Høringssvar på høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringssvar på høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog"

Transkript

1 Høringssvar på høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog PLS vil gerne kvittere for invitationen til at kommentere på udkastet til bekendtgørelsen for den nye pædagoguddannelse. PLS har været glad for den pædagoguddannelse som har fungeret siden 2007 og har derfor ikke ønsket en større revision af uddannelsen, men snarere en opstramning af bekendtgørelsen og uddannelsen. I PLS ønsker vi en national uddannelse med lige muligheder for alle studerende fra hele landet, og derfor så vi helst en stærk bekendtgørelse, som sikrer kvaliteten af pædagoguddannelsen på nationalt plan. Det mener vi ikke er tilfældet med nærværende udkast, men at der nærmere lægges op til lokale forskelligheder i uddannelsen. Derfor vil vi i dette høringssvar kommentere på seks områder i bekendtgørelsen samt komme med anbefalinger til disse områder. Efterfølgende vil vi kommentere på kompetencemålene for uddannelsen. De seks områder, vi vil kommentere på, er: 1. Professionshøjskolernes selvbestemmelse 2. Optagelse på specialiseringerne 3. Praktikkerne 4. Talentforløb 5. Overgangsordninger 6. Linjefag 7. Følgegruppe 1. Professionshøjskolernes selvbestemmelse I bekendtgørelsen lægges der op til, at professionshøjskolerne får en meget høj grad af lokal råderet over, hvordan uddannelsen skal forme sig. Det er beklageligt, at det er op til professionshøjskolerne at beslutte størstedelen af rammerne, fordelingen samt indholdet af uddannelsen. Det giver en risiko for, at de forskellige moduler, kompetencemål, specialiseringer mm. udbydes på forskellige uddannelsessteder, som tilmed har forskelligt beliggende adresser, hvilket kan besværliggøre eller 1

2 umuliggøre en gennemførelse af uddannelsen, både pga. økonomiske, sociale og tidsmæssige konsekvenser for den enkelte studerende. Når alle moduler ikke bliver udbudt på alle uddannelsessteder, har vi en bekymring om, at pædagogstuderende fremadrettet bliver tvunget til at vælge specialiseringsmoduler mm. ud fra praktiske foranstaltninger i stedet for interesse og udbud. Det skaber ikke lige muligheder for alle studerende, hvis de studerende skal tage dele af deres uddannelse på et andet uddannelsessted. Centrale bestemmelser sikrer en ensartet uddannelse over hele landet, men med den nye bekendtgørelse er PLS bekymrede for, at der vil være stor forskel på, hvor i landet, hvilke pædagoger uddannes. Dette kan på sigt betyde, at kvaliteten af pædagoguddannelsen varierer, alt efter hvilken professionshøjskole den studerende er uddannet fra. Det sidste, vi ønsker, er en sådan differentiering. Vi ønsker en samlet uddannelse og en samlet profession, hvor der ikke bliver skævet til, hvor i landet vi er uddannet. Derfor er vi bekymrede for, at centrale elementer i udkastet er lagt ud til professionshøjskolernes egen bestemmelse, og vi opfordrer til, at bekendtgørelsen fastlægger centrale bestemmelser om, at alle udbudssteder ligesom i dag udbyder alle moduler, herunder specialiseringen. 2. Optagelse på specialiseringerne Specialiseringen bliver fremover den største del af pædagoguddannelsen, og derfor er det vigtigt, at de studerende får muligheden for at vælge rigtigt, og samtidig er det vigtigt, at der over hele landet er lige mulighed for at komme ind på den specialisering, den studerende ønsker. Netop derfor bekymrer det os, at der ikke er nationale standarter for optagelsen af studerende på de forskellige specialiseringsretninger. Hvis professionshøjskolerne hver især sætter forskellige krav op for, hvordan der bliver optaget på specialiseringerne, vil det ikke være lige vilkår for de pædagogstuderende. Derudover ser vi helst, at specialiseringerne blev udbudt på hvert enkelt uddannelsessted og ikke professionshøjskoleniveau. I og med at uddannelsesstederne ikke udbyder alle specialiseringer, vil det betyde, at nogle studerende skal skifte uddannelsessted under uddannelsen eller tage 2

