11 Miljøgodkendelse. Miljøgodkendelse af minkproduktionen på ejendommen Åskovgård Mink, Stenhavevej 18, 5853 Ørbæk. Cvr. nr.

Transkript

1 11 Miljøgodkendelse Miljøgodkendelse af minkproduktionen på ejendommen Åskovgård Mink, Stenhavevej 18, 5853 Ørbæk. Cvr. nr.: September 2015

2 Indholdsfortegnelse MILJØGODKENDELSE... 3 BAGGRUND... 3 AFGØRELSE... 5 VILKÅR FOR MILJØTILLADELSEN... 6 ØVRIGE BESTEMMELSER OFFENTLIGGØRELSE KLAGEVEJLEDNING MILJØVURDERING GRUNDFORHOLD Ansøger og ejerforhold Overordnede oplysninger BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD PRODUKTIONSANLÆG Drift og indretning Dyrehold Stalde Indretning Foder Rengøring Vandforbrug Energiforbrug Spildevand og overfladevand Uheld og driftsforstyrrelser Opbevaring og håndtering af olie og kemikalier Affald Produktion, håndtering og opbevaring af husdyrgødning Produktion og opbevaring af husdyrgødning Håndtering af husdyrgødning Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Ammoniakemission Påvirkning af naturområder med ammoniak Lugtpåvirkning af omgivelserne Transport Lys Støj Støv Skadedyr BEDRIFTENS AREALER Gødningsproduktion og håndtering på arealerne Forurening og gener fra husdyrbrugets arealer BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) OFFENTLIGHED SAMLET VURDERING KORTBILAG KORTBILAG KORTBILAG KORTBILAG BILAG 4 ØVRIGE PARTER

3 Miljøgodkendelse Baggrund Emne Ansøger og ejer Husdyrbrugets navn og adresse Data Ejendomsnummer Matrikelnummer Virksomhedens art CHR-nummer CVR-nummer P-nummer Kontaktperson Tilsynsmyndighed Åskovgård Mink v/jørgen og Jens Jensen Stenhavevej 18, 5853 Ørbæk 32 a, Refsvindinge By, Refsvindinge Landbrugsbedrift med mink Jens Jensen Nyborg Kommune Nyborg Kommune har den 26. november 2013 modtaget ansøgning om godkendelse til udvidelse af dyreholdet på ovennævnte ejendom fra en årsproduktion på minktæver, svarende til 66,7 DE til en årsproduktion på i alt minktæver, svarende til 200 DE. Ansøgningen behandles som en 11-godkendelse, da det ansøgte dyrehold ligger mellem 25 og 250 DE mink. I juni 2010 blev der givet en miljøtilladelse til minktæver med hvalpe. Udvidelsen til 6000 minktæver med hvalpe medfører, at husdyrproduktionen nu skal godkendes efter 11 i husdyrgodkendelsesloven. Ifølge husdyrgodkendelsesloven 26, stk. 2, skal der foretages en samlet vurdering af etableringer, udvidelser og ændringer foretaget siden 1. januar 2007 på husdyrbruget, dog højest over en 8-årig periode. Derfor tager denne miljøgodkendelse udgangspunkt i det lovlige antal af minktæver før miljøtilladelsen i 2010 på minktæver med hvalpe. I forbindelse med udvidelsen forlænges de to eksisterende østlige minkhaller fra 2010/2011 med 42 meter mod nord. Den eksisterende vestlige minkhal forlænges ca. 7,5 meter mod syd, for at få plads til fodersilo og diverse oplag. Derudover opføres der en 16-rækket ny minkhal øst for eksisterende haller. Placeringen af nye haller er i forbindelse med partshøringen i juni 2015 ændret i forhold til det oprindeligt ansøgte projekt. Af ansøgningen fremgår, at der er 30,07 ha ejet og forpagtet udbringningsareal til husdyrproduktionen, og at der er aftale om udbringning af husdyrgødning svarende til 164,93 DE minkgylle på 141,07 ha. Aftalearealerne tilhører flere ejere og ligger sårbart i forhold til overfladevand, grundvand eller øvrig natur. Aftalearealerne skal derfor miljøgodkendes efter 16 i husdyrgodkendelsesloven. Under sagsforløbet har Nyborg Kommune ad flere omgange bedt om yderligere oplysninger i forbindelse med behandlingen af denne ansøgning. De supplerende oplysninger er indgået som en del af sagens samlede behandling.

4 Ændringen af produktionen er omfattet af 11 i lovbek. om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 1, med senere ændringer (husdyrgodkendelsesloven), samt reglerne i husdyrgødnings 2 - og pelsdyrbekendtgørelsen 3. Ansøgningen om 11-godkendelse, samt skemanummer 57483, version 10 af 7. august 2015, samt diverse bilag og supplerende oplysninger ligger til grund for godkendelsen. Godkendelsen indeholder en række vilkår for virksomhedens drift, indretning og kontrol. Vilkårene er stillet på baggrund af nedenstående miljøvurdering af virksomhedens forureningsmæssige forhold. Vilkårene skal sikre, at eventuelle gener for naboer begrænses, at der ikke sker en øget næringsstofpåvirkning af følsomme naturtyper, samt at der er taget hensyn til de landskabelige værdier. 1 Lovbek nr. 868 af 3. juli 2015 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 2 Bekendtgørelse nr. 594 af 4. maj 2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 3 Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om pelsdyrfarme m.v. med senere ændringer

5 Afgørelse Nyborg Kommune meddeler hermed miljøgodkendelse til en årlig husdyrproduktion på i alt 200 DE fordelt på minktæver med hvalpe på landbrugsejendommen matr.nr. 32 a, Refsvindinge By, Refsvindinge beliggende Stenhavevej 18, 5853 Ørbæk. CVR. nr (Åskovgård Mink v/jørgen og Jens Jensen). I forbindelse med udvidelsen forlænges de eksisterende to østlige minkhaller med 45 meter mod nord, den eksisterende vestlige minkhal forlænges ca. 7,5 meter mod syd for at få plads til fodersilo og diverse oplag, og der opføres ny 16-rækket minkhal øst for eksisterende anlæg. Der udbringes husdyrgødning på 30,07 ha ejet areal og 140 ha aftalearealer. Hovedparten af ejendommens ejede arealer og alle aftalearealerne ligger sårbart, hvorved de bliver omfattet af hhv. miljøgodkendelsen og en 16-godkendelse af aftalearealerne. Nyborg Kommune meddeler miljøgodkendelsen, da det vurderes, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. I vurderingen er indgået hvorvidt indretning og drift af husdyrbruget kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden at medføre væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrgodkendelsesloven, herunder at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000-områder eller levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. Miljøgodkendelsen er givet i henhold til 11 i lovbek. nr. 868 af 3. juli 2015 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesloven). Miljøgodkendelsen meddeles under forudsætning af, at gældende regler på området og nedenstående vilkår overholdes. Forudsætningerne for godkendelsen findes i Ansøgningsskema. Skema nummer 57483, version 10 inklusive bilag af den 7. august 2015 med supplerende oplysninger, og i nedenstående Miljøvurdering. Godkendelsen omfatter hele virksomheden og skal være påbegyndt efter to år og udnyttet senest tre år efter godkendelsesdatoen. Hvis godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år. Der gøres opmærksom på, at etablering af nye anlæg ikke må igangsættes, før der er givet en byggetilladelse og eventuelle andre nødvendige tilladelser fra Nyborg Kommune. 5

6 Vilkår for miljøtilladelsen 1. Generelle forhold Drift og indretning 1.1. De ansøgte minkhaller skal placeres som vist på situationsplan bilag Der skal ske en løbende gennemgang af rutiner, inventar m.v. med henblik på at reducere vand- og energiforbrug I alle ejendommens minkhaller skal der tilføres halm ad libitum Alle stalde etableres med gødningsrender med en bredde på mindst 36 cm Den lovpligtige beplantning, som vist på situationsplanen (Bilag 1) skal være etableret senest 1 år efter opførelse af de nye minkhaller. Beplantningen skal være en 3-rækket læbeplantning med hjemmehørende arter. Årsproduktion 1.6. Husdyrbruget tillades drevet med et årligt dyrehold på maksimalt: Art Maksimal Årsproduktion, stk. Mink, årstæver Maksimalt antal DE Beregningen af antallet af DE er foretaget jf. bekendtgørelse nr. 594 af 4. maj 2015 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., bilag 1, afsnit G. Information om ændringer på virksomheden 1.7. Ændringer i ejendommens ejerforhold (eller hvem der er ansvarlig for driften) skal meddeles til kommunen Drifts-, indretnings- eller bygningsmæssige ændringer, der er relevante i forhold til godkendelsen, skal anmeldes til kommunen inden gennemførelsen De vilkår, der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften. 2. Produktionsanlæg og drift Fodring 2.1. Proteinindholdet i foderet i ugerne må højest være 31 % af OE (omsættelig energi). Lugt og støv 2.2. Husdyrproduktionen må ikke give anledning til væsentlige lugtgener. Hvis produktionen efter kommunens vurdering giver anledning til lugtgener, der vurderes at være væsentligt større end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, skal bedriften udarbejde en undersøgelse af forskellige lugtkilder og udarbejde et projekt til lugtreducerende foranstaltninger. Projektet skal godkendes af kommunen. Samtlige udgifter i forbindelse med ovennævnte afholdes af husdyrbruget. 6

7 2.3. Virksomheden skal etablere lugtreducerende foranstaltninger, hvis kommunen på baggrund af konkrete observationer vurderer, at produktionen giver anledning til væsentlige lugtgener ved de omboende Der skal foretages støvdæmpende foranstaltninger, hvis der forekommer støvgener som af kommunen vurderes som væsentlige. Støvdæmpende foranstaltninger skal godkendes af kommunen. Håndtering og opbevaring af gylle 2.5. Al håndtering af gylle, herunder overpumpning af gylle til gylletransportvogn, skal foregå under opsyn Der skal ske udslusning af gylle to gange ugentlig med tre dages mellemrum fra alle gyllerender på ejendommen. Transport 2.7. Gylle skal under transport på offentlig vej være opbevaret i lukket beholder, så spild ikke kan finde sted. Skulle der alligevel ske spild, skal dette straks opsamles. Spildevand og overfladevand 2.8. Overfladeafløb, tagnedløb og lignende skal være placeret og indrettet således, at der ikke kan ske afløb af forurenende stoffer, hvis der sker uheld i forbindelse med oplagring, anvendelse og transport af foder, dyr, gødning, olie eller kemikalier Al vask af maskiner, redskaber og sprøjteudstyr skal foregå på en tæt støbt plads med afløb til gyllebeholder eller anden tæt beholder Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt at anmelde dette til: Alarmcentralen, tlf.: 112 og efterfølgende straks at underrette: Nyborg Kommune, Teknik- og Miljøafdelingen, tlf Der skal til stadighed foreligge en ajourført beredskabsplan, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanens indhold og placering skal være kendt af alle ansatte. Støj Virksomhedens samlede bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau, målt i db(a) og målt i ethvert punkt på opholdsarealer ved nabobeboelse, må ikke overstige følgende værdier: Mandag-fredag kl (8 timer) Lørdag kl (7 timer) Alle dage kl (1 time) Lørdag kl (4 timer) Søn- og helligdag kl (8 timer) Alle dage kl (½ time) Alle dage kl Maksimal værdi 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 55 db(a) Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrifor den pågældende periode Virksomheden skal, for egen regning, dokumentere, at støjvilkår overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dokumentation for overholdelse af støjkravene kan være i form af målinger i ejendommens omgivelser (under fuld drift) eller kildestyrkemålinger ved de 7

8 enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske beregningsmodel for industristøj. Skadedyr Minkfarmen skal holdes fri for spild af foder og oplag af affald Fluebekæmpelsen på minkfarmen skal ske i overensstemmelse med Skadedyrlaboratoriets Retningslinjer for fluebekæmpelse på minkfarme og med reglerne i pelsdyrbekendtgørelsen 4, svarende til at der i fluebekæmpelsen som minimum indgår følgende: Der skal renses for gødnings- og foderrester i, under og omkring burene mindst en gang om ugen Opsamling af spildhalm skal i sommerhalvåret ske mindst en gang om måneden. Opsamling af spildhalm skal i vinterhalvåret ske mindst en gang hver anden måned. Gødning og halm lagt på møddingsplads skal overdækkes med mørk, tæt plastic eller lignende. Der skal foretages kontrol for larver/pupper i sandet under burene mindst to gange pr. år i henholdsvis maj/juni og august/september. Ved forekomst af mere end 20 larver/pupper pr. ½ liter grus, skal der behandles med et egnet larvicid. Der skal en gang årligt foretages en grundig rengøring af haller, bure og redekasser. Voksne fluer skal bekæmpes med smøremidler, der påsmøres de steder hvor fluerne især sætter sig eller ved smøring af snore ophængt i minkhallerne. Snorene udskiftes mindst en gang om måneden eller når de er fyldt med fluer eller er støvet til. Alternativt kan der ophænges snore påført klæbemiddel. Disse skal skiftes ligesom snore med smøremiddel. En bestand af voksne fluer kan også bekæmpes med forstøvningsmidler/aerosoler eller sprøjtemidler (insekticid). Bekæmpelse af voksne fluer skal hvert år iværksættes så snart der er konstateret forekomst af voksne fluer (den lille stueflue). Bekæmpelsen skal fortsætte indtil der i efteråret ikke længere udklækkes flere fluer Der skal føres logbog over den udførte fluebekæmpelse. Logbogen skal som minimum indeholde oplysninger om: a. Hvornår der er foretaget fluebekæmpelse, med hvad og hvordan. b. Hvornår der er foretaget rengøring, desinfektion m.v. af bure og haller, med hvilke midler, mængder og hvordan Der skal indgås aftale om løbende rottebekæmpelse med et godkendt bekæmpelsesfirma Oplag og håndtering af olie, pesticider og øvrige kemikalier Beholdere til opbevaring af smøreolier m.v. skal stå på et, for olie, vanskeligt gennemtrængeligt underlag, og som minimum være overdækket med et halvtag Opbevaring af diesel/fyringsolie i overjordiske tanke skal til enhver tid ske i en typegodkendt beholder, som står overdækket på fast og tæt bund, så spild kan opsamles, og så der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund med opkant så evt. spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Opkanten bør desuden have en højde, så den fungerer som påkørselsværn Alle bekæmpelsesmidler skal opbevares i et aflåst rum uden gulvafløb eller i en aflåst beholder, således at de er utilgængelige for børn og dyr. De må ikke opbevares sammen med nærings- og nydelsesmidler eller foderstoffer. 3. Udbringningsarealer 4 Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om pelsdyrfarme m.v. 8

9 3.1. Der må kun ske udbringning af husdyrgødning på de i ansøgningen angivne arealer, jf. kortbilag 2 og Inden for et planår må der på udbringningsarealerne maksimalt udbringes kg kvælstof og kg fosfor i organisk gødning, beregnet ud fra normtal 2013/14. Bedriftens arealer må derudover ikke tilføres anden organisk gødning Senest 1 år efter meddelelsen af miljøgodkendelsen skal der foreligge egnede udbringningsarealer til den samlede husdyrproduktion, som er lovlige i henhold til husdyrgodkendelseslovens bestemmelser Der skal afsættes mindst kg N og kg P på godkendte aftalearealer eller til et godkendt biogasanlæg, svarende til 164,9 DE, jf. dyreenhedsberegningen fra maj Frem til der foreligger skriftlige aftaler om udbringning af husdyrgødningen på godkendte arealer eller skriftlig aftale om levering af husdyrgødningen til biogasanlæg må årsproduktionen på minkfarmen ikke overstige 162 DE, svarende til årstæver. Når der ligger skriftlige aftaler om udbringning af gylle på godkendte arealer eller levering af gylle til biogasanlæg, må årsproduktionen stige til det dyrehold, svarende til hvad der kan afsættes. Kopi af skriftlige aftale indsendes til kommunen. 4. Bedste tilgængelige teknik (BAT) 4.1. Der skal i alle stalde anvendes vandventiler med lavt vandspild, som angivet i miljøgodkendelsens BAT-redegørelse Anlæg, der er særligt energiforbrugende, skal kontrolleres og vedligeholdes således, at de altid kører energimæssigt optimalt Ved substitution af råvarer og hjælpestoffer skal virksomheden dokumentere, at substitutionen sker til mindre miljøbelastende råvarer og hjælpestoffer. 5. Affald 5.1. Al affald fremkommet i forbindelse med produktionen skal afhændes i overensstemmelse med det til enhver tid gældende regulativ for erhvervsaffald Spildolie skal opbevares under tag, på tæt fast bund uden mulighed for afløb til kloak, jord, vandløb eller grundvand og således, at der er en opsamlingskapacitet til en mængde svarende til rumindholdet af den størst benyttede beholder Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen Virksomhedens medicinaffald, veterinært affald m.v. skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende og afleveres til godkendt modtager Animalsk affald, herunder selvdøde dyr, skal opbevares i lukket kasse, container eller lignende og placeres på et egnet sted efter aftale med tilsynsmyndigheden, således at der i tidsrummet indtil afhentningen ikke opstår uhygiejniske forhold herunder adgang for omstrejfende dyr. 6. Produktionens ophør 6.1. Ved ophør af driften, skal virksomheden foretage en forsvarlig oprydning, gødningshåndtering og afhændelse af farligt affald. Der skal ske orientering til kommunen ved ophør af driften og planlægning af omfanget af oprydning m.v. skal ske i samråd med kommunen. 7. Egenkontrol 7.1. Til dokumentation for, at produktionsomfang, fodring, udbragte mængder af husdyrgødning og drift af arealerne m.v. er inden for godkendelsens rammer, skal følgende dokumenter opbeva- 5 Nyborg kommune. Regulativ for erhvervsaffald af 1. januar

10 res for de seneste fem år/planår. De skal kunne forevises ved tilsyn og de skal indsendes til kommunen på forlangende: Husdyrindberetning. Regnskaber for solgte skind og dyr. Lejeaftale for gyllebeholdere Mark og gødningsplaner med tilhørende kortbilag. Indsendt gødningsregnskab. Dokumentation for anvendte fodermængder Indlægssedler fra foderblandinger, der viser proteinindhold Regnskabsbilag fra destruktionsanlæg for døde dyr Kvitteringer for aflevering af affald Logbog for udført fluebekæmpelse 7.2. Ejendommens bygninger, inventar, og tekniske installationer skal efterses jævnligt og nødvendige reparationer udføres. Der skal foretages registrering af gennemførte eftersyn og større reparationer 7.3. Dokumentation for at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt, skal opbevares i mindst 5 år og forevises på forlangende Der skal én gang årligt ske registrering med angivelse af el-, vand- og foderforbrug, samt forbrug af fyringsolie og dieselolie. Registreringen skal opbevares i mindst 5 år og forevises på forlangende. Øvrige bestemmelser Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres på en måde, der kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, uden kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse til udvidelsen eller ændringen. Det skal endvidere bemærkes, at virksomheden også er omfattet af 42 i husdyrgodkendelsesloven. Efter denne paragraf kan tilsynsmyndigheden påbyde afhjælpende foranstaltninger, hvis virksomhedens drift medfører væsentlig forurening, gener eller uhygiejniske forhold. Der gøres desuden opmærksom på 52 i husdyrgodkendelsesloven. Heraf fremgår, at den ansvarlige for forhold eller indretninger, der kan give anledning til forurening, straks skal underrette tilsynsmyndigheden, såfremt driftsforstyrrelser eller uheld medfører væsentlig forurening eller indebærer fare herfor. Det skal fremhæves, at der ud over denne miljøgodkendelse skal søges om byggetilladelse til etablering af minkhallerne og spildevandstilladelse til afledning af overfladevand. Offentliggørelse Miljøgodkendelsen offentliggøres ved annoncering i Lokalavisen Nyborg samt på Nyborg Kommunes hjemmeside den 15. september

11 Klagevejledning Denne afgørelse kan efter husdyrgodkendelseslovens kap. 7, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald. Klagefrist Klagefristen udløber 4 uger efter afgørelsens annoncering. Natur- og Miljøklagenævnet skal dermed have modtaget klagen senest den 13. oktober Indgivelse af klage En klage over denne afgørelse, skal ske til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen indsendes via Klageportalen, der ligger på forsiden af Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside, Adgangen til klageportalen sker via og Der er direkte link til disse steder via forsiden af Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Vejledning om hvordan man logger på og anvender Klageportalen, findes også på disse hjemmesider. På Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside findes information om, hvordan man klager via Klageportalen, bl.a. korte videovejledninger, spørgsmål og svar samt telefonnummer og e- mailadresse til supportfunktionen i Natur- og Miljøklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Gebyr Der er et gebyr på kr. 500 for at klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Gebyret betales med betalingskort via Klageportalen eller via indbetalingskort sendt fra Natur- og Miljøklagenævnet. Virkning af klage En klage over miljøgodkendelser eller andre afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte godkendelsen eller anden afgørelse, medmindre Naturog Miljøklagenævnet bestemmer andet. Det skal fremhæves, at evt. udnyttelse af godkendelsen inden Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen, sker på eget ansvar. Domstolene Afgørelsen kan endvidere indbringes for domstolene. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter endelig afgørelse. På Nyborg Kommunes vegne den 8. september Venlig hilsen Anne G. Pedersen Gruppeleder Natur og Miljø Elisabeth Oxenbøll Sørensen Agronom, miljøsagsbehandler 11

12 Modtagere af kopi af afgørelsen Kopenhagen Fur, att. Elna Mortensen, Agro Food Park 15, 8200 Århus N. E- Sundhedsstyrelsen. E-post: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N. E-post: Danmarks Naturfredningsforening. Masnedøgade 20, 2100 København Ø E-post: Danmarks Naturfredningsforening. Lokalafdeling Nyborg v. Pia Jørgensen. E-post: Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia E-post: Ferskvandsfiskeriforeningen, v/niels Barslund, E-post: Danmarks Sportsfiskerforbund. Worsaaesgade 1, 7100 Vejle. E-post. Dansk Ornitologisk Forening, E-post: Arne Pedersen, Ellingevej 55, 5540 Ullerslev Øvrige parter se Bilag 4 12

13 Miljøvurdering Nedenstående miljøvurdering danner grundlag for de vilkår, som er meddelt i tilknytning til godkendelsen. Udgangspunktet for miljøvurderingen er den indsendte ansøgning om miljøgodkendelse med efterfølgende projekttilpasninger. Vurderingen skal belyse om ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik og om husdyrbruget kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Hvor det vurderes, at der er behov for at stille særlige vilkår, vil dette være formuleret til sidst i det enkelte afsnit. 1. Grundforhold Her er foretaget en indledende vurdering af om den indsendte ansøgning omfatter anlæg og arealer, der kan indebære forøget forurening eller andre virkninger af omgivelserne som følge af den ansøgte udvidelse. Endvidere er det vurderet, om ansøgningen indeholder de krævede oplysninger og om sagen er tilstrækkeligt belyst, herunder om ansøgningens oplysninger er i overensstemmelse med kommunens oplysninger. 1.1 Ansøger og ejerforhold Oplysningerne om ansøger og ejerforhold er her vurderet med henblik på at sikre, at ansvaret for at husdyrbruget indrettes og drives i overensstemmelse med den meddelte miljøgodkendelse, er rettet mod de korrekte juridiske personer. Det vurderes ud fra oplysninger hentet i CVR, at miljøgodkendelsen er rettet mod den korrekte juridiske person. Der stilles vilkår om, at ændringer i ejendommens ejerforhold (eller hvem der er ansvarlig for driften) skal meddeles til tilsynsmyndigheden. 1.2 Overordnede oplysninger Ansøgningens overordnede oplysninger om det ansøgte husdyrbrug er grundlaget for omfanget af den husdyrproduktion, der meddeles miljøgodkendelse til, herunder er der bl.a. foretaget en vurdering af om andre ejendomme under den samlede bedrift bør omfattes af miljøgodkendelsen, og om der er behov for at inddrage andre aktiviteter, tilladelser m.v. i vurderingen af det ansøgte husdyrbrugs påvirkning af omgivelserne. Der er i ansøgningen ikke oplysninger om andre ejendomme, der indgår i den samlede bedrift. Det vurderes, at der ikke er grundlag for at lade andre ejendomme indgå i denne godkendelse. 2. Beliggenhed og planmæssige forhold Husdyrbruget på Stenhavevej 18, 5853 Ørbæk ligger i landzone. Der er ingen kommuneplanmæssige bindinger i forhold til produktionsanlægget og udbringningsarealerne. Nedenstående oversigtskort viser beliggenheden af produktionsanlægget i forhold til byzone og lokalplanlagte områder. 13

