Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Transkript

1 SIDE 1 AF 9 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Valdemarsgade 42 Postnr./by: 1665 København V BBR-nr.: Energikonsulent: Jakob Madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: JDM Rådgivende Ingeniør ApS Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug, muligheder for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 68 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: MWh fjernvarme: 11/03/08-27/02/09 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Udskiftning af glødepærer med lavenergipærer på hovedtrappe 2 Efterisolering af etageadskillelse i hovedtrappeopgang 104 kwh el 210 kr. 264 kr. 1.3 år 0.4 MWh Fjernvarme 220 kr kr år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering.

2 SIDE 2 AF 9 Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 200 kr./år Samlet besparelse på el: 200 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: 400 kr./år Investeringsbehov: 3860 kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 3 Udskiftning af glødepærer med lavenergipærer på loft 20 kr. 4 Udvendig efterisolering af ydervægge 24 MWh Fjernvarme, 71 kwh el kr. 5 Efterisolering af loft ifm. en evt. tagrenovering 1.5 MWh Fjernvarme 870 kr. 6 Udskiftning af vinduer til nye med lavenergiruder 8.2 MWh Fjernvarme 4610 kr.

3 SIDE 3 AF 9 Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er en beboelsesejendom med 11 lejligheder. Der er én hovedtrappe og én bagtrappe. Der er uopvarmet kælder og uopvarmet pulterrumsloft. Ejendommen er renoveret i midten af 90 erne ifm. byfornyelse. Det beregnede energiforbrug til opvarmning er 101 MWh pr. år og ligger 33% over det oplyste fjernvarmeforbrug som er på 68 MWh pr. år. Årsagen til det lave faktiske forbrug kan skyldes et større varmetilskud fra personer og apparater end antaget ligesom også brugeradfærden har stor indflydelse. Der kan ligge en meget stor usikkerhed i varmetabet via udsugningsanlægget, idet anlægget ikke er indreguleret. Af rapporten fremgår det, at der reelt ikke er mange energimæssige tiltag der bør sættes i gang. Glødepærer bør skiftes til lavenergipærer og cirkulationspumpen på det varme vand bør udskiftes til en lavenergipumpe. Kun ifm. en hovedrenovering af ejendommen er der større projekter som der kan igangsættes. Alle beløb angivet i rapporten er inkl. moms. Det er vigtigt, at der inden igangsætning af energibesparende forslag, udarbejdes et projekt eller foretages en dimensionering af de ønskede ændringer, som sikrer en korrekt udførelse. Forkert udførte besparelsesforslag kan give sig til kende i alvorlige byggetekniske svigt på både kort og lang sigt eller udeblivelse af energibesparelser. Der føres ikke driftsjournal over varmeanlægget. Det anbefales at downloade en driftsjournal på Med driftsjournaler følges anlæggets drift måned for måned og evt. udsving vil opdages lettere og unødvendige varmeudgifter kan undgås. På større ejendomme over m² er det et krav at der føres driftsjournal over varmeanlægget, men det er stadig en rigtig god idet også at gøre på mindre ejendomme. Energimærkningen er foretaget iht. retningslinier i håndbog for energikonsulenter 2008, version 3. Energimærkningen er udført i programmet EK-pro, version 4. Følgende er stillet til rådighed for udarbejdelse af energimærket: - Ejeroplysningsskema - Årsopgørelse for el, vand og fjernvarme - Varmefordelingsregnskab - Bygningstegninger med planer og snit Det opvarmede areal er opmålt til 691 m² svarende til beboelsesarealet angivet i BBR-meddelelsen. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Der er et uopvarmet pulterrumsloft i tagetagen. Etageadskillelse mod loft er træbjælkelag med ca. 150 mm indblæst isoleringsgranulat i adskillelsens hulrum. Forslag 5: Ifm. en hovedrenovering af taget/loftet, efterisoleres etageadskillelsen med 150 mm til samlet 300 mm. En efterisolering vil berøre hele pulterrumsloftet og medfører markante ændringer af etageadskillelsen.

