FORUNDERSØGELSES- OG UDGRAVNINGSRAPPORT

Transkript

1 Tikøb S, Lynge-Kronborg H Stednr Sb. 114 FORUNDERSØGELSES- OG UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

2 Tikøb sogn, Holbo Herred. Stednr Sb. 114 UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Firmaet Tulstrup Sten & Grus fik 2004 tilladelse af Frederiksborg Amt Teknik og Miljø til grusgravning på matr. 12a i Plejelt (se fig. 1) frem til år I forbindelse med tilladelsen deklarerede Frederiksborg Amt at Inden gravning påbegyndes skal der være udført de fornødne arkæologiske prøvegravninger for at sikre eventuelle arkæologiske fund eller anlæg på ejendommen. Nordsjællandsk Folkemuseum, der dengang havde det arkæologiske ansvar for området, skrev forud for tilladelsen i brev til Amtet 15/ , at museet anbefalede at der blev gennemført arkæologiske prøvegravninger forud for påbegyndelsen af indvindingen, såfremt tilladelsen til indvinding blev givet. Anbefalingen var dels grundet i topografien, dels i at bakken i markbøgerne fra 1682 kaldes Bougne Aasen, hvilket antyder, at der har ligget en bavn på stedet. Der blev imidlertid ikke gennemført arkæologiske prøveudgravninger på stedet og indvindingen af grus blev påbegyndt etapevis fra øst (se fig. 2). 1/ overgik det arkæologiske ansvar for Helsingør Kommune til Gilleleje Museum. Museet henvendte sig 18/ til firmaet Tulstrup Sten og Grus med tilbud om en forundersøgelse i forbindelse med den planlagte indvinding i etape 4. Gilleleje Museum blev 11/ opmærksom på, at der var et nyt grusgravnings- og jorddeponeringsområde under muldafrømning ved Tulstrup Grusgrav i Plejelt, svarende til etape 4. Hermed var der delvist afdækket fortidsminder i form af kogestensgruber og gruber. Gilleleje Museum udfærdigede et budget for en større forundersøgelse af arealet omkring de påtrufne fortidsminder. Budgettet blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 17/ og af bygherre (Niels Jørgensen, Tulstrup Sten og Grus) i mail af 18/ Efter forundersøgelsen udfærdigede Gilleleje Museum et budget for en arkæologisk undersøgelse af fortidsminderne. Budgettet blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 18/ og af bygherre i mail af 19/ Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Forundersøgelsen fandt sted december Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard. Gravemaskinen (24T) var stillet til rådighed af bygherre. Der blev med 12 meters mellemrum gravet 4 grøfter N-S på det muldafrømmede område (se fig. xx). Formålet var at se, om der under den opkørte jord på fladen skulle vise sig flere fortidsminder. Hertil blev der udvidet omkring de erkendte fortidsminder i en 4 meters omkreds for at se, om de var dele af en koncentration. Der blev endvidere gravet to grøfter på det græsklædte hidtil uafgravede område mod nord og udvidet omkring lokaliserede fortidsminder for at afgrænse dem til siderne. Selve den arkæologiske undersøgelse fandt sted 19/ Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard. Cand. mag. Kjartan Langsted medvirkede med opmåling med totalstation. Der blev ikke anvendt yderligere maskinkraft ved denne undersøgelse, da alle udvidelser var blevet foretaget under prøveundersøgelsen. Anlæg og udgravningsgrænser blev opmålt med totalstation (se fig. 3). Anlæg blev bogstavnummereret (a, b, c o.s.v.). Fund blev indledningsvis henført til anlægsnummer og efterfølgende x-nummereret (se fundliste).

