Praktikhåndbog LU studieår 2. studieår meritlærer. Læreruddannelsen i Århus

Transkript

1 Praktikhåndbog LU studieår 2. studieår meritlærer Læreruddannelsen i Århus

2 Indhold Indledning... 2 Generelt om praktikken... 3 Praktikkens omfang og position i læreruddannelsen... 3 Kompetencemålene... 3 Bedømmelse i praktik... 4 Praktikopgave (synopsis)... 7 Praktikvejledning... 8 Partnerskabsaftalen... 9 Generelle regler Praktikkens elementer Uddannelse, kurser og temadage Særligt om 1. årgang Overgang fra 1. til 2. studieår Særligt om 2. årgang Praktik i meritlæreruddannelsen Bilag: Bilag 1: Evaluering af praktikken i og tiltag i Bilag 2: Uddrag af bekendtgørelsen og aftaleteksten bag LU Bilag 3: Notat fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser: Aftale om samarbejde mellem professionshøjskoler og kommuner om praktik i læreruddannelsen Bilag 4: Skabelon til uddannelsesplan og udarbejdelse af uddannelsesplan på skolen.. 35 Bilag 5: Studieaktivitetsmodellen - et udgangspunkt for den studerende arbejdsplan i praktikken Bilag 6: Praktikprøvehæfte Bilag 7: Kompetencemål for praktik Bilag 8: Studieordningstekst om praktik Bilag 9: Endelig notat fra arbejdsgruppen for praktik og praksissamarbejde

3 Indledning Denne håndbog er stilet til alle, der skal arbejde med praktikken i LU13. Intentionen har været at give alle involverede i praktikken en kort, anvendelig og overskuelig vejledning, når man skal agere i praktikken, på skolerne og i læreruddannelsen. Den første del af håndbogen indeholder generelle informationer om praktikkens organisering, kompetencemål, partnerskabsaftale, bedømmelse, praktikopgave, vejledningspraksis og generelle regler, og derefter følger specifikke afsnit om praktik på 1. og 2. studieår og meritlæreruddannelsen. Bagerst i praktikhåndbogen er placeret en række bilag omhandlende de formelle rammer for praktikken. I bilag 5 er der tilføjet et nyt afsnit om studieaktivitetsmodellen, da denne model nu indføres som arbejdsredskab i udarbejdelsen af den studerendes arbejdsplan og den enkelte skoles uddannelsesplan. Og der er tillige tilføjet et nyt bilag 6 om prøven i praktik (praktikprøvehæftet). Ydermere er der indføjet et bilag 1 om evalueringen af praktikken i og nye tiltag i Vi vil også henvise til praktiksiden på studienet, hvor al information om praktikken ligger, inklusive denne håndbog: Husk, at læreruddannelsen fra august 2015 ikke længere befinder os på adressen Trøjborgvej 82, men på Campus Aarhus C, Ceresbyen 24, 8000 Århus C. Med ønske om et godt praktik-år, 2015/16. Venlig hilsen Praktikkontoret Praktikleder Niels Tange Mail: nibt@via.dk Telefon: Praktikkoordinator Dorthe Ansine Christensen Mail: dach@via.dk Telefon: Praktikkoordinator Kirsten Bangsgaard Thomsen Mail: kith@via.dk Telefon: Praktikkoordinator Peter Fregerslev Mail: fr@via.dk Telefon: Praktiksekretær Heidi Helleskov Mikkelsen Mail: hemi@via.dk Telefon:

4 Generelt om praktikken i LU13 Praktikkens position og omfang i læreruddannelsen Praktikken er centralt placeret i læreruddannelsen. Praktik omhandler den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens konkrete arbejde med elever, og den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktikken skaber progression i læreruddannelsen og sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen, idet den planlægges, gennemføres og evalueres i samarbejde med Lærerens grundfaglighed og undervisningsfagene. Praktikken i LU13 gennemføres som moduler af 10 ECTS-point, og hver praktikperiode har en varighed af 6 uger. På læreruddannelsen i Århus har vi valgt at placere de tre moduler på 1., 2. og 4. studieår. Model over det 4-årige forløb: Årgang Praktikperiode Praktiksted Prøve 1. 6 uger Partnerskabsskole Intern 2. 6 uger Partnerskabsskole/Udland Ekstern 3. Ingen praktik uger Partnerskabsskole/andre skoleformer Ekstern I studieåret er der dog stadig praktik på 4. årgang, der gennemføres i overensstemmelse med LU07-ordningen (jf. hæftet Alt om skoleperioden, der fortæller om praktik på 4. studieår). Praktik i andre skoleformer og i udlandet Studerende, der studerer på basis af LU13, kan på 2. og 4. studieår ansøge om praktik i udlandet eller i andre skoleformer så som efterskoler, specialskoler o. lign. Disse muligheder skal betragtes som specialiseringsvalg og tilbydes de studerende, som ønsker at specialisere sig i de nævnte skoleformer og tone deres uddannelse i den retning. Det er ikke muligt både at komme i praktik i udlandet på 2. år og i andre skoleformer på 4. år., da man skal gennemføre minimum 2 praktikperioder på partnerskabsskolen. Kompetencemålene I LU13 skal den studerende i praktikken uddannes i og bedømmes ud fra kompetencemål. I praktikken er der tre kompetenceområder, henholdsvis: didaktisk kompetence relationskompetence klasseledelseskompetence 3

5 Alle 3 kompetenceområder er i fokus i alle praktikperioder, og der er i de pågældende videns- og færdighedsmål indskrevet tre kompetenceniveauer, som sikrer en progression i faget. Se oversigten over kompetencemålene i bilagsafsnittet. Bedømmelse i praktik Efter hvert praktikmodul skal den studerendes præstationer vurderes gennem: modulevaluering på praktikskolen praktikprøve. Modulevaluering Den studerende skal efter gennemførelse af hvert praktikmodul bedømmes med Bestået eller Ikke-bestået. Selve modulforløbet skal bestås, for at den studerende kan indstille sig til prøven i praktik. Bedømmelsen foretages af praktikstedet. Praktikstedet bedømmer, om den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau er egnet til at undervise elever, jf. kompetencemålene. Procedure når en studerende ikke består et praktikmodul Studerende, der ikke består praktikmodulet, tilbydes en ny praktikperiode, jf. eksamensbestemmelserne. Den nye praktikperiode foregår på samme skole, men kan i særlige tilfælde foregå på en anden skole i skolegruppen. Perioden fastlægges i samarbejde mellem praktikkontoret og praktikskolen, efter praktikkontoret har afholdt en samtale med den studerende. Erstatningspraktikken tilrettelægges ud fra: hensyn til den studerendes studieforløb på læreruddannelsen hensyn til skolens praktiske hverdag. Prøven i praktik Praktikken på hvert af de 3 niveauer afsluttes med en mundtlig prøve, der bedømmes med en karakter efter 7-trins skalaen. Praktikprøven på 1. niveau (1. årgang) eksamineres og bedømmes af en praktiklærer udpeget af praktikskolen og en underviser udpeget af læreruddannelsen, mens praktikprøverne på niveau 2 og 3 bedømmes af en praktiklærer, en underviser fra læreruddannelsen samt en ekstern censor. Som udgangspunkt for prøven skal en praktikgruppe udarbejde en praktikopgave på maks. 5 normalsider, der sammen med medbragt datamateriale, elevplaner, forældrebreve illustrerer den studerendes arbejde med relevante videns- og færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål. Praktikopgaven indgår i selve bedømmelsen. Det medbragte materiale er alene grundlag for prøven og indgår ikke i bedømmelsen. Ved praktikprøven demonstrerer den studerende sin praktiske og teoretiske indsigt, viden og refleksioner i forhold til kompetencemålene på det aktuelle praktikniveau (årgang). 4

6 Praktikprøverne kan afholdes på praktikskolen eller læreruddannelsen på 1. studieår i grupper af 2 4 studerende og på 2. og 4 studieår i grupper eller individuelt. Praktikkontorets indstilling er, at den bedste ramme for prøven er praktikskolen, og anbefaler derfor, at prøven så vidt muligt afholdes på skolen. Ligeledes anbefaler praktikkontoret, at det er praktiklæreren, der har vejledt de studerende i praktikmodulet, der eksaminerer ved prøven sammen med underviseren fra LIA. Skulle skolen af praktiske eller andre grunde ønske, at en anden praktiklærer fra skolen forestår eksaminationen, er det også muligt. Praktikkontoret vil indkalde til temadage om praktikprøven for undervisere på LIA og praktiklærere, der skal forestå eksamination og bedømmelse. I prøvehæftet, bilag 5, gør vi nærmere rede for prøven i praktik, dvs. både for f.eks. prøvens afvikling og praktikopgave. OBS: Mulighed for at deltage i forsøgsordning vedr. prøven i praktik i studieåret : Forsøgsordning vedr. prøven Prøven i praktik er en af de mest spændende og udfordrende elementer i ny læreruddannelse. Evalueringerne efter år to viser generelt stor tilfredshed med prøven og det tætte samarbejde mellem læreruddanner og praktiklærer, som følger deraf. Men evalueringen og et FoU-projekt under titlen Teori og praksis ved prøven i praktik peger også på, at der knytter sig særlige udfordringer til prøven særligt udfordringen med at skabe sammenhæng mellem den praksis, som de studerende agerer i i praktikken, og de overvejelser og refleksioner, der foregår under prøven. For at adressere netop den udfordring, har vi i år valgt at give den enkelte praktikskole mulighed for at afprøve en justeret tilgang til prøven. Der er tale om en forsøgsordning, og det vil sige, at det er frivilligt, om skolen vil arbejde med prøven på denne måde eller ej. Det skal også understreges, at det er skolens beslutning, om den ønsker at arbejde på den måde, der beskrives i det følgende. Hvad går forsøgsordningen ud på? Forsøgsordningen har vi valgt at kalde for: fælles fokuslektion. Formålet er at skabe mulighed for en bedre inddragelse af konkret praksis ved prøven, herunder større fokus på praktiklærerens rolle ved prøven. Forsøgsordningen er udarbejdet med inspiration fra praksis i andre professionsbacheloruddannelser og fra det tidligere nævnte forskningsprojekt fra Læreruddannelsen i Århus om prøven i praktik. Hvad er fælles fokuslektion? Fælles fokuslektion går ud på, at praktiklæreren og de studerende udvælger et tidsrum, som ligger til sidst i praktikperioden (en eller flere sammenhængende lektioner). I dette tidsrum er det de studerende, der underviser, og praktiklæreren, der skal eksaminere, er til stede som observatør. Når den fælles fokuslektion er gennemført, er det den, der danner grundlag (case) for praktikopgaven, og således denne, der er afsættet ved prøven. 5

7 Hvorfor skulle fokuslektion tilgangen give mulighed for større sammenhæng mellem prøven og praktikken? Målet med forsøgsordningen er at undersøge, om følgende elementer kan fremmes gennem arbejdet med fokuslektionen, dvs.: - om en praksissituation, som både er oplevet af praktiklæreren og studerende, bliver drøftet ved prøven, - om en fælles oplevet praksis skaber en fælles rettethed mod praksis ved prøven, - om praktiklærerens perspektiv på den fælles praksis bringes ind som en kvalificerende del af samtalen ved eksaminationen. Vigtige opmærksomhedspunkter Fokuslektionen er ikke en bedømmelseslektion, hvor de studerende skal præstere ekstra godt. Det er alene de studerendes præstation ved prøven, der er til bedømmelse. Fokuslektionen er et forsøg på at indramme et stykke fælles praksis i bestræbelserne på at kvalificere refleksionerne over denne praksis. Fokuslektionen er alene et afsæt for prøven, samtalen kan og bør stadig omhandle flere forskellige dele af og områder af praktikken. Man kan sige, at fokuslektionen er et fælles udgangspunkt. Fælles fokuslektion i trin 1. Ved den fælles vejledningssamtale udvælges den fælles fokuslektion (en eller flere sammenhængende lektioner) efter følgende kriterier: De studerende underviser en klasse. Praktiklæreren, der skal eksaminere ved prøven, er til stede som observatør. De studerende underviser i det fag, de er i praktik i, og i de klasser eller situationer, som de studerende og praktiklærerne finder mest interessante i forhold til de refleksioner og fokusområder, de studerende har oplevet som vigtige i praktikken. 2. Fokuslektionen gennemføres. De studerende underviser og praktiklæreren observerer. 3. De studerende udarbejder praktikopgaven med fokuslektionen som case. De studerende medbringer ved prøven artefakter fra fokuslektionen. 4. Ved prøven tages der afsæt i fokuslektionen, som giver praktiklæreren mulighed for at drøfte den fælles oplevede situation med de studerende. Hvordan melder man sig til? Kan man få mere viden? På temadagen i uge 38 om skolen som uddannelsessted vil ovenstående blive drøftet, og man har som altid mulighed for at kontakte praktikkontoret, hvis man har spørgsmål. Hvis man som skole kunne tænke sig at være med i forsøgsprojektet, skal man inden praktikplanlægningsmødet på den pågældende årgang skrive en mail til praktiksekretær Heidi Mikkelsen, hemi@via.dk, hvor man meddeler, at man er med i forsøgsordningen. På praktikplanlægningsmødet skal de studerende orienteres om, at skolen deltager. 6

