Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Transkript

1 Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010

2 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører Etableret 1947, ca. 50 ansatte Mere end 15 års erfaring i Integeret Energi Design af bygninger Expertrådgivning inden for energi og indeklima i bygninger internationalt Leder og deltager af mere end 35 EU støttede forsknings, udviklngs- og demonstrationsprojekter Spidskompetencer Integreret Energi Design Facilitering af processer for design teams og projektgrupper Avancerede energi- og indeklimaanalyser med nyeste værktøjer Vedvarende energisystemer Henrik Sørensen Udviklingsdirektør Civilingeniør Energi emba, Innovations- og forandringsledelse / Side 2

3 Hvad kunderne vil have.. Henry Ford i 1930: Hvis jeg havde spurgt hvad mine kunder ville have / Side 3

4 Hvad kunderne vil have.. Henry Ford i 1930: Hvis jeg havde spurgt hvad mine kunder ville have. Havde de sagt: Hurtigere heste! / Side 4

5 Det samme er tilfældet i bygge-branchen Vi kan ikke forvente at vores kunder efterspørger produkter, løsninger eller funktioner, som de ikke ved eksisterer Byggebranchen er ekstremt afhængig af referencer Ingen vil være den første til at prøve noget nyt Meget få ser sig selv som first movers Meget få har mulighed for at agere ud fra en helhedsbetragtning / Side 5

6 Den energimæssige udfordring Bygninger bruger mere end 40% af det totale energiforbrug i EU / Side 6

7 Den energimæssige udfordring Bygninger bruger mere end 40% af det totale energiforbrug i EU / Side 7

8 Den energimæssige udfordring Bygninger bruger ikke energi af sig selv Det er det menneskelige behov for komfort som udløser et behov for energitjenester Belysning, ventilation, opvarmning og køling Energitjenesterne leveres af bygningen og installationerne Energiforbruget udløses af installationerne Kunstlys Varmeanlægget Mekaniske ventilationssystemer Kørling Energiforbruget udløses af brugernes behov og styring eller mangel på styring / Side 8

9 Bygningernes passive egenskaber / Side 9

10 Bæredygtighed som begreb Bæredygtighed udvikling:.. at sikre, at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov Når alt kommer til alt afhænger den bæredygtige udvikling af den politiske vilje

11 - hvad er budskabet nu? Det Internationale Klimapanel, maj 2007: beviset for at der sker en global opvarmning er utvetydigt drivhusgassernes indvirkning på klimaet er velforstået og væksten i udledning er identificeret netto-effekten af menneskelig aktivitet er nu kvantificeret og det er erkendt, at det medvirker til jordens opvarmning

12 Drivhuseffekten Den kortbølgede stråling fra solen slipper gennem atmosfæren Varmestråling har sværere ved at passere, reflekteres til jorden Vækst i drivhusgasser reducerer jordens varmetab og temperaturen stiger

13 Hvordan er situationen i EU? Begrænsede ressourcer i EU Stigende import Stigende energiforbrug 50% import 25 år 10 år Energiforbrug i EU Gas Olie Ressourcekapacitet i EU, hvis vi ikke importerede

14 Hvordan er situationen i EU? år Begrænsede ressourcer i EU Stigende import Stigende energiforbrug år 50% import 25 år 10 år Energiforbrug i EU Gas Olie Ressourcekapacitet globalt

15 Afhængigheden af import af fossile brændsler stiger Kilde: European Commission, Green Paper On A European Strategy For Sustainable, Competitive & Secure Energy

16 Vores bygninger lever i lang tid Kilde: / Side 16

17 Energiindhold i bygningsmaterialer Mere end faktor 2000 mellem mindste og største værdi Genbrug betyder meget for energiindholdet Aluminium et godt eksempel Stor forskel på materialer med samme funktion

18 Energiindhold i bygningsmaterialer Mere end faktor 2000 mellem mindste og største værdi Genbrug betyder meget for energiindholdet Aluminium et godt eksempel

19 Energiindhold i bygningsmaterialer Mere end faktor 2000 mellem mindste og største værdi Genbrug betyder meget for energiindholdet Aluminium et godt eksempel Stor forskel på materialer med samme funktion Isoleringsmaterialer

