Efterværn og den gode overgang til voksenlivet

Transkript

1 Efterværn og den gode overgang til voksenlivet 20. september 2017 Andreas Nikolajsen Partner, Deloitte Consulting

2 Indhold Tilgang og metode for analysen Målgruppen for efterværn Kommunernes praksis De unges perspektiver Fremadrettede perspektiver for området 2

3 Tilgang og metode Rapporten omfatter en analyse af målgruppen for efterværn, en analyse af kommunernes praksis og en analyse af de unges perspektiv Rapporten indeholde både kvantitative og kvalitative analyser baseret på et omfattende datagrundlag bestående af: Registerdata for populationen af unge i målgruppen for efterværn i perioden Dvs. unge i alderen 18 til 22 år, som var anbragt eller havde en fast kontaktperson, da de var 17½ år gamle. Registerdatamaterialet omfatter unge Survey blandt en tilfældig stikprøve af unge i målgruppen for efterværn, der henholdsvis modtager og ikke modtager efterværn. Der indgår 497 unge i undersøgelsen Survey blandt børne- og familiechefer i landets kommuner. Der indgår 70 kommuner i undersøgelsen Kvalitative interviews og fokusgrupper med 64 kommunale ledere og medarbejdere fra udvalgte danske kommuner samt 25 unge i målgruppen for efterværn Efterværnssager fra otte danske kommuner i alt 245 sager 3

4 Målgruppen for efterværn 4

5 Andel af målgruppen med og uden efterværn ultimo 2014 Hele målgruppen Har ikke modtaget efterværn Har modtaget efterværn Anbragt op til det 18. år 60 % 40 % Har ikke modtaget efterværn Har modtaget efterværn 60 % 40 % Fast kontaktperson op til det 18. år Har modtaget efterværn % 39 % Har ikke modtaget efterværn

6 Andel efterværnsmodtagere, der har modtaget hver af de fire former for efterværn mellem de var 18 og 22 år Alle efterværnsmodtagere Efterværnsmodtagere anbragt umiddelbart op til det 18. år Fast kontaktperson Fortsat anbringelse 63% 50% Fortsat anbringelse Fast kontaktperson Udslusningsordning 74% 45% 11% Udslusningsordning 8% Anden støtte 4% Anden støtte 3% 6

7 Forskellige årsager til, at unge ikke modtager efterværn Botilbud på voksenområdet Anden støtte på voksenområdet Efterværn efter 76a Ikke behov for støtte Takker nej Foranstaltning ophører efter det 17½ år, men et stykke tid før det 18. år Andet 40 % af målgruppen modtager ikke efterværn 7

8 Karakteristika for unge med og uden efterværn, ved det fyldte 18. år Mænd 53% 57% Kvinder 43% 47% Etniske danskere 86% 87% Indvandrere/efterkommere 13% 14% Kommune m. udgiftsbehov på/under gns. v. det 18. år 49% 51% Kommune m. udgiftsbehov over gns. v. det 18. år 49% 51% Anbragt i plejefamilie* 21% 27% Anbragt på institution* 42% 50% Anbragt på eget værelse el. lign.* 16% 24% Anbragt på kost-/ efterskole* 5% 9% Dom for kriminalitet v. det 18. år 24% 25% Psykisk lidelse v. det 18. år 18% 22% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Unge med efterværn Unge uden efterværn 8

9 Kommunernes praksis 9

10 Antal kommuner Andel unge i målgruppen, der modtager mindst én efterværnsforanstaltning fordelt på kommuner Under 50 % [50%-55%[ [55%-60%[ [60%-65%] Over 65 % Fremgår ikke 1 Andel unge i målgruppen, som modtager efterværn 10

11 Hvor gammel er den unge, når dialogen om efterværn påbegyndes, og hvor gammel er den unge, når der træffes afgørelse om efterværn (andel efterværnssager)? Den Hvor unges gammel alder, den når unge, dialogen når dialogen om efterværn omkring efterværn startes startes? (n=219) Under 17 år 3% 17 år 47% Over 17 år 6% Fremgår ikke 43% [16-17] år ]17-17,5] år ]17,5-18] år Hvor Den gammel unges alder, den når unge, der når træffes efterværnet afgørelse tildeles? om efterværn (n=219) Over 18 år Fremgår ikke 2% 11% 13% 37% 38% 11

12 Målgruppeforståelse og tildelingskriterier varierer mellem kommunerne Kommunerne lægger mest vægt på følgende af Ankestyrelsens pejlemærker i tildelingen af efterværn: De unges samarbejdsvillighed De unges udviklingspotentiale De unges muligheder/udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse Interviewene med ledere og medarbejdere i kommunerne viser dog, at kommunerne og de enkelte sagsbehandlere - har et forskellige syn på, hvilke kriterier, der er de vigtigste, i vurderingen af, om unge skal tildeles efterværn Kommunerne giver udtryk for, at loven giver brede fortolkningsmæssige rammer, og at det derfor kan være svært at vurdere, om en ung skal tildeles efterværn 12

13 Karakteristika ved handleplansmål i efterværnssager (andel efterværnssager med mål for efterværnsindsatsen) Er målene fokuseret på, at den unge skal blive selvhjulpen? Ja Nej/fremgår ikke 56% 44% Er målene fokuserede på, at den unge skal i uddannelse/beskæftigelse? Ja Nej/fremgår ikke 74% 26% Er målene operationelle? Ja Delvist 29% 47% Nej 23% Handler målene om, hvad den unge skal opnå med indsatsen? Nej/fremgår ikke Ja 39% 61% 13

14 Årsager til, at sagen afsluttes (andel afsluttede efterværnssager) Den unge kan stå på egne ben 27% Den unge vil ikke længere samarbejde Den unge overgår til voksenområdet 23% 23% Den unge fylder 23 år Den unge skifter kommune Andet Fremgår ikke 8% 8% 7% 5% 14

15 De unges perspektiv 15

16 Oplevede de unge, at få tilstrækkelig information om, hvad der skulle ske, når de fyldte 18 år? 22 % i høj eller meget høj grad 44 % i mindre grad eller slet ikke Alle unge 7% 15% 27% 24% 20% 7% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 16

17 Havde de unge overblik over muligheder og rettigheder, da de fyldte 18 år? Hele gruppen 9% 17% 24% 24% 26% 5% Modtaget efterværn 7% 14% 26% 24% 28% 3% Ikke modtaget efterværn 12% 19% 22% 24% 23% 7% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ønsker ikke at svare 17

18 I hvor høj grad var de unge bekymrede for, hvad der skulle ske, når de fyldte 18 år? Hele gruppen 18% 14% 18% 16% 28% 6% Modtaget efterværn 22% 15% 19% 15% 23% 7% Ikke modtaget efterværn 15% 13% 17% 18% 33% 6% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 18

19 Husker den unge, at denne og sagsbehandleren udarbejdede en handleplan for, hvad der skulle ske, når den unge blev 18 år? Hele gruppen 26% 54% 20% Modtaget efterværn 30% 51% 19% Ikke modtaget efterværn 23% 57% 20% Ja Nej Ved ikke 19

20 Har de unge skiftet sagsbehandler, op til eller efter de er fyldt 18 år? Skiftet sagsbehandler det sidste år før det 18. år 34% Ja 39% Nej 50% 26% 27%? Ved ikke 25% Skiftet sagsbehandler efter det 18. år 20

21 De unges vurdering af deres behov for støtte, da de fyldte 18 år? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ønsker ikke at svare Have styr på økonomien 18% 22% 24% 16% 17% 3% Starte/fortsætte i uddannelse/arbejde 17% 23% 19% 16% 20% 5% Klare personlige udfordringer 19% 21% 26% 17% 13% 4% Klare praktiske ting i hverdagen 12% 22% 20% 23% 18% 5% Finde en bolig 16% 17% 17% 19% 24% 7% Opbygge netværk og sociale relationer 13% 13% 21% 19% 30% 4% 21

22 Hvilken yderligere støtte ville de unge gerne have haft? Økonomisk vejledning, hjælp til at lægge budget og betale regninger Hjælp til at finde en bolig Flere timer med kontaktpersonen og mulighed for at kunne skrue op og ned for timeantal efter behov Hjælp til at fastholde uddannelse Hvilken form for støtte, som du ikke fik, ville du gerne have haft? En bedre handleplan med mere personlige mål og mere inddragelse i udformningen af handleplanen Mere kontakt til en stabil sagsbehandler, der kan oplyse om muligheder og rettigheder Flere gruppetilbud, hvor den unge kan møde ligesindede Psykolog/psykiatrisk hjælp og bedre udredningsmuligheder Retten til at kunne skifte kontaktperson eller psykolog 22

23 Hvilken støtte ville de unge uden efterværn gerne have haft? Fortsættelse af kontaktpersonforløb eller tildeling af en kontaktperson/mentor Hjælp til at komme i gang med fritidsinteresser Samtaler med en psykolog/hjælp til at håndtere en tilværelse med en psykisk diagnose Hjælp til at håndtere økonomi Hjælp til at finde en bolig og til at få en hverdag i egen bolig til at fungere Hvilken form for støtte, som du ikke fik, ville du gerne have haft? Hjælp til at komme ud af misbrug eller kriminalitet Hjælp til at vælge og fastholde en uddannelse Økonomisk hjælp til eksempelvis depositum, studieture, studiebøger, computer og så videre Opfølgning med fx samtaler efter flytning fra plejefamilie/ opholdssted 23

24 I hvor høj grad føler de unge, at de har fået den støtte, de har haft behov for, for at kunne stå på egne ben, siden de fyldte 18 år? 26 % i høj eller meget høj grad 42 % i mindre grad eller slet ikke Unge med efterværn 12% 14% 27% 27% 15% 6% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 24

25 De unges vurdering af støttebehovet efter efterværnets ophør Føler du, at du fortsat har behov for støtte, når den støtte, du får i dag, stopper? 45% Ja 12% Nej 46% 37% 43% 17%? Ved ikke Føler du, at du har haft behov for støtte, siden den støtte, du har fået, er stoppet? 25

26 De unges ønsker til støtte efter efterværnets ophør Kontaktperson/ hjemmevejleder Hjælp til at klare hverdagen i egen bolig Psykologhjælp x Hjælp til at håndtere økonomi og lægge budget Hvilken form for støtte har du haft behov for/vil du tro, at du har behov for, når støtten slutter? Hjælp til at færdiggøre uddannelse x Familierådgivning til at håndtere udfordringer i biologisk familie Økonomisk støtte til eksempelvis studiebøger og tandlægeregninger 26

27 Fremadrettede perspektiver for området 27

28 UDVIKLING AF EFTERVÆRN Fremadrettede perspektiver på området Strategisk og ensartet anvendelse af efterværn Klare og konkrete mål for efterværnet Inddragelse i beslutningsprocessen Samtænkning af indsatser til unge Fokus på afledte barrierer i de unges liv Fokus på relationen til den unge 28

29 Kontakt vedrørende dette oplæg: Andreas Nikolajsen Partner Om Deloitte Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både offentlige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største selskaber, Fortune Global 500, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer kompetencer og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Vil du vide mere om, hvordan Deloittes omkring medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så besøg os på Facebook, LinkedIn eller Twitter. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited