VEDTAGET. 28. november Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune
|
|
- Anna Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VEDTAGET 28. november 2012 Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune
2 Indledning Der er en stigende bevidsthed om behovet for en bæredygtig udvikling med en fornuftig udnyttelse af vores ressourcer. En række EU-krav formulerer derfor stigende krav til et mere bæredygtigt byggeri. Dette er krav som Danmark følger op med bl.a. Bygningsreglementet. I praksis går det dog langsomt med at realisere bæredygtigt byggeri. Denne Politik for kommunalt byggeri og renovering er et ambitiøst udtryk for, at Skanderborg Kommune ønsker at sætte markante miljøfremmende initiativer i gang, når kommunen bygger nyt og renoverer eksisterende bygninger. Politikken indeholder retningslinjer, der både fremmer bæredygtighed og sikrer fornuftige investeringer ved at opføre energi- og miljørigtigt nybyggeri og renovering. Drift og anlæg af bygninger bruger ca. 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark. Der er derfor store besparelser at hente ved at gøre energiforbruget mindre. På Skanderborg Kommunes konference for Fremtidens Byggeri i efteråret 2009 efterspurgte byggebranchen ambitiøse kommunale krav til byggeriet for at tvinge branchen til den nødvendige udvikling. Med denne politik for kommunalt byggeri ønsker Skanderborg Kommune at skabe et grundlag for et godt samarbejde om at levere bæredygtigt byggeri til en konkurrencedygtig pris. Fokus er i høj grad på energi, men også på vand, miljø- og sundhedsskadelige stoffer, råstoffer, natur, risikostyring og formidling. Politikken omfatter: kommunalt nybyggeri- herunder også OPP-projekter o.l. større kommunale renoveringsarbejder Politikken omfatter ikke: privat byggeri alment boligbyggeri selvom kommunen støtter økonomisk boligforeninger. Bemærk: Alle nye boligområder også private - er omfattet af krav om lavenergi ifølge Skanderborg Kommunes kommuneplan. 1. udgave 28. april udgave 5. marts udgave 28. november
3 Energi Skanderborg Kommune vil gå foran med krav til energiforbrug i kommunalt nybyggeri og til forbedring af de eksisterende kommunale bygninger, så disse bruger mindre energi. Hensigten er, at: Minimere CO 2 -udledningen Minimere udgifterne til drift Inspirere andre herunder det lokale erhvervsliv Skabe opmærksomhed om klimaindsatsen Retningslinjer: Nybyggeri Nybyggeri skal overholde krav til energiforbrug og tæthed svarende til Lavenergibyggeri klasse Mulighederne for samtidig at investere i vedvarende energikilder skal overvejes. Energiforbrug til produktion og transport af byggematerialer skal inddrages i valg af materialer. Man skal vælge de materialer, der bruger betydelig mindre energi i produktions- og transportfasen end andre byggematerialer, der har den samme funktion og kvalitet. Dette skal gøres, hvis prisen er mindre end 10% dyrere end alternativet. Der skal etableres automatisk registrering via nettet af el, vand og varme. Dette skal ske for at kunne registrere utilsigtet forbrug herunder brud på vandledning og for at kunne sammenligne de forskellige institutioners forbrug. Unødvendigt standby-forbrug skal undgås. Ventilationen skal være god. Dog må der ikke bruges unødig energi på at ventilere, når der ikke er et behov. Om sommeren skal man om muligt åbne døre og vinduer for at skabe ventilation. Dagslys skal udnyttes, så elektrisk lys kun er tændt, når der er et behov. Midlertidige pavilloner kan opføres efter bygningsreglementets standardkrav til energiforbrug. Det er dog en forudsætning, at der foreligger en plan for afvikling inden for en rimelig tidshorisont. Mindre tilbygninger til eksisterende ældre bygninger kan udføres efter bygningsreglementets standardkrav til energiforbrug. Renovering Indenfor det område, som bliver renoveret, skal der laves en vurdering af hvilke energiforbedringer, der kan svare sig rent økonomisk. Man skal som minimum udføre de forbedringer, der er tjent hjem på 2/3 af levetiden. Energiforbrug til produktion og transport af byggematerialer skal inddrages i valg af materialer. Man skal vælge de materialer, der bruger betydelig mindre energi i produktions- og transportfasen end andre byggematerialer, der har den samme funktion og kvalitet. Dette skal gøres, hvis prisen er mindre end 10 % dyrere end alternativet. Eksisterende bygninger Energiforbruget i de eksisterende bygninger skal bringes ned for at nedbringe driftsudgifterne og for at nedbringe CO 2 -udledningen. Mulighederne for samtidig at investere i vedvarende energikilder skal overvejes. 3
4 REDEGØRELSE Energistandard Det nyeste bygningsreglement kom i 2010 (BR10). Heri er 3 energiklasser: standard, lavenergi 2015 og Lavenergi Anlægsudgifterne til LE 2020 vurderes at være % højere end ved et standardbyggeri. Driftsbesparelserne til bygningen vil være ca. 50 % i fht. standardbyggeri. Minimering af standby forbrug De fleste elektroniske apparater bruger strøm hele tiden også selvom brugerne er gået hjem. Derved er apparaterne hurtige til at starte op, når brugerne møder på arbejde igen. I den mellemliggende periode bruger apparaterne strøm uden at det har nogen værdi. Mængden af standby skal bringes ned med automatik og intelligent indretning. Byggematerialer og CO 2 -udledning Nogle materialer har brugt meget energi til produktion og transport. Dermed kan der være sket en væsentlig CO 2 - udledning allerede inden materialerne er taget i brug. Da målet er at bringe den samlede CO 2 -udledning ned, skal der tages højde for dette. Det er selvfølgelig et krav, at det valgte materiale lever op til den nødvendige funktion og kvalitet. Papiruld og genbrugsmursten er to eksempler på materialer med mindre CO 2 -udledning i produktionen end traditionelle materialer. CO 2 udledningen til produktion af papiruld er ca. 4 gange mindre end ved produktionen af stenuld, mens genbrugsmursten forårsager ca. 55 gange mindre CO 2 -udledning end nye gule mursten. Ventilation Der skal være et godt indeklima med tilstrækkelig udskiftning af luften. For at undgå at skifte luften, når det ikke er nødvendigt, skal ventilationen være styret ud fra koncentrationer af CO 2 og temperatur. CO 2 dannes, når vi trækker vejret, og er med til at gøre luften tung, hvis ikke det bliver skiftet ud med frisk luft. Mht. koncentrationen af CO 2 gælder arbejdstilsynets vejledning. Højt til loftet giver mindre behov for udluftning og bedre mulighed for at udnytte muligheden for at få frisk luft ind gennem åbne døre og vinduer. Temperaturen bør ligeledes afhænge af behov, således at temperaturen sænkes, når rummet ikke bliver brugt. Styring skal sikre, at det kun er de rum, som bliver brugt, eller snart skal bruges, der har komforttemperatur. Belysning Belysningen skal opfylde arbejdstilsynets krav, men så vidt muligt dækkes af dagslys. Elektrisk belysning skal styres efter behov, så lyset slukkes, når der ikke er nogen i lokalet, og når dagslyset er kraftigt nok. I dybe lokaler bør lyset inddeles, så lyset ved vinduerne kan dæmpes afhængig af hvor kraftigt dagslyset er. Rentabilitet Ifølge Bygningsreglement BR10 bilag 6 er et produkt rentabelt, hvis det via besparelser er tjent hjem på 2/3 af produktets levetid. Definitionen for om et produkt er rentabelt, er i reglementet defineret som (årlig besparelse * levetid)/investering > 1,33. Nedbringelse af energiforbruget i de eksisterende bygninger Energiforbruget i en del af de eksisterende kommunale bygninger bliver over de næste par år bragt ned gennem et allerede igangsat ESCO (Energy Service COmpany)-samarbejde. Forbrug af el, vand og varme bliver i nogle af de kommunale bygninger automatisk registreret via nettet. Andre ste- 4
5 der bliver dette forbrug aflæst manuelt. Det forventes at alle institutioner på sigt får automatisk registrering. Forbrug på de enkelte kommunale institutioner er allerede nu synlige på nettet under: Tal og kort. Vand Skanderborg Kommune ønsker, at der bliver dannet nyt grundvand og at undgå oversvømmelser. Retningslinjer: Overfladevand skal udnyttes (f.eks. i form af grønne tage, til havevanding, i toiletter, vandmiljø, rekreative arealer m.m) eller nedsives på grunden, Redegørelse Klimaforandringer vil medføre flere storme og kraftigt regnvejr. Det øger risikoen for oversvømmelser, hvis vand fra tage, veje, p-pladser og andre befæstede arealer løber via riste direkte i rør, som ikke kan rumme så meget vand af gangen. Når regnvand nedsiver på egen grund vil dette være med til at give nyt grundvand, og forhindre oversvømmelser i kloaksystemet. Dette kan dog være svært på meget lerede jorde, hvor vandet vil have svært ved at trænge ned. Her kan afledning til rør være nødvendigt. Når regnvand bliver holdt tilbage på grønne tage eller i lokale søer forsinkes afledningen af vand. Den store overflade på grønne tage vil tilmed øge fordampningen og dermed reducere vandmængden. 5
6 Miljø- og sundhedsskadelige stoffer Skanderborg Kommune ønsker at arbejde aktivt for at mindske belastningen af miljøet. Det vil kommunen gøre ved at fremme en udvikling og anvendelse af mindre miljøbelastende produkter og tjenesteydelser til gavn for miljøet. Skanderborg Kommune ønsker aktivt at medvirke til, at der skabes et arbejdsmiljø, der er forsvarligt i forhold til både sikkerhed og sundhed i såvel kommunen som hos leverandører af varer og tjenesteydelser. Retningslinjer: Byggemateriale må ikke afgive stoffer, som er eller mistænkes for at være miljø- eller sundhedsskadelige. Redegørelse Direkte kontakt med kemikalier eller afgasning fra kemikalier, der er en del af materialer som f.eks. pvc, fugemasser, spånplader mv. udgør et reelt problem for indeklimaet og dermed for beboernes/brugernes sundhed og livskvalitet. Stoffer, som er opført på