Notat Middelalder Kollekolle, Jonstrup og Bringe. Af Troels Brandt
|
|
- Victoria Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af Troels Brandt Uredigeret udkast Kollekolle Værløse Sogns østlige del ud mod Furesøen var skovdækket ifølge de tidlige kort fra tallet. I skovene lå Kollekolle som en lysning svarende til nutidens marker tæt ved et vejkryds mellem vejen fra Måløv til overgangene ved Frederiksdal / Nybro og vejen fra København / Tingbjerg til Fiskebæk. Gårdens jord var afsondret fra Lille Værløses ved skov omkring Bråderne. Der er ikke fundet rester af gården, som må antages at have ligget under den nuværende kursusejendom, hvor bækken fører gennem slugten ned til Furesøen. Kollekolle omtales første gang i Sjælsmessekalenderen for Vor Frue Kirke i København som Kaldecote (antageligt de kolde hytter eller varme ), da kirken havde fået ejendommen skænket: Obiit dominus Laurencius frater archiepiscopi Andree et episcopi Petri qui contu lic huic ecclesie Langsyobierg et Kaldecote cum suis attinensis et Niemulne. Laurencius er ved omtalen af broderskabet med ærkebisp Andreas og bisp Peder utvetydigt identificeret som Hviden Lars Sunesen, der i 1308 faldt sammen med broderen, Ebbe Sunesen af Knardrup, i slaget ved Lena i Västergötland. Tidligere havde Absalon bl.a. skænket Bagsværd og en gård i Virum til Roskilde Domkirke. Langesøbjerg og Kollekolle med sit tilliggende og Nymølle tolkes bedst, som foreslået af general H.U. Ramsing (gengivet i Værløses Årsskrift 1989 s.14), som en sammenhængende ejendom langs Furesøens sydbred, idet Langesø må være det lange søbånd i tunneldalen i Frederiksdal Skov, som i dag udgøres af Bagsværd Sø, Hulsø og et par moser. Moserne ligger i dag kun 1 meter højere. Denne sø var på nordsiden domineret af den høje bjerglignende kam mellem Bagsværd Sø og Frederiksdal. I Roskildebispens Jordebog fra 1370 benævnes den femte vandmølle i Mølleåen som Molendum Lanxebyerg et navn som ellers ikke kendes, men som har en slående fonetisk lighed med Langsyobierg 160 år før. Det nævnes, at møllen udfører arbejde for castrum, som i Jordebogens sammenhæng var bispeborgen Hjortholm. Kombinationen taler stærkt for, at Lars Sunesens tidligere Nymølle under ejendommen Langsøbjerg / Kollekolle er identisk med Hjortholm Mølle neden for bjergets nordside. Der kan ikke være tale om Fiskebæk, da denne mølle er nævnt under Farumgård. Det forekommer sandsynligt, at Lars Sunesens Nymølle er flyttet rundt mellem stiftets kirker, da bispen ca oprettede sit Hjortholm Len omkring borgen Hjortholm ved Frederiksdal. Nymølle omkring år 1200 må altså være den øverste vandmølle ved Frederiksdal, som i tidlig middelalder hævede vandstanden i Furesøen med 1-1½ meter i 1370 kaldet Langsøbjerg og senere både Hjortholm og Frederiksdal Mølle. 1
2 Forskere har i forbindelse med Roskildebispens Jordebog gættet på Molendum Lanxebyerg som en mølle i Lundtofte, men så mangler man den vigtige mølle ved bispens Hjortholmborg, som kunne styre og beskytte hele strømmen i Nedre Mølleå fra Furesøens vandreservoir. Navnemæssigt hænger det heller ikke sammen, da Lundtoftes datidige navn var Lugnætoftæ (1348), hvilket Kristian Hald har tolket som torpen ved Lughn, hvor Lughn (1145) var det gamle navn for Mølleåen (Hald 1968 s. 43). I øvrigt hedder en af de øvrige møller i Jordebogen netop Molendum Lugnæ. Skulle Nymølle i stedet være en mølle for enden af Langesøbjerg ved Nybro, ændrer det ikke på billedet af Lars Sunesens ejendoms udbredelse, men forklaringen hænger ikke sammen med Lanxebyerg Mølle som møllen ved Hjortholm. Selve Langsyobyerg må i