8 Skoler, der melder sig til, skal ved praktikevalueringsmødet og i survey-spørgeskemaet svare på spørgsmål særligt om dette felt. Derudover vil nogle skoler og studerende blive kontaktet med forespørgsel om observation af prøven. Dette er dog valgfrit. Portfolio og praktikopgave Portfolio Arbejdet med portfolio i forbindelse med praktikken gøres fra og med studieåret valgfrit for den studerende, det enkelte PT-hold og den enkelte skole. Dvs. arbejdet med portfolio kan stadig indgå i PT-holdets arbejde, og/eller den enkelte skole kan også rammesætte et sådant arbejde i sin uddannelsesplan. Praktikopgave (opgaven hed indtil august 2015: synopsis) En praktikopgave er i denne sammenhæng en fem-siders opgave, som en praktikgruppe udarbejder forud for prøven i praktik. Praktikopgaven danner grundlag for prøven og indgår i bedømmelsen. Praktikopgaven skal rumme en eller flere lærerfaglige problemstillinger, som de studerende har beskæftiget sig med i løbet det pågældende praktikmodul, og som de kan dokumentere og konkretisere med materiale fra praktikken. I praktikopgaven skal de studerende analysere den pågældende problemstilling med udgangspunkt i de tre kompetenceområder, og de skal inddrage deres egen rolle i forhold hertil og den vejledning, de har modtaget. Der skal altså være en klar sammenhæng mellem materialet i praktikken, analysen af materialet i praktikopgaven, og prøven, som praktikopgaven ligger til grund for. Eksempel på sammenhæng mellem portfolio, praktikopgave og prøve Studerende i en praktikgruppe oplever under praktikken, at de har svært ved at skabe motivation i en 6. klasse. De bliver da enige om at stille en ny form for opgave til klassen. Gruppen vælger at lægge en beskrivelse af opgaven og en beskrivelse af situationen i deres portfolio. Og i gruppens praktikopgave tager de fat i netop denne problemstilling og analyserer den med udgangspunkt i relationskompetence, klasseledelse og didaktisk kompetence. Ligeledes inddrager de den vejledning, de selv har modtaget og beskrevet i vejledningsdokumentet. Ved prøven redegør de studerende for deres overvejelser, og eksaminationen tager følgelig udgangspunkt i de problemstillinger, analyser og dokumenter, som de studerende har arbejdet med. Skabelon til udarbejdelse af praktikopgave En praktikopgave kan udformes på mange måder. Herunder er et forslag til, hvordan en praktikopgave f.eks. kan struktureres: 1. Kort indledning 2. Beskrivelse af lærerfaglig problemstilling hentet fra de studerendes praktik (erfaringer, vejledning) Herunder case-beskrivelse og præsentation af artefakter og produkter. 7

9 3. Analyse af lærerfaglig problemstilling ud fra de tre kompetenceområder: Viden om didaktisk kompetence, relationskompetence og klasseledelse relateres til den pågældende problemstilling. Viden fra både praksis, Lærerens Grundfaglighed og undervisningsfag kan inddrages. 4. Vurdering/diskussion/handleanvisninger på baggrund af analysen. Husk at inddrage egen vejledning. 5. Litteratur Praktikvejledning Praktiklæreren og den praktikansvarlige underviser har stor betydning for den studerendes læreproces i praktikken. I den forbindelse spiller vejledningen en særlig rolle. De studerende henter en masse erfaring i undervisning og lærerarbejde i klasserummet og blandt eleverne. Men skal denne erfaring fæstne sig som læring, er vejledning et omdrejningspunkt. Det er her, de studerende på kvalificeret vis skal udfordres til at begrunde deres undervisning og deres konkrete handlinger og overveje, hvordan de løser undervisningsopgaven og den generelle læreropgave: Kan den studerende instruere i en konkret opgave og formidle faglige redskaber og pointer? Kan den studerende lytte og samtale med eleverne? Har den studerende øje for børnenes forudsætninger? Har den studerende redskaber til at gå ind i konflikter og læringsmodstand? Gennem vejledningen kan den studerende udvikle et grundlag for selv at svare på nogle af undervisningens grundspørgsmål: hvad, hvorfor og hvordan. Planlægning af vejledning I første omgang er det vigtigt at få aftalt, hvornår og hvor vejledningen finder sted. Og ligeledes, hvad vejledningen konkret skal dreje sig om. Hyggesnak i et frikvarter kan ikke betragtes som vejledning. Vejledningstimernes indhold skal aftales løbende mellem de involverede praktiklærere og de studerende, men der er vejlederens opgave: at udarbejde en dagsorden til vejledningstimerne at sætte rammer for vejledningen at styre vejledningsprocessen at stille sin viden og erfaring til rådighed for den studerende. Da de studerende sædvanligvis får vejledning i grupper, har den enkelte studerende også et medansvar for sine medstuderendes læreprocesser. Det kan være vigtigt og nødvendigt, at vejlederen præciserer dette og bruger det aktivt, således at vejledningsforløbet også giver de studerende mulighed for at arbejde med egne vejledningskompetencer. Vejledningens udgangspunkt er de studerendes ønske om et særligt vejledningstema, der forholder sig til den specifikke undervisnings- og læreropgave i praktikken. Temaet bør aftales inden mødet, og det kan også med fordel afgrænses og have en undersøgende karakter, f.eks.: Eleverne virkede ret ukoncentrerede i matematiktimen i fredags. Vi vil gerne drøfte baggrunden for denne uro nærmere. 8

10 Praktiklæreren kan opfordre de studerende til at fastholde deres oplevelser og overvejelser i en logbog og i deres praktikportfolio, som så kan danne udgangspunkt for vejledningen. Temaerne for vejledningen kan hentes inden for alle dele af undervisning og andre læreropgaver, f.eks.: problemstillinger i de fag, de studerende underviser i, elevernes forudsætninger, valg af undervisnings- og organisationsformer, differentieringsovervejelser, valg af undervisningsmaterialer, konfliktløsning, læreransvar og motivation. Vejledning består af tre kategorier: førvejledning, vejledning i løbet af praktikken og eftervejledning. Førvejledning er vejledning, før et undervisningsforløb finder sted. I førvejledningen kan praktiklæreren og den praktikansvarlige lærer spørge til de studerendes begrundelser og overvejelser. Aktuelle spørgsmål kunne f.eks. være: Hvilke intentioner har de studerende med det planlagte forløb? Hvad er målet for forløbet? Hvad skal der foregå? Hvad er elevernes forudsætninger? Hvordan skal forløbet evalueres? Hvilke langsigtede mål har de studerende for deres arbejde i skolen? Hvad er de studerendes egne læringsmål? Vejledning i løbet af praktikken kan tage udgangspunkt i praktiklærerens observationer af de studerendes undervisning. Relevante spørgsmål kunne f.eks. basere sig på: hvad de studerende og eleverne gør og siger hvordan kontakten mellem de studerende og eleverne kommer til udtryk hvordan undervisningen forløber hvad eleverne eller enkelte elever konkret lærer Eftervejledning er vejledning på grundlag af gennemført undervisning. Vejledningenkan f.eks. tage udgangspunkt i: de studerendes oplevelser og refleksioner af undervisningsforløbet de studerendes evaluering af forløb praktiklærerens observationer i hvilket omfang intentioner og mål for forløbet blev realiseret Partnerskabsaftalen i LU13 Praktikken rammesættes af den partnerskabsaftale, som LIA indgår med kommuner og skoler. Hovedformålet med aftalen er, at skolen og læreruddannelsen bliver ligeværdige og samarbejdende uddannelsessteder for den studerende, og at der bliver mulighed for fordybelse og kontinuitet i den studerendes praktik over alle tre praktikmoduler. Organisering af skolegrupper, studerende og undervisere 9

11 Partnerskabsaftalen er en aftale mellem kommunen/skolen og LIA om et kontinuerligt samarbejde over 4 år mellem: 2 undervisere fra LIA, og en gruppe på ca. 30 studerende, tilsammen kaldet et professionsteam (PT) 3-4 skoler fra det samme område/kommune, kaldet en skolegruppe Praktikskolerne er opdelt i otte områder i Århus Kommune, og endvidere udgør Favrskov, Syddjurs, Randers og Odder Kommune hvert et område. De frie grundskoler indgår i de områder, som de geografisk er tættest på. Organiseringen i områder skal sikre muligheden for et tæt samarbejde mellem skolerne i en skolegruppe, og den skal også bidrage til at kvalitetssikre praktikken. De 30 studerende er ikke sammensat efter fag og udgør således ikke et hold. Vi bruger i stedet betegnelsen professionsteam (PT). Den pågældende skolegruppe og professionsteamet samarbejder om praktikken gennem alle fire studieår, hvilket skal sikre kontinuitet og mulighed for fordybelse i den studerendes praktikstudie. Kontinuiteten sikres ligeledes ved, at den studerende som princip er tilknyttet den samme praktikskole i alle tre praktikperioder, medmindre den studerende gennemfører sin praktik på 2. år i udlandet eller på 4. år i andre skoleformer. Model over et partnerskab over 4 år i LU13: 2 undervisere fra LIA kontinuerligt samarbejde om praktik over 4 år En skolegruppe, der består af skoler fra samme område/kommune Fra tidsstyring til kvalitetsstyring 30 studerende Med indførelsen af LU13 er det kontraktlige forhold mellem LIA og kommunerne og skolerne ændret markant, idet aftalen ikke længere baseres på styring af tid og timer, men på kvalitet. Læreruddannelsen stiller ikke krav om bestemte tidskategorier, men arbejder i stedet ud fra nogle kvalitetskrav. Kommunen modtager den fulde ressource på ca kr. pr. studerende pr. praktikmodul, og inden for den ramme er det op til skolen at organisere den studerendes praktik og de enkelte dele, så de studerende bedst muligt tilegner sig de kompetencer, der er formuleret i kompetencemålene. I partnerskabsaftalen beskrives rammerne for, hvordan skolen skal organisere praktikken på følgende måde: 10

12 Skolen organiserer de studerendes praktik (det samlede praktikstudium), så arbejdsbyrden svarer til 37 arbejdstimer pr. uge. Afhængigt af praktikperiodens placering, og om der er tale om 1., 2. eller 3. niveau, fastlægger skolen, hvilke aktiviteter den studerende skal deltage i ud over forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisning og vejledning i forbindelse med dette, f.eks. deltagelse i: o Elevsamtaler o Teamsamarbejde o Pædagogiske rådsmøder o Forældresamarbejde, herunder møder samtaler og andet o Pædagogisk udviklingsarbejde o Observationer af undervisning Derudover sikrer skolen, at den enkelte studerende deltager i såvel praktikvejledningstimer som evt. vejledning med mentor i relevant omfang afhængigt af praktikgruppernes størrelse. Uddannelsesplan Herudover skal skolen udarbejde en uddannelsesplan, hvor skolen mere generelt beskriver, hvordan den håndterer uddannelsesopgaven på det pågældende kompetenceniveau (årgang). Skabelon til uddannelsesplan er skrevet sammen til et dokument og er at finde i bilagsafsnittet i denne håndbog. Frister for aflevering af planer til godkendelse findes i kalenderen for den pågældende årgang i denne håndbog. Det understreges, at det kun er uddannelsesplaner, der ikke endnu er godkendt eller planer der ændres væsentligt, der skal godkendes. Praksissamarbejde I aftaleteksten for LU13 er det præciseret, at der skal mere læreruddannelse ind i folkeskolen og mere folkeskole ind i læreruddannelsen. For at leve op til den målsætning forpligter skolerne og LIA sig i partnerskabsaftalen til et udvidet praksissamarbejde. Praksissamarbejdet er ikke praktik. Det er et konkret samarbejde mellem undervisere i fag på LIA, studerende i faget og de pågældende studerendes praktikskoler. Samarbejdet kan konkret udmønte sig på et utal af måder. Som eksempler kan nævnes interview, observation, indhentning af case, udveksling af undervisningsmateriale, udviklingsarbejder, inddragelse af studerende i udviklingsprojekter på skolen, bachelorprojekter osv. Idet forpligtelsen på praksissamarbejde er ny og uprøvet, er det vigtigt at starte på et niveau, så samarbejdet lykkes. På den anden side er det vigtigt, at samarbejdet reelt prøves af, og derfor har vi på LIA valgt, at de studerende forpligtes til at inddrage praktikskolen i deres faglige studium i alle fag. Partnerskabsaftalerne sendes til skolerne og kommunerne og ligger tilgængelige på praktiksiderne på studienet. 11

13 Generelle regler om lærerstuderende i praktik 1. Den studerende gennemfører sin praktik på den praktikskole, som læreruddannelsen udpeger. 2. Det er ikke tilladt for studerende at udføre vikararbejde på praktikskolen i praktikperioden. 3. Det er skolelederens ansvar at sikre, at der ikke er habilitetsproblemer i forbindelse med bedømmelse af studerendes praktik. 4. Studerende kan ikke både komme i udlandspraktik på 2. årgang og i praktik i andre skoleformer på 4. årgang. 5. Merit for praktik Studerende vil, jf. bekendtgørelsens paragraf 31, evt. kunne få merit for ét af læreruddannelsens tre moduler nærmere bestemt praktikmodul nr. to for ordinære studerende og praktikmodul nr. tre for meritlærerstuderende. Hvis den studerende har fået merit for modulet, skal den studerende desuagtet gennemføre læreruddannelsens praktikprøve. Ved vurderingen af ansøgninger om merit for praktikmodulet vægtes især tre forhold: At den studerende forud for studiet påbegyndelse har haft fultidsansættelse som lærer på en grundskole i minimum et år. For studerende på meritlæreruddannelsen er der krav om to år. At ansættelsen i væsentligt omfang har omfattet undervisning i den studerendes undervisningsfag. At den studerende i forbindelse med ansættelsen i væsentligt omfang har varetaget klasselærer/kontaktlærerfunktionen. At der foreligger en positiv udtalelse fra skolens leder. Praktikkens elementer I dette afsnit beskrives en række vigtige elementer i planlægningen og afviklingen af praktikken: praktikplanlægningsmødet, besøgsdagene, mødestederne, undervisningsfagindkald, fælles vejledningssamtale og praktikevalueringsmøde. Praktikplanlægningsmøde (mødet hed tidligere: samarbejdsgruppemøde) Forud for praktikperiodens opstart afholdes et praktikplanlægningsmøde. På mødet deltager mentorer/praktikkoordinatorer fra skolegruppen, praktikansvarlige undervisere fra professionsteamet og minimum en repræsentanter studenterrepresentant fra hver skole og det er underviserne fra LIA, der indkalder til og er tovholder på praktikplanlægningsmødet. 12

