Praktikhåndbog LU studieår 2. studieår meritlærer. Læreruddannelsen i Århus

Transkript

1 Praktikhåndbog LU studieår 2. studieår meritlærer Læreruddannelsen i Århus

2 Indhold Indledning... 2 Generelt om praktikken... 3 Praktikkens omfang og position i læreruddannelsen... 3 Kompetencemålene... 3 Bedømmelse i praktik... 4 Praktikopgave (synopsis)... 7 Praktikvejledning... 8 Partnerskabsaftalen... 9 Generelle regler Praktikkens elementer Uddannelse, kurser og temadage Særligt om 1. årgang Overgang fra 1. til 2. studieår Særligt om 2. årgang Praktik i meritlæreruddannelsen Bilag: Bilag 1: Evaluering af praktikken i og tiltag i Bilag 2: Uddrag af bekendtgørelsen og aftaleteksten bag LU Bilag 3: Notat fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser: Aftale om samarbejde mellem professionshøjskoler og kommuner om praktik i læreruddannelsen Bilag 4: Skabelon til uddannelsesplan og udarbejdelse af uddannelsesplan på skolen.. 35 Bilag 5: Studieaktivitetsmodellen - et udgangspunkt for den studerende arbejdsplan i praktikken Bilag 6: Praktikprøvehæfte Bilag 7: Kompetencemål for praktik Bilag 8: Studieordningstekst om praktik Bilag 9: Endelig notat fra arbejdsgruppen for praktik og praksissamarbejde

3 Indledning Denne håndbog er stilet til alle, der skal arbejde med praktikken i LU13. Intentionen har været at give alle involverede i praktikken en kort, anvendelig og overskuelig vejledning, når man skal agere i praktikken, på skolerne og i læreruddannelsen. Den første del af håndbogen indeholder generelle informationer om praktikkens organisering, kompetencemål, partnerskabsaftale, bedømmelse, praktikopgave, vejledningspraksis og generelle regler, og derefter følger specifikke afsnit om praktik på 1. og 2. studieår og meritlæreruddannelsen. Bagerst i praktikhåndbogen er placeret en række bilag omhandlende de formelle rammer for praktikken. I bilag 5 er der tilføjet et nyt afsnit om studieaktivitetsmodellen, da denne model nu indføres som arbejdsredskab i udarbejdelsen af den studerendes arbejdsplan og den enkelte skoles uddannelsesplan. Og der er tillige tilføjet et nyt bilag 6 om prøven i praktik (praktikprøvehæftet). Ydermere er der indføjet et bilag 1 om evalueringen af praktikken i og nye tiltag i Vi vil også henvise til praktiksiden på studienet, hvor al information om praktikken ligger, inklusive denne håndbog: Husk, at læreruddannelsen fra august 2015 ikke længere befinder os på adressen Trøjborgvej 82, men på Campus Aarhus C, Ceresbyen 24, 8000 Århus C. Med ønske om et godt praktik-år, 2015/16. Venlig hilsen Praktikkontoret Praktikleder Niels Tange Mail: [email protected] Telefon: Praktikkoordinator Dorthe Ansine Christensen Mail: [email protected] Telefon: Praktikkoordinator Kirsten Bangsgaard Thomsen Mail: [email protected] Telefon: Praktikkoordinator Peter Fregerslev Mail: [email protected] Telefon: Praktiksekretær Heidi Helleskov Mikkelsen Mail: [email protected] Telefon:

4 Generelt om praktikken i LU13 Praktikkens position og omfang i læreruddannelsen Praktikken er centralt placeret i læreruddannelsen. Praktik omhandler den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens konkrete arbejde med elever, og den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktikken skaber progression i læreruddannelsen og sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen, idet den planlægges, gennemføres og evalueres i samarbejde med Lærerens grundfaglighed og undervisningsfagene. Praktikken i LU13 gennemføres som moduler af 10 ECTS-point, og hver praktikperiode har en varighed af 6 uger. På læreruddannelsen i Århus har vi valgt at placere de tre moduler på 1., 2. og 4. studieår. Model over det 4-årige forløb: Årgang Praktikperiode Praktiksted Prøve 1. 6 uger Partnerskabsskole Intern 2. 6 uger Partnerskabsskole/Udland Ekstern 3. Ingen praktik uger Partnerskabsskole/andre skoleformer Ekstern I studieåret er der dog stadig praktik på 4. årgang, der gennemføres i overensstemmelse med LU07-ordningen (jf. hæftet Alt om skoleperioden, der fortæller om praktik på 4. studieår). Praktik i andre skoleformer og i udlandet Studerende, der studerer på basis af LU13, kan på 2. og 4. studieår ansøge om praktik i udlandet eller i andre skoleformer så som efterskoler, specialskoler o. lign. Disse muligheder skal betragtes som specialiseringsvalg og tilbydes de studerende, som ønsker at specialisere sig i de nævnte skoleformer og tone deres uddannelse i den retning. Det er ikke muligt både at komme i praktik i udlandet på 2. år og i andre skoleformer på 4. år., da man skal gennemføre minimum 2 praktikperioder på partnerskabsskolen. Kompetencemålene I LU13 skal den studerende i praktikken uddannes i og bedømmes ud fra kompetencemål. I praktikken er der tre kompetenceområder, henholdsvis: didaktisk kompetence relationskompetence klasseledelseskompetence 3

5 Alle 3 kompetenceområder er i fokus i alle praktikperioder, og der er i de pågældende videns- og færdighedsmål indskrevet tre kompetenceniveauer, som sikrer en progression i faget. Se oversigten over kompetencemålene i bilagsafsnittet. Bedømmelse i praktik Efter hvert praktikmodul skal den studerendes præstationer vurderes gennem: modulevaluering på praktikskolen praktikprøve. Modulevaluering Den studerende skal efter gennemførelse af hvert praktikmodul bedømmes med Bestået eller Ikke-bestået. Selve modulforløbet skal bestås, for at den studerende kan indstille sig til prøven i praktik. Bedømmelsen foretages af praktikstedet. Praktikstedet bedømmer, om den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau er egnet til at undervise elever, jf. kompetencemålene. Procedure når en studerende ikke består et praktikmodul Studerende, der ikke består praktikmodulet, tilbydes en ny praktikperiode, jf. eksamensbestemmelserne. Den nye praktikperiode foregår på samme skole, men kan i særlige tilfælde foregå på en anden skole i skolegruppen. Perioden fastlægges i samarbejde mellem praktikkontoret og praktikskolen, efter praktikkontoret har afholdt en samtale med den studerende. Erstatningspraktikken tilrettelægges ud fra: hensyn til den studerendes studieforløb på læreruddannelsen hensyn til skolens praktiske hverdag. Prøven i praktik Praktikken på hvert af de 3 niveauer afsluttes med en mundtlig prøve, der bedømmes med en karakter efter 7-trins skalaen. Praktikprøven på 1. niveau (1. årgang) eksamineres og bedømmes af en praktiklærer udpeget af praktikskolen og en underviser udpeget af læreruddannelsen, mens praktikprøverne på niveau 2 og 3 bedømmes af en praktiklærer, en underviser fra læreruddannelsen samt en ekstern censor. Som udgangspunkt for prøven skal en praktikgruppe udarbejde en praktikopgave på maks. 5 normalsider, der sammen med medbragt datamateriale, elevplaner, forældrebreve illustrerer den studerendes arbejde med relevante videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål. Praktikopgaven indgår i selve bedømmelsen. Det medbragte materiale er alene grundlag for prøven og indgår ikke i bedømmelsen. Ved praktikprøven demonstrerer den studerende sin praktiske og teoretiske indsigt, viden og refleksioner i forhold til kompetencemålene på det aktuelle praktikniveau (årgang). 4

6 Praktikprøverne kan afholdes på praktikskolen eller læreruddannelsen på 1. studieår i grupper af 2 4 studerende og på 2. og 4 studieår i grupper eller individuelt. Praktikkontorets indstilling er, at den bedste ramme for prøven er praktikskolen, og anbefaler derfor, at prøven så vidt muligt afholdes på skolen. Ligeledes anbefaler praktikkontoret, at det er praktiklæreren, der har vejledt de studerende i praktikmodulet, der eksaminerer ved prøven sammen med underviseren fra LIA. Skulle skolen af praktiske eller andre grunde ønske, at en anden praktiklærer fra skolen forestår eksaminationen, er det også muligt. Praktikkontoret vil indkalde til temadage om praktikprøven for undervisere på LIA og praktiklærere, der skal forestå eksamination og bedømmelse. I prøvehæftet, bilag 5, gør vi nærmere rede for prøven i praktik, dvs. både for f.eks. prøvens afvikling og praktikopgave. OBS: Mulighed for at deltage i forsøgsordning vedr. prøven i praktik i studieåret : Forsøgsordning vedr. prøven Prøven i praktik er en af de mest spændende og udfordrende elementer i ny læreruddannelse. Evalueringerne efter år to viser generelt stor tilfredshed med prøven og det tætte samarbejde mellem læreruddanner og praktiklærer, som følger deraf. Men evalueringen og et FoU-projekt under titlen Teori og praksis ved prøven i praktik peger også på, at der knytter sig særlige udfordringer til prøven særligt udfordringen med at skabe sammenhæng mellem den praksis, som de studerende agerer i i praktikken, og de overvejelser og refleksioner, der foregår under prøven. For at adressere netop den udfordring, har vi i år valgt at give den enkelte praktikskole mulighed for at afprøve en justeret tilgang til prøven. Der er tale om en forsøgsordning, og det vil sige, at det er frivilligt, om skolen vil arbejde med prøven på denne måde eller ej. Det skal også understreges, at det er skolens beslutning, om den ønsker at arbejde på den måde, der beskrives i det følgende. Hvad går forsøgsordningen ud på? Forsøgsordningen har vi valgt at kalde for: fælles fokuslektion. Formålet er at skabe mulighed for en bedre inddragelse af konkret praksis ved prøven, herunder større fokus på praktiklærerens rolle ved prøven. Forsøgsordningen er udarbejdet med inspiration fra praksis i andre professionsbacheloruddannelser og fra det tidligere nævnte forskningsprojekt fra Læreruddannelsen i Århus om prøven i praktik. Hvad er fælles fokuslektion? Fælles fokuslektion går ud på, at praktiklæreren og de studerende udvælger et tidsrum, som ligger til sidst i praktikperioden (en eller flere sammenhængende lektioner). I dette tidsrum er det de studerende, der underviser, og praktiklæreren, der skal eksaminere, er til stede som observatør. Når den fælles fokuslektion er gennemført, er det den, der danner grundlag (case) for praktikopgaven, og således denne, der er afsættet ved prøven. 5

7 Hvorfor skulle fokuslektion tilgangen give mulighed for større sammenhæng mellem prøven og praktikken? Målet med forsøgsordningen er at undersøge, om følgende elementer kan fremmes gennem arbejdet med fokuslektionen, dvs.: - om en praksissituation, som både er oplevet af praktiklæreren og studerende, bliver drøftet ved prøven, - om en fælles oplevet praksis skaber en fælles rettethed mod praksis ved prøven, - om praktiklærerens perspektiv på den fælles praksis bringes ind som en kvalificerende del af samtalen ved eksaminationen. Vigtige opmærksomhedspunkter Fokuslektionen er ikke en bedømmelseslektion, hvor de studerende skal præstere ekstra godt. Det er alene de studerendes præstation ved prøven, der er til bedømmelse. Fokuslektionen er et forsøg på at indramme et stykke fælles praksis i bestræbelserne på at kvalificere refleksionerne over denne praksis. Fokuslektionen er alene et afsæt for prøven, samtalen kan og bør stadig omhandle flere forskellige dele af og områder af praktikken. Man kan sige, at fokuslektionen er et fælles udgangspunkt. Fælles fokuslektion i trin 1. Ved den fælles vejledningssamtale udvælges den fælles fokuslektion (en eller flere sammenhængende lektioner) efter følgende kriterier: De studerende underviser en klasse. Praktiklæreren, der skal eksaminere ved prøven, er til stede som observatør. De studerende underviser i det fag, de er i praktik i, og i de klasser eller situationer, som de studerende og praktiklærerne finder mest interessante i forhold til de refleksioner og fokusområder, de studerende har oplevet som vigtige i praktikken. 2. Fokuslektionen gennemføres. De studerende underviser og praktiklæreren observerer. 3. De studerende udarbejder praktikopgaven med fokuslektionen som case. De studerende medbringer ved prøven artefakter fra fokuslektionen. 4. Ved prøven tages der afsæt i fokuslektionen, som giver praktiklæreren mulighed for at drøfte den fælles oplevede situation med de studerende. Hvordan melder man sig til? Kan man få mere viden? På temadagen i uge 38 om skolen som uddannelsessted vil ovenstående blive drøftet, og man har som altid mulighed for at kontakte praktikkontoret, hvis man har spørgsmål. Hvis man som skole kunne tænke sig at være med i forsøgsprojektet, skal man inden praktikplanlægningsmødet på den pågældende årgang skrive en mail til praktiksekretær Heidi Mikkelsen, [email protected], hvor man meddeler, at man er med i forsøgsordningen. På praktikplanlægningsmødet skal de studerende orienteres om, at skolen deltager. 6

