Praktikhåndbog LU studieår 2. studieår meritlærer 4. studieår. Læreruddannelsen i Århus

Transkript

1 Praktikhåndbog LU studieår 2. studieår meritlærer 4. studieår Læreruddannelsen i Århus

2 Indhold Indledning...2 Praktikportalen og den nye praktik-hjemmeside - de nye kommunikations- og informationsplatforme...3 Generelt om praktikken...4 Praktikkens omfang og position i læreruddannelsen...4 Kompetencemålene...4 Bedømmelse i praktik...5 Praktikopgaven...8 Praktikvejledning...8 Partnerskabsaftalen...9 Generelle regler om lærerstuderende i praktik...11 Praktikkens elementer...12 Uddannelse, kurser og temadage...15 Særligt om 1. studieår...16 Overgang fra 1. til 2. studieår...18 Særligt om 2. studieår...20 Overgang fra 3. til 4. studieår...22 Særligt om 4. studieår...24 Praktik i meritlæreruddannelsen...27 Bilag: Bilag 1: Evaluering af praktikken i Bilag 2: Vejledning og skabelon til udarbejdelse af uddannelsesplan på skolen...34 Bilag 3: Studieaktivitetsmodellen - et udgangspunkt for den studerendes arbejdsplan i praktikken...38 Bilag 4: Praktikprøvehæfte...39 Bilag 5: Procedure for tilmelding til praktik i andre skoleformer, niveau Bilag 6: Uddrag af bekendtgørelsen og aftaleteksten bag LU Bilag 7: Notat fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser: Aftale om samarbejde mellem professionshøjskoler og kommuner om praktik i læreruddannelsen Bilag 8: Studieordningstekst om praktik...54 Bilag 9: Endeligt notat fra arbejdsgruppen for praktik og praksissamarbejde

3 Indledning Denne håndbog er stilet til alle, der skal arbejde med praktikken i studieåret Intentionen med håndbogen er at give alle involverede en kort, anvendelig og overskuelig vejledning, når man skal agere i praktikken på skolerne og i læreruddannelsen. Den første del af håndbogen indeholder generelle informationer om praktikkens organisering, kompetencemål, partnerskabsaftale, bedømmelse, vejledningspraksis og generelle regler, og derefter følger specifikke afsnit om praktik på 1., 2. og 4. studieår og i meritlæreruddannelsen. Og bagerst i praktikhåndbogen er placeret en række bilag omhandlende de formelle rammer for praktikken. Af vigtige tiltag i det nye studieår bliver ibrugtagningen af den nye praktikportal (se næste side), som fra og med studieåret bliver det sted, hvor vi (PT-vejledere, praktiklærere og mentorer på skolerne og studerende) kommunikerer om de konkrete praktikforløb. Endvidere tager vi en ny praktik-hjemmeside i brug (se næste side) som erstatning for den gamle hjemmeside. En ny hjemmeside, der rummer informationer og materialer om praktikken, bl.a. denne praktikhåndbog og endvidere skolernes uddannelsesplaner og afregningsskemaer til praktik. Hjemmesiden retter sig primært til skolerne, mens studerende som hidtil henter informationer og materialer om praktik på studienet. Med ønske om et godt praktikår. Venlig hilsen Praktikkontoret Praktikleder Kim Egeskov Mail: kieg@via.dk Telefon: Praktikkoordinator (niveau 3) Kirsten Bangsgaard Thomsen Mail: kith@via.dk Telefon: Praktiksekretær Heidi Helleskov Mikkelsen Mail: hemi@via.dk Telefon: Praktikkoordinator (niveau 1) Dorthe Ansine Christensen Mail: dach@via.dk Telefon: Praktikkoordinator (niveau 2 og meritlæreruddannelsen) Peter Fregerslev Mail: fr@via.dk Telefon:

4 Praktikportalen og den nye praktikhjemmeside de nye kommunikations- og informationsplatforme Praktikportalen Det er besluttet, at professionshøjskoler på landsplan skal br en fælles praktikportal, der skal understøtte og styrke kommunikationen mellem studerende, praktikskolerne og læreruddannelsen. Både studerende i den enkelte praktikgruppe, praktiklærere og undervisere fra læreruddannelsen bliver således koblet til portalens praktikforløb og desuden kan mentorer og skoleledere kobles på for at få indsigt i praktikforløbene. Fordele ved praktikportalen: I praktikportalen kan man lægge det konkrete praktikforløb med datoer for aftaler, dagsordener m.m. Den direkte kommunikation omkring praktiksamarbejdet kommer til at foregå gennem portalen. Praktiklærerens godkendelse af praktikken foretages via portalen. Man kan gå direkte fra portalen og ind i Wiseflow-systemet stedet, hvor studerende uploader deres praktikopgave, og hvor bedømmere af praktikprøven indtaster karakterer. Allerede fra 41 skal man (vedr. praktik på 3. niveau) arbejde i praktikportalen. Der bliver tilbud om et minikursus i brug af portalen, og vi vil også video-optage kurset, så det er muligt at tilgå det digitalt. Se i øvrigt praktikhåndbogens afsnit om uddannelse, kurser og temadage. Praktikportalens forside fremgår af illustrationen ovenfor. Portalens adresse er: Hjemmesiden Den nye praktikhjemmesides forside fremgår af illustrationen til højre. Hjemmesiden rummer informationer og materialer om praktikken, bl.a. denne praktikhåndbog og endvidere skolernes uddannelsesplaner. Hjemmesiden adresse er: 3

5 Generelt om praktikken i LU13 Praktikkens position og omfang i læreruddannelsen Praktikken er centralt placeret i læreruddannelsen. Praktik omhandler den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens konkrete arbejde med elever, og den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktikken skaber progression i læreruddannelsen og sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen, idet den planlægges, gennemføres og evalueres i samarbejde med Lærerens grundfaglighed og undervisningsfagene. Praktikken i LU13 gennemføres som moduler af 10 ECTS-point, og hver praktikperiode har en varighed af 6 r. På læreruddannelsen i Århus har vi valgt at placere de tre moduler på 1., 2. og 4. studieår. Model over det 4-årige forløb: Studieår Praktikperiode Praktiksted Prøve 1. 6 r Partnerskabsskole Intern 2. 6 r Partnerskabsskole/Udland Ekstern (med censor) 3. Ingen praktik r Partnerskabsskole/andre skoleformer Ekstern (med censor) Praktik i andre skoleformer og i udlandet Studerende, der studerer på basis af LU13, kan på 2. studieår ansøge om praktik i udlandet eller på 4. studieår i andre skoleformer så som efterskoler, specialskoler o. lign. Disse muligheder skal betragtes som specialiseringsvalg og tilbydes de studerende, som ønsker at specialisere sig i de nævnte skoleformer og tone deres uddannelse i den retning. Det er dog ikke muligt både at komme i praktik i udlandet på 2. studieår og i andre skoleformer på 4. studieår, da man skal gennemføre minimum 2 praktikperioder på partnerskabsskolen. Kompetencemålene I LU13 skal den studerende i praktikken uddannes i og bedømmes ud fra kompetencemål. I praktikken er der tre kompetenceområder, henholdsvis: didaktisk kompetence relationskompetence klasseledelseskompetence 4

