Esbjerg Kommune. Budget Budgetoverslag

Transkript

1 Esbjerg Kommune Budget 2014 Budgetoverslag

2 Forord Bred enighed om budget 2014 i Esbjerg Der er indgået et bredt budgetforlig i Esbjerg byråd. Det har været nødvendigt med en omfattende ommøblering af det eksisterende budget, idet beregningerne viser, at der vil være markant stigende udgifter på blandt andet udsatte børn, skoleområdet, ældreområdet og området for voksen handicappede. Alligevel er det lykkedes de politiske partier at indgå en aftale, som skaber rum for udvikling i 2014 og årene frem mod Samtidig med at byrådet har taget højde for KL og Regeringens stramme krav i økonomiaftalen for 2014 og kommunens egne, nødvendige besparelser. Massiv hjælp til udsatte børn Byrådet gør en særlig indsats for udsatte børn ved at tilføre familieområdet samlet set over 100 millioner kr. ekstra. Skoleområdet får tilført 72 millioner kr. for at kunne implementere skolereformen på en effektiv måde. I forliget er der også givet tilsagn om et anlægstilskud på 9 mio. kr. til udviklingen af projektet Remisen, som vil give ungdommen i Esbjerg et spændende, nyt sted at boltre sig på. Ældreområdet bliver styrket på en række områder, og der etableres blandt andet 54 ekstra plejeboliger ved Østerbycentret. Desuden vil forligsparterne undersøge muligheden for at indføre et nyt pensionistkort, som i en forsøgsperiode giver adgang til fri kørsel uden for myldretiden med busserne i hele kommunen for en mindre årlig egenbetaling. Bedre infrastruktur Byrådet har ligeledes afsat 16 millioner kr. til en markant forbedring af trafikknudepunktet ved Esbjerg Banegård, herunder forprojektering til en kommende stibroforbindelse fra banegården til Exnersgade. Samtidig er der er fundet penge til anlæggelse af en ny 6,5 km lang supercykelsti, som forbinder Esbjerg Nord med centrum. Sammenlagt er der 14 hovedelementer, som forklares nærmere i budgetaftalen for Hovedelementer i budgetaftalen Anbringelsesområdet (driftsudvidelse på i alt ca. 60 mio. kr. i årene 2014 og 2015) Forebyggende tiltag på Familieområdet (driftsudvidelse på i alt ca. 20 mio. kr. i ) Grundnormering i familierådgivningen (driftsudvidelse på ca. 19,5 mio. kr.) Merudgifter til ny folkeskolereform (driftsudvidelse ca. 72 mio. kr.) Tilpasning af serviceniveau for specialundervisning (driftsbesparelse på ca. 34,2 mio. kr.) Reduceret tilskud til selvejende institutioner indenfor kultur og fritidsområdet (driftsbesparelse på ca. 11,6 mio. kr.) Manglende indtægter og øget behov på handicapområdet (driftsudvidelse på ca. 54,8 mio. kr.) Besparelser på handicapområdet (driftsbesparelser på ca. 35 mio. kr.) Fortsættelse af Fønix og Idrætskraftcentret i 2014 (driftsudvidelse på ca. 5,8 mio. kr.) Reduktion af aktiveringsbudgettet, mængdetilpasning (driftsbesparelse på ca. 51,3 mio. kr.) Nedbringelse af ventetid til 85 (støtte til handicappede og udsatte grupper i eget hjem) (driftsudvidelse på ca. 18,8 mio. kr.) Udvikling i plejeboliger og reduceret dækningsgrad (netto merudgift på 6,6 mio.) Besparelser på det administrative område (driftsbesparelse på ca. 61 mio. kr.) Forsøg med borgerrådgiver (driftsudvidelse på i alt 2 mio. kr. i 2014 og 2015). På Esbjerg Byråds vegne Udarbejdet og offentliggjort af Esbjerg Kommune Torvegade Esbjerg Henvendelse om publikationen kan ske til: Økonomi, Esbjerg Kommune, Johnny Søtrup Borgmester 1

