Transkript

1 1

2 2

3 Abstract This study examines which affect Google s algorithms has on its users, society and the world, and which kind of political character Google has. We find it interesting that Google has that many daily users, and so few of them are aware of how Google sorts information, and what happens to their common knowledge. We will be using Langdon Winners theories on technology and politics, when we study Googles political character. We will also use Siva Vaidhyanathans approach on Google as a company, and Eli Parisers theory The Filter Bubble to analyze the influence Google has on its users search results and common knowledge. We will be using a random sample with an appurtenant questionnaire survey to examine whether the filter bubble theory is a reality. We will also be doing an interview with an SEO expert which allows us a better understanding of how the Search Engine Optimization works, and thus how you get ranked higher in the search results. Based on our studies and theorists we have come to a conclusion that Google does not have any political character, but they have the opportunity to make political choices, because of the amount of users worldwide. We have also come to a conclusion, that not many people are aware of the fact that Google sorts your information based on your previous search history, and that the filter bubble society thereby might be reality. In closing we can conclude that Google is only able to maintain their dominance because we as users trust them. 3

4 Resumé Denne rapport undersøger hvilken effekt Googles algoritmer har på brugerne, samfundet og verden, og hvilken form for politisk karakter de har. Vi finder det interessant at Google har så mange brugere dagligt, men at det er meget få af dem der er klar over den sortering af information der foregår, og den effekt det har på deres viden. Vi vil benytte Langdon Winners teori om teknologi og politik til at undersøge Googles politiske karakter, samt Siva Vaidhyanathan tilgang til Google som virksomhed. Ligeledes vil vi bruge Eli Parisers teori the filter bubble til at analysere Googles indflydelse på brugerens søgninger og viden. Vi benytter en stikprøveundersøgelse med tilhørende spørgeskema til at undersøge hvorvidt the filter bubble er en realitet. Vi vil også lave et interview med en SEO ekspert for at få en bedre forståelse for hvordan Search Engine Optimization fungerer, og dermed hvordan man får sin hjemmeside rangeret højere. I rapporten har vi fundet ud af, at Google ikke har en iboende politisk karakter, men at de har politiske træk og dermed har mulighed for at træffe politiske valg. Vi har også fundet ud af at ikke ret mange mennesker er klar over, at informationen bliver sorteret i forhold til deres tidligere søgninger, og at der derfor er en sandsynlighed for at de kan havne i denne filter bubble. Afslutningsvis har vi fundet ud af at Google kun har den magt de har, fordi vi som brugere stoler på dem. 4

5 Forord Denne rapport er et resultat af vores tværfaglige semesterprojekt udarbejdet på 2. semester fra den 5. februar til den 10. juni 2013 på Humanistisk-teknologisk Bacheloruddannelse.Vi vil gerne takke vores vejleder Allan Alfred Birkegaard Hansted for god og inspirerende vejledning. Vi vil også takke SEO ekspert Jack P. Q. Frandsen for informativt telefoninterview. Vi vil også gerne takke elever, lærere og bestyrelse på Ørestad Gymnasium for at tage sig tid til at hjælpe os. Afslutningsvis vil vi gerne takke vores deltagere i stikprøveundersøgelsen for at deltage engageret i undersøgelsen. 5

6 Indholdsfortegnelse ABSTRACT... 3 RESUMÉ... 4 FORORD... 5 INDLEDNING OG PROBLEMFELT... 8 PROBLEMFORMULERING... 9 AFGRÆNSNING OG BEGRÆNSNING... 9 DIMENSIONERNE SUBJEKTIVITET, TEKNOLOGI OG SAMFUND RAPPORTDESIGN BREGREBSFORKLARING TEORI OG METODEVALG NETVÆRKSSAMFUNDET GOOGLES HISTORIE USERS OG POWER USERS GOOGLES OPBYGNING OG FUNKTIONALITET SEO - SEARCH ENGINE OPTIMIZATION HTML - HYPER TEXT MARKUP LANGUAGE EKSPERTFELT PAGERANK HVAD ER PAGERANK? UDREGNINGEN AF PAGERANK TEKNOLOGI OG POLITIK Teknologideterminisme og socialdeterminisme SØGEMASKINENS INTENDERET OG UINTENDEREDE KONSEKVENSER FRIHED, KONTROL OG DEMOKRATI PÅ INTERNETTET PERSONLIG SØGNING PERSONLIGE KONSEKVENSER SAMFUNDSMÆSSIGE KONSEKVENSER KONSEKVENSER PÅ VERDENSPLAN STIKPRØVEUNDERSØGELSE KONKLUSION METODEKRITIK PERSPEKTIVERING PRÆSENTATION TIL EKSAMEN BILAG... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 6