6 Alle 3 kompetenceområder er i fokus i alle praktikperioder, og der er i de pågældende videns- og færdighedsmål indskrevet tre kompetenceniveauer, som sikrer en progression i faget. Se oversigten over kompetencemålene i bilagsafsnittet. Bedømmelse i praktik (for en nærmere beskrivelse af prøven i praktik: se prøvehæftet i bilag 4) Efter hvert praktikmodul skal den studerendes præstationer vurderes gennem: modulevaluering på praktikskolen praktikprøve Modulevaluering Den studerende skal efter gennemførelse af hvert praktikmodul bedømmes med: Bestået eller Ikke-bestået. Selve modulforløbet skal bestås, for at den studerende kan indstille sig til prøven i praktik. Bedømmelsen foretages af praktikstedet. Praktikstedet bedømmer, om den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau er egnet til at undervise elever, jf. kompetencemålene. Procedure når en studerende ikke består et praktikmodul Studerende, der ikke består praktikmodulet, tilbydes en ny praktikperiode, jf. eksamensbestemmelserne i bekendtgørelsen. Den nye praktikperiode foregår på samme skole, men kan i særlige tilfælde foregå på en anden skole i skolegruppen. Perioden fastlægges i samarbejde mellem praktikkontoret og praktikskolen, efter praktikkontoret har afholdt en samtale med den studerende. Erstatningspraktikken tilrettelægges ud fra: hensyn til den studerendes studieforløb på læreruddannelsen hensyn til skolens praktiske hverdag. Prøven i praktik Praktikken på hvert af de 3 niveauer afsluttes med en mundtlig prøve, der bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen. Praktikprøven på 1. niveau (1. studieår) eksamineres og bedømmes af en praktiklærer udpeget af praktikskolen og en underviser udpeget af læreruddannelsen, mens praktikprøverne på niveau 2 og 3 bedømmes af en praktiklærer, en underviser fra læreruddannelsen samt en ekstern censor. Som udgangspunkt for prøven skal en praktikgruppe udarbejde en praktikopgave på maks. 5 normalsider, der sammen med medbragt datamateriale (artefakter) f.eks.: elevplaner og forældrebreve illustrerer den studerendes arbejde med relevante vidensog færdighedsmål inden for praktikkens kompetencemål. Praktikopgaven indgår i selve 5

7 bedømmelsen, mens det medbragte materiale alene er grundlag for prøven og indgår ikke i bedømmelsen. Ved praktikprøven demonstrerer den studerende sin praktiske og teoretiske indsigt, viden og refleksioner i forhold til kompetencemålene på det aktuelle praktikniveau (studieår). Praktikprøverne kan afholdes på praktikskolen eller læreruddannelsen på 1. studieår i grupper af 2 4 studerende og på 2. og 4 studieår i grupper eller individuelt. Praktikkontorets indstilling er, at den bedste ramme for prøven er praktikskolen, og anbefaler, at prøven så vidt muligt afholdes på skolen. Ligeledes anbefaler praktikkontoret, at det er praktiklæreren, der har vejledt de studerende i praktikmodulet, der eksaminerer ved prøven sammen med underviseren fra LIA. Skulle skolen af praktiske eller andre grunde ønske, at en anden praktiklærer fra skolen forestår eksaminationen, er det også muligt. Praktikkontoret vil indkalde til temadage om praktikprøven for undervisere på LIA og praktiklærere, der skal forestå eksamination og bedømmelse. I prøvehæftet, bilag 4, gør vi nærmere rede for prøven i praktik, dvs. både for prøvens afvikling og praktikopgaven. Fokuslektion et muligt, fælles grundlag for prøven i praktik Prøven i praktik er en af de mest spændende og udfordrende elementer i ny læreruddannelse. Evalueringerne efter år to viser generelt stor tilfredshed med prøven og det tætte samarbejde mellem læreruddanner og praktiklærer, som følger deraf. Men evalueringen og et FoU-projekt under titlen Teori og praksis ved prøven i praktik peger også på, at der knytter sig særlige udfordringer til prøven særligt udfordringen med at skabe sammenhæng mellem den praksis, som de studerende agerer i i praktikken, og de overvejelser og refleksioner, der foregår under prøven. For at adressere netop den udfordring kan den enkelte praktikskole vælge, at prøven tilrettelægges med basis i en såkaldt fælles fokuslektion. Dvs. det er frivilligt, om den enkelte skole vil arbejde med prøven på denne måde eller ej. Den fælles fokuslektion blev afprøvet som forsøgsordning af nogle skoler i studieåret , og også i vil det være muligt for den enkelte skole at gennemføre prøven på denne måde. Formålet med den fælles fokuslektion er som sagt at skabe mulighed for en bedre inddragelse af konkret praksis ved prøven, herunder større fokus på praktiklærerens rolle ved prøven. Hvad er fælles fokuslektion? Fælles fokuslektion går ud på, at praktiklæreren og de studerende udvælger og fokuserer på ét bestemt tidsrum mod slutningen af praktikperioden (en eller flere sammenhængende lektioner). De studerende underviser i dette tidsrum, og praktiklæreren, der skal eksaminere til prøven, er til stede som observatør. Når den fælles fokuslektion er gennemført, er det denne lektion, der danner grundlag (case) for praktikopgaven og for prøven. 6

8 Hvordan kan en fokuslektion give mulighed for større sammenhæng mellem prøven og praktikken? Målet med forsøgsordningen er at undersøge, om følgende elementer kan fremmes gennem arbejdet med fokuslektionen, dvs.: - om en praksissituation, som både er oplevet af praktiklæreren og studerende, bliver drøftet ved prøven, - om en fælles oplevet praksis skaber en fælles rettethed mod praksis ved prøven, - om praktiklærerens perspektiv på den fælles praksis bringes ind som en kvalificerende del af samtalen ved eksaminationen. Vigtige opmærksomhedspunkter Fokuslektionen er ikke en bedømmelseslektion, hvor de studerende skal præstere ekstra godt. Det er alene de studerendes præstation ved prøven, der er til bedømmelse. Fokuslektionen er et forsøg på at indramme et stykke fælles praksis i bestræbelserne på at kvalificere refleksionerne over denne praksis. Fokuslektionen er alene et afsæt for prøven. Samtalen kan og bør stadig omhandle flere forskellige dele af og områder af praktikken. Man kan sige, at fokuslektionen er et fælles udgangspunkt. Fælles fokuslektion i trin 1. Ved den fælles vejledningssamtale udvælges den fælles fokuslektion (en eller flere sammenhængende lektioner) efter følgende kriterier: De studerende underviser en klasse. Praktiklæreren, der skal eksaminere ved prøven, er til stede som observatør. De studerende underviser i det fag, de er i praktik i, og i de klasser og situationer, som de studerende og praktiklærerne finder mest interessante i forhold til de refleksioner og fokusområder, de studerende har oplevet som vigtige i praktikken. 2. Fokuslektionen gennemføres. De studerende underviser, og praktiklæreren observerer. 3. De studerende udarbejder praktikopgaven med fokuslektionen som case. 4. Ved prøven tages der afsæt i fokuslektionen, som giver praktiklæreren mulighed for at drøfte den fælles oplevede situation med de studerende. De studerende medbringer og inddrager artefakter fra fokuslektionen. Hvordan kommer man i gang med arbejdet med fælles fokuslektion? Hvis man som skole kunne tænke sig at arbejde med fælles fokuslektion, bør det aftales nærmere på praktikplanlægningsmødet. 7