8 Skoler, der melder sig til, skal ved praktikevalueringsmødet og i survey-spørgeskemaet svare på spørgsmål særligt om dette felt. Derudover vil nogle skoler og studerende blive kontaktet med forespørgsel om observation af prøven. Dette er dog valgfrit. Portfolio og praktikopgave Portfolio Arbejdet med portfolio i forbindelse med praktikken gøres fra og med studieåret valgfrit for den studerende, det enkelte PT-hold og den enkelte skole. Dvs. arbejdet med portfolio kan stadig indgå i PT-holdets arbejde, og/eller den enkelte skole kan også rammesætte et sådant arbejde i sin uddannelsesplan. Praktikopgave (opgaven hed indtil august 2015: synopsis) En praktikopgave er i denne sammenhæng en fem-siders opgave, som en praktikgruppe udarbejder forud for prøven i praktik. Praktikopgaven danner grundlag for prøven og indgår i bedømmelsen. Praktikopgaven skal rumme en eller flere lærerfaglige problemstillinger, som de studerende har beskæftiget sig med i løbet det pågældende praktikmodul, og som de kan dokumentere og konkretisere med materiale fra praktikken. I praktikopgaven skal de studerende analysere den pågældende problemstilling med udgangspunkt i de tre kompetenceområder, og de skal inddrage deres egen rolle i forhold hertil og den vejledning, de har modtaget. Der skal altså være en klar sammenhæng mellem materialet i praktikken, analysen af materialet i praktikopgaven, og prøven, som praktikopgaven ligger til grund for. Eksempel på sammenhæng mellem portfolio, praktikopgave og prøve Studerende i en praktikgruppe oplever under praktikken, at de har svært ved at skabe motivation i en 6. klasse. De bliver da enige om at stille en ny form for opgave til klassen. Gruppen vælger at lægge en beskrivelse af opgaven og en beskrivelse af situationen i deres portfolio. Og i gruppens praktikopgave tager de fat i netop denne problemstilling og analyserer den med udgangspunkt i relationskompetence, klasseledelse og didaktisk kompetence. Ligeledes inddrager de den vejledning, de selv har modtaget og beskrevet i vejledningsdokumentet. Ved prøven redegør de studerende for deres overvejelser, og eksaminationen tager følgelig udgangspunkt i de problemstillinger, analyser og dokumenter, som de studerende har arbejdet med. Skabelon til udarbejdelse af praktikopgave En praktikopgave kan udformes på mange måder. Herunder er et forslag til, hvordan en praktikopgave f.eks. kan struktureres: 1. Kort indledning 2. Beskrivelse af lærerfaglig problemstilling hentet fra de studerendes praktik (erfaringer, vejledning) Herunder case-beskrivelse og præsentation af artefakter og produkter. 7

9 3. Analyse af lærerfaglig problemstilling ud fra de tre kompetenceområder: Viden om didaktisk kompetence, relationskompetence og klasseledelse relateres til den pågældende problemstilling. Viden fra både praksis, Lærerens Grundfaglighed og undervisningsfag kan inddrages. 4. Vurdering/diskussion/handleanvisninger på baggrund af analysen. Husk at inddrage egen vejledning. 5. Litteratur Praktikvejledning Praktiklæreren og den praktikansvarlige underviser har stor betydning for den studerendes læreproces i praktikken. I den forbindelse spiller vejledningen en særlig rolle. De studerende henter en masse erfaring i undervisning og lærerarbejde i klasserummet og blandt eleverne. Men skal denne erfaring fæstne sig som læring, er vejledning et omdrejningspunkt. Det er her, de studerende på kvalificeret vis skal udfordres til at begrunde deres undervisning og deres konkrete handlinger og overveje, hvordan de løser undervisningsopgaven og den generelle læreropgave: Kan den studerende instruere i en konkret opgave og formidle faglige redskaber og pointer? Kan den studerende lytte og samtale med eleverne? Har den studerende øje for børnenes forudsætninger? Har den studerende redskaber til at gå ind i konflikter og læringsmodstand? Gennem vejledningen kan den studerende udvikle et grundlag for selv at svare på nogle af undervisningens grundspørgsmål: hvad, hvorfor og hvordan. Planlægning af vejledning I første omgang er det vigtigt at få aftalt, hvornår og hvor vejledningen finder sted. Og ligeledes, hvad vejledningen konkret skal dreje sig om. Hyggesnak i et frikvarter kan ikke betragtes som vejledning. Vejledningstimernes indhold skal aftales løbende mellem de involverede praktiklærere og de studerende, men der er vejlederens opgave: at udarbejde en dagsorden til vejledningstimerne at sætte rammer for vejledningen at styre vejledningsprocessen at stille sin viden og erfaring til rådighed for den studerende. Da de studerende sædvanligvis får vejledning i grupper, har den enkelte studerende også et medansvar for sine medstuderendes læreprocesser. Det kan være vigtigt og nødvendigt, at vejlederen præciserer dette og bruger det aktivt, således at vejledningsforløbet også giver de studerende mulighed for at arbejde med egne vejledningskompetencer. Vejledningens udgangspunkt er de studerendes ønske om et særligt vejledningstema, der forholder sig til den specifikke undervisnings- og læreropgave i praktikken. Temaet bør aftales inden mødet, og det kan også med fordel afgrænses og have en undersøgende karakter, f.eks.: Eleverne virkede ret ukoncentrerede i matematiktimen i fredags. Vi vil gerne drøfte baggrunden for denne uro nærmere. 8

10 Praktiklæreren kan opfordre de studerende til at fastholde deres oplevelser og overvejelser i en logbog og i deres praktikportfolio, som så kan danne udgangspunkt for vejledningen. Temaerne for vejledningen kan hentes inden for alle dele af undervisning og andre læreropgaver, f.eks.: problemstillinger i de fag, de studerende underviser i, elevernes forudsætninger, valg af undervisnings- og organisationsformer, differentieringsovervejelser, valg af undervisningsmaterialer, konfliktløsning, læreransvar og motivation. Vejledning består af tre kategorier: førvejledning, vejledning i løbet af praktikken og eftervejledning. Førvejledning er vejledning, før et undervisningsforløb finder sted. I førvejledningen kan praktiklæreren og den praktikansvarlige lærer spørge til de studerendes begrundelser og overvejelser. Aktuelle spørgsmål kunne f.eks. være: Hvilke intentioner har de studerende med det planlagte forløb? Hvad er målet for forløbet? Hvad skal der foregå? Hvad er elevernes forudsætninger? Hvordan skal forløbet evalueres? Hvilke langsigtede mål har de studerende for deres arbejde i skolen? Hvad er de studerendes egne læringsmål? Vejledning i løbet af praktikken kan tage udgangspunkt i praktiklærerens observationer af de studerendes undervisning. Relevante spørgsmål kunne f.eks. basere sig på: hvad de studerende og eleverne gør og siger hvordan kontakten mellem de studerende og eleverne kommer til udtryk hvordan undervisningen forløber hvad eleverne eller enkelte elever konkret lærer Eftervejledning er vejledning på grundlag af gennemført undervisning. Vejledningenkan f.eks. tage udgangspunkt i: de studerendes oplevelser og refleksioner af undervisningsforløbet de studerendes evaluering af forløb praktiklærerens observationer i hvilket omfang intentioner og mål for forløbet blev realiseret Partnerskabsaftalen i LU13 Praktikken rammesættes af den partnerskabsaftale, som LIA indgår med kommuner og skoler. Hovedformålet med aftalen er, at skolen og læreruddannelsen bliver ligeværdige og samarbejdende uddannelsessteder for den studerende, og at der bliver mulighed for fordybelse og kontinuitet i den studerendes praktik over alle tre praktikmoduler. Organisering af skolegrupper, studerende og undervisere 9

11 Partnerskabsaftalen er en aftale mellem kommunen/skolen og LIA om et kontinuerligt samarbejde over 4 år mellem: 2 undervisere fra LIA, og en gruppe på ca. 30 studerende, tilsammen kaldet et professionsteam (PT) 3-4 skoler fra det samme område/kommune, kaldet en skolegruppe Praktikskolerne er opdelt i otte områder i Århus Kommune, og endvidere udgør Favrskov, Syddjurs, Randers og Odder Kommune hvert et område. De frie grundskoler indgår i de områder, som de geografisk er tættest på. Organiseringen i områder skal sikre muligheden for et tæt samarbejde mellem skolerne i en skolegruppe, og den skal også bidrage til at kvalitetssikre praktikken. De 30 studerende er ikke sammensat efter fag og udgør således ikke et hold. Vi bruger i stedet betegnelsen professionsteam (PT). Den pågældende skolegruppe og professionsteamet samarbejder om praktikken gennem alle fire studieår, hvilket skal sikre kontinuitet og mulighed for fordybelse i den studerendes praktikstudie. Kontinuiteten sikres ligeledes ved, at den studerende som princip er tilknyttet den samme praktikskole i alle tre praktikperioder, medmindre den studerende gennemfører sin praktik på 2. år i udlandet eller på 4. år i andre skoleformer. Model over et partnerskab over 4 år i LU13: 2 undervisere fra LIA kontinuerligt samarbejde om praktik over 4 år En skolegruppe, der består af skoler fra samme område/kommune Fra tidsstyring til kvalitetsstyring 30 studerende Med indførelsen af LU13 er det kontraktlige forhold mellem LIA og kommunerne og skolerne ændret markant, idet aftalen ikke længere baseres på styring af tid og timer, men på kvalitet. Læreruddannelsen stiller ikke krav om bestemte tidskategorier, men arbejder i stedet ud fra nogle kvalitetskrav. Kommunen modtager den fulde ressource på ca kr. pr. studerende pr. praktikmodul, og inden for den ramme er det op til skolen at organisere den studerendes praktik og de enkelte dele, så de studerende bedst muligt tilegner sig de kompetencer, der er formuleret i kompetencemålene. I partnerskabsaftalen beskrives rammerne for, hvordan skolen skal organisere praktikken på følgende måde: 10

12 Skolen organiserer de studerendes praktik (det samlede praktikstudium), så arbejdsbyrden svarer til 37 arbejdstimer pr. uge. Afhængigt af praktikperiodens placering, og om der er tale om 1., 2. eller 3. niveau, fastlægger skolen, hvilke aktiviteter den studerende skal deltage i ud over forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisning og vejledning i forbindelse med dette, f.eks. deltagelse i: o Elevsamtaler o Teamsamarbejde o Pædagogiske rådsmøder o Forældresamarbejde, herunder møder samtaler og andet o Pædagogisk udviklingsarbejde o Observationer af undervisning Derudover sikrer skolen, at den enkelte studerende deltager i såvel praktikvejledningstimer som evt. vejledning med mentor i relevant omfang afhængigt af praktikgruppernes størrelse. Uddannelsesplan Herudover skal skolen udarbejde en uddannelsesplan, hvor skolen mere generelt beskriver, hvordan den håndterer uddannelsesopgaven på det pågældende kompetenceniveau (årgang). Skabelon til uddannelsesplan er skrevet sammen til et dokument og er at finde i bilagsafsnittet i denne håndbog. Frister for aflevering af planer til godkendelse findes i kalenderen for den pågældende årgang i denne håndbog. Det understreges, at det kun er uddannelsesplaner, der ikke endnu er godkendt eller planer der ændres væsentligt, der skal godkendes. Praksissamarbejde I aftaleteksten for LU13 er det præciseret, at der skal mere læreruddannelse ind i folkeskolen og mere folkeskole ind i læreruddannelsen. For at leve op til den målsætning forpligter skolerne og LIA sig i partnerskabsaftalen til et udvidet praksissamarbejde. Praksissamarbejdet er ikke praktik. Det er et konkret samarbejde mellem undervisere i fag på LIA, studerende i faget og de pågældende studerendes praktikskoler. Samarbejdet kan konkret udmønte sig på et utal af måder. Som eksempler kan nævnes interview, observation, indhentning af case, udveksling af undervisningsmateriale, udviklingsarbejder, inddragelse af studerende i udviklingsprojekter på skolen, bachelorprojekter osv. Idet forpligtelsen på praksissamarbejde er ny og uprøvet, er det vigtigt at starte på et niveau, så samarbejdet lykkes. På den anden side er det vigtigt, at samarbejdet reelt prøves af, og derfor har vi på LIA valgt, at de studerende forpligtes til at inddrage praktikskolen i deres faglige studium i alle fag. Partnerskabsaftalerne sendes til skolerne og kommunerne og ligger tilgængelige på praktiksiderne på studienet. 11

13 Generelle regler om lærerstuderende i praktik 1. Den studerende gennemfører sin praktik på den praktikskole, som læreruddannelsen udpeger. 2. Det er ikke tilladt for studerende at udføre vikararbejde på praktikskolen i praktikperioden. 3. Det er skolelederens ansvar at sikre, at der ikke er habilitetsproblemer i forbindelse med bedømmelse af studerendes praktik. 4. Studerende kan ikke både komme i udlandspraktik på 2. årgang og i praktik i andre skoleformer på 4. årgang. 5. Merit for praktik Studerende vil, jf. bekendtgørelsens paragraf 31, evt. kunne få merit for ét af læreruddannelsens tre moduler nærmere bestemt praktikmodul nr. to for ordinære studerende og praktikmodul nr. tre for meritlærerstuderende. Hvis den studerende har fået merit for modulet, skal den studerende desuagtet gennemføre læreruddannelsens praktikprøve. Ved vurderingen af ansøgninger om merit for praktikmodulet vægtes især tre forhold: At den studerende forud for studiet påbegyndelse har haft fultidsansættelse som lærer på en grundskole i minimum et år. For studerende på meritlæreruddannelsen er der krav om to år. At ansættelsen i væsentligt omfang har omfattet undervisning i den studerendes undervisningsfag. At den studerende i forbindelse med ansættelsen i væsentligt omfang har varetaget klasselærer/kontaktlærerfunktionen. At der foreligger en positiv udtalelse fra skolens leder. Praktikkens elementer I dette afsnit beskrives en række vigtige elementer i planlægningen og afviklingen af praktikken: praktikplanlægningsmødet, besøgsdagene, mødestederne, undervisningsfagindkald, fælles vejledningssamtale og praktikevalueringsmøde. Praktikplanlægningsmøde (mødet hed tidligere: samarbejdsgruppemøde) Forud for praktikperiodens opstart afholdes et praktikplanlægningsmøde. På mødet deltager mentorer/praktikkoordinatorer fra skolegruppen, praktikansvarlige undervisere fra professionsteamet og minimum en repræsentanter studenterrepresentant fra hver skole og det er underviserne fra LIA, der indkalder til og er tovholder på praktikplanlægningsmødet. 12

14 Mødet indeholder bl.a.: udlevering af skolens uddannelsesplan for det pågældende niveau aftaler om besøgsdage aftaler om mødesteder, dvs. aftaler om indhold og form, og om hvem der er ansvarlig for mødestedet forventningsafstemning i forhold til samarbejdet om praktik praktiske forhold så som gruppeinddeling, tidsfrister, forståelser osv. Besøgsdage Besøgsdage er dage, hvor de studerende har undervisningsfri og kommer ud på skolen før praktikken. På 1. studieår er der to adskilte besøgsdage: En introdag, hvor de studerende generelt introduceres til skolen, så de kender den, og så de på 1. semester kan indgå i praksissamarbejde med skolen. En forberedelsesdag tæt på praktikperioden, hvor de studerende modtager deres arbejdsplan og møder deres praktiklærere og de klasser, de skal i praktik i. Det er også her, at der er mulighed for at de studerende træffer aftaler med praktiklærerne om praktikken. Se placeringen af besøgsdagene under de respektive årgange. På 2. studieår er der to sammenhængende besøgsdage, som har samme funktion som forberedelsesdagen på 1. årgang. Mødesteder Mødesteder er praktik-læringsrum, hvor de studerende, pt-vejlederne og praktikansvarlige/praktiklærere fra skoler i hele skolegruppen mødes for at understøtte de studerendes læringsudbytte i praktikken. På første studieår gennemføres to mødesteder og på andet studieår et mødested af ca. to lektioners varighed i forbindelse med praktikken. Praktikkontoret anbefaler, at mødestederne på 1. studieår gennemføres på følgende måde: Første mødested gennemføres efter de første to uger. Mødestedets tema er udveksling af erfaringer fra praktikken, og det tilrettelægges, så den enkelte studerende og praktikgruppen har lejlighed til at dele praktikerfaringer og spørgsmål med andre grupper og hele professionsteamet. Andet mødested gennemføres efter de første fire uger. Mødestedets tema er den forestående praktikprøve og arbejdet med praktikopgaven. Undervisningsfag-indkald Midtvejs i praktikforløbet på 1. og 2. studieår placeres 4 timers undervisning i de studerendes undervisningsfag. Undervisningen foregår på læreruddannelsen, og indholdet er 13

15 praktikrelateret undervisning i undervisningsfaget. Skolens opgave er alene, at de studerende er frigjort fra øvrige praktikopgaver i indkaldets tidsrum. Skolen er altså ikke forpligtet på at deltage i indkaldet, men praktiklærere i de pågældende undervisningsfag er velkomne til at deltage. Fælles vejledningssamtale med praktiklærer og underviser i læreruddannelsen Midt i praktikperioden placeres også en fælles vejledningssamtale på minimum 1,5 time (vejledende), hvor praktiklærer, praktikgruppe og en underviser fra LIA deltager. Formålet for den fælles vejledning er: at rammesætte en samtale om de studerendes praktikerfaringer og spørgsmål, så et praksisnært perspektiv og et teoretisk perspektiv kan komme i spil og integreres fælles forberedelse af - og vejledning til praktikprøven. Vejledningssamtalen er således todelt: I første del er der fokus på de studerendes ageren i praktikken i relation til kompetencemålene, og på en sådan måde, at både de studerendes og praktiklærerens/pt-vejledernes synsvinkler bringes på bane. I anden del er der fokus på rammerne for prøven, dvs. tid og sted, praktikopgave, krav osv., og de studerende tilbydes vejledning i udarbejdelse af praktikopgave. Det er de studerendes ansvar og opgave at have forberedt spørgsmål, materiale og andet til denne del af samtalen og vejledningen. Samtalen tidsfastsættes i et samarbejde mellem den pågældende pt-vejleder, praktiklærer og studerende. Det anbefales, at alle involverede får aftalt tid og sted så hurtigt og tidligt som muligt. Praktikkontoret indkalder til temaeftermiddage om prøven i praktik. På disse eftermiddage vil den fælles vejledningssamtale blive udfoldet og behandlet. Praktikevalueringsmøde (hed tidligere: følgegruppemøde) Efter periodens og prøvens afslutning afholdes et praktikevalueringsmøde. På mødet deltager en ledelsesrepræsentant/praktikansvarlig fra skolerne, pt-vejledere, studerende og repræsentanter fra praktikkontoret. Det er praktikkontoret, der indkalder til og rammesætter praktikevalueringsmødet. Forud for mødet har studerende, pt-vejledere og praktiklærere deltaget i en on-line survey-undersøgelse, som udsendes fra læreruddannelsen. Den er kort og kan besvares på fem minutter. 14

16 Uddannelse, kurser og temadage Inden for praktikområdet tilbydes der følgende muligheder for kurser, temadage og uddannelse: Praktikvejlederuddannelsen Praktikvejlederuddannelsen er et modul på 10 ects, dvs. ca. 6 ugers fuldtidsstudie. Uddannelsen er formelt kompetencegivende og udbydes af Vias afdeling for efter- og videreuddannelsen (EVU). Hold oprettes typisk på to måder: 1. EVU udbyder hold i fastlagte tidsrum, hvorefter den enkelte skole eller en eller flere deltagere tilmelder sig. 2. EVU aftaler med en eller flere kommuner om at oprette et hold på aftalt tidspunkt med lærere fra den eller de pågældende kommuner. Kontakt rettes til Vibeke Boelt, som er ledelsesansvarlig for praktiklæreruddannelsen i EVU på eller [email protected] Temadag om skolen som uddannelsessted I studieåret afholdes for første gang denne temadag. Dagen er tiltænkt praktikansvarlige og ledere fra praktikskolerne, og der vil blive behandlet emner som: - Fra praktikskole til uddannelsessted - Den gode uddannelsesplan og det gode praktikskema - Bedømmelse i modulet og prøven i praktik - Studieaktivitetsmodellen, at studere 37 timer om ugen. Der vil også blive mulighed for erfaringsudveksling og dialog skolerne imellem. Temadagen er gratis for praktikskoler, og det er praktikkontoret, der underviser og rammesætter dagen. Praktikkontoret udsender indbydelse. Temaeftermiddag om prøven i praktik Denne temadag sætter fokus på prøven i praktik for praktiklærere og undervisere ved læreruddannelsen, der skal varetage praktikken i studieåret Praktikkontoret udsender indbydelse. En-dags praktikkursus for praktiklærere Endelig er der mulighed for, at en underviser i læreruddannelsen kommer ud på skolen og holder et en-dages praktikkursus. Indholdet kan tilpasses skolens behov og kan f.eks. indeholde oplysninger om praktikordningen, fokus på den gode praktiklærer og vejledning. Kurset udbydes af praktikkontoret. Pris og indhold aftales. Kontakt venligst praktikkontoret. 15

17 Særligt om 1. årgang De studerende på 1. studieår arbejder i praktikgrupper på 2-4 studerende, og hver studerende skal i praktik i sit 1. undervisningsfag og have minimum fire lektioner om ugen (eller det der svarer hertil) i faget. Rammerne for praktikken er fastlagt i uddannelsesplanen for den pågældende skole. Hvad angår mål for praktikken, vejledes og bedømmes den studerende med udgangspunkt i kompetencemålene for 1. praktikniveau, jf. skemaet over kompetencemålene i bilags-afsnittet. 1.mødested Praktikplanlægningsmøde Midtvejssamtale Bedømmelse af praktikken: bestået/ikke-bestået Prøve i praktik Før praktikken Under praktikken Efter praktikken praktikforberedelse uge 8 uge 9 uge 10 uge 11 Påske uge 13 uge 14 Besøgsdage Undervisningsfagindkald 2.mødested Praktikevalueringsmøde 16

18 Kalender for praktikforløbet på 1. årgang Uge 35 Uge 38 Uge 43 Uge 43 Uge 46 Uge 2 Uge 3 Mandag den 24. august: Studiestart for de nye studerende. Tirsdag den 15. september kl. 8-15: Temadag om skolen som uddannelsessted for praktikansvarlige og skoleledere. Tirsdag den 20. oktober.: Frist for aflevering af uddannelsesplan på niveau 1 til godkendelse. (Gælder kun planer, der ikke er godkendt, eller planer, der ændres væsentligt siden godkendelse). Onsdag den 21. oktober. kl : Praktikplanlægningsmøde afholdes. Torsdag den 12. november: 1. besøgsdag. Torsdag den 14. januar kl : Temaeftermiddag om prøven i praktik for pt-vejledere og praktiklærere på 1. årgang. Onsdag den 20.januar: 2. besøgsdag Uge 8-14 Uge 10 Uge Uge 11 Uge 13 Praktikperiode. 1. mødested afholdes. Anbefalet tema: Erfaringsopsamling. Fælles vejledningssamtale afholdes. Onsdag den 16. marts kl : Undervisningsfag-indkald afholdes. Undervisningsfag-indkald er praktikrelateret undervisning i undervisningsfagene. 2. mødested afholdes. Anbefalet tema: Praktikopgave og prøve Uge 17 Uge 20 Uge 21 Onsdag den 27. april: Frist for aflevering af praktikopgave. Prøver i praktik gennemføres. Onsdag den 25. maj kl : Praktikevalueringsmøde afholdes. 17