14 Figur 1: Beliggenhed af Stenhavevej 18, 5853 Ørbæk i forhold til lokalplanlagte områder Nedenstående figur 2 viser den planlagte bygningsudvidelse på Stenhavevej 18 i forbindelse med udvidelsen af dyreholdet. Ansøgers situationsplan over anlægget inkl. placering af læhegn er vedlagt som bilag 1. 14

15 Figur 2: Udvidelse af bygninger på Stenhavevej 18, 5853 Ørbæk Jf. 3 i pelsdyrbekendtgørelsen 6 må der på farme under tæver ikke ske ændringer der kan medføre forøget forurening indenfor 200 meter af eksisterende eller fremtidig byzone eller lokalplanlagt boligområde eller indenfor 100 meter af øvrige naboejendomme. Nærmeste boligområde, der er udpeget som byzone (Refsvindinge by) ligger ca m sydøst for ejendommen. Afstanden til nærmeste samlede bebyggelse er m. Der er ingen naboejendomme indenfor 100 meter af pelsdyrfarmen. Pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav til naboer er overholdt for det planlagte byggeri. Afstandene i husdyrgodkendelseslovens 8 er overholdt for det nye staldanlæg. Ejendommen ligger desuden uden for fredninger, strand-, sø-, å- og fortidsmindebeskyttelseslinier. Den ligger udenfor landskabelige, geologiske og kulturhistoriske beskyttelsesområder. Afstandskravene, jf. pelsdyrbekendtgørelsens 3 til byzone, nabobeboelse, offentlig vej, vandløb, naboskel m.v. vurderes at være overholdt. Der vil i afsnit Lugt blive foretaget en nærmere vurdering af det ansøgte i forhold til de nye regler vedrørende lugt fra minkfarme, der trådte i kraft 28. februar Der er ikke, jf. gældende kommuneplan, knyttet særlige landskabsinteresser til den ansøgte placering af minkhallerne. Det fremgår af pelsdyrbekendtgørelsens 6, at der skal etableres en 3-rækket beplantning omkring minkhallerne. Der opføres en 16-rækket minkhal øst for de eksisterende 12- rækkede haller, hvilket skaber størst mulig afstand mellem udvidelsen af minkproduktionen og de omboende. Den nye hal udføres i samme materialer som eksisterende haller og minkproduktionen vil efter udvidelsen fremstå som et samlet bygningsanlæg. Anlægget ligger indenfor skovbyggelinjen til Nyhave Skov. Det fremgår imidlertid af Naturbeskyttelsesloven 7, at driftsbygninger, der er 6 Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om pelsdyrfarme m.v. 7 Lovbek. nr. 951 af 3. juli 2013 om Naturbeskyttelse, 17, stk. 2 15

16 nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervene er undtaget fra skovbyggelinjen, og udvidelsen af husdyrproduktionen på Stenhavevej 18 anses som en erhvervsmæssig nødvendig udvidelse. På baggrund af ovenstående vurderes det ansøgte ikke at give anledning til en væsentlig negativ påvirkning af landskabet. Det vurderes samlet, at der ikke umiddelbart er beliggenheds- eller planmæssige hindringer for gennemførelse af det aktuelle projekt. Kommunen vurderer, at den samlede bygningsmasse vil fremstå som en driftsmæssig enhed. I henhold til pelsdyrbekendtgørelsen 6 skal der etableres og stedse vedligeholdes et læhegn, bestående af mindst 3 rækker træer omkring hele minkfarmen. Læhegnet vil medvirke til, at minkhallerne er mindre synlige i landskabet. Beplantningen skal være etableret senest 1 år efter opførelse af de nye minkhaller. Beplantningen skal bestå af hjemmehørende arter. Der vil i det følgende blive foretaget en nærmere vurdering af, om driften af produktionsanlægget og udbringningsarealerne m.v. vil have væsentlige negative konsekvenser for omgivelserne. Der skal dog stilles vilkår om, at de ansøgte minkhaller skal placeres som anført i ansøgningsskema nr af 7. august Produktionsanlæg I dette afsnit er der foretaget en vurdering af relevante produktions- og driftsmæssige forhold Drift og indretning Dyrehold Produktionen vil i nudrift og ansøgt produktion omfatte: Tabel 1: Oversigt over ejendommens dyrehold Nudrift Ansøgt drift Dyretype Årsproduktion Maksimalt antal DE* Årsproduktion Maksimalt antal DE* Minktæver m. hvalpe , I alt 200 *Beregningen af antallet af DE skal foretages jf. bilag 1 i bekendtgørelse nr. 594 af 4. maj 2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., Bilag 1, afsnit G Miljøgodkendelsen inkl. vurderinger og beregninger er foretaget på baggrund af det ansøgte dyrehold, staldsystem og placering. Der skal derfor stilles vilkår omkring dyreholdets størrelse og sammensætning, samt at det ikke må ændres uden forudgående godkendelse. 16

17 3.1.2 Stalde Produktionsanlægget udvides som vist på figur 2 i afsnit 2. I forhold til den eksisterende bygningsmasse omfatter ansøgningen: Forlængelse af to eksisterende østlige 12-rækkede minkhaller med 45 meter mod nord Eksisterende vestlige minkhal forlænges ca. 7,5 meter mod syd for at få plads til fodersilo og diverse oplag Opførelse af ny 16-rækket minkhal øst for eksisterende anlæg Forlængelserne udføres i samme farver og materialer som eksisterende byggeri. Det bemærkes, at opførelsen af nye haller er ændret i forhold til den oprindelige ansøgning fra 2013, på baggrund af høringssvar fra parterne i sagen. Placering og materialevalg i de nye minkhaller kan have afgørende betydning for anlæggets fremtoning i landskabet. Der er derfor stillet vilkår om, at hallernes forlængelse skal placeres og udføres som beskrevet i ansøgningen Indretning Eksisterende haller er monteret med gødningsrender med en bredde på 36 cm, hvilket også bliver standard i de nye haller. Referencebredden for gødningsrender er 32 cm, og de bredere render reducerer ammoniakfordampningen fra 1,65 kg N/årstæve til 1,55 kg N/årstæve. I alle minkhaller på ejendommen er der etableret skrabeanlæg med to gange ugentlig tømning af gyllerender. I henhold til Miljøstyrelsens teknologiliste reducerer både daglig og to gange ugentlig tømning af gyllerender ammoniakemissionen fra gyllerenderne med 27 % i forhold til referencesystemet med ugentlig udmugning. To gange ugentlig tømning af gyllerender i minkhallerne reducerer således ammoniakfordampningen med 0,45 kg N/årstæve i forhold til referencesystemet. Ansøger oplyser, at der tilføres halm ad libitum til minkburene, hvilket har en ammoniakreducerende effekt gennem opsamling af urin fra minkburene. Alle minkhaller er åbne haller med naturlig ventilation. Miljøgodkendelsen inkl. vurderinger og beregninger er foretaget på baggrund af bl.a. oplysninger om det valgte staldsystem. Da der er valgt et andet staldsystem end referencen for minkproduktioner, er der stillet vilkår til rendebredde på mindst 36 cm, halm ad libitum og udmugning to gange ugentligt i alle minkhaller. For at udmugning to gange ugentligt skal have den tilsigtede ammoniakreducerende effekt, er der tillige stillet vilkår om at udmugningen skal ske med tre dages mellemrum Foder Minkfoderet opbevares i lukket og isoleret silo der står på en plads med støbt bund. I forbindelse med udvidelsen flyttes siloen til den nye tilbygning til minkhal 1. Foderet leveres af Sole minkfoder A/S. Minkfoder er vådfoder og opbevares i fodersilo. Foderet leveres stort set hver dag. Proteinindholdet forventes holdt på gennemsnitlig 31 % OE i ugerne Sidstnævnte har avleren ikke direkte indflydelse på. Dokumentation og kontrol for foderets proteinindhold kan findes på Dansk Pelsdyr Foders hjemmeside under Foderkontrol/Sole Minkfoder. Planerne og analyserne for perioden uge i 2014 viser et gennemsnitligt proteinindhold under de 31 %. Fodercentralen udleverer foderplaner, når der sker ændringer i planen. De udleverede planer opbevares i mappe på kontoret. Fodermængden varierer gennem året, med det højeste forbrug fra august til november. Inden udvidelse er leverancen maksimal kg/dag og 17

18 opbevares i godkendt fodertank. Efter udvidelsen vil leverancen forventes maksimal at være kg/dag. Der opstår ingen støvgener ved foderopbevaring, da minkfoder er vådfoder. Der findes ikke godkendt BAT-foderteknologi til anvendelse på minkfarme. Men med afsæt i flere principielle afgørelser fra NMKN er det i ansøgningen indarbejdet, at der anvendes foder med et gennemsnitligt proteinindhold på højst 31 % af omsættelig energi (OE) i ugerne Der er stillet vilkår til fodring med et proteinindhold i foderet på maksimalt 31 % i ugerne Det vurderes, at der ikke er behov for at stille særlige vilkår vedrørende opbevaringen af foder Rengøring En gang om ugen oprenses der under burene for foder- og gødningsrester, og en gang om måneden fra 1. maj til 1. november fjernes halmen under burene bl.a. for at undgå udklækning af fluer. Den resterende del af året kan man nøjes med at fjerne halmen hver anden måned. Som udgangspunkt bruges der på farme uden sygdomme, som denne, hovedsaligt rent vand til rengøring. Minkhaller rengøres 1 gang årligt. Først rengøres fuldstændig under bure og redekasser sådan, at eventuelt overskydende halmrester osv. rives sammen og smides i gyllebeholder. Dernæst foregår rengøringen ved en højtryksrensning af både bure og redekasser. Rengøring med højtryksrenser foregår efter behov, og ikke nødvendigvis årligt. Af desinfektionsmidler bruges Virkon S samt hydratkalk. Fodersilo samt fodervogn rengøres dagligt. Hvalpenet og øvrige rekvisitter rengøres ligeledes en gang årligt på den dertil indrettede vaskeplads. Rengøring og tilhold af skadedyr hænger tæt sammen på minkfarme. Vilkår i relation til rengøring er derfor anført i afsnittet omkring skadedyr Vandforbrug Vandforsyning til minkfarmen og stuehus kommer fra et privat vandværk. Der bruges vand til vanding af minkene og rengøring af fodersilo og farm. Vandventilerne er nye og monteret således, at vandspildet er reduceret til et minimum, hvilket også reducerer kravet til opbevaringskapacitet af gyllen. Det totale vandforbrug ses i tabellen nedenfor. Tabel 2: Ejendommens vandforbrug oplyst af ansøger Forbrug før Forbrug efter Type (vand) m 3 m 3 Vandforbrug beboelse Drikkevand for mink Vask af haller Vask af fodersilo Rengøring af maskiner Sprøjtning 0 0 Markvanding 0 0 Sum

