Strateginotat for udbud af ambulancetjenesten

Transkript

1 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 11/27401 Dato: 8. november 2013 Udarbejdet af: Malene Jeppesen E mail: Malene.Jeppesen@rsyd.dk Telefon: Strateginotat for udbud af ambulancetjenesten Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL ANBEFALING GEOGRAFISK OPDELING DRIFTSMODEL TEKNISK DISPONERING SERVICENIVEAU KONKURRENCEFREMMENDE TILTAG UDBUD I GEOGRAFISKE PAKKER UDBUD I FORM AF BEREDSKABSMODEL... 4 Beredskabsmodel... 5 Responstidsmodel DISPONERING AF AMBULANCER OG AMBULANCEOPERATØRFUNKTION TEKNISKE DIALOG MED MULIGE ENTREPRENØRER... 6 Antal af geografiske områder... 7 Ambulancemodel... 7 Samspil med teknisk disponering i vagtcentralen... 7 Samspil med liggende ikke behandlingskrævende kørsel SAMMENFATNING OG ANBEFALING SERVICENIVEAU NUVÆRENDE SERVICENIVEAU... 9 Særlig ordninger på Ærø og Fanø FASTSÆTTELSE AF SERVICENIVEAU Supplerende ordninger Anbefaling Dimensionering af ambulanceberedskab... 13

2 2 1. Baggrund og formål I 2008 indgik Region Syddanmark på baggrund at udbud kontrakt med nuværende entreprenør om udførelsen af ambulancekørsler og liggende patientbefordring samt teknisk disponering af disse kørsler. De nuværende tre kontrakter (ambulancedrift, liggende patientbefordring og drift af vagtcentral) udløber med udgangen af august 2015 og da al patienttransport er udbudspligtig skal der derfor forberedes nyt udbud, således at der i god tid inden 1. september 2015 kan indgås nye kontrakter for ambulancedrift og liggende patientbefordring. Der vil i den forbindelse skulle tages stilling til om drift af vagtcentral skal udbydes eller hjemtages. I forbindelse med regionsrådets beslutning om forlængelse af de nuværende kontrakter på ambulancedrift på møde den 12. dec og igen den 28. jan blev der truffet beslutning om, at man skulle arbejde for at tilrettelægge det kommende udbud således at adgangsbarriererne til ambulancemarkedet bliver mindre for at skærpe konkurrencen på området. Regionsrådets ønske om at skærpe konkurrencen på området ligger fint i tråd med den undersøgelse Rigsrevisionen har iværksat, hvor der bliver set på effektiv ressourceudnyttelse på det præhospitale område. Formålet med indeværende notat er at sætte rammebetingelserne for det endelige udbudsmateriale. I notatet beskrives tiltag, der vurderes at kunne fremme regionsrådet ønske om at sænke adgangsbarriererne til ambulancekørsel i regionen for herved at skærpe konkurrencesituationen, og der anbefales at danne rammerne for kravspecifikationen på ambulancetjenesten. Disse rammer handler om: 1. Udbud af ambulancekørsler i geografiske områder. 2. Ambulancedrifts model i form af en beredskabsmodel 3. Model for den tekniske disponering fra AMK vagtcentral. 4. Serviceniveau for ambulancedriften. Ovenstående tre første emner har drøftet på tekniske dialogmøder med potentielt interesserede byder. Konklusionerne af disse drøftelser inddrages i dette notat. Side 2 af 13

3 3 2. Anbefaling På baggrund af regionsrådets beslutning om at tilrettelægge det kommende udbud således at adgangsbarriererne til ambulancemarkedet bliver mindre, kan følgende model for ambulanceudbud anbefales. Modellen udgør en samlet løsning for Region Syddanmark og indeholder følgende hovedelementer, der efterfølgende uddybes: 2.1 Geografisk opdeling Det anbefales: at ambulancekørslen i Region Syddanmark får en geografisk opdeling svarende til de fire sygehusenheders optageområde. Dette vurderes at være mest hensigtsmæssig, da det størrelsesmæssigt sikre kompetencevedligeholdelse samt samspilsmuligheder med bl.a. akutlægebil og akutbiler. at akutlægebil og akutbiler, som i den nuværende kontrakt, indgår i ambulancekontrakten. at liggende ikke behandlingskrævende kørsel (D kørsel) bliver en del af udbuddet af ambulancetjeneste 2.2 Driftsmodel Det anbefales: at ambulancedriften udbydes som en beredskabsmodel. En beredskabsmodel vurderes at være mest fremmende for konkurrence, idet nye leverandører blot skal stille de ambulanceberedskaber (præhospitale beredskaber) til rådighed som regionen har angivet i udbudsmaterialet. 2.3 Teknisk disponering Det anbefales at hjemtage den tekniske disponering af præhospitale enheder, da dette vurderes at være mest hensigtsmæssig i forhold til ønsket om at mindske adgangsbarriererne for nye ambulanceoperatører. Hjemtagning giver en entydig ansvarsplacering samt sikrer optimeringer i ressourcehåndteringen kommer regionen til gode. 2.4 Serviceniveau Det anbefales, at det nuværende serviceniveau bibeholdes. De forventede responstider vil være på niveau med det aktuelle, som er kendt fra den løbende rapportering. Skulle regionsrådet efterfølgende have ønsker til ændringer i serviceniveau kan dette administreres ud fra optionerne. at nuværende serviceniveau på Ærø og Fanø opretholdes, og at der i udbudsmaterialet stilles krav om, at tilbudsgiver skal komme med forslag til og tilbud på, konstruktionen af beredskab nr. 2 på Ærø. at kørselsoperatøren forpligtes til at leve op til en mobiliseringstid, det vil sige den tid der går fra beredskabet modtager bestillingen til en ambulance er på vej. Det videre arbejde med udbudsmaterialet anbefales endvidere baseret på en dimensionering af ambulanceberedskaber svarende til det nuværende antal ambulanceberedskaber. (Dette gælder ligeledes for akutbiler og akutlægebiler). Eventuel regulering af antal af beredskaber kan ske såvel ved kontraktindgåelse, som under hele kontraktperioden. Side 3 af 13

4 4 3. Konkurrencefremmende tiltag 3.1 Udbud i geografiske pakker Ved sidste udbud blev ambulancekørslen udbudt for hele regionens geografi i en samlet pakke. Resultatet blev, at der kun var én konditionsmæssig tilbudsgiver. For at skabe en reel konkurrencesituation som potentielt kan føre til lavere omkostninger har regionsrådet på lukket dagsorden den 12. dec og igen den 28. jan besluttet, at ambulancekørslen udbydes opdelt i flere geografiske områder. Dette ud fra forventningen om at en opdeling i flere geografisk afgrænsede områder vil gøre det lettere for nye (og mindre) entreprenører at afgive bud. I forhold til størrelsen på de geografiske områder er vurderingen, at samme geografiske opdeling som sygehusenhedernes optageområder er mest hensigtsmæssig. Regionens visitationsretningslinjer for ambulancekørsel siger, at ambulancer altid skal køre til nærmeste relevante sygehus. Hver af de fire sygehusenheder har et akutsygehus, som langt de fleste akutte kørsler i en sygehusenhed vil foregå til. Kørslen indenfor en sygehusenhed hænger derfor naturligt driftsmæssigt sammen. Ud over dette er regionens akutlægebiler i dag knyttet op på akut sygehusene i kraft af at læger fra anæstesiologiske afdelinger kører som ambulancelæger. Det er hensigtsmæssigt, at akutlægebiler, akutbiler og ambulancekørslen driftsmæssigt hænger sammen i et lokalområde, da det er driftsmæssigt og kvalitetsmæssigt rationelt at veksle personale i et område mellem ambulancer, akutbiler og akutlægebil. Endvidere har det i den nuværende kontrakt vist sig hensigtsmæssigt at medtage liggende ikkebehandlingskrævende kørsel (D kørsel) under udbuddet af ambulancetjeneste, både i forholdt til bedre udnyttelse af ambulanceberedskabet, men også kvalitative fordele ved at give operatørerne på ambulancekørsel mulighed for at rotere personalet også i forhold til D kørsler. En samlet pakke vil samtidig give stordriftsfordele i forhold til garagering og opholdsfaciliteter mm. En opdeling i mindre geografier end de her forslåede vurderes ikke hensigtsmæssigt i forhold til bl.a. kompetencevedligeholdelse samt samspils og stordriftsfordele. Forslag til den samlede ambulance kapacitet, i form af det endelige antal ambulanceberedskaber og deres geografiske fordeling afhænger af valg af serviceniveau. 