Der var en KIRKEBLAD FOR KJELLERUP OG OMEGNS VALGMENIGHED. Nummer 4 November Årgang

Transkript

1 Der var en KIRKEBLAD FOR KJELLERUP OG OMEGNS VALGMENIGHED,asfnældksfn123k Nummer 4 November Årgang Solhvervet kommer, og bladet vendes, dagene længes på ny, solskinnet vokser, og vintren endes, lærkerne synger i sky. Derfor bære blus vi med glæde.

2 Gå ud fra det, som du er låst fast i Af prædiken ved festgudstjenesten i Vinderslev kirke på 19. søndag efter Trinitatis den 14. oktober 2007 i anledning af Kjellerup Valgmenigheds 90 års jubilæum. Mange vil sige, at salmen: Af dybsens nød, O Gud til dig mit bange råb jeg vender (Salmebogen nr. 496) ikke er en salme at synge her ved jubilæumsgudstjenesten. For på en festdag synes de fleste, at vi ikke skal synge om menneskers nød og bange råb og om vores store bagage af synd og uret, som vi selv begår. De synes, at vi skal holde os til at synge om Guds endnu større nåde og kærlighed, som vi håber og tror på. Jeg har imidlertid valgt denne gamle kernesalme af Martin Luther, både fordi den passer til denne søndags evangelietekst om Jesu helbredelse af den lamme mand, der blev bragt hen til ham af fire venner, - og fordi den virkelig er en salme at synge her på jubilæumsdagen. Det billede, som salmen tegner af forholdet mellem dét, der er menneskers, og dét, der er Guds, er nemlig i nu 90 år blevet forkyndt her i valgmenigheden. Vi skal have begge poler er med fuldt og helt: både hvad der er menneskers, og hvad der er Guds. Gud skabte os i sit billede. Vi har vores forudsætninger i det fuldkomne hos ham. Derfor kan vi opfatte, at der er noget, vi ikke lever op til. Netop fordi vi kender til vores egen begyndelse i den kærlighed, der er foran og under alt liv, og mærker vi så meget desto mere også det, der er negativt her i tilværelsen. Vi har et grundlag indbygget for at kunne sammenligne. Men dertil har vi også et godt løfte i vores ører lige siden vores dåb. Dermed har vi et link til det guddommelige, men forbindelsen må altid knyttes udefra ind til os. Det er Gud, der har initiativ og kraft til at etablere forbindelsen og holde den i gang. Og det, som vi selv kan gøre er, at minde Gud om, at han skal bøje sit øre ned til os og høre, at vi beder om,. Han skal komme til os her med liv og tilgivelse sådan som han har lovet os i dåben. Når valgmenighedens første præst Peter Kæstel kom op på prædikestolen, bad han hver gang Helligånden komme på Guds initiativ: Kom lysets ånd kom til os ned med himlens ild: Guds kærlighed!. (salmebogen nr. 300). Kæstel bad om den livgivende og tilgivende Kærlighed, som vi mennesker ikke selv kan mobilisere. Der skal jo kærlighed til, for at livet lykkes. Det er samme faktum i dag som da valgmenighedens stiftere for 90 2

3 år siden befandt sig ved slutningen af 1. verdenskrig og endnu engang var blevet klar over, at vi mennesker misbruger vores gode udstyr og gang på gang begår synd og uret. Det hedder sig i dag, at danskerne er verdens lykkeligste folk i alt fald hvis vi selv skal udtale os til meningsmålingerne. Men der er jo forskel på, hvordan vi selv fortæller den gode historie om os - og så hvordan vi i virkeligheden har det! Vi føler os ikke hjemme i tilværelsen, men kan ikke altid selv indse, hvordan vi stiller os i forhold til andre. Derved er vi låst fast i situationen ganske som et menneske med fysisk lammelse kan være tvunget til at blive i en bestemt stilling i sin stol eller i sin seng. Når vi ikke selv kan flytte os i nye vinkler, kan vi - hvis vi er åbne og ærlige - synge: Af dybsens nød o Gud til dig mit bange råb jeg vender. Vi kan let komme til at føle os som offer, men vi ved også, at vi i mange tilfælde bør påtage os skyld i højre grad, end vi gør i dag. Hvordan den mand har haft det, som blev båret hen til Jesus følge i dagens evangelietekst, ved vi ikke noget om. Et gæt ville være: at manden naturligt følte sig som offer for sin sygdom og følte sig udenfor det menneskelige fællesskab, som han før havde del i. Vi kan føle os fremmede i vores egen tilværelse. Vi har blinde vinkler, som vi ikke selv kan komme ud af, hvis ikke en anden udpeger dem for os. Men Jesus led ikke af vores blindhed, og han var hjemme i vores menneskeliv og i byen Kapernaum, hvor begivenheden finder sted, som vi hører om i dagens evangelietekst. Den vinkel og den myndighed, som Jesus havde med sig fra Gud, gør ham i stand til at se det negative: synden i vores menneskelige tilværelse - de onde cirkler, som vi er i, når vi misbruger tilværelsen og hinandens tillid. Men Jesus ser også det positive: vores tro, når vi godt tør tage de muligheder for givet, som vi ellers ikke kan få øje på fra vores egen blinde vinkel og når vi godt tør lede efter nye vinkler, selvom vi ikke er i stand til at finde en udvej selv. Det var, hvad den lamme mands fire venner gjorde: - de tog for givet, at der var en mulighed, selvom de faktisk ikke selv kunne se den. - de opsøgte nye utraditionelle vinkler for at komme hen til hjælpen, selvom det så umuligt ud. Da Jesus så, at de fire mand komme bærende med den lamme og siden firede ham ned foran Jesus, var det troen, Jesus så hos dem. Som det hedder det i beretningen: Han så deres tro!. Troen er altså her dét, at disse mennesker tager fat - på trods af det, der ser umuligt ud. Også når vi ikke selv kan se, hvad det er, der skal til, kan vi handle i tro på, at mulighederne findes også de muligheder, vi ikke selv kan se lige nu. Det er denne tro, som de fire mænd 3

4 gør håndgribeligt, da de tager tagbeklædningen af huset. De laver hul i taget, så der bliver frit til himlen både for dem, der står tæt inde i huset, og for dem, der står tætpakket udenfor og spærrer døren. Og de fire mand firer deres lamme ven ned gennem hullet som om, at de sænkede ham ned i en grav. Men de firer ham i virkeligheden ned til nye muligheder. For Jesus står dernede i rummet midt i den tætte forsamling af mennesker. Og det første, han siger til manden er ikke Stå op brug dine ben, men han siger først: Dine synder er dig forladt. For Jesus er det altså vigtigt, at vi under alle omstændigheder får anvist et sted at begynde på ny. Og det sted at begynde er: vores egen ubehjælpsomhed og afmagt. Ved at Jesus peger på, at vi er syndere og at vi selv gør fremmede for hinanden, giver han os et sted at begynde påny. For der er en grund til, at du ved, hvad mistillid det er. Netop ved at være skabt i Guds billede til at ligne Gud (selvom du ikke selv er guddommelig), kender du gabet mellem dét, der skulle havde været - og dét, der er. Vi danskere vil blot ikke være véd vores egen viden om det gab. Vi fører os selv bag lyset og siger, at den bedste historie er den tragiske om de andre, så vi kan sige: Godt det ikke er mig Men Jesus peger på, at det er vores egen blindhed her i tilværelsen, der hindrer os allermest i at leve det liv, som Gud har tiltænkt os. I dåben har vi Jesu ord for, at hele vores menneske får en ny begyndelse. Vi får med evangeliets gode budskab at vide, at vi hver af os lever på Guds kærlige betingelser, som Jesus bekræftede med sin død og sin opstandelse her. Vi kan på tilgivelsens og genløsningens betingelser bruge de muligheder, Gud giver os også når det onde er over os og i os. Det som Jesus sagde til den lamme mand med stor virkning, siger han også til os: Stå op! Han giver os at vide, at vi kan stå op af den grav, vi befinder os i mange gange undervejs i tilværelsen. Vi kan frit gå ud fra det, som vi er låst fast i. For når vi indrømmer og går ud fra også det negative, som vi ellers ikke ville være véd hos os selv, så er vi med igen i den fælles bevægelse, som livet er. Og det er bevægelsen hen til hinanden sammen med den nådige og kærlige Gud sammen med ham, som Jesus viser os er med os nu og altid. Karen Marie Ravn Salmebogen nr: // 320 (nadver: )

5 M Ø D E R & A R R A N G E M E N T E R I KJELLERUP OG OMEGNS VALGMENIGHED søndag i advent den 9. december prøver vi noget nyt, nemlig adventsfrokost og hygge med indhold i valgmenighedens sal efter gudstjenesten kl. 10,30 i Hørup Kirke. Arrangementet er en fornyelse af den mangeårige adventshygge, som har været afholdt en hverdagseftermiddag i december, hvor kun de, der har dagen fri, kunne deltage. I år har de fleste mulighed for at være med, da det er en søndag. Efter gudstjenesten er der tag-selv-bord med laksetærte, lune frikadeller og hamburgerryg med grøn-langkål foruden kaffe med klejner. Programmet frem til ca. kl. 14 med bl.a. julemånedens toner, sange og salmer kædes sammen af Karen Marie Ravn og Inga Nielsen. Fredag den 28. december (4. juledag ) kl. 15 holder vi den traditionelle Julegudstjeneste i Hørup Kirke for børnefamilierne med efterfølgende juletræsfest i valgmenighedens sal. Valgmenighedspræsten tegner og fortæller juleevangeliet i kirken og fortæller også bagefter ved juletræet i salen, når alle generationer også gerne bedsteforældre - er gået i kreds og har sunget julesalmer med Jens Bøgestrands akkompagnement. Er Valgmenigheden er vært ved traktementet, og når samværet slutter ca. kl. 17 har vi - også sunget en del børnesange. Tilmelding inden tirsdag den 21. december til Karen Marie Ravn på eller på kmravn@ ofir.dk Nytårsaftensdag, mandag den 31. december kl. 10,30 Efter en kort nytårsgudstjeneste i Hørup Kirke er der samvær frem til kl. 13 med kaffe i valgmenighedens sal. Vi begyndte med dette arrangement i 2006, og deltagerne opfordrede til at gentage det i år. Der synges af højskolesangbogen og som afslutning synger vi sammen nytårssalmen og nationalsangen. Mange ældre sidder kun med sig selv nytårsaften, og der er med dette arrangement nytårsaftensdag ved valgmenighedens tændte juletræ lejlighed til bl.a. at synge sammen med andre og skåle med et glas vin for det nye år. 5

6 2008 Tirsdag den 15. januar kl. 19,30 holdes årets første foredragsaften i valgmenighedens sal ved Nils Villemoes, der siden 1970 har været lektor ved Institut for Organisation og Virksomhedsledelse på Århus Handelshøjskole: Hvor går udviklingen hen, mens vi sover? Giv mig en tavle og to stykker kridt eller en væg, der alligevel snart skal males og jeg skal tegne og berette, hvordan verden ser ud Sådan siger aftenens foredragsholder, som vil fortælle og filosofere over, hvordan den menneskelige natur og vores samfund er skruet sammen. Han gør det ikke for sjov, men således, at vi ser de alvorlige sammenhænge og samtidig får rørt lattermusklerne. Livet er ikke lutter lagkage, siger Niels Villemoes. Det er tværtimod fyldt med udfordringer og bøvl. Måske er det ét af vore problemer: at der ikke er bøvl nok til alle? Søndag den 20. januar Efter gudstjenesten i Hørup kir-ke kl. 10,30 den dejlige varme Kyndelmissesuppe ovre i valgmenig-hedens sal. Vi får også brugt kniv og gaffel foruden sangstemmerne, når vi efter spisningen har højskole-sangbogen fremme. Samværet slutter ca. kl. 13. Torsdag den 7. februar kl. 14 Det andet af årsprogrammets to eftermiddagsmøder, der holdes på torsdage kl. 14, bliver med Aage Augustinus, som til for ganske nylig var valgmenighedspræst i Gl. Rye og Omegns Valgmenighed. Siden vi indgik aftale om, at Augustinus skulle komme og holde foredrag i vores valgmenighed, er han og hans kone imidlertid flyttet til Pensionisthøjskolen Rude Strand som forstanderpar. Det er således et rigtigt højskoleforedrag, vi skal høre denne eftermiddag: Derfra min verden går om globaliseringen Med udgangspunkt i sin opvækst i en provinsby i 1950 erne og 60 erne vil Aage Augustinus give sit bud på fremtiden i en globaliseret verden. Globalisering er i disse år på alles læber. Ordet er næsten blevet en kliché, men det peger dog på visse realiteter. Globaliseringen er først og fremmest økonomisk og sætter spørgsmålstegn ved det nationale demokrati og vores egne muligheder for at opretholde velfærdsstaten. Men globalisering er også, at vi hver eneste aften i TV kan se nyheder fra hele verden, for derefter at sætte os ind i vores japanske bil og sammen med pakistanske naboer køre til en kinesisk restaurant, der serverer pasta. Hjemme igen går de yngre generationer på internettet og tjekker resultaterne 6

7 fra aftenens engelske ligakampe, den seneste udvikling i Rusland eller den brasilianske hitliste. Aage Augustinus spørger: Hvad stiller vi op med os selv og vores liv? - set i lyset af denne udvikling, der i mange henseender er uafvendelig. på Levring Efterskole fortælle om, hvordan man skelner mellem dem, der truer os, og dem vi skal alliere os med. Der er efter foredraget mulighed for debat. og deltagerne betaler kr. 75,- for denne fællesaften inklusive kaffebord Onsdag den 27. februar kl. 19,30 (bemærk ugedagen) Foredrag på Levring Efterskole fælles med Levring-Hørup sognemenigheder ved Jens Nauntofte, udenrigskommentator: Islam og os Vi husker i valgmenigheden den enestående gode aften om udenrigspolitik, som Jens Nauntofte gav os på Levring Efterskole for omkring 10 år siden. Nu kommer han igen, denne gang til fællesaftenen med sognemenighederne i Levring og Hørup. Nauntofte vil denne onsdag aften, der jo ikke er på vores sædvanlige ugedag for aftenmøder, komme ind på Muhammedkrisen og tørklædedebatten i Tyrkiet og Danmark. Jens Nauntofte spørger: Skal vi frygte fundamentalismen? Det meste af den terrorisme, der siden 11. september 2001 har ramt os, er inspireret og udført af islamister, der kun er en mindre, men til gengæld dybt farlig gruppe af de muslimer, der er flyttet til Europa. Jens Nauntofte vil i sit i sit foredrag Tirsdag den 4. marts kl. 19,30 Denne aften er valgmenighedens medlemmer indkaldt til generalforsamling i Kjellerup og Omegns Valgmenighed i valgmenighedens sal. Der er dagsorden efter vedtægterne. Læs nærmere i næste nummer af bladet. Fredag den 7. marts. kl holder vi forårets Persillesovs - fortælling og fællessang i valgmenighedens sal for familier med mindre børn og eventuelle større søskende. Tilmelding inden tirsdag den 4. marts til Karen Marie Ravn på eller på kmravn@ofir. dk 7

8 Tiderne går - nye kommer til Den 14. oktober fejrede vi 90 års dagen for Valgmenighedens oprettelse. Det blev en dejlig dag med gudstjeneste i Vinderslev kirke, derefter middag i Vinderslev forsamlingshus. Om eftermiddagen var der et musik- og sang foredrag med Per Warming. Med de 90 deltagere til festen var der stor sangglæde tilstede. De personer som var med ved oprettelsen af Valgmenigheden i 1917, er for længst væk. Men mange af vore medlemmer har familiære bånd tilbage til disse initiativrige personer, der længe blev en uvurderlig støtte og bærende kraft for vores Valgmenighed. Med den gode tradition fra familierne blev det også det sikre grundlag for eksistensen af vores Valgmenighed. Valgmenigheden har gode forbindelser til de tre sognemenigheder som vi lejer kirkerne hos. Hermed er der også en god forståelse for hinandens menighedsliv. Nu er det snart Jul, og vore foredragsaftener er ved at være opbrugte for i år. Derefter følger de gode jule- og nytårstraditioner, som vi alle glæder os til. Vi siger tak for mange gode oplevelser, og dejlige stunder i Vi håber at det nye år vil bringe oplysende og oplevelsesrige timer sammen med gode foredragsholdere, og anden underholdning. Til Friskolen i Lemming, som vi gæster i det nye år, er det ønske fra Valgmenighedens side, at et godt samarbejde må lykkes. Bestyrelsen sender de bedste ønsker for Julen, og det nye år med et: På gensyn i Inga Nielsen 8

9 Meddelelse fra præsten: Jeg holder 14 dages vinterferie i ugerne 6 og 7 fra mandag den 4. februar til og med søndag den 17. februar. Afløsning meddeles på telefonsvareren på valgmenighedens telefon Ellers træffes jeg på kontoret i valgmenighedens hus tirsdage kl Ring evt. og aftal at komme, når jeg alligevel er på kontoret. I almindelighed er jeg let at træffe hverdage kl. 8 9,30 på tlf Men jeg kan ringes op når som helst, da telefonen omstilles til mobil. Hvis jeg ikke tager telefonen, kan der indtales besked på telefonsvareren, der går i gang efter 6 ringetoner. Jeg beder venligst pårørende til valgmenighedsmedlemmer, der måske kunne havde glæde af mit besøg, om at nævne det eller direkte invitere mig til at komme forbi. Det er en hjælp, hvis ægtefællen, børnene eller naboerne giver et praj. Hellere en henvendelse for meget end for lidt, selvom I måske regner med, at jeg er orienteret i forvejen! Karen Marie Ravn Siden sidst: Viede Karen Schumann og Martin Bredsgaard, Birkerød Jane Papsø Laursen og Christian Stenholt Sørensen, Hønholt Døde Betty Nyhus, Kjellerup, tidl. Vinderslev Olga Andersen, Kjellerup, tidl. Mausing Klik ind på 9

10 Er drømmen om frihed og fællesskab endt i liberalisme? Af artikel i: Friskolebladet nr. 17, 31. oktober. Også når det gælder friskolerne er det et spørgsmål, hvor meget af det, vi i dag kalder frihed, der er andet end liberalisering. Liberalisering er jo at fjerne hindringerne for den personlige udfoldelse. Her er der ingen, der skal komme og bestemme. Vi kan selv! Vi har brudt med den sorte skole, vi er ikke afhængige af autoriteter. Hvis de lukker den lokale skole, laver vi selv en ny. Pædagogikken udformes i forhold til menneskerettighederne, og så skal vi følge den retning, som flertallet i forældrekredsen ønsker. Friskolerne bliver da nødt til at skelne lidt til folkeskolen, da der jo er fri konkurrence. Det er et fåtal, der vælger friskolen på grund af livssyn. Det ydre Er friskolerne gået hen og blevet en liberal pædagogik i grundtvigsk tøj? Det er et spørgsmål, der har strejfet mig flere gange. Hvad kan grunden til denne udvikling være? Jeg tror, at noget af forklaringen måske kunne findes i de folkelige bevægelser og liberalismen. Disse var med til at gøre Danmark til et moderne samfund. Vi gik fra almue til folk, fra at have været nogle, der blev bestemt over, til at blive nogle, der selv bestemte. Vi fik opfyldt vores fysiske og sociale kulturelle behov og blev optaget af foreninger og bevægelser, Det indre Men i de folkelige bevægelser er der også en anden dimension: det tidløse det, der er gældende til enhver tid. Det er noget, der ligger udenfor mennesket selv. En åndelig dimension, som avler modstand til det bestående. Som altid er på de smås side mod de store. Som vil behandle naturen ordentligt. Som ikke vil have, at det materielle skal bestemme alt. Som ikke frygter det, som verden kalder sin nødvendighed af stål. En mulig forklaring på udviklingen kunne være, at vi kun kender til den side, jeg har kaldt det ydre?. Har vi ikke glemt det indre? Det indre i de grundtvigske bevægelser er der stadig fremtid i. De kæmper - ligesom liberalismen - for personlig frihed og sandhed. Tit og ofte vil de to grundforskellige frihedsretninger også rent praktisk kunne mødes. Men det er værd at mærke sig, at de er grundforskellige, fordi liberalismen tager sit udgangspunkt i det enkelte menneske, og de grundtvigske frihedsidéer tager deres udgangspunkt i fællesskabet, det folkelige og det kristelige. Når det er oplysning, det gælder, er liberalisme altså ikke nok og langt mindre neoliberalismen - set med mytologiens øjne. Vi skal ikke høre efter, når Loke siger: Tror du ikke at folk er ligeglade med forskellen på frihed og liberalisme? Vi skal binde Lokes afkom og afvise Loke, når han kommer og hvisker os i ørerne, at vi ikke skal kæmpe. Selvfølgelig skal vi i de frie skoler kæmpe for friheden og fællesskabet. Spørgsmålet er, om de grundtvig-koldske friskoler stadig vil tage deres udgangspunkt i det folkelige, fællesskabet og den mosaisk- kristelige anskuelse, som viser den åndelige dimension: det tidløse.. Husker vi drømmen eller udfylder vi kun skemaer? Ole Kamp, Skoleleder ved Friskolen i Lemming 10

11 Kirke- og mødebilen Thorning Taxa tlf Leje af valgmenighedens sal på Kirkebakken 13 Valgmenighedens medlemmer kan leje vores hyggelige sal med pejs og adgang til to toiletter. Salens nye køkken har fuldt udstyr, men skal til spisning betragtes som et serveringskøkken. Der kan dækkes op til ca. 50 til spisning, og flere til kaffe. Lejen udgør til kaffe til spisning Foruden rengøring, hvis ikke lejeren selv gør rent. 500 kr. 700 kr. Valgmenighedens Præst: Karen Marie Ravn, Kirkebakken Privat: Allingskovgårdsvej 24, 8600 Silkeborg VALGMENIGHEDENS Bestyrelse: Alle Kjellerup. Inga Nielsen, formand Kirkebakken 13A Mobil Anny Oehlenschlæger Larsen, næstformand Fyrrevænget 8... oeh-larsen@webspeed.dk Lars Westerberg, kasserer Lundgården 13...LW@shll.dk Peter Kildedal, formand for mødeudvalget Bygtoften 5... Pkildedal@webspeed.dk Torben Gyldenberg Pedersen, sekretær og redaktør Oustrupvej Torben.Pedersen3@skolekom.dk Chr. Skorstengaard Vestervangen chr.skorstengaard@wanadoo.dk Svend Aage Thomsen, formand for boligudvalget Lindevej sv.aage.thomsen@hotmail.com VALGMENIGHEDENS FORRETNINGSFØRER: Dorthe Kaa, forretningsfører Aabenraavej 28, 8600 Silkeborg. Træffes mandag aften på dorthe-thomas@webspeed.dk 11

12 Kjellerup og Omegns Valgmenighed Kirkebakken Kjellerup»Returneres ved varig adresseændringb«g U D S T J E N E S T E R Hørup kirke Vinderslev kirke Levring kirke 2. december 1. søndag i advent Levring 9. december 2. søndag i advent Hørup Derefter adventsfrokost i salen. Se under møder 16. december 3. søndag i advent Levring 23. december 4. søndag i advent Ingen 24. december Juleaftensdag Hørup kl. 17 Vinderslev kl december Juledag Hørup 26. december Anden Juledag Ingen 28. december Hørup kl. 15 Julegudstjeneste for børnefamilier, derefter juletræsfest i salen. 30. december Julesøndag Ingen 31. december Nytårsaftensdag Hørup Kort gudstjeneste, derefter samvær i salen med Godt Nytår. 1. januar Nytårsdag Ingen 6. januar Helligtrekongers søn. Levring 13. januar sidste søn. e. helligtrekonger Vinderslev 20. januar Septuagesima Hørup. Derefter Kyndelmissesuppe i salen. 27. januar Sexagesima Ingen 3. februar Fastelavn Hørup 10. februar 1. søndag i fasten Ingen 17. februar 2. søndag i fasten Ingen 24. februar 3. søndag i fasten Vinderslev 2. marts Midfaste Hørup 9. marts Marie Bebudelse Ingen Hvor intet anføres, er valgmenighedens gudstjeneste altid kl ved Karen Marie Ravn. Der kører fortsat gratis BIL Man kan ringe dagen før til Thorning Taxa tlf Så bliver man kørt fra og til egen adresse på valgmenighedens regning. GD GRUPPEN Viborg Kjellerup