3 Alle anlæg blev snittet og beskrevet 1:20. Trækulsprøver blev så vidt muligt udtaget til C14- analyse. Udgravningen blev fotodokumenteret med digitalfotos (se fig. 8-14). Kulstof 14-dateringerne blev foretaget af Poznan Radiocarbon Laboratory (Polen). ANLÆGSBESKRIVELSER r m.m. r var den eneste anlægstype, der blev konstateret på udgravningen. Mulige stensætninger fra besigtigelsen viste sig at være naturligt aflejrede. rne kan opdeles i to koncentrationer: Mod syd 4 gruber (anl. a-d) liggende inden for 10 meter. Mod nord en koncentration på 3 gruber (anl. e-g) liggende inden for 20 meter. I den sydlige koncentration (fig. 6) var kun 2-10 cm af gruberne bevaret, bortset fra anl. d, så man må konkludere, at området er stærkt nedpløjet og at anlægsspor som stolpehuller ikke kan forventes at være bevaret (se fig. 8-9). Anl. d er ikke nogen typisk kogestensgrube, eftersom den indeholder sten, som ikke virker ildskørnede (se fig. 7). Gruberne var meget forskellige i størrelse (fra 80 til 180 cm), så de ser ikke alle ud til at være benyttet ved samme lejlighed. Gruberne lå halvvejs nede ad en skråning ned mod et vådområde. En af gruberne, anl. b, er C14-dateret. Den er langoval 2 meter lang med et trækullag i bunden og et lag håndstore ildskørnede sten ovenpå (se fig. 7). Den er dateret til 2195 BP ( f. kr.), dvs. midten af førromersk jernalder, hvilket svarer til den forventede alder (fig ). Den nordlige koncentration (fig. 5) ligger også tæt ned til et vådområde mod øst. To af gruberne er nedgravet i et ældre muldlag (se fig. 8). En af gruberne, anl. f, er C14-dateret til 970 BP ( e. kr.), svarende til overgangen vikingetid/middelalder (fig ). Denne datering var yngre end forventet, men anlægget er heller ikke en entydig kogestensgrube, men må snarere betegnes som en lav grube med en del trækulsnister. Hvis denne datering ikke afspejler en forurening ell. lign., åbner det et nyt perspektiv. Landsbynavnet Plejelt optræder i kilderne første gang i Esrum Klosters jordebog i 1497 i formen "Plegholt". Forleddet er antagelig personnavn "Plæghi" og efterleddet "- holt" betyder skov. I 1681-matriklen var antallet af gårde 13, hvoraf en dog var mindre end de øvrige. Desuden var der 5 huse i byen. Det var med andre ord en af områdets største landsbyer. Dateringen har åbnet mulighed for, at man ved yderligere udgravninger omkring Plejelt evt. vil kunne spore en forgænger i sen vikingetid/tidlig middelalder. Ca. 1 km mod syd er der registreret et forsvarsanlæg, der er dateret til før Esrum Klosters overtagelse af området i KONKLUSION Undersøgelserne ved Plejelt grusgrav har vist en mindre koncentration af kogestensgruber, hvoraf en er C14-dateret til midten af førromersk jernalder. En sodsværtet grube er C14-dateret til sen vikingetid/tidlig middelalder og kan måske antyde, at Plejelt landsby kan have haft en forgænger i denne periode, som fremtidige undersøgelser eventuelt kan belyse. Gilleleje 5. maj 2009 Tim Grønnegaard arkæolog cand. phil. Gilleleje Museum

4 OVERSIGTSKORT Undersøgelsesområdet er markeret med rødt. Fig. 1 Herunder: Etaperne i grusgravningen. Etape 4, som var den aktuelt berørte, er angivet med orange. Fig. 2

5 OVERSIGTSKORT Fig. 3 Prøvegrøfter og udgravningsfelter er angivet med rødt. Vådområder kan ses som en mørk tone i marken. Nordlige og sydlige koncentration angiver de to områder med fortidsminder. Udsnit af Matrikelkortet fra 1816 over Plejelt. Vådområder er fremhævet med blå raster. Fig. 4

6 PLANTEGNINGER Nordlige koncentration. r og trækulsholdige anlæg er angivet med sort. Anl. f er C14-dateret til e. kr. Fig. 5 Sydlige koncentration. r o. lign. anlæg er angivet med sort. Anl. b er C14-dateret til f. kr. Fig. 6

7 SNITTEGNINGER Snit af kogestensgruber. Fig. 7

8 FOTOS Herover: Anl. b i snit, set fra N. Fig. 9 Tv.: Anl. a (i baggrunden) og anl. b. Fig. 8 Herover: anl. e i snit, set fra V. Bemærk at gruben er nedgravet i et nedre muldlag. Fig. 10 Th.: Anl. f i fladen samt prøvegrøft set fra S. Fig. 11

9 FOTOS Panorama over undersøgelsesområdet før prøvegravning, set fra N. Fig. 12 Panorama over undersøgelsesområdet før prøvegravning, set fra SV. Fig. 13 Panorama over undersøgelsesområdet efter prøvegravning, set fra S. Fig. 14

10 C14 Kalibrerede kulstof 14-dateringer fra lokaliteten. Fig. 15 Kulstof 14-dateringerne fra lokaliteten er indsat på tidstavlen. Fig. 16

11 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 1 Anl. a Trækul 2 Anl. b Trækul 3 Anl. d Trækul 4 Anl. e Trækul 5 Anl. f Trækul 6 Anl. g Trækul