4 SIDE 4 AF 9 Ydervægge Ydervægge er murede og massive og i varierende tykkelse fra ca cm. Ydervægge er som gennemsnit regnet som 48 cm tykke. Brystninge under vinduer er antageligt 24 cm og massive. Det vurderes at der er i brystninge bag radiatorer er isoleret med ca. 100 mm. Forslag 4: Udvendig efterisolering af facader mod vej og mod baggård med f.eks. 150 mm isolering som fastgøres på ydervægge og efterfølgende pudses. Bedst vil det være, hvis vinduer samtidig flyttes med ud i den nye facade, så kuldebroen omkring vinduer brydes. Samtidig sikres et bedre solindfald når vinduer føres frem i facaden. En udvendig facadeisolering giver bygningen, et andet arkitektonisk udtryk pga. den pudsede overflade. Der er ikke taget hensyn til, at der kan være byggelinier, særligt mod vejen, som skal overholdes. Udvendig facadeisolering er normalt kun relevant ifm. en hovedrenovering af ejendommen, hvor der samtidig foretages en udskiftning af vinduer. Vinduer, døre, ovenlys mv. Vinduer er generelt 2- og 3 fags Danebrogsvinduer med termoruder. Vinduer er i rimelig stand. Vinduer mod baggård trænger til en opfriskning. Vinduer oplyses generelt at være tætte. Vinduer i stueetagen mod vejen er med lavenergiruder. Hovedtrappedør er udført i træ og er med en lille 1 lags glasrude. Bagtrappedør er med en termorude. Bagtrappedøre mod uopvarmet kælder og uopvarmet loft er trædøre. Forslag 6: Termoruder i eksisterende Danebrogsvinduer udskiftes til moderne lavenergiruder med en U- værdi på højst 1,1 W/Km² og med en varm kant. Udover et reduceret varmeforbrug, vil der ved ophold omkring vinduer i kolde perioder, opleves en forbedret komfort pga. af færre trækgener. Gulve og terrændæk Etageadskillelse over uopvarmet kælder er træbjælkelag med lerindskud. Adskillelsen er isoleret på undersiden. Isoleringstykkelsen er vanskelig at vurderer men skønnes til 150 mm. Isoleringen er aflsuttet med gipsplader. Etageadskillelsen i hovedtrappeopgangen mod kælderen er uisoleret. Forslag 2: Efterisolering af etageadskillelse i hovedtrappeopgang mod uopvarmet kælder med f.eks. 150 mm isolering. Isoleringsbatts fastgøres på adskillelsens underside. Varmebesparelsen må forventes at være begrænset, idet trappeopgangen trods alt er uopvarmet.

5 SIDE 5 AF 9 Kælder Kælderydervægge er murede og ca. 72 cm tykke. Kælderindervægge mellem opvarmede og uopvarmede rum er murede og massive og ca. 23 cm. tykke. Kældergulve er beton, antageligt direkte på jord. Ventilation Ventilation Der er mekanisk udsugning fra køkkener og badeværelser. Luftmængde er ukendt men skønnes at være 72 m³/h fra køkkener og 54 m³/h fra badeværelser. Udsugning foretages via en Exhausto boksventilator placeret på pulterrumsloftet. Ventilator er en type BESB MGE med lavenergimotor og ventilator. Anlægget er med konstanttrykregulering. Af datablade skønnes ventilatorens specifikke energiforbrug til 0,5 KJ/m³. Anlægget er meget fint og kører med et lavt energiforbrug, men mangler vedligehold. Fra anlægget foretages desuden udsugning fra kælderen, men luftmængden er ukendt og ikke medtaget i beregningen idet kælderen er uopvarmet. Ved gennemgangen kunne konstateres en meget dårlig indregulering af anlægget. I flere lejligheder var kontrolventiler helt afspærret hvilket medførte et meget højt støjniveau fra kontrolventiler i andre lejligheder. Det er meget vigtigt, at anlægget renses og indreguleres. Efterfølgende er det vigtigt, at beboere ikke justerer på kontrolventiler. Efter en indregulering vil der formodentligt kunne registreres et større energiforbrug idet der i flere lejligheder vil være et større luftskifte. Varme Varmeanlæg Varmeforsyning er fjernvarme via en isoleret varmeveksler. Varmt vand Varmtvandsproduktion sker i en fjernvarmeforsynet varmtvandsbeholder på 800 l. Beholder er en Kähler & Breum og er isoleret med 100 mm. Isolering af manddæksel manglede. Isoleringskappe var placeret andet steds i varmecentralen men bør fastmonteres på manddæksel. Der er nedre fordeling på det varme vand. Ledningsanlægget i kælderen er godt isoleret med mm. Stigstrenge i lejligheder er godt isoleret med ca mm. Der er indreguleringsventiler på cirkulationsledninger. Der er ikke individuelle varmtvandsmålere. Cirkulationspumpe er en Grundfos UP på 75 W. Pumpe er uisoleret mod varmetab. Der er ifm. byfornyelsen benyttet armaturer med vandsparefunktion og termostatisk