19 Overgang fra 1. til 2. studieår Praktik i LU13 bygger på den opfattelse, at kontinuitet er en kvalitet i de studerendes praktikforløb. (Se bilag 9: Endeligt notat fra arbejdsgruppen for praktik og praksissamarbejde). Dette er bl.a. udtrykt i princippet om, at de studerende skal i praktik på samme skole i mindst to ud af de tre praktikperioder og i øvrigt gerne i alle tre. Og det får som konsekvens, at de studerende på 2. studieår kommer i praktik på samme skole som på 1. studieår, med mindre særlige omstændigheder taler imod det. Disse kan være: 1. at den studerende bevilges praktik i udlandet 2. at praktikskolen ikke kan tilbyde den studerende praktik i 2. undervisningsfag. 3. andre helt særlige forhold. Vurdering af om der er tale helt særlige forhold, sker altid i samarbejde med praktikkontoret, og den endelige beslutning vedr. en sag tages af praktiklederen. Principper for sammensætning af praktikgrupper Principperne for sammensætning af praktikgrupper på 2. studieår er følgende: Praktikkontoret anbefaler, at de studerende arbejder i praktikgrupper på 2-3 studerende (tallet er en anbefaling, da det i praksis er skolerne, der aftaler den endelig gruppestørrelse med de studerende). Da praktik på 2. studieår har fokus på de studerendes 2. undervisningsfag, anbefaler praktikkontoret, at studerende så vidt muligt arbejder i grupper med identiske 2. undervisningsfag. (I visse tilfælde kan det dog ikke undgås, at studerende indgår i praktikgrupper, hvor de ikke har identiske 2. undervisningsfag. Der kan i disse tilfælde blive tale om at fordele ansvaret i gruppen, så den enkelte har hovedansvar for timerne i eget undervisningsfag). Øvrige skolefag kan indgå efter aftale mellem skolen og den enkelte praktikgruppe. Procedure for sammensætning af praktikgrupper på 2. årgang, Det kan være en fordel at fastholde samme gruppefordeling som på 1. studieår, men der må gerne ændres i gruppefordelinger. Det skal dog nævnes, at det jo er op til skolen i dialog med de studerende om man ønsker, at de skal gennemføre dele af praktikken selv eller i mindre grupper. Proceduren for tilrettelæggelse af gruppefordelingen er: 1. Så snart fordelingen af praktikpladser i udlandet ligger fast i juni måned, og så snart antallet af evt. overflyttere er kendt i august 2015, informeres både studerende og PT-vejledere. PT-vejledere kan i løbet af foråret 2015 kontakte praktikkontoret, hvis der allerede her kan øjnes vanskeligheder i praktikgruppefordelingen. 2. På praktikplanlægningsmødet i starten af studieåret drøftes, om der på 2. årgang skal være den samme praktikgruppefordeling som på 1. årgang, eller om der skal ske ændringer. Så vidt muligt klares ændringer i gruppefordelingen i dialog 18

20 mellem skole, PT-vejleder og studerende, men hvis det skønnes nødvendigt, kan praktikkontoret inddrages. 3. Senest mandag i uge 38 sender PT-vejlederne den endelige gruppefordeling til studiesekretærerne, som herefter udsender endelige fordelingslister til skolerne. 19

21 Særligt om 2. studieår De studerende på 2. studieår skal i praktik i deres 2. undervisningsfag og have minimum fire lektioner om ugen (eller det der svarer hertil) i faget. Rammerne for praktikken er fastlagt i uddannelsesplanen for den pågældende skole. Hvad angår mål for praktikken, vejledes og bedømmes den studerende med udgangspunkt i kompetencemålene for 2. praktikniveau, jf. skemaet over kompetencemålene i bilags-afsnittet. Et overblik over praktikkens forløb fremgår af denne model: Praktikplanlægningsmøde Bedømmelse af praktikken: bestået/ikkebestået Undervisningsfagindkald Prøve i praktik Før praktikken Under praktikken Efter praktikken praktikforberedelse uge 1 uge 2 uge 3 uge 4 uge 5 uge 6 Praktikopgavearbejde Besøgsdage midtvejssamtale Mødested: i løbet af praktikken Praktikevalueringsmøde 20

22 Kalender for praktikforløbet på 2. årgang Uge 34 Uge 38 Uge 42 Uge 42 Uge 47 Uge 48 Onsdag den 19. august: Studiestart for 2. årgang. Tirsdag den 15. september kl. 8-15: Temadag om skolen som uddannelsessted for praktikansvarlige og skoleledere. Mandag den 12. oktober: Frist for aflevering af uddannelsesplan for niveau 2 til godkendelse på praktikkontoret. (Gælder kun planer, der ikke er godkendt, eller planer, der ændres væsentligt siden godkendelse). Torsdag den 15. oktober kl : Praktikplanlægningsmøde afholdes. Torsdag og fredag den 16. og 17. november.: Besøgsdage. Mandag den 23. november kl : Temaeftermiddag om prøven i praktik for pt-vejledere og praktiklærere på 2. årgang Uge 1-6 Uge 3-4 Uge 3 Praktikperiode. Mødestedet afholdes i løbet af praktikperioden. Fælles vejledningssamtale. Onsdag den 27. januar kl : Undervisningsfag-indkald afholdes. Undervisningsfag-indkald er praktikrelateret undervisning i undervisningsfagene Uge 10 Uge 20 Uge 21 Tirsdag den 8. marts: Frist for aflevering af praktikopgave. Prøver i praktik gennemføres. Onsdag den 25. maj kl : Praktikevalueringsmøde afholdes. 21

23 Praktik i meritlæreruddannelsen (LU 13) Praktikkens placering i meritlæreruddannelsen Ifølge bekendtgørelsen for LU13 har praktikken i meritlæreruddannelsen et omfang, der svarer til i alt 10 ECTS-points, og den gennemføres i overensstemmelse med de krav og forventninger, der gælder for praktikfagets niveau 3. Praktikkens indhold tager således afsæt i de kompetencemål, der er gældende for 4. årspraktikken i den ordinære uddannelse. Læreruddannelsen i Århus har valgt at placere praktikken i det sidste semester i den meritstuderendes uddannelse, i praksis ofte det femte semester: 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester x For meritlærerstuderende, der afslutter uddannelsen efter det fjerde semester, kommer praktikken dog til at ligge i det fjerde semester. Meritstuderende, der har startet uddannelsen i 2013, kommer altså ikke i praktik i studieåret med mindre uddannelsen afsluttes efter 4. semester. Hensigten med den følgende beskrivelse af praktikken i meritlæreruddannelsen er først og fremmest at informere om praktikken, der placeres i et senere semester. Generelt om praktik i meritlæreruddannelsen Meritlærerstuderende er underlagt de samme krav og forventninger som enhver anden lærerstuderende i praktik. Meritstuderende skal i praktik i deres undervisningsfag, og der er mødepligt til alle aktiviteter forbundet med praktikken. Meritlæreruddannelsen er også organiseret inden for samme partnerskabsmodel som den 4-årige læreruddannelse, jf. afsnittet om partnerskabsaftalen. Det skal dog betones, at visse dele af praktikken forløber på en lidt anden måde end i den ordinære uddannelse. Det gælder tilmeldingsproceduren, samarbejdet mellem skole og læreruddannelse og selve prøveforløbet, jf. nedenfor. Praktikkens elementer kronologisk opstillet Før praktikperioden Udvidet praktikplanlægningsmøde Meritstuderende tilmelder sig til praktikmodulet, og på baggrund af tilmeldingerne laver praktikkontoret i samarbejde med de involverede skoler en samlet praktikfordeling. 22

24 Endvidere indkaldes til et udvidet praktikplanlægningsmøde, hvor studerende, repræsentanter fra skolerne, undervisere i læreruddannelse og en repræsentant fra praktikkontoret er til stede. Dagsorden for mødet vil som udgangspunkt indeholde to punkter: 1. Relevant information om meritpraktikken under LU13, om rammerne og indholdet. 2. Det konkrete samarbejde mellem skolerepræsentanter og studerende: - forventningsafstemning i forhold til den kommende praktik, - praktiske aftaler vedr. skema, tidsfrister og andet vedr. skolens undervisning, Praktikperioden planlægges således, at den pågældende skoles vejledning med praktiklærer og evt. mentor, undervisning, andre læreropgaver og studietid udfylder en tidsramme på 37 timer om ugen, jf. partnerskabsaftalen. - aftaler om besøgsdag på praktikskolen. - Prøven i praktik, inklusive praktikopgaveskrivning mv. Besøgsdag På besøgsdagen introduceres den studerende til skolen, alt det praktiske, uddannelsesplanen, og de studerende skal møde de pågældende praktiklærere og de klasser, de skal undervise i. Under Praktikperioden Vejledning, undervisning, andre læreropgaver Som det fremgår af partnerskabsaftalen, er der ikke faste timetal på de studie- og arbejdsområder, der skal indgå i praktikken. Derfor indgår den studerende i vejledning, undervisning og andre aktiviteter efter det skema for en 37-timers uge, som skolen har udarbejdet. Fælles vejledningssamtale I løbet af praktikperioden gennemføres midtvejs en fælles vejledningssamtale, hvor studerende, praktiklæreren og en underviser i læreruddannelsen deltager. Vejledningssamtalen er todelt: I første del er der fokus på de problemstillinger i undervisning og andre læreropgaver, som den studerende har været optaget af, og som har været drøftet under vejledningssamtaler med den studerende. I anden del afklares rammerne for prøven, dvs. tid og sted, praktikopgave, krav osv. Endvidere tilbydes de studerende vejledning i udarbejdelse af praktikopgaven. Det er de studerendes ansvar og opgave at have forberedt spørgsmål, materiale og andet til denne del af samtalen og vejledningen. 23

25 Evaluering af praktikperioden, bestået, ikke-bestået Ved periodens afslutning vurderer praktikstedet med udgangspunkt i de formulerede videns- og færdighedsmål på det pågældende niveau, om den enkelte studerende har bestået eller ikke-bestået praktikken. Praktiklæreren anvender et praktikvurderingsskema, hvor det tydeliggøres, hvordan den studerende præsterer inden for alle tre kompetenceområder. På det sidste vejledningsmøde afleveres vurderingsskemaet til den studerende sammen med bedømmelsen. Vurderingsskemaer udsendes til skolerne i god tid før praktikperiodens start. Ved ikke-bestået skal den studerende i erstatningspraktik. Dette forvaltes af praktikkontoret i samarbejde med skolen og den studerende. Efter praktikperioden Prøven i praktik Når man har bestået selve forløbet i praktik, kan man indstille sig til prøven i praktik på kompetenceniveau 3. Se beskrivelse i tidligere afsnit om bedømmelse i praktik og portfolio og praktikopgave. 24

26 Bilag 1: Evaluering af praktikken i og tiltag i I dette afsnit beskrives resultatet af evalueringen af praktikken på 1. og 2. årgang , og hvilke tiltag der sættes i værk i studieåret som følge af evalueringsresultatet. Tiltagene beskrives i hovedpunkter, da de allerede er blevet fremlagt mundtligt på møder for undervisere i læreruddannelsen og i en sparringsgruppen for praktik. 1. Evalueringsdesign Praktikken blev evalueret på følgende måder: Praktikevalueringsmøde på 1. og 2. årgang med kvantitativ tilbagemelding i form af tal og kvalitativ i form af samtale. Ca. 95 procents deltagelse på praktikevalueringsmøderne. Survey-undersøgelse med kommentarer udsendt til alle studerende, PT-vejledere og praktiklærere med deltagelse af 58 procent på 1. årgang og 48 procent på 2. årgang: Inddragelse af tal materiale om modul- og prøvegennemførelse. Møde i sparringsgruppen for praktik 2.A Evaluering af aktiviteter før praktikken 25