3 dele af deres uddannelse over nettet. Dette er ikke fremmende for læringsmiljøerne, dertil pædagogiske fag og deres vidensniveau. Vi mener, at det er en forringelse af vores uddannelses forhold, hvis vi ikke kan være sikre på, at vi studerer på det uddannelsessted, som vi er indskrevet på. For den studerende kan det have både økonomiske, tidsmæssige og sociale konsekvenser at skulle til et andet udbudssted pga. ekstra transporttid samt adskillelse fra medstuderende, undervisere og de trygge rammer samt studiemiljø. Dette kan medføre, at tilhørsforholdet til uddannelsesstedet, medstuderende samt selve uddannelsen svækkes, hvilket kan svække motivationen og engagementet hos både studerende og undervisere. Vi mener, at der er en risiko for, at geografien kan påvirke valget af specialisering, da nogle studerende ikke vil have råd til at flytte uddannelsessted grundet levevilkår. Vi har ikke meget undervisning på pædagoguddannelsen i forvejen og frygter, at undervisere fremadrettet vil være tilknyttet teams i hele professionshøjskolen i stedet for at være tilknyttet et uddannelsessted, hvorfor der vil gå tid til transport fra den i forvejen indskrænkede undervisningstid. Derudover vil det svække undervisernes kendskab til den enkelte studerende og deres faglighed, hvis underviserne ikke har faste hold. En konsekvens af dette kan være, at underviserne bliver mindre tilgængelig for de studerende og omvendt. Dette fordrer ikke gode, trygge og dynamiske læringsmiljøer. En anden frygt er, at der i højere grad vil blive udbudt internetbaseret undervisning i stedet for en indsats for at flytte de studerende fysisk. Dette mener vi ikke er en holdbar løsning, da pædagoguddannelsen netop bunder i relationsarbejde. Derfor er den nærværende undervisning i høj grad en del af de studerendes læring. Derfor er vores forslag, at der kommer centralt bestemte krav til optagelse på de forskellige specialiseringer, og yderligere at alle uddannelsessteder udbyder alle specialiseringer og fagmoduler. 3. Praktikkerne PLS er positive over at se, at førstehjælpsundervisningen skal varetages af en formelt anerkendt førstehjælpsinstruktør. Dog mener vi, at det med fordel kan præciseres, hvilket førstehjælpskursus der er tale om, da det er vores erfaring, at professionshøjskolerne tolker to dages førstehjælpsundervisning meget forskelligt. Der er derfor er stor forskel på, 3

4 hvor mange timer samt hvilken kvalitet af førstehjælpsundervisningen, der bliver udbudt. Vores forslag er, at det skal være et 12 timers udvidet førstehjælpskursus. Uddannelsesstedet udbyder 12 timers eller 15 lektioner førstehjælp undervisning. Dette sker jf. et uddannelsesforløb på to dage med førstehjælp varetaget af en formelt anerkendt førstehjælpsinstruktør og gennemføres i forbindelse med praktikperioden på professionshøjskolen. I PLS undrer vi os over, at praktikstedet i udkastet til bekendtgørelsen får kompetencer til at bedømme en prøve. Vi ser flere udfordringer i denne fremgangsmåde. For det første er det dyrt at afholde prøver, og vi forudsiger, at der derfor vil gå midler fra undervisningen til afholdelse af prøver. Vi mener, at hvis en praktikvejleder fra institutionen skal have kompetencer til at vurdere en studerendes prøve, betyder dette også, at vedkommende skal være pædagoguddannet (hvilket ikke er et krav i bekendtgørelsen) samt have gennemgået praktikvejlederuddannelsen. Derudover mener vi, at praktikvejlederuddannelsen skal indeholde kompetencegivende elementer omkring bedømmelse af en prøve jf. Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede, videregående uddannelser. I vores undersøgelse af praktikkerne fra 2012 er det tydeligt, at vejledningen vurderes som mest brugbar for de studerende, der har haft en uddannet praktikvejleder. Derfor foreslår vi, at praktikstedet får ansvar for at stille en praktikvejleder til rådighed i praktikperioden. Praktikvejlederen skal være uddannet pædagog samt have diplomuddannelsen som praktikvejleder til pædagoguddannelsen. Ydermere mener vi, at der skal lægges kompetencegivende elementer ind i diplomuddannelsen. Vi mener også, at der skal være et minimumskrav om vejledning. Vores undersøgelse af praktikkerne fra 2012 viser, at der er markant forskel på, hvor meget vejledning de studerende har modaget. PLS erfarer, at studerende tilbydes varierende vejledning med hensyn til både kvalitet og kvantitet: alt fra 2 times vejledning på et helt praktikforløb til 2 timers vejledning ugentligt gennem hele praktikken. For at sikre så lige vilkår som muligt foreslår vi, at der minimum skal tilbydes 2 timers vejledning ugentligt på praktikstederne. 4