9 Praktikopgaven En praktikopgave er i denne sammenhæng en fem-siders opgave, som en praktikgruppe udarbejder forud for prøven i praktik. Praktikopgaven danner grundlag for prøven og indgår i bedømmelsen. For en nærmere af praktikopgavens form og indhold vil vi henvise praktikprøvehæftet i bilag 4, der indeholder en udførlig beskrivelse. Praktikvejledning Praktiklæreren og den praktikansvarlige underviser har stor betydning for den studerendes læreproces i praktikken. I den forbindelse spiller vejledningen en særlig rolle. De studerende henter en masse erfaring i undervisning og lærerarbejde i klasserummet og blandt eleverne. Men skal denne erfaring fæstne sig som læring, er vejledning et omdrejningspunkt. Det er her, de studerende på kvalificeret vis skal udfordres til at begrunde deres undervisning og deres konkrete handlinger og overveje, hvordan de løser undervisningsopgaven og den generelle læreropgave: Kan den studerende instruere i en konkret opgave og formidle faglige redskaber og pointer? Kan den studerende lytte og samtale med eleverne? Har den studerende øje for børnenes forudsætninger? Har den studerende redskaber til at gå ind i konflikter og læringsmodstand? Gennem vejledningen kan den studerende udvikle et grundlag for selv at svare på nogle af undervisningens grundspørgsmål: hvad, hvorfor og hvordan. Planlægning af vejledning I første omgang er det vigtigt at få aftalt, hvornår og hvor vejledningen finder sted. Og ligeledes, hvad vejledningen konkret skal dreje sig om. Hyggesnak i et frikvarter kan ikke betragtes som vejledning. Vejledningstimernes indhold skal aftales løbende mellem de involverede praktiklærere og de studerende. Det hører således med til vejlederens opgave: at udarbejde en dagsorden til vejledningstimerne at sætte rammer for vejledningen at styre vejledningsprocessen at stille sin viden og erfaring til rådighed for den studerende. Vejledningens udgangspunkt er de studerendes ønske om et særligt vejledningstema, der forholder sig til den specifikke undervisnings- og læreropgave i praktikken. Temaet bør aftales inden mødet, og det kan med fordel afgrænses og have en undersøgende karakter, f.eks.: Eleverne virkede ret ukoncentrerede i matematiktimen i fredags. Vi vil gerne drøfte baggrunden for denne uro nærmere. Temaerne for vejledningen kan hentes inden for ét eller flere af praktikkens tre kompetenceområder, didaktik, klasseledelse og relationsarbejde, og inden for alle former for undervisning og andre læreropgaver. Praktiklæreren kan opfordre de studerende til at fastholde deres oplevelser og overvejelser i en logbog og i deres praktikportfolio, som så kan danne udgangspunkt for vejledningen. 8

10 Vejledning består af tre kategorier: førvejledning, vejledning i løbet af praktikken og eftervejledning. Førvejledning er vejledning, før et undervisningsforløb finder sted. I førvejledningen kan praktiklæreren og den praktikansvarlige lærer navnlig spørge til de studerendes begrundelser for og overvejelser over den forestående undervisning. Aktuelle spørgsmål kunne f.eks. være: Hvilke intentioner har du med det planlagte forløb? Hvad er målet for forløbet? Hvad skal der foregå? Hvad er elevernes forudsætninger? Hvordan skal forløbet evalueres? Hvilke langsigtede mål og hvilke læringsmål har du for elevernes arbejde i skolen? Hvilke læringsmål har du for dit eget arbejde i praktikken? Vejledning i løbet af praktikken kan tage udgangspunkt i praktiklærerens observationer af de studerendes undervisning. Relevante spørgsmål kunne f.eks. basere sig på: hvad de studerende og eleverne gør og siger hvordan kontakten mellem de studerende og eleverne kommer til udtryk hvordan undervisningen forløber hvad eleverne eller enkelte elever lærer. Eftervejledning er vejledning på grundlag af gennemført undervisning. Vejledningenkan f.eks. tage udgangspunkt i: de studerendes oplevelser og refleksioner over undervisningsforløbet de studerendes evaluering af forløb praktiklærerens observationer i hvilket omfang intentioner og mål for forløbet blev realiseret. Partnerskabsaftalen i LU13 Praktikken rammesættes af den partnerskabsaftale, som Læreruddannelsen i Århus (LIA) indgår med kommuner og skoler. Hovedformålet med aftalen er, at skolen og læreruddannelsen bliver ligeværdige og samarbejdende uddannelsessteder for den studerende, og at der bliver mulighed for fordybelse og kontinuitet i den studerendes praktik over alle tre praktikmoduler. Organisering af skolegrupper, studerende og undervisere Partnerskabsaftalen er altså en aftale mellem kommunen/skolen og LIA om et kontinuerligt samarbejde over 4 år mellem: 2 undervisere fra LIA, og en gruppe på ca. 30 studerende, tilsammen kaldet et professionsteam (PT) Ca. 3-4 skoler fra det samme område/kommune, kaldet en skolegruppe. 9

11 Praktikskolerne er organiseret i områder i forhold til deres geografiske placering, henholdsvis i Århus, Favrskov, Syddjurs, Randers og Odder Kommune. De frie grundskoler indgår i flere af disse områder. Organiseringen i områder skal sikre muligheden for et tæt samarbejde mellem skolerne i en skolegruppe, og den skal også bidrage til at kvalitetssikre praktikken. De 30 studerende i professionsteamet (PT) er studerende på et stamhold. Den pågældende skolegruppe og professionsteamet samarbejder om praktikken gennem alle fire studieår, hvilket skal sikre kontinuitet og mulighed for fordybelse i den studerendes praktikstudie. Kontinuiteten sikres ligeledes ved, at den studerende som princip er tilknyttet den samme praktikskole i alle tre praktikperioder, medmindre den studerende gennemfører sin praktik på 2. år i udlandet eller på 4. år i andre skoleformer. Model over et partnerskab over 4 år i LU13: 2 undervisere fra LIA kontinuerligt samarbejde om praktik over 4 år En skolegruppe, der består af skoler fra samme område/kommune 30 studerende Fra tidsstyring til kvalitetsstyring Med indførelsen af LU13 er det kontraktlige forhold mellem LIA og kommunerne og skolerne ændret markant, idet aftalen ikke længere baseres på styring af tid og timer, men på kvalitet. Læreruddannelsen stiller ikke krav om bestemte tidskategorier, men arbejder i stedet ud fra nogle kvalitetskrav. Kommunen modtager den fulde ressource på ca kr. pr. studerende pr. praktikmodul, og inden for den ramme er det op til skolen at organisere den studerendes praktik og de enkelte dele, så de studerende bedst muligt tilegner sig de kompetencer, der er formuleret i kompetencemålene. I partnerskabsaftalen beskrives rammerne for, hvordan skolen skal organisere praktikken, på følgende måde: Skolen organiserer de studerendes praktik (det samlede praktikstudium), så arbejdsbyrden svarer til 37 arbejdstimer pr.. Afhængigt af praktikperiodens placering, og om der er tale om 1., 2. eller 3. niveau, fastlægger skolen, hvilke aktiviteter den studerende skal deltage i ud over forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisning og vejledning i forbindelse med dette, f.eks. deltagelse i: o Elevsamtaler o Teamsamarbejde 10

12 o Pædagogiske rådsmøder o Forældresamarbejde, herunder møder, samtaler og andet o Pædagogisk udviklingsarbejde o Observationer af undervisning Derudover sikrer skolen, at den enkelte studerende deltager i såvel praktikvejledningstimer som evt. vejledning med mentor i relevant omfang afhængigt af praktikgruppernes størrelse. Uddannelsesplan Herudover skal skolen udarbejde en uddannelsesplan, hvor skolen mere generelt beskriver, hvordan den håndterer uddannelsesopgaven på det pågældende kompetenceniveau (studieår). En skabelon til udarbejdelse af uddannelsesplanen findes i bilag 2 i denne håndbog. Frister for aflevering af planer til godkendelse findes i kalenderen for det pågældende studieår her i Praktikhåndbogen. Det skal understreges, at det kun er endnu ikke godkendte planer eller planer, der ændres væsentligt, der skal godkendes. Praksissamarbejde I aftaleteksten for LU13 er det præciseret, at der skal mere læreruddannelse ind i folkeskolen og mere folkeskole ind i læreruddannelsen. For at leve op til den målsætning forpligter skolerne og LIA sig i partnerskabsaftalen til et udvidet praksissamarbejde. Praksissamarbejdet er ikke praktik. Det er et konkret samarbejde mellem undervisere i fag på LIA, studerende i faget og de pågældende studerendes praktikskoler. Samarbejdet kan konkret udmønte sig på et utal af måder. Som eksempler kan nævnes interview, observation, indhentning af case, udveksling af undervisningsmateriale, udviklingsarbejder, inddragelse af studerende i udviklingsprojekter på skolen og bachelorprojekter. Idet forpligtelsen på praksissamarbejde er ny og uprøvet, er det vigtigt at starte på et niveau, så samarbejdet lykkes. På den anden side er det vigtigt, at samarbejdet reelt prøves af, og derfor har vi på LIA valgt, at de studerende forpligtes til at inddrage praktikskolen i deres faglige studium i alle fag. Partnerskabsaftalerne sendes til skolerne og kommunerne og bliver tilgængelige på den nye praktik-hjemmeside. Generelle regler om lærerstuderende i praktik 1. Den studerende gennemfører sin praktik på den praktikskole, som læreruddannelsen udpeger. 2. Det er ikke tilladt for studerende at udføre vikararbejde på praktikskolen i praktikperioden. 11