Miljøstyrelsens Effektliste, skal undgås. Det er stoffer, som enten kan: ophobes i kroppen, er kræftfremkaldende, kan give overfølsomhed, er sundheds- eller helbredsskadelige, er skadelig for forplantningsevnen, er giftig for vandlevende organismer, har langtidsvirkninger i miljøet, eller er farlig for ozonlaget. Ved at vælge miljømærkede byggematerialer minimeres risikoen for der bliver afgivet miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Hver produkttype har sine egne krav, som skal opfyldes for at kunne få miljømærket. Kravene revideres løbende af eksperter efterhånden, som der kommer ny viden. Med miljømærkede produkter er der garanti for, at uvildige eksperter har godkendt produkterne i forhold til kvalitet, miljø, energiforhold og sundhed. Der findes en lang række miljømærkede produkter indenfor byggeri, f.eks. maling, akustikplader, byggeplader, gulve, lak, lim og tekstiler. 6
7 Råstoffer Skanderborg Kommune ønsker at sikre adgang til råstoffer også for kommende generationer. Retningslinjer: Indretningen skal både inde og ude sikre mulighed for at kunne sortere affaldet til genbrug. Man skal vælge de produkter, som kan skilles ad, når de smides væk, så enkeltdelene kan genbruges. Genbrugsmaterialer skal anvendes, hvor det er relevant. Byggematerialer, som efter endt brug skal i varigt deponi må ikke anvendes. Redegørelse Jordens ressourcer er begrænsede. Mange produkter blander råstofferne sammen, så de efter endt brug ender i slagger, i deponi eller som fyld i veje, støjvolde eller lignende. Dermed forsvinder råstoffer ud af produktionsleddet og er ikke tilgængelige for fremtidige generationer. Især mange metaller er ved at slippe op, eller de findes kun i få lande, hvilket kan være et politisk problem i forhold til sikkerhed. 7
8 Natur Skanderborg Kommune ønsker et højt naturindhold på de kommunale arealer. Retningslinjer Planlægning af bygning og deres udearealer skal tilgodese gode muligheder for naturoplevelser. Redegørelse Beplantning i byerne virker afstressende, renser luften, aflaster kloaksystemet, reducerer temperaturen om sommeren, forbedrer vandmiljøet, optager CO 2, øger biodiversiteten, tilfører rekreativ og naturmæssig værdi og øger ejendomsværdien. Risikostyring Skanderborg Kommune vil forebygge skader og sikre kommunens ansatte, borgere, aktiver, værdier og drift. Retningslinjer Når der bygges nyt i Skanderborg Kommune, skal bygherre sørge for, at der bliver installeret alarm og adgangskontrol efter de aftaler, kommunens forsikringsteam har indgået med en ekstern leverandør. Det materiale, der benyttes i nybyggeri i Skanderborg Kommune, skal sikringsmæssigt leve op til de standarder Forsikring & Pension har sat i deres retningslinjer for f.eks. døre, vinduer og låse. Formidling Skanderborg Kommune ønsker at motivere og informere borgere og erhvervsliv om bæredygtigt byggeri. Det sker bl.a. via: ESCO. Et samarbejde med privat selskab om at udføre energirenoveringer i de kommunale bygninger. Udførelse af aktiviteter ifølge Skanderborg Kommunes Klimapolitik Klimafesten 2011/2012. En kampagne til alle i hele kommunen om at nedbringe energiforbruget gerne sammen med andre og på en sjov måde. Kampagnen forventes gentaget de kommende år. Klimahjemmeside med informationer om klimainitiativer indenfor kommunens område. Det drejer sig både om kommunens egne initiativer samt borgernes og erhvervslivets. Netværk for fremtidens byggeri, som skal udbrede viden om gode byggeløsninger mht. energi, miljø og sundhed, ruste det lokale erhvervsliv til at kunne udføre energi- og miljørigtigt sundt byggeri, fremme samarbejdet mellem byggeriets parter om fremtidens bygger og synliggøre lokale kompetencer på området. Varmetab i de største byer i kommunen er offentliggjort på klimahjemmesiden. Det miljørigtige kommunale byggeri er løftestang og inspiration til det lokale erhvervsliv. Indtil videre er politikken brugt i forbindelse med opførelse af ny daginstitution i Skovby, renovering af Niels Ebbesen Skolen, om- og tilbygning af Bostederne og ny daginstitution i Hørning (OPP). 8
Politik for fremtidens kommunale byggeri
Politik for fremtidens kommunale byggeri Nybyggeri Nybyggeri skal overholde kravet til energiforbrug og tæthed svarende til lavenergiklasse 2020 Energiforbruget produktion og til transport af byggematerialer
Læs mereGrønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug
Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereKommunal planlægning for energi og klima
Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima
Læs mereKommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet
Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Stenløse Syd Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Willy Eliasen Viceborgmester Formand
Læs merepowerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne
powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private
