørende oplyses om, hvorfor elimineringen ikke kunne gennemføres. Noteoplysningerne er en vigtig del af kravet om, at regnskabet skal vise et retvisende billede. Dette skal overholdet som en del af årsregnskabslovens generalklausul Specielt om regnskabsåret Balancedagen for koncernregnskabet skal være den samme som modervirksomhedens årsregnskab 50. Såfremt dattervirksomheden har en anden balancedag, der dog ikke er mere end tre måneder forud for modervirksomhedens balancedag, kan regnskabet anvendes. Der skal redegøres for betydningsfulde hændelser, der er indtruffet i perioden. I tilfælde, hvor der er mere end tre måneder mellem balancedagene, skal der udarbejdes et særskilt regnskab med en balancedag, der er i overensstemmelse med modervirksomhedens Minoritetsinteresser Det er ikke i alle tilfælde, at modervirksomheden ejer 100 procent af dattervirksomhedens ejerandele. Dette skaber minoritetsinteresser, der er udefrakommende aktionærer, der ejer færre andele. Det er altså kapitalandele i konsoliderede virksomheder, der ejes af andre end koncernvirksomhederne. Med andre ord defineres minoritetsinteresser som kapitalandele i konsoliderede virksomheder, der ejes af andre end koncernvirksomhederne 52. Minoritetsinteresserne klassificeres specielt i koncernregnskabet. Deres forholdsmæssige andel af dattervirksomhedens egenkapital, skal opføres som en særskilt hovedpost mellem Egenkapital og Forpligtelser. Den forholdsmæssige andel opgøres ligeledes som en særskilt post i resultatopgørelsen Regnskabsmæssig behandling for køb af minoritetsinteresser Der er ikke i lovgivningen regler, der regulerer en virksomheds køb af minoritetsinteresser, efter koncernforholdet er etableret. Der er dog i IAS 27 taget stilling til, hvordan erhvervelser af minoritetsinteresser skal behandles regnskabsmæssigt, hvilket illustreres nedenfor Årsregnskabslovens 116, stk Årsregnskabslovens 116, stk Årsregnskabsloven, bilag 1, afsnit A, 2. pkt. 53 Årsregnskabslovens 118, stk. 4 Side 34 af 72

36 Der er følgende forudsætninger tilknyttet eksemplet: Virksomhed A kontrollerer 60 procent af kapitalandelene i virksomhed B Den 31. januar 2013 erhverver A yderligere 20 procent af B Kostprisen for kapitalandelene er t.kr. 500 Figur 11 - Køb af minoritetsinteresser Før købet udgør Ms egenkapital t.kr Opgørelsen af de identificerbare aktiver og forpligtelser til dagsværdi udgør t.kr Den samlede dagsværdi af nettoaktiver er dermed t.kr , hvorfor L erhverver nettoaktiver til en dagsværdi på t.kr Dette svarer til 20 procent af nettoaktivernes dagsværdi. t.kr. Egenkapital Dagsværdi regulering i forhold til regnskabsmæssig værdi 250 Dagsværdi af nettoaktiver Dagsværdi af tilkøbt andel af aktier, 20 procent 450 Debet Kredit Minoritetsinteresser 400 Anden egenkapital ( ) 100 Kontant betaling Kilde: Egen tilvirkning, inspiration fra indsigt i årsregnskabsloven, s. 161 Minoritetsinteressernes andel opgøres til t.kr. 400, hvilket svarer til 20 procent af egenkapitalen på tidspunktet, hvor kapitalandelene blev købt. Den resterende andel af kostprisen på t.kr. 100, der er forskellen mellem kostprisen og minoritetsinteresserne, bliver indregnet direkte på egenkapitalen. Den resterende andel er lig med den beregnede goodwill, der altså ikke bliver klassificeret som goodwill, men i stedet bliver indregnet som en del af egenkapitalen Regnskabspligt Hovedreglen er, at alle modervirksomheder som udgangspunkt skal udarbejde et koncernregnskab 55. Det er således også modervirksomheden, der er den ansvarlige part. Det betyder, at det er modervirksomheden, der har pligt til, at samle alle koncernvirksomhedernes regnskaber og fuldføre arbejdsprocesserne til udar- 54 Indsigt i årsregnskabsloven, s Årsregnskabslovens 109 Side 35 af 72

37 bejdelsen af koncernregnskabet. Det er i realiteten uden betydning, om modervirksomheden faktisk udøver den bestemmende indflydelse, der lægger til grund for koncernvirksomhederne Så længe modervirksomheden har retten til at udøve indflydelsen, skal der udarbejdes et koncernregnskab. Der er en række undtagelsesregler, der er beskrevet i årsregnskabslovens 110 og 112. Disse undtagelsesregler medfører, at koncernregnskabspligten i realiteten kun gælder for koncerner, der har en vis størrelse samt selvstændige koncerner Mindre koncerner En modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, hvis alle virksomhederne i koncernsammenslutningen på balancetidspunktet ikke overstiger beløbsgrænserne for virksomheder i regnskabsklasse B 56. Dette betyder, at det kun er mellemstore og store virksomheder, der skal offentliggøre koncernregnskaber. De grænser, den samlede koncernenhed ikke må overstige, er følgende: En nettoomsætning på 72 mio. kr. En balancesum på 36 mio. kr. Et gennemsnitligt antal heltidsansatte i løbet af regnskabsåret på 50 Muligheden for at anvende denne undtagelsesregel vil ophøre, hvis koncernen i to på hinanden følgende år overskrider grænserne 57. Der kan opstå situationer, hvor det udarbejdede koncernregnskab er under grænserne, da vurderingen af, om koncernenheden skal aflægge efter regnskabsklasse C, sker før konsolideringsprocessens interne elimineringer, men dog efter udligning af kapitalandele. Det endelige koncernregnskab viser den økonomiske enhed efter elimineringer Underkoncerner Ved en underkoncern, forstås det forhold, hvor modervirksomheden selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed. En modervirksomhed i en underkoncern, kan undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis regnskaberne for samtlige virksomheder i underkoncernen, indgår i et koncernregnskab, der aflægges af en overliggende 56 Årsregnskabslovens 110, stk Årsregnskabslovens 110, stk Indsigt i årsregnskabsloven, s. 143 Side 36 af 72

38 modervirksomhed. Der er altså ikke tale om en selvstændig koncern, hvorfor koncernregnskabspligten frafalder 59. Den øverste modervirksomhed skal leve op til to krav, før underkoncernen kan anvende undtagelsesreglen. Den skal eje 90 procent af kapitalandelene i den underliggende modervirksomhed, og det skal samtidig godkendes af de eventuelle minoritetsaktionærer. Hvis undtagelsesreglen anvendes, skal underkoncernen indgå i koncernregnskabet for den øvre koncern ved fuld konsolidering eller ved indre værdis metode Sammendrag Afsnittet behandler reglerne vedrørende koncernregnskabet, der er forankret i årsregnskabsloven. Koncernregnskabet er en økonomisk enhed, der samlet viser alle de juridiske enheder i koncernens aktiver, passiver, finansielle stilling samt resultat. Det er dog ikke alle koncerner, der skal aflægge et koncernregnskab, da der i årsregnskabsloven er indarbejdet flere undtagelsesregler. Koncernregnskabet skal følge de grundlæggende forudsætninger, der er et vigtigt element i styrkelsen af det retvisende bilede. Når det retvisende billede er sikret, vil regnskabsbrugerne kunne anvende regnskabet til at danne grundlag for økonomiske beslutninger. Koncernregnskab skal udarbejdes, når den samlede koncern overskrider grænserne til regnskabsklasse C. Dette betyder, at elementerne i koncernregnskabet skal følge reglerne efter regnskabsklasse C i henhold til klassifikation, indregning og måling. Dog gælder det, at når en koncern frivilligt vælger at aflægge et koncernregnskab, kan de anvende reglerne i den regnskabsklasse virksomheden befinder sig i. Samlet set kan undtagelsesreglerne opsummeres, og der skal ved nedenstående forhold ikke udarbejdes et koncernregnskab. Mindre koncerner Underkoncerner Minoritetsinteresser indgår som særskilte regnskabsposter i koncernregnskabet. Disse minoritetsaktionærer opstår, når modervirksomheden ikke besidder alle stemmerettighederne i dattervirksomheden. Ved køb af minoritetsinteresser i årets løb, er praksis ifølge de internationale standarder, at der ikke skal beregnes goodwill. I stedet skal forskellen mellem minoritetsinteressernes dagsværdi og kostprisen indregnes direkte på egenkapitalen. 59 Årsregnskabslovens 112 Side 37 af 72