13 3. Det er skolelederens ansvar at sikre, at der ikke er habilitetsproblemer i forbindelse med bedømmelse af studerendes praktik. 4. Studerende kan ikke både komme i udlandspraktik på 2. studieår og i praktik i andre skoleformer på 4. studieår. 5. Merit for praktik Studerende vil, jf. bekendtgørelsens paragraf 31, evt. kunne få merit for ét af læreruddannelsens tre moduler nærmere bestemt praktikmodul nr. to for ordinære studerende og praktikmodul nr. tre for meritlærerstuderende. Får den studerende merit for modulet, skal den studerende desuagtet gennemføre læreruddannelsens praktikprøve. Ved vurderingen af ansøgninger om merit for praktikmodulet vægtes især tre forhold: At den studerende forud for studiet påbegyndelse har haft fultidsansættelse som lærer på en grundskole i minimum et år. For studerende på meritlæreruddannelsen er der krav om to år. At ansættelsen i væsentligt omfang har omfattet undervisning i den studerendes undervisningsfag. At den studerende i forbindelse med ansættelsen i væsentligt omfang har varetaget klasselærer/kontaktlærerfunktionen. At der foreligger en positiv udtalelse fra skolens leder. Praktikkens elementer I dette afsnit beskrives en række vigtige elementer i planlægningen og afviklingen af praktikken: Praktikplanlægningsmødet, besøgsdagene, mødestederne, undervisningsfagindkald, fælles vejledningssamtale og praktikevalueringsmøde. Praktikplanlægningsmøde (mødet hed tidligere: samarbejdsgruppemøde) Forud for praktikperiodens opstart afholdes et praktikplanlægningsmøde. På mødet deltager mentorer/praktikkoordinatorer fra skolegruppen, praktikansvarlige undervisere fra professionsteamet og minimum en studenterrepræsentant fra hver skole. Det er underviserne fra LIA, der indkalder til og er tovholder på mødet. Tidspunktet for mødet fastlægges af praktikkontoret og findes i kalenderen for hver enkelt studieår. Dagsorden for mødet er bl.a.: skolerne udleverer uddannelsesplan for det pågældende niveau aftaler om besøgsdage aftaler om mødesteder, dvs. aftaler om indhold og form, og om hvem der er ansvarlig for mødestedet aftaler om fælles vejledningssamtaler, dvs. aftaler om tidspunkt, dagsorden, og om hvem der er ansvarlig for at udsende dagsorden, når tiden nærmer sig. Drøftelse af fælles fokuslektion som en mulighed. 12

14 forventningsafstemning i forhold til samarbejdet om praktik praktiske forhold så som gruppeinddeling, tidsfrister, forståelser osv. Besøgsdage Besøgsdage er dage, hvor de studerende har undervisningsfri og kommer ud på skolen før praktikken. På praktikkens 1. niveau er der to adskilte besøgsdage: En introdag, hvor de studerende generelt introduceres til skolen, så de allerede på 1. semester kan lave aftaler om praksissamarbejde med skolen. En forberedelsesdag tæt på praktikperioden, hvor de studerende modtager deres arbejdsplan og møder deres praktiklærere og de klasser, de skal i praktik i. Endvidere vil de studerende denne dag have mulighed for at træffe aftaler med praktiklærerne om praktikken. På praktikkens 2. og 3. niveau er der to sammenhængende besøgsdage, som har samme funktion som forberedelsesdagen på 1. studieår. Se placeringen af besøgsdagene under de respektive studieår. Mødesteder Mødesteder er praktik-læringsrum, hvor studerende, PT-vejlederne og praktikansvarlige/praktiklærere fra skoler i hele skolegruppen mødes for at understøtte de studerendes læringsudbytte i praktikken. På praktikkens første niveau gennemføres to mødesteder og på praktikkens 2. niveau et mødested af ca. to lektioners varighed i forbindelse med praktikken. (Mht. mødested på praktikkens 3. niveau, se kalenderforløbene for 4. studieår og meritlæreruddannelsen). Praktikkontoret anbefaler, at mødestederne på praktikkens 1. niveau gennemføres på følgende måde: Første mødested gennemføres efter de første to r. Mødestedets tema er udveksling af erfaringer fra praktikken, og det tilrettelægges, så den enkelte studerende og praktikgruppen har lejlighed til at dele praktikerfaringer og spørgsmål med andre grupper og hele professionsteamet. Andet mødested gennemføres efter de første fire r. Mødestedets tema er den forestående praktikprøve og arbejdet med praktikopgaven. Undervisningsfag-indkald Midtvejs i praktikforløbet både på praktikkens 1., 2 og 3. niveau (dog ikke på meritlæreruddannelsen) placeres 4 timers undervisning i de studerendes undervisningsfag. Undervisningen foregår på læreruddannelsen, og indholdet er praktikrelateret undervisning i undervisningsfaget. Skolens opgave i den forbindelse er alene at frigøre studerende fra øvrige praktikopgaver i de 4 timer, indkaldet varer. Skolen er altså ikke forpligtet på at deltage i indkaldet, men praktiklærere i de pågældende undervisningsfag er naturligvis velkomne til at deltage. 13

15 Fælles vejledningssamtale med praktiklærer og underviser i læreruddannelsen Midt i praktikperioden placeres også en fælles vejledningssamtale på minimum 1,5 time (vejledende), hvor praktiklærer, praktikgruppe og en underviser fra LIA deltager. Formålet for den fælles vejledning er: at rammesætte en samtale om de studerendes praktikerfaringer og spørgsmål, så et praksisnært og et teoretisk perspektiv kan komme i spil og integreres at skabe mulighed for fælles forberedelse af og vejledning til praktikprøven. Vejledningssamtalen er således todelt: I første del er der fokus på de studerendes ageren i praktikken i relation til kompetencemålene, på en sådan måde, at både de studerendes og praktiklærerens/pt-vejledernes synsvinkler bringes på bane. I anden del er der fokus på rammerne for prøven, dvs. tid og sted, praktikopgave, krav osv. og på vejledning i udarbejdelsen af praktikopgave. Det er de studerendes ansvar og opgave at have forberedt spørgsmål, materiale og andet til denne sidste del af samtalen og vejledningen. Samtalen aftales og tidsfastsættes så vidt muligt allerede på praktikplanlægningsmødet inden praktikken i et samarbejde mellem den pågældende PT-vejleder, praktiklærer og studerende. I prøvehæftet (bilag 4 i Praktikhåndbogen) er der et forslag til en dagsorden for samtalen. Mht. den fælles vejledningssamtale på praktikkens 3. niveau, 4. studieår: se kalenderforløb for 4. studieår). Praktikevalueringsmøde Efter periodens og prøvens afslutning indkaldes til et praktikevalueringsmøde. På mødet deltager en repræsentant fra skolerne, en PT-vejleder og studerende. 14

16 Uddannelse, kurser og temadage Inden for praktikområdet tilbydes der følgende muligheder for kurser, temadage og uddannelse: Praktikvejlederuddannelsen Praktikvejlederuddannelsen er et modul på 10 ects, dvs. ca. 6 rs fuldtidsstudie. Uddannelsen er formelt kompetencegivende og udbydes af Vias afdeling for efter- og videreuddannelsen (EVU). Hold oprettes typisk på to måder: 1. EVU udbyder hold i fastlagte tidsrum, hvorefter den enkelte skole eller en eller flere deltagere tilmelder sig. 2. EVU aftaler med en eller flere kommuner om at oprette et hold på aftalt tidspunkt med lærere fra den eller de pågældende kommuner. Kontakt rettes til Vibeke Boelt, som er ledelsesansvarlig for praktiklæreruddannelsen i EVU, på eller VB@VIA.DK Temadag om skolen som uddannelsessted Temadagen om skolen som uddannelsessted er tiltænkt praktikansvarlige og ledere fra praktikskolerne, og emnerne, der vil blive behandlet, er følgende. Der vil også blive mulighed for erfaringsudveksling og dialog skolerne imellem. Temadagen er gratis for praktikskoler, og det er praktikkontoret, der tilrettelægger og står for oplæg mv. Praktikkontoret udsender indbydelse. Temaeftermiddag om prøven i praktik Denne temadag sætter fokus på prøven i praktik for praktiklærere og undervisere ved læreruddannelsen, der skal varetage praktikken i studieåret Praktikkontoret udsender indbydelse. En-dags praktikkursus for praktiklærere Endelig er der mulighed for, at en underviser i læreruddannelsen kommer ud på skolen og holder et en-dages praktikkursus, gerne i samarbejde med den praktikansvarlige på skolen. Indholdet kan tilpasses skolens behov og kan f.eks. indeholde oplysninger om praktikordningen, fokus på den gode praktiklærer og vejledning. Kurset udbydes af praktikkontoret. Pris og indhold aftales. Kontakt venligst praktikkontoret. 15

17 Særligt om 1. studieår De studerende på 1. studieår arbejder i praktikgrupper på 2-3 studerende (i enkelte tilfælde op til 4 studerende). Hver studerende skal i praktik i sit 1. undervisningsfag og have minimum fire lektioner om n (eller det der svarer hertil) i faget. Rammerne for praktikken er fastlagt i uddannelsesplanen for den pågældende skole. Hvad angår mål for praktikken, vejledes og bedømmes den studerende med udgangspunkt i kompetencemålene for 1. praktikniveau, jf. skemaet over kompetencemålene i bilags-afsnittet. Praktikplanlægningsmøde 1.mødested Fælles vejledningssamtale Bedømmelse af praktikken: bestået/ikkebestået Prøve i praktik Før praktikken Under praktikken Efter praktikken praktikforberedelse Besøgsdage Undervisningsfagindkald 2.mødested Praktikevalueringsmøde 16

18 Kalender for praktikforløbet på 1. studieår Uge 34 Mandag den 22. august: Studiestart for de nye studerende. Uge 38 Tirsdag d. 20./9. Kl : Temaeftermiddag om prøven i praktik. Kl : Kursus i brn af praktikportalen. Eftermiddagen er primært målrettet skoler med studerende i praktik på niveau 3, men andre er også velkomne. Man kan tilmelde sig det ene eller begge arrangementer. Uge 43 Uge 44 Uge 45 Uge 47 Uge 3 Uge 6 Mandag den 24. oktober: Frist for aflevering af uddannelsesplan på niveau 1 til godkendelse. (Gælder kun planer, der ikke er godkendt, eller planer, der ændres væsentligt siden godkendelse). Mandag den 31. oktober kl : Praktikplanlægningsmøde afholdes. Fredag den 11. november: 1. besøgsdag. Onsdag d. 23./11. Kl. 9-14: Temadag om skolen som uddannelsessted med fokus på kvalificering af uddannelsesplaner. kl : Kursus i brn af praktikportalen. Temadagen er målrettet praktikansvarlige på skolerne. Man kan tilmelde sig det ene eller begge arrangementer. Onsdag den 18. januar: 2. besøgsdag. Tirsdag d. 7/2 kl : Temaeftermiddag om prøven i praktik. Eftermiddagen er primært målrettet skoler med studerende i praktik på niveau 1 og 2, men andre er også velkomne Uge 8-13 Uge 9 Uge Uge 10 Uge 11 Praktikperiode. 1. mødested afholdes. Anbefalet tema: Erfaringsopsamling. Fælles vejledningssamtale afholdes. Onsdag d. 8. marts kl : Undervisningsfag-indkald afholdes. Undervisningsfag-indkald er praktikrelateret undervisning i undervisningsfagene. 2. mødested afholdes. Anbefalet tema: Praktikopgave og prøve Uge 17 Uge 20 Onsdag den 26. april: Frist for aflevering af praktikopgave. Prøver i praktik gennemføres. Praktikevalueringsmøde: Tidspunkt for afholdelse af mødet meldes ud senere. 17

19 Overgang fra 1. til 2. studieår Praktik i LU13 bygger på den opfattelse, at kontinuitet er en kvalitet i de studerendes praktikforløb. (Se bilag 9: Endeligt notat fra arbejdsgruppen for praktik og praksissamarbejde). Dette er bl.a. udtrykt i princippet om, at de studerende skal i praktik på samme skole i mindst to ud af de tre praktikperioder og i øvrigt gerne i alle tre. Og det får som konsekvens, at de studerende på 2. studieår kommer i praktik på samme skole som på 1. studieår, med mindre særlige omstændigheder taler imod det. Disse kan være: 1. at den studerende bevilges praktik i udlandet 2. at praktikskolen ikke kan tilbyde den studerende praktik i 2. undervisningsfag. 3. andre helt særlige forhold. Vurdering af om der er tale helt særlige forhold, foretages af PT-vejlederne i samarbejde med praktikskolen og efter samtale med de involverede studerende. En evt. aftale om praktikskoleskift meddeles praktikkontoret og praktiksekretær Heidi Mikkelsen. Principper for sammensætning af praktikgrupper Principperne for sammensætning af praktikgrupper på 2. studieår er følgende: Praktikkontoret anbefaler, at de studerende arbejder i praktikgrupper på 2-3 studerende (tallet er en anbefaling, da det i praksis er skolerne, der aftaler den endelig gruppestørrelse med de studerende). Da praktik på 2. studieår har fokus på de studerendes 2. undervisningsfag, anbefaler praktikkontoret, at studerende så vidt muligt arbejder i grupper med identiske 2. undervisningsfag. I visse tilfælde kan det dog ikke undgås, at studerende indgår i praktikgrupper, hvor de ikke har identiske 2. undervisningsfag. Der kan i disse tilfælde blive tale om at fordele ansvaret i gruppen, så den enkelte har hovedansvar for timerne i eget undervisningsfag. Øvrige skolefag kan indgå efter aftale mellem skolen og den enkelte praktikgruppe. Procedure for sammensætning af praktikgrupper på 2. studieår, Det kan være fordele i at fastholde samme gruppefordeling som på 1. studieår, men der må gerne ændres i gruppefordelingen. Og det er også muligt for den enkelte studerende at gennemføre dele af praktikken alene eller i en anden gruppe på praktikskolen. Det skal dog betones, at det jo er op til skolen i dialog med de studerende om man ønsker, at studerende skal gennemføre dele af praktikken alene eller i flere forskellige grupper. Proceduren for tilrettelæggelse af gruppefordelingen er: 1. Så snart fordelingen af praktikpladser i udlandet ligger fast i juni måned, og så snart antallet af evt. overflyttere er kendt i august 2016, informeres både studerende og 18