Læs merelundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING
lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det
Læs mereEnergimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger
Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs merePå vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad
På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt
Læs mereUdskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?
Udskiftning af oliefyr Hvornår er det en god idé? 1 Indhold i oplæg Den energipolitiske virkelighed Energirenovering generelt Hvorfor energirenovering Tendenser og bevægelser Skal det kunne svare sig?
Læs mereDen grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi
Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.
Læs mereBæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus
Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management
Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler
Læs mereBæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen
Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereEnergirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Energirenovering i Albertslund Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor renovere energirigtigt? Energiforbedringer af eksisterende bygninger er billigst at gennemføre, når bygningen alligevel skal
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereMINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT
MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereTænk grønt det betaler sig
Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå
Læs mereArkitektvirksomheders rolle i forhold til globale trends
Arkitektvirksomheders rolle i forhold til globale trends Lene Espersen, adm. direktør 23. maj 2017 Megatrends Befolkningstilvækst Råvarerpriser Mangel på sjældne råstoffer Klimaforandringer Urbanisering
Læs mereEt grønt skridt foran
DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men
Læs mereKondens i moderne byggeri
Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs mereKlimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereBedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge
Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien
Læs mereEnergirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre
Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk
Læs mereCorporate Social Responsibility
Corporate Social Responsibility Vores tilgang til socialt ansvar Vores tilgang til social ansvarlighed er baseret på de principper, politikker og processer, der gør, at vi opfylder vores grundlæggers mål,
Læs merePolitikområde 4. Politik for kommunale ejendomme
Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,
Læs mereDen bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.
INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi
Læs mereESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»
ESCO finansiering Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» Casper Højgaard Salgschef, Energy Solutions Casper.hoejgaard@schneider-electric.com Agenda 1. Hvad vinder kommuner ved at vælge
Læs mereObligatoriske krav - Grøn Salon
Dato: Initialer: 0 Grøn Salon Salon: 0 Obligatoriske krav - Grøn Salon Grøn Gul Rød Følgende otte krav skal opfyldes af salonen for at blive certificeret Den daglige leder har viden om kemi og sundhed
Læs mereVejledning om PCB i byggematerialer. Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00
Vejledning om PCB i byggematerialer Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Februar 2013 1 Forord Denne vejledning henvender sig til borgere, bygherrer, rådgivere,
Læs mereDATO LSC PHE NAVN UDFØRT NIRAS. NIRAS
Notat 22A Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Københavns Kommune MATTHÆUSGADE SKOLE OG ENGHAVE PLADS SKOLE Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mereSolhuset - bæredygtighed i solog børnehøjde
Solhuset - bæredygtighed i solog børnehøjde Byens Netværk 13.12.11 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Et godt og sundt indeklima i børneinstitutioner og skoler styrker trivslen og indlæringsevnen
Læs mereBæredygtig energiforsyning
Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,
Læs mereRenovering af erhvervsbygninger
Renovering af erhvervsbygninger Energirenoveringer - Konference om energirigtige renoveringer i den bestående bygningsmasse. Mandag 25. september 2006. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI
Læs mereKlimatilpasning i byggeriet
Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,
Læs mereMARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1
MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518
Læs mereGrønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013
Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består
Læs mereVand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?
Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange
Læs mereGOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...
GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres
Læs mereFremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.
Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører
Læs mereDanmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation
Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereByggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge
Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereDNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan
DNV Gødstrup Bilag 10.11 Miljøplan Dokumentnummer: DNV C BP 08 Bilag 10_11 til Byggeprogram Projekt: H10159 Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret Godkendt 29.06.2012 Byggeprogram etape 1 HLH PWA
Læs mereReglerne om bygge- og anlægsaffald i det kommunale system
Reglerne om bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Temadag om bygge- og anlægsaffald på genbrugspladser Funktionsleder Niels Bukholt Oversigt Baggrunden for reglerne Reglerne om sortering af byggeaffald
Læs mereCLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE
CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en
Læs mereSvendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009
Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til
Læs mereBæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv
Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser
Læs mereRegnvand som en ressource
Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Indhold LAR Lokal Håndtering af Regnvand................................... 4 i græsplæne.............................................6
Læs mereAppendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan
Appendiks C: Inspirationsliste til en energihandlingsplan Appendiks C hører til publikationen Energihandlingsplan erfaringer og inspirationsliste, udarbejdet i InnoBYG projektet Bæredygtig Energirenovering,
Læs mereMiljørigtigt byggeri i praksis
Miljørigtigt byggeri i praksis Præsentation ArkitektGruppen Hvorfor gik AG ind i lavenergibyggeri? Erfaringer lavenergibyggeri Stenløse Syd AGs holdning til lavenergibyggeri NU! Hvordan sikres lavenergibyggeris
Læs mereEnergirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.
Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune
Læs mereVIND EN SECURIDAN ALARM TIL DIT FRITIDSHUS. www.luft-til-luft.dk
VIND EN SECURIDAN ALARM TIL DIT FRITIDSHUS www.luft-til-luft.dk BILLIG VARME OG GODT INDEKLIMA En luft-til-luft varmepumpe er både en forbedring af dit fritidshus og en god investering. Pumpens enkle princip
Læs mereTa de gode vaner med i sommerhuset
Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereBudgetopfølgning pr. 30. september Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger
Budgetopfølgning pr. 30. september 2015 - Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger 1.000 kr. Forventet regnskab Forbrug pr. 30. september Korrigeret budget 2015 Forbrugsprocent Afvigelser (A)
Læs mereEnergirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10
Læs mereOdense Bæredygtighedspris
Odense Bæredygtighedspris Du indstiller initiativer til Odense Bæredygtighedspris ved at udfylde skemaerne herunder og sende filen til Torben Jarlstrøm Clausen, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat
Læs mereHørsholm Kommune Klimapolitik November 2009
Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenlyparken 13 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-125799 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn
Læs mereGOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERING TIL VVS INSTALLATIONER
GOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERING TIL VVS INSTALLATIONER ENERGIOPTIMERING START MED DE LAVTHÆNGENDE FRUGTER 40% af Danmarks samlede energiforbrug går til opvarmning af varme og varmt brugsvand,
Læs mereDe første erfaringer med den nye danske standard DGNB
De første erfaringer med den nye danske standard DGNB En offentlig bygherre investerer i fremtiden Lars Lundsgaard 2 Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion Drift af bygninger
Læs mereArkitektskolen Aarhus Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet
Arkitektskolen Aarhus Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Udvikle et værktøj til at vurdere styrker og svagheder i en bygnings boværdi 9 BYBILLEDET 8 ÆLDRE-
Læs mereENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER
ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne
Læs mereSundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø
Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2
Læs mereMiljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version )
Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget 2014-2017 (version 24042014) Politikområde 1: DEMOKRATI Politikområde 2: PERSONALE Politikområde 3: OVERORDNET ØKONOMI Politikområde
Læs mereBilag 4: Vurdering af økonomiske konsekvenser i MBA 2010 vs. MBA 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Bilag 4: Vurdering af økonomiske konsekvenser i MBA 2010 vs. MBA 2016 Formål Notatet sammenligner meromkostninger i MBA 2010 og den reviderede MBA 2016 ved at sammenholde krav,
Læs mereDer er god økonomi og sund fornuft i at vælge energibesparende løsninger i det moderne kontorbyggeri.
Løsninger til energibeelse i erhvervs- og administrationsbyggeri 50% 70% 60% Der er god økonomi og sund fornuft i at vælge energibeende løsninger i det moderne kontorbyggeri. Denne brochure giver eksempler
Læs mereVarde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune
Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8
Læs mereByudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010
Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde
Læs mereEnergitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder
Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier
Læs mereKrystallen - præsentation
Krystallen - præsentation DFM-net 27. November 2012 Bygningschef Lars Damkjær Olesen FM Byg 27-11-2012 1 Krystallen FM Byg 27-11-2012 2 2005 FM Byg 27-12-2012 3 Krystallen 27-12-2012 4 Krystallen FM Byg
Læs mereStenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse
Stenløse Syd Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse På kommunalt initiativ etableres Danmarks største bebyggelse af lavenergi boliger Oplæg
Læs mereGastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik
1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for
Læs mereTØMRER ENERGIRENOVERING
TØMRER ENERGIRENOVERING VI KAN MERE END AT RENOVERE DIT HUS STB BYGs Tømrerafdeling har ikke bare de rigtige håndværkere, men også et stærkt hold af byggeledere til at styre byggeprocessen for dig, fra
Læs mereAKB, Københavns bæredygtighedsprofil
AKB, Københavns bæredygtighedsprofil Vi ønsker ikke alene at have bæredygtige boliger, vi ønsker at understøtte vores beboers mulighed for et bæredygtigt liv. Vedvarende energi Synligt ressourceforbrug
Læs mereVHGB Hvad spørger aktørerne om? Workshop VHGB/DAKOFA, 6. april 2017 v/anke Oberender, centerleder VHGB
VHGB Hvad spørger aktørerne om? Workshop VHGB/DAKOFA, 6. april 2017 v/anke Oberender, centerleder VHGB VHGB Det handler om byggeaffald Bygherre Én indgang til uvildig og konkret viden om håndtering af
Læs mereVentilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem
Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de
Læs mereGrønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015
2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...
Læs mereBBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereGULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME
Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Digterparken 27 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj. BBR-nr.: 306-020016 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereBBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mosegård Park 66 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-002079 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereSeminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger
Energitjenesten i samarbejde med: IDA Konstruktørforeningen AaU Velkommen til: Seminar om BR10 -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger
Læs mereScreeningsskema til miljøvurdering af planer
Næstved Kommune - Kvalitetsstyring i Miljø og Plan - Fysik Planlægning Side:1 af 5 Bilag: LO-04.04 edoc nr.: Udgave nr.: 2 Dato: 10.02.09 Status:Endelig Ansv: dolil BYMILJØ, NATUR OG LANDSKAB Grønne områder
Læs mereFå styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod
Få styr på energi og affald og få nye konkurrencefordele! 21. maj 2014 Energi Nord A/S Energirådgiver Steen Lund Sømod Hvad for en slags fisk er jeg så Steen Lund Sømod 44 år Maskinmester Energi Nord 4,5
Læs mereENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER
ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER FORMÅLET MED ENERGI- MÆRKNINGSORDNINGEN Gavnligt for miljø, indeklima og økonomi Formålet med energimærkningsordningen er at motivere bygningsejere til at bruge mindre
Læs mereFremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening
Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland Boligforening > > > > > > > > > > > Ca. 7.000 boliger i 64 afdelinger
Læs mere. Her kommer Energibolig.dk ind i billedet. Med os på råd får du det bedste tilbud på dit energimærke.
Få et tilbud på dit energimærke det er grøn fornuft. Når du i en boligforening sælger eller udlejer din bolig, skal den have en gyldig energimærkning. Energimærkningen giver en oversigt over boligens energimæssige
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereBBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereMiddelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune
Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område
Læs mereVejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med temperatur som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.
Temperatur Denne DCUM-vejledning handler om temperaturer på uddannelsessteder. en beskriver, hvilken betydning temperaturen i undervisningslokalet har, temperaturens påvirkning af præstationsevnen, og
Læs mere