14 Mødet indeholder bl.a.: udlevering af skolens uddannelsesplan for det pågældende niveau aftaler om besøgsdage aftaler om mødesteder, dvs. aftaler om indhold og form, og om hvem der er ansvarlig for mødestedet forventningsafstemning i forhold til samarbejdet om praktik praktiske forhold så som gruppeinddeling, tidsfrister, forståelser osv. Besøgsdage Besøgsdage er dage, hvor de studerende har undervisningsfri og kommer ud på skolen før praktikken. På 1. studieår er der to adskilte besøgsdage: En introdag, hvor de studerende generelt introduceres til skolen, så de kender den, og så de på 1. semester kan indgå i praksissamarbejde med skolen. En forberedelsesdag tæt på praktikperioden, hvor de studerende modtager deres arbejdsplan og møder deres praktiklærere og de klasser, de skal i praktik i. Det er også her, at der er mulighed for at de studerende træffer aftaler med praktiklærerne om praktikken. Se placeringen af besøgsdagene under de respektive årgange. På 2. studieår er der to sammenhængende besøgsdage, som har samme funktion som forberedelsesdagen på 1. årgang. Mødesteder Mødesteder er praktik-læringsrum, hvor de studerende, pt-vejlederne og praktikansvarlige/praktiklærere fra skoler i hele skolegruppen mødes for at understøtte de studerendes læringsudbytte i praktikken. På første studieår gennemføres to mødesteder og på andet studieår et mødested af ca. to lektioners varighed i forbindelse med praktikken. Praktikkontoret anbefaler, at mødestederne på 1. studieår gennemføres på følgende måde: Første mødested gennemføres efter de første to uger. Mødestedets tema er udveksling af erfaringer fra praktikken, og det tilrettelægges, så den enkelte studerende og praktikgruppen har lejlighed til at dele praktikerfaringer og spørgsmål med andre grupper og hele professionsteamet. Andet mødested gennemføres efter de første fire uger. Mødestedets tema er den forestående praktikprøve og arbejdet med praktikopgaven. Undervisningsfag-indkald Midtvejs i praktikforløbet på 1. og 2. studieår placeres 4 timers undervisning i de studerendes undervisningsfag. Undervisningen foregår på læreruddannelsen, og indholdet er 13

15 praktikrelateret undervisning i undervisningsfaget. Skolens opgave er alene, at de studerende er frigjort fra øvrige praktikopgaver i indkaldets tidsrum. Skolen er altså ikke forpligtet på at deltage i indkaldet, men praktiklærere i de pågældende undervisningsfag er velkomne til at deltage. Fælles vejledningssamtale med praktiklærer og underviser i læreruddannelsen Midt i praktikperioden placeres også en fælles vejledningssamtale på minimum 1,5 time (vejledende), hvor praktiklærer, praktikgruppe og en underviser fra LIA deltager. Formålet for den fælles vejledning er: at rammesætte en samtale om de studerendes praktikerfaringer og spørgsmål, så et praksisnært perspektiv og et teoretisk perspektiv kan komme i spil og integreres fælles forberedelse af - og vejledning til praktikprøven. Vejledningssamtalen er således todelt: I første del er der fokus på de studerendes ageren i praktikken i relation til kompetencemålene, og på en sådan måde, at både de studerendes og praktiklærerens/pt-vejledernes synsvinkler bringes på bane. I anden del er der fokus på rammerne for prøven, dvs. tid og sted, praktikopgave, krav osv., og de studerende tilbydes vejledning i udarbejdelse af praktikopgave. Det er de studerendes ansvar og opgave at have forberedt spørgsmål, materiale og andet til denne del af samtalen og vejledningen. Samtalen tidsfastsættes i et samarbejde mellem den pågældende pt-vejleder, praktiklærer og studerende. Det anbefales, at alle involverede får aftalt tid og sted så hurtigt og tidligt som muligt. Praktikkontoret indkalder til temaeftermiddage om prøven i praktik. På disse eftermiddage vil den fælles vejledningssamtale blive udfoldet og behandlet. Praktikevalueringsmøde (hed tidligere: følgegruppemøde) Efter periodens og prøvens afslutning afholdes et praktikevalueringsmøde. På mødet deltager en ledelsesrepræsentant/praktikansvarlig fra skolerne, pt-vejledere, studerende og repræsentanter fra praktikkontoret. Det er praktikkontoret, der indkalder til og rammesætter praktikevalueringsmødet. Forud for mødet har studerende, pt-vejledere og praktiklærere deltaget i en on-line survey-undersøgelse, som udsendes fra læreruddannelsen. Den er kort og kan besvares på fem minutter. 14

16 Uddannelse, kurser og temadage Inden for praktikområdet tilbydes der følgende muligheder for kurser, temadage og uddannelse: Praktikvejlederuddannelsen Praktikvejlederuddannelsen er et modul på 10 ects, dvs. ca. 6 ugers fuldtidsstudie. Uddannelsen er formelt kompetencegivende og udbydes af Vias afdeling for efter- og videreuddannelsen (EVU). Hold oprettes typisk på to måder: 1. EVU udbyder hold i fastlagte tidsrum, hvorefter den enkelte skole eller en eller flere deltagere tilmelder sig. 2. EVU aftaler med en eller flere kommuner om at oprette et hold på aftalt tidspunkt med lærere fra den eller de pågældende kommuner. Kontakt rettes til Vibeke Boelt, som er ledelsesansvarlig for praktiklæreruddannelsen i EVU på eller VB@VIA.DK Temadag om skolen som uddannelsessted I studieåret afholdes for første gang denne temadag. Dagen er tiltænkt praktikansvarlige og ledere fra praktikskolerne, og der vil blive behandlet emner som: - Fra praktikskole til uddannelsessted - Den gode uddannelsesplan og det gode praktikskema - Bedømmelse i modulet og prøven i praktik - Studieaktivitetsmodellen, at studere 37 timer om ugen. Der vil også blive mulighed for erfaringsudveksling og dialog skolerne imellem. Temadagen er gratis for praktikskoler, og det er praktikkontoret, der underviser og rammesætter dagen. Praktikkontoret udsender indbydelse. Temaeftermiddag om prøven i praktik Denne temadag sætter fokus på prøven i praktik for praktiklærere og undervisere ved læreruddannelsen, der skal varetage praktikken i studieåret Praktikkontoret udsender indbydelse. En-dags praktikkursus for praktiklærere Endelig er der mulighed for, at en underviser i læreruddannelsen kommer ud på skolen og holder et en-dages praktikkursus. Indholdet kan tilpasses skolens behov og kan f.eks. indeholde oplysninger om praktikordningen, fokus på den gode praktiklærer og vejledning. Kurset udbydes af praktikkontoret. Pris og indhold aftales. Kontakt venligst praktikkontoret. 15

