Kommuneplan August Planberetning. Holbæk Kommuneplan

Transkript

1 Kommuneplan Planberetning Holbæk Kommuneplan

2 side 2 Kolofon: Titel: Planberetning, Holbæk Kommune, Kommuneplan Udgiver: Holbæk Kommune, Plan & byg, Kontakt: planogbyg@holb.dk, ,, 0899 Kommuneservice Udarbejdet august 2011

3 side 3 Indholdsfortegnelse Indledning Bymønster og byudvikling Befolkning og bosætning Erhverv, beskæftigelse og uddannelse Trafik Detailhandel Byomdannelse Natur og landskab Miljø og forsyning Bæredygtig udvikling...31 Bilag 1: Regional og national planlægning...33 Bilag 2: Gennemførte planer i planperioden...37

4 side 4 Indledning I foråret 2011 besluttede byrådet at igangsætte arbejdet frem mod udarbejdelse af en ny kommuneplan. Som optakt til kommuneplanarbejdet skal byrådet udarbejde en strategi for kommunens fremtidige udvikling (planstrategi) samt en strategi for hvordan kommunen vil bidrage til en bæredygtig udvikling (Agenda 21-strategi). Ifølge planloven skal begge strategier offentliggøres inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode. I Holbæk Kommune har man valgt at slå de to strategier sammen til en Udviklingsstrategi. Kommuneplanen udarbejdes i naturlig forlængelse heraf. Den nuværende kommuneplan (Kommuneplan ) blev det første samlede plangrundlag for den nye kommune efter kommunesammenlægningen. Dengang var hovedudfordringerne at få samlet de tidligere fem kommuner til én, og få skabt et bæredygtigt bymønster samt en fornuftig fordeling af den store vækst man gennem en årrække havde oplevet. Endvidere havde kommunalreformen medført at en række planopgaver, særligt på natur- og miljøområdet, var overgået fra de tidligere amter til kommunerne, og således skulle indarbejdes i kommuneplanen. Med Kommuneplan 2007 pegede Byrådet på tre overordnede strategiske udfordringer: At fastholde vækstforudsætningerne og væksten som en væsentlig drivkraft for udbygning og forbedring af den kommunale service, kultur- og fritidstilbud osv., samt sikringen af bæredygtigheden, også i de mindre lokalsamfund At forbedre de trafikale og elektroniske forbindelser til omverdenen, især hovedstaden, for at øge effektiviteten og mindske træghed, ventetid og spild i transport og informationsudveksling, samt At øge mulighederne for lokal beskæftigelse hvor lokal i denne sammenhæng både kan være i forhold til det enkelte lokalområde; - og set som Holbæk By, hvor hovedparten af kommunens arbejdspladser findes i forvejen; - eller for så vidt blot uden for den trængselszone, der for pendlerne i dag starter på Holbæk-motorvejen før Roskilde. De senere års finansielle krise og den deraf følgende økonomiske afmatning har imidlertid sat en bremse i udviklingen. Boligtilvæksten nåede aldrig de højder man havde planlagt for, og flere byfornyelsesprojekter er blevet udsat eller forsinkede. Finanskrisen har også betydet, at der stort set ikke har været grundlag for at gennemføre en videre planlægning for erhvervsudbygningen. Det betyder, at Holbæk Kommune i dag har uudnyttede kommuneplanrammer indenfor både bolig- og erhvervsområdet. Skønt verden ser anderledes ud er udfordringerne stort set de samme. Hvordan tiltrækker vi nye borgere til kommunen og fastholder dem vi allerede bor her? Hvordan forbedrer vi de trafikale forbindelser til omverdenen, især hovedstaden, så vi øger effektiviteten og mindske træghed, ventetid og spild i transport? Hvordan øger vi muligheden for lokal beskæftigelse? Hvordan skaber vi et bæredygtigt bymønster en hel kommune? Hvordan forbereder vi os på klimaforandringerne? Planberetningen beskriver målsætningerne i Kommuneplan 2007 og den faktiske udvikling frem til nu. Desuden opridses overordnede udfordringer. Planberetningen skal i første omgang danne baggrund for Udviklingsstrategien og dernæst for det efterfølgende kommuneplanarbejde.

5 side 5 1. Bymønster og byudvikling Hvad sagde Kommuneplan 2007? Kommuneplan var første generations kommuneplan efter kommunalreformen, og blev således det første samlende plangrundlag for den nye Holbæk Kommune. Den overordnede vision for den nye kommune var: At Holbæk Kommune skulle være en attraktiv bosætningskommune med en stærk befolkningsvækst, der styrkede de lokale fællesskaber og områdets rolle som del af Øresundsregionen, Region Sjælland og Nordvestsjælland, og At det skulle være fordelene for borgerne og brugerne, der blev ledetråden for kommunen. Planlægningen skulle medvirke til at forbedre forudsætninger og rammer for det gode liv i et udviklingsorienteret fællesskab, til gavn for den enkelte, med afsæt i de menneskelige ressourcer og den enkeltes valg, med plads til udvikling af forskelligheder, i respekt for lige muligheder og med den tætte dialog som det vigtigste middel. Visionen bundede i blandt andet i, at Holbækområdet gennem en årrække var blandt de stærkest voksende bosætningsområder i Danmark, og det var et klart politisk ønske om at fastholde denne position. Med afsæt i de tidligere kommuners skoledistrikter skabte man et nyt bymønster, der bestod af Holbæk By og 17 lokalsamfund (lokalområder). Holbæk By var købstaden, kommunens attraktive og dynamiske center for handel, service og arbejdspladser, dens sociale og kulturelle mødested. Oplandet bestod af 17 selvstændigt bæredygtige lokalsamfund, hver med deres egen serviceforsyning og mødesteder; hver med et fællesskab til at løfte lokale opgaver. Skolen skulle være det samlende mødested for alle i lokalsamfundet. De 18 lokalområder blev i kommuneplanen udlagt som byområder til bolig- og erhvervsformål, privat og offentlig service, tilhørende tekniske anlæg samt nærrekreative formål som idrætspladser, kolonihaver og andre fritidsfaciliteter. Byrådets mål for boligudbygningen var, at: Sikre smukke, attraktive, varierede og sunde byer, landsbyer og boligområder. Fremme væksten i Holbæk og alle lokalcentre for dermed at skabe grundlag for at sikre og forbedre den lokale offentlige og private service, og styrke de lokale fællesskaber. Medvirke til fordeling af boligudbygningen, geografisk og over tid, således at en kontinuert og harmonisk byudvikling og en afbalanceret befolkningsudvikling fremmes. Undgå byspredning ved at samle al byvæksten i det angivne bymønster. Inddrage de lokale fora i valg og prioritering af boligtyper og udformning af nye boligområder gennem lokalplanlægningen, samt profileringen og perspektiveringen af det enkelte lokalcenters udvikling. Boligtilvæksten skulle placeres i de 18 lokalområder, men fordeles i forhold til byernes daværende boligantal for at sikre geografisk og aldersmæssig balance. Det vil sige ca. 50 % af boligtilvæksten i og ved

6 side 6 Holbæk By, ca. 35 % i og ved de seks større lokalcentre og ca. 15 % i og ved de 11 mindre lokalcentre. Dermed ønskede byrådet at styrke de mellemstore byer (Jyderup, Tølløse, Mørkøv, Svinninge, Regstrup og Vipperød), der i kraft af deres størrelse og trafikale beliggenhed spillede en væsentlig rolle som servicecentre ud over deres eget lokalområde. Det var byrådets mål, at opretholde og udvikle den grundlæggende service i form af børneinstitutioner, skoler, idrætspladser mm. i alle 18 lokalområder. Større kultur- og fritidsinstitutioner skulle placeres i Holbæk. Større offentlige og privat service skulle placeres i Holbæk By, Jyderup, Tølløse og Svinninge. Holbæk By som kommunens hovedby og handelscenter for hele Nordvestsjælland skulle sikres gennem fortsat udvikling, mens der i alle lokalområder og bydele skulle skabes mulighed for lokale dagligvarebutikker. Større virksomheder og institutioner, herunder servicefunktioner, der henvender sig til hele kommunen eller et større område, skulle som udgangspunkt placeres i Holbæk By. Erhvervsarealer med fleksible, men lokalt tilpassede anvendelsesmuligheder af flere typer blev udlagt ved Holbæk, Jyderup og Tølløse. Oversigt over udvalgte byfunktioner i Holbæk by og lokalområderne Byfunktioner Indbyggertal Station Busforbindelse Skole Børnehaver Vuggestue/dagpleje Ældrecenter Friskole/efterskole Borgerservice Idrætsanlæg/boldbaner Forsamlings-/kulturhus Bibliotek Musikskole Biograf Svømmehal Kirke/meninghedslokale Læge Tandlæge Pengeinstitut Postkontor/-butik Apotek ((x) = Dagligvarebutik A-byer Holbæk B-byer Jyderup B-byer Tølløse ( ) C-byer Svinninge ( ) C-byer Vipperød? ( ) D-byer Regstrup ( ) D-byer Mørkøv ( ) D-byer Store Merløse ( ) Øvrige byer Gislinge ( ) Øvrige byer Undløse ( ) Øvrige byer Knabstrup ( ) Øvrige byer Ugerløse ( ) Øvrige byer Tuse Øvrige byer Kundby ( ) Øvrige byer Kirke Eskilstrup ( ) Øvrige byer Udby ( ) Øvrige byer Hagested Øvrige byer Hørby Øvrige byer Arnakke ( )( ) ( ) Øvrige byer Søstrup Øvrige byer Stigs Bjergby Øvrige byer Gammel Tølløse Øvrige byer Mårsø Øvrige byer Sønder Jernløse Øvrige byer Kvanløse Øvrige byer Bybjerg ( ) Øvrige byer Ny Hagested Øvrige byer Tjebberup Øvrige byer Kisserup Uden fast bopæl Landdistrikter Holbæk Kommune Tabellen viser eksisterende servicetilbud i kommunens byer med indbyggertal over 200.

7 side 7 Hvordan er det gået? Byrådet fik med kommuneplanens vækst- og servicemodel skabt et grundlag for befolkningsudviklingen i byområderne, som blev styrende for den videre lokalplanlægning og serviceudbygning. Det er lykkes at samle væksten i byområderne jf. landplanredegørelsens anbefalinger om at adskille by og land. Tidlig inddragelse af lokale fora er nu en naturlig del af planlægningen, hver gang en ny lokalplan igangsættes, hvilket har givet en positiv effekt på både det administrative og politiske arbejde. Grundet den finansielle krise og den deraf følgende økonomiske afmatning, har boligtilvæksten langt fra nået de højder man havde planlagt for. Den procentvise fordeling af boliger mellem lokalområder har kun delvist fulgt kommuneplanens intentioner herom med 47 % i Holbæk By, 28 % i de 6 større byer og 25 % for de resterende. Det har bl.a. betydet at de mindre lokalområder er vokset mere end planlagt, mens væksten i de mellemstore byer og kommuneplanens intention om at styrke disse byer ikke er lykkedes i det ønskede omfang. Finanskrisen har også betydet, at der stort set ikke har været grundlag for at gennemføre en videre planlægning for erhvervsudbygningen, og der er stadig uudnyttede rammeudlæg i og ved Holbæk, Jyderup og Tølløse. Der har været taget flere initiativer som på forskellig vis ønsker at understøtte Holbæks position som et attraktivt handelsby med sociale- og kulturelle mødesteder. I øjeblikket har krisen imidlertid betydet, at flere projekter er udsat eller forsinkede men interessen er stadig til stede. Der er i planperioden sket udbygning af dagligvareforsyningen i Holbæk By og i flere af lokalområderne, i overensstemmelse med kommuneplanens intentioner herom. Offentlig service Holbæk Kommune har generelt formået at tilbyde institutionspladser i lokalområdet, i overensstemmelse med målsætningen i kommuneplanen. Der er i perioden bygget 3 nye institutioner i Holbæk og 2 i Tølløse. Derudover er eksisterende institutioner udbygget med vuggestuer, så alle lokalområder har institutionspladser i 0-3 års alderen, med undtagelse af Svinninge, som er undervejs. Holbæk Kommune undersøger i øjeblikket behov og muligheder for et kvalitetsløft til kommunens folkeskoler. Byrådet har sendt et forslag i høring, der indebærer, at de i dag tyve selvstændige skoledistrikter reduceres til 8, den såkaldte Matrikelmodel. I hvert af de nye skoledistrikter tilbydes undervisning fra 0. til 9. klasse fordelt på de eksisterende skoler. I forbindelse med budget er der indgået aftale om, at der skal ske en effektivisering af Holbæk Kommunes plejeboliger ved at samle centrene og de eksisterende aktivitetscentre og cafeer. Flere af Holbæk Kommunes plejeboliger er utidssvarende med behov for renovering og/eller ombygning af de fysiske rammer. Vurderingen er at kun ét plejecenter (Kastaniely) lever op til nutidens krav til en moderne plejebolig. Et af målene i Holbæk Kommunes ældrepolitik er, at garantere tidssvarende plejeboliger, der dækker de ældres behov. Holbæk Kommune undersøger i øjeblikket behov og muligheder for et sådant kvalitetsløft.

8 Holbæk Kommune side 8 Udfordringer og udviklingspotentiale Med Kommuneplan blev der skabt et bymønster bestående af 18 selvstændige lokalområder. Det er lykkes, at skabe en lokal sammenhængskraft i de fleste lokalområder, men det er en udfordring at arbejde på tværs af lokalområderne og lokalt at se sig selv som en del af Holbæk Kommune. Det nuværende bymønster tager afsæt i de tidligere kommuners skoledistrikter, hvor skolerne skulle fungere som samlende mødested for lokalområderne. I lyset af skoledebatten og deraf følgende forslag om at samle de i dag 20 skoledistrikter til 8 nye, kan det overvejes om bymønstret bør revurderes. Den økonomiske afmatning og deraf følgende manglende befolkningstilvækst har betydet, at der er blevet bygget langt færre boliger, end der var planlagt for. Det betyder, at der er en stor restrummelighed dvs. uudnyttede kommuneplanrammer for boliger. Kommuneplanens intention om en procentvis fordeling af væksten, som bl.a. skulle være med til at styrke de mellemstore byer er ikke lykkedes i det ønskede omfang. Hvis man fremadrettet ønsker at styre boligtilvæksten og understøtte et bæredygtigt bymønster, bør de uudnyttede kommuneplanrammer vurderes i forhold til om de er rigtig placeret. Flere ting peger på, at byernes udvikling i endnu højere grad bør tænkes sammen med den kollektive trafikstruktur, både af hensyn til miljøet og for at skabe attraktive byer for pendlerne. Bybjerg Svinninge Kundby Gislinge Gl. Hagested Mårsø Tuse Udby Hørby Holbæk Jyderup Stigs Bjergby Mørkøv Knabstrup Søstrup Regstrup Sdr. JernløseKvanløse Arnakke Vipperød Undløse Ugerløse Tølløse Gl. Tølløse Kirke Eskilstrup St. Merløse Holbæk Kommunes bymønster består af en række byer og deres indbyrdes sammenhænge. Kortet viser kommunens byer med indbyggertal på over 200 og de interne forbindelser.

9 side 9 2. Befolkning og bosætning Hvad sagde Kommuneplan 2007? I 2007 var der i Holbæk Kommune et befolkningstal på Det blev forudsat i kommuneplanen, at befolkningstallet vil stige i hele den 12-årige planperiode til , hvilket vil sige en vækst på ca. 700 personer om året. Prognosen i 2007 viste, at aldersgruppen 0-2-årige forventes at stagnere, mens at aldersgruppen 3-5-årige forventes at vokse frem til 2010 og herefter aftage. Aldersgruppen 6-15 år forventes at stige jævnt i hele planperioden ligeledes med aldersgruppen år. Antallet af folk mellem år forventes at øges med 70 % gennem hele planperioden. Gruppen af voksne over 80 år, der i højere grad har behov for pleje og omsorg, forventes også at stige med ca. 33 %. I forhold til den forventede befolkningsudvikling i lokalområderne var der generel forventning om vækst, få steder stagnation og på Orø tilbagegang. Særligt viste prognoser, at Hagested og Gislinge ville få en betydelig stigning i væksten. Boligudbygningen blev tilskrevet med ca. 700 nye boliger i kommunen pr. år fordelt på periodens første fire år fra Herefter ville boligudbygningen stige med ca. 500 boliger og sidst fra med ca. 400 boliger. Det svarer til en udvikling af den samlede boligbestand på 20 % set over en 12-årig periode. Størstedelen af den boligudvikling ville være privat finansieret enten ved parcelhusbyggeri eller ved samlede byggeprojekter. Der var desuden tilkendegivelser i kommuneplanen om, at byrådet ville understøtte væksten i de områder, hvor der ikke på privat initiativ ville ske en udvikling. Dette kunne blandt andet opnås ved støttet alment boligbyggeri. Hvordan er det gået? Befolkningsudviklingen i Holbæk set i regionalt og nationalt perspektiv Holbæks befolkning udgør ca. 1,25 % af Danmarks befolkning, hvilket er en procentandel, der har ligget stabilt i perioden I forhold til Region Sjælland er andelen vokset fra 8,39 % til 8,48 %. Folketal pr. 1. januar efter område og tid Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Holbæk Holbæk som pct. af Region Sjælland 8,39% 8,42% 8,47% 8,48% 8,48% Holbæk som pct. af DK 1,26% 1,26% 1,26% 1,26% 1,25% Tabellen viser befolkningsudviklingen i holbæk Kommune i perioden 2007 til 2011 sammenlignet med befolkningsudviklingen i Region Hovedstaden, Region Sjælland og hele landet.

10 side Iagttages den procentvise 4000 befolkningstilvækst har der i Holbæk Kommune været et fald fra 1,52 % 2007 til % i Befolkningstilvæksten generelt i Region Sjælland er også faldet, mens den er steget i 3500 Region Hovedstaden Tilflytning til Holbæk Fraflytning fra Holbæk Tilflytning t Fraflytning Grafen viser den procentvise udvikling i befolkningstilvæksten fra 2007 til Til- og fraflytning i Holbæk Kommune Flytninger Antallet af personer, der flyttede til Holbæk Kommune er fra faldet med omkring Fraflytningen har ligget nogenlunde stabilt men lå i 2009 over antallet af tilflyttere. Generelt kommer tilflytterne enten fra København eller nabokommuner i Region Sjælland. Den største aldersgruppe, der flytter til Holbæk, er de årige, hvor fordelingen mellem de største fraflytningsregioner, Hovedstaden og Sjælland, er næsten ligeligt fordelt. Den anden største aldersgruppe er de årige, hvor størstedelen kommer fra Region Sjælland. Den største aldersgruppe, der flytter fra Holbæk, er de årige. Lidt overraskende fordeler tilflytningen sig i denne aldersgruppe ligeligt mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland, og ikke som man nok umiddelbart ville formode - overvejende til Hovedstaden. Det kan hænge sammen med typen af uddannelsesvalg, hvor unge i Holbæk primært tager erhvervsuddannelser eller mellemlange uddannelser, som også tilbydes udenfor Hovedstadsområdet. Befolkningens højeste fuldførte uddannelse i Holbæk Kommune i alderen år Årstal I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Grundskole Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Forskeruddannelser Uoplyst Tabellen viser fordelingen af fuldførte uddannelser.

11 side 11 Den næststørste aldersgruppe, der flytter fra Holbæk, er de årige, hvoraf størstedelen flytter til Region Sjælland, men også en stor gruppe til Hovedstaden. Hvis der ses på det totale antal flytninger, er det dog væsentligt, at størstedelen af flytningerne foretages internt i kommunen. Fra blev der i alt foretaget flytninger internt i Holbæk Kommune, mens antallet af flytninger ud af kommunen i sammenligning med det interne antal flytninger kun var Befolkningsudviklingen i Holbæk Kommune og lokalområderne Kommunens befolkningstal er langt fra steget med det forventede. Hvor prognoserne i 2007 fremskrev befolkningsudviklingen med ca. 700 personer pr. år, har den faktiske udvikling i gennemsnit været på ca. 260 personer pr. år. Holbæk Kommune: Befolkningsudviklingen fordelt på lokalområder Lokalområder Prognose for 2010 udarbejdet Vækst Gislinge Hagested Holbæk Vest + øst Jyderup Knabstrup Kr. Eskilstrup - Stestrup Kundby Mørkøv Orø Regstrup Nr. Jernløse St. Merløse Svinninge Tuse Tølløse Udby - Tuse Næs Ugerløse Undløse Vipperød Holbæk Kommune Tabel over lokalområder og befolkningsprognosen fra debatoplægget i 2005 og den faktiske udvikling i årene 2007 til 2011 Lokalområderne har de sidste fire år haft en differentieret befolkningsudvikling, hvor der både ses stagnation og tilbagegang men også fremgang. Prognoserne omkring Hagested og Gislinge har vist sig at holde. I Hagested er der sket en befolkningstilvækst på 9,2 % og i Gislinge 15,9 %. Begge steder er det antallet af børn i 0-5 års alderen, der er steget kraftigt. Knabstrup kan også fremhæves som et område med stigning i befolkningsudviklingen, hvor det er gruppen af børn i alderen 0-2 år, der har haft vækst. I lokalområderne Kundby, Mørkøv, Orø og Store Merløse har der været en negativ befolkningsudvikling. Kundby og Orø har haft et kraftigt fald i gruppen af 0-2-årige. Generelt er der stigning i befolkningstallet i den ældre del af befolkningen, dog ikke i så høj grad i den mere omsorgskrævende aldersgruppe år.

12 side 12 Boligudvikling Boligudviklingen i Holbæk Kommune har ikke modsvaret det forventede antal på 2775 boliger i perioden Dog har den procentvise fordeling af nye boliger mellem Holbæk og de 17 lokalområder vist sig at holde, men med et markant lavere antal end forventet. Ved opgørelsen er det kun indflyttede nye boliger, der tages med i beregningen og altså ikke påbegyndte eller færdiggjorte byggerier. Eksisterende (beboede) boliger i Holbæk Kommune 2007 og 2011 Lokalområder Forventet boligudvikling Eksisterende (beboede) boliger 1. januar 2007 Eksisterende (beboede) boliger 1. januar 2011 Holbæk By Gislinge Hagested Jyderup Knabstrup Kr. Eskilstrup - Stestrup Kundby Mørkøv Orø Regstrup Nr. Jernløse St. Merløse Svinninge Tuse Tølløse Udby - Tuse Næs Ugerløse Undløse Vipperød/Ågerup Holbæk Kommune i alt Kilde: Holbæk Kommunes befolkningsprognose Tilvækst (beboede) boliger Tabellen viser boligudbygningen i Når tilvæksten af boliger i hhv. St. Merløse og Vipperød er negativt betyder det ikke, at der ikke er opført nye boliger i disse områder. Det betyder at der er registreret færre beboede boliger 1. jan 2011 altså f.eks. flere tomme boliger Udfordringer og udviklingspotentiale Den stigende andel af ældre over 65 vil få stor indflydelse på planlægningen af vores byer og boliger. I henhold til Landsplanredegørelsen vil de ældre i højere grad præge fornyelse og udbygning af boligområder med deres særlige behov. Der bør derfor være variation i boligtypen. Pendlingsmuligheder og uddannelsestilbud påvirker i høj grad befolkningsudviklingen og bosætningen. Vi har stadig en udfordring omkring pendlertiden til København og nye boligområder bør vurderes i det forhold. Dernæst påvirker uddannelsesmuligheder bosætningen både for de årige, hvor der i dag er en naturlig udflytning af denne gruppe. Uddannelsesinstitutioner giver tilmed arbejdspladser for folk med mellemlange/ lange uddannelser.

13 side Erhverv, beskæftigelse og uddannelse Hvad sagde Kommuneplan 2007? I Kommuneplan 2007 fastlagde byrådet målsætninger og retningslinjer for erhvervsstrukturen i planperioden. Det var ønsket, at kommunens planlægning skulle medvirke til at sikre optimale muligheder for erhvervsudøvelse, uddannelse og beskæftigelse. Byrådet ville på baggrund heraf: Medvirke til at sikre øget lokal beskæftigelse gennem en aktiv erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesstrategi kort betegnet en erhvervspolitik, og Medvirke til at sikre, at alle, der kan, har et arbejde. Konkrete retningslinjer var (foruden udarbejdelse af en erhvervspolitik): At der skulle udlægges erhvervsarealer med fleksible, men lokalt tilpassede anvendelsesmuligheder ved Holbæk, Jyderup og Tølløse, hvor trafikstrukturen understøtter det, At større virksomheder og institutioner, herunder servicefunktioner, der henvender sig til hele kommunen eller et større område, som udgangspunkt skulle placeres i Holbæk By, og At produktionsvirksomhed, der ikke matcher kommunens miljømæssige og bosætningsorienterede profil, skulle undergives en nøje vurdering med hensyn til lokalisering, omfang, udvidelsesmuligheder mv. og evt. kunne anbefales lokaliseret uden for kommunen. Hvordan er det gået? Erhverv I december 2010 vedtog byrådet en Erhvervs- og Turismepolitik, der arbejder med fire udviklingsområder: Etablerede virksomheder, turisme, iværksættere og iværksætterkultur samt fremtidens vækstmarkeder. Politikken følges op med en udviklingsplan, der skal bidrage til at omsætte de overordnede mål til konkrete tiltag. Udviklingsplanen skal revideres hvert år sammen med budgettet. Udviklingsplan 2011 forventes vedtaget i marts Udover erhvervspolitikken er det i planperioden blevet besluttet at etablere Task-Force Holbæk som skal være en sammensætning af det helt rette hold af eksperter og beslutningstagere til at hjælpe virksomheder af en vis størrelse til at etablere sig i kommunen. Endelig er Vækstfabrikken Holbæk blevet etableret. Med hensyn til udlæg af erhvervsarealer har den finansielle krise betydet, at der ikke har været behov for at lokalplanlægge for udlæggene, udover i et enkelt tilfælde i Holbæk vest. I planperioden har f.eks. emballagevirksomheden Prent etableret sig på Rørvangsvej. Kommunen har ikke i planperioden henvist en potentiel men ikke matchende produktionsvirksomhed til lokalisering udenfor kommunen.

14 side 14 Beskæftigelse Der er arbejdspladser i Holbæk Kommune. Antallet af arbejdspladser i Holbæk Kommune er gået kraftigt tilbage de seneste år. Der er forsvundet mere end 2500 arbejdspladser siden Brancher: Udvikling Procentvis udvikling Landbrug, fiskeri, råstof % Industri, energi, uoplyst % Bygge og anlæg % Handel, hotel, restauration % Transport, post, tele, IT % Finansiering og forretningsservice % Offentlige og personlige tjenester % I alt % Tabellen viser udviklingen i arbejdspladser i Holbæk Kommune fra 2007 til Indenfor de store brancher i kommunen har der været stor tilbagegang indenfor industri og bygge og anlæg. I disse brancher er mere end hvert femte job forsvundet. Faldet har været mindre indenfor offentlige arbejdspladser og indenfor handel og indenfor. Den eneste større branche i stigning er finansiering og forretningsservice. Holbæk Kommune - Beskæftigede personer Vækst Beskæftigede (natbefolkning) Udpendling Independling Arbejdspladser Bor og arbejder i Holbæk Kommune Tabellen viser hvor mange Holbækborgere (bosat i Holbæk Kommune) der arbejder henholdsvis indenfor og udenfor kommunens grænser. Siden 2008 har væksten i antal arbejdspladser og beskæftigede samt indpendlingen og udpendlingen været negativ. Samtidig er vores afhængighed af omverdenen øget. I 2008 pendlede 42 % af vores beskæftigede borgere ud af kommunen for at komme på arbejde. I 2010 er dette tal steget til 44 %.( personer i alt) 29 % af disse borgere pendler ud til kommuner i de gamle Storstrøms og Vestsjællands amter. 47 % til kommuner Region Hovedstaden og 22 % til kommuner i det gamle Roskilde amt. Vi er også afhængige af arbejdskraft udefra. I 2010 pendlede borgere ind i Holbæk Kommune for at arbejde. Af disse kom 64 % fra kommuner i de gamle Storstrøms og Vestjællands amter. 18 % fra kommuner Region Hovedstaden og 15% fra kommuner i det gamle Roskilde amt. Pendling Holbæk Kommunes indpendling, altså de personer, der ikke bor, men arbejder i Holbæk Kommune, er generelt faldet. I forhold til det samlede antal af indpendlere er andelen fra Region Hovedstaden vokset, mens andelen fra resten af Region Sjælland er faldet.

15 side 15 Holbæk Kommunes udpendling, altså de personer, der bor, men ikke arbejder i Holbæk Kommune, er også faldet. Her er det dog andelen til Region Hovedstaden, der er faldet, mens andelen til resten af Region Sjælland er vokset. I forhold til netto-pendlingen, altså indpendling minus udpendling (hvor et negativt tal er et pendlingsunderskud, mens et positivt er et pendlingsoverskud) er pendlingsunderskuddet til Region Hovedstaden faldet, mens et pendlingsoverskud til resten af Region Sjælland i 2007 er vendt til et pendlingsunderskud i Indpending fordelt på landsdele (2010) Andre 3% København by 8% Københavns omegn 5% Nordsjælland 4% Udpendling fordelt på landsdele (2010) Vest- og Sydsjælland 65% Østsjælland 15% Vest- og Sydsjælland 29% Andre 3% København by 17% Østsjælland 22% Nordsjælland 5% Københavns omegn 24% Grafikken viser en geografisk specificering af ind- og udpendling. Grafikken viser ind- og udpendling i % de seneste tre år. Udfordringer og udviklingspotentiale Tilbagegangen i antallet af arbejdspladser og dermed ringere mulighed for lokal beskæftigelse har stor betydning for vores evne til at tiltrække nye borgere til kommunen. Samtidig kan lokal beskæftigelse være medvirkende til øget livskvalitet for kommunens borgere. Det lave uddannelsesniveau i kommunen og oplandet er en uudfordring, fordi der i fremtiden bliver færre jobs til ufaglærte, ligesom der er en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og sundhed - jo højere uddannelsesniveau, jo sundere livsstil. Den negative befolkningstilvækst og det faktum at vi bliver flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder udfordrer fremtidens velfærd også i Holbæk Kommune.

16 side Trafik Hvad sagde Kommuneplan 2007? Byrådet opstillede følgende mål på trafikområdet. Byrådet ønsker: I samarbejde og i dialog med vore naboer m.fl. at arbejde for at fremme en velbegrundet fordeling og prioritering af de statslige investeringer i den overordnede infrastruktur. At arbejde for at trafikforbindelserne til især hovedstadsområdet forbedres gennem statslige investeringer i infrastruktur og togdrift, i overensstemmelse med den statslige udmelding om sammenhængen mellem den fysiske planlægning og infrastrukturudbygningen. At arbejde for at mindske trafikpresset på hovedstadsområdet og trafikforbindelserne dertil, bl.a. gennem forbedrede dataforbindelser og øgede muligheder for beskæftigelse og nye arbejdspladser lokalt. At medvirke til at forbedre de trafikale og elektroniske forbindelser til omverdenen, især hovedstaden, for at øge effektiviteten og mindske træghed, ventetid og spild i transport- og informationsudveksling. At sikre en velfungerende kollektiv trafikbetjening i kommunen. At udarbejde en samlet trafikhandlingsplan for kollektiv trafik i samarbejde med trafikselskabet Movia. At udvikle fremkommeligheden, sikkerheden og trygheden på det kommunale vej- og stinet. Motortrafikvej Holbæk / Vig Regionstog Holbæk / Nykøbing Nordvestbanen Holbæk / Kalundborg Etape 3 Skovvejen Etape 2 Etape 1 Nordvestbanen dobbeltspor Vipperød / Lejre Kortet viser planlagte og gennemførste større infrastrukturprojekter.

17 side 17 En væsentlig målsætning i kommuneplanen var at sikre velfungerende kollektiv trafik i kommunen. Især var der fokus på at arbejde for opnåelse af bedre togforbindelser til hovedstaden. Der blev formuleret et ønske i kommuneplanen om, at togdriften på strækningen mellem kommunen og hovedstaden skulle ændres til reel tyveminuttersdrift i dagtimerne og et ønske om at rejsetiden reduceres. Disse forbedringer foreslås i kommuneplanen opnået gennem samarbejde og dialog med bl.a. nabokommuner, for derigennem at forsøge at påvirke de offentlige investeringer. Der blev desuden sat fokus på forbedring af trafiksikkerhed og tryghed for de lette trafikanter. Gang- og cykeltrafikken skulle prioriteres dels for at fremme sundheden hos kommunens borgere og dels for at fremme udviklingen i retning mod en mere bæredygtig transportstruktur. Hvordan er det gået? De seneste år er der besluttet flere statslige infrastrukturprojekter som påvirker trafikken i Holbæk Kommune. På det offentlige transportområde er det blandt andet besluttet, at der skal anlægges et dobbeltspor på Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød. Tiltaget forventes færdigetableret i 2015, og opgraderingen vil bl.a. betyde en hastighedsforøgelse, så togene på strækningen fremover vil kunne køre 160 km/t. Århus 2:32 timer Odden 1:16 timer Helsingør 0:46 timer Kalundborg 1:33 timer 0:48 timer 0:48 timer Holbæk København 0:52 timer 1:15 timer Malmö Odense Slagelse 2:01 timer Kortet viser Holbæks geografiske placering. Tiderne angiver afstand i bil, målt i tid. Gedser

18 side 18 Det er også besluttet at lave en nybygningsløsning mellem København og Ringsted. Et projekt som vil frigøre kapacitet på Roskilde Station og dermed muliggøre højere frekvens / flere tog mellem Holbæk og København. Projektet forventes at stå klar i Frem til 2022 gennemfører Banedanmark fornyelse af signalsystemerne. Signalprojektet medfører ligeledes mulighed for hastighedsforøgelser. På det overordnede plan er der truffet beslutning om anlæg af Femern Bælt forbindelsen og der ligger planer for en ny motorring 5 rundt om København. Derudover forestår afklaring af en eventuel Kattegatbroforbindelse. I forhold til den private transport er det besluttet, at der skal ske en udvidelse af Holbækmotorvejen syd om Roskilde. Anlægget er igangsat og forventes afsluttet i Mellem Holbæk og Vig anlægges en motortrafikvej, med forventet færdiggørelse i Endelig er påtænkt forbedringer af Skovvejen, herunder opgraderinger og undersøgelser om udbygningsløsninger. Region Sjælland har i 2009 vedtaget og påbegyndt realisering af en regional trafikplan. Den regionale trafikplan bygges op omkring et regionalt net - kaldet R-nettet bestående af 4 opgraderede lokalbaner og 8 nye buslinjer med halvtimesdrift, der supplerer statsnettet. Der er i planperioden udarbejdet en trafiksikkerhedsplan og en stiplan. Udfordringer og udviklingspotentiale Der ligger stadig en stor udfordringer i at forbedrer vi de trafikale forbindelser til omverdenen, især hovedstaden, så vi øger effektiviteten og mindske træghed, ventetid og spild i transport? Strategien bag den Regionale Trafikplan og den seneste kommunale trafikbestilling samler indsatsen omkring de primære trafikstrømme, hvor indsatsen kommer flest mulige passagerer til gode. Dette efterlader et spørgsmål om, hvordan vi skal trafikbetjene de tyndt befolkede landområder og om vi overhovedet betjener skal betjene dem udover de minimumsforpligtelser vi har i henhold til lovgivningen, skolebusbefordring m.v. En eventuel beslutning om realisering af ny Kattegatbroforbindelse vil give nye muligheder for Holbæk Kommune. Skal der f.eks. planlægges for en ny station i Holbæk syd mellem Holbæk og Vipperød? Den kunne give grundlag for udnyttelse af de udpegede fremtidige arealudlæg til ny byvækst og etablering en pendlerparkeringsplads, der kan samle bilister op direkte fra motorvejen og sende dem med højhastighedstog til København eller Århus. Planerne for et nyt butikscenter ved Holbæk Station er sat midlertidigt i bero. Stationsområdet fremstår, som det ser ud i dag, ikke som en værdig ankomst til byen og et forprojekt for en kommende omdannelse kunne med fordel igangsættes allerede nu, i samarbejde med DSB, Movia og Regionstog eventuelt med hjælp fra statslige trafikpuljer. I de kommende år pågår arbejdet med anlæg af dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød. DSB togbetjening lukker delvist i perioder, og der vil i stedet blive indsat busser. Det betyder, at busterminalen ved Holbæk Station står overfor en betydelig logistisk udfordring. Reduktioner i det kollektive trafikbudget gør det vanskeligt at leve op til målsætningerne om en velfungerende kollektiv trafikbetjening.

19 side Detailhandel Hvad sagde Kommuneplan 2007? Med Detailhandelsrapport 2007 fastlagde byrådet målsætninger og rammer for detailhandelsudviklingen i planperioden. Rapporten byggede på analyser, udført i 2004 (Holbæk Kommune) og 2007 (Tølløse, Svinninge, Jernløse og Tornved Kommuner), og tog højde for lovændringerne på detailhandelsområdet, der trådte i kraft fra 1. juli Byrådet opstillede følgende mål for detailhandlen: sikre en lokal og let tilgængelig dagligvareforsyning i alle lokalområder og bydele, sikre det bredest mulige udbud af udvalgsvarehandel tilpasset de lokale forudsætninger, og sikre en fortsat udvikling af Holbæk som Nordvestsjællands handelscenter med bymidten og Megacentret i indbyrdes arbejdsdeling og samklang. Arbejdsdelingen på detailhandelsområdet skulle afspejle målsætningen om Holbæk Kommune som en helhed af by og opland, men med en klar stillingstagen til, at Holbæk Bymidte skal være drivkraft i væksten i detailhandlen i Holbæk Kommune. Det var endvidere målet for bymidten i Holbæk, at den skulle udvikle sin samlede attraktivitet som mødested og oplevelsesområde for hele oplandet og blive Nordvestsjællands handelsmæssige hovedstad. Hvordan er det gået? Som del af indsatsen for at sikre Holbæk som Nordvestsjællands handelsmæssige hovedstad er der blevet arbejdet med at forbedre rammerne for udbygningen af detailhandlen i bymidten og forbedring af rammebetingelserne for detailhandlen i bymidten. Som det væsentligste element i udbygningen er der blevet lokalplanlagt for en større centerudvidelse langs Smedelundsgade (Føtex mv.). Trods den finansielle krise forventes centerudvidelsen realiseret inden udgangen af om end i en let reduceret udgave i forhold til bolig- og udvalgsvaredelen end tidligere forudsat. Krisen har også sat sine spor på andre områder i bymidten f.eks. er omdannelsen af Ford- og Markedsgadekarreen forsinket, ligesom projekterne for udfyldning af hullerne i Ahlgade (Jarlen og Lassens Gaard). Endelig er DGI-projektet på Gl. Havn ikke blevet realiseret, og planerne for et stort center ved stationen ligger i skrivende stund stille. Som eksempel på forbedring af rammebetingelserne kan nævnes arbejdet for at styrke kulturtilbuddene (f.eks. arrangementer i forbindelse med Nattens Løb, etablering af Danmarks farligste legeplads på Markedspladsen og en omlægning og forskønnelse af Kirkepladsen) og p-kapaciteten i bymidten (f.eks. revision og udvidelse af p-fondens vedtægter og gyldighedsområde og forbedring af muligheden for varelevering på Ahlgade). En forbedring af Smedelundsgade er ikke blevet gennemført. Interessen for MegaCentret og Bilbyen er fortsat stor, om end MegaCentret er helt fyldt ud, og Bilbyen ikke er blevet yderligere udbygget i perioden. Ligeledes har der endnu ikke været behov for lokalplanlægning for MegaCenter II på den sydlige side af Omfartsvejen. I forhold til dagligvareforsyningen er kommuneplanens udvidelsesmuligheder af enkelte eksisterende dagligvarebutikker blevet pænt udnyttet i Holbæk By, bl.a. i østbyen hvor Rema 1000 er blevet udbygget, mens SuperBest ved Mellemvang og Netto på Munkholmvej udvider i sommeren Herudover forventes Fø-

20 side 20 tex at åbne i bymidten ultimo Udenfor Holbæk By er der bl.a. sket dagligvarebutiksudvidelser i Vipperød og en Rema 1000 er på vej i Jyderup. I Svinninge og på Orø er opført nye og større dagligvarebutikker som erstatning for tidligere butikker. I Tølløse er der blevet udarbejdet en ny statistisk bymidteafgrænsning, der muliggør en fremtidig udvidelse af butiks- og centerområdet vest for Sønderstrupvej. Planlægningen for området forventes afsluttet i 2011, således at etablering kan ske i Dette er bl.a. afledt af konsekvenserne af dobbeltsporet. På udvalgsvareområdet er der sket enkelte butiksudvidelser i Holbæk By, men generelt er der status quo på området. I Jyderup og Tølløse er de påtænkte bymidteplaner til sikring af bedre centerstrukturer og generel forskønnelse endnu ikke blevet udarbejdet, ligesom bymidteplanen for Holbæk By heller ikke er blevet revideret endnu. Udfordringer og udviklingspotentiale Den 1. september 2011 trådte en ændring af lov om planlægning i kraft. Ændringen betyder, at Holbæk Kommune som noget nyt kan etablere tre nye udvalgsvarebutikker på mere end m2 i Holbæk By. Derudover kan der etableres en ny udvalgsvarebutik på mere end m2 i en af kommunens byer på over indbyggere. Begge dele skal indarbejdes som en del af den kommende strategi for kommuneplanlægningen og etableringen af fire nye butikker kan gentages hver gang, der udarbejdes ny kommuneplan. Området syd for MegaCenter I kan etableres med 1 dagligvarebutik på op til m2, 2 udvalgsvarebutikker på op til m2 pr. stk. og butikker, der forhandler meget store varer og som kun vanskeligt eller slet ikke kan indpasses i Holbæk Bymidte. Butikker, der i overvejende grad forhandler særligt pladskrævende varegrupper, er typisk forhandlere af biler, campingvogne, lystbåde, landbrugsmaskiner, tømmerhandler samt byggemarkeder, der opføres i tilknytning til en tømmerhandel og udgør en integreret del af tømmerhandelen. For denne type virksomhed fastlægger byrådet rammen for butiksstørrelser

21 side Byomdannelse Hvad sagde Kommuneplan 2007? Et overordnet mål i Kommuneplan 2007 var, at undgå byspredning ved at samle al byvækst inden for det angivne bymønster. Planen angav nye udviklingsmuligheder gennem omdannelse og fortætning af eksisterende byområder, hvor den tidligere anvendelse var ophørt eller under afvikling. I områdehæfterne for de enkelte lokalområder samt for Holbæk By, blev angivet hvor fortætning og omdannelse kunne finde sted og udarbejdet rammebestemmelser for det nye indhold. Bybjerg Svinninge Kundby Gislinge Gl. Hagested Mårsø Tuse Udby Hørby Holbæk Flere projekter Jyderup Bymidteplan Stigs Bjergby Mørkøv Knabstrup Regstrup Søstrup Sdr. JernløseKvanløse Vipperød Arnakke Savværksgrunden Undløse Teglværksgrunden Ugerløse Gl. Tølløse Tølløse Centerarealer Kirke Eskilstrup St. Merløse Kort med markering af byomdannelsesprojekter i Holbæk Kommune.

22 Holbæk Kommune side 22 Byomdannelse Holbæk By 1: Holbæk gl. havn 2: Holbæk trafikhavn 3: Stationsområdet 4: Jernstøberiet 5:Vølundsvej 6: Smedelundsgade 7:Erik Menvedsvej 8:Østerled 9: Kastanjehaven Luftfoto over Holbæk by med markering af byomdannelsesprojekter. Et andet overordnet mål for byomdannelse i Kommuneplan 2007 var, at sikre bevaringsværdier i byer, landsbyer og det åbne land. Dette skulle ske gennem en etapevis kortlægning af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer samt en lokal dialog om de udpegede kulturværdiers beskyttelse og bevaring. I Kommuneplan 2007 beskrives behovet for byfornyelse som værende udtømt i det store hele, efter gennemførelse af en række større byfornyelsesindsatser i Holbæk midtby. Der er således ikke opsat særlige mål for byfornyelse i planperioden. Byomdannelse i Holbæk By For havneområdet i Holbæk By blev udarbejdet rammebestemmelser for omdannelse af Gl. Havn til et nyt byområde indeholdende et DGI vandkulturhus med svømmehal, hotel, biograf, wellness mv., samt boliger, liberale erhverv, havnetorv, kulturhus mv. For den østlige del af havneområdet rammer for blandet bolig og erhvervsbyggeri, med mulighed for placering af offentlige og kulturelle formål, primært på Ny Hage. For området ved Holbæk Station blev udarbejdet rammer for omdannelse af trafik- og parkeringsarealet foran stationsbygningen. Rammerne beskriver en omdannelse af arealet fra trafikareal til center og butiksområde med henblik på at skabe en bedre sammenhæng mellem stationen og Nygade / gågadens udmunding. For bebyggelse langs Smedelundsgade var med kommuneplanen lagt op til omdannelse og fortætning af eksisterende bebyggelse, bl.a. muliggjort ved udflytning af eksisterende bilforhandlere til Bilbyen.

23 side 23 For Holbæk By i øvrigt blev indarbejdet rammer for tidligere erhvervsområder, der var omfattet af igangværende planlægning eller principbeslutning om ændring til boligformål: Erik Menvedsvej, Vølundsvej 5, Støberiet, Glarmesterskolen og Åvangsvej i østbyen samt ændrede rammer fra erhvervsformål til boligformål for følgende områder: Vølundsvej N, Grandløse/ Roskildevej og Østerled. I Tølløse blev indarbejdet rammer for en omdannelse af den tidligere UNICAD FOODs arealer til centerformål. Endvidere blev beskrevet, at kommuneplanen skulle følges op af bymidteplan for Tølløse, bl.a. relateret til infrastrukturen i byen - herunder dobbeltspor problematikken. Byomdannelse i lokalområderne i øvrigt For Jyderup blev beskrevet, at kommuneplanen skulle følges op af en bymidteplan, bl.a. relateret til infrastrukturen i byen. I Svinninge, Mørkøv og Undløse blev kommuneplanrammerne for udvalgte områder ændret, således at omdannelse til boligformål blev muligt. Hvordan er det gået? Byomdannelse i Holbæk By Der blev i 2008 gennemført en arkitektkonkurrence for DGI-huset og omdannelsen af Gl. Havn og et vinderforslag blev udpeget. Den økonomiske krise, herunder kommunens egne budgetmæssige udfordringer og en konkurs for hovedinvestoren bag den første havneudvikling var medvirkende årsager til, at der ikke kunne opnås politisk flertal til udarbejdelse af lokalplan på baggrund af det vindende konkurrenceprojekt. Der forestår en politisk stillingtagen til, om de nuværende rammer skal fastholdes som langsigtet målsætning for områdets udvikling. Biografdelen i projektet er taget ud, og der er igangsat planlægning for indretning af biograf i den østlige del af havneområdet. Der er truffet politisk beslutning om, at skibsværftsbygningen kan overgå til ungdomscafé og undervisningsformål. Denne omdannelse søges i bedst muligt omfang at inkludere eksisterende brugere i området for at fastholde havneaktiviteterne omkring beddingerne. I den østlige del af havnen er udarbejdet lokalplan for et delområde nærmest den allerede udbyggede 1. etape, og opførelse af et nyt domhusbyggeri er i gang. En privat projektudvikler har skitseret et projekt for placering af et butikscenter på stationsforpladsen. Projektet tager afsæt i kommuneplanens rammebestemmelser og byrumsplanen for Holbæk By, men i større skala dvs. mere butiksareal og væsentligt flere parkeringspladser, end der oprindeligt var lagt op til i byrumsplanen. Lokalplanarbejdet er påbegyndt men afventer nærmere afklaring af markedsmæssige forhold fra projektudviklers side, samt forhold omkring eventuelt inddragelse af postcentret i projektet. Byggeriet af en ny Føtexbutik inden for lokalplan 1.27, ved omdannelse af tidligere autoforhandlerarealer mv., er i gang. Inden for samme lokalplan er muliggjort yderligere byomdannelse i de resterende nordlige arealer inden for karreen. Der har været udarbejdet projektskitser for denne omdannelse, men disse blev sat i bero. Nye planer er på vej, evt. i samspil med omdannelse af den tilstødende karré, afgrænset af Smedelundsgade, Rosen og Markedsgade. Omdannelse af Glarmesterskolen til boligformål er gennemført, mens projekter for omdannelse af Erik Menvedsvej, Vølundsvej 5, Støberiet, Åvangsvej, Grandløse/ Roskildevej og Østerled ikke er realiseret, om end planlægning for eksempelvis Østerled, Erik Menvedsvej og Vølundsvej 5 er gennemført.

24 side 24 Byomdannelse i lokalområderne i øvrigt Der er igangsat lokalplanlægning for centerområde relateret til projekter for butiksudvidelser / nybyggeri i Tølløse, men ikke gennemført planlægning for UNICAD-grunden, eller egentlig bymidteplanlægning. I samarbejde med lokalfora og en ekstern rådgiver er udarbejdet skitser for en omdisponering af centerarealerne omkring Jyderup bymidte, men der er ikke udarbejdet en egetntlig bymidteplan. Status for byfornyelsen er, at de sidste projekter i Områdefornyelse Kirkestræde fra 2005 er under afslutning. Udfordringer og udviklingspotentiale Fortætning af vore byer, eksempelvis ved byomdannelse, er en overordnet målsætning der går igen i den overordnede statslige og regionale planlægning, sjællandsprojektet m.fl. Holbæk By rummer stadig flere potentielle byomdannelsesområder bl.a. havnen og området omkring stationen. En værdibaseret drøftelse af bymidtens byrum og handelsliv bør indgå som et tema omkring den fremtidige bymidteudvikling. Byfornyelsen kan fremover være et af flere redskaber i forbindelse med omdannelse af mindre bysamfund. Derudover kan byfornyelse anvendes i forbindelse med udvikling af kulturelle og rekreative tilbud i bydele med mange boliger. Byfornyelse kunne fremover integreres med flere andre finansieringsformer, herunder anlægsinvesteringer indenfor infrastruktur og forsyning...