så dald på det tidspunkt have været landbrugsejendom antageligt rideskoleområdet omkring det ældste Frederiksdal syd for åen og rydninger mellem de to søer over mod Kollekolle. Borgen Hjortholm lå næppe oven for møllen i Lars Sunesens tid. Møllen kom før borgen (se notat om stormandsgårde), og borgen nævnes ikke før 29/1 1275, men dateres normalt samtidig med lenets oprettelse omkring Hans testamente nævner en række ejendomme i Nordsjælland og Skåne, som var testamenteret til Æbelholt Kloster, men Furesø-godset indgik ikke i testamentet antageligt fordi sjælsmessegaven har været givet før krigstogtet. Jonstrup Ifølge traditionen har der ligget en borg ved navn Jonstrup på en holm på østsiden af Værebro Å s afløb fra Søndersø. Holmen er i dag gennemskåret af Flyvestationens Perimetervej og Søstien om Søndersø hvilket er sket uden arkæologisk udgravning. Området er tørt og den flade holms top ligger 4 meter over søens vandspejl. På målebordsbladet fra er den omgivet af moser bortset fra lavningen på sydvestsiden, hvorfra der har være adgang. Tidligere har det antageligt været en holm i søen svarende i beliggenhed til Bispeborgen Hjortholm ved Mølleåens afløb fra Furesøen. Værløses Årsskrift 1961 bragte en artikel fra 1923 af lokalhistorikeren J.P.Jørgensen, som beskrev beliggenheden af borgen på et kort fra 1700-tallet. Stedet hed den gang Bedstemorsholm. Resten af beretningen var i tidens stil, hvor man ukritisk sammenkædede datidens breve for at 2
3 forklare navn og baggrund. Umiddelbart ligner placeringen på J.P. Jørgensens fortegnede kort ikke nedenstående, men en nøjere analyse viser, at der er tale om samme placering, som også findes i Kulturarvsstyrelsens Database. Der er altså ikke de modstridende oplysninger om lokaliseringen, som man umiddelbart skulle tro. Bent Damsgård Sørensen gjorde i Witherløse 1998 opmærksom på, at Nationalmuseets berejser Neergaard i 1889 havde beskrevet stedet i sognebeskrivelsen: Lige tæt ved Søndersø ligger paa ganske lavt Terrain en aflang firkantet Jordvold, ca. 4' høj, som gjennemskæres paa tværs af en Markvej. Efter Bon-dens Udsagn skal Volden før have været dobbelt saa bred som nu, næsten quadratisk, idet det manglende er udlagt til Sædemark. Midt i Volden fandt man en firkantet lille Brolægning af Sten, "af Form som Bunden til en Skorsten". Desuden har man ved Gravning paatruffet Brokker af store røde Munkesten, samt af aflange Tagsten af den sædvanlige middelalderlige Form. Søndersø har i sin Tid gaaet helt op til Voldstedet, muligvis ogsaa omkring det. Fund af Strandskaller eller Muslinger paa den omliggende Mark vidstes dog nu intet om. Beskrivelsen ligger nu på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside som SB23 Værløse Sogn. De omtalte teglsten indikerer, at byggeriet er sket efter Stedet har bl.a i Årsskrifterne været tilskrevet Jon Jonsen Little eller hans far Jon Regmodsen. Jon Jonsen knyttes til Værløse i et brev af 8/ i Esrum Klosters brevbog. Jon havde her til Esrum Kloster med gode mænds råd mageskiftet al jord, som han ejede i Lille Værløse i arv efter sin mor Cecilie. Han anmodede bl.a. sin meget kære onkel, hr. Peder Ebbesen om at hænge sit segl ved brevet. Hermed kan brevets Jon med sikkerhed identificeres som drosten Jon Jonsen Little, som var dattersøn af Ebbe Sunesen af Knardrup uden risiko for forveksling med moderens fætter, Jon Jonsen Little af Ledøje, som var sønnesøn af Jacob Sunesen. Det har selvfølgelig været fristende at kæde borgen ved Jonstrup sammen med de to Jon er, som på denne måde var knyttet til sognet, men historikeren Thyra Nors har i Årsskriftet for 3