7 7

8 Indledning og problemfelt Not only must we recognize that these algorithms are not neutral, and that they encode political choices, and that they frame information in a particular way. (Tarleton, 2011) Der er i dag 2,4 milliarder mennesker dagligt, som bruger internettet, og hvert minut bliver der foretaget søgninger på Google 1 verden over, hvilket gør Google til den mest anvendte søgemaskine. (Høgenhaven et al., 2011:23). Med overvejende 63%, der benytter Google som søgemaskine (Ingram, 2009), giver dette virksomheden et potentiale til, at sætte barrierer op for den fri informationsstrøm, som de fleste brugere ikke er klar over eksisterer. For hvis Google kontrollerer platformen, så har de også et potentiale til at bestemme hvilke informationer brugerne har adgang til og hvordan (Ibid.). Mike Masnick, direktør og stifter af webbloggen Techdirt og firmaet Floor, forklarer at Google har adgang til store mængder data og informationer om brugerne, og har derfor også en magt til at afgøre hvad brugerne har adgang til, uden en tilhørende forklaring. Problemet synes at være at brugerne kun i grove træk ved hvordan Google organiserer og sorterer den tilgængelige viden, og kun små dele af algoritmerne er offentliggjort. Derfor ved ingen hidtil hvor stor en betydning det egentlig har for samfundet (Finnemann, 2011). Eli Pariser mener at vi danner en filter boble, som vi vil have svært ved at komme ud af. Vi vil derfor undersøge hvordan Googles søgemaskine påvirker brugernes adfærd, samt undersøge hvordan, og på hvilken måde Google har indflydelse på vores samfund. Disse informationer skal bruges til at besvare vores problemformulering, samt give en bedre forståelse for hvad Google er. 1 Tal om internettet 8

9 Problemformulering Hvordan påvirker søgemaskinens filtreringer brugerens adgang til informationer på internettet og i hvilken grad er Google et politisk artefakt, med indflydelse på brugerens adfærd på internettet? For at kunne besvare problemformuleringen vil vi: Redegøre for Googles tekniske historie og søgeoptimering, og redegøre for problemet de løste med søgemaskinen Redegøre for begrebet Search Engine Optimization med inddragelse af telefoninterview Redegøre for Langdon Winners teori om teknologiers politiske egenskaber, og analysere søgemaskinens konsekvenser ud fra dette perspektiv. Undersøge om Google har politiske egenskaber Undersøgelse af personlige søgefiltres konsekvenser med udgangspunkt i Eli Parisers The Filter Bubble Undersøge algoritmernes påvirkning på søgeresultater med inddragelse af stikprøveundersøgelse. Afgrænsning og begrænsning I dette projekt har der været et fokusskift, da vi til at starte med havde et fokus på søgemaskinens påvirkning på unges indlæring i gymnasierne, men bevægede os over til at undersøge den almene befolknings brug af Google. Vi havde imidlertid lavet en undersøgelse på Ørestad Gymnasium omkring unges brug af Googles søgemaskine i forbindelse med skoleopgaver, og herunder hvor kildekritiske de forholdt sig til de links de fik frem i søgeresultaterne. Efter vores fokusskift, var denne undersøgelse dog ikke repræsentativ i forhold til at vi nu har med almene brugere at gøre, det vil sige brugere i alle aldre, og ikke kun gymnasieelever. Undersøgelsen er derfor ikke en del af denne rapport. Derudover var undersøgelsens spørgsmål faktuelle, og kunne derfor besvares ved hjælp af Wikipedia. Dette gav ikke et reélt billede af brugernes adfærd, og vi kunne derfor ikke vurdere hvor kildekritiske de havde været. Vi har en begrænsning på det tekniske element i opgaven, da Google ikke har offentliggjort store dele af deres algoritmer, og vi har derfor en begrænsning på den viden vi kan få her igennem. 9

10 Dimensionerne (Figur 1 - Dimensionerne og vores anvendelse af dem i projektet) I denne figur er HumTek-dimensionerne Mennesker, teknologi og samfund illustreret. Den viser hvordan vi i vores projekt vil forholde os til den, og hvordan vi får tværfagligheden i spil, hvilket er en essentiel del af den Humanistisk-teknologiske Bacheloruddannelse. På den Humanistiske-Teknologiske bacheloruddannelse er formålet [...] at give den studerende et kritisk indblik i, hvordan fagene i det tekniskvidenskabelige hovedområde indgår i faglige, tværfaglige, erkendelsesmæssige og samfundsmæssige sammenhænge (Roskilde Universitet, 2013). Det er derfor vigtigt i vores semesterprojekt at vi får alle tre dimensioner med. Under dimensionen mennesker har vi med brugerne af Google at gøre. Vi lever i dag i det vi kalder netværkssamfundet hvilket vi kommer ind på i dimensionen samfund, da det er dette netværk som Google befinder sig i. I den tredje dimension teknologi, har vi valgt at se på Googles søgemaskine, og gå i dybden med mekanikken bag søgemaskinen og se på hvordan en søgning foregår, hvad PageRank er, og hvordan Search Engine Optimization fungerer. 10

11 Teknologiske systemer og Artefakter Dette fag er den obligatoriske dimension på 2. Semester. Dimensionen Teknologiske systemer og artefakter har fokus på teknologiers funktion, materialitet og livscyklus (Roskilde Universitet, 2013). I dette projekt er vores teknologiske artefakt Google, hvor vi analyserer artefaktets opbygning og processer. Subjektivitet, teknologi og Samfund Vores anden dimension i dette projekt er Subjektivitet, teknologi og samfund. Denne dimension har fokus på relationen mellem mennesker, teknologier, kulturer og samfund (Studieordning for Den Humanistisk-teknologiske bacheloruddannelse, 9, stk.5) Dimensionen [...] fokuserer på designprocessers subjektive og sociale dimensioner og på, hvilken betydning artefakter og strukturer har for subjekter i hverdagslivet (Ibid.) Denne dimension er den samfundsrelaterede del af vores rapport, og vi vil her undersøge hvilken indflydelse Googles filtreringer har på brugerne, samt hvilke konsekvenser virksomhedens politiske egenskaber kan have for det samfund vi lever i dag. Vi vil også se på om de kunne gå ind og udnytte den kontrol de har, i og med at de er et firma med adgang til så meget personlig information om deres brugere. 11

12 Rapportdesign 12

13 Bregrebsforklaring Algoritme En algoritme er et matematisk udtryk der især bliver brugt hos programmører, der udvikler programmer, hjemmesider eller andet IT. David Bolton, som har en bachelor i Computer Science, beskriver algoritmer på denne måde: An algorithm is a description of a procedure which terminates with a result. Simple algorithms can be implemented within a function for instance (Bolton, u. år). Screenshot Dette er et digitalt billede taget på computeren af skærmen. Dette kan indeholde baggrund, ikoner af filer, hjemmesider man besøger eller lignende. Billedet inkluderer alle igangværende aktiviteter og ikoner på computeren. Crawler En crawler er måden en søgemaskine henter informationer omkring de forskellige sider. Crawler skal forstås på den måde, at denne funktion kravler ud på nettet for at opsamle information, for derefter at vendet tilbage med en masse information, som så kan behandles (Sherman, 2005:7). Link Building Link Building er en SEO proces, som omhandler alle links på ens side. Det kan være udgående links 2 og indgående link 3. Link Building går ud på at behandle disse links på bedst mulig vis, så de kommer til gode for ens egen hjemmeside (Sullivan, 2012). 2 Links på ens hjemmeside der dirigere den besøgende videre til en anden hjemmeside. 3 Links på ens hjemmeside der dirigere den besøgende videre til en side på ens egen hjemmeside. 13

14 Teori og metodevalg Vi vil redegøre for Manuel Castells teori om netværkssamfundet, og hvordan dette skaber en platform for Google. Vi vil ved hjælp af Langdon Winners teori om samspillet mellem teknologi og politik, analysere konsekvenserne af søgemaskinens filtreringer, og dets påvirkning på søgeresultaterne. Vi vil inddrage Siva Vaidhyanathan og hans opfattelse af Google fra bogen The Googlization of Everything under kapitlet om teknologi og politik. Vaidhyanathan har en meget kritisk tilgang til Google, og derfor vil vi gennem denne rapport også forholde os kritisk og objektivt til hans tilgang. Vi vil bruge hans synsvinkel til en kritisk tilgang til Google i vores diskussion og analyse. Hans opfattelse er at vi bør se Google som den virksomhed det er, og ikke som vores redningsmand, der kom og gjorde alt bedre, og at vi selv bør forholde os kritisk til hvad Google mener er relevant viden for os (Vaidhyanathan, 2011). Vil vil med inddragelse af Eli Parisers bog The Filter bubble redegøre for nogle af de konsekvenser han mener der er ved Googles filtreringer. Pariser har en meget kritisk tilgang til Googles indførelse af personlig søgning, da han mener at vi lukkes inde i vores egen lille boble af viden. Hans umiddelbare bekymring er ikke at vi er lukket inde i bobler, men at vi er der alene, at boblen er usynlig og at vi ikke selv vælger at træde ind i boblen. For at få en forståelse for algoritmerne vil vi gennemføre et telefoninterview med en SEO-ansat fra virksomheden Semseo 4. Vi har til dette interview på forhånd formuleret en række spørgsmål som er fastlagte. Ifølge Harboe minder denne metode meget om en kvantitativ undersøgelse, netop på grund af de fastlagte spørgsmål, men at metoden har kvalitative aspekter, da respondenten vil have mulighed for at få uddybet spørgsmålene, men også komme med et mere uddybet og individuelt svar (Ibid.:81). En af fordelene for os er at dette er hurtigt at gennemføre og at dette kan gøres hjemmefra, hvilket gør at vi undgår transporttid. Vi har også en mere personlig kontakt med respondenten, hvilket gør at vi er sikre på at få besvaret vores spørgsmål grundigt frem for i et spørgeskema. Vi ønsker at undersøge algoritmernes påvirkning på søgeresultaterne og brugerens adfærd når de søger. Dette vil vi gøre med en kvalitativ metode som består af en stikprøveundersøgelse, hvor vi vil undersøge brugernes tilgang til Google som supplement til vores analyse. Det er derfor ikke en undersøgelse vi vil generalisere ud fra, men blot undersøge feltet. Begrebet Generaliserbarhed betyder at kunne konkludere noget fra [...] et mindre udvalg til en større 4 Virksomhed der yder tjenesten søgeoptimering for virksomheder, deres målsætning er, at få deres kunders virksomheder til at ligge nummer 1 på Google. (Semseo, 2013) 14

15 sammenhæng. (Ibid.:47). Dette er ikke muligt ud fra en kvalitativ metode, da denne metode arbejder med de bløde data, hvor de kvantitative metoder arbejder med de hårde data, hvilket det kræver, for at kunne generalisere (Ibid.:47). Til denne stikprøveundersøgelse har vi 12 deltagere. Vi vil stille deltagerne nogle dybdegående spørgsmål som skal besvares med Google som søgemaskine. Deltagerne skal tage et screenshot af søgeresultaterne inden spørgsmålene besvares. Efter undersøgelsen skal deltagerne tage endnu et screenshot af deres historik i det tidsrum hvor opgaven er blevet besvaret. Vi vil bruge dette til at skabe et overblik over hvilke sider deltagerne benytter, og hvor højt i søgeresultaterne disse links er rangeret. Til undersøgelsen vil vi supplere med et spørgeskema, som ligger under den kvantitative metode. Vi har formuleret 4 spørgsmål til deltagerne om deres adfærd og brug af Google. Vi vil så vidt muligt undersøge om disse svar stemmer overens med deres egentlige adfærd. Netværkssamfundet Vi vil i dette afsnit kort redegøre for netværkssamfundet på baggrund af Manuel Castells The Rise of the Network society og Peter Dahlgrens bog Media and Political Engagement, for at få en forståelse for det den platform Google befinder sig på. Netværkssamfundet udgør en ny social struktur og vores færden på internettet, som er opstået på baggrund af den historiske og teknologiske udvikling, der har skabt grobund for nye informations- og kommunikationsteknologier. Det er dem som forbinder nationer verden over, og gør det muligt at kommunikere på tværs af landegrænser. Vi er derfor blevet forbundet med mange flere mennesker, som alle er en del af et større netværk, der er et sted for fri tale, som basalt set ikke kontrolleres af nogen. Dette er muligt, da der få love er, og dels på grund af den anonymitet som brugeren har. Dog er der i dag opstået flere private platforme og kommunikationsnetværk på internettet, som er blevet en ny type gatekeepers som for eksempel Facebook, Google, Twitter og Apple. Disse gatekeepers kontrollerer i mindre eller højere grad vores adgang til informationer (Tarleton, 2011), som er blevet en lang række komplekse algoritmer der bruges til at styre og organisere massive samlinger af informationer. Søgemaskiner som Google bestemmer søgeresultaternes relevans for brugeren, og sætter dermed en begrænsning på indholdet og informationerne på internettet. (Dahlgren, 2009). Netværkssamfundet har altså skabt den platform som Google befinder sig på, og som Dahlgren forklarer, også er en af de største aktører på internettet. 15

16 Googles historie I dette kapitel vil vi redegøre for Googles historie. Vi vil lægge vægt på den tekniske udvikling i Googles historie. Dette vil vi gøre for at skabe et overblik over de projekter, lanceringer og investeringer som Google har gjort sig gennem de sidste 15 år, og derudover for også at få en fornemmelse af virksomhedens størrelse i verden. I 1995 mødte Larry Page og Sergey Brin hinanden for første gang. De var begge datalogistuderende på Stanford University og dette blev starten på et samarbejde, der i dag har udviklet verdens mest brugte søgemaskine (Google Virksomhed, 2013). Det siges at Brin og Page i starten var uenige om mange ting, men en ting kunne de blive enige om, de ønskede at skabe en søgemaskine der kunne organisere uendelige mængder information på nettet (Ibid.). Brin og Page skabte deres første søgemaskine som de gav navnet BackRub, som lå på Stanfords servere i mere end et år, før den begyndte at tage så meget båndbredde at universitetet brokkede sig (Ibid.). I 1997 bliver Page og Brin enige om at give, BackRub et nyt navn (Ibid.). Efter en masse overvejelse ender de med Google, som kommer af det matematiske tal googol, der er et 1 tal med hundrede 0 er bagefter (Ibid.). Deres nye navn Google skulle afspejle den uendelige mængde data som Larry og Sergey ville organisere, digitalt på internettet (Ibid.). Google voksede sig så småt større, og i 1998 modtog Larry og Sergey en Check fra Andy Bechtolsheim, på $. Disse penge var med til at hjælpe Google til at blive en virksomhed, og senere samme år blev virksomheden stiftet, og Google Inc. er født (Ibid.). I september 1998 præsenterede Larry Page, på en konference, en opdatering til søgemaskinen, kaldet Pagerank (Vise,2009:55-62). Denne nye opdatering skulle gå ind og rangere de forskellige sider, den side med den højeste rang, og som matcher til de valgte søgeord, ville også ligge øverst på Google (Sullivan, 2007). Dette var en stort gennembrud for Google, da de var de første der benyttede sig at Pagerank (Ibid.). Google indgår i 2000 et samarbejde med Yahoo 5. Denne aftale gik ud på at Google skulle være Yahoos standardsøgemaskine (Ibid.). Samme år annoncerede Google deres første indeks, som indeholdte over 1 milliard webadresser, hvilket gjorde Google til den hidtil største søgemaskine (Ibid.). 5 Søgemaskine og Linkkatalog 16

17 I oktober 2000 præsenterede Google en ny teknologisk udvikling, AdWords (Google Virksomhed, 2013). Denne udvikling giver virksomheder mulighed for at købe bestemte keywords 6, og dette hjalp Google til at få en masse nye kunder (Ibid.). I 2002 tilføjede Google en opdatering til AdWords, som de kaldte for AdWords Select (Ibid.). Google fastsatte en pris pr. klik, hvilket betyder, at der først betales for en reklame, når brugeren trykker på den (Ibid.). Som Ken Auletta, forfatter, journalist og mediekritiker for det amerikanske tidsskrift The New Yorker siger, så vandt Google: [...] friends among users by being free; it won friends among advertisers by charging only if users clicked on the text ad [...] and it won friends among Web sites and small businesses by generating advertising dollars and new customers (Auletta, 2009:21) I august 2004, blev Google børsnoteret på Wall-Street (Ibid.). Dette var problematisk for Page og Brin. For da Google stadigvæk var en privatejet virksomhed, havde de 100% kontrol over firmaet, men ved en børsnotering, ville de blive tvunget til at fremlægge regnskaber, som viser deres konkurrenter hvor profitabel en virksomhed Google Inc. egentlig var (Ibid.). I december samme år, indgik Google et samarbejde med flere store universitetsbiblioteker, dette indbefatter, Harvard-, Stanford-, Michigan- og Oxford universitet samt det offentlige bibliotek i New York (Ibid.). Dette samarbejde gik ud på at digitalisere alle bøgerne på bibliotekerne, som ville blive gjort ved at scanne dem ind i en database (Ibid.). De kaldte denne database for Google Books. For search to be truly comprehensive [...] it must include every book ever published.[...] He [Larry Page red.] wanted Google to understand everything in the world and give it back to you (Auletta, 2009:97) I og med at Brin og Page ønskede at udvikle en søgemaskine med uendelig meget viden, var Google Books et stort skridt i den rigtige retning, da de med Google Books også indhentede viden fra bøger som på daværende tidspunkt ikke var tilgængelige på nettet (Ibid.). Kort efter lanceringen, kom Google i strid med rettighedshaverne til bøgerne, og dette medførte at Google Books ikke blev markedsført i EU (Bibliotekarforbundet, 2009). 6 Bestemte ord forbindes med bestemte virksomheder, og hjælper virksomheder med at rangere højere på Google. 17

18 I april 2005 lancerede 7 Google en ny funktion som de kaldte Min søgehistorik, som gør det muligt for brugeren at få oplyst sin søgehistorik hvor de kan se alle websider de har besøgt (Google virksomhed, 2013). I denne sammenhæng udviklede Google også funktionen Personlig søgning, som med tiden ville afspejle brugerens interesser ud fra tidligere søgninger, og på denne måde hjælper brugeren til at få mere relevante sider frem (Ibid.). I oktober 2006 offentliggjorde Google opkøbet af Youtube (Ibid.). Google havde hermed investeret i en af de største og hurtigst voksende online video underholdningssider (Ibid.). Som Eric Schmidt, tidligere administrerende direktør for Google, udtaler "The YouTube team has built an exciting and powerful media platform that complements Google s mission to organize the world s information and make it universally accessible and useful."(murchinson, u. år.). I slutningen af 2008 introducerer Google den nye webbrowser kaldet Google Chrome (Google Virksomhed, 2013). Den nye browser skulle være hurtigere og nemmere for brugeren at benytte, og det blev også muligt at lave en Google søgning i adresselinjen, frem for at skulle gå ind på Googles hjemmeside først og derefter indtaste søgeordet i søgefeltet (Ibid.). Tre år senere annoncerer Google, Google+ projektet (Ibid.). Google linker nu din Google-konto til alle Googles aktiver f.eks. Youtube (Ibid.). Derefter samler den informationer som bruges til at gøre søgeresultaterne mest relevant for dig (Ibid.). Da Google indførte andre tjenester end søgemaskinen, opstod der to former for brugere. Users og power users I dette afsnit vil vi se på Googles to former for brugere, Users og Power users, og beskrive hvordan deres brug af Googles services har en effekt på de søgeresultater de får frem når de bruger Google. Google har ifølge Siva Vaidhyanathan to slags brugere. Den første slags er The larger, general Google user population who simply uses the classic blank page with the search box in the center (Vaidhyanathan, 2011:86). Den anden slags [...] might be called power users: those who have registered for Google services such as Gmail, Blogger, or igoogle (Ibid.:86). Uanset hvilken slags bruger man er, er man hele tiden udsat for at Google henter information om ens søgninger (Ibid.). Googles standardindstillinger for privatlivsindstillinger er sat til 7 Google lancerer denne funktion i labs, som er et sted hvor Google afprøver deres nyudviklede services. 18

19 Maximum exposure fra start af (Ibid.). Med maximum exposure mener Vaidhyanathan at Googles indstillinger er sat til at give Google så meget information om brugerne som muligt af hvad de kan tillade sig (Ibid.). Han mener altså, at Google vælger at have mere fokus på hvad de som firma kan få af informationer fra deres kunder, frem for at fokusere på hvad kunderne ønsker. Han siger altså at Googles tanke er at [...] policies matters less than design choices. With Google, the design of the system rigs it in favor of the interests of the company and against the interest of users (Ibid.:84). Ifølge Vaidhyanathan giver Google brugerne mulighed for at slå en række features til og fra på deres hjemmeside, blandt andet om man vil tillade Google at efterlade cookies 8 på ens computer. Han siger også at når Google giver sine brugere de relativt få muligheder for at ændre i sine privatlivsindstillinger, så tager de samtidig nogle væsentlige valg fra brugeren. Brugeren er ikke selv klar over, at de her valg kunne have betydning, fordi valgene aldrig har været der. Google undgår, ifølge Vaidhyanathan, at brugerne stiller spørgsmåltegn ved det, ved helt at udelade valgene (Ibid.: 85). Han mener også at man i forvejen skal være opmærksom på at de her indstillinger eksisterer, for Google gør ikke opmærksom på at man kan gå ind og ændre på sine privatlivsindstillinger (Ibid.). De brugere, der ikke i forvejen ved noget om privatlivsindstillingerne, er derfor mere udsatte. Specielt Google Poweruserne der har oprettet sig i flere af Googles services, er udsatte, fordi de automatisk giver Google større mulighed for at personalisere deres søgeresultater efter deres placering i verden og efter hvilke hjemmesider de er inde på (Ibid.:86). I 2011 tog Google skridtet videre fra at være en søgeplatform der udbød andre services, til at skabe deres eget sociale medie, som er deres svar på Facebook og Twitter. Mediet kalder de Google+ (Google+, 2011) Med en Google+ konto, har du muligheden for at uploade billeder, blive linket sammen med venner og familie og synes godt om forskellige sider. Alle disse informationer gemmer Google, og bruger dem til senere brug (Guldager, 2013). Som David Guldager, Chefredaktør på skriver, vil et senere scenarie være at Google ved alt om dig. Dine tidligere søgning vil blive husket og kunne bruges til at lave mere specifikke søgninger senere hen. Hvis du har syntes godt om et fodboldhold inde på Google+, vil Google huske det og kunne bruge det til at lave en specifik søgning både inde på Google og på Youtube. 8 Cookies gemmes på din computer således at når du igen går ind på samme hjemmeside så husker den dine informationer. 19

