Kedlen. Fakta. Du er her

Transkript

1 Kedlen For at varmen fra ovn (ca ) kan blive til varme i radiatorerne derhjemme, skal røgens varme opvarme fjernvarmevandet. Det sker i kedlen, hvor vandet bliver tvunget rundt i et rørsystem på 50 kilometers længde, omgivet af den varme luft. I fyrrummet samt den første del af kedlen er kedelrørerne beskyttet af påstøbt ildfast masse og kakler. Arealet efter udmuringen er beskyttet af inconel-påsvejsning. Efter selve kedlen og strålingstrækkene er kedlen forsynet med 5 economisere hvor røggastemperaturen reduceres fra ca. 500º til 155º. Røggasmængde: m 3 Kedeltryk: 10 bar Røggastemperatur i fyrrum: ca Røggastemperatur efter kedel: 155. Vandtemperatur: 180. Vandvolumen i kedel: 72 m 3 Effekt: 28 MW Areal af hedeflade: m 2 Vægt af kedel: 540 tons Højde på kedel: 27 meter Bredde på kedel: 7 meter Længde på kedel: 28 meter

2 Røggasrensning Støvet fra forbrændingen, det tilsatte kalk og aktive kul opsamles i et posefilter. Kalken neutraliserer sure stoffer som svovl og klor. Det aktive kul binder organiske stoffer som dioxiner samt luftformige metaller og metalforbindelser som kviksølv og brom. Restproduktet opsamles i en silo og transporteres med silotransportvogne til tyske saltminer. Quench: Formål at reducere røggastemperaturen og tilsætte hydratkalk og aktivt kul. Siloer: Siloerne til kul og hydratkalk har en volumen på 70 m 3 og står på vejeceller således man hele tiden er klar over beholdningen i siloen og det aktuelle forbrug. Siloen til røggasrensningsprodukterne er på 100 m 3 og er ligeledes placeret på en vejecelle. Filter: 2 stk. posefiltre hver indeholdende 280 poser. Poserne er 10 meter lange og det samlede filterareal er m 2. Det er muligt at køre med 75 % belastning af anlægget på kun et filter. Kalkforbrug: 90 kg pr. time Kulforbrug: 3-6 kg pr. time Restprodukter fra filterrensning: 280 kg pr. time. Filtereffektivitet i % af udledningskrav: Støv: 10 % Sure stoffer: 60 % Tungmetaller: 1 % Dioxin: 2 %

3 Røggasrensning Støvet fra forbrændingen, det tilsatte kalk og aktive kul opsamles i et posefilter. Kalken neutraliserer sure stoffer som svovl og klor. Det aktive kul binder organiske stoffer som dioxiner samt luftformige metaller og metalforbindelser som kviksølv og brom. Restproduktet opsamles i en silo og transporteres med silotransportvogne til tyske saltminer. Quench: Formål at reducere røggastemperaturen og tilsætte hydratkalk og aktivt kul. Siloer: Siloerne til kul og hydratkalk har en volumen på 70 m3 og står på vejeceller således man hele tiden er klar over beholdningen i siloen og det aktuelle forbrug. Siloen til røggasrensningsprodukterne er på 100 m3 og er ligeledes placeret på en vejecelle. Filter: 2 stk. posefiltre hver indeholdende 280 poser. Poserne er 10 meter lange og det samlede filterareal er m2. Det er muligt at køre med 75 % belastning af anlægget på kun et filter. Kalkforbrug: 90 kg pr. time Kulforbrug: 3-6 kg pr. time Restprodukter fra filterrensning: 280 kg pr. time. Filtereffektivitet i % af udledningskrav: Støv: 10 % Sure stoffer: 60 % Tungmetaller: 1 % Dioxin: 2 %

4 Kedelaske Kedelasken i den varme røg sætter sig på rørene i systemet. Kedlens konvektionspart (economiseren) renholdes med et at automatisk bankeværk. Bankelyde stammer fra hammersystemet som slår på kedelrørene med faste intervaller. Asken herfra opsamles i et mekanisk transportsystem, der fører asken frem til askebeholder. Fra askebeholder blæses asken regelmæssigt til askesilo. Hele håndteringen foregår herved i et lukket system. Antal economisere: 5 stk Hedefladeareal i economisere: m2 Mængde af kedelaske: max. 150 kg/ time

5 Tragt til påfylding af affald Fra affaldssiloen i modtageområdet løfter automatiske kraner affaldet op i tragten. Affaldet danner en prop i skakten, som sikrer undertryk i ovnen. I bunden af skakten skubber hydrauliske affalds-pushere affaldet ind i selve ovnen. Skakten er lige så bred som gulvet (ristetæppet) i ovnen. Skakten er vandkølet for at begrænse skader ved eventuel tilbagebrænding. Det larmer, når affaldet falder ned i tragten. Dimensioner: Bund: Højde: Top 4,00 x 1,20 meter 4,80 x 1,20 meter 4,00 meter Udført i 15 mm stål og vandkølet.

6 Forbrændingsovnen Anlægget er designet til at brænde affald med et gennemsnitligt energiindhold på 11 MJ pr. kilo. Varmeenergien fra forbrændingen overføres til vandrør i ovnenes loft og vægge. Derved opvarmes vandet og anvendes senere til at producere fjernvarme. Når affaldet er klar til forbrænding, bliver det løftet op i påfyldningstragten. Et stempel i bunden af tragten styrer, hvor meget affald der skubbes ind i ovnen. Inde i ovnen bevæges affaldet på en lang forbrændingsrist, hvor det bliver vendt op og ned i en langsom bevægelse. Samtidig bliver der blæst luft ind under affaldet for at tilføre ilt til forbrændingen. Affaldet brænder ved 1000º. Det sikrer en fuldstændig forbrænding, hvor alle skadelige stoffer destrueres. Til sammenligning er der kun 300º varmt i en hjemlig brændeovn. Længde på ristetæppe: 9,90 m Bredde på ristetæppe: 4,80 m Ristetæppeareal: 47,5 m 2 Hældning på ristetæppe: 25 grader Ristemateriale: rni støbestål Antal ristestave: 120 vandkølede 576 luftkølede Primærluftmængde: m 3 /time Sekundærluftmængde: m 3 /time Affaldskapacitet: 10 tons/time

7 Slaggeudtag Når affaldet er brændt, er der kun slagge tilbage. Slaggen fylder kun ca. 16 % af den oprindelige mængde. De sidste gløder slukkes i et vandbad, inden slaggen skubbes ud på slaggebåndet. På slaggebåndet grovsorteres slaggen i en scalper, hvorved store emner (primært metal) frasorteres. Herefter transporteres slaggen via slaggebåndet til containere, hvorfra slaggen bliver kørt til en særlig plads til behandling af slaggen. Metalrester sorteres fra og sælges til genbrug. De sidste rester bliver knust og brugt som bundsikring i veje og parkeringspladser. Slagge mængde: Årlig slaggemængde: kg/time tons

8 Fjernvarmekælder For at varmen fra ovnen kan blive til varme i radiatorerne derhjemme, skal røgens varme opvarme fjernvarmevandet. Det sker i kedlen, hvor vandet bliver tvunget rundt i et rørsystem på 50 kilometers længde, omgivet af den varme luft fra forbrændingen. Alt afhængigt af årstiden er fjernvarmevandet fra TAS mellem 72º og 87º varmt varmest om vinteren. Når det kommer retur fra forbrugerne, ligger temperaturen på O 180 O Varmeveksler 40 O Kedelanlæg 130 O 110 O Varmeveksler 80 O Fjernvarme pumper Energimåler 40 O 80 O Ledninger i terræn Maks. fjernvarme effekt: 46 MW Årlig fjernvarmeproduktion: MWh svarende til ca husstande.

9 Kontrolrum Anlægget styres og betjenes fra kontrolrummet som er konstant bemandet. Bemandingen består af 2 driftsopratører som arbejder i en 6 skiftet vagt. Anlægget kører alle årets dage - også jul og nytår. Krananlægget kan køre automatisk, men kræver dog manuel betjening i perioder, hvor der modtages meget affald. Selve systemet til styring - regulering og overvågning (SRO - anlægget) er leveret af ABB, mens FLS-airloq har leveret udstyret til den konstante overvågning af miljødata. Systemet som via brovægten registrer indvejningerne af affaldet er leveret af Scanvægt. Antal betjeningsterminaler: 5 stk. Antal overvågningskameraer: 48 stk. Antal signaler som registreres: stk. Antal indvejninger af affald: ca pr. år Silo kapacitet: ca m 3 Silo dybde fra kontrolrum: ca. 20 meter Krankapacitet: 2 stk. 8 tons traverskraner hver monteret med 5m 3 polygrab. Anlægsinvestering : ca. 460 mio kr.