20 PT-vejledere. PT-vejledere kan i løbet af foråret 2016 kontakte praktikkontoret, hvis der allerede her øjnes vanskeligheder i praktikgruppefordelingen. 2. På praktikplanlægningsmødet i starten af studieåret drøftes, om der på 2. studieår skal være den samme praktikgruppefordeling som på 1. studieår, eller om der skal ske ændringer. Så vidt muligt aftales ændringer i gruppefordelingen i dialog mellem skole, PT-vejleder og studerende, men hvis det skønnes nødvendigt, kan praktikkontoret inddrages. 3. Senest mandag i 40 sender PT-vejlederne den endelige gruppefordeling til studiesekretærerne, som herefter udsender endelige fordelingslister til skolerne. 19

21 Særligt om 2. studieår De studerende på 2. studieår skal i praktik i deres 2. undervisningsfag og have minimum fire lektioner om n (eller det der svarer hertil) i faget. Rammerne for praktikken er fastlagt i uddannelsesplanen for den pågældende skole. Den studerende vejledes og bedømmes både mht. selve praktikforløbet og den afsluttende prøve ud fra kompetencemålene for 2. praktikniveau, jf. skemaet over kompetencemålene i bilags-afsnittet. Et overblik over praktikkens forløb fremgår af denne model: Praktikplanlægningsmøde Undervisningsfag indkald Bedømmelse af praktikken: bestået/ikkebestået Prøve i praktik Før praktikken Under praktikken Efter praktikken praktikforberedelse Praktikopgavearbejde Besøgsdage Fælles vejledningssamtale Mødested: i løbet af praktikken Praktikevalueringsmøde 20

22 Kalender for praktikforløbet på 2. studieår Uge 33 Torsdag d. 18/8. Studiestart for 2. studieår. Uge 38: Tirsdag d. 20./9. Kl : Temaeftermiddag om prøven i praktik. Kl : Kursus i brn af praktikportalen. Eftermiddagen er primært målrettet skoler med studerende i praktik på niveau 3, men andre er også velkomne. Man kan tilmelde sig det ene eller begge arrangementer. Uge 39 Uge 39 Uge 40 Uge 46 Uge 47 Mandag d. 26./9. Frist for skolernes aflevering af uddannelsesplan. Gælder kun for de skoler, der endnu ikke er godkendt, eller for planer, der ændres væsentligt siden godkendelse. Onsdag d. 28./9. kl Praktikplanlægningsmøde. Senest mandag d. 3./10. sendes endelig praktikgruppefordeling til Heidi Mikkelsen (hemi@viauc.dk)). Mandag d. 14./11. og tirsdag d Besøgsdage. Onsdag d. 23./11. Kl. 9-14: Temadag om skolen som uddannelsessted med fokus på kvalificering af uddannelsesplaner. kl : Kursus i brn af praktikportalen. Temadagen er målrettet praktikansvarlige på skolerne. Man kan tilmelde sig det ene eller begge arrangementer. Uge 1-6 Uge 3-4 Uge 4 Uge 6 Praktikperiode. Fælles vejledningssamtale. Onsdag d. 25./1. kl Undervisningsfagindkald. Tirsdag d. 7/2: Kl : Temaeftermiddag om prøven i praktik. Eftermiddagen er primært målrettet skoler med studerende i praktik på niveau 1 og 2, men andre er også velkomne.. Uge 10 Uge 20 Onsdag d. 8./3. Frist for aflevering af praktikopgave. Prøver i praktik gennemføres. Praktikevalueringsmøde: Tidspunkt for afholdelse af mødet meldes ud senere. 21

23 Overgang fra 3. til 4. studieår Generelt om praktikken på 3. niveau i LU13 Praktik i LU13 har 3 praktikperioder (se s. 4). I Læreruddannelsen i Århus er der ikke praktik på 3. studieår, og derfor er praktik på niveau 3 placeret på 4. studieår. Praktikken ved Læreruddannelsen i Århus bygger overordnet på princippet om, at kontinuitet er en kvalitet i de studerendes praktik (se bilag 9), hvilket betyder, at den studerende skal i praktik på samme skole mindst to ud af tre perioder og gerne alle tre perioder på samme skole. De studerende har dog visse valgmuligheder mht. praktik på 2. og 4. studieår. På 2. studieår kan de vælge praktik i udlandet, og på 4. studieår kan de vælge praktik i andre skoleformer, dvs. på efterskoler, specialskoler og særlige privat- og friskoler. Hvad praktikken på 4. studieår angår, vil der derfor være praktik både på partnerskabsskoler og i andre skoleformer: Praktik på partnerskabsskoler. Ved praktik på partnerskabsskolerne videreføres samarbejdet fra 1. og 2. studieår, udformet efter samme principper for samarbejde som på niveau l og niveau 2. En del studerende vil vende tilbage til deres partnerskabsskole fra 1. studieår, efter at have været i praktik i udlandet på 2. studieår, og der vil også være studerende, som skal i praktik på skolen for 3. gang (hvis de ikke har valgt praktik i andre skoleformer). Praktik i andre skoleformer. Praktik i andre skoler foregår på efterskoler, specialskoler, særlige privat- og friskoler. For at man som studerende kan ansøge om praktik i andre skoleformer, skal man have været i praktik på en partnerskabsskole på praktikniveau 1 og 2. Aftaler om praktik på disse skoler er individuelle aftaler for et år ad gangen for den enkelte studerende, og ansøgningen om det foregår i februar. Om selve tilmeldingsproceduren, se bilag 5 her i Praktikhåndbogen. For de studerende, som skal i praktik på deres partnerskabsskole, gælder følgende: Procedure for placering af studerende på praktikskoler på 3. niveau De studerende skal (jf. kontinuitetsprincippet) som udgangspunkt i praktik på den skole, de har været tilknyttet i praktikken på 1. og 2. niveau, med mindre de skal i praktik på en skole under kategorien andre skoleformer. Dette princip kan dog fraviges, hvis der er særlige omstændigheder til stede, således at den studerende kommer på en anden skole i skolegruppen. Disse særlige omstændigheder er: 1. Hvis den pågældende skole vurderer, at man ikke kan tilbyde den studerende praktik i den studerendes 3. undervisningsfag, skal den studerende placeres på en anden skole i skolegruppen, der kan tilbyde faget. 2. Hvis skolerne i skolegruppen har brug for at foretage en antalsmæssigt mere ligelig fordeling af studerende med det formål at give de studerende mulighed 22

