Ansgarsbladet. Nikodemus og natten. 29. årgang Nr. 4 September 2011 Udgivet af Morsø Frimenighed

Transkript

1 Ansgarsbladet 29. årgang Nr. 4 September 2011 Udgivet af Morsø Frimenighed Nikodemus og natten Natten er god for den som elsker Natten gi r den trætte nye kræfter Natten viser os i drømme Hvad vi skal undgå Og hvad vi skal styre efter Sådan siger Benny Andersen om natten For Nikodemus var natten tiden for tvivl. Han har sikkert både mødt og hørt Jesu forkyndelse. Som medlem af det jødiske råd var han en af de ypperste blandt de troende. Han er vant til at vide sig sikker. Sikker på, at han er en af Guds udvalgte. Nu er han kommet i tvivl. Når man ligger om natten og søvnen ikke vil komme til en, bliver natten stedet for uro og tiden for tvivl. For Benny Andersen bringer natten ro og afklaring. For Nikodemus uro og tvivl. Han har ligget længe, vendt og drejet sig, til sidst bestemmer han sig for at stå op. Han vil gå hen og tale med Jesus med det samme, han kan ikke holde ud, at være alene med sin tvivl et øjeblik længere. Det der nager ham, er det med at blive født på ny. Han har hørt Jesus sige: Den der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige Hvordan kan han Nikodemus, der er så gammel, blive født på ny? Hvordan kan han, og selv hvis han kunne, har han så lyst? Man ved hvad man har, men ikke hvad man får. Han ved hvem han er, men ikke hvem han bliver. Han er Nikodemus, medlem af det jødiske råd, en anset mand hvis ord har vægt. Folk lytter til ham, når han taler. Han har magt. Han har Gud på sin side, tror han da. Det er jo det, han er kommet sådan i tvivl om. Har han nu også Gud på sin side? Han har lyttet til Jesus og han har set ham helbrede, gøre undere - som kun den der har Gud på sin side - kan gøre dem. Jesus har anfægtet ham. Han siger, at kun den der bliver født på ny, kan se Guds rige. Nikodemus er kommet i tvivl om han selv virkelig kan se Guds rige. Nattens mørke er omkring ham. Han kan intet se. Han er gået hen for at møde Jesus. Nikodemus vil vide, hvad det er, at blive født på ny og om det også gælder ham. På overfladen handler spørgsmålet om, hvorledes en gammel mand kan blive født på ny. Han kan da ikke komme ind i sin moders liv igen, siger han til Jesus, efter at han er blevet lukket ind i husets gård og bænket med en kop stærk te. Nikodemus kan godt selv høre, hvor åndssvagt spørgsmålet lyder, han ved godt, at han forsøger at undgå det der virkelig nager ham: Er han Nikodemus et af Guds børn, og hvis han ikke er det. Orker han så at gøre det, der skal til for at blive det. Han er ikke længere så sikker, som han har været. Nikodemus holder fast i sin tvivl. Jesus holder fast i sin tro. Nikodemus spørger og spørger. Hvordan kan det lade sig gøre? Hvordan kan et gammelt menneske blive som født på ny? Nikodemus holder fast i tvivlen. Jesus i troen. Troen på at ånden ved Guds kraft virker alt det, han vil den skal virke. Jesus holder fast i Helligåndens realitet. Nikodemus bekymrer sig stadig. Jesus prøver at trøste ham med, at Helligånden kommer ligeså naturligt til os som vinden der blæser. Vinden blæser hvorhen den vil. Ånden vil give dig troen Nikodemus, siger Jesus. Jamen hvad er det da, jeg skal tro? spørger Nikodemus nok engang. Du skal

2 tro, at jeg er Guds søn. Jeg er menneskesønnen, den der bringer frelse fra Gud til mennesket. Frelse for at: enhver som tror på ham skal have evigt liv i ham. Troen og frelsen er i Guds søn Jesus. Så let og alligevel så svært. Så let fordi der intet andet kræves for at opnå frelse end at du tror på Jesus. Tror du, vil ingen af de kræfter der ødelægger vores liv kunne ramme dig. Så svært fordi det ikke er nogen let sag at tro. Det ved Nikodemus alt om. Det er derfor han sidder her i denne sene nattetime. Tror du ikke på mig, kan vi høre os selv sige i en brudt relation til et andet menneske. Tror du ikke på hvad jeg siger. Det var ikke min mening at gøre dig ondt. Jeg havde ingen ond hensigt. Tror du ikke på mig? Spørgsmålet stilles tusindvis af steder i tusindvis af forhold hver dag. Det stilles i mellem: ægtefæller, søskende, børn og forældre. Det stilles mellem venner og kollegaer: Tror du ikke på mig? Svaret er afgørende. Er svaret Nej, jeg tror ikke på dig, kan den brudte relation ikke heles. Er der ikke tillid i forholdet mellem mennesker, kan et sår ikke heles. Der kan ikke etableres nogen sand menneskelig kontakt. Det samme gælder for forholdet mellem mennesket og Gud. Nøjagtigt sådan var det i nattens samtale mellem Jesus og Nikodemus. Nikodemus tvivler. Jesus tror. Tror du mig ikke spørger Jesus? Tror du ikke, at jeg er Guds søn? Tror du ikke, at jeg er kommet for at bringe forholdet mellem dig og Gud i orden? Jeg ved det ikke, svarer Nikodemus. Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro. Vi kender ikke udgangen på nattens samtale mellem Jesus og Nikodemus. Den slutter med at Jesus henviser til den mærkelige fortælling fra det gamle testamente om kobberslangen der sættes på en stage, engang hvor Isralitterne var et sted, hvor de var stærkt plagede af slangebid. Da satte Moses en slange på en stage for at enhver som så på den ikke skulle dø af sit slangebid. Den historie kender Jesus og sammenligner sig selv med kobberslangen i ørkenen. Han siger i virkeligheden, så se dog på mig. Natten er god for den som elsker, natten gi r den trætte nye kræfter, natten viser os i drømme, hvad vi skal undgå, og hvad vi skal styre efter. Så se dog på mig Nikodemus: Menneskesønnen skal ophøjes, for at enhver som tror, skal have evigt liv i ham. Han er ophøjet. Som Moses satte kobberslangen på en stage i ørkenen, har vi sat krucifikset på alteret. Når vi ser på det, danner det baggrund for resten af kirkerummet. For at se på det må øjet først passere døbefonden, dernæst alterskranken. To stationer hvor vi kan møde ham på vores vej. Så se dog på mig siger Jesus. Se på mig og natten forvandles fra at være stedet for tvivl, til stedet for til stedet for afklaring og ro. Tvivlen er menneskets vilkår. Tro giver ro. Det ved Jesus alt sammen. Derfor siger han: Se på mig! Han holder vores blik fast. Vi ser ham gennem dåben og nadveren. Og: Enhver som tror, skal have evigt liv i ham Prædikentekst til Trinitatis søndag: Joh. 3,1-15 Af Skolestart Et tæskehold der skal rykke ud og rydde op på de 25 skoler i Danmark hvor karaktergennemsnittet er lavest. Opgør med den frie leg i børnehaverne. Overskrifter der fortæller os, at skolerne er startet. Vanen tro vil de indenfor de første uger blive fulgt op af artikler om curlingbørn, der ikke har lært at snøre deres sko inden de kommer i børnehaveklasse. Debat om hvorvidt man må forbyde pålægschokolademadder. Så rykker valget tættere på og vi vil se billeder af uhumske toiletforhold på landets skoler. Endelig kommer der et lille pip fra Danmarks lærerforening en advarsel om at der sygemeldes flere og flere 2 lærere årsagerne spænder fra almindelig stress, udbrændthed og trusler om vold fra eleverne. Man kan godt få den tanke, om niveauet for debatten om ungdommens fremtid ikke kunne føres på et højere plan. Alle de nævnte problemer er selvfølgelig hver for sig relevante nok at rejse, men der mangler en overordnet diskussion af, hvor vi skal hen med skolen. Da Kresten Kold i sin tid lagde vejen forbi Mors og var med til at sætte skub i den grundtvigske vækkelse på øen, var der mere og andet på spil end bare undervisningsform.

3 Selvfølgelig handlede det om opgøret med den sorte skole, opgøret med at børn skulle stå på et ben og lire salmevers af som en dresseret høne. Det handlede om, at børn skulle vokse af deres sejre, frem for at frygte deres nederlag. Det handlede først og fremmest om, at al undervisning skulle tage sit afsæt i der hvor børnene erfaringsmæssigt var. Børnene skulle gives glæden ved at lære ved at forstå den sammenhæng hvori lærdommen indgik. Men der var mere på spil for det bondesamfund, der tog Kresten under sine vinger og siden lagde grunden til Øster Jølby Friskole, der i år fejrer sit 150 års jubilæum. Den grundtvigske vækkelse hvad enten den tog form som friskole, højskole, efterskole eller frimenighed var en del af en bevægelse, der tog sit udgangspunkt i røret omkring grundloven. Det fører for vidt i denne artikel at redegøre for grundlovens tilblivelseshistorie, og det er for så vidt heller ikke nødvendigt, blot man husker på, at hele den grundtvigske vækkelse og frihedsbevægelse hang sammen med, at bonden fik borgerrettigheder med grundloven. Derfor skulle landbefolkningen dannes og dueliggøres til at tage ansvar og del i samfundets opbygning. Man fik med grundloven det - vi plejer at omtale som de borgerlige frihedsrettigheder dermed fulgte pligten til at tage ansvar for samfundet. Man grundlagde en friskole og alle de andre skud på den grundtvigske stamme indenfor kirke og skoleliv, fordi man ville, at børnene skulle undervises på en bestemt måde. Men ligeså vigtigt var det, at man havde en sag, der var større end det. Man skulle have bygget et samfund op omkring den grundlov, der gav os de fundamentale frihedsrettigheder. Et samfund hvor den almindelige mand havde indflydelse og kunne yde efter evne og nyde efter behov, eller som Grundtvig skrev det: Når få har for meget og færre for lidt, da har vi i rigdom drevet det vidt! Man var altså virkelig ude på noget. Når man hører dagens skoledebat, kan man ikke lade være med at spørge sig selv om der er nogen overordnet vision for fremtidens skole. Det er ikke en vision, at danske børn skal være bedre end alle andre børn i Europa til at læse. En vision rummer mere end det. Hvad vi vil med hinanden? Her tænker jeg på, om vi har et fælles projekt, der rækker ud over skosnuderne på vores små eller store pus. Har vores vision for skolen nogen samfundsmæssige konsekvenser? Har den ikke, er det ikke en vision. Vi er nødt til at ville noget mere end bare ren og skær kundskabsformidling. Men Pisamål og de nationale tests tvinger de fleste skoler til at fokusere voldsomt på indlæring. Dermed ikke sagt, at der ikke skal fokuseres på indlæring. Der er aldrig nogen, der har ment, at det at lære noget ikke var den væsentligste grund til at sende børn i skole. Spørgsmålet er, hvordan man lærer og hvad man lærer at bruge sin erhvervede viden til. Grundtvig sagde i et digt om skole og kirke; at i kirken måtte Trosbekendelsen altid stå fast som grundlaget, men i skolen måtte der altid kunne stilles spørgsmål ved alt. Alt skal kunne prøves i skolen. Børnene skal lære at spørge og teste deres viden på virkeligheden. Det er noget ganske andet end at blive udsat for en test. Fokuseringen på tests og indførelsen af nationale kanons for snart sagt alt mellem himmel og jord; litteratur, demokrati, musik og natur fører til det stik modsatte end en skole, hvor der skal kunne stilles spørgsmål til alting. Det fører til, at der altid kun er et rigtigt facit. Det er der mig bekendt ikke i ret mange af livets forhold. Jo to plus to er fire, men løsningen på et kompliceret problem på jobbet eller en konflikt mellem mennesker har altid mere end en løsning. Evnen til at spørge indtil vi finder den rigtige løsning, bør være det centrale princip i vores børns undervisning. Selvfølgelig kan de kun stille kloge spørgsmål, der fører til gode løsninger, hvis de har nogle basale kundskaber. Det hjælper ikke, at spørge hvad en cirkel vejer, hvis man har brug for at finde dens areal. Men før man kan stille noget spørgsmål, er man nødt til at undre sig. Vi skal give børnene plads til at undre sig. Dermed kan vi forhåbentligt opstille en vision for skolen. Vi vil give børnene evnen til at undre sig og stille spørgsmål. Der er aldrig et entydigt svar for alt i livet, men vi kan have et mål om, at det svar vi finder, vil være til det bedste for flest muligt. Ansvaret for fremtiden hviler på vores børns skuldre. Det ansvar lærer de ikke at tage ved at blive bedst i test, men ved at lære at tage ansvar for det samfund der omgiver dem i småt og i stort. Skolen skal lære børnene, at de skal tænke selv og turde tage ansvar for hinanden. De skal kort sagt være ude på noget! Af 3

4 Det sker i Frimenigheden Foredrag i præstegården For alle foredrag i præstegården gælder at det er gratis at deltage, og alle er velkomne, hvad enten man er medlem af menigheden eller ej. Menighedsrådet serverer kaffe, men man medbringer selv brød. Thomas Jefferson og drømmen om Amerika Torsdag den 15. september kl Mette Marslund holder foredrag om Thomas Jefferson: Den amerikanske oplysningsmand og politiker Thomas Jefferson, USA s 3. præsident og forfatter af den amerikanske uafhængighedserklæring,var en alsidig og højt begavet mand, men også en sammensat og meget privat person. Hans liv og ideer kan bruges som en nøgle til forståelsen af det nutidige USA og de mange konflikter, som udspiller sig der netop i disse år. fortæller historien om byfogeden i 1640 ernes København Knud Korbach, der finder en styrmand og formodet troldkarl myrdet. Jagten på morderen sker i skyggen af kongens nyopførte Rundetårn og fører fogeden fra rigets mægtigste mænd som kongens svigersøn statholder Ulfeldt og ned til de laveste hos den prostituerede i Cria i Christianshavn. Med hekseprocesserne som en mørk baggrund og det skidne København som en dyster kulisse, får vi en fortælling fra mørke til lys. Om det enkelte menneskes ansvar over for de valg han eller hun træffer, over for sig selv, sine nærmeste og det samfund det bebor. Renæssancen der gør mennesket personligt ansvarligt for den gæld vi stifter til vore nærmeste og dermed det gode vi skylder hinanden. Mette Marslund er journalist, cand. Mag. og cand. Teol. og tidligere valgmenighedspræst i Vejstrup. Hun har boet og rejst i USA og kender den amerikanske hverdag og virkelighed indefra. Fanden er løs Torsdag den 27. oktober kl Lars Hamann fortæller med baggrund i sin roman Fanden er løs, Gyldendal 2011, om heksejagter i Danmark. Hvorfor blev Danmark ramt af en plage af hekseprocessor så der i løbet af 150 år blev dømt over hekse i Danmark? Hvem var heksene? Hvordan kan du kende en heks? Og hvorfor ophørte hekseplagen? Hekseprocesserne skete i skyggesiden i opgøret mellem reformationen og den katolske modreformation. Vi kommer til at tale om de religiøse, samfundsmæssige og det menneskesyn som muliggjorde at Fanden kunne kaldes til hjælp i dagligdagen. Fanden er løs er en roman der med baggrund i virkelighedens trolddomsprocesser 4 Lars Hamann, f. 1974, cand. mag. I dansk og retorik, Kommunikations konsulent og forfatter. Debuterede i 2011 sammen med sin kollega Gorm Præst Jørgensen med Renæssancekrimien: Fanden er løs. Luther en provokation til nutiden Den 17. november kl Knud Nyboe Rasmussen holder et aktuelt Luther-foredrag, der sætter fokus på sider

5 af Luthers teologi, som vi normalt ikke hører så meget om, men i dag måske netop har brug for at gennemtænke i forhold til den moderne tilværelse: * Den provokerende konkrete tænkning om Gud som skaberen og skabelsens opretholder, både når det gælder naturen og det menneskelige samfund * De to regimenter og deres indbyrdes forhold set i relation til moderne arbejdsliv og politik * Aktualiteten af Luthers kaldsteologi i en tid med selvudvikling og narcissistisk perfektionstrang * Dåben, korset og arbejdet Knud Nyboe Rasmussen er sognepræst i Skive og medlem af Grundtvigsk Forums styrelse; har udgivet bogen Kirkegang. Lyst og nødvendighed (Hovedland 2004) og løbende bidraget med artikler til Dansk Kirketidende. Filmperler Skæbnefortællinger Vi skal hen over vinteren se tre filmperler, der er karakteriseret ved, at de er skæbnefortællinger. De rummer alle storladne dramaer om menneskeskæbner og bliver på den måde fortællinger om selve det grundlæggende ved at være menneske. Filmene, jeg har valgt, er af forskellig nationalitet, således får vi lejlighed til at vurdere om der er nationale særtræk ved den måde, man skildrer en menneskeskæbne på film. Det er skønne film, hvor man også er rigtig godt underholdt. Filmene vises på stort lærred i konfirmandstuen. Medbring selv kaffe, brød, popcorn og slik eller hvad I nu synes hører til en god aften i biffen. Når vi har set filmene tager vi en snak om dem. Alle film vises med danske undertekster. Englegård Tirsdag den 8.november kl Velkommen til Englegård! En herregårdslignende bygning beliggende i en lille by i det vestlige Sverige. Her kender alle hinanden, og nymodens sager vil man bestemt ikke have noget med at gøre. I en motorcykelbuldrende støvsky dukker Fanny så op sammen med Zac, der er klædt i sort læder og svejsebriller. Som ved et trylleslag forvandles den lille idyl til noget, ingen troede var muligt.. Tro naboer er ikke længere så tro mod hinanden. Man sætter spørgsmålstegn ved folks holdninger, og i den solrige, svenske højsommer har menneskene omkring Englegård fået noget nyt og spændende at tale om. Hvem er denne Fanny egentlig? Colin Nutley har instrueret denne hjertevarme film, der udkom i Kilden i Provence Tirsdag den 10. januar kl Stjernespækket fransk film af Marcel Pagnol. Kilden i Provence er hans største værk nogensinde og foregår i 1920 ernes Provence med dets betagende landskab. Her ankommer den pukkelryggede Jean De Florette fra byen for at skabe sig et nyt paradis med sin kone og deres lille datter. Men byens store gårdherre, Papet, planlægger at stjæle marken fra ham: Ved i al hemmelighed at tappe fra kilden, som løber ved Jeans gård, tvinges Jean til at gå flere kilometer for at hente vand. Samtidig med at planterne visner i den hede sommer, drives Jean nærmere vanviddets og ødelæggelsens afgrund. Dette er beretningen om den lille mand mod den store, om godt mod ondt, om liv mod død en beretning så gribende, at den ikke efterlader nogen uberørte. Babettes Gæstebud Tirsdag den 7. februar kl Vi skal se Babettes Gæstebud, Gabriel Axels filmatisering af Karen Blixens bog af samme navn. Dermed indledte man æraen af danske oscarpriser, da denne film var den første der fik den store filmpris. Dramaet om den franske mesterkok der på flugt fra revolutionen ved skæbnens lune kommer til en lille norsk bygd for at lave øllebrød og klipfisk. Det er også historien om en kunstners kamp for at komme til at realisere sit kunstneriske potentiale. I Babettes gæstebud væves menneskeskæbner ind og ud af hinanden på en morsom og hjertegribende måde. Filmen er en dansk/ norsk coproduktion fra

6 25-års jubilæum Karen Vestergaard begyndte som organist ved Morsø Frimenighed i august års jubilæet blev markeret med en reception i præstegården d. 24. august, efter der havde været koncert med Søren Bech Madsen i kirken. Ud over at passe orglet til gudstjenester og kirkelige handlinger, står hun også for mange gode koncerter og musikarrangementer i kirken. Og vi har glæde af hendes klaverspil til sang i præstegården og det ottekantede forsamlingshus. Sideløbende med aktiviteterne i menigheden underviser hun desuden både i orgel- og klaverspil. Vi ønsker Karen til lykke med jubilæet og glæder os til fortsat at høre hendes orgelspil i kirken. Henning K. Poulsen, Næstformand Nyt fra menighedsrådet ny formand for de grundtvigske valg- og frimenigheder. På årsmødet i foreningen af grundtvigske valg- og frimenigheder den 28. og 29. maj i Havrebjerg og Høve valgmenigheder på Sjælland blev indvalgt i bestyrelsen. Hun afløste Mogens Foldager, Bjergby, som ikke ønskede at fortsætte. Ved en efterfølgende konstitution blev valgt som landsformand for foreningen, der består af 39 selvstændige valg- og frimenigheder spredt ud over hele landet. Det er 1. gang Morsø Frimenighed besætter f ormandsposten, som vi ønsker Hanne tillykke med. Menighedsrådet. Ved gudstjenesten 1. søndag i advent medvirker Helge Bjerregaard på trompet 6

7 Efterårsmøde i Det Ottekantede Forsamlingshus, Øster Jølby, oktober 2011 Vielser Lørdag, 1/10 Kl : Journalist, medierådgiver og tidligere studievært på TV Jeppe Søe: Udkantsdanmark, bla. a. om Mors set udefra. Kl : Kaffepause Kl : Spørgsmål, samtale og debat med Jeppe Søe. Kirkelige handlinger Dagen slutter med fællesang og fortælling ved frimenighedspræst., 2/10 Kl Gudstjeneste i Ansgarskirken ved Erik Lindsø Kl Tidl. Højskoleforstander og nu journalist og freelance medarbejder ved DR, Erik Lindsø: Der er nu noget ved livet man ikke finder andre steder om livsglæden og dens nødvendighed Kl : Kaffepause Kl : Komponist og tidl. lærer og højskoleforstander Erik Sommer: Den som mærker græsset gror! - sange, fortællinger og betragtninger om værdier og andet vigtigt, Medlemmer af Morslands Danske Samfund: fri adgang Medlemskab 125 kr. pr. person kan tegnes på mødet. Øvrige mødedeltagere: 60 kr. pr. foredrag. Kaffe og brød kan købes. Bestyrelsen Susan Schultz Nielsen og Thomas Jakobsen, Gullerup Mette Kjær Kristiansen og Christian Brisson Bjerre, Århus Begravelser Jørgen Hangaard, død , Snerlevej 33, Nykøbing Anna Thylstrup Hyldig, død , Frode Jakobsensvej 4, Øster Jølby Jens Kristian Lund, død , Ansgarsparken 21, Øster Jølby Asta Pedersen, død , Nygade 27F, Nykøbing Magdalene Munk Riis, død , Nørrevænget 20B, Erslev Thora Helene Nørbjerg, død , Håndværker Torv 5, Thisted Ellen Louise Holst, død , Rolstrupvej 1C, Nykøbing Verner Hjorth Tøfting, død , Ved Kløvermarken 10, KBH S Dåb Lukas Bukhave Christensen, døbt Lyngvej 11, Erslev Kathrine Sandal Plejdrup, døbt , Kærvej 54, Nykøbing Lærke Lemvig Frøslev, døbt , Blåborgvej 56, Karby Victor Lemvig Frøslev, døbt , Blåborgvej 56, Karby Rune Ask Peitersen Nørgaard, døbt , Præstbrovej 6, Nykøbing Frida Liv Peitersen Nørgaard, døbt , Præstbrovej 6, Nykøbing Thea Agerbo Linderoth, døbt , Rørsangervej 8, Nykøbing Maya Sol Johansson Langvardt, døbt , Øster Søgade 10, 4TV, KBH K Meagan O Donoghue Heide, døbt , Østerhaven 13, Bjergby Carl Kirk Rasmussen, døbt , Brogaardsvej 23, Ljørslev William Martin Bukh Bundgaard, døbt ,Ulkebøl Dam, Sønderborg Naya Marie Overgaard, Kastanie Alle 4, Nykøbing 7

8 Afsender: Morsø Frimenighed Annettesvej Erslev Menighedsrådet: Egon Vestergaard, formand, Lyngvænget 69, Glyngøre, 7870 Roslev egonvestergaard@hotmail.com Tlf Henning K. Poulsen, Rebslagervej 1, Solbjerg, 7950 Erslev Tlf Gunnar J. Bæk, kirkeværge, Engen 11, Ø. Jølby, 7950 Erslev Tlf Elin H. Krarup, kasserer, Annettesvej 4, Solbjerg, 7950 Erslev Tlf Hanne Nørgaard, Næssundvej 341, Hvidbjerg, 7960 Karby Tlf Jens Riis, Østerhaven 29, Bjergby, 7950 Erslev Tlf Maybritt Aachmann, Kr. Koldsvej 11, Øster Jølby, 7950 Erslev Tlf Kirsten Seltorp, Engen 7, Øster Jølby, 7950 Erslev Tlf Birthe Heide Sørensen Burhøjvej 10, Bjergby, 7950 Erslev Tlf Tlf Præst:, Præstbrovej 347, Ø. Jølby, 7950 Erslev hannedahl@hannedahl.dk Hjælpepræst Peter Haandsbæk Jensen, Grønlandsvej 2, 7700 Thisted, Tlf Kasserer/ Elin og Svend Krarup, Annettesvej 4, 7950 Erslev Tlf forretningsfører: skrarup@mvbmail.dk Organist: Karen Vestergaard, Lyngvænget 69, Glyngøre, 7870 Roslev Tlf Kirkesangere: Vibeke Blaabjerg, Præstbrovej 236, 7950 Erslev Tlf Tlf Hans Jørgen Jakobsen, Skolebakken 64, Sundby, 7950 Erslev Graver/ Brian A. Hedegaard, Præstbrovej 176, 7950 Erslev. Tlf kirketjener: Conni Poulsen, Brobækvej 25, Sdr. Solbjerg, 7950 Erslev Tlf Ansgarshjemmet: Ansgarparken, Ø. Jølby, 7950 Erslev Tlf Gudstjenestetider 4. september 11. september 18. september 25. september 2. oktober 9. oktober 16. oktober 23. oktober 30. oktober 6. november 13. november 20. november 27. november Ingen.00 kl. 10 kl kl kl. 10 kl Sommerudflugt Høstgudstjeneste,, Kirkebil Peter Haandsbæk Efterårsmøde Erik Lindsø, Kirkebil Peter Haandsbæk Peter Haandsbæk, Kirkebil 1.søndag i advent Kirkebil bestilles på tlf Kundenr skal oplyses. TEKST OG REDAKTION: hanne dahl 8