1. Aktivitet på ambulancekørsel

Transkript

1 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedsplanlægning Sagsnr.: 18/5510 Dato: 16. marts 2018 Analyse af det præhospitale område - 2. delanalyse om aktivitet og kapacitetsudnyttelse Version 2 2. delanalyse afdækker aktiviteten på ambulancekørsel for de fire hastegrader A, B, C og D i perioden for Syddanmark alene, og vil derefter sammenligne med aktivitetsudviklingen i A- og B-kørsler i de fire andre regioner og på landsplan. Derudover vil delanalysen afdække kapacitetsudnyttelsen på ambulanceberedskaber og ST-biler i Aktivitet på ambulancekørsel Aktivitet på ABDC-kørsler for perioden Kørsel Aktivitetstal for A B C D Total A B C D Aktivitetstallene viser det samlede antal kørsler for de fire hastegrader i perioden I opgørelsen er medtaget alle ambulancekørsler, der har haft patientkontakt. Kørsler der er blevet aflyst undervejs, medtages således ikke. C-kørsler som er foretaget af sygeplejerske bemandede STbiler og D-kørsler foretaget af ST-biler er ligeledes medtaget. Udviklingen i aktiviteten på kørsler i alle fire hastegrader A, B, C og D i perioden viser en udvikling, hvor der er kommet flere A-, B- og C-kørsler og færre D-kørsler. Således er det totale antal kørsler steget med fire procent fra 2013 til Hvis der udelukkende ses på A-kørsler, har der været en stigning på 20 procent i samme periode og ligeledes en 38 procents stigning på B-kørsler, mens stigningen på C-kørsler er på 16 procent. Den lavere stigning i det totale antal kørsler på fire procent, skyldes at antallet af D-kørsler er faldet med 35 procent i perioden Side 1 af 9

2 Dette betyder, at der siden 2013 har været en udvikling, hvor ambulancerne foretager flere akutte kørsler og kørsler med behandlingskrævende patienter, mens de foretager færre kørsler med ikkebehandlingskrævende patienter. Det meget betydelige fald i D-kørsler skyldes ændrede retningslinjer pr. 1. april 2016 for visitation af patienter. Hvor patienter til FAM (fælles akutmodtagelse) skal være en C-kørsel, da det vurderes, at patienter som er dårlige nok til at kræve medicinsk behandling på FAM, også kræver behandling under transporten, før kunne dette også være en D-kørsel. Dette forklarer også den store stigning i C-kørsler i Derudover blev visitationen ændret for patienter der kræver ilt under hjemtransporten. Hvor patienter der, ud fra en sundhedsfaglig vurdering, ikke har behov for liggende transport, transporteres hjem fra sygehuset med transportabel iltflaske i en taxa. Hvis denne ændring ikke var indtruffet og antallet af D-kørsler ville have været konstante på niveau, samt at stigningen A-, B- og C-kørsler ville havde været den samme, ville stigningen i det samlede antal kørsler i perioden ligge på omkring 13 procent og ikke fire procent. 2. Aktivitet på A- og B-kørsler for alle regioner Aktivitetstallene på A- og B-kørsler for alle regionerne er opgjort, som antal kørsler pr indbyggere, dette muliggør en sammenligning på tværs af regionerne. Antal A-kørsler pr indbyggere for alle regioner, : Midtjylland Antal A-kørsler pr indbyggere, Nordjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Danmark År ,8 33,9 33,9 42,8 24,2 30,6 År ,3 36,3 37,8 41,3 28,8 33,6 År ,8 38,2 39,6 39,9 28,7 33,9 År ,6 38,3 41,9 46,3 28,0 35,5 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 År 2013 År 2014 År 2015 År 2016 Side 2 af 9

3 Aktivitetsudviklingen på A-kørsler for alle regionerne og på landsplan i perioden , viser den samme udvikling som i Syddanmark, hvor der kan ses en væsentlig stigning i antallet af A- kørsler. Således viser dette at udvikling i Syddanmark ikke er unik, men afspejler udvikling på landsplan. Syddanmark ligger over landsgennemsnittet for A-kørsler i hele perioden, og har den største stigning i antallet af A-kørsler pr indbyggere i perioden. Samlet set er udviklingen på landsplan mere moderat end i Syddanmark. Dette skyldes, at stigningen i antal A-kørsler i flere regioner er meget begrænset efter en generel stigning i 2014, hvorefter der i flere af regionerne er en stagnation eller fald i resten af perioden, heriblandt i Midtjylland og Hovedstaden. Udviklingen i disse to regioner har meget stor betydning for udviklingen på landsplan, da det er de to største regioner målt på indbyggertal. Når antallet af A-kørsler pr indbyggere sammenlignes mellem regionerne er det i øjenfaldende at Hovedstaden ligger markant lavere end de andre regioner, og ligeledes har en meget begrænset stigning i perioden. Antal B-kørsler pr indbyggere for alle regioner og på landsplan, : Midtjylland B-Kørsler pr indbyggere, Nordjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Danmark År ,4 28,5 20,3 28,3 34,5 27,4 År ,4 30,2 20,7 30,0 39,0 29,6 År ,9 32,8 22,3 24,9 36,6 28,6 År ,5 34,9 25,8 31,7 35,3 30,5 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 År 2013 År 2014 År 2015 År 2016 Udviklingen i antallet af B-kørsler pr indbyggere viser i store træk det samme som for A-kørsel. En væsentlig forskel er, at Syddanmark i modsætning til ved A-kørsel ligger under landsgennemsnittet i hele perioden, og har frem til 2016 det laveste antal B- kørsler pr indbyggere af samtlige regioner. Udviklingen på B-kørsler viser samtidigt, at stigningen i Side 3 af 9

4 Syddanmark fra var højere, end den var på landsplan, og kun Nordjylland oplevede en større stigning. Selvom Syddanmark har haft en væsentlig stigning i antallet af B-kørsler, lå regionen stadig langt under flere af de andre regioner og niveauet på landsplan i Samtidigt er det bemærkelsesværdigt, at Hovedstaden i hele perioden har det højeste antal B-kørsler pr indbyggere, men at Hovedstaden havde en meget beskeden stigning i perioden, hvilket gør at forskellen mellem Hovedstaden og de andre regioner udlignes. Forskellene mellem regionerne på aktiviteten i de to hastegrader A og B kan være påvirket af flere forhold. En mulighed forklaring er, at der er forskelle i praksis for hastegradsvurdering på tværs af regionerne. Hvor forskellen mellem A-og B-kørsel er, at A-kørsel er akut kørsel i tilfælde med livstruende eller potentielt livstruende akut sygdom eller tilskadekomst, mens B-kørsel er hastende tilfælde uden nogen umiddelbar risiko for liv eller førlighed. Der kan således være kørsler, der ligger i en gråzone mellem at være en A-kørsel eller B-kørsel afhængigt af, hvad det i praksis vurderes som at være potentielt livstruende akut sygdom eller tilskadekomst. Hvorved en kørsel der er en A-kørsel i en region, vil være en B-kørsel i en anden. Dette kunne være en mulig forklaring på, hvorfor Syddanmark ligger højt på A-kørsler, men lavt på B-kørsler sammenlignet med de andre regioner, mens det modsatte er gældende i Hovedstaden, som har et væsentligt lavere antal A-kørsler end de andre regioner, men tilsvarende flere B-kørsler. Det samme kan ligeledes gøre sig gældende med B- og C-kørsler. Selvom C-kørsel oftest vil være planlagte kørsler, kan det også være mindre alvorlige pludseligt opstået sygdom eller tilskadekomst, som ikke er hastende, men hvor der er behov for behandling eller overvågning på vej til sygehuset. Herved kan der være forskelle på tværs af regionerne for, hvornår et tilfælde betragtes som værende hastende, og derfor påkræver en B-kørsel, og hvornår der modsat sendes en C-kørsel. Herudover er det muligt at henvise til en anden form for hjælp, hvis det vurderes, at der er belæg for at patienten tilses af sundhedsfagligt personale på sygehuset, men der ikke er behov for at sende en ambulance. I disse tilfælde kan patienten henvises til egen transport. Derudover er det muligt at henvise patienten til egen praktiserende læge, vagtlæge eller den kommunale hjemmepleje. Herved er det muligt, at de regioner som sender få B-kørsler i højere grad henviser patienter med mindre alvorlige sygdomme eller tilskadekomst til andre tilbud. Side 4 af 9

5 Antal akutte kørsler (hastegrad A og B) pr indbyggere for alle regioner og på landsplan, : Antal A- og B-kørsler pr indbyggere, Nordjylland Syddanmark Sjælland Midtjylland Hovedstaden Danmark År ,2 62,4 54,2 71,1 58,7 58,0 År ,7 66,5 58,5 71,4 67,8 63,2 År ,7 70,9 61,9 64,8 65,3 62,5 År ,1 73,2 67,7 78,0 63,4 66,0 80,0 75,0 70,0 65,0 60,0 55,0 50,0 45,0 40,0 År 2013 År 2014 År 2015 År 2016 Udviklingen i det samlede antal A- og B- kørsler pr indbyggere i perioden viser, at alle regioner oplever samme udvikling med et stigende antal akutte kørsler. Syddanmark har den højeste stigning i antallet af akutte kørsler pr indbyggere i perioden af de fem regioner. Samtidigt ligger Syddanmark omkring gennemsnittet på landsplan i slutningen af perioden, mens regionen lå omkring syv procent under gennemsnittet på landsplan i starten af perioden. Dette afspejler, at det samlede antal akutte kørsler i Syddanmark er steget betydeligt i perioden, mens den samlede udvikling på landsplan har været mere moderat. Hovedsageligt pga. mindre stigninger i Hovedstaden og Midtjylland. På trods af den forholdsvis store stigning i Syddanmark lå både Nordjylland og Sjælland stadig væsentligt højere i 2016 på det totale antal akutte kørsler pr indbyggere. Midtjylland har få kørsler ved både A- og B-kørsler, og har derfor det laveste antal akutte kørsler pr indbyggere af de fem regioner. Dette kan som tidligere nævnt skyldes forskelle i hastegradsvurdering, hvor Midtjylland måske er mindre forsigtige i hastegradsvurderingen end de andre regioner, og derfor i mindre grad vil sende akutte kørsler end de andre regioner. Andre forhold som kan have en indflydelse på udviklingen i antallet af akutte kørsler er befolkningens generelle sundhed. Herigennem kan alderssammensætningen påvirke antallet af kørsler, da ældre har højere risiko for at blive ramt af akut sygdom, og oftere har flere sygdomme samtidigt. Her kan forekomsten af kroniske sygdomme og lidelser have en indvirkning, da opblussende i en kendt Side 5 af 9

6 kronisk sygdom ofte bliver inddelt som en B-kørsel. Samtidigt er kroniske sygdomme og lidelser mere udbredt hos den ældre del af befolkningen. Herved vil tendensen i samfundet med generelt flere ældre og flere personer med kroniske sygdomme medfører en stigning i antallet af akutte kørsler. Demografiske forskelle på tværs af regionerne vil kunne forklare forskelle i antallet af kørsler i regionerne. Det er dog svært at se, at dette skulle være årsagen til, at Midtjylland har så få kørsler sammenlignet med de andre regioner. Det kunne dog være en mulighed, at demografiske forskelle på tværs af regionerne vil medføre forskelle i forholdet mellem A- og B-kørsler, i og med at regioner med forholdsvis flere ældre vil have flere A-kørsler pr indbyggere og forholdsvis færre B-kørsler. Det kan dog ses, at selvom der er demografiske forskelle på tværs af regionerne, som kunne forklare noget af forskellen på tværs af regionerne i antallet af akutte kørsler. Som at Sjælland og Nordjylland har en større del af indbyggere i aldersgruppen over 65 år end de andre regioner, så er forskellene ikke store nok til at forklare den meget markante forskel i akutte kørsler på tværs af regionerne. Det kan heller ikke forklare, hvorfor Midtjylland har færrest kørsler i de to hastegrader, da regionen har flere personer i aldersgruppen over 65 år ud af det samlede indbyggertal end Hovedstaden. Derfor må der findes en anden forklaring som eksempelvis forskelle i visitation. 3. Kapacitet på ambulanceberedskaber Her gennemgås kapacitetsudnyttelsen på ambulanceberedskaber og ST-biler i Syddanmark for 2017, samt udviklingen i drifts- og opgavetid på det samlede antal ambulanceberedskaber og STbiler fra 1. september 2015, hvor driften overgik til Bios og Responce til marts Driftstid og opgavetid Driftstiden på et beredskab er den tid, hvor et beredskab er bemandet og står til rådighed for AMKvagtcentralen. Den aftalte opgavetid er den tid et beredskab kan anvendes til kørsler ud af driftstiden. På nogle beredskaber er den aftalte opgavetiden på et beredskab den samme som driftstiden, mens den aftalte opgavetid på andre beredskaber er lavere end driftstiden. Et døgnberedskab vil have en driftstid på hele døgnets 24 timer, mens at et dagsberedskab vil have i kortere tid, typisk kun i dagstimerne. Derudover er der på mange døgnberedskaber afsat en lavere opgavetid, typisk på 10 eller 12 timer. På andre døgnberedskaber er opgavetiden på alle 24 timer, disse er de såkaldte effektive beredskaber. Dette betyder også, at et beredskab kan have en kapacitetsudnyttelse på over 100 procent på et døgn, hvis det kører i mere end den aftalte opgavetid. Dette kan ske hvis der er behov for det pga. høj aktivitet på tidspunktet, eller hvis der er opstået en akut hændelse. Når dette sker betales der overtidsbetaling til operatøren. Hvis den forbrugte opgavetid på et døgnberedskab er oppe på 11 timer, vil AMK-vagtcentralen kun disponere beredskabet til A- og B-kørsler, og det samme er gældende for lavaktivitets beredskaber, som har 4 timers forbrugt opgavetid. Side 6 af 9

7 Et beredskabs kapacitetsudnyttelse angiver, hvor stor en del af den aftalt opgavetid, der er blevet brugt til kørsel. Hvis et beredskab således har 600 minutters aftalt opgavetid på en døgnvagt, og den har været anvendt i 300 minutter af denne tid, vil den have en kapacitetsudnyttelse på 50 procent. Den forbrugte opgavetid beregnes, som den tid der går fra et beredskab forlader basen til det er tilbage på egen base igen, dvs. at tiden som medgår, er tid brugt på transport til hændelsesstedet, behandling på stedet, transport af patienten og overlevering til det modtagende sygehus, samt transporttid tilbage til basen. Tid som et beredskab evt. er på én anden base medgår også i den forbrugte opgavetid. Pausetid medtages ikke i den forbrugte opgavetid. Siden overgangen til Bios og Responce i september 2015 har udviklingen i drifts- og opgavetid på det samlede antal ambulanceberedskaber og ST-biler medført en stigning på den samlede driftstid på 6 procent, mens der på opgavetiden har været en stigning på 3 procent. Dette skyldes primært, at det samlede antal beredskaber er steget fra 81 i september 2015 til 85 beredskaber i marts Således er det totale antal ugentlige opgavetimer steget fra 7.191,6 timer i september 2015 til 7.405,1 timer i marts Den totale ugentlige driftstid er i samme periode steget fra timer til timer i Drifts- og opgavetid før september 2015 kan ikke opgøres, da Falck varetog ansvaret for overholdelse af responstider ifølge en responstidsmodel, hvor operatøren fastsætter antallet og placeringen af de beredskaber, det findes nødvendigt for at overholde responstidsmålene. Herigennem også drifts- og opgavetiden på beredskaberne. 3.2 Kapacitetsudnyttelse på ambulanceberedskaber i 2017 Kapacitetsudnyttelse på ambulanceberedskaber i 2017 fordelt på delområder Delområde Aftalt opgavetid i min. Forbrugt opgavetid i min. Kapacitetsudnyttelse Fyn ,7 % Sydvestjylland ,9 % Sønderjylland ,5 % Trekantområdet ,1 % Syddanmark ,9 % Tabellen viser den samlede aftalte- og forbrugte opgavetid, samt kapacitetsudnyttelsen for beredskaberne fordelt på delområder og for Syddanmark i Herigennem kan det ses, at kapacitetsudnyttelsen på de fire delområder er meget lige. Trekantområdet havde den største kapacitetsudnyttelse i 2017 på 67,1 procent, mens den var lavest i Sydvestjylland på 62,9 procent. Således kan kapacitetsudnyttelsen i delområderne afhænge af, hvor høj aktiviteten er, hvor delområder der har tyndt befolkede yderområder og øer uden fast landforbindelse vil have en lavere kapacitetsudnyttelse grundet lavere aktivitet. Der skal dog tages forbehold for, at der er tale om flydende beredskaber, som bruges på tværs af delområder efter behov. Herved kan der være tale om at beredskaberne i f.eks. Trekantområdet bliver anvendt en stor del af tiden på Fyn. Side 7 af 9

8 I Bilag 1 ses kapacitetsudnyttelsen for hvert ambulanceberedskab og ST-biler. Her kan det ses, at kapacitetsudnyttelsen på ambulanceberedskaberne svinger meget mellem de beredskaber, som har den højeste kapacitetsudnyttelse og de beredskaber, som har de laveste. Kapacitetsudnyttelsen er lavest på de beredskaber, som er på mindre øer som Fanø og Ærø, dette skyldes lav aktivitet, samt at de ikke kan sendes væk fra deres respektive øer på andre opgaver, da de skal være på øerne til at tage A-kørsler, hvis der opstår behov for det, herved får de en lav kapacitetsudnyttelse. De ambulancer der har den største kapacitetsudnyttelse er forholdsvis ambulancer som er placeret i større byer. Således kan det ses, at de ambulancer som overstiger en kapacitetsudnyttelse på 70 procent har base steder som Odense og i Trekantområdet. Derudover kan det ses, at der generelt er høj kapacitetsudnyttelse på ST-bilerne. Hvor de fleste ambulanceberedskaber ligger med en kapacitetsudnyttelse på procent, så er der kun én ST-bil med en kapacitetsudnyttelse på under 70 procent, og et par af ST erne ligger med en kapacitetsudnyttelse på over 80 procent, hvilket ingen af ambulanceberedskaberne gør. Dette er interessant i forhold til at se, at selv efter der har været et væsentligt fald i antallet af D- kørsler, er ST-bilerne blandt de mest anvendte beredskaber i Syddanmark. Samtidigt viser dette, at ST-bilerne løfter en væsentligt del af opgaver i forhold til det samlede antal kørsler, og at de aflaster ambulanceberedskaberne i væsentlig grad, og frigør dem til at tage de akutte kørsler. Den høje kapacitetsudnyttelse på ST-bilerne afspejler også, at D-kørsler ofte er længere transporter med lang køretid. Kapacitetsudnyttelsen som fremgår af Bilag 1, er et gennemsnit set over hele året. Dette dækker over, at der er variation på hvor høj kapacitetsudnyttelsen er fra dag til dag. Her er det interessante, at se på de beredskaber der har høj kapacitetsudnyttelse, og hvordan denne varierer set over en måned. Herved følger en oversigt over to beredskaber, F10 og T18, som har base i henholdsvis Odense C og Vejle, begge beredskaber er døgnberedskaber med 12 timers opgavetid, der havde høj kapacitetsudnyttelse i Side 8 af 9

9 Oversigt over F10 og T18 s kapacitetsudnyttelse i februar 2018: 120,0% 100,0% 80,0% 60,0% F10 T18 40,0% 20,0% 0,0% Kapacitetsudnyttelse på de to ambulanceberedskaber i februar 2018, tallene i den nederste akse indikerer datoen. Det kan ses, at der navnlig på T18 er store udsving fra dag til dag, og at den fire gange i februar havde en kapacitetsudnyttelse på over 100 procent (overtidsbetaling). F10 havde ikke nogen dage, hvor kapacitetsudnyttelsen kom op over 100 procent, men der var flere dage, hvor den var over 90 procent, med 99,5 procent som den højeste. For begge beredskaber gælder det, at de havde dage hvor kapacitetsudnyttelsen var forholdsvis lav. Dette viser også, at selv på to beredskaber som bliver anvendt forholdsvis meget, er der også mere stille vagter. Det er dog sjældent at begge beredskaber har en kapacitetsudnyttelse på under 40 procent. Det er samtidigt svært at udpege nogle tendenser i ugen hvor kapacitetsudnyttelsen er enten høj eller lav. Det eneste der kan siges er, at den generelt ligger højt på fredage (delvist pga. mange hjemtransporter fra sygehuse) og lørdage (delvist pga. lavere kapacitet i weekenderne). Mens den i nogle af hverdagene er lav i nogle af ugerne og den i andre uger er høj på de samme ugedage. Herigennem kan det også ses, at der er stor forskel på de to beredskabers kapacitetsudnyttelse på de enkelte dage, mest markant kommer dette til udtryk den 25. februar, hvor T18 havde en kapacitetsudnyttelse på over 100 procent, mens F10 s lå på 28 procent. Dette kan tænkes enten at skyldes travlhed i Trekantområdet på den pågældende dag, eller at T18 har været sendt på nogle meget tidskrævende kørsler. Side 9 af 9