5 Derfor anbefaler vi, at praktikstedet har ansvaret for, at den studerende modtager praktikvejledning af minimum 2 timers varighed om ugen i overensstemmelse med kompetencemålene for praktikperioden. 4. Talentforløb: Bekendtgørelsen lægger op til, at der i studieordningens fællesdel skal fastsættes mulighed for talentforløb. Dette ønsker vi slettet, da vi i PLS ikke mener, at talentforløb er fordrende for vores uddannelse. Vi er af den holdning, at studerende skal have lige vilkår for at deltage i og gennemføre uddannelsen. Vi undrer os over, hvad et sådan talentforløb skulle indeholde. Hvis det er viden, som er vigtig i forhold til pædagogfaget, mener vi, at alle studerende skal have adgang til denne viden, og hvis det ikke er vigtigt for varetagelse af vores senere job, bør der spørges ind til, om det ikke er tid og økonomiske midler, der kunne bruges anderledes. Vi ønsker ikke, at der er undervisning eller viden, som kun nogle få får adgang til, da vi mener, at man skal bruge de menneskelige og økonomiske ressourcer, der går til talentforløb, på at optimere hele uddannelsen for alle studerende. Vi mener, at alle studerende har talenter, og at de forløb, der er på uddannelsen, valgfrie eller obligatoriske, skal tilbydes alle. Fokus skal ikke være på at uddanne enkelte talentpædagoger, men derimod på at pædagoguddannelsen sikrer, at alle pædagogstuderende har de nødvendige kompetencer og forudsætninger, pædagogfaget kræver. Et talentforløb vil anspore til et distanceret forhold mellem pædagogstuderendes vidensniveau, samtidig vil den generelle anerkendelse af pædagoger forvrænges som resultat af distancen til disse talentpædagoger. Dermed vil vilkårene være forskellige for de studerende og bliver ikke lige mulighed for opnåelse af disse forløb. Hvis der menes, at der er områder indenfor pædagogikken, som kan kræve særlige talenter, foreslår PLS, at disse områder indskrives i bekendtgørelsen som valgfrie kompetencemål, som alle studerende har lige adgang til at opnå viden omkring. Derfor anbefaler vi, at talentforløb skal slettes fra bekendtgørelsen. 5. Overgangsordninger: Når der bliver åbnet for, at uddannelsesinstitutionerne kan tilrettelægge overgangsordninger, har vi en række bekymringer. 5

6 Først og fremmest mener vi, at den nye og den gamle pædagoguddannelse er så forskellige, at det ikke tjener nogens egentlige interesser at overflytte studerende, som er startet på den gamle uddannelse, over på den nye. Det kan skabe både logistiske og indholdsmæssige problemer i den studerendes uddannelse. Overgangsordninger skaber allerede nu usikkerhed mellem de studerende grundet stor uvidenhed herom. Samtidig er det ikke den forudsætning, som de startede på, eftersom muligheden for overgangsordning først er blevet til sent i arbejdet omkring en ny pædagoguddannelse. Ydereligere regnes det med, at flere uddannelsessteder et dybt tidsmæssigt pressede i forbindelse med implementeringen af den nye uddannelse, og at dette vil forværres markant, såfremt overgangsordninger indføres. Hertil kommer flere faktuelle konsekvenser som følge af overgangsordninger, som PLS frygter vil have en negativ effekt. Studerende får sværere ved at skifte uddannelsessted mellem professionshøjskolerne i fald af, at der ikke udarbejdes ensartede regler omkring overgangen på samtlige professionshøjskoler. Dette gælder ikke mindst, når professionshøjskolerne selv kan fastsætte ECTS points for udvalgte moduler. Derudover undrer vi os over, hvordan studerende, der allerede har gennemført deres 46 dages SU- praktik på 2. semester, kan overflyttes til en ny pædagoguddannelse, hvor denne praktik er opdelt i to. Vi bekymrer os om, hvad det vil betyde for de studerendes læring på semester, og igen på 7. semester. Hvis de studerende igen på 7. semester skal i praktik (ifølge den nye uddannelse) vil de få flere ECTS points for praktikkerne, men til gengæld mangle undervisning og ECTS points i grundfagligheden. Vi opfordrer derfor til, at der ikke laves overgangsordninger, men at studerende, der starter på uddannelsen 1. september 2014 og senere, vil starte på den nye pædagoguddannelse, og at studerende, der er startet før nævnte tidspunkt, vil fortsætte på den uddannelse, de er begyndt på. Derfor anbefaler vi, at overgangsordninger slettes som en mulighed, og at nærværende bekendtgørelse først gælder for pædagogstuderende, der er startet på uddannelsen i sommeren

7 6. Linjefag Rambølls rapport konkluderede, at der var brug for praksisfærdigheder på pædagoguddannelsen, og PLS selv efterlyste, at linjefagene indtænkes i alle dele af pædagoguddannelsen. Men vi mener, det er voldsomt med nedlæggelsen af linjefagene at implicere alle deres elementer som kompetencemål for en specialisering. Vi frygter og forudser, at der kommer til at være manglende muligheder for fordybelse. Dette vil ikke gavne praksisfærdigheder eller viden hos de færdiguddannede pædagoger. Derfor anbefaler vi, at linjefagene deles ud på flere forskellige af de valgfri kompetencemål. 7. Følgegruppe Da meget af uddannelsen i nærværende bekendtgørelse foreslås lagt ud til professionshøjskolerne frem for at fastsætte centrale krav, mener vi, at det er på sin plads, at en følgegruppe bestående af studerende, aftagerfelt, undervisere og professionshøjskoler bliver nedsat for at holde øje med kvaliteten af pædagoguddannelsen og for at sikre, at den uddannelse, der bliver udbudt som udgangspunkt ligner hinanden, uanset hvor i landet/under hvilken professionshøjskole den befinder sig. PLS anbefaler, at der bliver nedsat en følgegruppe, som kan følge udviklingen af den nye pædagoguddannelse, både på institutionsniveau, professionshøjskoleniveau og nationalt. I en sådan følgegruppe mener vi, at der skal sidde studerende, aftagerfelt, undervisere og professionshøjskoler repræsenteret. 7