20 Fordeling af energiindholdet i materialer Fordeling 26 % til klimaskærm 24 % til konstruktioner 24 % til VVS, ventilation og el 13 % til komplettering 7% til opførelsen 6% til anlægsarbejder og plads Over levetiden af bygningen skifter billedet Teknik for den relativt højeste andel efterfulgt af komplettering og klimaskærm

21 Energiforbrug til materialer kontra til driften Materialernes energiindhold er typisk væsentligt lavere end bygningens driftsenergibehov Driftsenergi skal være i fokus I takt med reduktion af bygningers driftsenergiforbrug bliver materialernes energiindhold relativt vigtig kilde: Cole and Kernan, 1996

22 Kommende krav i BR høringsudkast Især vedr. renovering af eksisterende bygninger: Bygningsreglementets energikrav til de enkelte bygningsdele skal overholdes ved alle niveauer af bygningsarbejder også blot ved skift af ét vindue (!) Isolering skal foretages i alle situationer hvor det er rentabelt uanset renoveringens eller ombygningens omfang rentabelt hvis tiltaget er betalt tilbage inden 75% af levetiden Krav til vinduer ændres fra varmetab til samlet energibalance, som også tager hensyn til varmetilskud gennem vinduet Ved tagudskiftning på bygninger udenfor fjernvarmeområder, hvor forbruget af varmt brugsvand overstiger 2000 l. døgn, skal der etableres solfangere til dækning af varmtvandsforbrug om sommeren / Side 22

23 Det offentlige stiller nye krav Nyt cirkulære: 10% reduktion af energiforbruget i 2011 ift niveau i alle ministerier Energikrav til bygninger som staten lejer Energimærke E eller bedre for bygninger opført før 1960 Energimærke C eller bedre for bygninger opført Energimærke B eller bedre for bygninger opført i 2006 eller senere 2 års frist fra indgåelse af lejemål til energimærket er opnået / Side 23

24 Det er ikke svært at Bygge passivhuse, nul-energi huse, plus-energihuse.. Beregne hvad energiforbruget bliver i nybyggeri og renoveringer Lave energiforsyning med en meget stor andel af vedvarende energi Stille krav til udviklingen af nye områder set med kommunale øjne / Side 24

25 Det er svært at.. Sikre at lokale krav kommer til at tilgodese lokale virksomheder At give entydige anbefalinger til strategi for den enkelte lokale virksomhed Skabe væsentlige energibesparelser inden for rammerne af alment boligbyggeri Motivere husejere til at investere i energibesparende foranstaltninger Sikre en helhedsorienteret planlægning, som indeholder de rigtige drivere for alle / Side 25

26 Udfordringer Erkende at bæredygtig udvikling kræver meget mere samarbejde i byggebranchen Få skabt konsensus omkring forudsætninger og målsætninger Få fortalt historien igen og igen fra flere sider Fokusere på reel værdiskabelse for kunderne på alle niveauer Bæredygtighed som en driver for udviklingen lokalt Synliggøre totaløkonomien og værdiskabelsen på en måde der er relevant for de forskellige beslutningstagere Energiprisforudsætninger (elpriser og afgifter) Ejendomsskat Fjernvarmepriser i fremtiden Hvem investerer Hvem får gevinsten? Hvad betyder gennemførelse af bæredygtigte tiltag for værdien af den enkelte ejendom? At kapitalisere omkostningen ved ikke at gøre noget / Side 26

27 - og hvem skal stå tilbage med de dårlige bygninger? / Side 27

28 Drivere for innovation Britisk planlægningsgruppe ca. 1890: Vi har nu beregnet det maksimale antal af telefonapparater der vil være muligt i Storbrittanien i / Side 28

29 Metode Se på fødselsraten i UK Estimere det maksimale antal unge kvinder der vil leve i 1920 Multiplicere med den maksimale andel heraf som er sandsynlige ansatte hos British Telecom Multiplicere med det maksimale antal telefonlinjer en kvinde ved omstillingsbordet kan betjene - Voila / Side 29

30 Tak for opmærksomheden Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Henrik Sørensen / Side 30