3.2 Udbud i form af beredskabsmodel Selve udbudsformen for ambulanceberedskab har selv ved en geografisk opdeling en stor betydning for adgangsbarriererne for nye operatører. Udbudsformen er ligeledes afgørende for organiseringen af vagtcentralen. Ved sidste ambulanceudbud blev al ambulancedrift udbudt i en pakke og som et antal beredskaber med en valgt geografisk placering. En såkaldt beredskabsmodel. Nuværende entreprenør vandt både ambulancedriften samt den tekniske disponering på regionens AMK vagtcentral. Med nuværende entreprenør som eneste konditionsmæssig tilbudsgiver på ambulancedriften og fordi nuværende entreprenør også vandt udbuddet på teknisk disponering blev det muligt, for regionen at indgå i forhandling omkring kontrakterne. Det var i forbindelse med denne forhandling, at regionen og nuværende entreprenør indgik aftale om, at nuværende entreprenør udover faste beredskaber forpligtede sig til at overholde regionens fastsatte serviceniveau (responstid). Side 4 af 13

5 Regionen opererer i dag derfor med en hybridmodel, der kun var mulig at indfører på baggrund af nuværendes entreprenør store erfaring med ambulancedriften i Region Syddanmark, samt det forhold at de var eneste tilbudsgiver. Erfaringerne fra sidste udbud har imidlertid vist, at denne model for udbud (en pakke) ikke vil understøtte regionsrådets beslutning om af fremme konkurrence på området, da en sådan model entydigt vil favorisere den nuværende entreprenør, som mere eller mindre vil kunne diktere prisen. Efterfølgende forhandling vil kun være mulig, hvis der kun er et bud. Men en sådan forhandling vil være underlagt betydelige juridiske begrænsninger og muligheden for forhandling er selvsagt helt op til tilbudsgivers velvilje. Beredskabsmodel I en beredskabsmodel er det regionen, der beslutter serviceniveau (i form af gennemsnitlig responstid) for ambulancekørsel og på baggrund af tidligere års kørsler fastsætter det antal og placering af beredskaber, der vil honorer dette serviceniveau. Dette betyder, at det ikke vil være muligt at gøre operatøren kontraktlig forpligtet til en given responstid, eftersom det ikke er kørselsoperatøren, der fastsætter antallet af beredskaber. Man kan dog pålægge operatøren, at denne skal arbejde for, at den gennemsnitlig responstid overholdes, og hvis ikke dette er muligt komme med løsningsforslag hertil. Operatøren vil forpligte sig til at stå klar med det aftalte antal beredskaber på den aftalte geografiske placering, derudover vil operatøren skulle forpligte sig til en given mobiliserings tid, dvs. den tid der går fra den enkelte ambulance er blevet disponeret af vagtcentralen til ambulancen er på hjul. I forhold til denne model vil det være disponeringen på vagtcentralen, der skal sikre overholdelse af serviceniveauet. Ansvaret er således regionens, idet regionen har bestemt antal og placering af beredskaber. Upåagtet dette vil regionen på baggrund af den nuværende erfaring om antal og placering af beredskaber fortsat kunne fastsætte realistisk mål for responstider, der lever op til regionens krav om hurtig respons til regionens borgere, og som samtidig vil være muligt for de(n) kommende leverandør(er) at indfri. Regionen har derfor fortsat mulighed for at anvende responstiderne til drøftelse af behov for supplerende ordninger som fx dem regionen har etableret i Varde kommune, men regionen kan ikke anvende responstiderne til bod eller tvinge leverandøren til at etablere ekstra beredskaber uden ekstra betaling. Responstidsmodel En anden mulig model er en responstidsmodel. En responstidsmodel indebærer, at ambulanceleverandøren skal styre efter og er forpligtet til at leve op en gennemsnitlig responstid fastsat af regionsrådet. I en responstidsmodel er det leverandøren, der fastlægger, hvilke ressourcer der bliver stillet til rådighed for at kunne overholde