17 Særligt om 1. årgang De studerende på 1. studieår arbejder i praktikgrupper på 2-4 studerende, og hver studerende skal i praktik i sit 1. undervisningsfag og have minimum fire lektioner om ugen (eller det der svarer hertil) i faget. Rammerne for praktikken er fastlagt i uddannelsesplanen for den pågældende skole. Hvad angår mål for praktikken, vejledes og bedømmes den studerende med udgangspunkt i kompetencemålene for 1. praktikniveau, jf. skemaet over kompetencemålene i bilags-afsnittet. 1.mødested Praktikplanlægningsmøde Midtvejssamtale Bedømmelse af praktikken: bestået/ikke-bestået Prøve i praktik Før praktikken Under praktikken Efter praktikken praktikforberedelse uge 8 uge 9 uge 10 uge 11 Påske uge 13 uge 14 Besøgsdage Undervisningsfagindkald 2.mødested Praktikevalueringsmøde 16

18 Kalender for praktikforløbet på 1. årgang Uge 35 Uge 38 Uge 43 Uge 43 Uge 46 Uge 2 Uge 3 Mandag den 24. august: Studiestart for de nye studerende. Tirsdag den 15. september kl. 8-15: Temadag om skolen som uddannelsessted for praktikansvarlige og skoleledere. Tirsdag den 20. oktober.: Frist for aflevering af uddannelsesplan på niveau 1 til godkendelse. (Gælder kun planer, der ikke er godkendt, eller planer, der ændres væsentligt siden godkendelse). Onsdag den 21. oktober. kl : Praktikplanlægningsmøde afholdes. Torsdag den 12. november: 1. besøgsdag. Torsdag den 14. januar kl : Temaeftermiddag om prøven i praktik for pt-vejledere og praktiklærere på 1. årgang. Onsdag den 20.januar: 2. besøgsdag Uge 8-14 Uge 10 Uge Uge 11 Uge 13 Praktikperiode. 1. mødested afholdes. Anbefalet tema: Erfaringsopsamling. Fælles vejledningssamtale afholdes. Onsdag den 16. marts kl : Undervisningsfag-indkald afholdes. Undervisningsfag-indkald er praktikrelateret undervisning i undervisningsfagene. 2. mødested afholdes. Anbefalet tema: Praktikopgave og prøve Uge 17 Uge 20 Uge 21 Onsdag den 27. april: Frist for aflevering af praktikopgave. Prøver i praktik gennemføres. Onsdag den 25. maj kl : Praktikevalueringsmøde afholdes. 17

19 Overgang fra 1. til 2. studieår Praktik i LU13 bygger på den opfattelse, at kontinuitet er en kvalitet i de studerendes praktikforløb. (Se bilag 9: Endeligt notat fra arbejdsgruppen for praktik og praksissamarbejde). Dette er bl.a. udtrykt i princippet om, at de studerende skal i praktik på samme skole i mindst to ud af de tre praktikperioder og i øvrigt gerne i alle tre. Og det får som konsekvens, at de studerende på 2. studieår kommer i praktik på samme skole som på 1. studieår, med mindre særlige omstændigheder taler imod det. Disse kan være: 1. at den studerende bevilges praktik i udlandet 2. at praktikskolen ikke kan tilbyde den studerende praktik i 2. undervisningsfag. 3. andre helt særlige forhold. Vurdering af om der er tale helt særlige forhold, sker altid i samarbejde med praktikkontoret, og den endelige beslutning vedr. en sag tages af praktiklederen. Principper for sammensætning af praktikgrupper Principperne for sammensætning af praktikgrupper på 2. studieår er følgende: Praktikkontoret anbefaler, at de studerende arbejder i praktikgrupper på 2-3 studerende (tallet er en anbefaling, da det i praksis er skolerne, der aftaler den endelig gruppestørrelse med de studerende). Da praktik på 2. studieår har fokus på de studerendes 2. undervisningsfag, anbefaler praktikkontoret, at studerende så vidt muligt arbejder i grupper med identiske 2. undervisningsfag. (I visse tilfælde kan det dog ikke undgås, at studerende indgår i praktikgrupper, hvor de ikke har identiske 2. undervisningsfag. Der kan i disse tilfælde blive tale om at fordele ansvaret i gruppen, så den enkelte har hovedansvar for timerne i eget undervisningsfag). Øvrige skolefag kan indgå efter aftale mellem skolen og den enkelte praktikgruppe. Procedure for sammensætning af praktikgrupper på 2. årgang, Det kan være en fordel at fastholde samme gruppefordeling som på 1. studieår, men der må gerne ændres i gruppefordelinger. Det skal dog nævnes, at det jo er op til skolen i dialog med de studerende om man ønsker, at de skal gennemføre dele af praktikken selv eller i mindre grupper. Proceduren for tilrettelæggelse af gruppefordelingen er: 1. Så snart fordelingen af praktikpladser i udlandet ligger fast i juni måned, og så snart antallet af evt. overflyttere er kendt i august 2015, informeres både studerende og PT-vejledere. PT-vejledere kan i løbet af foråret 2015 kontakte praktikkontoret, hvis der allerede her kan øjnes vanskeligheder i praktikgruppefordelingen. 2. På praktikplanlægningsmødet i starten af studieåret drøftes, om der på 2. årgang skal være den samme praktikgruppefordeling som på 1. årgang, eller om der skal ske ændringer. Så vidt muligt klares ændringer i gruppefordelingen i dialog 18

20 mellem skole, PT-vejleder og studerende, men hvis det skønnes nødvendigt, kan praktikkontoret inddrages. 3. Senest mandag i uge 38 sender PT-vejlederne den endelige gruppefordeling til studiesekretærerne, som herefter udsender endelige fordelingslister til skolerne. 19

21 Særligt om 2. studieår De studerende på 2. studieår skal i praktik i deres 2. undervisningsfag og have minimum fire lektioner om ugen (eller det der svarer hertil) i faget. Rammerne for praktikken er fastlagt i uddannelsesplanen for den pågældende skole. Hvad angår mål for praktikken, vejledes og bedømmes den studerende med udgangspunkt i kompetencemålene for 2. praktikniveau, jf. skemaet over kompetencemålene i bilags-afsnittet. Et overblik over praktikkens forløb fremgår af denne model: Praktikplanlægningsmøde Bedømmelse af praktikken: bestået/ikkebestået Undervisningsfagindkald Prøve i praktik Før praktikken Under praktikken Efter praktikken praktikforberedelse uge 1 uge 2 uge 3 uge 4 uge 5 uge 6 Praktikopgavearbejde Besøgsdage midtvejssamtale Mødested: i løbet af praktikken Praktikevalueringsmøde 20