19 Vandforsyningen på ejendommen sker fra privat boring. Vandindvinding og vandforbrug er reguleret gennem ejendommens vandindvindingstilladelse, og der er derfor ikke stillet vilkår hertil i denne miljøgodkendelse Energiforbrug Stuehus og pelseri opvarmes med stokerfyr. Vandet på minkfarmen holdes frostfrit ved cirkulation og opvarmning fra elpatron. Elforbruget på ejendommen er i dag på kwh, ca kwh til minkfarmen inkl. pelseri, ca kwh til gyllepumperne, ca kwh bliver brugt privat og ca kwh bliver brugt til markdriften. Udvidelsen vil betyde et øget elforbrug på ca kwh pga. en stigning i antal pelsede mink. Der bruges dieselolie på farmen til de fleste af farmens maskiner. Diesel lagres i godkendt dieseltank. Dieselforbruget på årsbasis er på ca liter. Størstedelen af dieselforbruget er pga. markdrift. Jørgen og Jens Jensen driver selv ca. 35 ha. Efter udvidelsen vil det dyrkede areal være mindre, da en del af minkhallerne ligger på nuværende udspredningsareal. Markdriften ændres ikke væsentligt, så dieselforbruget forventes ikke at stige. For om muligt at reducere energiforbruget på ejendommen stilles der vilkår om, at der skal føres journal over strøm- og dieselforbruget, samt vilkår om, at der jævnligt foretages en gennemgang af installationer m.v Spildevand og overfladevand Vask af fodersilo, rekvisitter mv. opsamles og føres til gyllebeholder. Der anvendes efter udvidelsen ca. 360 m 3 vand til vask af haller, maskiner og udstyr (se afsnit 3.1.6). Hvalpenet og øvrige rekvisitter rengøres en gang årligt på den dertil indrettede vaskeplads. Afledning af overfladevand fra befæstede arealer ledes til gyllebeholder. Der i ansøgningen ikke redegjort for afledning af uforurenet overfladevand fra tagflader. Afledning af overfladevand fra tagflader håndteres særskilt i ejendommens spildevandstilladelse. For at sikre at der ikke udledes forurenet vand fra ejendommen, er der stillet vilkår om at overfladeafløb skal indrettes, så der ikke sker udledning af forurenende stoffer fra transport af foder, dyr, gødning, olie og kemikalier. Der er desuden stillet vilkår om, at vask af maskiner og redskaber skal ske på støbt plads med afløb til opsamlingsbeholder/gyllebeholder Uheld og driftsforstyrrelser Ved driftsforstyrrelser eller uheld står proceduren i beredskabsplanen, som ligger tilgængeligt for alle på minkfarmen på kontoret. Der kan forekomme uheld i form af f.eks. utætheder i fodersilo, dieseltank og gyllebeholder samt i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Selv om risikoen for forurening ikke er større end for andre lignende produktioner, vurderer Nyborg Kommune, at der skal stilles en række vilkår for at minimere risikoen for forurening fra virksomheden ved driftsforstyrrelser eller uheld. For at mindske risikoen for forurening af jord og undergrund stiller Nyborg Kommune vilkår om, at dieseltanken placeres på fast støbt bund med opkant, så evt. lækage eller spild kan opsamles. Opkanten bør desuden have en højde, så den fungerer som påkørselsværn. Overfladeafløb, tagnedløb og lignende skal være placeret og indrettet således, at der ikke kan ske afløb af forurenende stoffer, hvis der sker uheld i forbindelse med oplagring, anvendelse eller transport af foder, dyr gødning, olie eller kemikalier. 19

20 Det er almindeligvis ikke at krav at der skal udarbejdes beredskabsplan for husdyrbrug omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11. Ansøger har imidlertid oplyst om beredskabsplan på ejendommen, og der er derfor stillet vilkår om løbende ajourføring af beredskabsplan. Det vurderes herudover, at de generelle regler omkring opbevaring og udbringning af husdyrgødning er tilstrækkelige til at forebygge uheld fra gylle på ejendommen Opbevaring og håndtering af olie og kemikalier Pesticider og kemikalier oplagres i frostsikret aflåst rum. Nyborg Kommune vurderer, at der for at minimere risikoen for forurening af jord og grundvand m.v. skal stilles følgende vilkår vedrørende opbevaring og håndtering af olie og evt. kemikalier: Opbevaring af diesel/fyringsolie i overjordiske tanke skal til enhver tid ske i en typegodkendt beholder, som står overdækket på fast og tæt bund, så spild kan opsamles, og så der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller eller således, at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Beholdere til opbevaring af smøreolier m.v. skal stå på et, for olie, vanskeligt gennemtrængeligt underlag, og som minimum være overdækket med et halvtag. Alle bekæmpelsesmidler skal opbevares i et aflåst rum uden gulvafløb eller i en aflåst beholder, således at de er utilgængelige for børn og dyr. De må ikke opbevares sammen med nærings- og nydelsesmidler eller foderstoffer Affald Alt affald køres på genbrugsplads. Nedenstående skemaer angiver typer affald fra produktionen, estimerede mængder og affaldstransportør Tabel 3: Affaldstyper og -mængder oplyst af ansøger Farligt affald kan afleveres gratis på containerpladser i mindre mængder EAK-kode Kommentarer Mængder pr. år Lysstofrør & elsparepærer stk Spraydåser stk Spildolie Hentes af Dansk Oliegenbrug Pesticidrester Oliefiltre Servicefolk 10 stk Batterier alle typer stk Genbrugeligt affald - kan afleveres gratis på alle containerpladser EAK-kode Mængder pr. år Pap/papir kg Genbrugeligt affald kan afleveres på alle containerpladser i mindre mængder imod betaling EAK-kode Kommentarer Mængder pr. år Jern og metal kg Olietromler tomme stk 20

21 Olietanke tomme Tomme sække af plast fra foder o.l Genbrugsplads 20 kg Plast (afdækning m.v. skal være rysterent og bundtet i håndterbare Genbrugsplads 0 bundter) Paller Genbrugsplads 0 Malet og/eller lakeret træ Genbrugsplads 0 Klinisk risikoaffald og medicinrester skal afleveres på apoteket EAK-kode Kommentarer Mængder pr. år Kanyler i særlig beholder Genbrugsplads stk Medicinrester Dyrlæge/apotek 0 Døde dyr skal til DAKA EAK-kode Mængder pr. år Døde dyr Ca kg Affald skal til kontrolleret deponi i Skodsbøl Asbestplader stablet på paller EAK-kode Kommentarer Mængder pr. år Affald skal til forbrænding på kraftvarmeværk eller afleveres på containerplads Nylonsnor fra halmballer Tomme sække af papir fra foder o.l. Tomme, skyllede pesticiddunke Tomme medicinglas Gamle, rådne personvognsdæk fra afdækning EAK-kode Kommentarer Mængder pr. år kg Ca. 300 stk Selvdøde dyr i løbet af året opbevares i fryser til senere pelsning eller i lukket container til senere afhentning til destruktionen. Der føres lister over dødsfald. Listerne opbevares på kontoret. Der er et begrænset brug af kemikalier på farmen. Tom emballage samt rester afleveres på genbrugsplads. Det er sjældent der er restprodukter. Det tilstræbes at disponere kemikalierne så restprodukter undgås. Pesticider og restprodukter oplagres i frostsikret rum. 21

22 Eventuel spildolie opbevares i tønder og afhentes/leveres til godkendte firmaer. Ved service af rullende materiel tager servicefirmaerne oftest spildolieprodukterne med retur. Det vurderes samlet, at der ikke er forøget forureningsmæssig risiko forbundet med virksomhedens affaldshåndtering. For at minimere risikoen for forurening jord og undergrund m.v. skal der derfor stilles vilkår om følgende: Al affald fremkommet i forbindelse med produktionen skal afhændes i overensstemmelse med det til enhver tid gældende regulativ for erhvervsaffald 8. Spildolie skal opbevares under tag, på tæt fast bund uden mulighed for afløb til kloak, jord, vandløb eller grundvand og således, at der er en opsamlingskapacitet til en mængde svarende til rumindholdet af den størst benyttede beholder. Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen. Virksomhedens medicinaffald, veterinært affald m.v. skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende og afleveres til godkendt modtager. Animalsk affald, herunder selvdøde dyr, skal opbevares i lukket kasse, container eller lignende og placeres på et egnet sted, så der i tidsrummet indtil afhentningen ikke opstår uhygiejniske forhold herunder adgang for omstrejfende dyr Produktion, håndtering og opbevaring af husdyrgødning Der er her foretaget en vurdering af, om virksomhedens gødningsproduktion og -håndtering giver anledning til en forøget forureningsmæssig risiko Produktion og opbevaring af husdyrgødning Mink udskiller 0,47 tons gylle pr. årstæve inkl. drikkevandsspild 9, svarende til m 3 gylle fra det ansøgte dyrehold. Herudover er der ca. 360 m 3 vand fra vask af maskiner og foderplads. Det giver et samlet mængde gylle til opbevaring på tons gylle og vaskevand årligt. Ejendommen har en gyllebeholder på m 3 samtidig med at der rådes over to lejede gyllebeholdere på hhv. 800 m 3 og 950 m 3. Der er således en samlet opbevaringskapacitet på m 3, svarende til en opbevaringskapacitet på godt 10 måneder. Ejendommens opbevaringskapacitet er i overensstemmelse med gældende regler for opbevaringskapacitet (9 måneder). Nyborg Kommune vurderer med baggrund i ovenstående, at ejendommen råder over tilstrækkelig opbevaringskapacitet. Der er stillet egenkontrolvilkår om, at lejekontrakt for gyllebeholdere skal kunne forevises til kommunen på forlangende Håndtering af husdyrgødning Gylle tømmes fra gødningsrender og pumpes til gyllebeholder 2 gange ugentligt. Gyllebeholderen tømmes 2 gange om året. Lastbil henter til arealerne længere væk. Traktor henter til de omkringliggende arealer. Både gyllekørsel og møgspredning foretages af maskinstation. Da risikoen for spild i forbindelse med overpumpning af gylle til gyllevogn er meget lille, vurderer Nyborg Kommune, at der alene skal stilles vilkår om, at overpumpning af gylle til gylletransportvogn skal ske under overvågning Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg I det følgende afsnit er der foretaget en vurdering af, om det ansøgte vil have væsentlige negative konsekvenser for omgivende beskyttet natur, omboende og/eller grundvand. I forbindelse med sagsbehandlingen af godkendelsespligtige husdyrbrug, skal der bl.a. foretages en vurdering af, om der kan indføres renere teknologi til at mindske forskellige emissioner fra virksomheden, f.eks. lugt og ammoniak. Der vil i afsnittet vedr. anvendelse af bedste tilgængelige teknologi (BAT) blive foretaget en vurdering af, om disse bidrag til omgivelserne kan reduceres ud over de generelle krav. 8 Nyborg Kommune. Regulativ for Erhvervsaffald af 1. januar Normtal Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet 22