27 2.B Tiltag der sættes i værk på baggrund af evaluering af aktiviteter før praktikken Uddannelsesplan Evaluering: Der er gode tilbagemeldinger om, at skolen er på vej til at blive uddannelsessted, men uddannelsesplanen er ofte for usynlig for de studerende. Tiltag: Uddannelsesplanen sættes på dagsordenen i PT-teamet og på praktikplanlægningsmøde og besøgsdage. Endvidere etableres i efteråret 2015 et kursus om skolen som uddannelsessted, hvor skoler undervises i og videndeler om uddannelsesplanen. Besøgsdage Evaluering: Der er generelt gode tilbagemeldinger om besøgsdage på skolerne, og dagene beskrives som vigtige og nødvendige. Visse deltagere giver dog udtryk for vigtigheden af, at skolen er forberedt på dagen, og at forventninger er afklaret på praktikplanlægningsmødet. Tiltag: På 1. årgang deler vi dagene op i to, en introdag i løbet af efteråret og en planlægningsdag placeret tæt på praktikperioden. Information i PT Evaluering: Der er store udsving i de studerendes svar på, hvordan PT-arbejdet fungerer. Der er således både udtalelser om, at informationen har været god og brugbar, men desværre også kontante udtalelser om, at man på nogle PT-hold oplever ikke at blive klædt på til praktikken. Tiltag: Vi etablerer informationsmøder for alle PT-vejledere i starten af studieåret, og vi gennemfører praktik-info på alle PT-møder. Endvidere indløbes ny-udgivne praktikbøger på Akademisk Forlag til alle PT-vejledere. Og vi vil tillige drøfte med underviserne, om praktikkontoret skal afholde info-møder direkte med studerende. Samarbejdsgruppemøde (ikke med i Survey) Evaluering: Mødet opleves som godt og vigtigt, men det står uklart for flere, hvilke opgaver mødet skal tage sig af og løse. Tiltag: Mødet skal have nyt navn (praktikplanlægningsmøde), og der skal deltage en studerende fra hver skole eller alle studerende fra PT-holdet. Praktikhåndbogen (ikke med i Survey) Evaluering: Der er klare tilkendegivelser af, at den er god og ikke for lang. Der er dog også tilkendegivelser af, at det udarbejdede prøvehæfte skal i håndbogen, og at der endvidere er mangler få steder. Eksempelvis er det ikke beskrevet, hvem der deltager på de forskellige møder. Tiltag: Håndbogen revideres, og prøvehæftet sættes ind, men vi fastholder ideen om, at praktikhåndbogen er udformet som én bog med al praktikinfo til alle praktikaktører. 26

28 3.A Evaluering af aktiviteter under praktikken 3.B Tiltag der sættes i værk på baggrund af evaluering af aktiviteter under praktikken Undervisning Evaluering: Der knytter sig ingen særlige pointer eller problemstillinger i evalueringen ud over tilfredshed med denne opgave. Dog er det blevet drøftet, om de studerende får tilstrækkeligt mange timer i deres undervisningsfag, og at mængden af undervisningstimer varierer fra skole til skole. Tiltag: Vi drøfter med kommunerne, om der skal indføres et minimum for timer i et undervisningsfag i partnerskabsaftalen. Vi vil have fokus på vigtigheden af, at der etableres en vis mængde undervisning i kurset Skolen som uddannelsessted, som oprettes næste studieår. Vejledning Evaluering: Der er gode tilbagemeldinger generelt, men der ønskes mere feedbackvejledning også ved den fælles vejledningssamtale. Tiltag: Vi forsøger at skabe fokus på vejledningsformen i uddannelsesplansskabelonen og i det nye kursus og skaber evt. en strammere beskrivelse af den fælles vejledningssamtale. Samarbejdet i praktikgruppen Evaluering: Der er tilbagemeldinger om et overvejende godt og udbytterigt samarbejde, men når det går galt, kan det være hårdt at være studerende. Der er positive tilkendegivelser af, at det har hjulpet at få hjælp af praktiklærer eller PT-vejleder. Og ligeledes, at fire i en gruppe er for mange. Tiltag: Det overvejes, om vi skal arbejde med et maksimumsantal på tre studerende i en praktikgruppe, og om vi skal drøfte hele gruppeorganiseringen med skolerne. Vi drøfter med PT-vejledere og skoler at det er vigtigt med tidlig indgriben, når samarbejdet går 27

29 skævt. Endvidere sættes samarbejdskompetencer på dagsordenen på PT-holdene før praktikken. Mødesteder Evaluering: Mødesteder opleves som gode, men det er vigtigt, at de planlægges på praktikplanlægningsmødet. Der er positive tilbagemeldinger på, at indholdet er rammesat i praktikhåndbogen. Tiltag: Vi fortsætter med at rammesætte mødestederne og stiller krav om, at der på praktikplanlægningsmødet vælges en ansvarlig for mødestedet. Undervisningsfag-indkald Evaluering: Tilbagemeldingerne er varierende, og det opleves som uklart, hvad timerne skal bruges til. Tiltag: Vi opfordrer til, at der afsættes tid i fagfora til at afklare dette, da det er et undervisningsfagsområde, og at der afsættes flere timer til selve indkaldet. Fælles vejledningssamtale Evaluering: Der gives udtryk for stor tilfredshed fra alle sider. Det største problem med den fælles vejledningssamtale er at få den planlagt. Tiltag: Vi vil præcisere, at aftalerne om, hvordan samtalerne planlægges, foregår på praktikplanlægningsmødet. Og endvidere, at planlægningen af mødet er en ligeværdig samarbejdsopgave mellem to parter. 37-timers studium Evaluering: Tilbagemeldingerne er blandede. På den side tilkendegives, at det er godt, at rammen er tydelig, så man ikke skal diskutere med de studerende. På den anden side, at det er uklart, hvad de studerende skal bruge de 37 timer til. Tiltag: Studieaktivitetsmodellen som arbejdsredskab indføres som grundlag for arbejdsplanen for den enkelte studerende og for den enkelte skoles uddannelsesplan. Modellen introduceres på kurset om skolen som uddannelsessted. Portfolio (Ikke i survey) Evaluering: Den generelle opfattelse er, at portfolio ikke fungerer som læringsredskab i praktikken. Og hvis den fungerer, er det, fordi den anvendes af den pågældende skole. Tiltag: Arbejdet med portfolio i forbindelse med praktikken gøres fra og med studieåret valgfrit for den studerende, det enkelte PT-hold og den enkelte skole. Dvs. arbejdet med portfolio kan stadig indgå i PT-holdets arbejde, og/eller den enkelte skole kan også rammesætte et sådant arbejde i sin uddannelsesplan. 4.A Evaluering af aktiviteter efter praktikken 28

30 4.B - Tiltag der sættes i værk på baggrund af evaluering af aktiviteter efter praktikken Praktikopgave Evaluering: Der gives udtryk for, at der er behov for større klarhed omkring indholdet af praktikopgave. Der er her i Praktikhåndbogen udarbejdet en skabelon, der kan bruges, men flere studerende har slet ikke set den og anvendt den. Tiltag: Navnet på opgaven ændres til: praktikopgave (efter forslag fra den nationale faggruppe), men den har stadig et omfang på fem sider. Skabelonen skal indarbejdes i PTarbejdet inden praktikken. Prøven i praktik Evaluering: Der er mange tilkendegivelser af, at prøven har fungeret efter hensigten, men også tilkendegivelser af, at selve bedømmelsesgrundlaget er uklart. Endvidere er der flere, der oplever, at praktiklæreren er for passiv i prøvesituationen, og at prøven har for lidt sammenhæng med praksis. Tiltag: Vi indfører en ny ide med baggrund i erfaringer fra sygepleje- og pædagoguddannelsen og et FOU-projekt. På kurset om prøven i efteråret 2016 skal bedømmelsesgrundlaget præciseres. 5.A Evaluering af praktikken som helhed 5.B Tiltag der sættes i værk på baggrund af evaluering af praktikken som helhed Kontinuiteten Evaluering: Generelt set opleves kontinuiteten som positiv, men der er også ønsker fra studerende om, at de gerne vil i praktik på andre skoler. Tiltag: Beslutningen og princippet om kontinuitet fastholdes. Princippet evalueres kvalitativt efter gennemført praktik på 4. årgang. 29

31 Praktikperiodernes placering Evaluering: Der er tilkendegivelser af, at afstanden mellem modulets afslutning på 1. årgang og prøven har været for lille. Og endvidere, at praktikken på 1. årgang ligger for tidligt. Endvidere gives der udtryk for, at praktikken på 2. årgang ligger for tidligt i forhold til undervisningsfaget og for tidligt på studieåret. Tiltag: Perioderne på 1. og 2. årgang placeres i foråret Årgang placeres umiddelbart efter juleferien, og 1. årgang placeres fra uge 8. Generelle tiltag Kurser Følgende kursuspakke oprettes i studieåret : Praktiklæreruddannelsen: Der forhandles med kommunerne om opnåelsen af målet: én uddannet praktiklærer pr. skole gennemført i foråret Et-dages praktiklærerkursus på skolen efter behov. Temaeftermiddage om prøven i praktik. Nye kursus-temadage om skolen som uddannelsessted for praktikansvarlige/skoleledere med fokus på: bedømmelse i modulet, den gode uddannelsesplan, 37-timers arbejdsuge, studieaktivitetsmodellen og vejledning. Tættere samarbejde med kommunerne og mere dialog med og inddragelse af skolerne Tiltag: Årligt møde med alle skolechefer og fastholdelse af sparringsgruppen for praktik med fire årlige møder. Evaluering af praktikken fremefter Praktikkontoret ønsker at udvide eller justere evalueringsdesignet til i højere grad at indfange viden om de studerendes læring i praktikken, herunder i hvilket omfang skolernes og uddannelsens måde at tilrettelægge praktikken på fremmer de studerendes læring og tilegnelse af kompetencemålene. Niels Tange Praktikleder ved Læreruddannelsen i Århus 30

32 Bilag 2: Uddrag fra bekendtgørelse og aftaletekst bag LU13 11 Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling mellem teori og praksis med henblik på, at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Stk.2 De studerende skal have praktik i de valgte undervisningsfag. 12 praktikken består af moduler på 5-15 ECTS-point og tilrettelægges således, at der sker en uddannelsesmæssig progression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau l, ll og lll. Stk. 2. Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og Lærerens Grundfaglighed. Stk.3. Praktikken finder sted på skoler på grundskoleniveau og kan efter godkendelse af professionshøjskolen i det enkelte tilfælde finde sted på skoler på grundskoleniveau i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Stk. 4. Den studerende har mødepligt til praktikken. 13. Professionshøjskolen godkender de praktikskoler, der indgår i praktiksamarbejdet, på grundlag af kvalitetskrav, som professionshøjskolen har udarbejdet. Stk. 2. Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Professionshøjskolen skal godkende uddannelsesplanen. 19. Hvert af niveauerne I, II og III i praktikken afsluttes med en prøve bedømt med en karakter efter 7- trins-skalaen. Stk. 2. To af prøverne er eksterne prøver og bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en ekstern censor. Stk. 3. En af prøverne er intern og bedømmes af en praktiklærer og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Stk. 4. Prøverne ffinder sted på praktikskolerne eller på uddannelsesinstitutionen. Fra Forligsteksten bag LU13: Uddannelsesministeren følger op i forhold til kommunernes anvendelse af de midler, som de har fået til at uddanne praktiklærere på skoler, der har lærerstuderende i praktik. Målet er, at alle praktikskoler har mindst én uddannet praktiklærer inden udgangen af 2014 (Aftaleteksten for reform af læreruddannelsen 2013, s. 5). Hertil skal nævnes intentionen i forligsteksten bag LU13 om mere folkeskole ind i læreruddannelsen og mere læreruddannelse ud i folkeskolen gennem et udvidet praksissamarbejde. 31