39 6. Konsolidering Konsolideringen er den proces, der sammendrager koncernvirksomhedernes regnskaber, således at de ensartede indtægter og omkostninger samt aktiver og passiver sammenlægges. Formålet med konsolideringen er, at der skal foretages de tilpasninger, der er nødvendige på grund af de særlige forhold, der gælder for koncernregnskaber 60. For koncerner, hvor koncernforholdet er etableret i løbet af regnskabsåret, skal dattervirksomheden indregnes fra det tidspunkt i regnskabsåret, hvor modervirksomheden har opnået den bestemmende indflydelse. Tilsvarende ved koncernforholds ophør, skal sammendragningen af indtægter og omkostninger kun medregnes, hvis de er opstået inden ophørstidspunktet Omfang og arbejdsprocesser Ved konsolideringen er udgangspunktet, at alle dattervirksomheder skal konsolideres. Dog er der i årsregnskabsloven indarbejdet muligheden for, at holde dattervirksomheder ude af konsolideringen, hvis de overholder visse betingelser Hvis der eksisterer omstændigheder, der gør, at modervirksomheden ikke kan udøve den nødvendige grad af indflydelse på dattervirksomheden, kan denne dattervirksomhed undlades. Dette kan for eksempel ske som følge af politiske forhold. 2. Hvis nødvendige oplysninger til udarbejdelse af koncernregnskabet ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden uforholdsmæssigt store omkostninger, kan denne dattervirksomhed udelades fra koncernregnskabet. 3. Hvis modervirksomheden har erhvervet kapitalandelene med henblik på videresalg inden for et kortere tidsrum. I situationer, hvor alle dattervirksomhederne som følge af undtagelsesreglerne, kan udeholdes af konsolideringen, kan modervirksomheden helt undlade at aflægge et koncernregnskab 63. På baggrund af de oplistede punkter, ses det, at konsolideringsprocessen har en række arbejdshandlinger, der skal gennemføres ved udarbejdelsen af koncernregnskabet. Selve processen indeholder typisk følgende trin. Listen er ikke udtømmende, men indeholder de hyppigst forekommende arbejdshandlinger Årsregnskabslovens 117, stk Årsregnskabslovens 117, stk. 2 og Årsregnskabslovens 114, stk. 1 og Årsregnskabslovens 111, stk Introduktion til koncernregnskaber, s. 57 Side 38 af 72

40 1. Klargøring af materiale til konsolidering (afstemning af regnskaber) 2. Eliminering af interne dispositioner 3. Regulering af oprindelig købsomvurdering 4. Regulering af forskellig anvendt regnskabspraksis 5. Regulering af udskudt skat 6. Udskillelse af minoritetsandele 7. Indarbejdelse af koncerngoodwill Listen af arbejdshandlinger skal tilpasses den enkelte virksomheds struktur, samt ud fra hvilke dispositioner der er til stede ved balancedagen Elimineringer Der er en række poster, der ifølge årsregnskabsloven skal elimineres som led i konsolideringsprocessen. De regnskabsposter, der skal elimineres, er oplistet nedenfor. 1. Tilgodehavender og forpligtelser mellem de konsoliderede virksomheder 2. Indtægter og omkostninger som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder 3. Gevinster og tab som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder, som indgår i posternes bogførte værdi a. Dette kan fraviges, hvis transaktionen er sket på normale vilkår i et velfungerende marked og elimineringen desuden ville medføre uforholdsmæssige store omkostninger 65 Disse elimineringer udgør en stor del af koncernregnskabsarbejdet, der basalt set handler om, at koncernen skal undgå dobbeltindregning af koncerninterne regnskabsposter, når årsregnskaberne konsolideres Eliminering af internt køb og salg Der kan opstå situationer internt i koncernenheden, hvor moder- og dattervirksomheder køber og sælger af hinanden. Dette skaber et behov for eliminering af de interne transaktioner. Salget indgår i nettoomsætningen hos den sælgende part; og købet indgår i Vareforbruget hos den købende part, hvorfor der skal modposteres heri. Dette kan illustreres i et eksempel, hvor følgende er gældende for modervirksomheden: 1. Eksternt køb i moder af 20 varer á kr. 25 til i alt kr Internt salg fra moder til datter af 20 varer á kr. 30 til i alt kr Eksternt salg i datter af 20 varer á kr. 35 til kr Årsregnskabslovens 120 Side 39 af 72

41 Figur 12 - Eliminering af køb og salg Resultatopgørelse Modervirksomhed Dattervirksomhed Eliminering Koncern Nettoomsætning Produktionsomkostninger Årets resultat Kilde: egen tilvirkning. Ved elimineringen bliver modervirksomhedens salg ført tilbage sammen med dattervirksomhedens køb. Dette sikrer, at de interne transaktioner ikke kommer med dobbelt. I koncernregnskabet er alene medtaget modervirksomhedens eksterne køb af på kr. 500 og dattervirksomhedens eksterne salg på kr I større koncerner, hvor der kan være meget køb og salg mellem koncernvirksomhederne, kan det have stor indflydelse på koncernregnskabets resultat Eliminering af intern avance vedrørende varelageret I situationer, hvor de internt købte varer ikke forbruges med det samme, vil bruttoavancen fra dette salg også blive inkluderet i varelageropgørelsen. Derfor skal det sikres, at værdiansættelsen af koncernregnskabets varelager er opgjort til kostpris eksklusive interne avancer. I eksemplet her antages det, at virksomhederne ikke har varer på lager primo i regnskabsåret. 1. Eksternt køb i moder af 20 varer á kr. 25 til i alt kr Internt salg fra moder til datter af 20 varer á kr. 40 til i alt kr Eksternt salg i datter af 15 varer á kr. 50 til i alt kr. 750 Dette skaber en situation, hvor dattervirksomheden har 5 varer på lager ultimo i regnskabsåret, og dermed ikke har fået alle varerne solgt videre. Ved opstilling af nedenstående figur, vises det hvordan elimineringerne skal gennemføres. Figur 13 - Eliminering af avance ved varelager Resultatopgørelse Moder Datter Eliminering Koncern Nettooms ætning Produktions omkos tninger Årets res ultat Resultatdisponering Overført resultat Balance Varelager Likvide midler Egenkapital Årets res ultat Kilde: egen tilvirkning. Side 40 af 72

42 Den første eliminering består af den interne handel mellem moder- og dattervirksomheden. Dette betyder, at det interne salg på kr. 800 elimineres. Den næste eliminering, vedrører den interne avance, der er forbundet med varelageret ultimo i regnskabsåret. Denne avance forekommer, da værdien af dattervirksomhedens varelager er for høj set i forhold til de købspriser, varelageret oprindeligt er købt for i modervirksomheden. Avancen fjernes ved en kreditering på varelageret, hvor modposteringen sker på produktionsomkostningerne. Avancen beregnes som den samlede forskel af købsprisdifferencen: Varelager ultimo i datter købsprisdifference = 5 15 = 75 De i koncernen medtagede produktionsomkostninger på kr. 375 består således af det oprindelige køb i modervirksomheden fratrukket lagerværdien ultimo på kr Elimineringen vil have størst indflydelse på koncerner, der har en stor lagerbinding, og hvor varerne er solgt med en intern avance Udskilning af minoritetsandele I tilfælde, hvor modervirksomheden ikke ejer 100 procent af dattervirksomheden, vil de resterende ejerandele være såkaldte minoritetsandele. Der er behov for at udskille minoritetsaktionærernes andele i koncernregnskabet, hvilket sker ved indførelse af en linje i resultatopgørelsen og balancen 66. Minoritetsandelen er ved indre værdis metode pro-rata andelen af årets resultat efter skat og egenkapitalen i dattervirksomheden. Med pro-rata andelen menes der, at minoriteternes faktiske ejerandele udgør andelen af resultat og egenkapital. Det antages, at modervirksomheden ejer 80 procent, mens minoritetsinteresserne sidder på de resterende 20 procent. Derfor er der både i resultatopgørelsen og balancen indført en linje til udskilning heraf. 66 Årsregnskabslovens 118, stk. 4. Side 41 af 72

43 Figur 14 - Eliminering af minoritetsandele Resultatopgørelse Moder Datter Eliminering Koncern Res ultat i tilknyttet virks omhed Årets res ultat Fordeles således - Minoritetsinteresser Resultatdisponering, minoriteter Overført res ultat Fores lået udbytte Nettoopskrivning, indre værdi Balance Aktiver Tilgodehavende udbytte, datter Moder 100 Datter Eliminering 100 Koncern 0 Kapitalandel i Datter Likvider Egenkapital Overført res ultat primo Årets res ultat Fores lået udbytte Nettoops krivning, indre værdi Egenkapital til aktionærer i Moder Minoritets interes s er Gæld Skyldigt udbytte til Moder Sum Kilde: Egen tilvirkning med inspiration fra ### Koncernens resultat for året er på kr. 100, hvoraf kr. 20 fordeles til minoritetsaktionærerne. Disse 20 procent vises særskilt i resultatopgørelsen og egenkapitalen, hvilket er et lovkrav. Det resterende resultat på kr. 80 bliver vist i egenkapitalens overførte resultat De interne udbytter det foreslåede på kr. 60 og det godkendte på kr. 100, skal elimineres, da disse er interne dispositioner mellem moder- og dattervirksomheden. Nettoopskrivningen i modervirksomheden opstår i forbindelse med anvendelsen af den indre værdis metode. Denne er en intern dispotition, der bliver elimineret sammen med kapitalandelene og de tilhørende intgægter. Side 42 af 72

44 De endelige elimineringer, der er foretaget i eksemplet, er følgende: Eliminering af internt udbytte Udligning af interne kapitalandele Udskillelse af minoritetsaktionærer Skattemæssige korrektioner i konsolideringsprocessen Da de skattemæssige korrektioner ikke behandles i den udarbejdede case, vil elimineringernes skattemæssige betydning kort blive redegjort for hér. Ved elimineringer af interne dispositioner som intern avance og købsomvurderinger, vil der ske en ændring af koncernregnskabets værdiansættelser, uden at det vil påvirke de skattemæssige værdiansættelser. Hvis vi antager, at et aktiv får ændret sin regnskabsmæssige værdiansættelse, mens den skattemæssige værdiansættelse forbliver den samme, skal den udskudte skat ændres med følgende: Ændring i værdiansættelse for aktiv Skattesats = Korrektion til udskudt skat Ligedan vil en ændret post i resultatopgørelsens regnskabsposter før skat medføre, at den skattepligtige indkomst for året vil ændres. Ændringen foretages på samme måde som ved ændringen af den udskudte skat Sammendrag Konsolideringsprocessen er det primære element i udarbejdelsen af koncernregnskaber. Processen bevirker, at koncernregnskabet vises eksklusive koncerninterne dispositioner. Som udgangspunkt indgår alle dattervirksomhederne i konsolideringen; dog er der undtagelsesregler, der gør, at en dattervirksomhed kan udeholdes. Undtagelsesreglerne er følgende: Modervirksomhedens bestemmende indflydelse kan ikke udøves Nødvendige informationer kan ikke indhentes Kapitalandele er erhvervet med henblik på salg Hvis samtlige dattervirksomheder opfylder undtagelsesreglerne, kan modervirksomhedens pligt til aflæggelse af koncernregnskab ophæves. Konsolideringen tager ikke højde for, at modervirksomheden ikke ejer hele dattervirksomheden. Det er således hele dattervirksomhedens regnskab, der fuldt ud indgår i konsolideringen. I elimineringsprocessen bliver den andel, der kan henføres til minoritetsaktionærer, opført på særskilte poster i resultatopgørelsen og balancen. Side 43 af 72

45 De transaktioner, der har været internt i koncernenheden, skal elimineres, så de ikke medtages i koncernregnskabet. Afsnittet har vist eksempler for visse elimineringer, hvor køb og salg, avance ved salg af anlægsaktiver samt udskillelse af minoritetsaktionærer blev illustreret. 7. Kapitalandele Virksomheders aktier og anparter har fællesbetegnelsen kapitalandele. Det gælder for kapitalandele, at de er underlagt Årsregnskabslovens generelle krav om indregning af aktiver. Dette generelle krav siger, at et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles pålideligt 67. Lovgrundlaget for kapitalandele er bredt, og omfatter en stor del af årsregnskabsloven. Til brug som fortolkning af årsregnskabsloven, anvendes IAS 27, IAS 28 og IAS 31. I nedenstående figur er mulighederne for indregning og måling af kapitalandele i modervirksomhedens regnskab og koncernregnskabet vist. Figur 15 Regelsæt for indregningsmetoder Alle paragraffer henviser til ÅRL. Indregning i modervirksomhedens regnskab Indregning i koncernregnskabet Kilde: Egen tilvirkning. Bestemmende indflydelse Dattervirksomheder Kostpris 40 Dagsværdi 38 og 41 Indre værdi 43a Fuld konsolidering 117 Udeholdt af konsolidering: Kostpris 40 Dagsværdi 38 og 41 Betydelig indflydelse Associerede virksomheder Kostpris 40 Dagsværdi 38 og 41 Indre værdi 43a Kostpris 40 Dagsværdi 38 og 41 Indre værdi 119, stk. 1 Der eksisterer således en række indregningsmetoder, når kapitalandelene skal indregnes i modervirksomhedens regnskab. Den første indregning af kapitalandelen skal ske til kostpris. Denne kostpris skal indeholde alle omkostninger, som er foranlediget af anskaffelsen. Interne omkostninger må dog ikke indregnes i denne kostpris 68. Efter den første måling, kan virksomheden vælge den mest retvisende metode af dem, der er vist i figuren. Modervirksomhedens valg af indregningsmetode er gældende for samtlige kapitalandele i en given kategori. Hvis indre værdis metode vælges for én dattervirksomhed, skal metoden således anvendes på samtlige 67 Årsregnskabslovens 33, stk Årsregnskabslovens 36 Side 44 af 72

