Markering af 70-årsdagen for befrielsen - Træl og fri Konfirmationsprædiken - Nyt fra sognene Fra sognets daglige liv - Gudstjenestelister

Transkript

1 Kirkebladet Juni Juli August Nr Men du, som styrter de stoltes riger og løser fangne af bolt og bånd, dig flyver hjerternes tak i møde, vor skæbne er i din stærke hånd. Nu er det forår og Danmark frit, velsign det, Herre, fra sund til klit. Fra sund til klit! Mads Nielsen Markering af 70-årsdagen for befrielsen - Træl og fri Konfirmationsprædiken - Nyt fra sognene Fra sognets daglige liv - Gudstjenestelister BEDSTED - GRURUP

2 Markering af 70-årsdagen for befrielsen En dag tilbage i februar måned fik jeg en henvendelse fra Karen Nørgaard, om vi i menighedsrådet havde tænkt på noget i forbindelse med 70-året for befrielsen. Det havde vi ikke. Men Karen Nørgaard havde et forslag om en gudstjeneste og et arrangement bagefter i plejehjemmets blå sal. Det blev til en uforglemmelig aften med både en fyldt kirke og en fyldt sal. Tak til Karen Nørgaard for initiativet og indsatsen. Også tak til alle andre, der hjalp til på forskellig måde. Vi bringer her i let forkortede udgaver de indlæg, der blev bragt af dem, der kunne huske noget fra krigens tid. Ole W. Jakobsen Plejehjemmets blå sal var fyldt til mindeaftenen om befrielsen for 70 år siden Københavnerbarn under krigen En snak med Jytte Thomsen Jytte er født i København og var 9 år, da hun fandt ud af, der var noget, der hed krig. Hun hørte Bedste og hendes far diskutere Hitler. Bedste var af den mening, at Hitler havde gjort meget godt for Tyskland, samlet landet, skaffet arbejde osv. Men Jyttes far var af den mening, at Hitler var magthaverisk og derfor ikke noget godt menneske. Noget af det, Jytte husker aller bedst er en cykeltur en søndag eftermiddag. Det kunne være til Kastellet, Københavns volde eller Langelinie. Men pludselig sagde hendes far, at de hellere måtte vende om. Hun stod af cyklen og så tre lastbiler med soldater, der sprang ned fra bilerne. Men da de vendte sig om, var der lige så mange soldater i den anden ende, så de ikke kunne komme ud af gaden. De stillede cyklerne op ad muren og gik ind i en opgang, hvor Jytte blev stillet i et hjørne med sin far foran sig. Soldaterne trampede op ad trapperne og hamrede på dørene med deres geværer. En skubbede til hendes far og kiggede ned på Jytte. Hun må indrømme, at hun blev så bange, så hun tissede i bukserne. Det var en flov historie for en pige på år. Da der blev stille, og de hørte bilerne køre væk, skyndte de sig hjem. Jytte husker, at hendes far var chokeret over, at soldaterne var så unge, kun store børn. Jytte havde en moster på Bornholm, som de besøgte næsten hvert år. Under besættelsen sejlede færgen kun om dagen. Den første gang efter besættelsen, var der mange tyske soldater med. Hun fortæller, at når færgen kom til Falsterbokanalen, blev alle gennet indenfor, og soldaterne tog opstilling udenfor. Først når færgen havde forladt den svenske kyst, kom de ud igen. Grunden til hele det postyr var, at sabotører, der ikke mere var trygge i Danmark, tog færgen og sprang i vandet ud for den svenske kyst og blev samlet op af svenske både. Fremmede soldater er også mennesker Af H.C. Lind Mit barndomshjem lå i en lille landsby, der hedder Aller og lå ca 3 kilometer øst for Christiansfeld. Når vi i mit hjem om aftenen sad og hyggede os, kunne der sommetider pludselig blive banket på døren og udenfor stod 2-4 tyske soldater. De startede gerne med at forklare os, at de var faret vild, hvilket nemt kunne ske. For det første boede vi langt ude på landet, hvor der var langt imellem husene. Og mørkt var det jo også, da der var jo mørklagt overalt. Så de ville gerne, om vi kunne forklare dem vejen op til skolen, hvor de var indkvarteret. Når så soldaterne fandt ud af, at min mor og far kunne det tyske sprog, de havde jo gået i tysk skole, idet Sønderjylland jo var under tysk herredømme, 2

3 da de gik i skole, så blev soldaterne meget snakkesalige, og til tider kom de med ind og fik en kop kaffe. Så fortalte de om, hvor kede de var af krigen og viste os billeder af deres familie. Nogen havde ikke hørt fra deres familie i det sidste halve år, og så græd de, det var virkelig hårdt at høre på. En anden ting, de gerne ville snakke om, var hvad der blev sagt i den danske radio fra London om krigen. De var godt klar over, at de ikke kunne stole på den tyske propaganda. Når vi om aftenen kunne høre de engelske bombefly på vej til Tyskland, og det var Flensborg, der stod for tur, så kunne vi stå i vores stuevinduer og se lysglimtene, når bomberne faldt. Vi havde cirka 50 kilometer i luftlinje til Flensborg. Jeg kom den 1. maj 1944 i købmandslære ved byens eneste købmand, da jeg var 13 år. Der kom jo en del tyske soldater og købte ind. Købmanden var meget imod alt, hvad der var tysk og ville helst ikke sælge noget til tyskerne, så jeg fik hurtig lært denne sætning haben wir nicht, som jo betød, at det har vi ikke. Det var jo f.eks. æg, smør og ost, de gerne ville købe. Men når jeg begyndte med mine tyske gloser, så slog de i disken. De vidste jo godt, at vi havde varerne. De lå jo blot ikke fremme i butikken den gang. Så blev jeg bange og skyndte mig at finde, hvad de bad om. Barn på Vilhelmsminde Mark under krigen Af Ejvind Hove Jeg er glad for at få lov til at deltage i festligholdelse af 70 års dagen for Danmarks befrielse d. 4. maj Billedet er taget i Agger en af de første dage efter befrielsen. På den gasdrevne lastbil ses en blandet gruppe af modstandsfolk og hvervede, der skulle bevogte de tyske anlæg i Agger. Fra venstre: Herluf Gravesen, Bedsted, Knud Andersen, karl på Nørhedegård, Aksel Nielsen, Bedsted, sadelmager Mogens Madsen, Bedsted, Karl Vestergaard, Gudnæs, lærer Frits Jensen, Hurup, Christian Nørgaard Christensen, Bedsted, Martin Michael Christensen, samt 2 næsten skjulte personer, og Jens Th. Daniel, Bedsted. 3

4 Jeg vil gå 75 år tilbage, hvor det hele startede, altså d. 9. april Jeg var 5 år gammel og boede sammen med min familie i en ejendom på Vilhelmsminde Mark. Sidst på dagen kom der pludselig en masse flyvemaskiner ind fra vest. De var kæmpe store, i hvert fald i mine øjne, og de larmede usigelig meget. Dette, sammen med den dystre stemning, gjorde at jeg begyndte at græde. Danmark var nu besat af tyskerne! Nu måtte vi, som alle andre, have fat i noget mørklægningspapir, for der måtte ikke slippe noget som helst lys ud fra huset. Jeg var meget bekymret for, om vi fik tætnet vinduerne rigtig, for der gik rygter om, at hvis tyskerne kom forbi og kunne se lidt lys, ja så skød de bare mod det vindue, hvor der eventuelt kunne ses lidt lys. Et par år senere købte far en radio. Vi drenge var vild begejstret, men kunne slet ikke forstå, at far kunne komme i tanker om sådan noget. Der var normalt ikke råd til den slags ting. Det viste sig at radioen fortrinsvis skulle bruges til at høre en dansk radioavis, som blev sendt fra London hver dag. Herfra var det nok et mere reelt billede af krigens forløb, der kom frem. Kanalen blev også brugt til at sende kodede meddelelser til den danske frihedsbevægelse. Jeg var fortsat hunderæd for, at tyskerne skulle komme forbi og finde ud af, at vi lyttede til det engelske radioprogram. En nat blev vi vækket af motorlarm og antiluftskydst og kæmpe projektørlys, da der tilsyneladende var nogle engelske bombefly over området. Min bror Svend og jeg blev hentet ned fra loftet, hvor vi sov. Jeg var så rædselsslagen over skyderiet og motorlarmen, at jeg ikke turde kikke ud. Men jeg gjorde det dog alligevel et kort øjeblik, da vi gik forbi et vindue, og der så jeg en stor flyvemaskine, der var landet på vejen lige uden for huset. Larmen holdt efterhånden op, og vi faldt i søvn igen. Næste morgen var jeg spændt på at komme op og kikke ud af vinduet, men der var ingen maskine at se. Da jeg senere spurgte bror Svend, om han ikke havde set flyvemaskinen, kikkede han bare på mig og sagde: Du er vist ikke rigtig klog! Den 4. maj 1945 om aftenen kom jo så det her fantastiske budskab, stadigvæk fra den engelske radio, at nu havde tyskerne overgivet sig. Vi fik fjernet noget af vores mørklægningspapir og satte lys i vinduet. Det med lysene i vinduet blev til en tradition, og er det stadig efter 70 år. En nødlanding på Tandrup Mark i 1945 Af Poul Martin Kjær Den 5. april 1945 kom der fra Scotland et bombefly flyvende, ført af pilot R. K. Harington og navigatør A. E. Winwood, med en kurs der bragte dem ind over Thy. Angrebsmålet var et område ved Anholt, hvor en tysk konvoj skulle angribes. Missionen lykkedes, men på turen til hjembasen blev flyet beskudt over Mors, med efterfølgende nødlanding på Tandrup Mark til følge. Efter nødlandingen antændtes maskinen. De to englændere gemte sig i en halmstak, anvist af Tandrups ejere, Folmer og Anna Lützhøft, men fik senere kontakt med den lokale modstandsbevægelse, som via blandt andet Nogen mener at vide, flyverne blev skjult i Bedsteds Kirkes tårn, hvor der et skulested mellem hvælvingerne og et loft. Hvis det havde været rigtigt, var det en rigtig god historie. Men flyverne selv fortæller, at de blev skjult et sted ved kirkediget. Bedsted Kirke blev ekspederet videre ad rette kanaler med det for øje at få dem bragt sikkert tilbage til Scotland. Det lykkedes, via venligtsindede familier i Stagstrup, Thisted, Nykøbing, Ålborg og sluttelig i Strandby, og derfra at få dem sejlet over Kattegat til Sverige. Herfra foregik hjemturen i god ro og orden i et neutralt fly til Skotland. Vraget af det nødlandede fly blev flittigt besøgt af lokale souvenirsamlere; blandt andet opholdt flyets maskinkanoner sig i lokalområdet i årene efter krigen. Ligeledes er der kendskab til en dunk, hentet på nødlandingsstedet af en lokal dame. Den og dens historie er på et senere tidspunkt blevet fortalt, og dunken fremvist for elever på Bedsted Skole. Falck i Hurup fik til opgave at fjerne de to Rolls Royce 4

5 motorer, samt propellerne. Her adskilte man motorerne, og af de store stempler lavede man askebægere. I flere år stod en af propellerne lænet op af øst- gavlen på Falckstationen i Hurup, et for mange ukendt minde fra dramaet på Tandrup Mark. Et i England senere oprettet flymuseum søgte her i Thy med pilotens hjælp efter rester af det nødlandede fly. Det var derfor en selvfølge, at et eksemplar af askebægrerne af en ung Thybo blev givet til piloten, der efterfølgende overlod det til det engelske flymuseum, cirka 50 år efter nødlandingen. Den ene af flyets kanoner er senere blevet afleveret til ovennævnte flymuseum. Den anden maskinkanon endte sine dage som arvegods i København, hvorefter den af politiet antageligt blev overdraget til Tøjhusmuseet, idet det viste sig at være funktionsdygtigt og ejeren blev dømt for ulovlig våbenbesiddelse. Askebæger lavet af et stempel fra en Rolls Royce. De to gentlemens egne, uforkortede oplevelser omkring nødlandingen og flugten tilbage til Scotland kan læses i årbogen for Egnshistorisk Forening for Sydthy, årgang Træl og fri prædiken ved mindegudstjeneste for befrielsen, 4. maj 2015 i Bedsted Kirke. Af sognepræst Ole W. Jakobsen Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham:»hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.«de svarede ham:»vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?«jesus svarede dem:»sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt. Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie. Johannes-evangeliet kap 8, v »Træl og fri«er titlen på en lille bog af Vincent Lind, tidligere biskop over Fyns Stift og tidligere KZ-lejrfange. Bogen indeholder syv korte andagter, der alle kredser om at være KZ-fange, være træl og fri, have oplevet befrielsen fra fangenskabet, fra trældommen. Det første lille stykke slutter han med følgende betragtning:»spørger nogen mig om dette og hint, hvad jeg gør og hvad jeg siger, hvad jeg tror og tænker, hvilket vanvid jeg måske somme tider lægger mund til, så siger jeg: Jeg var engang træl. Men nu - er jeg fri. Derom handler alt.«ingen vil være træl. Vi reagerer mod at blive kaldt trælle. Det er ydmygende og fornedrende at være træl, er forbundet med skam og skyld. Jøderne ville ikke høre, da Jesus omtalte dem som trælle ved at sige, at når sandheden får gjort dem frie, skulle de være virkelig frie. Men de protesterede.»vi har aldrig været nogens trælle, så hvordan kan du sige, at vi skal blive frie.«umiddelbart er den påstand mærkelig og i strid med virkeligheden, for romerne havde besat landet. Men set på en anden led, så kunne der godt være noget om det. For at være træl eller fri er ikke nødvendigvis afgjort af, hvem der har magten. Umiddelbart blev vi trælle 9. april og blev ramt af ydmygelse, fornedrelse, skyld og skam. Og vi blev frie d. 5. maj, vågnede til glædestårer og frimandskår. Vi blev frie i den forstand, at vi igen selv kunne bestemme. At være fri. Derom handler alt. Og derfor glæden, endnu i dag 70 år efter. Og glæden dengang, som ingen af os til fulde kan sætte os ind i. Og den stadige glæde og taknemlighed, vi ikke må glemme. I dag skal vi derfor også mindes de, som satte livet til for et frit Danmark. Også fordi så mange af dem aflagde det vidnesbyrd, at deres sind ikke var fyldt med had til den almindelige tysker, den tilfældige tyske soldat, hvis finger lå på aftrækkeren. Det minder os om det håb, der ikke må gå til grunde, håbet om fred og forsoning. For da er vi alligevel trælle, hvor meget vi 5

6 end bestemmer selv. Trælle af hadet. Derfor skal vi fortsat håbe på forsoning og fred, ikke forsoningen gennem kanonernes magt, ikke fred som fravær af krig, men fred som vi synger om det, før vi går op til nadverbordet: du bar alverdens synder dermed al fred begynder af kærlighed giv os din fred. Det er vor gæld til dem, der satte livet til, at vi søger den fred og forsoning, der kommer af kærlighed. Kun den er fri. Derfor kan den, der i det ydre er træl, dog være den mest frie. Martin Lønnebo siger det sådan om Jesus, da han er naglet til korset, bundet på hænder og fødder:»men han [Jesus] er samtidig det frieste af alle mennesker, for han er helt sig selv. Han er frivilligt gået denne, den sværeste af alle veje. Han er fri, fordi han følger sin bestemmelse... Dette er meningen med hans liv. Han er tro indtil døden.«at være fri er at være i meningen med sit liv. At være træl er at have overladt sig selv til ikke at være det! Derfor var så mange af frihedskæmperne frie. De var i bestemmelsen med deres liv. Sådan tog de friheden tilbage. De gjorde det ved at handle i sandhed, sætte livet ind på, at sandheden kan i sidste ende ikke underkues af løgnen. Løgnen taber altid. Sandheden vinder. Det gør den også, når spørgsmålet melder sig, hvorfor Gud lod alt det ske, når han er kærlighed og har alt magt i himlen og på jorden. Den ungarske forfatter og nobelpristager, Imre Kertész skriver om det i bogen:»kaddish for et ufødt barn:»det, der virkelig ikke findes nogen forklaring på, er ikke det onde, tværtimod: det er det gode?«som illustration på det beretter Kertész om en episode, hvor han ligger syg på en transport mellem to kz-lejre. En fange - kaldet»hr. Læreren«- skal sørge for uddelingen af mad, men Kertész er i mellemtiden blevet flyttet til en anden togvogn og regner med, at han skal dø, hvorimod»hr. Læreren«har fordoblet sine overlevelseschancer med to mad-rationer:»men hvad skuer mine øjne et par minutter efter? Hr. Læreren, der råbende og gestikulerende nærmer sig med min madration i hånden, som han hurtigt lægger på min mave, så snart han får øje på mig på båren; jeg ville sige noget, og overraskelsen må have stået prentet i mit ansigt, fordi han, skønt han allerede er på vej tilbage til sin wagon - fandt man ham ikke på plads, ville han simpelthen blive tævet ihjel - alligevel standser og med forargelsen tydeligt malet i sit lille dødningeansigt siger til mig: Hvordan kunne du dog tro!?..«her blev Kertesz fanget af løgnen i sit eget hjerte. Kertész havde opgivet at tro på det gode. Derfor er det, der ikke findes nogen forklaring på, ikke det onde, - men det gode - det gode som kommer bag på os! Et sted giver han derfor den trosbekendelse:»for mig er det vigtigste spørgsmål ikke, om Gud eksisterer eller ej, men om mennesket lever, som om Gud er til.«det er det, der er spørgsmålet til os, som fik den velsignelse at opleve 70 års fred i vort land. Om det fylder os med glæde og taknemlighed og forpligtethed på fred og forsoning eller ligegyldighed og opgivenhed, - er om vi lever som om Gud er til. Det er, om vi lever i den bestemmelse og mening han har med vores liv, udmyntet i det dobbelte kærlighedsbud, hvad det kræver af os at elske. Kun da er vi frie. Kun da er vi frie, når vi kender vor forpligtethed på en af disse mindste små, som når hr Læreren risikerer eget liv for at en medfange får sin ration brød. Træl og fri! Vincent Lind slutter sin lille bog med at spørge:»hvor langt er der fra trældom til frihed? fra fornedrelse til værdighed? fra krig til fred?«og han svarer, at der aldrig er længere end så langt, som denne nat var lang. Det var den nat, hvor han blev kørt hjem til Danmark i en af de hvide busser. Og så fortæller han om, hvor stærkt det var ved Kruså at se hele rækker fra en stuegang, læge, reservelæge, sygeplejerske komme for at tilse en fange, ingen vidste om kunne leve. Han fortsætter: Og der er aldrig længere. Hvor langt er vi tilbage i den nat, når vi begynder at spørge:»hvor vigtigt er det nu med det menneske, som alligevel ikke kan leve?«tiden er mere end bare åremål. Den morgen foran Karantænestationen i Kruså ligger 40 år tilbage. Men somme tider er det, som om den og dens lykke og stolthed over, hvad det danske er, ligger en evighed borte, - og friheden med. Det er, når vi ikke ved, hvor vigtigt det er med en af de mindste brødre. Vi, som er frie, bliver vi trælle igen? På det spørgsmål må hver enkelt af os svare for os selv. Vi svarer på det ved at leve, som om Gud er til - eller som om han ikke er til! Amen! 6

7 FORÅRSKONCERT Søndag d. 31. maj kl i Grurup Kirke. Spirekor, børnekor og voksenkor medvirker. Kom og hør! Og syng med på vore dejlige forårssange og salmer. NYT FRA SOGNENE ÆLDREGUDSTJENESTE Tirsdag d. 2. juni kl i Bedsted Kirke. Efter gudstjeneste er der kaffe og hygge i konfirmandstuen. Kirkebilen kører. stendom og kirkeliv og blive gode forbilleder og rådgivere i lokalsamfundet. Derefter helstegt gris med tilbehør og hygge i præstegårdshaven. Pris: 50 kr for voksne, børn gratis. Kirkebilen kører. KIRKEVANDRING Torsdag den 11. juni kl i Hurup Kirke. Der indbydes til kirkevandring ved Hurup Kirke og Kirkegård. Aftenen starter med en tur rundt på Kirkegården og i Kirken, hvorefter Jens F. Munksgaard vil fortælle i Kirkecentret. Der bliver også mulighed for at se den nye kontorbygning samt præstebolig. FAMILIEGUDSTJENESTE - helstegt gris. Søndag d. 14. juni kl i Bedsted Kirke. Kirkens kor medvirker. Der samles ind til Mission Afrika Teologisk førstehjælp. Under borgerkrigen mistede Bo stift i Sierra Leone halvdelen af sine præster. Stiftet mangler ressourcer til at uddanne nye kirkeledere. Vi samler ind for at hjælpe de nye præster med en solid viden om kir- SOMMERSANGAFTEN I Grurup Kirke tirsdag d. 4. august kl Ingelise og Henrik Eriksen sætter en buket af sange og salmer sammen. Kirkebilen kører. FRILUFTSGUDSTJENESTE Søndag d. 23. august kl i Rønhede Plantage (ved søen). Velkomst til de nye konfirmander. Efter gudstjenesten byder menighedsrådet på pølser og brød. I tilfælde af dårligt vejr flytter vi til Bedsted Kirke og konfirmandstuen. Kirkebilen kører. Næste års konfirmander Tilmelding og orientering om næste års konfirmandundervisning og konfirmation tirsdag d. 9. juni kl i konfirmandstuen. 7

8 INDSAMLINGER Påskedag 5. april til KFUM og KFUK i Bedsted Kirke kr ,- Bededag d. 1. maj til Kirkefondet kr. 371,- Kristi Himmelfarts dag d. 14. maj til Folkekirkens Missions i Bedsted Kirke kr. 100,- Sognepræsten holder fri juni; juni og 27. juli 9. august. Embedet passes af sognepræst Frits Erik Jensen, Stagstrup, tlf Menighedsrådsmøder Menighedsrådsmøderne holdes i konfirmandstuen og er offentlige. Dagsorden og referat kan findes i våbenhusene og på hjemmesiden. Tirsdag d. 16. juni kl Vigtige datoer (med forbehold for ændringer): Søndag d. 13. september kl : Høstguddstjeneste i Grurup Kirke. Søndag d. 20. september kl : Høstgudstjeneste i Bedsted kirke kl Derefter frokost i konfirmandstuen. Fredag d. 23. oktober kl : BUSK med fællesspisning og gudstjeneste i Bedsted Kirke. Fredag d. 13. november kl : Spiregudstjeneste i Bedsted Kirke Søndag d. 29. november kl : Adventsfamiliegudstjeneste i Bedsted Kirke. ADRESSER SOGNEPRÆSTEN Ole Weinkauff Jakobsen, Præstegårdsvænget 2, 7755 Bedsted Tlf bedsted.sognthisted@km.dk Træffes bedst: Tirsdage kl Onsdage kl Torsdage kl Fredage kl eller lav en aftale på: Tlf Mail: owj@km.dk Samtale med sognepræsten. Sognepræsten står altid til rådighed for en samtale, enten på præstens kontor eller ved præstens besøg i hjemmet. Man henvender sig på tlf eller OWJ@KM.DK for at få en aftale. Præsten har tavshedspligt. KIRKERNE Graver: Asger Stensgaard Nielsen, Præstegårdsvænget 9, 7755 Bedsted, tlf Træffetid mellem 8 og 9. Mail: bedsted.kirkegaard@mail.dk Kirkesanger: Ulla Valberg-Madsen. Organist: Henrik Juul Andersen, tlf Formand for menighedsrådet: Bent Møller Jensen, Skellebjergvej 4, 7755 Bedsted, tlf Kirkeværge: Anne Grethe Olesen, Stationsvej 7, 7755 Bedsted, tlf Redaktionsudvalg: Ole Weinkauff Jakobsen, sognepræst. Mona Thomsen, tlf Anne Grethe Olesen, tlf Vivi Bak Jensen. tlf Meddelelser til næste kirkeblad senest mandag d. 27. juli 2015 til Anne Grethe Olesen, Stationsvej 7, 7755 Bedsted, tlf stationsvej7@mvbmail.dk 8

9 PROGRAMSIDERNE INDRE MISSION Kontaktperson: Asger Nielsen, Hvor andet ikke er anført begynder møderne kl Juni Tirsdag d. 02.: Bedemøde i missionshuset. Onsdag d. 03.: Udflugt sammen med Hørdum til Møldahlgaard Galleri, Thyholm. Vi kører fra missionshuset kl Pris ca. 35 kr. for kaffe og entre. Lørdag d torsdag d. 11.: Teltmøder i Vilsund. Lørdag d. 06.: Henrik Dideriksen, Skive. Søndag d. 07.: Villy Sørensen, Hammel. Mandag d. 08.: Villy Sørensen, Hammel, Skivekoret medvirker. Tirsdag d. 09.: Leif Mortensen, Herning. Nordthy mandskor medvirker. Onsdag d. 10.: Peter Østerby-Jørgensen, Galtrup. Torsdag d. 11.: Bent Kjær Andersen, Hjørring. Fællessang v/henrik Andersen. Lørdag d. 13.: IM årsmøde på Mørkholt Strand Camping. Onsdag d. 17.: Kirkens Korshær. Taler Kirsten Greve, Viborg. Tirsdag d. 23.: Sankt Hans hos Ulla og Jens Vestergaard, Thybovej 10. Taler Ruth Folmersen, Helligsø. Juli Fredag d. 17. til fredag d. 24.: Bibelcamping i Hurup. August Tirsdag d. 04.: Bedemøde i missionshuset. Onsdag d. 05.: Samtalemøder i hjemmene: Vestkredsen: Kirsten Vestergaard Åkandevej 11. Sydkredsen: Mona og Jens Thomsen, Røn heden 24. Onsdag d. 12.: Kredsmøde i Vestervig Missionshus. Taler sognepræst Erik Lippert Bjørn, Sevel. Onsdag d. 19.: Fællesspisning kl i missionshuset. Tilmelding til: Mary Hedegaard senest den 14. august. Pris: 65 kr. Onsdag d. 26.: Månedsmøde i missionshuset. Taler Jens Peter Dalgaard, Nykøbing M. Kontaktperson: Lone Graversen, For alle børn fra 4 år til og med 3. klasse. Hver fredag kl i missionshuset. Kontaktperson: Emil Pedersen, For alle børn i klasse. Hver fredag kl i missionshuset. Kontaktperson: Allan Bendtsen, Juni Fredag d. 20: Foreningsaften. Juli Intet møde. KLUB KLUB s JUNIORKLUB KFUM & KFUK - fra 5. kl år - TOPPEN August Fredag d. 07: Foreningsaften. KFUM & KFUK s - UNGE/VOKSNE Kontaktperson: Ulla Vestergaard, Juni Torsdag d. 04.: Cykeltur vi mødes ved Anne Mette og Jørgen Dahlgaard, Brogårdsvej 7. 9

10 Søndag d. 14.: Familiegudstjeneste kl i Bedsted Kirke m/helstegt gris i præstegården. Lørdag d. 20.: Foreningsaften hos Mary og Brian Lauridsen, Flovlevvej 15, Hvidbjerg, hvor vi ser hele hans store Lastbil-show. (Gruppe 3). Tirsdag d. 23.: Skt. Hans fest hos Ulla og Jens Vestergaard, Thybovej 10. Taler v/præst Ruth Folmersen. KFUM-SPEJDERNE og ULVEUNGERNE Gruppeleder: Haldor Hansen Bæver- / Ulvemøde ( kl.) onsdag kl Spejdermøde torsdag kl Juli Søndag d. 12.: Gudstjeneste i Grurup kirke kl Efterfølgende kirkekaffe hos Jan Bunk, Ettrupvej 7. Husk vores genbrugsbutik KIRKENS i BOOA, KORSHÆR - kl Onsdag d. 22.: Familieaften på Bibelcamping i Hurup v/børnekonsulent Randi Taulborg m.fl. Drives af Sydthy Y's Menette Club sammen med Kontaktperson: Ketty Riis Juni Kirkens Korshær. Find tøj, MØBLER og mange Søndag d. 26.: Kanotur kl fra Hanne og Møde i missionshuset. Taler Kirsten Greve, Viborg. Klaus Kanstrup, Åbrovej 17, og derefter andre grill ting. i Dødsboer afhentes Morup Mølle. August Søndag d. 02.: Strandgudstjeneste ved Stenbjerg landingsplads kl , hvor Iversen Band medvirker. Kørsel fra Missionshuset kl Fredag d. 07.: Foreningsaften i missionshuset kl (Gruppe 1). Fredag d. 14.: By Night i Bedsted. Onsdag d. 19.: Bibeltime hos Inger og Poul Vestergaard, Horsfeldvej 8 (Gruppe 2). Søndag d. 23.: Friluftgudstjeneste i Rønhede Plantage kl Bagefter er der grillstegte pølser. Juli Intet møde. August Intet møde. HUSK VORES GENBRUGSBUTIK I BOOA Drives af Kirkens Korshær. Find tøj, møbler og mange andre ting. Dødsboer afhentes. Kontaktperson: Bent Møller Jensen, Juni Onsdag d. 03.: Marlena og Preben Nielsen, Morup Møllevej 27. Juli Intet møde. UNGE FAMILIERS BIBELKREDS August Onsdag d. 05.: Inger og Poul Vestergaard, Horsfeltvej 8. Tværgade 7 kl Kontaktperson: Lis Lind, Skolegade 44 Alle er velkomne Juni Fredag d. 12. OBS ændret dag. Juli Ferie. HØJSKOLESANG PÅ FRIPLEJEHJEMMET BEDSTED THY August Torsdag d

11 Tværgade 7 kl Kontaktperson: Peder Bjerregaard, Gartnervænget 5 Alle er velkomne Juni Tirsdag den 09. Tirsdag den 23. Juli Ferie. SALMESANG PÅ FRIPLEJEHJEMMET BEDSTED THY August Tirsdag den 04. Tirsdag den 18. STREAMING AF GUDSTJENESTER FRA BEDSTED KIRKE Søndag d. 31. maj kl Søndag d. 7. juni kl Søndag d. 14. juni kl Søndag d. 28. juni kl Søndag d. 5. juli kl Søndag d. 19. juli kl Søndag d. 26. juli kl Søndag d. 2. august kl Søndag d. 16. august kl Gudstjenester på Friplejehjemmet Bedsted Thy Alle sognets beboere er velkommen til disse gudstjenester. Der er altergang med mindre andet er nævnt. Tirsdag d. 2. juni kl : Ole W. Jakobsen i Bedsted Kirke Tirsdag d. 16. juni kl : Ole W. Jakobsen Tirsdag d. 30. juni kl : Ole W. Jakobsen Tirsdag d. 14. juli kl : Ole W. Jakobsen Tirsdag d. 28. juli kl : Bart Vanden Auweele Tirsdag d. 11. august kl : Ole W. Jakobsen Tirsdag d. 25. august kl : Bart Vanden Auweele Tirsdag d. 8. september kl : Ole W. Jakobsen ANDAGTER PÅ FRIPLEJEHJEMMET BEDSTED THY, Tværgade 7 kl den sidste torsdag i hver måned v/esther og Henning Filipsen, Koldby. Alle er velkomne. KONFIRMATIONSPRÆDIKEN Forkortet og redigeret af sognepræst Ole W. Jakobsen I har været ret optaget af sangen Jeg har et pas i hånden. I sangen hedder det blandt andet, at I fik et pas, dets stempel er fra ånden, med gyldigt fremtidshåb. Det pas fortæller, at i dåben fik I borgerskab i Guds rige med gyldigt fremtidshåb. For det er givet af Gud og bekræftet af Ånden. Det betyder, at det altid er muligt at begynde på ny, - begynde forfra. For der fik I tilgivelse, syndernes forladelse. Så skal I leve jeres liv mellem jeres dåb og evighedshåbet, leve det med gyldigt fremtidshåb. Hvad det går ud på, er levende illustreret i Gud Kirke, som vi besøgte. I syntes, det var en fed kirke, lavet i beton. Noget af det særlige ved den er belysningen. Loftsbelysningen var lavet med bilpærer, og der var 365, altså et lys til hver dag i året. Og de var placeret i forskellig høje, så de så ud som en stjernehimmel. Det fortæller, at jeres livs stjernehimmel med alle de mange dage er forskellige. Men med det, hver enkelt dag kommer til at rumme, godt og skidt i en 11

12 pærevælling, kan vi komme i kirken. Og finde ro. Det er også illustreret i kirken, nemlig ved at pærerne over prædikestol, nadverbord og døbefont hænger i samme højde. Der var der ro. Det fortæller, at i jeres dåb blev I døbt til at have et sted, hvor I kan finde ro, hvor alting er det samme, når alt andet sejler, Guds kærlighed. Her er noget at finde tilbage til. I har plads i Guds rige, der er jeres fædreland. Her er der gyldigt fremtidshåb. Nu skal I så leve jeres liv som døbte mennesker. Dåben er også et pas til livet her på jorden. I sangen siges det på den måde: i hvert eneste menneske, I møder. Så I er noget for det menneske. I kirkens sprog kalder vi det åndens frugt. Det er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed. Det er al den mening, Gud har lagt i jeres liv, da han skabte jer af kærlighed til kærlighed. Men også i min hverdag har det en stærk funktion at når jeg har det hele, derhjemme kan jeg dele min hverdags rigdom ud. Dengang I blev døbt, begyndte vi med at hælde dåbsvandet op. Så blev I døbt med tre håndfulde vand i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Og alt vandet løb tilbage i dåbsfadet, undtagen den smule, der blev tilbage i jeres hår. Hvis jeg nu tager noget af det vand op i hånden, hvad sker der så? Det løber ud af hånden igen. Uanset hvor meget jeg kniber fingrene sammen, så løber det ud imellem hænderne på mig. Det skal det også. Dåbens vand kan vi ikke bare beholde for os selv. Det er fyldt med liv og kærlighed, der vil ud i verden, der vil deles ud som hverdagsrigdom. Det fortæller døbefonten i Gug Kirke også om. Den er lavet på den særlige måde, at den har en vandhane, der drypper. Det må en vandhane ellers ikke. Det er fråds med vand. Men i Guds rige kan vi ikke andet end frådse med dåbsvandet, med kærligheden, sådan som Jesus også gjorde det. Der er altså altid vand i døbefonten i Gug Kirke. Så på et tidspunkt flyder det over. Det er der taget højde for, nemlig ved at dåbsvandet ledes via en kæde ned i en rende og derfra ud af kirken, ud i verden udenfor, for at give liv derude. Jeg vil ønske for jer, at I med jeres liv bliver sådanne små dråber vand alle sammen, der flyder ud i verden for at give liv og vækst. Det handler ikke om at blive noget stort og blive set som sportshelt eller studievært eller noget andet ualmindeligt lidt vigtigt. Det handler i stedet om, at I ser, ser mennesket Døbefonten i Gug kirke er lavet, så vandet altid drypper ned i døbefonten og løber ud af kirken. Må Gud velsigne jer til det med et liv fyldt af alt muligt godt. Lykke til med Guds kærlighed i Kristus Jesus. Lykke til med at se mennesket i alle de mennesker, I kommer til at møde på jeres stjernehimmel. Det er det gyldige fremtidshåb, Gud har givet jer, da I blev døbt. 12

13 Belysningen i Gug Kirke er lavet med bilpærer. JEG HAR ET PAS I HÅNDEN 1. Jeg har et pas i hånden, jeg fik det i min dåb, dets stempel er fra Ånden, med gyldigt fremtidshåb, jeg ved at det skal sige, at netop i Guds rige /:har jeg mit fædreland:/ 2. Når denne verden ender, skal passet vises frem, det bli r - i troens hænder - til adgangskortet hjem, det hjem, hvor alt er glæde, hvor Gud er varmt til stede /:i frugtbar evighed.:/ 3. Men også i min hverdag har det en stærk funktion: det minder mig om den sag, der er min livs-mission: at når jeg har det hele derhjemme, kan jeg dele /:min hverdagsrigdom ud.:/ 4. Ja, passet gi r mig frihed til glad at dele ud af penge, tid og nærhed og pas-tilbud fra Gud, - og pudsigt nok så bliver jeg, netop når jeg giver /:så rig som aldrig før.:/ 5. Når passet viser Riget, så ser jeg Jesus selv som ham, der har befriet mig fra min frygt og gæld, en dag skal passet brændes og arbejdsdagen endes, /: - jeg er i Jesus-land!:/ Sprint 13

14 FRA SOGNETS DAGLIGE LIV... Minikonfirmanderne har lavet et stoftæppe over påskens begivenheder. I påsketiden har vi haft det hængende som antependium (forhæng) omkring alterbordet i Bedsted Kirke. Det har været til stor glæde for mange. Konfirmation i Bedsted Kirke Stående fra venstre: Laura Bonde Henriksen, Emilie Kjær Christensen, Asbjørn Christoffersen, Mads Kristian Emil Hansen, Søren Bundgaard Immersen, Marcus Tichy Padkjær, Jens Buskjær Heide Andersen (konfirmeret i Grurup Kirke), Laura Sofie Thorup Kristensen, Trine Elisa Gade. Siddende fra venstre: Julie Søe Pedersen, Cecillie Møller Larsen, Hanne Vestergaard Bak, Caroline Jonasen Aagaard. 14

15 Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. O Herre, hvor skal vi gå hen? din dør er altid åben. Her taler du til os igen som første gang i dåben. DDS 478 v. 5 og 6 Johannes Johansen 1974 og 2001 Konfirmation i Grurup Kirke Jens Buskjær Heide Andersen. KIRKELIGE HANDLINGER Døbte Sofie Kibsgaard Jensen Tobias Moeslund Nielsen Fie Elleman Nielsen Begravede Erik Krogh Berthelsen Dorthe Bøgedal Vangsgaard 15

16 Gudstjenester Juni - Juli - August 2015 Helligdag Bedsted Grurup Søndag d. 7. juni. (1.s.e. trin.) Luk 16, LR K Ingen Søndag d. 14. juni (2.s.e.trin) Luk 14, VK BK og SK K Ingen Inds. til Mission Afrika»Teologisk Førstehjælp«-Familiegudstjeneste* Søndag d. 21. juni (3. s.e.trin) Luk 15,1-10 Ingen 9.00 FEJ K Søndag d. 28. juni (4.s.e.trin) Luk 6, K Ingen Søndag d. 5. juli (5.s.e.trin) Luk 5, K Ingen Søndag d. 12. juli (6.s.e.trin) Matt 5,20-26 Ingen K Søndag d. 19. juli (7.s.e.trin) Luk 19, K Ingen Søndag d. 26 juli (8.s.e.trin) Matt 7, K Kirkekaffe Ingen Søndag d. 2. august (9.s.e.trin) Luk 16, Ruth S. Folmersen K Ingen Søndag d. 9. august (10.s.e.trin) Luk 19,41-48 Ingen 9.00 FEJ K Søndag d. 16. august (11.s.e.trin) Luk 18, K Ingen Søndag d. 23. august (12.s.e.trin) Mark 7, Friluftsgudstjeneste Ingen Rønheden* K Søndag d. 30. august (13.s.e.trin) Luk 10,23-37 Ingen 9.00 K Søndag d. 6. september (14.s.e.trin) Luk 17, FEJ K Ingen Kirkebilen kan i Bedsted køre helt til kirkens dør. K=Kirkebil, tlf De anførte tekster er søndagens prædiketekster. * Se under»nyt fra sognene«. BK = Børnekor - VK = Voksenkor - FEJ = Frits Erik Jensen - LR = Lillian Risum 16