33 Bilag 3: Notat fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser: Aftale om samarbejde mellem professionshøjskoler og kommuner om praktik i læreruddannelsen. Den 24. maj 2013 Aftale om samarbejde mellem professionshøjskoler og kommuner om praktik i læreruddannelsen 1. Indledning og formål I forbindelse med reform af læreruddannelsen er det et erklæret mål at få mere folkeskole i læreruddannelsen og skabe en bedre praktik, hvor de kommende lærere forberedes bedre på undervisningssituationen1. Med det formål at skabe bedre og mere fleksible rammer for praktik i læreruddannelsen ønsker Uddannelsesministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) at indgå en aftale om professionshøjskolernes samarbejde med kommuner og skoler om varetagelse af praktikopgaver i læreruddannelsen. Med aftalen skal samarbejdet i højere grad understøtte målet om en styrket praksisforankring af læreruddannelsen og målrette brugen af de ressourcer, der afsættes til praktik. Aftalen indgås med hjemmel i 26, stk. 3, i Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. LBK nr. 467 af 8. maj 2013 (LEP-loven). Som følge af aftalen ophæver Uddannelsesministeriet Cirkulære om statens godtgørelse af kommunernes og de private skolers udgifter til praktik i læreruddannelsen (CIR nr af 16. august 1993). 2. Praktikpladser I henhold til 26, stk. 1, i LEP-loven er kommunerne forpligtede til at stille egnede praktikpladser til rådighed for uddannelsen til lærer i folkeskolen. 3. Partnerskabsaftaler om praktik Der etableres et forpligtigende samarbejde mellem de enkelte professionshøjskoler og de enkelte kommuner. Samarbejdet skal medvirke til en styrkelse af læreruddannelsen ved at skabe rammer for, at folkeskolens virke og praksis gøres til genstand for de studerendes læring i læreruddannelsen gennem en tilknytning til praksis i undervisningsfagene og gennem en styrket praktik. Samarbejdet udmøntes i en partnerskabsaftale om praktik. På baggrund af principielle drøftelser mellem ledelserne i kommunen og på professionshøjskolen bliver der i partnerskabsaftalen formuleret overordnede visioner og rammer for samarbejdet, som derefter kan konkretiseres i specifikke aftaler om praktik mellem den enkelte professionshøjskole og den enkelte praktikskole. Partnerskabsaftalen omhandler som udgangspunkt samarbejde om faget praktik, der udgør 30 ECTS (svarende til et ½ studieårsværk) i læreruddannelsen. Partnerskabsaftalen kan derudover indeholde aftaler om anden praktikvirksomhed, fx praksissamarbejde forstået som et kontinuerligt samarbejde mellem en gruppe 32

34 studerende, deres undervisere på uddannelsesinstitutionen og lærere, elever og ledelse i praktikskolen. 1 Reform af læreruddannelsen, aftaletekst af 1. juni Partnerskabsaftalen skal desuden fastsætte opgaveomfang, ansvarsfordeling samt rammer for evaluering og kvalitetssikring af praktikken. For partnerskabsaftaler mellem professionshøjskoler og kommuner samt de specifikke aftaler mellem professionshøjskoler og de enkelte skoler gælder, at udgifterne til praktikvirksomhed afholdes inden for den økonomiske ramme, som fastsættes på de årlige finanslove, jf. pkt. 5. Partnerskabsaftalerne kan endvidere indeholde en plan for kompetenceudviklingen af skolernes praktiklærere, bl.a. med henblik på at understøtte målsætningerne for uddannelse af praktiklærere samt anvendelsen af de midler, der til formålet er blevet overført til kommunerne over bloktilskuddet, herunder 9,3 mio. kr. i 2002, 13,6 mio. kr. i 2003 og 2004 samt en fast bevilling fra 2005 på 4,2 mio. kr. (jf. aktstykke nr. 203 af 19. juni 2002)2. Udgiften til kompetenceudvikling af praktiklærere forudsættes afholdt inden for det afsatte bloktilskud. 4. Professionshøjskolernes godkendelse af praktikskoler I henhold til 13 i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 231 af 8. marts 2013) godkender professionshøjskolen de praktikskoler, der indgår i praktiksamarbejdet. Det sker på grundlag af kvalitetskrav, som professionshøjskolen udarbejder i dialog med de kommuner, der indgår i praktiksamarbejdet. Kvalitetskravene udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for praktikken samt inden for den økonomiske ramme for professionshøjskolernes godtgørelse af praktikskolernes samlede udgifter til praktikvirksomhed, jf. pkt. 5. Kommunerne beslutter alene hvilke folkeskoler, der kan fungere som praktikskoler. 5. Godtgørelse af udgifter til praktik I henhold til 26, stk. 3, i LEP-loven godtgør professionshøjskolerne praktikskolerne de særlige udgifter, der er forbundet med praktikvirksomhed. Professionshøjskolernes godtgørelse af skolernes særlige udgifter til praktik udbetales til kommunerne, som herefter administrerer midlerne i forhold til de enkelte praktikskoler. Den godtgørelse, professionshøjskolerne udbetaler til kommunerne, svarer til det refusionstaksameter, som professionshøjskolerne modtager fra staten. Med finansloven for 2013 er refusionstaksten fastsat til kr. pr. årsværk (jf ). Med et praktikindhold på 30 ECTS svarer det til, at rammen for professionshøjskolernes godtgørelse af den kommunale udgift til praktikvirksomhed i 2013 udgør kr. pr. studerende. Den samlede udgift til praktik pr. studerende kan således ikke overstige dette beløb. 2 Alle beløb er angivet i 2013-niveau. Kommunale udgifter til kompetenceudvikling af praktiklærere (vejlederuddannelse eller anden kursusaktivitet), afholdes uden for rammen af refusionstaksameteret. Udgifter til kompetenceudvikling kan afholdes af de midler, kommunerne årligt modtager via bloktilskuddet, jf. pkt. 3. For kommunernes udgift til praktikvejledning gælder endvidere, at denne er 33

35 reguleret i gældende Aftale om vilkår for varetagelse af praktikopgaver i uddannelsen til lærer i folkeskolen mellem KL og LC, eller hvad der måtte træde i stedet herfor. 6. Opfølgning på samarbejde om praktik Der etableres et forum med deltagelse af relevante parter, som årligt drøfter samarbejdet om praktik i læreruddannelsen mellem professionshøjskoler, kommuner og praktikskoler. 34

36 Bilag 4: Skabelon til udarbejdelse af uddannelsesplan på praktikskolen Ifølge 13.2 jf. BEK nr. 231 af 08/03/2013 er praktikskolerne forpligtet på at udarbejde en uddannelsesplan for det pågældende praktikniveau i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for dette niveau. Professionshøjskolen skal godkende uddannelsesplanen. Uddannelsesplanen er et uddannelses-didaktisk dokument, dvs. et dokument, hvor skolen beskriver hvorledes den vil organisere de studerendes praktikstudie med henblik på at de studerende tilegner sig de kompetencemål, der gælder for praktikniveauet. Derved understreger uddannelsesplanen forståelsen af skolen som et uddannelsessted, hvor studerende uddannes i faget praktik. Den godkendte uddannelsesplan lægges på skolens hjemmeside og uddeles af skolen til de studerende på praktikplanlægningsmødet og besøgsdagene sammen med den studerendes arbejdsplan. 1B) Principper for arbejdsplanen Forud for praktikperioden modtager den studerende en arbejdsplan (et praktikskema, der omfatter alle dele af praktikstudiet) hvor den studerendes ugentlige 37 timers praktikstudie er fastlagt ud fra ovenstående model. Hvordan ser en arbejdsplan ud for en studerende på det pågældende niveau (årgang)? Hvor mange timer er der til arbejdet i de fire studieområder/kvadranter: undervisning, vejledning, observation, andre læreropgaver, studietid, skolehjem-samarbejde osv.? Man kan allerede i studieåret anvende studieaktivitetsmodellen (jf. bilag 6) til udarbejdelse af arbejdsplanen. - Hvilke overvejelser er der bag ved udformningen af arbejdsplanen og hvorledes forholder de sig til kompetencemålene? (Fokus på undervisning, vejledning, observation, progression igennem praktikperioden, tildeling af timer i de studerendes undervisningsfag, tilknytning til team, tilknytning til en praktiklærer eller flere, tilknytning til en bestemt afdeling, hvilke møder deltages i, den studerende som del af praktikgruppe eller alene osv.). - Vedlæg evt. en generel skitse over en arbejdsplan. 2) Det konkrete arbejde med kompetencemålene - Hvorledes arbejdes der helt konkret med de enkelte kompetenceområder? Hvad gør praktiklæreren, hvad gør de studerende, hvad gør andre aktører? Brug gerne vedlagte kompetencemåls-skabelon. 35

37 3) Vejledning - Hvilke principper og forståelser gælder for praktiklærerens måde at vejlede de studerende, og hvorledes forholder dette sig til kompetencemålene? - Er der andre former for vejledning, og hvorledes beskrives disse? 4) Bedømmelse - Hvorledes gennemføres bedømmelsesproceduren på skolen? - Hvem giver bedømmelsen, hvordan og hvornår? - Hvordan sikres det at studerende løbende er informeret om, hvordan de klarer sig? - Hvilke overvejelser har skolen vedr. balancen mellem, at den studerende skal præstere og samtidig have rum til at udvikle sig, øve sig og fejle? - Hvordan håndteres det, hvis en studerende er på vej til ikke at bestå? 5) Studerende på skolen - Hvilken status har de studerende på skolen: Studerende/kommende kolleger/lærere? Hvordan konkret arbejdes der med at dette på skolen? - Hvorledes skal den studerende, praktiklærer og ledelse forholde sig ved samarbejdsproblemer, uenigheder, konflikter mellem studerende og praktiklærer? - Hvilke krav stilles til de studerende, (Fx til de studerendes tilstedeværelse på skolen hele perioden hele dagen, hele ugen, ved relevante arrangementer? Til de studerendes faglige kompetencer herunder deres forberedelse af undervisning med elever, forberedelse af vejledning og andet samarbejde med medstuderende og praktiklærere?) - Hvordan evalueres praktikken på skolen på en hensigtsmæssig måde både løbende og afsluttende? - Hvilke overvejelser har skolen vedr., at studerende kommer med forskellige kompetencer og erfaringer. Er der mulighed for at differentiere i praktikken, så udfordringen passer til den pågældende studerende? 6) Praktiklæreren og den praktikansvarlige/mentor - Hvorledes udvælges praktiklærere? Kompetence, linjefag, interesse? - Hvilke kompetencer lægges der vægt på hos praktiklæreren og hvilke kvalifikationer? - Hvem er den/de praktikansvarlige på skolen? Vejledning til udarbejdelse af uddannelsesplan Fra bekendtgørelsen bag LU13, paragraf 13 stk. 2: Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Professionshøjskolen skal godkende uddannelsesplanen. 36

38 Hvad er en uddannelsesplan? I praktikken i LU13 er det bekendtgørelsesfastsat, at praktikskolen forud for at kunne modtage studerende i praktik, skal have udarbejdet og godkendt en uddannelsesplan. Uddannelsesplanen er skolens beskrivelse af, hvorledes denne tilrettelægger og gennemfører praktikuddannelsen af studerende i forhold til de kompetencemål, der gælder for det pågældende kompetenceniveau. Uddannelsesplanen må ikke forveksles med den konkrete arbejdsplan eller praktikskema, som udarbejdes til den enkelte studerende. Uddannelsesplanen skal derimod forstås som skolens uddannelsesprofil eller studieordning, om man vil, og uddannelsesplanen accentuerer således skolens rolle som uddannelsessted i forhold til faget praktik. Uddannelsesplanen er en generel beskrivelse af den måde uddannelsen specifikt udmøntes på i forhold til den studerende, der er i praktik på skolen. Der skal udarbejdes en uddannelsesplan for hvert praktikniveau (årgang), som man har studerende på. Omfang og udformning Uddannelsesplanen er praktikskolens dokument, og det er således op til skolen, hvorledes planen udformes og hvor lang, eller kort den skal være. Og i en overgangstid som denne skal der være plads til at eksperimentere. På praktikkontoret ved vi, at nogle skoler arbejder med at uddannelsesplanen udarbejdes som en folder/hæfte, som kan lægges på hjemmeside og trykkes til de studerende. I ovenstående skabelon har vi udarbejdet en række spørgsmål under hvert område, som uddyber, hvad området rummer. At udforme uddannelsesplanen som en form for besvarelse af disse spørgsmål vil være en fin måde at gribe opgaven an på. Uddannelsesplanens muligheder På praktikkontoret vil vi anbefale, at skolen udnytter den mulighed, der ligger i uddannelsesplanen for at gå ind i opgaven som uddannelsessted og gå i dybden med overvejelser om, hvordan man, som den skole man er, bedst organiserer praktikken til fordel for både studerende og skolen. Hvad kan vi som skole? Hvad giver kvalitet? Hvordan kan uddannelsesopgaven organiseres, så den både løfter de studerende og måske også skolen? Disse er vigtige spørgsmål at overveje i denne sammenhæng. Uddannelsesplanen skal godkendes Den endelige uddannelsesplan sendes til praktiksekretær Heidi Mikkelsen på mail [email protected]. Herefter vil skolen modtage en skrivelse med en godkendelse af planen. Såfremt planen ikke umiddelbart kan godkendes, eller der er tvivlsspørgsmål, tager vi direkte kontakt til skolelederen og drøfter sagen. Praktikkontoret lægger alle godkendte planer på praktiksiderne på studienet til inspiration og information. 37

39 I godkendelsen vil vi lægge vægt på flg. kriterier: 1. Forholder planen sig uddannelsesdidaktisk til kompetencemålene for den pågældende periode. Dvs.: Er det tydeligt beskrevet hvorledes skolen organiserer praktikken for de studerende, og er organiseringen velbegrundet i forhold til kompetencemålene? 2. Fremstår planen let tilgængelig og klar og tydelig i sin kommunikation? Uddannelsesplaner i studieåret Se frister for aflevering af uddannelsesplaner til godkendelse under kalenderen for den pågældende årgang. Det understreges, at det kun er uddannelsesplaner, der ikke er godkendt tidligere eller som ændres væsentligt, der skal godkendes i dette studieår. 38

40 Bilag 5: Studieaktivitetsmodellen et grundlag for de studerendes arbejdsplan i praktikken Professionshøjskolerne har i fællesskab udviklet en model, der viser de samlede studieaktiviteter på en professionsbacheloruddannelse. Modellen vil blive grundigt gennemgået på kurser i efteråret om skolen som uddannelsessted, og den vil fremadrettet danne grundlag for udarbejdelse af de studerendes arbejdsplan i praktikken og indgå i skolens uddannelsesplan. Derfor introducerer vi allerede til modellen her i bilaget. Modellen viser, hvilke mangeartede studieaktiviteter man har som lærerstuderende, og den synliggør, hvilke krav uddannelsen stiller til den studerendes arbejdsindsats, og hvilke muligheder den studerende har for at få mest muligt ud af sin uddannelse. Modellen inddeler alle studieaktiviteter i fire overordnede kategorier fire kvadranter jf. næste side. Kategorierne tager afsæt i, om det er underviseren eller den studerende, der har initiativet til aktiviteten, og hvem der deltager i den pågældende aktivitet. Alle fire kategorier kræver samlet en indsats fra en studerende, der svarer til at studere på fuldtid: Undervisning af elever Fælles forberedelse og efterbehandling af undervisning Observation af eller deltagelse i praktiklærerens eller andre studerendes undervisning Deltagelse i møder: Pædagogisk råd, teammøder, udvalg mv. Deltagelses i aktivitetstimer, ekskursion og lejrskoler Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner mv. Eksamen, prøver Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Projekt og gruppearbejde i forbindelse med undervisning eller skolens arbejde Forberedelse til undervisning, vejledningstimer, herunder spørgsmål til vejleder. Studiebesøg, feltstudier Evaluering af studie-og undervisning Deltagelse i lektiehjælp/ lektiecafé. Kategori 4 Kategori 3 Udarbejdelse af fælles forslag mhp. deltagelse i trepartsamtale Debatarrangementer Egen opsamling på gruppearbejde Studievejledning formulering af fokuspunkter med henblik på praktiklærerens observation af undervisning Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Deltagelse af studerende Initieret af studerende Arbejde med faglig og didaktisk opkvalificering i forhold til praktisk eller analytisk fokus Egen forberedelse til undervisning, vejledning og eksamen Gensidig vejledning og feedback Arbejde med mål og progression i praktikken 39

41 Bilag 6: Praktikprøvehæfte VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus Prøven i praktik 40

42 I nærværende hæfte har vi forsøgt at samle den information om prøven i praktik, som man har brug for som studerende, praktiklærer og underviser ved læreruddannelsen. Hæftet udbygger den information om prøven, vi har lagt i et tidligere afsnit Praktikhåndbogen. Med venlig hilsen Praktikkontoret Praktikfaget I bekendtgørelsens paragraf 11 står der om praktikfaget, at det har til formål at skabe kobling mellem teori og praksis med henblik på, at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Prøven i praktik Forudsætningen for at kunne gå op til prøven i praktik er, at den studerende har gennemført og bestået praktikmodulet på praktikskolen. Praktikken på hvert af de 3 niveauer afsluttes med en mundtlig prøve, der bedømmes med en karakter efter 7- trins skalaen. Der gives individuel bedømmelse. Praktikprøven på 1. niveau (1. årgang) eksamineres og bedømmes af en praktiklærer udpeget af praktikskolen og en underviser udpeget af læreruddannelsen, mens praktikprøverne på niveau 2 og 3 bedømmes af en praktiklærer, en underviser samt en ekstern censor. Prøven i praktik er på 1. niveau en gruppeprøve, hvor den studerende skal gå til prøve med de studerende, han/hun har været i praktik med. På 2. og 3. niveau er prøven også som udgangspunkt en gruppeprøve, men hvis den studerende ønsker det, kan han/hun gå til prøve individuelt. Ønskes dette, meddeles det i forbindelse med aflevering af praktikopgave. Bedømmelsen Ved prøven i praktik bedømmes det ifølge paragraf 21 i bekendtgørelsen i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt. For at den studerende har opfyldt kompetencemålene, skal vedkommende: 1) kunne redegøre for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer, 2) kunne fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og 3) kunne reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. Praktikopgave Som udgangspunkt for prøven har praktikgruppen udarbejdet en praktikopgave på maks. 5 normalsider. Praktikopgaven indgår i bedømmelsen. Praktikopgaven skal rumme en eller flere lærerfaglige problemstillinger, som de studerende har beskæftiget sig med i løbet af det pågældende praktikmodul, og som de kan dokumentere og konkretisere med udvalgt materiale. I praktikopgaven skal de studerende analysere den pågældende problemstilling med udgangspunkt i de tre kompetenceområder, og de skal inddrage deres egen rolle i forhold hertil og den vejledning, de har modtaget. 41

43 Fakta om praktikopgave: Opgaven indgår i bedømmelsen. Frist for aflevering af praktikopgave udmeldes af studieadministrationen Opgaven er på maksimalt fem normalsider af 2600 anslag inkl. tegn, mellemrum, illustrationer, tabeller, fodnoter mm. Illustrationer i form af billeder og modeller fylder anslagsmæssigt det antal anslag, som normal tekst ville udgøre på samme areal, som illustrationen fylder. Forside, indholdsfortegnelse samt litteraturliste er ikke medregnet heri. Antallet af bilag skal reduceres til et minimum. Den studerende kan ikke forvente, at hverken underviseren/praktiklæreren eller censor læser bilag. Bilag kan aldrig udgøre et bedømmelsesgrundlag. Opgavens maksimale sidetal (fem sider) er det samme, anset størrelsen af praktikgruppen/eksamensgruppen. Praktikopgaven afleveres ved studieadministrationen, som sender den videre til skolen og PT-vejlederne. Opgaven afleveres i to eksemplarer med forside (findes på studienet under eksamen/forsider) på 1. niveau og i 3 eksemplarer på 2. og 3. niveau. Praktikopgaven afleveres klipset sammen med hæftemaskine eller i mappe med gennemsigtig forside. Der må ikke bruges spiralryg, ringbind eller plastiklommer. Hvis man på 2. og 3. niveau vælger at gå op individuelt, kan man enten udarbejde en praktikopgave individuelt eller sammen med sin praktikgruppe. Det skal fremgå af praktikopgaven, hvem der har skrevet den, og hvis man går til prøve individuelt med en praktikopgave, der er skrevet af flere, skal alle navne påføres, inkl. navnene på de studerende, som ikke deltager ved prøven overstreges. Skabelon til udarbejdelse af praktik-praktikopgave En praktikopgave kan udformes på mange måder. Herunder er et forslag til, hvordan en praktikopgave f.eks. kan struktureres: 1. Kort indledning 2. Beskrivelse af lærerfaglig problemstilling hentet fra de studerendes praktik (Erfaringer, vejledning, portfolio) Herunder case-beskrivelse og præsentation af artefakter og produkter. 3. Analyse af lærerfaglig problemstilling ud fra de tre kompetenceområder: Viden om didaktisk kompetence, relationskompetence og klasseledelse relateres til den pågældende problemstilling. Viden fra både praksis, Lærerens Grundfaglighed og undervisningsfag kan inddrages. 4. Vurdering/diskussion/handleanvisninger på baggrund af analysen. Husk at inddrage egen vejledning. 5. Litteratur Artefakter og produkter Ved prøven medbringer de studerende artefakter og materialer fra praktikken, som indgår i samtalen ved prøven. Det kan være elev-tekster og produkter, videoklip, undervisningsmateriale, fotografier, klasseregler og lignende. Artefakterne indgår ikke i bedømmelsen, men tjener alene til bedre kobling mellem samtalen ved prøven og praktikken. 42

44 Den fælles vejledningssamtale Midt i praktikperioden placeres en fælles vejledningssamtale på minimum 1,5 time (vejledende), hvor praktiklærer, praktikgruppe og PT-vejlederen fra læreruddannelsen deltager. Målet for den fælles vejledning er: - at rammesætte en samtale om de studerendes praktikerfaringer og spørgsmål, så et praksisnært perspektiv og et teoretisk perspektiv kan komme i spil og integreres - fælles forberedelse af - og vejledning til praktikprøven. Vejledningssamtalen er således todelt: I første del er der fokus på de studerendes ageren i praktikken i relation til kompetencemålene, og på en sådan måde, at både de studerendes og praktiklærerens/pt-vejlederens synsvinkler bringes på bane. I anden del er der fokus på rammerne for prøven, dvs. tid og sted, praktikopgave, krav osv., og de studerende tilbydes vejledning i udarbejdelse af praktikopgave. Det er de studerendes ansvar og opgave at have forberedt spørgsmål, materiale og andet til denne del af samtalen og vejledningen. Forslag til dagsorden for den fælles vejledningssamtale Den fælles vejledningssamtale kan struktureres på forskellige måder. Herunder er et forslag til hvordan en dagsorden for samtalen kan se ud: 1. Rammesætning: Mål og form på den fælles vejledningssamtale afklares (Tid, mål, form og forløb) 2. Første del: Vejledning i forhold til praktikperioden a. De studerende og praktiklæreren tilkendegiver, hvorledes de har oplevet de studerendes ageren i praksis i forhold til kompetencemålene. b. Vejledningssamtale på baggrund af tilkendegivelsen. c. Fastsættelse af læringsmål fremadrettet for de studerende. 3. Anden del: Vejledning i forhold til prøven i praktik a. Rammesætning: Tid, sted, deltagere, portfolio, praktikopgave osv. b. Mulighed for vejledning på den lærerfaglige problemstilling. 4. Opsamling a. Evt. uklarheder. b. Kort evaluering nåede vi målet for samtalen? Gav samtalen mening? Ansvar for prøven Det er praktikledelsen ved læreruddannelsen i Århus, der er ansvarlig for prøven i praktik og derfor skal alle henvendelser ang. prøven rettes hertil. For prøver, der afholdes på praktikskoler gælder det, at praktiklederen uddelegerer ledelsesansvaret til den pågældende skoleleder, når prøven afholdes. Eksaminationstider - 1 studerende = 30 minutter - 2 studerende = 50 minutter - 3 studerende = 65 minutter 43