46 dattervirksomheder. Valget er kun bindende, når virksomheden frivilligt vælger indregningsmetoden. Modsætningsvist kan der altså være situationer, hvor flere metoder anvendes, hvis det følger som et krav af årsregnskabsloven. Ifølge dansk lovgivning, skal kapitalandele i associerede virksomheder indregnes og måles til indre værdi i koncernregnskabet, hvilket fratager muligheden for kost- eller dagsværdi. Kapitalandele i dattervirksomheder skal indgå i koncernregnskabet ved fuld konsolidering Indre værdi Den indre værdis metode forklares ud fra to perspektiver, da den anvendes i modervirksomhedens regnskab såvel som koncernregnskabet. Indledningsvist skal det nævnes, at hvis ikke der er muligt at indhente de nødvendige oplysninger, kan kapitalandelene ikke måles efter denne metode, men skal i stedet måles nedenstående metoder 69. Associerede virksomheder kan alternativt måles til kostpris (afsnit 7.2) Dattervirksomheder, der er udeholdt af konsolideringen, kan måles til kostpris (afsnit 7.2) o Kan dog også indregnes til dagsværdi (afsnit 7.3) Det er altså relevant at berøre alle indregningsmetoderne, da de i forskellige situationer, kan blive anvendt Indre værdis metode i koncernregnskabet Den indre værdis metode skal anvendes som indregningsmetode, når associerede virksomheder skal indregnes i koncernregnskabet. Opgørelsen af den indre værdi følger koncernregnskabets regnskabspraksis. Det er altså virksomheder, der ikke er en del af konsolideringsprocessen, der skal indregnes efter denne indregningsmetode. Desuden gælder det også for kapitalandele, der udelukkende er erhvervet med henblik på videresalg 70. I praksis anvender koncernregnskabet den samme regnskabspraksis som modervirksomheden, hvorfor indregningen efter indre værdis metode vil være ens. I næste afsnit kigges der nærmere på, hvad den indre værdis metode er Indre værdis metode i modervirksomhedens regnskab Den indre værdi er den forholdsmæssige ejerandel af den ejede virksomheds egenkapital. Værdien skal indregnes og måles efter egen regnskabspraksis Årsregnskabslovens 43a, stk Årsregnskabslovens Årsregnskabslovens 43a, stk. 2. Side 45 af 72

47 Hvis ikke oplysningerne vedrørende ejerandelene kan fremskaffes, skal disse undtagelsesvist indregnes til kostpris, selvom indre værdi er anvendt ved indregning af andre kapitalandele i samme kategori. Værdien af de indregnede kapitalandele skal op- eller nedskrives med undervirksomhedernes resultat og bevægelser i deres regnskabsmæssige indre værdi, der ikke indgår i resultatopgørelsen. Bevægelserne skal indregnes forholdsmæssigt i forhold til, hvor meget der ejes af kapitalandelene 72. De samlede bevægelser indgår i resultatopgørelsen i modervirksomheden. Den samlede nettoopskrivning, der består af årets resultater fratrukket udloddet udbytte, skal bindes på en reserve under egenkapitalen. Posten benævnes reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode. Den bundne reserve kan ikke blive negativ, da det beløb, der ville gøre den negativ, indregnes i de frie reserver i stedet 73. Nettoopskrivningen kan elimineres med undervirksomhedernes underskud, men kan i øvrigt ikke formindskes på andre måder, end at der sker en realisering af de opskrevne kapitalandele. Realiseringen sker i takt med, at der udloddes udbytte Kostpris Kostprismetoden kan som nævnt anvendes i situationer, hvor de nødvendige informationer, der skal anvendes for at kunne indregne efter indre værdi, ikke er til stede, kan kapitalandele indregnes til kostpris. Endvidere kan den i koncernregnskabet anvendes på dattervirksomheder, der udeholdes af konsolideringen på baggrund af undtagelsesreglerne. Ved anvendelse af kostprismetoden, sker der ikke en kontinuerlig værdigregulering af kapitalandelene. Dette medfører, at de fastholdes til den oprindelige kostpris medmindre de har været udsat for et værdifald. Ved indikationer på værdiforringelse af kapitalandelene, skal disse nedskrives til den vurderede genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den bogførte værdi 75. Modervirksomheden skal indregne modtaget udbytte fra dattervirksomheder og associerede virksomheder i resultatopgørelsen. Det skal indregnes på det tidspunkt, hvor det deklareres 76. Det vil sige at udloddet udbytte i regnskabsåret 2013 først vil indregnes i modervirksomhedens regnskab i I tilfælde, hvor en udbytteudlodning hidrører et tidspunkt, inden kapitalandelene er erhvervet, skal udlodningen reducere kapitalandelenes kostpris. Udbyttet vil derfor ikke blive indregnet i resultatopgørelsen. 72 Årsregnskabslovens 43a, stk Årsregnskabslovens 43a, stk Regnskabshåndbogen, s Årsregnskabslovens Årsregnskabslovens 49, stk. 1. Side 46 af 72

48 Hidrører udlodningen fra indtjening opnået efter købet af kapitalandele, vil den derimod øge de frie reserver. Udlodningen indregnes her i resultatopgørelsen, og man kan sige, at det er en form for tilbagebetaling af modersvirksomhedens investering Dagsværdi Dagsværdimetoden kan i koncernregnskabet kun anvendes af dattervirksomheder, der udeholdes af konsolideringen. I modervirksomhedens regnskab kan den anvendes af såvel tilknyttede som associerede virksomheder. En modervirksomhed kan vælge to forskellige indregningsmetoder for dagsværdi, alt efter om hovedaktiviteten i modervirksomheden er investering eller ej. Forskellene kan illustreres i nedenstående figur. Figur 16 Scenarier for indregning af kapitalandele ved dagsværdimetoden Dagsværdimetode Modervirksomheden er ikke en investeringsvirksomhed Dagsværdimetode Modervirksomheden er en investeringsvirksomhed Bestemmelse Årsregnskabslovens 41 Årsregnskabslovens 38 Dagsværdi stiger Direkte på egenkapitalen Direkte i resultatopgørelsen Dagsværdi falder Direkte på egenkapitalen Direkte i resultatopgørelsen Egenkapitalen Der er bindingspligt Der er ingen krav om binding Kilde: Egen tilvirkning. Det kan udledes, af hvis modervirksomheden ikke er en investeringsvirksomhed, skal kapitalandelene opskrives efter de generelle bestemmelser i årsregnskabsloven. Opskrivningen skal føres over egenkapitalen, og vil derfor ikke påvirke virksomhedens resultat. Samtidig skal et beløb svarende til opskrivningen bindes på en reserve for opskrivning. Hvis dagsværdien falder, sker der en tilbageførsel af de tidligere opskrivninger direkte på egenkapitalen. Såfremt nedskrivningen overstiger tidligere opskrivninger, så føres restbeløbet i resultatopgørelsen 77. Modsat har modervirksomheder med investering som hovedaktivitet, anvende årsregnskabslovens 38 til måling af kapitalandele. Dette medfører, at op- og nedskrivninger føres direkte i resultatopgørelsen, og dermed påvirker virksomhedens resultat. Det er valgfrit for investeringsvirksomheden, om dagsværdimetoden ønskes anvendt. 77 Årsregnskabslovens 41, stk. 3. Side 47 af 72

49 7.4. Sammendrag Kapitalandele har tre indregningsmetoder, der kan anvendes, når årsregnskabslovens regler følges. Disse er indre værdis, kostpris og dagsværdi. Hele komplekses er bedst opsummeret i Figur 15, der viser de forskellige indregningsmuligheder i modervirksomhedens regnskab såvel som koncernregnskabet. Ved indre værdis metode, er det modervirksomhedens forholdsmæssige ejerandele, der bliver indregnet i regnskabet. De indregnede kapitalandele op- eller nedskrevet med undervirksomhedens resultat og det udloddede udbytte. En eventuel nettoopskrivning bliver bundet på en reserve i modervirksomhedens egenkapital. I tilfælde hvor modervirksomheden ejer alle ejerandele i dattervirksomheden, vil egenkapitalen i modervirksomheden alt andet lige være lig egenkapitalen i koncernregnskabet. Anvendelsen af kostprismetoden medfører ikke løbende regulering af kapitalandelenes værdi i modervirksomheden. Det udloddede udbytte bliver løbende indtægtsført i modervirksomhedens resultatopgørelse i det år, hvor udlodningen godkendes på undervirksomhedens generalforsamling. Dagsværdimetoden bliver styret af modervirksomhedens hovedaktivitet. Såfremt hovedaktiviteten er investeringsvirksomhed, vil kapitalandelenes værdireguleringer blive ført over resultatopgørelsen, og der er ingen krav om binding af nettoopskrivningerne. Er hovedaktiviteten ikke investering, vil metoden være som indre værdis metode, og der skal bindes en reserve under egenkapitalen. Side 48 af 72

50 8. Case: udarbejdelse af koncernregnskab Der vil i dette afsnit blive gennemgået, hvordan et koncernregnskab i praksis bliver udarbejdet. Afsnittet vil tage udgangspunkt i en eksisterende koncern Koncernenheden Koncernenheden består af tre virksomheder, hvor konstruktionen kan illustreres som nedenfor. Figur 17 - Koncernoversigt Holdingvirksomhed: "Moder ApS" 100% 100% Datter 1 ApS Datter 2 ApS Kilde: Egen tilvirkning. Koncernen er struktureret som en vertikal koncern, hvor modervirksomheden ejer 100 procent af de to dattervirksomheder. Modervirksomheden er det øverste element i koncernstrukturen, og bærer arbejdsbyrden forbundet med udarbejdelsen af koncernregnskabet. Modervirksomhedens bestemmende indflydelse er forankret i det faktum, at det ejer alle kapitalandelene og dermed stemmerettighederne i dattervirksomhederne. Der er således ingen associerede virksomheder eller minoritetsaktionærer i koncernenheden, hvilket er et typisk forhold ved mindre koncerner. Dattervirksomhederne har samme hovedaktivitet, hvor de beskæftiger sig som kloakentreprennørvirksomheder. De har opdelt markedet mellem sig, så de opererer på to forskellige geografiske områder i Danmark. Koncernen har flere interessenter af relevant karakter, der kan identificeres som koncernledelsen og bankerne. I kraft af, at virksomheden anvender to banker, har de en naturlig interesse i, at se det samlede økonomiske billede, der frembringes i forbindelse med koncernregnskabet. Den anden interessentgruppe er koncernens ledelse, der har interesse i at få udarbejdet koncernregnskabet, da det øger overblikket over den samlede økonomiske situation. Generelt har koncernregnskabet i denne situation mindre nytteværdi, da der i koncernenheden er en meget simpel organisationsstruktur. Det er væsentligt at kigge fremad i tiden, da en ekspansion af koncernen vil ændre interessentgruppernes karakter. Det vil i højere grad være interessant at kigge på kreditorer, minoritetsaktionærer, arbejdstagere og kunder som potentielle interessentgrupper, da disse alle vil have gavn af koncernregnskabets udarbejdelse. Side 49 af 72

51 Ledelsens primære motiv for at fastholde koncernstrukturen er, at der er mulighed for at udnytte de økonomiske gevinster forbundet med sambeskatningen. Samtidig skaber det en solid platform, hvorfra ledelsen kan styre organisationen, der er spredt ud over flere geografiske områder. I takt med eventuelle udvidelser, vil koncernstrukturen og dens fordele have større vægt, og vil i større grad være i stand til at støtte ledelsens økonomiske beslutninger. Der er tale om bestemmende indflydelse, hvor de to dattervirksomheder fuldt ud skal konsolideres i koncernregnskabet. Koncernen har principielt ikke pligt til at aflægge koncernregnskab, da de er under de relevante beløbsgrænser i årsregnskabslovens bestemmelser. Koncernens ledelse har valgt at udarbejde et frivilligt koncernregnskab, og skal derfor følge de gældende regler i årsregnskabslovens kapitel 14. Ved frivillige koncernregnskab kan koncernregnskabet følge den regnskabsklasse, koncernenheden faktisk tilhører. I denne situation kan koncernregnskabet således vælges at aflægges efter reglerne i regnskabsklasse B. Koncernenhedens regnskab skal udarbejdes ved at sammendrage de enkelte koncernvirksomheders regnskaber. I bilag 1 er den samlede konsolideringsproces vist, hvoraf de enkelte virksomheders balance, elimineringerne samt den endelige balance til koncernregnskabet ligeledes fremgår Klargøring af materiale til konsolidering Inden konsolideringsprocessen kan påbegyndes for koncernvirksomhederne, bliver det tjekket, at dattervirksomhedernes regnskaber er tilstrækkelige aktuelle, da de ikke må være mere end tre måneder forud for modervirksomhedens balancedag. I praksis er det sjældent, at en allerede etableret koncern ikke følger det samme regnskabsår. Koncernvirksomhederne i denne case er alle stiftet på samme tid, og følger i øvrigt kalenderåret. Virksomhederne i koncernen anvender alle den samme regnskabspraksis. Det er typisk tilfældet i situationer, hvor samme revisionsvirksomhed laver alle tre årsregnskaber. Det er det mest praktiske for regnskabernes interessenter, og letter arbejdsprocesserne ved udarbejdelse af koncernregnskabet. Det skal således ikke ske korrektioner for forskellig regnskabspraksis. Der er interne mellemregninger mellem virksomhederne. Mellemregningerne er opstået, da der har været transaktioner mellem virksomhederne i regnskabsåret. Der har i året været salg af anlægsaktiver, der består af maskiner, virksomhederne anvender i det daglige arbejde. Ud over salg af driftsmateriel, bliver mellemregningerne påvirket af mindre transaktioner. Det er vigtigt, at alle mellemregningerne afstemmes, inden konsolideringsprocessen kan startes. Side 50 af 72

52 Eliminering af interne mellemregninger Det er normalt, at der opstår mellemregninger mellem virksomhederne i en koncernenhed. Disse mellemregningskonti skal forrentes, hvilket gør, at der opstår interne renter i koncernen. Renterne skal elimineres, hvilket gøres sammen med de interne mellemregninger. Figur 18 - Eliminering af interne mellemregninger og interne renter Konto Type Eliminering Moder Datter 1 Datter 2 Andre finansielle indtægter Indtægt Øvrige finansielle omkostninger Omkostning Samlet driftseffekt 0 Tilgode hos tilknyttede virksomheder Aktiv Gæld til tilknyttede virksomheder Passiv Balancesum 0 Kilde: egen tilvirkning. Den samlede driftseffekt er lig 0, da der er ligevægt indtægterne og omkostningerne, Dette afspejler, at mellemregningerne er blevet afstemt inden konsolideringsprocessens start. Den endelige effekt af elimineringerne er, at de interne dispositioner vedrørende mellemregningerne, ikke bliver vist i koncernregnskabet Eliminering af intern udbyttegæld Det er normalt, at der udloddes udbytte mellem koncernvirksomhederne. Denne udbytteudlodning er intern, og skal derfor elimineres, hvilket illustreres nedenfor. Figur 19 - Eliminering af udbytte Konto Type Eliminering Moder Datter 1 Udbytte hos tilknyttede virksomheder Aktiv Udbyttegæld Passiv Overført resultat Egenkapital Forslag til udbytte Egenkapital Balancesum Kilde: egen tilvirkning. Den første eliminering foregår mellem Moder og Datter 1, hvor det tilgodehavende udbytte i modervirksomheden bliver elimineret. Den anden eliminering sker, da modervirksomheden har et foreslået udbytte indregnet under egenkapitalen. Set fra koncernregnskabets perspektiv er dette udbytte en fri reserve, hvorfor den vises derefter. Side 51 af 72