6 SIDE 6 AF 9 blandingsbatteri ved brusere. Der regnes i den forbindelse med et årligt varmtvandsforbrug på 200 l/m². Fordelingssystem Varmefordelingsanlægget er 2-strenget med nedre fordeling. Anlægget er udformet som vendt retur. Hovedledninger i kælder er generelt godt isolerede med 40 mm og fordelingsledninger med 20 mm. Der er indreguleringsventiler på returledninger. Der føres ikke driftsjournal over varmeanlægget. Uden en driftsjournal, er det vanskeligt at vurderer varmeanlæggets driftsmæssige tilstand. Ved gennemgangen kunne konstateres en god afkøling af varmeanlægget og i særdeleshed af varmtvandsbeholderen. Af årsafregningen for fjernvarme fremgår ligeledes at der er en god afkøling af fjernvarmevandet. Anlægget antages at være lagt ud for et dimensionerende temperatursæt på 70/40 C ved en udetemperatur på -12 C. Hovedpumpe er en selvregulerende Grundfos UPE på 400 W. Pumpe er uden isoleringskappe mod varmetab. Automatik Radiatorer er generelt med termostatventiler. Der er en Danfoss klimastat for udekompensering af fremløbstemperaturen samt sommerstop af varmeanlægget. El Belysning Belysning på hovedtrapper er 60W glødepærer. Lys på bagtrapper er med lavenergipærer. Lys aktiveres via en trappeautomat og regnes i drift i en time pr. dag. Belysning på uopvarmede lofter er med 40W glødepærer. Lys aktiveres via en trappeautomat og regnes i drift i 15 min. pr. dag. Lys i uopvarmet fælles kælder er primært 12W lavenergipærer. Lys aktiveres manuelt og regnes i drift i 15 min. pr. dag. Udebelysning ved hovedtrappe var ved gennemgangen i drift. Forslag 1: Udskiftning af glødepærer på hovedtrappe til lavenergipærer med tilsvarende lysstyrke. Forslag 3: Udskiftning af glødepærer på pulterrumsloft til lavenergipærer med tilsvarende lysstyrke. Vand Vand På baggrund af årsafregningen for vand, er det omtrentlige vandforbrug for perioden 2008 ca. 752 m³

7 SIDE 7 AF 9 Der er registreret flere armaturer i køkkener og i badeværelser med vandsparefunktion. WC er er generelt med 2 skyl. Alle formodentlig sat op i forbindelse med byfornyelsen. Ved udskiftning af armaturer, brusehoveder m.m., bør det sikres, at der anvendes komponenter med vandbesparende funktion. Traditionelt kan der opnås en besparelse ved at installerer bi-målere på det kolde og det varme vand. Vedvarende energi Solvarme Der er ikke solvarmeanlæg på ejendommen. Pga. af den billige fjernvarme, er det ikke rentabelt at etablere solvarmeanlæg. Varmepumpe Der er ikke varmepumpeanlæg i ejendommen. Pga. af den billige fjernvarme, er det ikke rentabelt at etablere varmepumpeanlæg. Der foregår imidlertid megen udvikling med varmepumper. Derfor kan der opstå nye situationer eller løsninger hvor varmepumper kan være interessante. Afkastluften fra ventilationsanlægget bidrager til et ganske betydeligt energitab. Der arbejdes for tiden med udvikling af varmepumper til genvinding af varmeenergien i afkastluften. Der findes endnu ingen færdige løsninger til større bygninger, men der bør holdes et vågent øje med udviklingen. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1895 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 691 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 691 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger:

8 SIDE 8 AF 9 Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: kr./mwh Fast afgift på varme: 9484 kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen Der foretages varmefordelingsregnskab af Clorius på baggrund af individuel varmemåling. Der foretages ikke bi-måling af det kolde og det varme vand i de enkelte lejligheder. I varmeudgiften, angivet på forsiden, er indregnet en bonus (fratrukket varmeudgiften) på kr , som en følge af en god afkøling af fjernvarmevandet. De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift Lejligheder på 56 m² kr. Lejligheder på 59 m² kr. Lejligheder på 116 m² kr.

9 SIDE 9 AF 9 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Drejøgade 37, 3. th København Ø Telefon: jdm@jdm-ing.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.