4 1992 redegjort for ejerforholdene i Lille Værløse i tallet, som synes at kunne rekonstrueres rimeligt nøjagtigt. Thyra Nors konstaterer, at landsbyen Jonstrup ikke indgik i Lille Værløses 4 bol i Roskildebispens jordebog fra Jonsthorp stod nemlig anført selvstændigt som 1 bol med vandmølle, fiskevand og gårdsæder (antageligt de to ved møllen, som blev udgravet i 2008). Det er klart ud fra mageskiftebrevets tekst, at Jonstrup og den nærliggende borg ikke har indgået i Jon Littles mageskifte, og Jonstrup nævnes ej heller i nogen anden kilde før Roskildebispens Jordebog i Jonstrup har heller ikke hørt naturligt til Lille Værløse. Hvidernes centrum på den tid var Knardrup, og sognets egen hovedby var Kirke Værløse. Jonstrup Mølle havde vejovergang til Bringe, hvor den gamle hovedvej gik til Kirke Værløse i øvrigt også tæt forbi voldstedet på den anden side af åen. For at komme til Lille Værløse skulle man over Harevad uden om de store sømoser sydøst for Søndersø. I de senere matrikler omfattede Jonstrup Vang al sognets jord syd for Værebro/Tipperup åer og Søndersø, hvilket sammen med parallellen til Hjortholms beliggenhed sandsynligør borgens sammenhæng med Jonstrup og møllen selv om vi reelt ikke ved, hvad borgen hed. Jon Little har været meget ung ved mageskiftet i 1248, idet han blev sendt til Rom af Erik Menved så sent som i 1294 i Jens Grand-sagen og døde i Det forekommer usandsynligt, at han skulle have nået at bygge en borg og en landsby, inden han i en meget ung alder opgav sine besiddelser ved Lille Værløse. Værløse-besiddelserne var moderen Cecilies arvegods, så det er næppe sandsynligt, at Jonstrup-navnet stammer fra hendes ægtefælle, Jon Regmodsen, som menes at have været hjemmehørende i Skåne, hvor Jon Little også havde store ejendomsbesiddelser. Hvis Jonstrup endelig skulle have været Jons eller hans fars hovedgård, som navnet skulle antyde, havde han næppe skilt sig af med Lille Værløse for gods helt andre steder. Derfor forkommer det mere sandsynligt, at Jonstrup-navnet stammer fra en Jon i anden halvdel af 1100-tallet antageligt i Cecilies Hvide-familie. Faktisk havde Cecilie både en bror og en farbror, som hed Jon/Johannes/Jens. Farbroderen, Jon Sunesen, døde ved den Hellige Grav (Jerusalem) i 1202 uden at efterlade sig arvinger. Han havde i 1199 pantsat en gård i Alsted til Sorø Kloster for 200 mark til rejsen. Cecilies bror, marsken Jon Ebbesen, døde i 1232 i Akka på et korstog. Hans testamente kendes, og omfattede ikke Jonstrup. Godset gik til kirke og klostre. Da torperne som regel var oprettet før 1200-tallet, og da Jon Ebbesens arv kendes, er det mest sandsynligt, at det var Jon Sunesen, som ejede Jonstrup og oprettede torpen og møllen inden sin afrejse. Det ville harmonere med, at han i arv fra den godsrige fader, Sune Ebbesen, som lokal ejendom bl.a. havde fået Jonstrup, som lå mellem broderen Ebbes Knardrup/Lille Værløse og broderen Lars s Kollekolle/ Langsøbjerg (Hjortholm) begge med bro- og vandmøllesteder ligesom Jonstrup. Den yngste verdslige bror, Jacob, fik bl.a. Ledøje bag Valdemars kongelev i Smørhem Lille. Jonstrups baggrund er altså næppe som hidtil formodet - men nogen sikker forklaring har vi ikke, da vi står uden historisk dokumentation før Jordebogen i Dog er det sandsynligt, at borgen og navnet stammer fra en af Knardrup-Hviderne, da disse også ejede de bagved liggende landsbyer, Lille Værløse og Kollekolle, inden disse kom i kirkens besiddelse. J.K. Skov skrev i bogen Kend din egn og i sine notater hertil, at Jonstrup indgik i Bo Falks overdragelse til Roskildebispen i 1360, hvilket har fået Jonstrup til at regne sin dåb herfra. Kilden, som er Roskildegårds registratur fra 1570, lyder imidlertid således: Bo Falk af Vallø mageskifter til Biskop Henrik alt sit gods i Werlösze Lille for noget gods i Himlingøje i 4