8 PLS kommentar til bilag 1-7: PLS har fire overordnede kritikpunkter, som vi er særligt skeptiske over for i kompetencemålene: 1) Sundhedsfremme 2) Lærings- og aktivitetsparadigmet 3) Ledelse 4) Innovation Disses bedes særligt bemærket gennem resten af høringssvarets kommentarer. Resterende kommentarer er indsat i bekendtgørelsesudkastet. Metoden er bygget som kommentar, forslag til erstatninger af oprindelig tekst og indstillinger samt forslag til indsætning af tekst. Ligeledes bliver der argumenteret for disse anliggender. Vores tekst er indsat i kursiv samt med baggrundsfarven lysegrå. 8

9 Bilag 1 Kompetencemål for Pædagogens grundfaglighed Pædagogens grundfaglighed giver de studerende kompetencer til professionelt at støtte og facilitere børn, unge og voksnes udvikling, læring, trivsel, medborgerskab og dannelse. Kompetenceområder: 1: Pædagogiske miljøer og aktiviteter. 2: Profession og samfund. 3: Pædagogens praksis 1. praktik. Kompetenceområde 1: Pædagogiske miljøer og aktiviteter. Kompetenceområdet retter sig mod centrale videns- og færdighedsmål, som danner et fagligt pædagogisk udgangspunkt for det samlede pædagogiske arbejdsområde. 1 Indsættes: Herunder viden om psykologi i henhold til det pædagogiske arbejdsområde. Endvidere skal pædagogstuderende undervises i kritisk dannelse, herunder kildekritik samt metodik i henhold til eget uddannelsesforløb. Kompetencemål: Den studerende kan med udgangspunkt i børn, unge og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling, samt i relation til dette redegøre for faglige vurderinger og valg. 1 Kommentar: Det er et stort problem og en hæmsko, at det meste af fokus ligger på et paradigme om læring og aktivitet. Grundkernen i pædagogikken er dannelse, socialiseringen og udvikling. Dette fokus mangler gemmengående i bekendtgøresen på alle niveauer og bør tilføjes. Vidensmål: Den studerende har viden om pædagogiske teorier og paradigmer, herunder forskellige former for målsætning af og dannelsesidealer i pædagogiske miljøer og aktiviteter, Færdighedsmål: Den studerende kan med udgangspunkt i pædagogiske teorier og værdier formulere mål og dannelsesidealer for pædagogisk praksis, 9

10 socialiserings- og interaktionsprocesser samt inkluderende pædagogisk praksis, børn, unge og voksnes sociale, emotionelle, sproglige, kognitive, fysiske, motoriske og sansemæssige forudsætninger og udvikling, udvikling af sprog og kommunikation, herunder ved brug af IT, 2 Kommentar: IT er selvfølgelig en nødvendighed i nutidens samfund, men vi undrer os over, at det nævnes særskilt. Ligeledes kunne almen sprogtilegnelse fra 0-6 år nævnes eller særlig fokus på nonverbal kommunikation udtrækkes. Derfor bør det overvejes nøje, hvad der nævnes. Ved at omtale noget, undlades altid noget andet. hvordan forskellige individuelle, sociale og kulturelle faktorer kan påvirke udvikling og læring, kønsidentitet, seksualitet, ligestilling og familieformer, 3 Kommentar: Køn i pædagogik har primært herkomst fra Sverige og kan nærmest rumme alle overstående begreber; kønsidentitet, ligestilling samt familieformer vs. almen psykisk og fysisk udvikling, formulere faglige mål, midler og metoder til understøttelse af det enkelte menneskes trivsel og sociale udvikling og til udvikling af inkluderende fællesskaber 2 Tilføjes: i et dannelses- og socialiseringsperspektiv. anvende viden om børn, unge og voksnes udvikling, forudsætninger og perspektiver i pædagogisk praksis, formulere faglige mål, midler og metoder, der understøtter det enkelte menneskes sprogudvikling og kommunikationskompetence, differentiere omsorg og pædagogiske indsatser, så de tilgodeser børn, unge og voksnes dannelse, formulere faglige mål og midler til skabelse af rum for menneskers mangfoldighed og til understøttelse af kønnenes lige muligheder, 10

11 herunder seksualitet er to vidt forskellige ting. Derfor bør disse adskilles i bekendtgørelsen. Vi priser begge emner velkommen i den nye uddannelse, for de er specielt vigtige områder for menneskets udvikling og dannelse, men derfor bør de stadig adskilles. natur og miljø samt pædagogisk- didaktiske aktiviteter inden for disse områder, 4 Kommentar: Pædagogik og didaktik er to begreber, som ikke bør sammentrækkes. Didaktikken er kun en lille underdel af pædagogikken og bør til enhver tid betragtes som det underelement, det er. Derfor bør sammentrækning ikke ske i henvisning til 1. kommentar i bilag 1 omkring læringsparadigme, som vægtes alt for højt. Hvis der endelig bør tales om didaktik bør det omtales som almendidaktik eller metodik, der omhandler det mere abstrakt plan i henhold til pædagogikken som videnskab med hovedvægt på praksis, da vores uddannelse er en professionsbachelor. idræt og bevægelse og pædagogisk- didaktiske aktiviteter knyttet hertil, musisk- æstetisk virksomhed og pædagogisk- didaktiske aktiviteter knyttet hertil og tilrettelægge, gennemføre og evaluere natur- og miljøpædagogiske aktiviteter, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske idræts- og bevægelsesaktiviteter, tilrettelægge, gennemføre og evaluere musik- æstetiske forløb og 11

12 videnskabeligt baserede tilgange og metoder til tilrettelæggelse, undersøgelse og udvikling af pædagogisk praksis, herunder evidensbaserede metoder. redegøre for og anvende teorier og metoder om og for pædagogisk praksis. Kompetenceområde 2: Profession og samfund. Kompetencemålet retter sig mod den samfundsmæssige og historiske kontekst for pædagogprofessionens virkefelt og aktuelle vilkår. Kompetencemål: Den studerende kan fagligt begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske, institutionelle og professionelle sammenhæng. Vidensmål: Den studerende har viden om velfærdssamfundets udvikling og globalisering, om medborgerskab og demokrati, grundlæggende træk ved pædagogprofessionens udvikling samt om forandringer i pædagogiske paradigmer over tid, pædagogprofessionens placering i forhold til tilgrænsende professioner, myndigheder og offentlighed, 5 Kommentar: Bør flyttes til den tværprofessionelle del. professionsetik og værdier, sundhedsfremme og Færdighedsmål: Den studerende kan varetage pædagogiske aktiviteter med henblik på udvikling af børn, unge og voksnes medborgerskab og demokratiske dannelse, analysere, diskutere og vurdere aktuelle paradigmer i pædagogisk praksis og i samfundet, bringe sin faglighed i spil i samarbejdet med andre professioner og i interaktionen med relevante samfundsinstitutioner, analysere og vurdere værdier og etiske dilemmaer i pædagogiske sammenhænge samt analysere og vurdere sin egen rolle i relationelt arbejde, identificere sundhedsmæssige 12

13 forebyggelse, herunder tidlig opsporing, samt om gældende lovgivning inden for området, 6 Kommentar: Dette er intet andet end en Kost Rygning Alkohol Motion (KRAM)- tækning. Dette er ikke hvor pædagogiks fokus bør lægges om positive tiltag. 7 Kommentar: WHO definerede allerede 1970 dette begreb således Sundhed er ikke blot frihed for sygdom, men størst mulig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og sociale problemstillinger samt formulere pædagogiske handlemuligheder i relation hertil, 2 Erstattes: Understøtte sundhed i dannelsesmæssige miljøer både på individuelt og kollektivt plan. Hertil fremme god livskvalitet og i øvrigt kunne identificere handlemuligheder for at opnå dette i relationen hertil. 8 Kommentar: Atonovski 1987: Er sundhed et sociokulturelt begreb, som giver anledning til at undersøge, hvad der udvikler sundhed i stedet for ensidigt at fokusere på, hvad der udvikler sygdom. 1 Erstattes: Sundhed her gennem livsstil og levevilkår. Dertil kunne understøttes trivsel og en god livskvalitet, som er fællesbetegnelse af levekår, levevilkår og livsstil. risikofaktorer og signaler på mistrivsel hos børn, unge og voksne, professionel kommunikation og politiske, organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer og betingelser for udøvelsen af identificere og reagere på børn, unge og voksne, der viser tegn på mistrivsel i pædagogisk praksis, indgå i professionelle samtaler med børn, unge, voksne, pårørende og myndigheder og identificere pædagogiske opgaver og udfordringer givet af de eksisterende rammer og 13