53 Eliminering af intern handel med anlægsaktiver Den interne handel med anlægsaktiver har indeholdt en avance, der efterfølgende er blevet afskrevet på. Der er solgt en maskine fra Datter 2 til Datter 1, hvilket medfører, at der nu skal ske en eliminering af avancen. Dette sikrer, at koncernregnskabet viser anlægsaktivet til den faktiske kostpris. Der skal ligeledes korrigeres for afskrivningerne, der har været for høje grundet avancen. Der er i året identificeret nedenstående forhold. 1. Datter 1 har solgt en fremstillet maskine til Datter 2 i begyndelsen af året til t.kr Femstillingsprisen var t.kr Aktivet indgår i Datter 2s anlægsaktiver, der afskriver lineært over 5 år. Der har været foretaget afskrivninger i løbsåret. Elimineringen af denne interne disposition vises i figuren nedenfor. Figur 20 - Eliminering af avance ved anlægsaktiver Konto Type Eliminering Datter 1 Datter 2 Nettoomsætning Indtægt Eksterne omkostninger Omkostning Afskrivninger Omkostning Samlet driftseffekt Driftsmidler Aktiv Driftsmidler Aktiv Driftsmidler Aktiv Overført resultat Egenkapital Overført resultat Egenkapital Balancesum Kilde: egen tilvirkning. Ved at fjerne nettoomsætningen og fremstillingsprisen i Datter 1, bliver årets resultat korrigeret for den interne koncernavance. Afskrivningerne korrigeres med kr , da de har været for høje i forhold til den faktiske kostpris uden avance. Driftsmidlerne i Datter bliver korrigeret for avancen samt afskrivningerne. De allerede bogførte afskrivninger føres tilbage, og erstattes af de nye. I sidste ende bliver aktivet vist, som hvis det hele året havde været ejet til en kostpris på kr fratrukket de dertilhørende afskrivninger. Side 52 af 72

54 Udligning af interne kapitalbesiddelser Der skal i praksis ske udligning af kapitalandele i dattervirksomheder, for at undgå dobbelt indregning af egenkapitalen. Inden konsolideringsprocessen blev igangsat, blev modervirksomhedens kapitalandele og deres tilhørende indtægter sat til kr. 0. Dette sikrer, at dattervirksomhederne ikke medregnes to gange. Det er sikkert, at der er overensstemmelse mellem modervirksomhedens regnskab og koncernregnskabet, hvor der anvendes den indre værdis metode i begge tilfælde. Dette medfører, at forskelsbeløbet mellem koncernregnskabets egenkapital og modervirksomhedens egenkapital, er lig med modervirksomhedens regnskabspost for kapitalandele i tilknyttede virksomheder Den endelige koncernbalance I den udarbejdede case for kloakentreprisevirksomheden, er der redegjort for de regnskabsmæssige regler, der er gældende for koncernenheden. Der er foretaget de elimineringer, der på balancedagen var relevante i konsolideringsprocessen. Koncernregnskabet afspejler således, at der er sket elimineringer af følgende interne dispositioner: Interne mellemregninger Eliminering af udbytte Intern avance ved anlægsaktiver Der kan i bilag 1 ses en komplet oversigt over de foretagne elimineringer, og nedenfor ses det, hvordan koncernregnskabets endelige resultatopgørelse og tilhørende balance udtager sig. Figur 21 - Koncernens resultatopgørelse og balance Resultatopgørelse for 1. januar til 31. december 2013 Nettoomsætning Eksterne omkostninger Bruttoresultat Personaleomkostninger Af- og nedskrivninger af anlægsaktiver Andre driftsomkostninger Resultat af ordinær primær drift Andre finansielle indrægter Øvrige finansielle omkostninger Årets resultat Side 53 af 72

55 Aktiver Driftsmateriel og inventar Materielle anlægsaktiver i alt Tilgodehavender fra salg Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Kilde: egen tilvirkning. Passiver Registreret kapital m.v Overført resultat Egenkapital i alt Gæld til kreditinstitutter Gæld til banker Leverandører af varer Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Da elimineringerne er foretaget, indeholder koncernregnskabet ingen interne dispositioner. Dette betyder i praksis, at koncernregnskabet viser et retvisende billede i overensstemmelse med åreregnskabslovens bestemmelser. I resultatopgørelsen og balancen er koncernvirksomhedernes regnskaber sammendraget således, at det opfylder kravene til koncernregnskabet. Det er modervirksomhedens pligt, at få regnskabstallene indberettet og regnskabet offentliggjort. De samlede elimineringer kan ikke på baggrund af koncernens størrelse siges, at have haft begrænset indflydelse på regnskabstallene. De forskellige elimineringer har haft en relativ stor indflydelse på den samlede balancesum, og jævnfør bilag 1 ses det, at elimineringerne har ændret balancesummen med kr , hvilket udgør 13,8 procent af balancesummen inden konsolideringerne har fundet sted. Side 54 af 72

56 9. Det skatteretlige aspekt Afhandlingens skatteretlige aspekt fokuserer på koncernbeskatning efter dansk lovgivning. Den relevante lovgivning findes i selskabsskattelovens kapitel 6, der benævnes Andre bestemmelser i loven. Der er i dag overensstemmelse mellem koncerndefinitionerne i årsregnskabsloven og selskabsskatteloven. Harmoniseringen betyder, at koncerner som redegjort for i den regnskabsmæssige del af afhandlingen, vil blive beskattet efter selskabsskattelovens 31. I skatteretlig forstand forstås begrebet koncernforbundne som virksomheder, der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører den samme koncern 78. Beskatningen benævnes national sambeskatning, og er obligatorisk for koncernforbundne virksomheder Administrationsvirksomheden Når den obligatoriske nationale sambeskatning anvendes, er det den øverste modervirksomhed, der varetager rollen som administrationsvirksomheden. Sambeskatningskredsen opgøres ved indkomstårets udløb 79. Kredsen består af direkte eller indirekte ejede dattervirksomheder af administrationsvirksomheden. Denne øverste virksomhed benævnes i visse tilfælde også den ultimative modervirksomhed 80. Det er typisk den højest liggende danske virksomhed i sambeskatningskredsen, der udpeges som administrationsvirksomhed. I tilfælde, hvor den valgte administrationsvirksomhed udtræder af sambeskatningskredsen, skal der vælges en ny administrationsvirksomhed, der kan overtage de dertilhørende pligter. Administrationsvirksomhedens pligter indebærer forvaltning af sambeskatningen. Den står for indbetaling af virksomhedernes indkomstskatter, hvilket indebærer acontoskatter, restskatter samt tillæg og renter. Det er ligeledes administrationsvirksomheden, der har ansvaret for over- og underskudsfordelingen, der udarbejdes ved opgørelsen af koncernens skattepligtige indkomst. Det er denne virksomhed, der varetager kommunikationen mellem koncernenheden og skattemyndighederne. Den ultimative modervirksomhed skal følge sambeskatningsbekendtgørelsen, hvor følgende oplysninger skal sendes til skattemyndigheden: Informationer om administrationsvirksomheden Oplysninger og indtrædelsesdato for eventuel ændring af administrationsvirksomhed 78 Selskabsskattelovens 31 C og Selskabsskattelovens 31, stk. 1, 1. og 2. pkt. 79 Selskabsskattelovens 31, stk. 6, 10. pkt. 80 Selskabsskattelovens 31, stk. 1. Side 55 af 72