24 for en praktik, der er så tæt på en lærers dagligdag som muligt kan dette også indgå som argument for, at studerende skifter skole. 3. Andre helt særlige forhold, som gruppen vurderer har stor betydning for kvaliteten af den studerendes praktik på 3. niveau. Ved sådanne særlige omstændigheder er det skolegruppen, dvs. en repræsentant fra hver praktikskole, der træffer beslutning om, hvorledes de studerende fordeles inden for skolegruppen. Skolen informerer og begrunder flytningen til den studerende samt meddeler ændringen til praktiksekretær Heidi Mikkelsen, som tilretter holdliste og underretter PTvejledere. Ved tvivlsspørgsmål inddrages praktikkontoret. Om praktikkens indhold på 3. niveau: så tæt på en lærers dagligdag som muligt. I modsætning til tidligere praksis under tidligere lovgivning, er der ikke et krav om i LU13, at praktikken på 4. studieår skal være individuel, og at studerende skal være alene uden praktiklærerens tilstedeværelse. Praktikkontoret anbefaler dog, at skolerne i deres uddannelsesplaner tilrettelægger praktikken således, at den studerende på 4. studieår af hensyn til at opretholde en progression i praktikforløbene kommer så tæt på lærerens dagligdag som muligt. Dvs. at praktikken på 4. studieår bliver individuelt tilrettelagt for den studerende. Organisering af praktikken For partnerskabsskoler som har studerende fra 1. til 3. niveau Det vil fremgå af holdlisterne, som tilsendes skolerne, hvilke studerende der vender tilbage til skolen (efter udlandspraktik på 2. studieår), og hvilke studerende der har fået tildelt praktik i andre skoleformer og derfor ikke kommer i praktik på skolen. Praktikken på 3. niveau vil på partnerskabsskolerne være organiseret på samme måde som på 1. og 2 niveau. Se kalenderforløbet for partnerskabsskolerne på de følgende sider. For andre skoleformer, som kun har studerende i praktik på 3. niveau Praktikken i andre skoleformer foregår på skoler, der ligger spredt i hele landet, og derfor vil samarbejdet om praktikken ikke være organiseret på samme måde som praktikken på partnerskabsskolerne. Se kalenderforløbet for andre skoleformer på de følgende sider. Planlægningsmødet for praktikken afholdes på skolen af praktiklæreren og de studerende i forbindelse med besøgsdagene, og planen videreudvikles på LIA gennem vejledning fra PT-vejlederen. Der vil således ikke være mulighed for en fælles vejledningssamtale og heller ikke mødested. Den studerende skal dog med den lærer, som skal være med til prøven have en vejledningssamtale med fokus på praktikopgaven og prøven. Om muligt kan PT-vejlederen inddrages i samtalen via SKYPE eller anden elektronisk forbindelse, eller den studerende kan vejledes af PT-vejlederen separat. Det anbefales under alle omstændigheder, at der er telefonisk kontakt mellem de to vejledere, som skal afholde prøven sammen. Alle prøver for studerende på andre skoleformer afholdes på LIA. 23

25 Særligt om 4. studieår De studerende på 4. studieår skal i praktik i deres 3. undervisningsfag og have minimum fire lektioner om n (eller det der svarer hertil) i faget. Rammerne for praktikken er fastlagt i uddannelsesplanen for den pågældende skole. Den studerende vejledes og bedømmes både mht. selve praktikforløbet og den afsluttende prøve ud fra kompetencemålene for 3. praktikniveau, jf. skemaet over kompetencemålene i bilag 4. Partnerskabsskolerne Et overblik over praktikkens forløb for de studerende som fortsætter praktikken på deres partnerskabsskoler fra 1. og 2. niveau fremgår af denne model: Praktikplanlægningsmøde Undervisningsfag indkald Bedømmelse af praktikken: bestået/ikkebestået Prøve i praktik Før praktikken Under praktikken Efter praktikken praktikforberedelse Praktikopgavearbejde Besøgsdage Fælles vejledningssamtale Mødested: i løbet af praktikken Praktikevalueringsmøde 24

26 Kalender for praktikforløbet for 4. studieår på partnerskabsskolerne Uge 24 Uge 33 Uge Uge 34 Uge 35 Uge 38 Fredag d. 17. juni: Frist for aflevering af uddannelsesplan på niveau 3 til godkendelse. Tirsdag d. 16.august 2016: Studiestart for 4. studieår. PT-vejleder og hold mødes til drøftelse af praktikken på 3. niveau. Onsdag d. 24.august kl : Praktikplanlægningsmøde med skoler og Studerende på Campus C. Torsdag d. 1. september og fredag d. 2 september: Besøgsdage. Tirsdag d. 20. september kl : Temaeftermiddag om prøven i praktik for andre skoleformer samt for nye praktiklærere på partnerskabsskolerne. Kl : Kursus i brn af praktikportalen. Man kan tilmelde sig det ene eller begge arrangementer Uge Praktikperiode Uge 41 Uge Uge Uge 45 Uge Observation af klasser, forberedelse af undervisning samt deltagelse/observation i andre undervisningsrelevante aktiviteter efter aftale med skolen. Studerende underviser. Mødested. Fredag d. 11. november kl : Undervisningsfagindkald. Praktikrelateret undervisning i undervisningsfagene på LIA. Fælles vejledningssamtale. Uge 51 Uge 2 Uge 9 Onsdag d. 21. december: Frist for aflevering af praktikopgave. Prøver i praktik gennemføres. Tirsdag d. 28. februar kl : Praktikevalueringsmøde. 25

27 Andre skoleformer- efterskoler, specialskoler, fri og privatskoler. Da studerende, som er i praktik i andre skoleformer (efterskoler, specialskoler og særlige friog privatskoler) er spredt over hele landet, vil samarbejdet om praktikforløbet som nævnt være udfordret af, at det fysiske møde mellem PT-vejledere og praktiklærere ikke kan finde sted. Derfor vil der ikke være mødested og fælles vejledningssamtale i løbet af praktikken, men dog vejledning med praktiklæreren om prøven, se beskrivelsen ovenfor. Som det ses af kalenderen nedenfor, vil der være tilbud til skolerne i andre skoleformer om deltagelse i en temadag på LIA vedr. prøven i praktik og endvidere i et evalueringsmøde efter praktikkens afslutning. På evalueringsmødet vil alle praktikskoler på 3.niveau være repræsenteret. Kalender for praktikforløbet i andre skoleformer Uge 33 Uge 35 Uge 38: Tirsdag d. 16.august 2016: Studiestart for 4. studieår Torsdag d. 1. september og fredag d. 2 september: Besøgsdage Tirsdag d. 20. september kl : Temaeftermiddag om prøven i praktik for andre skoleformer samt for nye praktiklærere på partnerskabsskolerne. Kl : Kursus i brn af praktikportalen. Man kan tilmelde sig det ene eller begge arrangementer. Uge Praktikperiode Uge 41 Uge Uge Uge 45 Observationer af klasser, forberedelse af undervisning, og justering af undervisningsplaner samt deltagelse/observation af andre undervisningsrelevante aktiviteter. Studerende underviser alene og i grupper. Vejledningssamtale med praktiklærer på skolen, se beskrivelsen om andre skoleformer ovenfor. Fredag d. 11. november: Undervisningsfag-indkald. Praktikrelateret undervisning i undervisningsfagene på LIA. Uge 51 Uge 2 Uge 9 Onsdag d. 21. december: Frist for aflevering af praktikopgave Prøver i praktik gennemføres. Tirsdag d. 28.februar kl : Praktikevalueringsmøde. 26

28 Praktik i meritlæreruddannelsen (LU 13) Praktikkens placering i meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Århus har valgt at placere praktikmodulet for meritstuderende i det sidste semester i den meritstuderendes uddannelse. Med andre ord: Afslutter man som meritstuderende sin uddannelse efter fjerde semester, gennemfører man sin praktikmodul i det fjerde semester. Afslutter man sin uddannelse efter femte semester, gennemfører man sit praktikmodul i det femte semester: 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester x 5. semester x Ifølge bekendtgørelsen for LU13 har praktikken i meritlæreruddannelsen et omfang, der svarer til i alt 10 ECTS-points, og den gennemføres i overensstemmelse med de krav og forventninger, der gælder for praktikfagets niveau 3. Praktikkens indhold tager således afsæt i de kompetencemål, der er gældende for 4.-årspraktikken i den ordinære uddannelse. Dvs. den studerende vejledes og bedømmes både i selve praktikforløbet og ved praktikprøven ud fra kompetencemålene for 3. praktikniveau, jf. skemaet over kompetencemålene i bilag 4. Generelt om praktik i meritlæreruddannelsen Som meritlærerstuderende vil man i praktikken møde de samme krav og forventninger, som enhver anden lærerstuderende møder: Man underviser i sit undervisningsfag, og der er mødepligt til alle aktiviteter forbundet med praktikken. Meritlæreruddannelsen er også organiseret inden for samme partnerskabsmodel som den 4-årige læreruddannelse, jf. afsnittet om partnerskabsaftalen her i Praktikhåndbogen. Det skal dog betones, at visse dele af praktikken forløber på en lidt anden måde end i den ordinære uddannelse. Det gælder især tilmeldingsproceduren og samarbejdet mellem skole og læreruddannelse (se nedenfor). 27