14 pædagogisk arbejde. vilkår samt udpege handlemuligheder inden for disse rammer. Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis 1. praktik. Kompetenceområdet retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. 9 Kommentar: PLS mener, at den første praktik stiller alt for store krav til, hvad der på relativt kort tid skal opnås. Nuværende praktikperiode omhandler deltagelse, iagttagelse, observation, dokumentation, relationsdannelse, som et grundbegreb i pædagogik, og hertil kommer kritisk selvrefleksion. Det bør huskes, at studerende i praktikperioderne bruger tid på at arbejde sig ind i institutionen og derefter ud af intuitionen. Dette kræver kræfter og ressourcer, og de skønnes at blive udtalt forskrækkede, idet praktikken forkortes. Derfor bør praktikken tænkes som en prøvelse og øvelsespraktik i forhold til pædagogisk praksis, hvilket vidensmål og færdighedsmål skal afspejle. Vidensmål: Den studerende har viden om praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer, Færdighedsmål: Den studerende kan anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, 14

15 såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima og Kommentar: PLS ønsker fokus på sundhedspædagogik og ikke alene sundhedsfremme. Det bør tænkes i helhedsperspektiver i henhold til livskvalitet i sammenhæng med kulturelle, samfundsmæssige og biologiske forhold. førstehjælp. Erstattes: Uddannelsesstedet udbyder 12 timer eller 15 lektioner i førstehjælpsundervisning. Dette sker jf. et uddannelsesforløb på to dage med førstehjælp varetaget af en formelt anerkendt førstehjælpsinstruktør og gennemføres i forbindelse med praktikperioden på professionshøjskolen. anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde og udføre grundlæggende førstehjælp. 15

16 Bilag 2 Kompetencemål for specialiseringsdelen: Dagtilbudspædagogik Pædagoger med denne specialisering har Indsættes: Særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod 0 5- årige. De vil i særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv. Indsættes: Hvor dannelse og udvikling har omfangsrig betydning for barnet samt i børnefællesskabet. Derfor skal pædagoger have stor viden om dette og færdigheder til at understøtte netop dette i det pædagogiske arbejdsområde. 1 Kommentar: Regeringens udkast til bekendtgørelsen kunne tyde på et opgør med pædagogisk læringsrum og i stedet en ultimativ fokusering på curriculum. Curriculum er en læringsform, der tilsigter læringsresultater gennem personrettede læringsmoduler med fokus på læreplaner og en altid forudbestemt sammenhæng. PLS vægter pædagogikken jf. 1. kommentar i bilag 1. 2 Kommentar: Der mangler fokus på såkaldt socialpædagogik i denne specialisering, og der er brug og behov for at fremme inklusionstanken, i og med at de færdiguddannede pædagoger inden for en given aldersgruppe skal kunne betragte og tackle forskellig adfærd og inkludere børn med særlige behov. 3 Kommentar: PLS mener, at seksualitet skal indføres i viden- og færdighedsmål i specialiseringen dagtilbudspædagogik. Allerede i 1980 skrev verdenssundhedsorganisationen, WHO:»Alle børn har ret til en seksualitet og til muligheden for en fordomsfri opdragelse«, og»masturbation og seksuel leg er sunde og normale aktiviteter«. Kompetenceområder: 1: Barndom, kultur og læring. 2: Profession og organisation. 3: Relation og kommunikation 2. praktikperiode. 4: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Kompetenceområde 1: Barndom, kultur og læring. 16

17 Dette kompetenceområde retter sig mod inddragelsen af kultur, natur og æstetiske udtryksformer i pædagogiske aktiviteter, der understøtter børns udvikling, trivsel, dannelse og læring. Kompetencemål: Den studerende kan anvende natur samt kulturelle medier og udtryksformer til at skabe udviklings- og læreprocesser for 0-5 årige børn samt inddrage børns perspektiv, deres kreativitet og leg i pædagogiske aktiviteter. Vidensmål: Den studerende har viden om pædagogiske læreplaner, herunder pædagogiske og didaktiske overvejelser knyttet til børns leg, udvikling og læring, 2 Kommentar: Fokus på læreplaner er selvfølgelig en nødvendighed, eftersom det er lovpligtigt i daginstitutionerne, men det skal betragtes i et helhedsperspektiv. Se 8. kommentar i bilag 2 for argumentation. barndom, historiske forandringer i synet på børn og på inddragelse af barnets perspektiv i pædagogisk praksis, det 0-5 årige barns trivsel, dannelse, leg, læring og udvikling, børns forskellige opvækstvilkår og livsbetingelser, børns sproglige udvikling og om sprogstimulering, herunder skriftsprogets betydning, 3 Kommentar: Skriftsprog er Færdighedsmål: Den studerende kan udarbejde pædagogiske læreplaner og på baggrund heraf tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter, undersøge og inddrage børns perspektiver i organiseringen og tilrettelæggelsen af pædagogisk arbejde, anvende viden om børns udvikling og forudsætninger i pædagogisk praksis i dagtilbud, identificere pædagogiske problemstillinger i relation til børns forskellige livbetingelser, understøtte børns almene kommunikative og sproglige kompetenceudvikling, 17