responstiden. Det betyder, at det er helt op til leverandøren at beslutte, hvor mange ambulancer, som skal indsættes for at leve op til kravet, ligesom leverandøren også bestemmer, hvor ambulancerne skal placeres. Det vil dog være muligt at få en vis indflydelse på placering (dog ikke konkret location), såfremt man fastsætter responstidsmål, for mindre geografier. Modellen vil kræve at alle operatører disponerer egne ambulancer fra regionens vagtcentral, dette kan være svært for nye operatører, hvis denne ikke har kompetencerne eller erfaring med disponering. Endvidere favoriserer modellen den nuværende operatør som har erfaring med ambulancekørsel i Region Syddanmark, idet de bedre vil kunne estimere ressourcebehovet. 5 I forhold til regionens beslutning om at øge konkurrencen på ambulancekørsel vurderes beredskabsmodellen at være den model, der bedst lever op til målsætningen om at sænke adgangsbarriererne for ambulancedrift i Region Syddanmark. Side 5 af 13

6 Anbefaling af en beredskabsmodel skulle således at operatører som kun har erfaring med ambulancekørsel udenfor Region Syddanmark, vil have let ved at afgive et bud, idet modellen alene fordre at operatøren stiller med det af regionens besluttede antal beredskaber på den aftalte geografiske placering. Ved at der ikke bydes på en gennemsnitlig responstid er tilbudsgiver ikke nødsaget til at indføre en række forbehold eller alternativt prisfastsætte alle risici og lægge dem oven i prisen. Samtidig er modellen uafhængig af, hvem der driver vagtcentralen, men til forskel fra i dag tilfalder ansvaret for en gennemsnitlig responstid alene regionen Disponering af ambulancer og ambulanceoperatørfunktion I forbindelse med sidste udbud hjemtog regionen driften af AMK vagtcentral. Vagtcentraludbuddet bestod alene af den tekniske disponering. I den nuværende kontraktperiode er der løbende sket ændringer på regionens AMK vagtcentral. Således er der indført sundhedsfaglig visitation på AMK vagtcentral, med sundhedsfaglige medarbejdere, der er regionsansatte. Lokalerne og IT systemet (når de nye kontrakter indgås) er ligeledes regionens. AMK Vagtcentral består således af 22 sundhedsfaglige medarbejdere og ½ AMK læge, der er regionsansatte, samt tekniske disponenter fra nuværende entreprenør. Ud af en samlet kontraktsum på 534 mio.kr til nuværende entreprenør er der 9 mio. kr. der vedrører den tekniske disponering. Ved valg af beredskabsmodel som ambulancedriftsmodel i regionen, er det regionens ansvar at servicemålene (gns. responstid) opfyldes. Akut og Ø udvalget har tidligere drøftet tre forskellige modeller for teknisk disponering: 1. Hjemtagning, 2. Udbud til privat entreprenør u. ambulancedrift, 3. Udbud til privat entreprenør, med eller uden ambulancedrift. På baggrund af de tidligere drøftelser, samt valgt af beredskabsmodel anbefales det, at regionen hjemtager opgaven, dvs. at regionen selv ansætter de tekniske disponenter. En hjemtagning af den tekniske disponering vil give muligheder for styring af ressourceforbrug, præhospital kvalitet samt indplacering af vagtcentral i en samlet organisation på akutområdet. Samtidig vil hjemtagelse af den tekniske disponering give en, i forhold til private tilbudsgivere på kørselsopgaven, uafhængig vagtcentral, som derved vil åbne op for konkurrence. Ved at hjemtage den tekniske disponering på regionens AMK vagtcentral undgår man således problemstillingen med at andre mulige tilbudsgivere på ambulancekørsel formentlig vil være mindre interesserede i at byde på opgaven med ambulancekørsel, såfremt deres køretøjer skal disponeres af konkurrenten. Hjemtagning af den tekniske disponering giver tilbudsgiver ens/lige betingelser for at byde, samtidig bliver ansvaret for disponering entydigt placeret. Endvidere vil hjemtagning give bedre mulighed for at leve op til ansvaret mht. overholdelse af servicemål, da tendenser og afvigelser erfares umiddelbart, og kan ageres efter uden at skulle gennem tredje part. Udfordringen ved hjemtagning vil være, at det er en ny opgave for regionen. 3.4 Tekniske dialog med mulige entreprenører Som led i forberedelse af kommende udbud har mulige entreprenører været inviteret til indledende teknisk/administrativ dialog med henblik på at give regionen ny viden og inspiration til udarbejdelse af udbudsmateriale. 8 entreprenører ønskede at indgå i tekniske dialog, og der er gennemført individuelle dialogmøder med 6 entreprenører. En entreprenør meldte afbud, mens en anden udeblev uden afbud. Resume af de mulige leverandører budskaber er gengivet nedenfor: Side 6 af 13

7 Antal af geografiske områder Udbud af et samlet geografisk område for ambulancetjenesten i Region Syddanmark vil med meget stor sandsynlighed fjerne konkurrencen fra nye operatører af ambulancetjeneste, da opgavens størrelse og kompleksitet vil gøre det næsten umuligt for andre end den nuværende operatør at løfte opgaven. For at sikre konkurrence fra nye entreprenører på ambulancetjenesten i Region Syddanmark, ønsker nye entreprenører, at de geografiske områder have en størrelse på beredskaber. Geografiske områder på mindre end beredskaber vil ikke være økonomisk bæredygtige for nye entreprenører givet opgavens kompleksitet og de affødte krav til en bagvedliggende professionel organisation. Den optimale aftaleperiode for nuværende og nye entreprenører er 7 10 år. De nye entreprenører har behov for en implementeringsperiode på minimum 12 måneder til fysisk etablering, anskaffelse af ambulancer inkl. udstyr samt ansættelse af personale, såfremt at de skal etablere beredskaber i Region Syddanmark. Ambulancemodel Den nuværende entreprenør peger på den eksisterende hybridmodel, som giver fordele i forhold til placering af ansvar og deres overholdelse af arbejdsmiljømæssige hensyn. De nye entreprenører peger primært på en beredskabsmodel med geografiske områder af størrelse på beredskaber jf. ovenfor. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt med en responstidsmodel, hvor flere entreprenører skal varetage den tekniske disponering af kørslerne på vagtcentralen i Region Syddanmark. Samspil med teknisk disponering i vagtcentralen Ved valg af beredskabsmodel med forskellige entreprenører på geografiske områder vurderer flertallet af entreprenører, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at Region Syddanmark selv eller en tredje uvildig part varetager den tekniske disponering af kørslerne på vagtcentralen. Samspil med liggende ikke behandlingskrævende kørsel Den nuværende entreprenør peger på at der er kvalitative fordele ved at medtage liggende ikkebehandlingskrævende kørsel under udbuddet af ambulancetjeneste i forhold til at sikre bedre responstider på ABC kørsler og højere kompetenceniveau på D kørsler. De nye entreprenører peger på følgende fordele ved opsplitning af D kørsler og ABC kørsler: o Flere patienter kommer til rette sted på rette tid ift. D kørsler (bedre udnyttelse af kapaciteten på sygehusene) o Mindre uddannelseskrav til personale ift. D kørsler (lavere omkostninger) o Større akut erfaring hos personale ift. ABC kørsler, da de udelukkende har ABC kørsler De nye entreprenører peger på følgende ulemper ved opsplitning af D kørsler og ABC kørsler: o Ringere responstider på ABC kørsler o Større omkostninger i tyndt befolkende områder, da samspilsfordele ikke kan udnyttes mellem D kørsler og ABC kørsler Sammenfatning og anbefaling Med fokus på reducering af adgangsbarrierer for nye ambulanceoperatører og herved styrke konkurrencen på ambulancekørslen i Region Syddanmark kan følgende anbefales: Udbud i geografiske pakker. En geografi svarende til de fire sygehusenheders optageområde vurderes at være mest hensigtsmæssig. I denne pakke vurderes det at være en fordel, at der også indgår akutlægebiler, akutbiler, og liggende ikke behandlingskrævende transporter. Model for ambulancedrift. En beredskabsmodel vurderes at være mest fremmende for konkurrence, idet nye Side 7 af 13

8 8 leverandører blot skal stille de ambulanceberedskaber til rådighed som regionen har fordret i udbudsmaterialet. Adskillelse af teknisk disponering af ambulancer og af selve kørslen. En hjemtagning af disponeringen af præhospitale enheder vurderes at være mest hensigtsmæssig i forhold til ønsket om at mindske adgangsbarriererne for nye ambulanceoperatører. Modellen har en entydig ansvarsplacering samt sikrer, at optimeringer i ressourcehåndteringen kommer regionen til gode. Side 8 af 13

9 9 4. Serviceniveau I forbindelse med indgåelse af ambulancekontrakter i 2008 valgte regionen at prioritere en udbygning af det præhospitale område. For ambulanceberedskabets vedkommende blev der i forhold til tidligere etableret nye ambulanceberedskaber i Billund, Løgumkloster og Tinglev. Derudover blev dagsberedskabet i Vojens opgraderet til et døgnberedskab. Som supplement til ambulanceberedskabet blev der endvidere indført akutlægebil og akutbiler bredt i regionen. Ligeledes fastsatte regionsrådet et serviceniveau for ambulanceberedskabet, i form af et gennemsnitligt responstidsmål på delområder. Delområderne modsvarer de gamle amter (undtaget Middelfart, der er i delområde trekantsområdet), og det valgte serviceniveau var baseret på et ønske om status quo, dog lidt forbedret i Sønderjylland. 4.1 Nuværende serviceniveau Serviceniveau: responstidsmål i Region Syddanmark Delområde Fyn 7,9 Delområde Sydvestjylland 8,6 Delområde Sønderjylland 9,8 Delområde Trekantsområdet 7,9 Serviceniveau baseret på gennemsnitlig responstid bliver udregnet på baggrund af kørsel A. I nedenstående tabel er opgjort den gennemsnitlige responstid for 2. kvartal 2013 for kørsel A. Gns. responstid 2012 Delområde Kørsel A i min Fyn 7,6 Sydvestjylland 8,2 Sønderjylland 8,7 Trekantsområdet 7,5 Region Syddanmark 7,9 Denne gennemsnitlige responstid kan efterfølgende opdeles, så det er muligt at få klarhed over, andelen af kørsler, hvor den gennemsnitlige responstid falder inden for intervallet 10, 15 og 20 minutter. Delområde Responstid 2012 Kørsels kategori A Andel af opgaver fremme indenfor tidsintervallet 10 min 15 min 20 min Fyn % % % Sydvestjylland % % % Sønderjylland % % % Trekantsområdet % % % Region Syddanmark % % % I forhold til responstiden er den geografiske spredning den største udfordring for ambulancedriften. I nedenstående tabel, er opgjort, indbygger pr. km2 pr. delområder samt antal indbygger pr. ambulance. Side 9 af 13

10 10 Delområde Areal (km2) Antal borgere Borgere pr. km2 Antal ambulancer Antal indbygger pr. ambulance Fyn 3.179, ,20 Sydvestjylland 3.443, ,15 Sønderjylland 3.535, ,21 Trekantsomr , ,50 Region Syddanmark , ,25 Tabellen viser sammenhængen mellem areal/indbyggertal og det antal indbyggere det enkelte beredskab kan dække grundet den store befolkningsmæssige spredning. Tabellen viser fx, at der er ca. dobbelt så mange indbyggere på Fyn som i Sønderjylland, men Fyn har ikke dobbelt så mange ambulancer. Dette skyldes at der er færre borgere pr. km2 i Sønderjylland, og hvis man skal honorer det fastlagte serviceniveau, skal der være færre indbyggere pr. ambulance. På Fyn, hvor folk bor tættere på hinanden, er det muligt at have et lavere responstidsmål på Fyn, trods flere borgere pr. ambulance. Særlig ordninger på Ærø og Fanø I de nuværende kontakter på ambulancetjenesten, er der placeret beredskaber på Ærø og Fanø. Organiseringen af disse er lidt speciel i forhold til regionens øvrige beredskaber, da beredskaberne ikke er flydende som de øvrige, men derimod fast tilknyttet hjemmebasen. Således bliver beredskabet på Fanø ikke benyttet til kørsler i Esbjerg, selvom ambulancen netop har afleveret en patient på Esbjerg Sygehus og er første valg ved et nyt opkald. Dette er nødvendigt, da beredskabet ellers vil have mange dage, hvor det aldrig når tilbage til Fanø, men derimod kører ture på fastlandet hele dagen. Endvidere betjenes Ærø som det eneste sted i regionen af en underentreprenør (Ærø Redningskorps). I 2012 kørte Ærø Redningskorps 159 udrykningskørsler (kørsel A) og disse havde en gennemsnitlig responstid på 8 min og 31 sek. 4.2 Fastsættelse af serviceniveau Dansk økonomi står i de kommende år over for en række væsentlige udfordringer. Jf. Aftale om regionernes økonomi for 2014 er der fastlagt et udgiftsloft for de regionale nettodriftsudgifter på sundhedsområdet, hvilket giver et begrænset råderum for de samlede udgifter. Nedenstående tabel viser responstidsmålene sammenlignet med de realiserede årlige responstider for de seneste 3½ år. Opnået gns. responstid i min Delområde Antal ambulancer Servicemål havår 2013 Fyn 20 7,9 7,5 7,4 7,6 7,6 Sydvestjylland 13 8,6 8,3 8,0 8,2 8,1 Sønderjylland 14 9,8 8,8 8,4 8,7 8,5 Trekantsområdet 12 7,9 7,3 7,3 7,5 7,4 Region Syddanmark 59 7,9 7,7 7,9 7,8 Opgørelsen viser, at servicemålene overholdes med en vis margen op til den maksimalt tilladte responstid, og at særlig Sønderjylland har en bedre faktisk responstid i forhold til måltallene for Sønderjylland. Endvidere viser de faktiske responstider, at forskellen i responstidsmålene per delområde ikke er så udtalte som servicemålene indikerer. Side 10 af 13

11 11 Supplerende ordninger Som et vigtigt supplement til ambulanceberedskabet og som ikke er en del af servicemålopfyldelsen er der i Region Syddanmark etableret seks døgndækkende akutlægebiler og syv døgndækkende akutbiler. Akutlægebilerner placeret i hhv. Odense, Kolding, Esbjerg, Aabenraa, Sønderborg og Svendborg. De døgndækkende akutbiler er placeret i hhv. Grindsted, Rødding, Skærbæk, Haderslev, Faaborg og Rudkøbing. Der er ligeledes placeret en akutbil i Oksbøl på de dage, hvor militærlægebilen ikke er til stede. Herudover har Region Syddanmark yderlægebiler (som i gennemsnit er i drift ca. 70 % af tiden) i Vejle, Fredericia og Brenderup, samt indgået aftale med militærlægebilen i Oksbøl om at kunne benytte denne (militærlægebilen vil pr. 1 januar 2014 blive erstattet af en akutbil). Endelig dækkes grænseområdet også af ambulancer fra Flensborg, akutlægebil fra Flensborg og Niebüll og lægehelikopteren fra Niebüll. I 2014 suppleres det præhospitale beredskab med 3 landsdækkende lægehelikopter heraf vil en helikopter få base i Billund. På nedenstående figur vises den nuværende placering af ambulancer, akutbiler og akutlægebiler mm. i regionen. Analyser af responstider forskellige steder i regionen har vist, at de forholdsvis lange responstider primært afgrænser sig til yderområder og øer. Specielt mulige initiativer i Varde Kommune har været drøftet, da kommunen er et af de steder i regionen, som har den laveste andel af akutte kørsler, der er fremme inden for 15 min. Side 11 af 13

12 12 I forhold til den præhospitale dækning i Varde Kommune er dagberedskabet i Varde ændret til et døgnberedskab pr. 1. oktober Pr. 1. januar 2014 indsættes desuden en døgndækkende akutbil i Oksbøl. I nedenstående tabel kan ses forskellen på den gennemsnitlige. responstid for ambulancer alene og gennemsnitlige responstid, når de øvrige præhospitale ressourcer medtages (akutlægebil og akutbiler) i form af 1. vogn på stedet. Tabellen viser, at inddrages de supplerende ordninger i responstidsopgørelsen forbedres denne, særligt for områder med lang responstid. Gns. Responstid 2. kvartal 2013 i min. Kommune Ambulance 1. vogn på stedet Assens 8,3 8 Faaborg Midtfyn 9,3 8,4 Kerteminde 8,5 8,5 Langeland 12,1 9,8 Nordfyns 8,8 8,7 Nyborg 6,7 6,7 Odense 6,2 6,1 Svendborg 7,1 6,9 Fyn 7,4 7,2 Billund 8,3 7,3 Esbjerg 6,3 6,1 Fanø Varde 10,3 9,4 Vejen 9,8 8,2 Sydvestjylland 8,0 7,3 Haderslev 7,8 7,2 Sønderborg 9,2 7,7 Tønder 8,3 7,9 Aabenraa 7,9 8,2 Sønderjylland 8,4 7,7 Fredericia 6,5 6,5 Kolding 7,1 6,9 Middelfart 7,9 7,8 Vejle 7,8 7,8 Trekantsomr. 7,3 7,3 Syddanmark 7,7 7,3 Regionen har løbende indført forskellige former for førstehjælperordninger som supplement til det nuværende beredskab. Disse supplerende ordninger har indflydelse på, hvornår første hjælp ankommer til stedet. Disse er ikke medtaget i responstidsopgørelsen. På nuværende tidspunkt er der følgende ordninger: 1. Finansiering til udstyr og uddannelse af førstehjælpere på mindre beboede øer uden broforbindelse, hvis der kan tilvejebringes et korps af egnede førstehjælpere. Pt. er der regionale førstehjælpsordninger på Strynø, Drejø, Bjørnø, Skarø, Hjortø, Avernakø og Årø. Endvidere er en ordning på Mandø på vej. 2. Førstehjælpsordninger i de områder, hvor det tager længst tid for regionens præhospitale enheder at komme frem. Der er med statslige forsøgsmidler etableret frivillige førstehjælper ordninger på Langeland og Kegnæs. Der er også afsat midler til en ordning på Rømø, der endnu ikke er iværksat. Side 12 af 13

13 13 3. Nødbehandlerbil i Nordborg. Nødbehandlerbilen kører med Danfoss som operatør. 4. Præhospital førstehjælpsordning i Varde Kommune baseret på hjemmesygeplejersker i den nordlige og sydøstlige del af kommunen. 5. I samarbejde med kommunerne er der etableret en nødbehandleruddannelse for brandmænd. Der afvikles nødbehandlerkurser i Odense, Gudsø og Haderslev både grunduddannelse og repetitionsuddannelse. Med disse tiltag er der således peget på løsninger, der skal være med til at sikre hurtig hjælp på skadestedet for størsteparten af de områder (Varde, Nordborg, Langeland og Kegnæs), hvor responstiderne er forholdsvis lange. Anbefaling Det anbefales, at det nuværende serviceniveau bibeholdes. De forventede responstider vil være på niveau med de aktuelle, som er kendt fra den løbende rapportering. Skulle regionsrådet efterfølgende have ønsker til ændringer i serviceniveau kan dette administreres ud fra optionerne. Anbefalingen i forhold til bibeholdelse af nuværende serviceniveau sker med baggrund i, at servicemålene i dag overholdes med en vis margen op til den maksimalt tilladte responstid, og at særlig Sønderjylland har en bedre faktisk responstid i forhold til servicemålet for Sønderjylland. Endvidere viser de faktiske responstider, at forskellen i responstidsmålene ikke er så udtalte som servicemålene indikerer. Det var i forbindelse med forhandlingen af de nuværende kontrakter, at regionen i samarbejde med nuværende entreprenør fastsatte antallet af beredskaber, der kunne honorere regionsrådet fastsatte servicemål. Fastholdelse af nuværende servicemål vil give en vis sikkerhed for, at serviceniveauet kan opretholdes ved en eventuel ny entreprenør uden erfaring med ambulancedrift i regionen. Det anbefales, at nuværende serviceniveau på Ærø og Fanø opretholdes, hvorfor der placeres et ambulanceberedskab på Fanø og et beredskab på Ærø, samt mulighed for at stille med et ekstra beredskab på Ærø. Det ekstra beredskab på Ærø vil kunne konstrueres som et døgnberedskab, alternativt lavaktivitetsberedskab ( døgnlight ), dagberedskab eller evt. som beredskabet på Fanø, der er et tilkaldeberedskab. Det vil sige, at personalet møder ind og klargøre ambulancen, for derefter at afmønstre basen, og kun være på tilkaldevagt. Der vil i udbudsmaterialet stilles krav om, at tilbudsgiver skal komme med forslag til og tilbud på, konstruktionen af beredskab nr. 2 på Ærø. Dimensionering af ambulanceberedskab Følges anbefalingen til serviceniveau, vil det videre arbejde med udbudsmaterialet baserer sig på en dimensionering af ambulanceberedskaber svarende til det nuværende antal ambulanceberedskaber. (Dette gælder ligeledes for akutbiler og akutlægebiler). Eventuel regulering af antal af beredskaber kan ske såvel ved kontraktindgåelse, som under hele kontraktperioden. Side 13 af 13