29 Praktikkens elementer kronologisk opstillet Før praktikperioden Tilmelding og indkaldelse til praktikplanlægningsmøde Meritstuderende, der afslutter deres uddannelse i efterårssemestret, forhåndstilmelder sig til praktikmodulet i løbet af forårssemestret. Forhåndstilmeldingen er skriftlig, og på baggrund af tilmeldingerne laver praktikkontoret en praktikfordeling i samarbejde med de involverede skoler. Den endelige tilmelding foregår ved studiestart i det afsluttende semester, og der indkaldes samtidig til et praktikplanlægningsmøde, hvor studerende, repræsentanter fra skolerne, en underviser fra læreruddannelsen og en repræsentant fra praktikkontoret er til stede. Dagsordenen for mødet vil som udgangspunkt indeholde to punkter: 1. Relevant information om meritpraktikken under LU13, rammerne og indholdet. 2. Det konkrete samarbejde mellem skolerepræsentanter og studerende: - forventningsafstemning i forhold til den kommende praktik - praktiske aftaler vedr. skema, tidsfrister og andet vedr. skolens undervisning. Praktikperioden planlægges således, at den pågældende skoles vejledning med praktiklærer og evt. mentor, undervisning, andre læreropgaver og studietid udfylder en tidsramme på 37 timer om n, jf. partnerskabsaftalen - aftaler om de to besøgsdage på praktikskolen - prøven i praktik, inklusive praktikopgave-skrivning. For meritstuderende, der afslutter deres uddannelse i forårssemestret, foregår tilmelding og praktikplanlægningsmøde i løbet af efterårssemestret, se illustration bagerst i dette hovedafsnit. Praktikkontoret udsender tilmeldingsblanket og indkalder til praktikplanlægningsmødet. Besøgsdage På besøgsdagene introduceres den studerende til skolen, alt det praktiske, uddannelsesplanen, og den studerende møder så vidt muligt også praktiklæreren og den klasse, vedkommende skal undervise i. Under Praktikperioden Vejledning, undervisning, andre læreropgaver Som det fremgår af partnerskabsaftalen, er der ikke faste timetal på de studie- og arbejdsområder, der skal indgå i praktikken. Det er den enkelte skole, der fastlægger timetallet og de øvrige aktiviteter efter det skema for en 37-timers, som skolen har udarbejdet. 28

30 Fælles vejledningssamtale I løbet af praktikperioden gennemføres en fælles vejledningssamtale, hvor studerende, praktiklæreren og en underviser fra læreruddannelsen deltager. Vejledningssamtalen er todelt: I første del er der fokus på de problemstillinger i undervisning og andre læreropgaver, som den studerende har været optaget af, og som har været drøftet under vejledningssamtaler med den studerende. I anden del afklares rammerne for prøven, dvs. tid og sted, praktikopgave, krav osv. Og endvidere tilbydes de studerende vejledning i udarbejdelse af praktikopgaven. Det er de studerendes ansvar og opgave at have forberedt spørgsmål, materiale og andet til denne del af samtalen og vejledningen. Evaluering af praktikperioden, bestået, ikke-bestået Ved periodens afslutning vurderer praktikstedet med udgangspunkt i de formulerede videns- og færdighedsmål, om den enkelte studerende har bestået eller ikke-bestået praktikken. Ved ikke-bestået skal den studerende i erstatningspraktik. Dette forvaltes af praktikkontoret i samarbejde med skolen og den studerende. Efter praktikperioden Prøven i praktik Når man har bestået selve forløbet i praktik, kan man indstille sig til prøven i praktik på kompetenceniveau 3. Se beskrivelsen af praktikopgaven og bedømmelsen i praktik i tidligere afsnit her i Praktikhåndbogen. Se kalenderforløbene for praktikken i henholdsvis efterårssemester og forårssemester på de følgende sider! 29

31 Praktikkens samlede forløb for meritstuderende, der afslutter uddannelsen i efterårssemestret, fremgår af denne model: Praktikplanlægningsmøde Fælles vejledningssamtale Bedømmelse af praktikken: bestået/ikkebestået Prøve i praktik Før praktikken Under praktikken Efter praktikken Praktikforberedelse Praktikopgavearbejde Besøgsdage Praktikevalueringsmøde Kalender for meritstuderende, der afslutter deres uddannelse i efterårssemestret Forår 2016 Uge 34 Uge 35 Uge Forhåndstilmelding til praktikmodul i efterårssemestret. Mandag d. 22. august: Sidste frist for betaling og endelig tilmelding til praktikmodul. Onsdag d. 31. august kl : Praktikplanlægningsmøde. Besøgsdage afvikles inden for disse r. Uge Uge Praktikperiode. Fælles vejledningssamtale. Uge 51 Uge Fredag d. 21. december: Frist for aflevering af praktikopgave. Prøver i praktik gennemføres. 30

32 Praktikkens samlede forløb for meritstuderendes, der afslutter uddannelsen i forårsemestret, fremgår af denne model: Praktikplanlægningsmøde Fælles vejledningssamtale Bedømmelse af praktikken: bestået/ikkebestået Prøve i praktik Før praktikken Under praktikken Efter praktikken praktikforberedelse Praktikopgavearbejde Besøgsdage Praktikevalueringsmøde Kalender for meritstuderende, der afslutter deres uddannelse i forårssemestret Uge 36 Uge 39 Uge Deadline for tilmelding til praktikmodul i foråret. Onsdag d. 28./9. kl : Praktikplanlægningsmøde. Besøgsdage afvikles i løbet af disse r. Uge 1-6 Uge 3-4 Praktikperiode. Fælles vejledningssamtale. Uge 10 Uge 20 Onsdag d. 8./3.: Frist for aflevering af praktikopgave. Prøver i praktik gennemføres. 31

33 Bilag 1: Evaluering af praktikken i I dette afsnit beskrives hovedområderne og tendensen i evalueringen af praktikken på 1. og 2. studieår Praktikken blev evalueret både ved et praktikevalueringsmøde på 1. og 2. studieår og gennem en survey-undersøgelse med kommentarer udsendt til alle studerende, PT-vejledere og praktiklærere. Resultaterne af evalueringen vil blive gennemgået og præsenteret for Sparringgruppen for praktik, hvorefter vi på praktikkontoret vurderer, hvilke nye tiltag og forbedringer af praktikken, der vil blive taget initiativ til. Vi kan dog allerede nu informere om, at evalueringen af praktikken og evalueringsmøderne i det kommende studieår vil blive ændret, både i form og indhold. Områder i evalueringen Uddannelsesplan Besøgsdage PT holdet Skolens uddannelsesplan Evaluering: Et godt udgangspunkt for opstart med de studerende, at man sammen gennemgår uddannelsesplanen. En generel efterlysning, at uddannelsesplanerne kommer mere i spil og bliver brugt mere aktivt. Besøgsdage i praktikken Evaluering: Det kan tyde på, at der er behov for afstemte forventninger til besøgsdagene og mere fokus på disse, idet der gives udtryk for manglende mulighed for at møde praktiklærere og mulighed for at få adgang til de klasser man skal have i praktikken. Der berettes om svingende kvalitet. Vigtigt, at besøgsdagene ikke ligger for langt tidsmæssigt forud for praktikken. Forslag om, at besøgsdagene reduceres til én dag. Samarbejdet og informationen om praktik på professionsteam-holdet (PT) Evaluering: Ønsker mere kobling mellem PT indhold og praktikken. Kobling mellem det fag-didaktiske, didaktiske og praktikforberedelsen, samt brn af observationsteknikker. Der gives udtryk for at det kan være svært, at få skabt sammenhæng mellem PT og praktikken. 32