3 Budget Indholdsfortegnelse Side Side Forord... 1 Generelle bemærkninger 1 Indledning Økonomiske nøgletal Budget Kommunens driftsudgifter Rammebelagte områder, fx dagpasning, skoler og ældre Ikke-rammebelagte områder, fx overførsel til personer Forbrugerfinansierede områder Anlæg Skattefinansierede områder Køb og salg af jord og ejendomme samt byggemodning Forbrugerfinansierede områder Finansiering Generelle tilskud Udviklingsbidrag til Regionen Indkomstskat Grundskyld og dækningsafgift Selskabsskat Kirkeskat Kassebeholdning Lånoptagelse, afdrag og langfristet gæld Renter Øvrige forudsætninger Økonomiaftalen for Befolkningsprognose Budgetforligstekst Økonomiske oversigter Strukturel balance Hovedoversigt Bevillingsoversigt Opdeling i rammebelagte områder m.v Tværgående artsoversigt Fagudvalg / politikområder Økonomiudvalget Byudvikling Brand og redning Politisk organisation Administration Erhverv og turisme Finansiering Plan & Miljøudvalget Byfornyelse Miljø Affald Teknik & Forsyningsudvalget Byggeri, vedligehold og energi Veje og grønne områder Vinterforanstaltninger Esbjerg Lufthavn Socialudvalget Sociale ydelser Handicappede Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarked Forsikrede ledige Børn & Familieudvalget Skole Dagtilbud Familie Kultur & Fritidsudvalget Kultur og fritid Sundhed & Omsorgsudvalget Omsorg og pleje Sundhed og kommunal medfinansiering Kommunal boligforsyning Bilag Politiske ændringsforslag mellem 1. og 2. behandling Anlægsinvesteringer Bemærkninger til anlægsinvesteringer Tilskudsoversigt Takst- og prisoversigt Befolkningsprognose Bevillings- og kompetenceregler

4 Generelle bemærkninger 1. Indledning Budget 2014 blev vedtaget den 7. oktober 2013 med baggrund i et budgetforlig mellem næsten alle byrådets partier. Budgetforliget er udtryk for en omprioritering af midler til driftsområder, der har været under pres samt fortsat fokusering på overholdelse af en række nøgletal i den økonomiske politik. Så med ønsket om at udvise økonomisk ansvarlighed og rettidigt omhu, har budgetforliget skabt balance mellem på den ene side den drift og udvikling, der skal ske, og på den anden side de stadig mere begrænsede midler, der er til rådighed. En oversigt over de politiske prioriteringer findes under Bilag - Politiske ændringsforslag fra side 151. Forligsteksten kan desuden findes fra side 10. Budgettet er delt i en række politikområder, som hver især dækker et antal sammenhængende opgaveområder. Serviceniveauet på de enkelte politikområder er beskrevet fra side 31 til 150. De generelle bemærkninger i dette afsnit giver, sammen med de efterfølgende økonomiske oversigter, en status på Esbjerg Kommunes økonomiske situation samt et overordnet indblik i Budget 2014 og overslagsårene De generelle bemærkninger indledes i afsnit 2 med en økonomisk status. I afsnit 3 beskrives overordnet kommunens udgifter og indtægter vedrørende henholdsvis drift, anlæg og finansiering. Forudsætninger for budgetlægningen i form af økonomiaftalen for 2014 mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening samt andre forudsætninger fremgår af afsnit Økonomiske nøgletal Det vedtagne budget for genererer samlet set følgende økonomiske nøgletal: Tabel 1: Økonomiske nøgletal Strukturel balance vedr. ordinær drift (+ = underskud) (Ordinær drift) Strukturel balance inkl. anlæg (+ = underskud) (Ordinær drift + skattefinansieret anlæg) mio. kr Kassebeholdning (+ = positiv) Den strukturelle balance vedrørende ordinær drift er udtryk for, om der er over- eller underskud på den ordinære drift - det vil sige om skatteindtægter og generelle tilskud kan finansiere kommunens driftsudgifter. Tallene viser, overskud i alle årene, der stabiliserer sig omkring 100 mio. kr. ved udgangen af perioden. Den Strukturelle balance vedrørende ordinær drift tillagt skattefinansierede anlægsinvesteringer giver Strukturel balance inkl. anlæg. Tallene viser, at der er underskud i , underskuddet vendes derefter til et overskud i årene Den beregnede kassebeholdning forventes at udgøre 166 mio. kr. pr. 1. januar I løbet af budgetperioden reduceres kassebeholdningen som følge af et budgetteret kasseforbrug. Kassebeholdningen budgetteres med at blive negativ på et niveau omkring -34 mio. kr. 3

5 Generelle bemærkninger 3. Budget Kommunens driftsudgifter Driftsudgifterne budgetteres efter reglerne om rammestyring for henholdsvis rammebelagte områder og ikke-rammebelagte områder. Se i øvrigt Bilag - Bevillings- og kompetenceregler på side 213 samt en oversigt over opdeling på rammebelagte og ikke-rammebelagte områder på side 26. Esbjerg Kommunes samlede skattefinansierede driftsudgifter udgør netto ca. 7,0 mia. kr. i Heraf anvendes ca. 4,9 mia. indenfor de rammebelagte områder og ca. 2,1 mia. kr. indenfor de ikke-rammebelagte områder jf. tabel 2. Tabel 2: Oversigt over driftsudgifter, netto Driftsudgifter i 2014, netto i mio. kr. Rammebelagte se afsnit Ikkerammebelagte se afsnit Hvile i sig selv se afsnit Økonomiudvalget 848,1 12,2 - Plan & Miljøudvalget 4,2-2,3 Teknik & Forsyningsudvalget 222,0 - - Socialudvalget 599,8 699,7 - Arbejdsmarkedsudvalget 7,6 931,5 - Børn & Familieudvalget 1.774,5 4,8 - Kultur & Fritidsudvalget 283,2 1,4 - Sundhed & Omsorgsudvalget 1.032,9 389,2 - I alt 4.735, ,8 2, Rammebelagte områder, fx dagpasning, skoler og ældre På de rammebelagte driftsområder budgetteres i henhold til reglerne for rammestyring. Det vil sige, at budgetterne alene kan justeres med byrådsbeslutninger, nye love og befolkningsudvikling. Budgettet er således udtryk for det serviceniveau som politikerne har fastlagt for Esbjerg Kommune. Rammebelagte områder omfatter de store serviceområder som fx dagpasning, skoler, ældre, handicappede, veje, børn og unge samt administration. Budgettet for fokuserer på balance på især de rammebelagte områder. De rammebelagte driftsområder svarer til de serviceudgifter, der er omfattet af ministeriets definition af servicevækstramme Ikke-rammebelagte områder, fx overførsler til personer Ikke-rammebelagte områder budgetteres i forhold til efterspørgsel og aktuelt behov. Det er primært områderne førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge og boligydelse/-sikring m.v., der er ikke-rammebelagte. Ændret efterspørgsel påvirker således forbruget på disse områder. Byrådet forventer, at de sociale ydelser kan reduceres ved en aktiv indsats, og har tidligere opprioriteret de administrative funktioner på netop dette område. En del af de ikke-rammebelagte områder er omfattet af budgetgarantien. De generelle tilskud er beregnet ud fra en forventet vækst på netop de budgetgaranterede områder. Udgifter til lønninger er budgetteret til at udgøre ca. 50 % af de rammebelagte bruttodriftsudgifter. Mere detaljerede oplysninger kan ses under Fagudvalg/politikområder fra side 31, hvor mål, servicebeskrivelser og økonomi for de enkelte politikområder er beskrevet. 4

6 Generelle bemærkninger Forbrugerfinansierede områder Det forbrugerfinansierede område omfatter Affaldsbehandling. På Affald budgetteres ud fra princippet om, at udgifter og indtægter over tid skal udligne hinanden. Området skal altså hvile i sig selv, idet indtægterne stammer fra forbrugerpriser, som beregnes på baggrund af udgifterne til både drift og anlæg på området. 3.2 Anlæg I dette afsnit gives et kort overblik over kommunens planlagte investeringer opdelt på tre hovedområder. Der findes flere oplysninger i Bilag - Anlægsinvesteringer fra side Skattefinansierede områder Der er afsat rådighedsbeløb til en række skattefinansierede investeringer inden for hvert politikområde: Køb og salg af jord og ejendomme samt byggemodning Der budgetteres med følgende byggemodning, køb og salg af jord samt salg af ejendomme: Tabel 5: Køb og salg af jord og ejendomme samt byggemodning + = udgifter / - = indtægter, mio. kr Salg af jord -41,8-50,9-49,2-50,2 Køb af jord 39,6 18,9 14,2 7,3 Ordinært salg af beboelsesejendomme -4,2-7,7-44,4-9,8 Byggemodning 22,9 19,7 18,8 13,1 I alt 16, ,6-39,6 Salg af jord og byggemodning er budgetlagt i henhold til Byggemodningsplan Tabel 4: Skattefinansierede opdelt på politikområder + = udgifter / - = indtægter, mio. kr Byudvikling inkl. udstykning og boligforsyning 1, Forbrugerfinansierede områder Det forbrugerfinansierede område omfatter Affaldsbehandling. Der er ikke planlagt større investeringer i budgetteringen for Politisk organisation Administration 0, Erhverv & Turisme 1, Byfornyelse 30,3 7,6 6,1 3,0 Miljø Byggeri, vedligehold og energi 78,5 47,0 28,6 19,2 Veje og grønne områder 78,4 49,1 22,3 22,6 Esbjerg Lufthavn - - 8,1 - Handicappede 5,0 7,0 3,0 - Skole 42,0-2,0 2,0 Dagtilbud 21,6 24,0 - - Familie 2, Kultur & Fritid 22,2 10,7 1,5 1,5 Omsorg og Pleje - - 7,5 - Kommunal boligforsyning 0,5 0,5 0,5 0,5 Særlige puljer 15,5 69,1 9,7 5,0 Forventet tidsforskydning -75, ,0 I alt 224,9 205,0 79,3 57,8 5

7 Generelle bemærkninger 3.3 Finansiering Generelle tilskud Generelle tilskud består dels af et statstilskud og dels af en udligningsordning. Staten sørger via statstilskuddet for, at kommunerne har et økonomisk fundament for deres opgavevaretagelse. Statstilskuddet reguleres hvert år i forbindelse med økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og Regeringen således, at statstilskuddet øges når kommunernes udgifter stiger fx som følge af ny lovgivning og reduceres når kommunernes indtægter stiger fx som følge af øgede skatteindtægter. Statstilskuddet fordeles efter befolkningstal. Formålet med udligningsordningen er dels at udligne forskelle i kommunernes udgiftsbehov opgjort efter objektive kriterier og dels at udligne forskelle i kommunernes beskatningsgrundlag. Der foretages en generel nettoudligning på 58 % af alle kommunernes udgiftsbehov og beskatningsgrundlag samt en ekstra udligning på 32 % for ugunstigt stillede kommuner som fx Esbjerg Kommune. Denne nettoudligning finansieres af staten og indgår i beregningen af det samlede statstilskud. Det vil sige, at jo mere kommunerne skal have i udligning jo mindre får kommunerne i egentligt statstilskud. Generelle tilskud og udligning er budgetteret med Kommunernes Landsforenings tilskudsmodel. Vurderingen for perioden er foretaget af KL, da der ikke er indgået aftale med Regeringen vedrørende disse år Udviklingsbidrag til Regionen Kommunerne betaler grundbidrag til regionens varetagelse af opgaver indenfor regional erhvervsudvikling. Der skal i 2014 betales 125 kr. pr. indbygger svarende til 14,4 mio. kr Indkomstskat Indkomstskat er budgetteret med en statsgaranti af udskrivningsgrundlaget i 2014 og en beregnet skattegaranti i overslagsårene ud fra Kommunernes Landsforenings skøn for udvikling i udskrivningsgrundlaget i de kommende år. Statsgarantien er beregnet ud fra indkomsterne korrigeret for skattereformen tillagt 11,4 %. Svarende til skønnet for væksten i Esbjerg Kommune. Dette har bl.a. medvirket til, at der er valgt statsgaranti i Tabel 6: Forventet vækst i udskrivningsgrundlaget Vækst i % KL s skøn 3,2 5,4 3,0 3,1 2,5 2,3 EK s vækst* 3,8 4,9 3,0 3,1 2,5 2,3 * Vækstprocenterne i Esbjerg Kommune er korrigeret for den forventede udvikling i befolkningen. Byrådet har besluttet at anvende KL s skøn for indkomstudviklingen. I forbindelse med økonomiaftalen fastlægges indkomststigningerne på landsplan, og de generelle tilskuds størrelse reguleres i forhold til kommunernes mulige indtjening. Esbjerg Kommune har et mål om, at indkomstskatteprocenten og grundskyldspromillen ikke må stige i forhold til nuværende niveau. De kommunale skatteprocenter og fremgår af følgende tabel. Tabel 7: Skatteprocenter og grundskyldspromille %./promille Kommuneskatteprocent 25,4 25,4 25,4 25,4 Grundskyldspromille 25,29 25,29 25,29 25,29 Kirkeskatteprocent 0,81 0,81 0,81 0,81 Grundbidraget forhandles årligt med regionen indenfor en nærmere bestemt økonomiramme. 6

8 Generelle bemærkninger Grundskyld og dækningsafgift Resultatet af den seneste vurdering medfører følgende værdier i 2014, hvoraf der kan opkræves grundskyld og dækningsafgift. Tabel 8: Grundskyld og dækningsafgift. Værdier, promille og provenu for 2014 indtægt Værdier mio. kr. Beskatning i promille Provenu mio. kr. Afgiftspligtige grundværdier, (min. 16 o/oo - max. 34 o/oo) ,1 304,2 Landbrugsejendomme 1.978,0 7,20 14,2 Øvrige ejendomme ,1 25,29 29 Dækningsafgiftspligtige værdier af offentlige ejendommes Grundværdier, heraf 70,5 12,65 0,9 Kommunale ejendomme 8,5 12,65 0,1 Regionsejendomme 3 12,65 0,4 Statsejendomme 32,0 12,65 0,4 Bygningsværdier 949,8 8,75 8,3 Provenu i alt 313,4 Det forventes, at grundværdierne for perioden årligt vil stige med ca. 5 % jf. KL s skøn Selskabsskat Afregningen af selskabsskatter foretages i forhold til de faktiske selskabsskatter for indkomståret 3 år forinden. Afregningen i 2014 kan henføres til Der er indregnet indtægter for i alt 58,1 mio. kr. i Der forventes i Esbjerg Kommune skatteindtægter fra selskabsskat på 79,3 mio. kr. i 2015 og 81,6 mio. kr. i 2016, og 82,9 mio. kr. i Kirkeskat I budgettet er kirkeskatteprocenten fastsat til 0,81 i alle årene. Kirkekassernes samlede indtægter og udgifter registreres på en mellemregningskonto, som aftegnes med kommunen således at der ved budgetårenes udgang henstår en mellemregning på nul kroner mellem kirkekasserne og kommunen Kassebeholdning En kommunes budget skal balancere i det enkelte budgetår. Når udgifterne og indtægterne i øvrigt er på plads, vurderes i hvor høj grad lånemulighederne skal benyttes og/eller hvor meget der skal finansieres via kasse-beholdningen. Tabel 9: Budgetteret kasseforbrug og kassebeholdning mio. kr Budgetteret kasseforbrug Kassebeholdning For perioden 2014 til 2017 budgetteres med træk på kassebeholdningen i starten af perioden for derefter at aftage i takt med at den økonomiske politik og de tilhørende besparelser slår igennem. Dette medfører at kassebeholdningen bliver negativ i 2015 med -140 mio. kr. for derefter at rette sig ud sluttende på et niveau på en negativ kassebeholdning på 34 mio. kr Lånoptagelse, afdrag og langfristet gæld Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse giver mulighed for at optage lån til finansiering af bl.a. følgende investeringer: Affald og renovation Byfornyelse Energi- og elbesparende foranstaltninger Forbedring af kommunale beboelsesejendomme I særlige tilfælde opkøb af jord til boligformål Ældreboliger Esbjerg Kommune har en målsætning om, at låne til det forbrugerfinansierede affalds- og renovationsområde og ældreboliger i henhold til lånebekendtgørelsen og årets økonomiaftale. I budget er lånerammen til de låneberettigede anlægsudgifter udnyttet fuldt ud. 7

9 Tabel 10: Budgetteret låneoptagelse mio. kr Skattefinansieret Jordkøb 20,4 10,4 2,3 1,9 Forbedring af beboelsesejendomme, byfornyelse og energibesparende foranstaltninger m.v. 31,6 12,7 1 6,2 Lånedispensation til ombygning af Tarp plejehjem til institution 7,1 Ældreboliger 68,5 I alt 59,1 23,1 12,3 76,6 Kommunens samlede gæld udvikler sig herefter således over perioden: Tabel 11: Udvikling i den samlede gæld - = gæld, mio. kr Primo året , , , ,6 Lånoptagelse -119,3-59,1-23,1-12,3-76,6 Afdrag 74,3 61,8 65,8 67,7 70,6 Ultimo året , , , ,6 Kommunens skattefinansierede gæld, den forbrugerfinansierede gæld og gæld til ældreboliger fremgår af følgende tabel: Tabel 12: Udvikling i den skattefinansierede gæld og gæld til ældreboliger - = gæld, mio. kr Skattefinansieret gæld -873,1-892,3-871,7-838,1-798,2 Gæld ældreboliger -652,4-630,4-608,3-586,5-632,4 Gæld i alt , , ,424, ,6 Kommunens totale gæld er ca. 1,5 mia. kr. og falder over budgetperioden med knap 100 mio. kr. Den reelle gæld, det vil sige den andel Esbjerg Kommune skal afdrage, er dog kun mio. kr. Det hænger sammen med, at ydelser på gæld til ældreboliger i høj grad betales via huslejen og ydelsesstøtte fra staten Renter Ved beregning af renteindtægter er der taget udgangspunkt i en skønnet gennemsnitlig kassebeholdning i 2014 på 0,9 mia. kr. Generelle bemærkninger I budgetoverslagsårene er der indregnet et gennemsnitligt fald på ca. 250 mio. kr. i 2015 og godt 50 mio. kr. i 2016 og Den beregnede gennemsnitlige beholdning forrentes i 2014 med 3 %, stigende med 0,5 % årligt. Ved beregning af renteudgifter på eksisterende variabelt forrentede lån er der indregnet en variabel rente på 3,0 % i 2014, stigende med 0,5 % årligt i budgetperioden. Fastforrentede lån er budgetlagt i forhold til de enkelte lånedokumenter. For udlandslån i CHF er der anvendt en valutakurs på 620. Nye lån optages ultimo året og budgetlægges som 25-årige serielån. Lån optaget i 2014 forrentes med en fast rente på 3 % p.a., og renten øges med 0,5 % årligt over budgetperioden. 4. Øvrige forudsætninger 4.1 Økonomiaftalen for 2014 Den økonomiske aftale mellem KL og regeringen tager udgangspunkt i de kommunale budgetter for De reducerede rammer sammenholdt med et øget udgiftspres på bl.a. familieområdet og handicapområdet har medvirket til at årets budgetlægning i højere grad end forventet har drejet sig om besparelser. Pris- og lønskøn Byrådet har besluttet generelt at anvende KL s prisog lønskøn i budgetlægningen. Indkøb af varer og tjenesteydelser (art 2 og 4) fremskrives dog ikke. I praksis er dette lagt ind i budgettet som en reduktionspulje. I økonomiaftalen er der forudsat følgende pris- og lønskøn for de kommunale udgifter: Tabel 13: Anvendte pris- og lønskøn, fra Kommunernes Landsforening, juni 2013 Pris- og lønskøn 13/14 14/15 15/16 16/17 Prisskøn 1,62 1,62 1,62 1,62 Lønskøn 1,19 1,80 1,80 1,80 Samlet pris- og lønskøn 1,3 1,7 1,7 1,7 Nye love og bekendtgørelse De økonomiske konsekvenser af årets lov- og cirkulæreprogram er indarbejdet i budgettet. Der med er der sammenhæng mellem budgettet og de reduktioner og forøgelser af bloktilskuddet som nye love og regler har givet anledning til. 8

10 Generelle bemærkninger 4.2 Befolkningsprognose Befolkningsudviklingen har indflydelse på både kommunens udgifter og indtægter. På udgiftssiden har det betydning for fx antallet af børnehavepladser, antal lærere, behov for skoleudbygning, antal sundhedsassistenter m.v. På indtægtssiden har det betydning for udviklingen i antal skatteydere. Kommunen udarbejder derfor hvert år en befolkningsprognose til brug for budgetlægningen. Se hovedtallene fra årets befolkningsprognose i bilag Befolkningsprognose på side 212. Heraf kan ses, at antallet af børn falder i budgetperioden, hvorefter der forventes en stabilisering. Befolkningen i den erhvervsaktive alder forventes at falde, mens der forventes flere ældre. Dette gør sig gældende i budgetperioden såvel som de efterfølgende år. 9

11 10

12 11

13 12

14 13

15 14

16 15

17 16

18 17

19 18

20 19

21 20

22 21

23 22

24 Strukturel balance Positive tal angiver udgifter Budget Budgetoverslag Negative tal(-) angiver indtægter I mio. kr SKATTEFINANSIERET Indtægter Tilskud og udligning , , , ,4 Udviklingsbidrag 14,4 14,7 14,9 15,2 Skatter , , , ,1 Indtægter i alt , , , ,3 Driftsudgifter, netto Driftsudgifter - rammebelagt 4.772, , , ,8 Driftsudgifter - ikke rammebelagt 2.083, , , ,4 I alt 6.855, , , ,2 Pris- og lønstigning 0 116,9 233,8 354,5 Nettorenter -0,7 6,3 7,3 7,7 Driftsudgifter i alt 6.855, , , ,3 STRUKTUREL BALANCE, ordinær drift (+ = underskud) -113,6-36,3-101,4-92,0 Skattefinansieret anlæg Anlægsudgifter, skattefinansieret 200,4 187,7 29,8 47,1 Kommunal grundkapital, ældreboliger 0 3,8 4,0 0 I alt 200,5 191,5 33,8 47,1 Jordforsyning Salg af jord -41,8-50,9-49,2-50,2 Køb af jord og byggemodningsarbejder 65,0 41,3 34,8 21,3 I alt 23,2-9,7-14,4-28,8 Pris- og lønstigning Skattefinansieret anlæg, i alt 223,7 181,8 19,4 18,3 STRUKTUREL BALANCE, incl. anlæg (+ = underskud) 110,1 145,5-82,0-73,7 FORBRUGERFINANSIERET Forsyningen Drift (indtægter - udgifter) -2,3-0,6-2,2 4,1 Anlæg (indtægter - udgifter) Pris- og lønstigning Forsyningen i alt -2,3-0,6-2,2 4,1 Ældreboliger - forbrugerfinansiering Drift (indtægter - udgifter) -44,6-44,6-44,6-44,7 Ydelse på lån 41,1 74,5 75,5-29,9 Pris- og lønstigning Ældreboliger i alt -3,5 29,9 30,9-74,6 Resultat af det forbrugerfinansierede område -5,7 29,3 28,7-70,5 Finansiering Finansforskydninger 9,2 8,0 9,0 8,7 Låneoptagelse -59,1-23,1-12,3-8,1 Afdrag på lån 39,9 43,7 46,0 48,1 Deponering af kvalitetsfondsmidler -7, Finansiering i alt -17,1 28,6 42,7 48,7 Kasseforbrug 87,3 203,4-10,6-95,5 Den strukturelle balance beskriver balancen mellem kommunens skattefinansierede udgifter og indtægter. 23

25 Hovedoversigt Hele kr. Budget Budgetoverslag Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter A) DRIFTSVIRKSOMHED (inkl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Heraf refusion Forsyningsvirksomheder m.v Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Heraf refusion Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Heraf refusion Fællesudgifter og administration m.v Driftsvirksomhed i alt Heraf refusion B) ANLÆGSVIRKSOMHED 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Fællesudgifter og administration m.v Anlægsvirksomhed i alt PRIS- OG LØNST. VEDR. H.KONTO C) RENTER D) FINANSFORSKYDNINGER Forøgelse af likvide aktiver ( ) Øvrige finansforskydninger ( ) Finansforskydninger i alt E) AFDRAG PÅ LÅN SUM (A+B+C+D+E+P/L-stigning) F) FINANSIERING Forbrug af likvide aktiver ( ) Optagne lån ( ) Tilskud og udligning ( ) Udligning af moms (7.87) Skatter ( ) Finansiering i alt BALANCE Hovedoversigten viser budgettet fordelt på hovedkonti på drift og anlæg, samt en specifikation af finansieringssiden. 24

26 Bevillingsoversigt 2014 Hele kr. Udgifter Indtægter Økonomiudvalget Drift, netto Rådighedsbeløb Byudvikling Politisk organisation Administration Erhverv og turisme Finansiering Renter Skatter Tilskud og udligning Udligning af moms Lånoptagelse Finansforskydninger Afdrag på Lån Forbrug likvide midler Plan & Miljøudvalget Drift, netto Rådighedsbeløb Teknik & Forsyningsudvalget Drift, netto Rådighedsbeløb Socialudvalget Drift, netto Rådighedsbeløb Arbejdsmarkedsudvalget Drift, netto Børn & Familieudvalget Drift, netto Rådighedsbeløb Kultur & Fritidsudvalget Drift, netto Rådighedsbeløb Sundhed & Omsorgsudvalget Drift, netto Rådighedsbeløb Bevillingsoversigten viser bevillinger til de enkelte udvalg. Driftsbevillinger er nettobevillinger, mens rådighedsbeløb samt bevillinger på finansieringssiden er bruttobevillinger. 25

27 Opdeling i rammebelagte områder 2014 Fagudvalg/politikområde/emne Hele kr. Rammebelagt Ikke rammebelagt Heraf budgetgaranti Hvile i sig selv Økonomiudvalget Byudvikling Ubestemte formål Driftsikring af boligbyggeri Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn mv. 14 Ældreboliger 665 Brand og redning Redningsberedskab Politisk organisation Tilskud til politiske partier mv Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn Valg m.v Administration Administrationsbygninger Andre faste ejendomme 719 Seniorjob for personer over 55 år Øvrige sociale formål 778 Sekretariat og forvaltninger Administration af jobcentre og pilotjobcentre Administration af miljøbeskyttelse Byggesagsbehandling Voksen-, ældre- og handicapområde Det specialiserede børneområde Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark Fælles IT og telefoni Løn- og barselspuljer Tjenestemandspensioner Interne forsikringspuljer Rengøring Erhverv og turisme Turisme Innovation og ny teknologi Erhvervsservice og iværksætteri Plan & Miljøudvalget Byfornyelse Byfornyelse Miljø Fælles formål fx Vadehavssamarbejde og Agenda Jordforurening 132 Bærbare batterier 424 Miljøtilsyn - virksomheder Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn mv Skadedyrsbekæmpelse -8 Affald Fælles formål 101 Ordninger for dagrenovation - restaffald Ordninger for storskrald og haveaffald -732 Ordninger for glas, papir og pap 310 Genbrugsstationer 742 Øvrige ordninger og anlæg