57 Indtræder eller udtræder virksomheder af sambeskatningskredsen, skal datoen samt hvilken periode der skal medregnes i sambeskatningsindkomsten, indsendes til SKAT 9.2. Opgørelse af sambeskatningsindkomst De sambeskattede virksomheder opgør deres skattepligtige indkomst hver for sig. Indkomsten skal opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, dog med de undtagelser, der gælder for sambeskattede virksomheder 81. Summen af de opgjorte skattepligtige indkomster udgør sambeskatningsindkomsten 82. Efter opgørelsen, skal de enkelte virksomheders opgjorte indkomst sammenlægges, også i situationer, hvor dattervirksomheden ikke er 100 procent ejet af koncernens modervirksomhed. Et underskud i en virksomhed kan modregnes i overskud i en anden virksomhed. Dette er et af kerneområderne i sambeskatning; udnyttelse af de sambeskattede virksomheders underskud Overskuds- og underskudsfordeling I tilfælde, hvor sambeskatningsindkomsten er positiv, skal denne fordeles mellem alle de overskudsgivende virksomheder 83. Det gælder for andre tilfælde, hvor sambeskatningsindkomsten er negativ, at denne skal fordeles mellem alle de underskudsgivende virksomheder. Den negative indkomst bliver således fremført til efterfølgende indkomstårs positive indkomster. Når den fremførte negative indkomst skal anvendes i sambeskatningskredsen, er der en række regler, der skal overholdes 84. Det ældste underskud skal modregnes først, dog kan virksomheders fremførte underskud inden indtrædelse i sambeskatning kun anvendes af den pågældende virksomhed. Det gælder endvidere, at begge virksomheder skal have været i samme sambeskatningskreds på det tidspunkt, hvor underskuddet er blevet fremført. Sambeskatningen må ikke have været brudt i perioden frem til underskudsanvendelsen. Der kan opstilles følgende prioriterede rækkefølge, i hvilken sambeskatningsunderskuddet skal anvendes: 1. Modregning i virksomhedens eget overskud a. Virksomhedens egne underskud fra før sambeskatningen b. Virksomhedens egne underskud efter indtræden i sambeskatningen 81 Selskabsskattelovens 31, stk Selskabsskattelovens 31, stk Selskabsskattelovens 31, stk Selskabsskattelovens 31, stk. 2. Side 56 af 72

58 2. Modregning i andre virksomheders overskud a. Anvendelse af aktuelle indkomstårs underskud b. Modregning af andre virksomheders underskud efter indtræden i sambeskatningen Dette kan endvidere illustreres med følgende eksempel, der viser anvendelsen af underskud ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Figur 22 - Forudsætninger for sambeskatningseksempel Underskud tidligere år Årets resultat Egne underskud Sambeskatning En ApS To ApS Tre ApS Fire ApS Fem ApS Kilder: egen tilvirkning Årets resultat skal forstås som de enkelte virksomheders individuelt opgjorte skattepligtige indkomst og dermed inden udnyttelsen af sambeskatningen. Beløbene i Egne underskud er virksomhedernes egne underskud inden sambeskatningen, hvor beløbene i Sambeskatning er fremført underskud mellem to virksomheder fra en tidligere sambeskatningsperiode. Figur 23 - Eksempel på underskudsudnyttelse - 1 Årets resultat Egne underskud Sambeskatning Skattepligtig indkomst Underskud tidligere år Egne underskud Sambeskatning En ApS To ApS Tre ApS Fire ApS Fem ApS Kilder: egen tilvirkning Det ses, hvordan Tre ApS og Fem ApS udnytter deres egne underskud jf. prioriteringslistens 1A, inden et eventuelt fremført underskud i tidligere sambeskatningsperioder udnyttes. For Tre ApS vedkommende, bliver det fremførte sambeskatningsunderskud anvendt, hvilket er i overensstemmelse med den opstillede prioriteringslistes punkt 1B. Side 57 af 72

59 Figur 24 - Eksempel på underskudsudnyttelse - 2 Skattepligtig indkomst Fordeling af årets underskud Mellemresultat Anvendt andre virksomheders underskud Fordelt sambeskatningsindkomst En ApS To ApS Tre ApS Fire ApS Fem ApS Fordeling af årets underskud Positiv skattepligtig indkomst Negativ skattepligtig indkomst Fordelingsnøgle 92,86% Kilde: egen tilvirkning Anvendt andre virksomheders underskud Positivt mellemresultat 200 Fremført sambeskatningsunderskud 100 Fordelingnøgle 50,00% Fordelingen af årets underskud sker på baggrund af den beregnede fordelingsnøgle, der sikrer, at fordelingen sker ligeligt mellem sambeskatningsvirksomhederne. Dette sker i overensstemmelse med prioriteringslistens punkt 2A. Mellemresultatet er et udtryk for den opgjorte indkomst, inden et eventuelt fremført underskud fra tidligere sambeskatningsperioder anvendes. Mellemresultatet er positivt med 200, men der er kun fremført et sambeskatningsunderskud på 100, hvorfor der fordeles 50 procent til hver af virksomhederne. Dette sker i overensstemmelse med prioriteringslistens punkt 2B. Det er en klar fordel for sambeskatningskredsen, at der kan ske en modregning af positive skattepligtige indkomster i de negative. Side 58 af 72

60 9.3. Begrænset fremførsel af underskud Der er for indkomstår med start fra 1. juli 2012 indført nye regler, der skal begrænse fremførslen af underskud. Dette medfører, at det ikke er muligt at fremføre ubegrænsede underskud fra tidligere år til modregning i virksomheders skattepligtige indkomst 85. Indkomstår der har start den 1. juli 2012 er bagudforskudte indkomstår, og gælder således for indkomståret Dette betyder i praksis, at underskud fra tidligere år kan fradrages fuldt ud i den del af årets skattepligtige indkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på t.kr (2014-niveau). Et herefter resterende underskud kan fradrags med 60 procent af den del, der overstiger grundbeløbet. Denne begrænsning af underskud sker på sambeskatningsniveau, hvilket betyder, at alle koncernvirksomhederne har én fælles bundgrænse i sambeskatningen. Det er dermed ikke muligt at anvende kreative koncernstrukturer, til at opnå et større skattefradrag. Idéen med begrænsningen er netop, at sikre en vis skattebetaling. Virksomhederne vil ikke få beskåret deres underskud, og kan således stadig fremføre dette i ubegrænset tid. Dog vil en del af de fremførte underskud først kunne benyttes på et senere tidspunkt. I praksis vil koncerner, hvis sambeskatningsindkomst overstiger grundbeløbet, ikke kunne modregne hele den positive skattepligtige indkomst. Flere koncerner vil derfor skulle betale selskabsskat i Danmark. Figur 25 - Fremførsel af underskud Beløb i t.kr. År 1 Tidligere regler Nye regler Selvangiven indkomst før modregning af underskud Modregnet underskud fra tidligere indkomstår Selvangiven indkomst efter modregning af underskud Selskabsskattebetaling, 25 % Underskud til fremførsel herefter År 2 Selvangiven indkomst før modregning af underskud Modregnet underskud fra tidligere indkomstår Selvangiven indkomst efter modregning af underskud Selskabsskattebetaling, 25 % Underskud til fremførsel herefter 0 0 Kilde: Egen tilvirkning, med inspiration fra 85 Selskabsskattelovens 12, stk. 2. Side 59 af 72

61 Det ses, at koncernens samlede skattebetaling vil være ens over en toårig periode. Dog skal en del af skatten betales tidligere, end den skulle ved de gamle regler Hæftelse i sambeskatning Der har i mange år eksisteret frivillig sambeskatning i Danmark. Sambeskatningen kunne kun etableres i koncerner, hvor der var et 100 procents ejerskab. Der var solidarisk hæftelse mellem de sambeskattede virksomheder. I 2005 blev der gennemført en række ændringer i selskabsskatteloven. Dengang var det hver enkelt sambeskattet virksomhed, der hver især hæftede for sin del af indkomstskatten, acontoskat og restskat med tilhørende tillæg og renter. Administrationsvirksomheden overtog hæftelsen fra tidspunktet, hvor koncernvirksomheden betalte skatten. Det betød, at såfremt administrationsvirksomheden ikke havde modtaget betaling for skatten, var det den enkelte koncernvirksomhed, der hæftede for skatten. Den 18. juni 2012 blev de skattemæssige regler for hæftelsesrammerne for indkomstskat ændret væsentligt for sambeskattede koncernvirksomheder. Ændringen var især rettet mod rammerne for hæftelse i sambeskatningsforhold. Den nye definition er udformet således: Administrationsselskabet og sambeskattede selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab, jf. 31 C, hæfter solidarisk sammen med selskabet for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet. Selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af selskabet eller selskaber, der hæfter solidarisk efter 10. pkt., hæfter ligeledes solidarisk sammen med selskabet. Ejerandele, der besiddes af den i kursgevinstlovens 4, stk. 2, nævnte aktionærkreds, medregnes ved opgørelsen af kapitalandele efter 10. og 11. pkt. Er der forgæves forsøgt udlæg for skattebeløb hos de selskaber, der hæfter solidarisk efter 10. og 11. pkt., kan kravet gøres gældende mod andre selskaber i sambeskatningen, dog maksimalt den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæftende selskab, der ejes direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab. Træder et selskab ud af sambeskatningen, hæfter det udtrædende selskab fra tidspunktet for udtrædelsen kun for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet, medmindre den samme aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne efter selskabets udtræden. 86 Det kan af lovændringen udledes, at der nu sondres mellem helejede dattervirksomheder og øvrige koncernforbundne virksomheder. 86 Selskabsskattelovens 31, stk. 6. Side 60 af 72

62 Administrationsvirksomheden og helejede dattervirksomheder Helejede dattervirksomheder er defineret som virksomheder, hvor den ultimative modervirksomhed ejer alle kapitalandele ved indkomstårets udløb 87. For ældre indkomstår gælder det, at der alene er hæftelse for den del af indkomsten, der fordeles til virksomheden. Dette betyder i praksis, at der ikke kan opstå situationer, hvor en virksomhed hæfter for gamle indkomstår, da der ikke sker en fordeling, før virksomheden er indtrådt i sambeskatningen 88. Hæftelsen er solidarisk, hvorfor hver af de sambeskattede virksomheder hæfter for det fulde skattekrav. SKAT har valgfrihed til at vælge, hvilken virksomhed kravet skal gøres gældende over for. En indbyrdes fordeling benævnes regres, men dette klares indbyrdes af virksomhederne efterfølgende Øvrige koncernforbundne virksomheder De øvrige koncernforbundne virksomheder er dem, der ikke er helejede dattervirksomheder. For denne gruppe eksisterer der andre hæftelsesregler, da de har en begrænset og subsidiær hæftelse. Skattekravet kan gøres gældende mod virksomheder i sambeskatningen, dog maksimalt med den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i den hæftede virksomhed, der ejes direkte eller indirekte af den ultimative modervirksomhed. Dette betyder, at hvis koncernforbindelsen eksisterer på grundlag af en meget lille ejerandel, vil hæftelsen tilsvarende være meget begrænset 90. Figur 26 - Begrænset hæftelse Minoritetsinteresser Administrationsvirksomhed 49% 51% 100% Virksomhed 1 Virksomhed 2 100% Datter 1 Kilde: egen tilvirkning. Ovenstående illustrerer en koncernstruktur. Vi antager, at Virksomhed 2 mangler at betale kr i skat. Af disse kan administrationsvirksomheden dække halvdelen, og man ønsker derefter at rette kravet mod 87 Selskabsskattelovens 31, stk Hæftelse i sambeskatning, s. 4, afsnit og Hæftelse i sambeskatning, s. 4, afsnit Hæftelse i sambeskatning, s. 5, afsnit 6.3 Side 61 af 72

63 Virksomhed 1. Det resterende krav på kr bliver begrænset til 51 procent, der er ejerandelen, som ejes af den ultimative modervirksomhed. Det gældende retskrav mod Virksomhed 1 er dermed kr Den subsidiære hæftelse betyder, at inden retskravet mod de øvrige koncernforbundne virksomheder kan gøres gældende, skal der have været forsøgt forgæves udlæg hos de solidarisk sambeskattede virksomheder. Ved forgæves udlæg forstås det, at det skal dokumenteres, at kravet er uerholdeligt Udtrædelse af sambeskatningskredsen I tilfælde, hvor en virksomhed udtræder af sambeskatning, hæfter den udtrædende virksomhed alene for den del af indkomstskatten, der fordeles til virksomheden. For at vurdere, om virksomheden er udtrådt af sambeskatningen, kigges der på ejerkredsen. Hvis det stadig er den samme kreds af ejere, der fortsat råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne, vil virksomheden ikke udtræde af sambeskatningen 92. Er det ikke den samme ejerekreds, og fjernes den bestemmende indflydelse, vil virksomheden udtræde af sambeskatningsforholdet 93. Der trækkes en skarp linje mellem udtrædelsen af sambeskatning og hæftelsen. Det er afgørende, hvornår kravet bliver gjort gældende er det gjort gældende dagen før udtrædelsen, foreligger der ikke længere nogen hæftelse. Er det derimod gjort gældende inden sambeskatningen afbrydes, hæfter virksomheden for det beløb, der er rettet mod den. I praksis kan virksomheder undgå hæftelsen, ved at udnytte skattereglerne. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne i en koncernsammenslutning interns aftaler retningslinjer herfor 94. For de tilbageværende virksomheder i sambeskatningen, gælder det, at de hæfter for den skat, der relaterer sig til den indkomst, de selv har genereret. For det andet hæfter de også for den skat, som den udtrædende virksomhed har genereret i indkomståret Case: den skattepligtige indkomst Der anvendes den samme koncern, der blev introduceret i den regnskabsmæssige del af afhandlingen. Koncernen består således af en ultimativ modervirksomhed, der ejer to dattervirksomheder. Kravene om bestemmende indflydelse er opfyldte, da modervirksomheden ejer 100 procent af dattervirksomhederne. Alle virksomheder anvender samme regnskabsår. Sambeskatningskredsen kan illustreres med nedenstående figur. 91 Hæftelse i sambeskatning, s. 5, afsnit Selskabsskattelovens 31, stk. 6, 14. pkt. 93 Hæftelse i sambeskatning, s. 6, afsnit Hæftelse i sambeskatning, s. 6, afsnit 7 95 Hæftelse i sambeskatning, s. 6, afsnit Side 62 af 72

64 Figur 27 - Koncernens sambeskatningskreds Kilde: egen tilvirkning. Cirklen illustrerer, at koncernvirksomhederne anses som én sambeskatningskreds. Koncernen har været sambeskattet hele indkomståret Den skattepligtige sambeskatningsindkomst For at opgøre koncernens sambeskatningsindkomst, skal hver enkel virksomheds skattepligtige indkomst opgøres. Denne skattepligtige indkomst er nedenfor opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler. Indkomståret 2013 er ikke det første sambeskatningsperiode for koncernen, der ikke har fremførte underskud primo indkomståret. Dette betyder, at hele indkomståret for alle koncernvirksomhederne skal indgå i sambeskatningsindkomsten. Figur 28 - Opgørelse af skattepligtig indkomst Moder ApS Datter 1 ApS Datter 2 ApS Resultat før skat ifølge regnskab Permanente afvigelser Repræsentation, 75 % Tinglysningsafgift Midlertidige afvigelser Regnskabsmæssige afskrivninger Skattemæssige afskrivninger Skattepligtig indkomst Kilde: egen tilvirkning. Side 63 af 72