45 - 4 studerende = 75 minutter Prøven ikke bestået: Er prøven ikke bestået, er den studerende automatisk tilmeldt prøven til næste eksamensperiode. Censurmappe Forud for prøven i praktik afhenter professionsteam-vejledere censurmappen, som bl.a. indeholder karakterlisten samt kopi af 7-trinsskalaen. Efter endt eksamen skal professionsteam-vejlederen returnere mappen til studieadministrationen. Bemærk at alle eksaminatorer skal underskrive karakterlisten. Skolen tager kopi af karakterlisten. 44

46 Bilag 7: Kompetencemål Kompetence-, videns- og færdighedsmål for alle tre praktikperioder/niveauer fremgår af skemaerne på de tre næste sider. Kompetenceområderne er: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde. 45

47 1. studieår praktikniveau 1 Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Kompetenceområde 2: Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Kompetenceområde 3: Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. Færdighedsmål: Den studerende kan målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende og kolleger, redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål og analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen, lede elevernes deltagelse i undervisningen, kommunikere læringsog trivselsfremmende med elever, kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave. Vidensmål: Den studerende har viden om folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger, evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen, observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder, klasseledelse, kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og elevrelationer, skole-hjemsamarbejde. 46

48 2. studieår praktikniveau 2 Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning. Kompetencemål: Den studerend kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Kompetenceområde 2: Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Kompetenceområde 3: Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere et differentieret undervisningsforløb i samarbejde med medstuderende med anvendelse af en variation af metoder, herunder anvendelsesorienterede undervisningsformer og bevægelse i undervisningen, evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte, observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen, udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne, samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse, kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb. Vidensmål: Den studerende har viden om undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it, formative og summative evalueringsmetoder samt test, observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder. klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer, kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel, professionel kommunikation - mundtligt og digitalt. 47

49 4. studieår, meritlærerstuderende - praktikniveau 3 Kompetenceområder Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning. Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Kompetenceområde 2: Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Kompetenceområde 3: Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner, evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt og udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag. lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne. støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og i klassens sociale liv, samarbejde med forskellige parter på skolen, kommunikere med forældre om elevernes skolegang. Vidensmål: Den studerende har viden om organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer, metoder til formativ og summativ evaluering og observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder. læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning. anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklusionsprocesser, Processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper. 48

50 Bilag 8: Studieordningsteksten om praktik I en professionsuddannelse som læreruddannelsen udgør faget praktik en helt grundlæggende bestanddel. Når man er i praktik på en skole, får man som studerende mulighed for at udøve, udvikle og udfordre særlige kompetencer i vekselvirkning med dem, man har tilegnet sig i de øvrige fag i uddannelsen. Faget praktik har såvel en praktisk pædagogisk som en analytisk dimension og studeres både på praktikskolen og i læreruddannelsen. Begge steder må den studerende reflektere over forholdet mellem teori og praksis med henblik på at erhverve sig forudsætninger for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Praktikken binder læreruddannelsen sammen og sikrer progressionen blandt andet fordi praktik forberedes, gennemføres og efterbehandles i et samarbejde mellem undervisningsfagene og faget Lærerens grundfaglighed. Med afsæt i praktikfagets tre centrale kompetenceområder, didaktik, klasseledelse og relationsarbejde, arbejder alle fag og moduler i læreruddannelsen med praktikkens videns- og færdighedsmål. Læreruddannelsen i VIA har lavet partnerskabsaftale med mange kommuner og skoler. I partnerskabsaftalen beskrives det gensidige og forpligtende samarbejde. Partnerskabsaftalen kan ses på studienettet under praktik. Praktikskolerne er forpligtede på at udarbejde en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencemål for den pågældende praktikperiode. Læreruddannelsen i Aarhus skal godkende uddannelsesplanen. Praktikskolerne stiller sig til rådighed for andre former for praksistilknytning end praktik. Det kan f.eks. være i forbindelse med udviklingsarbejder, bachelorprojekter og observationer i skolen. Projekter af denne karakter er rammesat af partnerskabsaftalen. Den studerende kan kun komme i praktik på en skole, der er godkendt som praktikskole. Samspillet mellem praktikken og den øvrige uddannelse Samspillet mellem praktikken og den øvrige uddannelse sker gennem de studerendes organisering i professionsteam. Af beskrivelsen af professionsteam fremgår, at forberedelse af praktikken, herunder klarlægning af praktikkens kompetence-, videns- og færdighedsmål samt kriterier for bedømmelse af praktikken indgår i arbejdet. Endvidere er undervisningsfagene og Lærerens grundfaglighed med til at sikre dette samspil, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 4, der præciserer, at Praktikken skal forberedes, gennemføres og evalueres i samarbejde med undervisningsfagene og Lærerens grundfaglighed. Dette gælder moduler placeret i semestre indeholdende praktikforløb. Det fremgår af studieplanen i undervisningsfag og Lærerens grundfaglighed, hvorledes studerende i modulet arbejder med forberedelse, gennemførelse og evaluering af praktikken. 49

51 Bedømmelse og prøven i praktik Den studerendes præstationer skal efter hvert praktikmodul vurderes med udgangspunkt i: 1. En modulevaluering på praktikskolen 2. En praktikprøve på Læreruddannelsen Modulevaluering Den studerende skal efter gennemførelse af hvert praktikmodul bedømmes med Bestået eller Ikke-bestået. Bedømmelsen foretages af praktikstedet. Praktikstedet bedømmer, om den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau er egnet til at undervise elever, jf. bedømmelseskriterierne. Modulevalueringen skal bestås, for at den studerende kan få adgang til prøven i praktik. Studerende, der får bedømmelsen Ikke- bestået, kan tilbydes en ny praktikperiode, jf. eksamensbestemmelserne. Det kan ske på en anden skole inden for skolegruppen, hvis den studerende ønsker det. Praktikprøve Praktikken på hvert af de 3 niveauer beskrevet i kompetencemålene for praktik afsluttes med en mundtlig prøve, der bedømmes med en karakter efter 7-trins skalaen. Praktikprøven på 1. niveau bedømmes af en praktiklærer og en underviser udpeget af læreruddannelsen, mens praktikprøverne på niveau 2 og 3 bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af læreruddannelsen samt en ekstern censor. Praktikprøverne afholdes på Læreruddannelsen eller på praktikskolen og som gruppeprøver med deltagelse af 2 4 studerende. På 2. og 3. nieveau har den studerende mulighed for at vælge at gå til prøve individuelt. Mulighed for praktik i udlandet og i andre skoleformer På 2. studieår vil der være mulighed for praktik i udlandet på de af læreruddannelsen godkendte praktiksteder i overensstemmelse med 13. Praktik i udlandet skal understøtte studerende med særlig interesse for internationalisering. Der er på 4. studieår mulighed for praktik i andre skoleformer, efterskoler, specialskoler og lignende for studerende, der ønsker at rette deres uddannelse mod den pågældende skoleform. Det er ikke muligt for studerende at komme i praktik både i udlandet og i andre skoleformer. 50

52 Bilag 9: Endeligt notat fra arbejdsgruppen for praktik og praksissamarbejde a. Formuleringer fra bekendtgørelse og aftaletekst, som arbejdsgruppen har været opmærksom på i sine anbefalinger: - Der er formuleret konkrete kompetencemål for praktikken, der retter sig specifikt mod den studerendes undervisningskompetence - Der er lagt op til eksamen i praktik - Praktik er reduceret fra 36 til 30 ECTS point - Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan. Professionshøjskolen skal godkende den. - Mere folkeskole ind i læreruddannelsen er intentionen i aftaleteksten. Med ovenstående vil arbejdsgruppen fremhæve: - At praktikken fremefter er mere snævert fokuseret på den studerendes undervisningskompetence og refleksioner over denne. - At praksissamarbejdet ønskes udvidet, samtidig med at praktikken er reduceret. b. Arbejdsgruppens anbefalinger: 1. Arbejdsgruppen anbefaler: Kontinuitet i samarbejdet mellem den studerende og praktikskolen gennem hele studiet. Begrundelser: Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at den studerende har brug for dybdeerfaringer med praksis, dvs. erfaringer med den samme praksiskontekst over tid. Vi er i arbejdsgruppen blevet opmærksomme på - ikke mindst inspireret af Dimittendundersøgelsen (Rapport nr. 3) - at der er en fare for, at de studerende ikke i deres praktik oplever denne dybdedimension, og dermed kan udvikle et meget kortsigtet perspektiv på praksis. Faren kan være, at den studerende ikke opnår pædagogisk tålmodighed i tilgangen til børn og læring. Arbejdsgruppen har også været opmærksom de studerendes tilhørsforhold til det sted, hvor de skal afprøve praksis. Hvis ikke de opbygger et tilhørsforhold over tid, kan der ske en publikums-effekt, hvor de studerende alene bliver beskuere af en skole, fremfor at opleve erfaringer med at være aktører i en skole. Vi har også fokus på at intentionen om kontinuitet i praktikken allerede lå i LU07, men ikke blev gennemført i praksis. Arbejdsgruppen har også drøftet de mange ressourcer, der går med at etablere nye samarbejder hver gang de studerende skal i praktik et nyt sted. Det tager tid at få styr på koder, nøgler, intra, nye ansigter osv. Arbejdsgruppen vil gerne undgå, at den knappe tid, der kunne bruges på indhold, skal bruges på at starte og slutte korte samarbejder. Et argument for at de studerende skal skifte praktikskole ofte som arbejdsgruppen er blevet præsenteret for er faren for at den studerende kommer på en dårlig praktikskole. Arbejdsgruppen understreger, at man ikke kan bygge en praktikordning på undtagelser. Skulle der være en problematisk kontekst, så må de respektive aktører samarbejde om at løse problemet fremadrettet. Og arbejdsgruppen er også opmærksom på, at der kan være megen værdifuld praksis-læring for den studerende i at blive fastholdt i de udfordringer der umiddelbart kan fremstå problematiske, mhp. at udvikle en mere nuanceret forståelse af den pågældende udfordring. 51

53 At der kan være situationer, hvor studerende pga. valg af undervisningsfag, skolestørrelse eller andet bliver nød til at skifte praktikskole anerkender arbejdsgruppen naturligvis. Endeligt kan et argument være, at den studerende ikke får bredden, altså kontakt med mange forskellige slags skoler, hvis denne følger den samme praktikskole over tid. Arbejdsgruppen er enig i at bredden er vigtig, og vil anbefale, at denne opnås gennem det udvidede praksissamarbejde. Se herunder. 2. Arbejdsgruppen anbefaler: Det udvidede praksisamarbejde skal gennemføres adskilt fra praktikken og som en naturlig del af den studerendes studium i alle fag. Arbejdsgruppen foreslår, at det i alle undervisningsfagsmoduler skal være en forudsætning for at bestå modulprøven, at den studerende har haft et praksissamarbejde med en skole. Praksissamarbejderne kan være af større eller mindre karakter, fra et kort interview til skoleovertagelse. På 3. årgang kunne det frie valgmodul være et praksismodul, der giver den studerende mulighed for at få erfaringer med andre skoleformer, skoler i udlandet eller anden praksissamarbejde. Praksissamarbejdet skrives om muligt ind i partnerskabsaftalen for praktik. Praksissamarbejdet kan være gensidigt, således at både læreruddannelsen og praktikskolen kan være initiativtager til et samarbejde. Det er vigtigt, at den studerende i høj grad bliver aktør i gennemførelsen af praksissamarbejdet, således at praksissamarbejdet bliver en anvendt studieform for studerende på læreruddannelsen. Begrundelse: Begrundelsen er kort og klart at arbejdsgruppen - i lige linje med intentionen i aftaleteksten -mener at det vil være et afgørende kvalitetsløft, at få mere skole ind i læreruddannelsen og mere læreruddannelse ud i skolen. Ydermere vil det være vigtigt med frie rum for eksperimentering med - og undersøgelse af praksis, som ikke er direkte forbundet med bedømmelse. Notat udarbejdet af arbejdsgruppen for praktik og praksissamarbejde ved Læreruddannelsen i Århus, d. 20. februar Ella Jørgensen- underviser Susanne Storm - underviser Niels Tange - praktikleder Torben Antonsen- skoleleder Karoline Hansen - studerende 52