23 3.3.1 Ammoniakemission For at nedbringe ammoniakreduktionen fra minkproduktionen etableres der ifølge ansøgningen rendebredder på 36 cm og tømning af gødningsrenderne to gange ugentligt. Desuden fodres i uge med foder, hvor proteinindholdet er maksimalt 31 % af omsættelig energi. Minkburene tilføres halm ad libitum. Dette betyder, at udledning af ammoniakfordampning i forhold til normtallene reduceres med i alt ca kg N. Ifølge beregningsresultaterne i ansøgningen er der et samlet ammoniaktab på ca kg N/år fra stald- og opbevaringsanlæg. I forhold til den eksisterende produktion øges ammoniaktabet til atmosfæren med kg N/år. En del af husdyrgødningen (60 %) opbevares i lejede gyllebeholdere på andre ejendomme, hvorved den reelle samlede ammoniakemission fra stald og lager på ejendommen er beregnet til kg N/år. Ansøger har, for at imødekomme kravet til hhv. 30 % ammoniakreduktion og implementering af BAT, valgt at have gødningsrender på 36 cm i bredden, to gange ugentlig udslusning af gylle i hele anlægget, tilførsel af halm ud over halm ad libitum til redekasserne og fodring i uge med foder med maksimalt 31 % protein af OE. Ammoniakemissionen fra produktionsanlægget er med disse tiltag reduceret med kg N/år ud over det, der er nødvendigt for at opfylde reduktionskravet. Nyborg Kommune vurderer at det ansøgte med de nævnte tiltag opfylder kravene til anvendelse af BAT i produktionen i overensstemmelse med Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om BAT i minkproduktioner af 30. oktober 2012 (NMK ), jf. afsnit Påvirkning af naturområder med ammoniak Der er ikke særligt kvælstoffølsomme naturområder omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7, inden for 1000 m eller internationale naturbeskyttelsesområder inden for 3000 m af husdyrbrugets anlæg. Nærmeste 7- område ligger ca m fra minkfarmen. Inden for 10 km fra husdyrbruget ligger habitatområdet. H101 Kajbjerg Skov (7,4 km væk) H97 Urup Dam, Brabæk Mose, Birkende Mose og Illemose (8,8 km). Nyborg Kommune vurderer, at udvidelsen ikke vil medføre en påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV-arter. Ligeledes sker der ikke en påvirkning af fredede områder og af rødlistede eller sjældne arter. Nedenstående kortudsnit viser beliggenheden af beskyttet natur omkring ejendommen. Der er i det følgende foretaget en vurdering af virkningen af ammoniakudledningen for naturtyper inden for 1000 m fra husdyrbrugets anlæg. 23

24 Figur 3: Beliggenheden af beskyttet natur indenfor meter af anlægget. Der er ikke registreret nogen A-målsatte naturområder inden for 1000 m fra ejendommen. Nærmeste A-målsatte naturområde ligger 2,3 km mod syd (ikke vist på figur). Ansøger har beregnet ammoniakdeposition i fire beregningspunkter på de omkringliggende skove. Beregningspunkterne er vist på nedenstående kort. 24

25 Figur 4: Beregningspunkter for ammoniakdeposition fra husdyrproduktionen Punkt NP1. Nyhave Skov nordøst for ejendommen ligger ca. 75 m fra de nye haller. Samlet kvælstofdeposition er 27,7 kg N/ha og merdepositionen er beregnet til 21,6 kg N/ha. Punkt NP2. Nyhave Skov øst for ejendommen ca. 115 meter fra nye haller. Samlet kvælstofdeposition er 17,2 kg N/ha og merdepositionen er beregnet til 11,8 kg N/ha Punkt NP3. Mindre fredskovsareal på 1,2 ha ligger umiddelbart vest for ejendommen og ca. 70 meter fra nye haller. Samlet kvælstofdeposition er 55,6 kg N/ha og merdepositionen er beregnet til en reduktion på 20,7 kg N/ha. Reduktionen i ammoniakdepositionen skyldes effekten af foderoptimering i eksisterende haller i ansøgt drift. Punkt NP4. Dastrup skov ca. 400 m nordøst for nye haller på ejendommen. Samlet kvælstofdeposition er 1,8 kg N/ha og merdepositionen er beregnet til 0,9 kg N/ha. Det ses af figur 3, at nærmeste beskyttede naturområde omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7, kategori 3 er et moseområde i samme retning og afstand som beregningspunkt 4 i Dastrup Skov. Det vurderes derfor, at mosen ikke merbelastes med mere end 0,9 kg N. De øvrige beskyttede naturområder indenfor meter af ejendommen ligger længere væk og i en mindre fremherskende vindretning end mosen nord for Dastrup Skov, hvorfor de merbelastes med mindre end 0,9 kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen for området er ca. 13,1 kg N/ha/år. Løvskov har jf. Skov- og Naturstyrelsens Manual 10 en tålegrænse på (30) kg N/ha/år. Udvidelsen giver anledning til en merbelastning på op til ca. 0,9 kg N/ha/år på naturområder, der ligger inden for 1000 meter (skov undtaget). Husdyrbruget overholder husdyrlovens beskyttelsesniveau, da der ikke sker merbelastning af 7-arealer indenfor 300 m. Jf. husdyrgodkendelsesbe- 10 Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af større husdyrbrug. Skov- og Naturstyrelsen

26 kendtgørelsens beskyttelsesniveau for ammoniak vurderes merbelastninger på indtil 1 kg N/ha/år ikke at have væsentlige negative konsekvenser for kategori 3-natur. Udvidelsen giver anledning til en merbelastning over et ganske stort interval på -20,7 til + 21,6 kg N/ha/år på skovområderne nær ejendommen. Merbelastningen er størst på Nyhave Skov, i det skovparti, der ligger nærmest de nye minkhaller. Der er i foråret 2014 foretaget en besigtigelse af 2 skovområder ved Stenhavevej 18. Begge skovområder er fredskove, der er væsentlig ældre end 200 år, jf. de høje målebordsblade og udskiftningskort fra Hovedparten af skovene er oprindelig vokset frem af sig selv på et naturareal. Der er jf. Skovlovens defineret en liste med en række arter, som kan indikere en gammelskov eller naturskov. Foruden arternes tilstedeværelse i skoven har også arternes udbredelse og vækstvilkår samt deres definerende betydning for skovens naturværdi betydning for, om skoven er ammoniakfølsom 12. Skovområde 1, der ligger vest for anlægget, er en lille rest af en gammel bondeskov. Den nordøstligste halvdel af skoven er tilplantet med højstammet bøgeskov med en alder der skønsmæssigt vurderes at være ca år gammel. Den sydvestlige halvdel af skoven består af en blandet bevoksning af Ask og Ahorn med rester af en tidligere stævningsdrift eller plukhugst. Den del af skoven, der består af bøgeskov, har en relativt triviel skovbundsvegetation med dominans af Hvid Anemone uden forekomst af arter der indikerer gammel skov eller naturskov. Det kan ikke udelukkes, at denne del af skoven har været ryddet næsten helt og pløjet for år siden. Den resterende del af skoven har en langt mere artsrig vegetation og det vurderes ikke at denne del af skoven har været omlagt eller gødsket. Vegetationen i denne del af skoven har således forekomst af en række arter der indikerer gammel skov eller naturskov, herunder arter som Fladkravet Kodriver, Dansk Arum og Gul Anemone. Skovområde 2 er Nyhave og Drastrup skov, der er et større skovparti, er opdelt i mange små parceller med forskellig drift. Dele af skoven drives som højstammet bøgeskov og blandet løvskov, andre dele af skoven drives med plukhugst og en mindre del har karakter af gammel hasselstævningsskov. Skoven er delvist omgivet af gamle skovdiger. Skoven som helhed har en meget fin vegetation med forekomst af en lang række arter der indikerer en høj naturkvalitet samt en lang kontinuitet som f.eks. Spidsblomstret Steffensurt, Gul Anemone, Firblad og almindelig Guldnælde. Skovområderne er jf. ovenstående ammoniakfølsomme ud fra de kriterier for kategori 3-natur, der er angivet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, punkt A nr. 3. Natur og Miljøklagenævnet har dog med deres afgørelse (NMK ) stadfæstet en miljøgodkendelse, hvori en over 200 år gammel skov, der er vokset frem af sig selv, indeholdende flere gammelskovsarter ikke vurderes som ammoniakfølsom og dermed ikke vurderes at blive væsentlig påvirket af en mer belastning med ammoniak på op til 40,5 kg kvælstof. Ingen af de fundne arter i de konkrete skove omkring Stenhavevej 18 er specielt følsomme overfor tilførsel af kvælstof og vegetationen kan som helhed betegnes som mindre ammoniakfølsom. Jf. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse (NMK ) betyder dette, at skovområderne reelt ikke har en sådan ammoniakfølsomhed, at en forøgelse af ammoniak depositionen, som følge af udvidelsen vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af skovene. Det er derfor kommunens vurdering, under forudsætning af de beskrevne tiltag i ansøgningen til at mindske ammoniakemissionen, at en merbelastning på op til ca. 21,6 kg NH3-N/ha/år fra udvidel- 11 Lovbek. nr. 678 af 14. juni 2013 om skove 12 Bek. nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, bilag 3 26

27 sen af husdyrproduktionen på Stenhavevej 18, 5853 Ørbæk ikke vil have negativ effekt på de nærliggende skoves naturtilstand. Da den øgede ammoniakdeposition fra udvidelsen af husdyrbruget ikke vurderes at ville have negativ betydning for de nærliggende skoves naturtilstand vil der ikke blive stillet yderligere vilkår end de i ansøgningen anførte foranstaltninger med 36 cm rendebredde og halm ad libitum, to gange ugentlig udmugning i alle haller og fodring med maksimalt 31 % OE i ugerne Lugtpåvirkning af omgivelserne Miljøstyrelsen har den 28. februar 2014 udsendt nye regler vedrørende lugt fra minkfarme. Reglerne trådte i kraft med omgående virkning. Disse regler finder også anvendelse på den aktuelle sag, da der ikke er truffet afgørelse i den inden ikrafttrædelse af de nye regler. Beregningen af lugtemission fra ejendommen viser at lugtgeneafstanden for det ansøgte vil være følgende: Tabel 4: Lugtgeneafstande til naboer Områdetype Afstand til område, m Geneafstand, overslagsberegning, m Eksisterende el. fremtidig byzone > Samlet bebyggelse > Enkeltbolig i landzone Som det fremgår af ovenstående tabel ligger ingen af de omboende inden for hver af de tre områdetyper indenfor den beregnede lugtgeneafstand. På baggrund af dette vurderes det, at husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau for lugt er overholdt. Der skal dog stilles vilkår om etablering af lugtreducerende foranstaltninger, hvis tilsynsmyndigheden vurderer, at produktionen alligevel giver anledning til væsentlige lugtgener ved de omboende Transport Antallet af transporter før og efter udvidelsen er opsummeret af ansøger i tabellerne nedenfor. Tabel 5: Transporter til ejendommen før og efter udvidelsen Transporter Før udvidelse antal/år Efter udvidelse antal/år Foder Fyringsolie/brændstof 5 5 Afhentning af skind Afhentning af døde mink 3 5 Diverse sækkevarer mv. 1 1 Halm 3 3 Gyllekørsel* 2* 2* Dagrenovation Kommunalordning Kommunalordning I alt *Gyllebeholderen tømmes 2 gange om året. Lastbil henter til arealerne længere væk. Traktor henter til de omkringliggende arealer. Tabel 6: Fodertransporter til ejendommen Periode Produktion, Antal uger Eksempel på I alt antal dage ugedage 01/03 18/ Man, ons, fre, lør /04 09/ Alle ekskl. søn /05 07/ Alle /11 05/ Alle ekskl. søn /12 ultimo feb Man, ons, fre 36 Total

28 Levering af kroppe og fedt til godkendt virksomhed er koncentreret til pelsningsperioden i november december og ultimo marts. Planlæggelse af transport af kroppe og fedt sker i samarbejde med virksomheden. Halm til farmen transporteres i forbindelse med høstperioden. Antallet af transporter vil stige i takt med udvidelse af dyrehold, da halmforbruget er ca kg/tæve. I dag bruges der 50 ton halm. Efter udvidelse vil dette stige til 90 ton halm. Gylletanken ligger forholdsvist centralt i forhold til farmen. Der transporteres gylle med lastbil og traktor. Det vurderes samlet, at transporterne i forbindelse med den ansøgte produktion ikke vil give anledning til væsentlige gener ved de omboende. Trafik på offentligvej er generelt reguleret af færdselslovens bestemmelser. Der skal derfor kun stilles vilkår om, at gylle under transport på offentlig vej skal være opbevaret i lukket beholder, således at spild ikke kan finde sted. Skulle der alligevel ske spild, skal dette straks opsamles Lys Mink tåler ikke påvirkning af kunstigt lys, hvilket betyder, at der ikke etableres væsentlige lyskilder på farmen. Da der ikke er udendørs kunstigt lys på ejendommen, vurderer Nyborg Kommune, at der ikke er generende lyskilder for naboer, trafik m.v. Der skal derfor ikke stilles særlige vilkår vedrørende lys Støj Støjkilderne er den almindelige transport og maskiner på minkfarmen, samt i pelsningssæsonen i november/december og sidst i marts. Ændringerne i støjkilderne efter udvidelsen er begrænset til de få ekstra transporter og lidt længere daglig kørsel med fodermaskinen på minkfarmen. Ligeledes forlænges pelsningsperioden med nogle få dage. Nyborg Kommune vurderer at der skal stilles vilkår om, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser skal overholdes, med henblik på at sikre, at der ikke opstår støjgener fra virksomheden. Desuden skal der stilles vilkår om, at virksomheden, for egen regning, skal dokumentere at støjvilkår overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet Støv De primære årsager til støv på minkfarm, er den hår som udvikles under minkens pelsskifte og halmhåndtering. På baggrund af farmens beliggenhed i forhold til nærmeste nabobeboelse vurderes det, at virksomheden ikke vil give anledning til væsentlige støvgener. På baggrund af farmens afstand til nærmeste nabo stilles der dog vilkår om, at der skal foretages støvdæmpende foranstaltninger, hvis der forekommer støvgener som af tilsynsmyndigheden vurderes som væsentlige Skadedyr De forebyggende foranstaltninger ved fluebekæmpelse består hovedsaligt i at forhindre, at fluerne klækkes i gødning og sand under burene. Fluer bekæmpes efter reglerne i Pelsdyrbekendtgørelsen, hvor det fremgår at rensning under burene sker en gang pr måned. Udover hvad der står i bekendtgørelsen, strøs der på denne farm også hydratkalk med jævne mellemrum, samt der hænges fluesnore på udvalgte steder. Ved de større indgange, hænger der poser med fluefangermidler. Der føres logbog over fluebekæmpelse. Der forventes ikke at ske en øget fluetæthed som følge af udvidelsen. Der stilles vilkår om registrering af fluebekæmpelse i en driftsjournal, hvor der skal registreres, hvornår der er foretaget fluebekæmpelse, med hvad og hvordan. 28

29 Rotter Rotter bekæmpes ved en aftale med et godkendt firma. Der angives i ansøgningen, at døde dyr samt kroppe og fedt fra pelsningsprocessen opbevares i fryser og afsættes til destruktion på DAKA. På farmen opbevares affaldet i tætte tønder eller overdækkede containere. Der gøres opmærksom på at i følge pelsdyrbekendtgørelsen skal dette affald afhentes mindst én gang ugentligt. Foderspild opsamles i halmen under burene og tømmes mindst 1 gang om måneden om sommeren og mindst hver anden måned om vinteren jf. Vejledningen om pesldyrfarme. Nyborg Kommune vurderer, at hvis virksomheden holdes ryddelig herunder fri for spild af foder og fri for oplag af affald, vil der ikke være forøget risiko for opformering af rotter. Der stilles derfor vilkår om, at virksomheden skal holdes fri for spild af foder og oplag af affald. Foderspild opsamles i halmen under burene og tømmes mindst 1 gang om måneden om sommeren og mindst hver anden måned om vinteren jf. Vejledningen om pesldyrfarme. 4. Bedriftens arealer I det følgende er der foretaget en vurdering af den påvirkning, som driften af udbringningsarealerne giver anledning til, og om denne er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Beliggenheden af udbringningsarealerne fremgår af kortbilag 2 og 3. Der er søgt om godkendelse af i alt 30,07 ha ejet areal til udbringning af 41,97 DE minkgylle. Der er ingen forpagtede arealer til ejendommen. Alle ejede udspredningsarealer ligger i Nyborg Kommune. Der er desuden 140 ha aftalearealer til husdyrproduktionen, og der er indsendt ansøgning om arealgodkendelse til udbringningsarealerne tilhørende Arne Pedersen, Ellingevej 55, 5540 Ullerslev, der skal modtage minkgylle svarende til 120 DE. En del af aftalearealerne ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune. Høring af Faaborg-Midtfyn Kommune vil ske i forbindelse med sagsbehandlingen af aftalearealerne. Der er foretaget en korrektion i forhold til den nyeste beregning af dyreenheder, og der er således 206,9 DE til fordeling på hhv. egne og aftalearealer. I forhold til det ansøgte mangler der således aftale om udbringning eller afsætning af ca. 44 DE. Alle arealer har tidligere modtaget husdyrgødning. Flydende husdyrgødning, der udbringes på sort jord og på græsmarker skal nedfældes, jf. krav i husdyrgødningsbekendtgørelsen Da der på ansøgningstidspunktet ikke er tilstrækkelige udbringningsarealer til husdyrproduktionen, er der stillet vilkår om, at der skal afsættes mindst kg N og kg P på godkendte aftalearealer eller til et godkendt biogasanlæg, svarende til 164,9 DE, jf. dyreenhedsberegningen fra maj Frem til der foreligger skriftlige aftaler om udbringning af husdyrgødningen på godkendte arealer eller skriftlig aftale om levering af husdyrgødningen til biogasanlæg må årsproduktionen på minkfarmen ikke overstige 162 DE, svarende til årstæver. Når der ligger skriftlige aftaler om udbringning af gylle på godkendte arealer eller levering af gylle til biogasanlæg, må årsproduktionen stige til det dyrehold, svarende til hvad der kan afsættes. Kopi af skriftlige aftaler indsendes til kommunen. Drift af udbringningsarealer Kommunen har her indledningsvis foretaget en vurdering af, om oplysningerne vedrørende udbringningsarealerne er tilstrækkeligt belyst, herunder om de oplyste sædskifter vil kunne forventes anvendt ved driften af det ansøgte. 29

30 Referencesædskiftet er det sædskifte, som i forbindelse med beskyttelsesniveauet for nitrat og fosfor anvendes som udgangspunkt. Systemet fastlægger et referencesædskifte for alle bedriftens arealer, bortset fra arealer, der angives at have vedvarende græs pr. 1. januar For hver mark kan der desuden aktivt vælges et andet sædskifte end referencesædskiftet. Der er valgt samme sædskifte som referencesædskiftet, S4, og der udbringes gennemsnitligt 1,4 DE/ha. Da der er valgt samme sædskifte, som referencesædskiftet stilles der ikke særlige vilkår vedrørende sædskiftet Gødningsproduktion og håndtering på arealerne Der foretages her en vurdering af, om der er behov for at stille særlige vilkår vedrørende håndtering og udbringning af husdyrgødning på udbringningsarealerne. Af ansøgningen fremgår, at udbringning af husdyrgødning sker i overensstemmelse med gældende regler. Der er ingen udbringningsarealer med terrænhældning over 6 grader. I afsnit er der foretaget en vurdering af overpumpning af gylle til gylletransportvogn. Overpumpning af gylle vil derfor ikke indgå i dette afsnit. Der vurderes at der ikke skal stilles særlige vilkår vedrørende håndtering af husdyrgødningen i forbindelse med udbringningen Forurening og gener fra husdyrbrugets arealer På baggrund af ansøgningen og tilgængelige kortværk vedrørende nitratklasser, fosforklasser, naturarealer m.v. er der her foretaget en vurdering af, om der er risiko for afstrømning/udvaskning af næringsstoffer fra udbringningsarealerne, der kan medføre en væsentlig øget miljøpåvirkning af de beskyttede eller sårbare naturtyper Påvirkning af naturområder med kvælstof International natur og 7-områder Der er ingen udbringningsarealer der ligger op til eller i umiddelbart nærhed af internationale naturbeskyttelsesområder eller naturområder omfattet af husdyrbrugslovens 7. Ingen arealer ligger inden for 1000 m fra et 7 område. 7 i husdyrgodkendelsesloven beskriver særligt kvælstoffølsomme naturtyper. Anden natur Ingen udbringningsarealer er omfattet af 3. Mark 3-0 og 5-0 er tilplantet med energipil. Mark nr. 4-0, 5-0, 6-0 og 7-0 grænser op til vandløb beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Mark 5-0 og 6-0 grænser desuden op til beskyttet sø. Da hældningen mod disse naturområder er mindre end 6 grader, og der skal udlægges lovpligtig bræmme/randzone op til vandløbet vurderes udbringningen af husdyrgødning ikke at give anledning til overfladeafstrømning af kvælstof eller fosfor til naturområderne. Det vurderes, at de generelle regler omkring bræmmer og randzoner samt udbringningsperioder og -metoder er tilstrækkelige til at sikre vandløbets tilstand og undgå direkte overfladeafstrøming af næringsstoffer fra arealerne til vandløbet. Bilag IV-arter Nyborg Kommune vurderer at der kan forekomme Dværgflagermus, Brun flagermus, Sydflagermus, Markfirben, Springfrø og Stor Vandsalamander i området. Arterne er Bilag IV-arter, der ifølge naturbeskyttelseslovens kap. 5 ikke må forstyrres forsætligt med skadelig virkning for arten eller bestanden, og yngle- og rasteområder må ikke beskadiges eller ødelægges. Markfirben kan forekomme i området, især i nærheden af skovene. Arten foretrækker sandede soleksponerede levesteder, eksempelvis markkanter, sten- og jorddiger og skovveje. Flagermus yngler og overvintrer fortrinsvis i hule træer, og søger bl.a. føde over åbent terræn og langs skovbryn og levende hegn. 30

31 Springfrø og Stor Vandsalamander, der sandsynligvis er til stede i hele området, yngler i småsøer og små vandhuller i hele området. Padderne forlader vandhullerne efter yngletiden, og opholder sig og overvintrer i områdets småskove, levende hegn og sten- og jorddiger. Områdets mange småbiotoper: sten- og jorddiger, småskove, levende hegn og små udyrkede markarealer, er meget vigtige for agerlandets dyre- og planteliv. De fungerer som ledelinier, yngle-, raste- og overvintringssted for områdets bilag IV-arter. Kommunen vurderer samlet at da der er tale om en fortsættelse af markdriften vil småbiotopernes funktion være uændret, og den vil derfor ikke give anledning til en væsentlig negativ påvirkning af yngle- eller rasteområder for områdets bilag IV-arter. Der vil derfor ikke blive stillet særlige vilkår i forhold til markdriften Påvirkning af overfladevand Husdyrbruget ligger i oplandet til Holckenhavn Fjord og Nyborg Fjord. Udspredningsarealets fordeling på kystvandoplande fremgår af nedenstående tabel. Tabel 7: Arealernes fordeling i oplande Kystvandopland Mark nr. Antal ha Nyborg Fjord 1-0 5,84 Holckenhavn Fjord 2-0, 3-0, 4-0, 5-0, 6-0, 7-0, 8-0, 9-0, 10-0, 11-0, ,23 I alt 30,07 Beskrivelse af recipienter Nyborg Fjord Nyborg Fjord er, jf. basisanalyse 1.14 Storebælt, en del af Storebælt. Nyborg Fjord har et opland på ca ha (20,3 km2), hvoraf ca. 71 % er landbrugsjord. På baggrund af oplandets samlede arealanvendelse er det vurderet, at der er en total udvaskning af kvælstof fra oplandet på kg N/år. Dyretrykket i oplandet til Nyborg Fjord er faldet fra 89 DE i 2007 til 72 DE i På grund af det lille antal DE i oplandet, skal kommunen i sin vurdering inddrage lokal viden om udviklingen i antallet af DE i perioden Da der ikke er miljøgodkendt ekstra DE i oplandet er der samlet set sket et fald i antal DE i oplandet på 19 %. Total N-udvaskning til Nyborg Fjord Antal DE ,99 DE Antal DE ,7 DE Udviklingen i antal DE i oplandet i perioden , jf. CHR-data -19,4 % Oplandsstørrelse ha Størrelse af dyrket areal i oplandet (71% dyrket areal) ha Størrelse af øvrige arealer 590 ha Dyrket areal, standardudvaskning 59,7 kg N/ha/år Øvrige arealer, standardudvaskning 10,0 kg N/ha/år Reduktionspotentiale (lav) 25 % Udledning i alt fra dyrket areal i oplandet kg N/år Udledning i alt fra øvrige arealer i oplandet kg N/år Udledning i alt fra oplandet kg N/år P-udvaskning til Nyborg Fjord Standardudvaskning, jf. hovedvandopland Storebælt. 0,48 kg P/ha/år Udledning i alt fra oplandet 976 kg P/år 5 % af fosforudledningen 49 kg P/år 31

32 Storebælt er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde og består af habitatområde 100 Centrale storebælt og Vresen. Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, området er udpeget for at beskytte. Storebælt er karakteriseret ved, at der, som i en stor flodmunding, foregår et møde mellem saltvand fra Kattegat og ferskere vand fra Østersøen. Storebælt kan således inddeles i to typer efter saltholdigheden, som i gennemsnit er 18 promille nord for Storebæltsbroen og under 18 promille syd herfor. Nyborg Fjord har en relativ høj saltholdighed på grund af en stor vandudveksling med Storebælt. Miljøministeriets basisanalyse 1.14 Storebælt har vist, at alle kystområderne er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i Årsagen hertil er en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land, og for den åbne del af Storebælt, tillige fra atmosfæren. Kun med en lavere næringsstoftilførsel, en yderligere reduktion i tilførslen af miljøfarlige stoffer samt eventuelt mindskede fysiske påvirkninger kan miljømålene nås i områdets kystvande. Det Sydlige Storebælt vurderes derfor at være sårbar overfor tilførsel af næringsstoffer. Jf. beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesloven for overfladevand er udspredningsarealerne i oplandet til Nyborg Fjord omfattet af nitratklasse 0, dvs. det kan tåle det fulde husdyrtryk. Det er imidlertid Nyborg Kommunes vurdering, på baggrund af en vurdering af jordbundstypen, jordens reduktionspotentiale og sårbarheden overfor tilførsel af næringsstoffer, at udspredningsarealerne i nitratklasse 0, manuelt skal korrigeres til at være omfattet af nitratklasse 1. Udspredningsarealerne i oplandet til Nyborg Fjord er i ansøgningsskemaet således overført til at være omfattet af nitratklasse 1. Holckenhavn Fjord Holckenhavn Fjord har et opland på ca ha (221,3 km 2 ). Ifølge basisanalysen for hovedvandområdet Storebælt, som Holckenhavn Fjord er delopland til, udgør landbrugsarealer ca. 71 % af oplandsarealet 13. På baggrund af oplandets samlede arealanvendelse er det vurderet, at der er en total udvaskning af kvælstof fra oplandet på kg N/år. Dyretrykket i oplandet til Holckenhavn Fjord er faldet fra DE i 2007 til i Samlet set er der således sket et fald i antal dyreenheder i oplandet på 7,7 %. Total N-udvaskning til Holckenhavn Fjord Antal DE 2007 Antal DE DE DE Udviklingen i antal DE i oplandet i perioden , jf. CHR-data -7,7 % Oplandsstørrelse Størrelse af dyrket areal i oplandet (71% dyrket areal) Størrelse af øvrige arealer Dyrket areal, standardudvaskning Øvrige arealer, standardudvaskning ha ha ha Reduktionspotentiale (middel) 63 % Udledning i alt fra dyrket areal i oplandet Udledning i alt fra øvrige arealer i oplandet Udledning i alt fra oplandet P-udvaskning til Holckenhavn Fjord Standardudvaskning, jf. hovedvandopland Det sydfynske Øhav. Udledning i alt fra oplandet 56,6 kg N/ha/år 10,0 kg N/ha/år kg N/år kg N/år kg N/år 0,48 kg P/ha/år kg P/år 5 % af fosforudledningen 531 kg P/år Holckenhavn Fjord er et lavvandet nor med et begrænset vandskifte med Nyborg Fjord og en vanddybde på under 2 meter. Fjorden er stærkt næringsstofpåvirket og med periodevise iltsvind. 13 Basisanalyse Storebælt 32

33 Holckenhavn Fjord har en ringe vandudskiftning med Storebælt, og vurderes at være overbelastet med næringsstoffer. Fjorden er derfor sårbar over yderligere næringsstoftilførsel. Holckenhavn Fjord er målsat som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri. Holckenhavn Fjord er desuden, hvor de naturlige betingelser er til stede, målsat som gyde- og/eller opvækstområde for fisk. Målsætningen for vandområderne er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler fra oplandet og fra luften. Det vurderes, at en merbelastning med næringsstoffer af vandområderne vil være i strid med målsætningen for områderne. Opfyldelse af målsætningen forudsætter, at der fortsat sættes ind overfor den diffuse afstrømning af såvel kvælstof som fosfor fra landbruget i oplandet til søerne og fjorden. Udbringningsarealet i oplandet til Holckenhavn Fjord er, jf. husdyrgodkendelsesloven, omfattet af nitratklasse Fosfor Ansøger har oplyst, at samtlige udbringningsarealer er lerblandede sandjorde af jordbundstypen JB3. Ingen af arealerne er drænede eller vandede. Da alle arealerne er sandjorde er de ikke omfattet af beskyttelsesniveauet for fosfor 14, og arealerne er derfor indplaceret i fosforklasse Bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug med senere ændringer, Bilag 3 33

34 Tabel 8: Fordeling af arealerne i fosforklasser Udspredningsarealets fordeling på fosforklasser Areal Fosforklasse 0 (fosfortal <4 eller sandjord/udrænet/afvander ikke til sårbart vandområde*) 30,07 ha Fosforklasse 1 (fosfortal 4-6 og drænet lerjord og afvander til sårbart vandområde*) 0 ha Fosforklasse 2 (lavbundsjord og afvander til sårbart vandområde*) 0 ha Fosforklasse 3 (fosfortal >6 og drænet lerjord og afvander til sårbart vandområde*) 0 ha I alt 30,07 ha *Sårbare vandområder jf. Kortværk pr. december 2006 over oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor fra Miljøstyrelsen. Ud fra oplysningerne om den anvendte mængde husdyrgødning ved nudrift og ansøgt drift, samt oplysninger om P-klasser for det ansøgte udbringningsareal, er det beregnet, at beskyttelsesniveauet for fosfor er overholdt for husdyrproduktionen. Med et husdyrtryk på 1,4 DE/ha tilføres udbringningsarealerne 42,2 kg P/ha/år. Med de valgte sædskifter fjernes gennemsnitligt 14,9 kg P/ha/år. Det vil sige, at der er et gennemsnitligt fosforoverskud på 27,3 kg P/ha/år på arealerne. I nedenstående tabel er der foretaget en beregning af det aktuelle fosforoverskud fra udbringningen af minkfarmens gylle i forhold til den samlede fosforbelastning af Holckenhavn Fjord og Nyborg Fjord. Tabel 9: Beregning af fosforoverskud i oplande P-udvaskning til vandområder Holckenhavn Fjord Nyborg Fjord Areal 24,23 ha 5,84 P-overskud/ha 27,3 kg P/ha/år 27,3 P/ha/år % forøgelse i godkendelsesperioden ((27,3 kg P/ha/år x 8 år)/ ,9 % kg P/ha) x 100 = 10,9 % Worst case udvaskning generelt 1 kg P/ha 1 kg P/ha Worst case udvaskning fra husdyrbruget Husdyrbrugets andel af den samlede P-belastning af Holckenhavn Fjord (24,23 ha x 1 kg P/ha)/100 x 10,9) = 2,6 kg P (2,6 kg P/ kg P) x 100 = 0,02% (5,84 ha x 1 kg P/ha)/100 x 10,9) = 0,64 kg P (0,64 kg P/880 kg P) x 100 = 0,07% Som det fremgår af ovenstående tabel vil udvaskningen af fosfor til henholdsvis Holckenhavn Fjord og Nyborg Fjord højest udgøre 0,02 % og 0,07 % af den samlede årlige udvaskning af fosfor til vandområderne. Da udvaskningen udgør mindre end 5 % af den samlede årlige fosforudvaskning til Holckenhavn Fjord og Nyborg Fjord er det Nyborg Kommunes vurdering, at den ansøgte drift af udbringningsarealerne, ikke vil give anledning til en væsentlig negativ påvirkning af sårbare vandområder. Der skal derfor alene stilles vilkår om, at der ved udbringning af 1,4 DE/ha ikke må udbringes mere end kg fosfor på udbringningsarealerne pr. år. Dokumentation for dette i form af mark- og gødningsplaner skal kunne forevises på forlangende Nitrat I det følgende er der foretaget en vurdering af, om kvælstofoverskuddet i form af nitrat er problematisk i forhold til overflade- og grundvand. Produktionsanlægget Som nævnt ovenfor ligger produktionsanlægget i oplandet til Nyborg Fjord og Holckenhavn Fjord. Antallet af DE er faldet i de to oplande i perioden Da der er tale om et fald i antallet af dyreenheder i oplandene vil produktionen på ejendommen, jf. husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesnivaeu for udvaskning af nitrat til overfladevand, hverken i sig selv eller i kumulation med det øvrige dyrehold i oplandet give anledning til en væsentlig negativ påvirkning af overfladevand. 34

35 Udbringningsarealerne Udbringningsarealerne fordeling på oplande og nitratklasser m.v. fremgår af nedenstående tabel. Udspredningsarealets fordeling på oplande og nitratklasser Antal ha Nitratklasse Max DE/ha/år Nyborg Fjord 5,84 1 1,19 Holckenhavn Fjord 24,23 2 0,91 I alt 30,07 0,96 Af tabellen fremgår, at der uden foranstaltninger til reduktion af udvaskningen kun må udbringes 0,96 DE/ha/år. Der udbringes 1,4 DE/ha/år, hvilket kan tillades idet der er miljøtilpasset med 16 % ekstra efterafgrøder ud over lovgivningens generelle krav. Udvaskningen af nitrat til overfladevand er ved udlæg af 16 % ekstra efterafgrøder således ikke højere end udvaskningen ved et dyretryk på 0,96 DE/ha/år. Udvaskningen af nitrat til rodzonen fra husdyrproduktionens udbringningsarealer er i ansøgningen beregnet til 78,4 kg N/ha/år. Udvaskningen fra et tilsvarende plantebrug er beregnet til 70,8 kg N/ha/år. Husdyrgødningen bidrager således til udvaskningen med 7,5 kg N/ha/år. I nedenstående tabel ses blandt andet størrelsen af det ansøgte projekts kvælstofudvaskning til sårbare vandområder omfattet af nitratklasse 1, 2 eller 3. Tabel 10: Beregning af nitratudvaskning til Holckenhavn Fjord N-udvaskning til Holckenhavn Fjord Reduktionspotentiale 62,5 % Oplandsstatus Meget sårbar Totalt areal til udbringning 24,23 ha Udvaskning fra rodzonen v. udbringning af husdyrgødning 7,5 kg N/ha/år Samlet påvirkning af Holckenhavn Fjord 193,0 kg N/år Ansøgt N-bidrag af det sml. N-bidrag t. Holckenhavn Fjord 0,05 % Tabel 11: Beregning af nitratudvaskning til Nyborg Fjord N-udvaskning til Nyborg Fjord Reduktionspotentiale 25 % Oplandsstatus Sårbar Total areal til udspredning 5,84 ha Udvaskning fra rodzonen v. udbringning af husdyrgødn. (beregn i farm N) 7,5 kg N/ha/år Samlet påvirkning af Nyborg Fjord v. udbringning af husdyrgødning 46,7 kg N/år Ansøgt N-bidrag af det sml. N-bidrag t. Nyborg Fjord 0,07 % Kvælstofudvaskningen fra udbringningsarealerne til Holckenhavn Fjord og Nyborg Fjord udgør mindre end 1 % af den samlede udvaskning til vandområderne. Nyborg Kommune vurderer, at der skal stilles vilkår omkring de projektforudsætninger der betinger den beregnede kvælstofudvaskning. Der skal således stilles vilkår om, at der maksimalt må tilføres ejede arealer kg N/år i organisk gødning. Der skal på forlangende kunne fremlægges dokumentation for dette i form af mark-, sædskifte- og gødningsplaner. Der stilles desuden vilkår om, at der skal udlægges 16 % ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige efterafgrøder Grundvand Alle arealer ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). 9,87 ha af udbringningsarealerne ligger indenfor nitratfølsomme indvindingsområder (mark 3-0, 6-0, 9-0, 10-0, 11-0 og 11-1). Der er beregnet en udvaskning af nitrat til grundvandet på 82 kg N/ha/år, hvilket er 4 kg N/ha/år mindre end udvaskningen fra ejendommens nudrift. Da udvaskningen af nitrat til grundvandet er lavere i ansøgt drift end i nudriften, vurderer Nyborg Kommune, at udbringningen af husdyrgødning ikke udgør en trussel i forhold til grundvandet. Vilkår vedrørende udlæg af ekstra efterafgrøder har en miljømæssig effekt på udvaskningen af nitrat fra rodzonen til grundvandet, og der er derfor stillet vilkår om ekstra efterafgrøder jf. afsnit

36 5. Bedste tilgængelige teknik (BAT) I dette afsnit er der foretaget en vurdering af, om driften af produktionen er baseret på den bedst tilgængelige teknik. I vurderingen er bl.a. indgået, hvorvidt omkostningen til etablering af en given BAT-teknologi er proportional med gevinsten for miljøet. Der er i ansøgningen oplyst/redegjort for følgende: Den aktuelle ansøgning hører under 11 i Miljøgodkendelsesordningen, hvor Skov- og Naturstyrelsen i Notat fra 27. august 2007 henviser til, at der "kan centreres om de staldsystemer og miljøteknologier, hvor der er udarbejdet BAT-blade". Der findes ingen BAT-blade til minkproduktionen, hvorfor udgangspunktet for beskrivelse af BAT i den aktuelle ansøgning, er de generelle punkter som også er nævnte i 12 ansøgninger: 1. Management 2. Foder 3. Staldindretning 4. Forbrug af vand og energi 5. Opbevaring og behandling af husdyrgødning 6. Udbringning 1. Management, foder og staldindretning Management for minkfarme er for mange punkter beskrevet i "Bekendtgørelse nr om Pelsdyrfarme" med tilhørende "Vejledning om pelsdyrfarme fra den 25. marts 2004" samt i "Bekendtgørelse nr om beskyttelse af pelsdyr". De to bekendtgørelser giver retningslinjerne for driften af minkfarme med hensyn til miljøforhold og indhusning af dyrene. På baggrund af de nye oplysninger om effekten af hyppig udmugning (rendetømning) - og i overensstemmelse med forbeholdet herom i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 30/ finder nævnet i Natur- og Miljøklagenævnsafgørelse NMK af 12/ , at fastlæggelsen af emissionsgrænseværdierne for henholdsvis nye og eksisterende minkhaller bør justeres til følgende: 1,00 kg N per årstæve i nye minkhaller, svarende til følgende kombination af virkemidler: 36 cm brede gødningsrender, tømning af render to gange om ugen, halm ad libitum, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge For årstæver i eksisterende minkhaller beregnes en konkret emissionsgrænseværdi ud fra gødningsrendernes faktiske bredde og følgende kombination af virkemidler: tømning af render to gange om ugen, halm ad libitum, foder med proteinindhold på gennemsnitligt højst 31 % af OE i uge Beregningen i husdyrgodkendelse.dk skal som hidtil foretages med udgangspunkt i opsamlingsløsningen Mi07. Ansøgers tiltag: Udover ovenstående lovgivning følges Kopenhagen Furs branchekode for god farmpraksis. Branchekoden indeholder blandt andet vejledning til indretning af bure, vand, foder rengøring, medicinhåndtering mm. Denne kan findes på I Vejledning om pelsdyrfarme er beskrevet den såkaldte flexmodel, der giver forskellige muligheder for opsamling af gødning. På den ansøgte farm etableres der gyllerender med en rendebredde på ca. 36 cm. Der gives halm ad libitum. Proteinindholdet forventes holdt på maks. 31 % OE i gennemsnit i ugerne Dokumentation og kontrol for foderet proteinindhold kan findes på Dansk Pelsdyr Foders hjemmeside under Foderkontrol/Sole Minkfoder. Fodercentra- 36

37 len udleverer foderplaner, når der sker ændringer i planen. De udleverede planer opbevares i mappe på kontoret. Halmen under burene afsættes sammen med den øvrige gødning. Ansøger fører egenkontrol af driften efter gældende lovgivning bl.a. logbøger over dødsfald, gødningsregnskab, kontrol af flydelag etc. Derudover fører ansøger også en logbog over fluebekæmpelse. 2. Foder Foderet leveres fra Sole Minkfoder. Jørgen og Jens Jensen har således ingen direkte indflydelse på sammensætningen af foderet, herunder indholdet af protein og fosfor. I branchen arbejdes på at sænke indholdet af protein i foderet, og dermed reducere kvælstof i både husdyrgødning og som ammoniakfordampning. 3. Staldindretning Farmen er i dag indrettet med to-rækkede, 6-rækkede og 12-rækkede haller. Den søgte udvidelse er en forlængelse af de to nuværende 12-rækkede haller med ca. 45 meter mod nord og opførelse af en ny 16-rækket minkhal øst for eksisterende haller. Hallerne er monteret med gødningsrender med en bredde på ca. 36 cm, hvilket er mellem de bredeste render på markedet og 4 cm bredere end de 32 cm der er anført, som mindstekravet til nye render i Vejledningen til Bekendtgørelse nr Der monteres gyllerender på mindst 36 cm i de nye haller. 4. Forbrug af vand og energi Ansøgers tiltag: Alle vandventiler på farmen er af ny type, hvor vandspildet er reduceret til et minimum. Hovedparten af vandforbruget er drikkevand til minkene. Hertil kommer vand til daglig rengøring af fodersilo og årlig rengøring af farmen. Vandsystemet er af cirkulationstypen, hvor der holdes et konstant tryk på ventilerne. Systemet giver også mulighed for at opvarme vandet i frostperioder, således at dyrene er sikret vandforsyning i disse perioder. Vandet opvarmes med elpatron i frostperioder. Minkhallerne er med naturlig ventilation. Der bruges således ikke energi til ventilation i minkhallerne. Pelsdyrhaller rengøres 1 gang årligt. Først rengøres fuldstændig under bure og redekasser sådan, at eventuelt overskydende halmrester osv. rives sammen og smides i gyllebeholder. Dernæst foregår rengøringen ved højtryksrensning af både bure og redekasser. Rengøring med højtryksrenser foretages efter behov og ikke nødvendigvis årligt. El- og vandforbruget registreres. Dette giver fokus på forbruget, og muligheder for at reducere dette. 5. Opbevaring og udbringning af husdyrgødning Minkfarmen råder over en gyllebeholder med en kapacitet på m 3. Normtallet for gylle er 0,47 m 3 pr. årstæve. Opbevaringskapaciteten efter udvidelsen er 0,47 m 3 x tæver = m 3. Med en gyllebeholder og to lejede gyllebeholdere på i alt m 3 er opbevaringskapaciteten er denne opfyldt. Med hensyn til BAT og udbringningsteknik så må BAT inden for pelsdyrhold kunne sammenlignes med BAT for intensiv fjerkræ- og svineproduktion. BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. Fx: 37

38 - regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på weekend- og helligdage), - udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at bruge bredspreder til gylle), - krav om nedfældning på visse arealer tæt på sårbar natur, - krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter, - krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer inden for 6 timer, - Og krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha, - krav til efterafgrøder Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding og planternes udbytte. Den faste del (halm) udbringes med gødningsspreder på sort jord, og nedbringes senest 6 timer efter. Både gyllekørsel og møgspredning foretages af maskinstation. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Da en maskinstation står for at køre husdyrgødningen ud tilstræbes det at det udbringes, hvor udnyttelsen af kvælstoffet er mest optimal. Der bliver ikke udbragt husdyrgødning i højt solskin, eller forud for varslet kraftig nedbør, for at minimere kvælstoftabet. Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der er ingen stærkt hældende arealer og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløbene. På baggrund af ovenstående beskrivelser samt Natur- og miljøklagenævnets praksis vurderes det, at der i forhold til omkostningen og miljøgevinsten mindst anvendes den bedst tilgængelige teknik i forbindelse med udvidelse af produktionen. Det vurderes, at den anvendte teknologi ikke medfører nogen form for negative sideeffekter i forhold til f.eks. energiforbrug, dyrevelfærd m.v. Der er i de foregående afsnit formuleret vilkår, som rummer ovennævnte anvendelse af BAT, herunder ajourføring af ejendommens beredskabsplan. Der skal desuden stilles vilkår om, at bedriften, i forbindelse med de regelmæssige tilsyn, skal redegøre for, hvad der er indført af renere teknologi siden sidst, samt i hvilket omfang, der er sket substitution af råvarer og hjælpestoffer til mindre miljøbelastende råvarer og hjælpestoffer. Der skal yderligere stilles vilkår om, at anlæg der er særligt energiforbrugende, f.eks. pelsningsanlæg, skal kontrolleres og vedligeholdes således, at de altid kører energimæssigt optimalt 6. Offentlighed I denne sag har Nyborg Kommune hørt naboer inden for en radius af 300 m samt omboende, hvor risikoen for forøget genepåvirkning, f.eks. lugt eller støj, som parter i sagen. 16. juni 2015 Der er foretaget partshøring af naboer indenfor en radius af 300 m fra Stenhavevej 18, 5853 Ørbæk. Der er i alt foretaget partshøring af 12 naboejendomme. Der er kommet en række bemærkninger og telefoniske henvendelser fra de partshørte, som har resulteret i en tilretning af projektet, hvor staldplaceringen er ændret. Fra ansøgningens version 9 og fremefter er placeringen af nye stalde således ændret fra en forlængelse på i alt 110 meter mod nord og syd af eksisterende stalde, til opførelse af en 16-rækket minkhal øst for eksisterende haller og en forlængelse af eksisterende minkhaller på 42 meter. Herved vil det samlede staldanlæg fremstå mere harmonisk i landskabet, da det visuelt udgør en mindre landskabelig påvirkning for de omboende. 15. juli 2015 Der er foretaget fornyet partshøring af de omboende som følge af den ændrede staldplacering. Kredsen af partshørte er udvidet til alle boliger indenfor lugtkonsekvensafstande beregnet til meter. Der er høringssvar fra 30 høringsparter. 27 har udtryk bekymring over udvidelsen og 3 høringsparter har været positive. De omboende er hovedsagelig bekymret for mere 38

39 lugt, flere fluer, forringelse af værdien på deres ejendom, udslip af mink, flere måger, påvirkning af naturen omkring farmen samt øget trafik på Stenhavevej. Den 3. september 2015 Udkast til afgørelse sendt i høring hos ansøger og dennes konsulent. 7. Samlet vurdering Samlet set vurderer Nyborg Kommune, at når tilladelsens vilkår overholdes, har ansøgeren truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Nyborg Kommune vurderer, at indretning og drift af husdyrbruget kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrgodkendelsesloven, herunder at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000-områder eller levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. 39

40 Kortbilag 1

41 Kortbilag 2

42 Gengivet med tilladelse fra Kort og Matrikelstyrelsen Kortbilag 3.1

43 STENHAVEVEJ 18, 5853 ØRBÆK Kortbilag 3.2