22 Kalender for praktikforløbet på 2. årgang Uge 34 Uge 38 Uge 42 Uge 42 Uge 47 Uge 48 Onsdag den 19. august: Studiestart for 2. årgang. Tirsdag den 15. september kl. 8-15: Temadag om skolen som uddannelsessted for praktikansvarlige og skoleledere. Mandag den 12. oktober: Frist for aflevering af uddannelsesplan for niveau 2 til godkendelse på praktikkontoret. (Gælder kun planer, der ikke er godkendt, eller planer, der ændres væsentligt siden godkendelse). Torsdag den 15. oktober kl : Praktikplanlægningsmøde afholdes. Torsdag og fredag den 16. og 17. november.: Besøgsdage. Mandag den 23. november kl : Temaeftermiddag om prøven i praktik for pt-vejledere og praktiklærere på 2. årgang Uge 1-6 Uge 3-4 Uge 3 Praktikperiode. Mødestedet afholdes i løbet af praktikperioden. Fælles vejledningssamtale. Onsdag den 27. januar kl : Undervisningsfag-indkald afholdes. Undervisningsfag-indkald er praktikrelateret undervisning i undervisningsfagene Uge 10 Uge 20 Uge 21 Tirsdag den 8. marts: Frist for aflevering af praktikopgave. Prøver i praktik gennemføres. Onsdag den 25. maj kl : Praktikevalueringsmøde afholdes. 21

23 Praktik i meritlæreruddannelsen (LU 13) Praktikkens placering i meritlæreruddannelsen Ifølge bekendtgørelsen for LU13 har praktikken i meritlæreruddannelsen et omfang, der svarer til i alt 10 ECTS-points, og den gennemføres i overensstemmelse med de krav og forventninger, der gælder for praktikfagets niveau 3. Praktikkens indhold tager således afsæt i de kompetencemål, der er gældende for 4. årspraktikken i den ordinære uddannelse. Læreruddannelsen i Århus har valgt at placere praktikken i det sidste semester i den meritstuderendes uddannelse, i praksis ofte det femte semester: 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester x For meritlærerstuderende, der afslutter uddannelsen efter det fjerde semester, kommer praktikken dog til at ligge i det fjerde semester. Meritstuderende, der har startet uddannelsen i 2013, kommer altså ikke i praktik i studieåret med mindre uddannelsen afsluttes efter 4. semester. Hensigten med den følgende beskrivelse af praktikken i meritlæreruddannelsen er først og fremmest at informere om praktikken, der placeres i et senere semester. Generelt om praktik i meritlæreruddannelsen Meritlærerstuderende er underlagt de samme krav og forventninger som enhver anden lærerstuderende i praktik. Meritstuderende skal i praktik i deres undervisningsfag, og der er mødepligt til alle aktiviteter forbundet med praktikken. Meritlæreruddannelsen er også organiseret inden for samme partnerskabsmodel som den 4-årige læreruddannelse, jf. afsnittet om partnerskabsaftalen. Det skal dog betones, at visse dele af praktikken forløber på en lidt anden måde end i den ordinære uddannelse. Det gælder tilmeldingsproceduren, samarbejdet mellem skole og læreruddannelse og selve prøveforløbet, jf. nedenfor. Praktikkens elementer kronologisk opstillet Før praktikperioden Udvidet praktikplanlægningsmøde Meritstuderende tilmelder sig til praktikmodulet, og på baggrund af tilmeldingerne laver praktikkontoret i samarbejde med de involverede skoler en samlet praktikfordeling. 22

24 Endvidere indkaldes til et udvidet praktikplanlægningsmøde, hvor studerende, repræsentanter fra skolerne, undervisere i læreruddannelse og en repræsentant fra praktikkontoret er til stede. Dagsorden for mødet vil som udgangspunkt indeholde to punkter: 1. Relevant information om meritpraktikken under LU13, om rammerne og indholdet. 2. Det konkrete samarbejde mellem skolerepræsentanter og studerende: - forventningsafstemning i forhold til den kommende praktik, - praktiske aftaler vedr. skema, tidsfrister og andet vedr. skolens undervisning, Praktikperioden planlægges således, at den pågældende skoles vejledning med praktiklærer og evt. mentor, undervisning, andre læreropgaver og studietid udfylder en tidsramme på 37 timer om ugen, jf. partnerskabsaftalen. - aftaler om besøgsdag på praktikskolen. - Prøven i praktik, inklusive praktikopgaveskrivning mv. Besøgsdag På besøgsdagen introduceres den studerende til skolen, alt det praktiske, uddannelsesplanen, og de studerende skal møde de pågældende praktiklærere og de klasser, de skal undervise i. Under Praktikperioden Vejledning, undervisning, andre læreropgaver Som det fremgår af partnerskabsaftalen, er der ikke faste timetal på de studie- og arbejdsområder, der skal indgå i praktikken. Derfor indgår den studerende i vejledning, undervisning og andre aktiviteter efter det skema for en 37-timers uge, som skolen har udarbejdet. Fælles vejledningssamtale I løbet af praktikperioden gennemføres midtvejs en fælles vejledningssamtale, hvor studerende, praktiklæreren og en underviser i læreruddannelsen deltager. Vejledningssamtalen er todelt: I første del er der fokus på de problemstillinger i undervisning og andre læreropgaver, som den studerende har været optaget af, og som har været drøftet under vejledningssamtaler med den studerende. I anden del afklares rammerne for prøven, dvs. tid og sted, praktikopgave, krav osv. Endvidere tilbydes de studerende vejledning i udarbejdelse af praktikopgaven. Det er de studerendes ansvar og opgave at have forberedt spørgsmål, materiale og andet til denne del af samtalen og vejledningen. 23

25 Evaluering af praktikperioden, bestået, ikke-bestået Ved periodens afslutning vurderer praktikstedet med udgangspunkt i de formulerede videns- og færdighedsmål på det pågældende niveau, om den enkelte studerende har bestået eller ikke-bestået praktikken. Praktiklæreren anvender et praktikvurderingsskema, hvor det tydeliggøres, hvordan den studerende præsterer inden for alle tre kompetenceområder. På det sidste vejledningsmøde afleveres vurderingsskemaet til den studerende sammen med bedømmelsen. Vurderingsskemaer udsendes til skolerne i god tid før praktikperiodens start. Ved ikke-bestået skal den studerende i erstatningspraktik. Dette forvaltes af praktikkontoret i samarbejde med skolen og den studerende. Efter praktikperioden Prøven i praktik Når man har bestået selve forløbet i praktik, kan man indstille sig til prøven i praktik på kompetenceniveau 3. Se beskrivelse i tidligere afsnit om bedømmelse i praktik og portfolio og praktikopgave. 24

26 Bilag 1: Evaluering af praktikken i og tiltag i I dette afsnit beskrives resultatet af evalueringen af praktikken på 1. og 2. årgang , og hvilke tiltag der sættes i værk i studieåret som følge af evalueringsresultatet. Tiltagene beskrives i hovedpunkter, da de allerede er blevet fremlagt mundtligt på møder for undervisere i læreruddannelsen og i en sparringsgruppen for praktik. 1. Evalueringsdesign Praktikken blev evalueret på følgende måder: Praktikevalueringsmøde på 1. og 2. årgang med kvantitativ tilbagemelding i form af tal og kvalitativ i form af samtale. Ca. 95 procents deltagelse på praktikevalueringsmøderne. Survey-undersøgelse med kommentarer udsendt til alle studerende, PT-vejledere og praktiklærere med deltagelse af 58 procent på 1. årgang og 48 procent på 2. årgang: Inddragelse af tal materiale om modul- og prøvegennemførelse. Møde i sparringsgruppen for praktik 2.A Evaluering af aktiviteter før praktikken 25

27 2.B Tiltag der sættes i værk på baggrund af evaluering af aktiviteter før praktikken Uddannelsesplan Evaluering: Der er gode tilbagemeldinger om, at skolen er på vej til at blive uddannelsessted, men uddannelsesplanen er ofte for usynlig for de studerende. Tiltag: Uddannelsesplanen sættes på dagsordenen i PT-teamet og på praktikplanlægningsmøde og besøgsdage. Endvidere etableres i efteråret 2015 et kursus om skolen som uddannelsessted, hvor skoler undervises i og videndeler om uddannelsesplanen. Besøgsdage Evaluering: Der er generelt gode tilbagemeldinger om besøgsdage på skolerne, og dagene beskrives som vigtige og nødvendige. Visse deltagere giver dog udtryk for vigtigheden af, at skolen er forberedt på dagen, og at forventninger er afklaret på praktikplanlægningsmødet. Tiltag: På 1. årgang deler vi dagene op i to, en introdag i løbet af efteråret og en planlægningsdag placeret tæt på praktikperioden. Information i PT Evaluering: Der er store udsving i de studerendes svar på, hvordan PT-arbejdet fungerer. Der er således både udtalelser om, at informationen har været god og brugbar, men desværre også kontante udtalelser om, at man på nogle PT-hold oplever ikke at blive klædt på til praktikken. Tiltag: Vi etablerer informationsmøder for alle PT-vejledere i starten af studieåret, og vi gennemfører praktik-info på alle PT-møder. Endvidere indløbes ny-udgivne praktikbøger på Akademisk Forlag til alle PT-vejledere. Og vi vil tillige drøfte med underviserne, om praktikkontoret skal afholde info-møder direkte med studerende. Samarbejdsgruppemøde (ikke med i Survey) Evaluering: Mødet opleves som godt og vigtigt, men det står uklart for flere, hvilke opgaver mødet skal tage sig af og løse. Tiltag: Mødet skal have nyt navn (praktikplanlægningsmøde), og der skal deltage en studerende fra hver skole eller alle studerende fra PT-holdet. Praktikhåndbogen (ikke med i Survey) Evaluering: Der er klare tilkendegivelser af, at den er god og ikke for lang. Der er dog også tilkendegivelser af, at det udarbejdede prøvehæfte skal i håndbogen, og at der endvidere er mangler få steder. Eksempelvis er det ikke beskrevet, hvem der deltager på de forskellige møder. Tiltag: Håndbogen revideres, og prøvehæftet sættes ind, men vi fastholder ideen om, at praktikhåndbogen er udformet som én bog med al praktikinfo til alle praktikaktører. 26

28 3.A Evaluering af aktiviteter under praktikken 3.B Tiltag der sættes i værk på baggrund af evaluering af aktiviteter under praktikken Undervisning Evaluering: Der knytter sig ingen særlige pointer eller problemstillinger i evalueringen ud over tilfredshed med denne opgave. Dog er det blevet drøftet, om de studerende får tilstrækkeligt mange timer i deres undervisningsfag, og at mængden af undervisningstimer varierer fra skole til skole. Tiltag: Vi drøfter med kommunerne, om der skal indføres et minimum for timer i et undervisningsfag i partnerskabsaftalen. Vi vil have fokus på vigtigheden af, at der etableres en vis mængde undervisning i kurset Skolen som uddannelsessted, som oprettes næste studieår. Vejledning Evaluering: Der er gode tilbagemeldinger generelt, men der ønskes mere feedbackvejledning også ved den fælles vejledningssamtale. Tiltag: Vi forsøger at skabe fokus på vejledningsformen i uddannelsesplansskabelonen og i det nye kursus og skaber evt. en strammere beskrivelse af den fælles vejledningssamtale. Samarbejdet i praktikgruppen Evaluering: Der er tilbagemeldinger om et overvejende godt og udbytterigt samarbejde, men når det går galt, kan det være hårdt at være studerende. Der er positive tilkendegivelser af, at det har hjulpet at få hjælp af praktiklærer eller PT-vejleder. Og ligeledes, at fire i en gruppe er for mange. Tiltag: Det overvejes, om vi skal arbejde med et maksimumsantal på tre studerende i en praktikgruppe, og om vi skal drøfte hele gruppeorganiseringen med skolerne. Vi drøfter med PT-vejledere og skoler at det er vigtigt med tidlig indgriben, når samarbejdet går 27

29 skævt. Endvidere sættes samarbejdskompetencer på dagsordenen på PT-holdene før praktikken. Mødesteder Evaluering: Mødesteder opleves som gode, men det er vigtigt, at de planlægges på praktikplanlægningsmødet. Der er positive tilbagemeldinger på, at indholdet er rammesat i praktikhåndbogen. Tiltag: Vi fortsætter med at rammesætte mødestederne og stiller krav om, at der på praktikplanlægningsmødet vælges en ansvarlig for mødestedet. Undervisningsfag-indkald Evaluering: Tilbagemeldingerne er varierende, og det opleves som uklart, hvad timerne skal bruges til. Tiltag: Vi opfordrer til, at der afsættes tid i fagfora til at afklare dette, da det er et undervisningsfagsområde, og at der afsættes flere timer til selve indkaldet. Fælles vejledningssamtale Evaluering: Der gives udtryk for stor tilfredshed fra alle sider. Det største problem med den fælles vejledningssamtale er at få den planlagt. Tiltag: Vi vil præcisere, at aftalerne om, hvordan samtalerne planlægges, foregår på praktikplanlægningsmødet. Og endvidere, at planlægningen af mødet er en ligeværdig samarbejdsopgave mellem to parter. 37-timers studium Evaluering: Tilbagemeldingerne er blandede. På den side tilkendegives, at det er godt, at rammen er tydelig, så man ikke skal diskutere med de studerende. På den anden side, at det er uklart, hvad de studerende skal bruge de 37 timer til. Tiltag: Studieaktivitetsmodellen som arbejdsredskab indføres som grundlag for arbejdsplanen for den enkelte studerende og for den enkelte skoles uddannelsesplan. Modellen introduceres på kurset om skolen som uddannelsessted. Portfolio (Ikke i survey) Evaluering: Den generelle opfattelse er, at portfolio ikke fungerer som læringsredskab i praktikken. Og hvis den fungerer, er det, fordi den anvendes af den pågældende skole. Tiltag: Arbejdet med portfolio i forbindelse med praktikken gøres fra og med studieåret valgfrit for den studerende, det enkelte PT-hold og den enkelte skole. Dvs. arbejdet med portfolio kan stadig indgå i PT-holdets arbejde, og/eller den enkelte skole kan også rammesætte et sådant arbejde i sin uddannelsesplan. 4.A Evaluering af aktiviteter efter praktikken 28