5 Bjæverskov Herred. Givet 1360 (DRB ). Jonstrup er altså slet ikke nævnt, så Skovs bemærkning er en gentagelse af A.F. Jørgensens lidt for hurtige konklusion ovenfor. Ganske vist nævnes en Jonstrup Gård samme år (DRB ) i forbindelse med en overdragelse mellem Jens Bæger og johannitterbroderen Jakob Nielsen Halvegge, men historikerne bag oversættelsen i Danmarks Riges Breve er af den opfattelse, at det drejer sig om en gård i Osted, Voldborg Herred. Sidst i 1400-tallet optrådte Porseslægten som bispens lensmænd i Jonstrup. Christhen Paars fik brev herpå i 1522 af Lage Urne ( Christenn Porszis gienbreff på Jonstrup gaard giffuit Lauge Vrne. Datum 1522, Roskildegårds registratur 1570) og nævnes i bisperegnskabet fra 1536 svarende til Rosengård-slægten på Farumgård men det er næppe sandsynligt, at man stadig benyttede den gamle borg ved Søndersø. Våbenskjoldene kunne tyde på, at der var en forbindelse mellem Porse- og Kyrning-slægterne, hvor Giord Kyrning optrådte i 1500-tallet i Lille Værløse. Ifølge traditionen skal der på et tidspunkt være bygget en Jonstrupgård, som Porseslægten må antages at have boet på. Sidst i 1800-tallet fandt man fundamentrester af en gård på et højdedrag ved skovdiget ved Børresens gamle gård (nordøst for Walgerholm). Det kan være den gamle Jonstrupgård, som er blevet placeret her tæt ved bispens vej til sin lensborg, Hjortholm. Bringe Bringe er første gang omtalt i 1451 som Breedingne. Inge-navnet kan tydes som et meget gammelt navn til trods for landsbyens meget snævre plads mellem moser og å. Med første led som bred kan det imidlertid også være en forvanskning af Brede Enge, idet området jo netop optrådte som et bredt engområde, som skulle passeres ad Vandskelsvejen. Der er derfor snarere er tale om en middelalder-torp, som er lagt ved vejen med tæt geografisk tilknytning til Kirke Værløse. Der knyttes ingen arkæologiske fund til den periode, men intet kan dokumenteres. De gamle marknavne antyder ej heller noget om den ældre historie. Dens størrelse skal ifølge senere oplysninger have være på 2 bol, og den skal i 1613 have bestået af 6 gårde og 2 huse. TRB, 5/
Hvideslægten i Naturparken
Hvideslægten i Naturparken Kong Erik Ejegod var ifølge Saxo født i Slangerup. Her opførte hans slægt, Valdemarerne, et kloster efter hans mor. Hun var en af de mange adelsdøtre, som Svend Estridsens fik
Læs mereHvideslægten i Naturparken
Hvideslægten i Naturparken Hvideslægten anses normalt at komme fra Alsted Herred ved Fjenneslev og Sorø, hvor de oprettede Sorø Kloster. Det ser imidlertid ud til at stamfaderen Skjalm Hvide ejede Jørlunde
Læs mereNotat - Middelalder Oversigt over omegnens stormandsgårde
af Troels Brandt Uredigeret udkast Nordsjælland var i tidlig middelalder præget af store skove i den nordøstlige halvdel, hvor bl.a. Gribskov var kongelev i Kong Valdemars Jordebog. Kortets borge og stormandsgårde
Læs mereNotat til Furesøbogen. Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland
Notat til Furesøbogen Analyse af Chr. V s matrikel og Chr. II s Rige bønder i Nordsjælland Af Troels Brandt Hovedformålet med undersøgelsen er at forklare, hvorfor Chr. II s fragmentariske liste over Rige
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereNiels Thommesen Lange fik 24 børn i tre ægteskaber. Endvidere er brødrene længere ude i familie med Claus Jonsen Lange Nørholm Varde.
Nordentoft. Tarp familien Ølgod har sine aner i Varde, hvor vi finder brødrene Jens og Oluf Nielsen, som ejer Nis Tuesens Gods i Adsbøl Strellev(efter Niels Tuesen Bild d. Ældre). Adkomst 1537-231 mm.
Læs mereNotat Lille Værløses gårde og udskiftning
Notat Lille Værløses gårde og udskiftning Notatet er et supplement til bogartiklen om Lille Værløse, hvorfor der kun medtages spredte uddybende oplysninger og ræsonnementer. Ovenstående matrikeloversigt
Læs mereFortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots
Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende
Læs mereOpgavehæfte Biskop Absalon
Opgavehæfte Biskop Absalon Spor 1 - Opgave 1 Angiv på skalaen, hvad I mener. Begrund jeres svar. 0% betyder, at det kun var, fordi de var venner. 100% betyder, at det var, fordi Absalon var den bedste
Læs mereVelkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker
Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november
Læs mereStednavne som kommunikationshistorisk kilde
Stednavne som kommunikationshistorisk kilde Peder Gammeltoft Kommunikationslandskabet og historiske kort 9.-10. september 2004 Vikingeskibsmuseet, Roskilde Disposition: 1. Stednavne som kommunikation.
Læs mereCenter for Plan og Miljø Team Vand og Natur. Supplerende notat vedr bundkoter i Skårebækken
Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur Næstved Kommune Rådmandshaven 20 Næstved 4700 5588 5588 www.naestved.dk Dato 5-12-2017 Sagsnr. 06.02.11-G01-12-17 CPR-nr. Supplerende notat vedr bundkoter i
Læs mereBeretning for arkæologisk tilsyn i Kornerup
Beretning for arkæologisk tilsyn i Kornerup i forbindelse med separatkloakering ROM nr. 3143 KORNERUP Matr.nr. 3a mm. Roskilde Dms., Sømme h., Københavns a. Stednr. 02.04.09-23 ROSKILDE MUSEUM CAND.MAG.
Læs mereArkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport
Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport HOM2898, Meldrupvej 14 Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Vær Sogn, Meldrup By Ejerlav, matrikelnr.: 5a Sted-SBnr.: 160512-111 KUAS: 2012-7.24.02/HOM-0005
Læs mereResultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune.
KE Ejendomsalg Att. Lars Peter Bang Fuglesangsvej 30 Postboks 48 3460 Birkerød 3111-08 08/2597-8.1.5 Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune. Museum Sønderjylland har
Læs mereSVM Pedersborg Voldsted , Pedersborg sogn 22/7 2008
SVM 01223-1 Pedersborg Voldsted 040109-19, Pedersborg sogn 22/7 Besigtigelse d. 22/7 af nedgravning af 1,3 km jordvarmeledning indenfor 100 meter zonen af fredet halvkredsvold og rundkirkeruin på Pedersborg
Læs mereKlassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?
ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd
Læs mereHvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter
Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,
Læs mereOLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune
OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereArkæologisk Forundersøgelse
Arkæologisk Forundersøgelse KNV00163, Gørslev Voldsted Sogn: Gørslev Herred: Bjæverskov herred Amt: Roskilde Amt, (Tidligere Præstø Amt) Stednr.: 050103 Sb.nr.: 1 Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens
Læs mereSkolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.
1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mereKlaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen
Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen
Læs mereJens Peder Rasmussen
Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts
Læs mereDer er to gader i Slangerup
Ejegod Tidende 1.09, s. 10-16 14/02/09 12:46 Side 2 10 Skt. Nikolaj Kirke og Vor Frue Kloster Stig Colbjørn Nielsen Der er to gader i Slangerup midtby, der er væsentlig yngre end de øvrige. Det er Svaldergade
Læs mereFHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr
FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. J. 1104/2007 Sted nr. 14.09.01 Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 10 april
Læs mereKLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn
Læs mereArkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg
Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. J. 868/2012 Stednr. 15.02.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur
Læs mereDød mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne
Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.
Læs mereAastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.
Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereNissum mølle og bro -
Nissum bro Indtil 1930 fortsatte Åsted Byvej fra kirken over den gamle Nissum mølle-dæmning over Hinnerup å, der danner skellet mellem Åsted bys jorder og Nissum by. På Nissumsiden lå indtil o.1800 en
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre
Læs mereLindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.
Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm
Læs mereAbstract. Det under søgte område er markeret med pink streg.
VSM 10409 Kærvej 3, Viborg sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130815-247 Rapport for prøvegravning forud for etablering af jordvarme på Kærvej 3, Viborg. Udført af Katrine Vestergaard for Viborg Museum i
Læs mereSKIBBY PRÆSTEGÅRD. Skibby Sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 3113 Stednr.
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn ROM 3113 Stednr. 010207-76 SKIBBY PRÆSTEGÅRD Stolpehuller og gruber Vikingetid/middelalder Matr.nr. 1a, Skibby By Skibby Sogn
Læs mereNAVNET SLAGELSE. Ounnar Knudsen*).
NAVNET SLAGELSE Af Ounnar Knudsen*). or at forstaa Navnet Slagelse maa vi have fat paa de gamle Skriftformer. Det viser sig da, at Slagelse i Middelalderen blev skrevet Slagløse, men at Efterleddet i Tidens
Læs mereNye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.
Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem
Læs mereLæderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600
Læs mereKøbte 1371 gods i Skads herred (Ribe) af Botilda Esge Eskildsens og var 1377 nærværende på Varde Sysselting.
o Forside Varde. Lange- slægten har bevæget sig fra Nordentoft over Ribe området til Varde området. Det er ikke sådan, at kilderne giver mange oplysninger om de enkelte personer. Iver Ebbesen Lange. F.
Læs mereFORUNDERSØGELSES- OG UDGRAVNINGSRAPPORT
Tikøb S, Lynge-Kronborg H Stednr. 010412 Sb. 114 FORUNDERSØGELSES- OG UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Tikøb sogn, Holbo Herred. Stednr. 01.04.12 Sb. 114 UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil.
Læs mereOpgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse
Opgaver til brug på Elmuseet 4.- 6. klasse ELMUSEET 2003 Steder på kortet: 1. Her ligger prammen 2. I denne bygning er der udstilling om vandkraft 3. Her er Tangeværkets maskinsal. Du skal gå op ad ståltrappen
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning
Læs mereKirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.
Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er det 48 sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Af Stine A. Højbjerg Budolfi kirkegård og et forsvundet stræde Forbipasserende
Læs mereSVM1385 Høve Syd, Høve sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 28.
SVM1385 Høve Syd, Høve sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.04.08. Sb.nr. 28. Registrering af fire genstande fremkommet ved detektorafsøgning sydøst for Høve. Deriblandt en fragmenteret
Læs mereSBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport
SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en
Læs mereKlaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.
Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter
Læs mereSVM1418 Møllebanken, Vemmelev sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 76.
SVM1418 Møllebanken, Vemmelev sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.20. Sb.nr. 76. Registrering af formodet voldstedsbanke "Møllebanken" i Tude ådal ved enden af Pine-Mølle-dæmningen. Voldstedsbanken
Læs mereSVM Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 51.
SVM2004 062 Bjernede kirke, Bjernede sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.01.02. Sb.nr. 51. Registrering af detektorfund af 3 mønter og et smykke fundet nord og øst for Bjernede kirke. Den
Læs mereHistorie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten
Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle
Læs mereMariagers middelalderlige sognekirke
56 Af Christian G. Klinge Mariagers middelalderlige sognekirke Det er ikke ofte, at Nordjyllands Historiske Museum får lejlighed til at lave en arkæologisk udgravning i den lille købstad Mariager. Denne
Læs merePROGRAM Navnelære i terræn
PROGRAM 33 Navnelære i terræn UUA Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Hærens Kampskole Mål Mål Efter gennemgang af dette program skal du, i en sluttest på 30 spørgsmål, uden
Læs mereLindum Syd Langhus fra middelalderen
Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:
Læs mereRolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening
Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring
Læs mereSVM Vollerup, Gimlinge sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 13.
SVM2005 004 Vollerup, Gimlinge sogn, Vester Flakkebjerg herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.04.05. Sb.nr. 13. Registrering af indleverede detektorfundne middelalderlige mønter samt et ringspænde og et
Læs mereHolbækgård Gods Jagtkonsortie Kortmateriale 2016
Holbækgård Gods Jagtkonsortie Kortmateriale 2016 11 i siv 1 2-1 12 2-3 2-2 12A 2 2A 13 14 3 7 8 15 4 5 10 9 6 39 33A 40B 41B 34 40 35B 37 33B 32B 35A 32A 32C 31 17 41A 18 38 16 40A 19 30 36 29 Anbefalet
Læs mereFadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r
Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis
Læs mereNotat til Furesøegnens Historie Kronologi omkring Hvide-kirkerne på Furesø-egnen
Tidlig middelalders kirkebygning i Værløse og Farum Kirke Værløses og Farums kirker er meget ens i opførelse, hvad angår den tidlige middelalderlige del bestående af skib, kor og apsis. I Værløse er der
Læs mereArbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev
Arbejdsbillede fra udgravningen. Udgravninger i forbindelse med renoveringer giver ofte mange udfordringer med tilgængelighed. På Østerågade 5 blev udgravningen delt op i flere etaper, dette billede er
Læs mereKONVENTHUSET. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved. Roskilde Domsogn ROSKILDE MUSEUM. ROM 2509 KUAS FOR Stednr.
Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved KONVENTHUSET, Roskilde Domsogn ROM 2509 KUAS FOR 2003-2122-1783. Stednr. 020410 KONVENTHUSET Kulturlag, brønd Tidlig middelalder, nyere tid Matr.nr. 339 af
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.
09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget
Læs mereEngvanding ved Karup å
Engvanding ved Karup å Karupegnen var engang kendt som engvandingens vugge, og allerede sidst i 1700-tallet gravede Vallerbækbonden Peder Staulund de første engvandingskanaler ved Haller å i den sydlige
Læs mereNAVNET ST. BENDTS KIRKE
NAVNET ST. BENDTS KIRKE Af P. Severinsen. Ile Mennesker i Danmark siger "St Bendts Kirke" om Valdemarernes store Kirke i Ringsted, og det skrives altid. St. Bendt er Benedictus af N urcia, og da Kirken
Læs mereNotat til Furesøegnens Historie Kalkmalerier og døbefonte i Furesø-kirkerne
Jørlunde-værkstedet Jørlunde-værkstedet har været dateret til 1150-75 og regnes for knyttet til Hvideslægten. Ulla Haastrup daterer nu til 1125-50. Det arbejdede ifølge Danske Kalkmalerier i Kildebrønde,
Læs mereHaderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1
Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Prøvegravning af område til etablering af sommerhuse ved Arrild svømmehal, Arrild Sogn, sb 30-32, 139, Nr. Rangstrup kommune. Indholdsfortegnelse: Resumé
Læs mereKulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen
vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen Resumé En arkæologisk udgravning af affaldsgruber og stolpehuller inden for et knapt 100 m 2 stort udgravningsfelt
Læs mere!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note
!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig
Læs mereSVM1219 Torpet, Ringsted Ls sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb. 94.
SVM1219 Torpet, Ringsted Ls sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.02.13. Sb. 94. Registrering af tre romerske denarer, fem middelalderlige mønter og forskellige beslag o.l. fremkommet ved
Læs mereBeretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj
Lærer Valdemar Vold fortæller om sin indsats som amatørarkæolog skriver i 1938 om sig selv: I januar 1904 blev jeg ansat som enelærer i Guldbæk skole. Skolebygningen lå, i de 6 år jeg var der, ved nordsiden
Læs mereBeretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.
Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:
Læs mereRapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm.
Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm. Foretaget i perioden 3. til 6. september 2012. SMV 8546. Jættestuen Mårhøj. Matr. nr. 3i af Martofte
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark
Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr. 1470 Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark Af Ba. Peter Kahr Jørgensen 1 Indhold Baggrund 3 Topografi og undergrund
Læs mereHAM 5959 Roostvej 6, 6535 branderup, Arrild Sogn, Tønder Kommune, Stednr
HAM 5959 Roostvej 6, 6535 branderup, Arrild Sogn, Tønder Kommune, Stednr. 210101 Arkæologisk besigtigelse i forbindelse med opførelse af en garagebygning ved Roostvej 6, Roost. Der fremkom rester af kælder,
Læs mereHærvejen nord for Klosterlund
Hærvejen nord for Klosterlund Fra Klosterlund er der ikke ret langt til de markerede hærvejsruter. Der findes en cykelrute, som går gennem Kragelund og der findes en vandrerute, der går gennem Stenholt
Læs mereMOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959
MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt
Læs mereKulturhistorisk rapport
Kulturhistorisk rapport HOM2867, Viborgvej 11 Tidl. Skanderborg Amt, Vrads Herred, Tørring Sogn, matrikelnr.: 12i Sted-SBnr.: 160607-103 KUAS: 2011-7.24.02/HOM-0025 På den i alt 947 m2 afdækkede flade
Læs mereKong Valdemars Jagtslot
Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Taps Kirke, Nørre Tyrstrup hrd., Vejle amt. Stednr. 17.07.05-1 Rapport ved studentermedhjælp Kirstine Schrøder Hansen d. 15. november
Læs mereKirker i Horsens og omegn
Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,
Læs mereSVM og -6 Gudum SV, Gudum sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 20.
SVM1440-5 og -6 Gudum SV, Gudum sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.03. Sb.nr. 20. Kampagne: 31-05- og 03-06- Registrering af 39 metalgenstande fremkommet ved detektorafsøgning på areal
Læs mereOBM5494 Ferritslev Savværk, Rolsted sogn, Åsum herred, tidl. Odense amt. Sted nr
, Åsum herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.08.07. KUAS nr. Haundrupvejens gamle forløb fundet i grøft C. Denne sås som en brolægning, i skiftende bevaringsstand. I fylden blev herover blev fundet enkelte
Læs mereSJM 187 Skjoldbjergvej 24, Vorbasse sogn, Stednr 190604, Slavs Herred, Ribe Amt, (KUAS Journal nr ) FF:
Udgravningsberetning SJM 187 K3 SJM 187 Skjoldbjergvej 24, Vorbasse sogn, Stednr 190604, Slavs Herred, Ribe Amt, (KUAS Journal nr ) FF: Beretning for forundersøgelse forud for skovrejsning på 7 ha. nordvest
Læs mereDunkehuset. Ved Dronningholm slotsruin, Auderød
Dunkehuset Ved Dronningholm slotsruin, Auderød Forord Ved Larsenske klantræf faldt samtalen ofte på de gamle. Historierne skulle genopfriskes, og min morfar: Lars Svend Larsen var en god fortæller. Han
Læs mere1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.
1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station
Læs mereArbejdsfoto, grave på den middelalderlige kirkegård i Finderup afdækket. Foto: Torben Egeberg.
BERETNING Skjern-Egvad Museum SKJ 362 Finderup kirke Arbejdsfoto, grave på den middelalderlige kirkegård i Finderup afdækket. Foto: Torben Egeberg. Beretning, udarbejdet af Torben Egeberg BERETNING Lokalitet
Læs mereProjektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken
Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken Der etableres to søer ved Rønnebækken, der skal oplagre vand om vinteren, og udlede vandet til Rønnebækken i tørre perioder om sommeren og efteråret. Udledningen
Læs mereEksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune
Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune Baggrund Historien Gadekær har igennem århundreder haft en central funktion i landsbysamfundet, dels som et naturligt samlingssted, men også med praktiske
Læs mereEgholm. Egholm ligger mellem Skibby og Kirke Hyllinge.
Egholm Egholm ligger mellem Skibby og Kirke Hyllinge. Egholm var et stort stamhus som blev splittet helt under Lensafløsningen i 1920 erne. Den nuværende ejer Ole Falck har købt en stor del af den oprindelige
Læs mereHOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti
Arkæologisk udgravning Beretning HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hatting Sogn, Hatting By Ejerlav, matrikelnr.: 7000ac Sted-SBnr.: 170403-216 Horsens Museum har
Læs mereMIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN
MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo
Læs mereKlim Bjerg Kulturmiljø nr. 65
Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.
Læs mereEn svanefamilie hygger sig på afstand.
Ned ad Åen i kano 1974 Jeg var 1974 på kanotur alene. Jeg tog den store tur fra Vester Mølle til Dommergården ved Skjern så godt som Ringkjøbing fjord. Turen Startede den 8. Juli 1974 ved at sætte kanoen
Læs mere