18 helt sikkert betydningsfuldt i vores moderne verden, men læring/undervisning omkring læse- og skrivefærdigheder bør først indtænkes i skolegangen. Argumentation til 3. Kommentar: Undervisning og hertil det didaktiske bør ikke ske på bekostning af børn og unges frihed til selvbestemmelse. Legen vil få mindre plads, hvilket vil underminere daginstitutionernes pædagogiske arbejde. Bekendtgørelsen må ses i forlængelse af den udvikling, der gennem de sidste 35 år har betydet, at børn starter tidligere og tidligere med skemalagt undervisning med det resultat, at helhedspædagogikken er kommet under et voldsomt pres. Det ses for eksempel på daginstitutionsområdet, hvor de almindelige stuer er nedlagt, og der er indført en aldersopdeling af børnegruppen i lille, mellem og store grupper. Læreplaner er indført, og instrumentelle enkeltaktiviteter har vundet indpas. Det hele forringer sammenhængsperspektivet hos det enkle barn og i børnefællesskabet. Hele daginstitutionsområdet er godt på vej til blive et element i skoleforberedelsen, og dermed er vigtigheden af det gode børneliv er for længst forsvundet. 18

19 etnicitet, to- sprogethed og kulturforståelse, natur og teknik samt pædagogiske aktiviteter inden for dette område målrettet 0-5 årige børn, 4 Kommentar: Rambølls rapport konkluderede, at der var brug for praksisfærdigheder på pædagoguddannelsen, og PLS selv efterlyste, at linjefagene medtænkes i alle dele af pædagoguddannelsen. Men vi mener, at det er voldsomt med nedlæggelse af linjefagene at implicere alle deres elementer som kompetencemål for en specialisering. Vi frygter og forudser, at der kommer til at mangle mulighed for fordybelse. Dette vil ikke gavne praksisfærdigheder eller viden hos de færdiguddannede pædagoger. krop og bevægelse, samt pædagogiske aktiviteter inden for dette område målrettet 0-5 årige børn og 5 Kommentar: Samme kommentar jf. 4. kommentar i bilag 2. kulturelle, musiske og æstetiske udtryks- og læringsformer samt pædagogiske aktiviteter inden for dette område målrettet 0-5 årige børn. 8 Kommentar: Samme kommentar jf. 4. kommentar i bilag 2. etablere, analysere og vurdere kulturmøder, udvikle, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for natur og teknik, herunder inddrage barnets perspektiv og relevant pædagogisk viden, udvikle, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for krop og bevægelse, herunder inddrage barnets perspektiv og relevant pædagogisk viden og inddrage litterære, musikalske, dramatiske og visuelle udtryks- og læringsformer samt barnets perspektiv og relevant pædagogisk viden i sin pædagogiske praksis. 19

20 7 Kommentar: Bekendtgørelsen er gennemsyret af tanker om læring og aktivitet. PLS savner fokusering omkring helhedspædagogik. Hvis det skulle sættes på spidsen, mener PLS, at vi som samfund er trådt mindst et årti tilbage i tiden. Vi har glemt, hvad praksisteoretikeren Jesper Juul konkluderede i Europas mest solgte bog dit kompetente barn omkring dannelse vs. opdragelse af børn i et lærings- og udviklingsperspektiv. Bogen konkluderede klart, at børn bliver født med trangen samt den uendelige vilje til at lære og udvikle sig, at de ønsker at berige sig med viden, og at denne evne ligger latent i dem fra fødslen. Bogens budskaber lægger sig tæt op af Daniel Sterns værker. Stern er en af verdens mest betydningsfulde udviklingspsykologer, og i PLS undrer vi os over, at samfundets ledere åbenbart ikke anerkender denne vigtige viden om børns udvikling. Vi mener, at børn og unge har brug for at have en afkobling mellem en skemalagt tid og selvbestemt tid i pædagogiske dagtilbud, der kan betragtes som en del af deres fritid. Selvom PLS godt kan se de gode intentioner i læringsparadigmet og aktivitetspræget pædagogik, som skal fungere som kreativ læring og indebære en større bevægelsesdel, så vil det stadig være forudbestemt og fastlåst, hvad børnene skal deltage i, samt hvordan. I Danmark har vi bygget vores vuggestuer, børnehaver og fritidshjem op omkring lysten til leg og læring. Disse steder har børn en bred palette af pædagogiske eller selvvalgte aktiviteter, som de kan vælge til og fra, og som netop giver dem de bedste forudsætning for den læring, som regingen jo i virkeligheden efterstræber. Kerneopgaven i den pædagogiske profession er den samme, uanset hvilken brugergruppe det handler om; det er den mellemmenneskelige relation, at fremme udviklingen, at skabe tryghed, selvværd og omsorg. Pædagogers viden, færdigheder og kompetencer befordrer evnen til at kunne arbejde med helhedspædagogik og sikre god udvikling i fællesskabet samt hos det enkle menneske. Kompetenceområde 2: Profession og organisation. Kompetenceområdet retter sig mod de organisatoriske rammer for professionel pædagogisk praksis, herunder samarbejdet med forældre, frivillige og andre professioner. 20

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. (Førstehjælp)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. (Førstehjælp) Lovtidende A Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (Førstehjælp) 1 I bekendtgørelse nr. 211 af 6. marts 2014 om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 1 PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode, herunder studerendes læringsmål

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE A.