20 Selv Google Maps vil give dig bedre rutevejledninger, på baggrund af dine tidligere søgning og GPS tracking. Det vil betyde af Google ved hvilket tog du tager om morgenen, hvilken rute du kører på arbejde, eller hvilken vej du cykler i skole. Som tidligere nævnt er Google i dag den mest brugte søgemaskine verden over. Derfor er det også vigtigt for mange virksomheder, at ligge blandt de første resultater der dukker op når man søger på Google. Dette kan virksomheden opnå ved hjælp af Search Engine Optimization, også forkortet SEO, som vi vil gå i dybden med i det næste kapitel. Googles opbygning og funktionalitet I dette afsnit vil vi illustrere hvordan Googles søgemaskine fungerer og bruges af brugerne. For at vise dette vil vi gennemgå vores egen model, som er lavet på baggrund af Googles online tidslinje der ligger på deres hjemmeside 9 : Figur 2 - Model af Googles opbygning Denne model er inddelt i 3 sektioner, separeret af sorte bjælker. Hvis vi kigger på den fra venstre mod højre, så har vi en bruger der foretager en søgning på Google. Lige så snart 9 20

21 brugeren er på internettet er vi i sektion 2, som indeholder hele det fiktive net, med links imellem alle siderne på nettet. Alle links er illustreret med pile. I sektion 3 er vi inde i Googles maskine hvor alle handlinger, fra deres side af, bliver foretaget. Brugeren bliver sendt over til denne sektion lige så snart der trykkes på søgeknappen. Herefter bliver brugerens gemte oplysninger og vilkår 10 for søgningen sendt videre i sektion 3 for at blive behandlet. I denne sektion ses Googlebot, som også bliver kaldt for en Crawler (Sherman, 2005:7). Denne crawler bliver sendt ud på internettet for at opfange al information omkring de forskellige sider, der ligger på nettet. Det er meget vigtigt for en SEO programmør at opfylde Crawlerens behov 11, for ellers bliver siden ikke medtaget i søgningen (Ibid.). Som man kan se i vores model ovenfor, går Googlebotten ud på nettet og indsamler alt den information den kan, og vender så tilbage til Googles database og gemmer den. Dette kalder de at indeksere 12 de forskellige sider (Ibid.). I Googles egen forklaring af hvordan deres søgemaskine er bygget op, skriver de at de har 30 billioner sider gemt i deres database. For at holde styr på alt denne information, sorterer de dataen efter indhold, Pagerank og mange andre faktorer, som er muligt at regulere på ved hjælp af det man kalder SEO (Bunn, 2011). Men hvor meget kan man ændre på disse sorteringer? Kan man helt selv bestemme hvordan man ligger i en sortering, og er det SEO der har magten over Googles resultater? Disse spørgsmål finder vi interessante, og vi vil derfor gå i dybden med dette i næste kapitel. 10 Søgeordet der bliver brugt i ens søgning. 11 Med behov menes strukturen og kodningen af siden, for eksempel er det Black Hat SEO hvis man putter usynlig tekst og links ind på ens hjemmeside (Flensted, 2009:146). Black Hat SEO er søgeoptimering der udnytter SEO på en forkert måde, hvis man ser det fra søgemaskinernes synspunkt. Denne søgeoptimering ses som ulovlig SEO og vil derfor blive straffet med at blive overset af crawleren. På den måde bliver de sider der har Black Hat SEO ikke vist i ens søgeresultater, og det er ikke en SEO programmørs intention at blive overset på nogle søgemaskiner (Flensted, 2009:143) Indeksere: når en crawler gemmer data fra en side i en database. (Ibid.) 21