PRAKTIKBESKRIVELSE A. PRAKTIKBESKRIVELSE Områdeleder Daglig leder Praktikansvarlig Børnehusene Langebjerg Institutionens navn: A. Beskrivelse af praktikstedet Anette Westring Louise Frank Flemming Møller Henriksen flhe@fredensborg.dk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Områdeleder Daglig leder Praktikansvarlig Børnehusene Langebjerg. Institutionens navn:

Områdeleder Daglig leder Praktikansvarlig Børnehusene Langebjerg. Institutionens navn: Områdeleder Daglig leder Praktikansvarlig Børnehusene Langebjerg Institutionens navn: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Anette Westring Anders Bøjlund Flemming Møller Henriksen flhe@fredensborg.dk

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Pædagoguddannelsen VIA University College

PRAKTIKBESKRIVELSE. Pædagoguddannelsen VIA University College PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Munkevængets Børnegård Adresse: Institutionens navn: Munkevænget 38. 4300 Holbæk Tlf.: 7236 7260 E-mailadresse:

PRAKTIKBESKRIVELSE. Munkevængets Børnegård Adresse: Institutionens navn: Munkevænget 38. 4300 Holbæk Tlf.: 7236 7260 E-mailadresse: PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Rådmandsgade 31 Tlf.: 35833171 E mailadresse: Hjemmesideadresse:

PRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Rådmandsgade 31 Tlf.: 35833171 E mailadresse: Hjemmesideadresse: PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Reform af pædagoguddannelsen

Reform af pædagoguddannelsen Den 21. juni 2013 Reform af pædagoguddannelsen Trygge og udviklende dagtilbud til børn og unge er en af grundpillerne i det danske velfærdssystem. Reformen af pædagoguddannelsen skal understøtte målet

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Side! 1 af! 25 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august 2014.

PRAKTIKBESKRIVELSE. Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august 2014. PRAKTIKBESKRIVELSE Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august 2014. Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE - Dagtilbud. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

PRAKTIKBESKRIVELSE - Dagtilbud. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. PRAKTIKBESKRIVELSE - Dagtilbud jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet. Stokholtbuen 13-23, 2730 Herlev. Tlf.: 44 77 62 01

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet. Stokholtbuen 13-23, 2730 Herlev. Tlf.: 44 77 62 01 PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden København, april 2009 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN Region Hovedstaden Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan Særlige

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august 2014.

PRAKTIKBESKRIVELSE. Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august 2014. PRAKTIKBESKRIVELSE Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august 2014. Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august 2014.

PRAKTIKBESKRIVELSE. Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august 2014. PRAKTIKBESKRIVELSE Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august 2014. Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Praktikbeskrivelse for Pædagoguddannelsen. Eltang skole og børnehave Dagtilbud. 4. Praktik periode

Praktikbeskrivelse for Pædagoguddannelsen. Eltang skole og børnehave Dagtilbud. 4. Praktik periode Praktikbeskrivelse for Pædagoguddannelsen Eltang skole og børnehave Dagtilbud 4. Praktik periode Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Telefonnr.: Email: Hjemmesideadresse: Institutionsleder:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014

jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

PRAKTIKPJECE - GODT AT VIDE OM PRAKTIKKEN

PRAKTIKPJECE - GODT AT VIDE OM PRAKTIKKEN PRAKTIKPJECE - GODT AT VIDE OM PRAKTIKKEN 1 Pædagoguddannelsen VIA 18.11.2014 Udarbejdet Indhold Forord... 4 Læsevejledning...5 Praktik i pædagoguddannelsen... 7 Det dobbelte greb i praktikperioderne...8

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august 2014.

PRAKTIKBESKRIVELSE. Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august 2014. PRAKTIKBESKRIVELSE Bekendtgørelse nr. 211 af 6/3/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, med virkning fra 1. august 2014. Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Pb. Diakoni & Socialpædagogik

Pb. Diakoni & Socialpædagogik Pb. Diakoni & Socialpædagogik Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i diakoni og socialpædagogik er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at udøve og udvikle pædagogisk socialt omsorgsarbejde

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

SKEMA TIL Arbejdssteds beskrivelse (for partnerskabsinstitutioner erstatter denne beskrivelse praktikstedsbeskrivelsen) www.bucvf.

SKEMA TIL Arbejdssteds beskrivelse (for partnerskabsinstitutioner erstatter denne beskrivelse praktikstedsbeskrivelsen) www.bucvf. SKEMA TIL Arbejdssteds beskrivelse (for partnerskabsinstitutioner erstatter denne beskrivelse praktikstedsbeskrivelsen) jf. ny Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere