Mordet ved Haraldsted Eller Knud Lavard, Valdemarerne og Hvideslægten

Transkript

1 Mordet ved Haraldsted Eller Knud Lavard, Valdemarerne og Hvideslægten 7. januar 1131 var en skidt dag i Danmarks historie. Fætter Magnus (Kong Niels søn) kløvede hovedet på fætter Knud, som havde tilnavnet Lavard. Billedet her viser klart, hvor ond Magnus er, og hvor hellig Knud er. Bag Magnus ben løber allerede en hellig kilde, og Knud har allerede den hellige glorie over sit kløvede hoved. Stedet er afmærket nord for Haraldsted, hvor der blev rejst et kapel eller en lille kirke, som man stadig kan se fundamentet af. Der er samtidig en lille oplysningstavle, som fortæller lidt om historien og lidt om stedet. Her ser vi en ikke mindre dramatisk skildring af Magnus forræderi. Resultatet er givet på forhånd. Knud når ikke en gang at få trukket sit sværd, og hvad skulle det også hjælpe mod så stor en overmagt? Magnus bliver faderens, Kong Niels, medkonge, men tiderne er urolige, og tre år efter falder han under kampe mod Knuds stedbror, Erik Emmune, der bliver konge da Kong Niels samme år myrdes. Han får tre år på jobbet, så myrdes han. Han efterfølges af nevøen, Erik Lam, der efter ni år gik i kloster. Det virkede dog ikke livsforlængende. Han døde samme år. I det fjerne ved skovkanten kan man se et rødt hus, og lige foran det står et mindekors for begivenheden. Sursum Corda (vend hjerterne opad: Indledningen ved den katolske nadver) står der. Og det kunne der jo være god grund til. Ruinen: Knud Lavards kapel På korset kan man heldigvis se, hvorfor det er rejst og for hvilken begivenhed. Korset 1

2 er i øvrigt ret nyt, men det skader ikke, at vi får opfrisket begivenheder fra vores mere dystre fortid. Knud Lavards lig blev transporteret til Sankt Bendts Kirke i Ringsted, hvor knogler af ham blev endeligt gravlagt i højalteret i 1170 efter pavens godkendelse af hans helgenstatus. Lige ved siden af er der en lignende sten for hans søn, Valdemar den Store samt mange andre af kongelig byrd. Lidt latinkundskab og lidt hjælp fra tavlen øverst på næste side, så ved du hvem der ligger her. Nu kunne Knud Lavards slægt jo være gledet ud af danmarkshistorien, hvis ikke det havde været således, at Knuds kone, Ingeborg, fødte en dreng en uges tid efter mordet ved Haraldsted. Selvom man begynder som lille, kan man dog alligevel godt ende med at blive den store. Den lille faderløse knægt blev til den senere Valdemar den Store, som ses her foran Sankt Bendts Kirke, der dengang som i dag ligger i Ringsted. Kirken så ikke sådan ud, da Valdemar blev født eller ved kirkefesten i Som med alle andre kirker ligger der en lang bygningshistorie mellem dengang og i dag, men murstenen blev indført i Danmark under Valdemar den Store, så måske måske kan du opleve at se på munkesten, som Valdemar den Store også har kastet blikket på. I dag er Knud Lavard ikke mere mindet på alteret, men ved en sten nede i kirkeskibet. Her er statuen af Valdemar med krone på hovedet, scepter i hånden og sværdet ved siden, men ligesom korset ved Haraldsted er også statuen her af nyere dato. Sankt Bendts Kirke blev med enkelte undtagelser, hvoraf et par stykker nævnes, senere begravelseskirke for de danske konger, indtil Roskilde overtog denne rolle, 2

3 som den stadig har i dag. Kirkens hvælvinger er dramatisk historie. Her ses bl. a. Erik Plovpennings lig, der trækkes op af Slien: Myrdet af sin bror, som endda hed Abel. På tavlen, som hænger i kirken, kan vi se, at Knud Lavards slægt er begravet her. Valdemar kom til magten, efter at hans to medkonger dramatisk var blevet myrdet. Knud ved Blodgildet i Roskilde og Sven på Grathe Hede. Så bliver der et lille pusterum i kongemordene, indtil vi når frem til Valdemar Sejr. Hans eneste søn med Dronning Dagmar omkommer ved en vådeskudsulykke. Hans tre sønner med Beengjerd (Berengaria) tager tråden op fra tidligere tider. Erik Plovpenning myrdes, Abel dræbes og Christoffer får forgiftet altervin, siger onde tunger. Christoffers søn Erik Klipping myrdes grumt i Finderup Lade i 1286, men så har roen sænket sig over kongehusets efter et par meget blodige århundreder, medmindre man endnu engang lytter til de onde tunger, der hviskede, at Margrethe den 1. myrdede sin mindreårige søn Oluf, konge af Danmark Norge. Gud forbyde, at det er andet end en middelalderlig skrøne. Valdemar Sejr var jo af Dronning Dagmar, som er farvestrålende mindet i Sankt Bendts Kirke, blevet advaret mod ægteskab med den portugisiske prinsesse, Berengaria (Bengerd), og måske skulle han have lyttet, for det var jo tre lidt uvorne drenge han avlede med hende: Erik, Abel og Christoffer. Kun den første er begravet i familiens kreds i Sankt Bendts Kirke. Nu kunne det hele jo slutte her, hvis ikke overskriften havde havde lydt: Knud Lavard, Valdemarerne og Hvideslægten. Det er nu ikke nogen tilfældighed, for uden Hvideslægten havde historien nok set ganske anderledes ud, og i hvert fald havde Midtsjælland manglet et par usædvanligt særegne og smukke kirker og personligheder som Skjalm Hvide og hans søn Asser Rig og hans kone Fru Inge og Absalon og Esbern Snare ikke at forglemme. 3

4 kirken. Her i Fjenneslev var Knud Lavard sat i pleje, mens han forældre, Kong Erik Ejegod og hans dronning Bodil, var taget på pilgrimsfærd til Det hellige Land. De døde begge på rejsen. En del år senere var det Knud Lavards fra fødslen faderløse søn Valdemars tur til et ophold i det midtsjællandske. Han voksede op sammen med Esbern Snare og Absalon. Hvor husherren hed Skjalm Hvide, mens Knud Lavard var i Fjenneslev, så hed han Asser Rig, mens Valdemar voksede op. Kirken og kristendommen fyldte meget i middelaldermenneskets tilværelse. Paradisets evige lykke stod overfor Helvedets evige plager, så hvorfor ikke arbejde mod det første. Asser Rig lod Fjenneslev Kirke bygge. Lige over kirkeoverrækkelsen ser vi de tre vise mænd i elegante sko og i let såkaldt knæløb frem mod menneskesønnen med deres gaver af guld, røgelse og myrrah skær, som der står i julesalmen. Men længe varer freden ikke. Josef og Maria flygter til Ægypten med Jesus, mens Herodes forårsager massakre på alle drengebørn i Bethlehem for effektivt at fjerne en mulig konkurrent til tronen. Her ser vi den totårnede kirke blive overrakt Gud, hvis hånd rækker ned mod 4

5 Et er at give en kirke til Guds ære og menighedens gavn, et andet er at blande sig med de jævne lag. Det gjorde stormanden i Fjenneslev da heller ikke. Han modtog præstens ord i sit eget herskabspulpitur, som ses nederst til højre på s. 4, godt hævet over de jævne lag. som barnebarnet, Absalons: På sine gamle dage gik Asser Rig i kloster i Sorø. Dette kloster var oprettet af Asser Rig og hans to brødre Toke og Ebbe og havde Absalons allerstørste bevågenhed, da han blev biskop og senere landets førende biskop, nemlig ærkebiskop af Lund. Absalon ligger begravet her bag højalteret For lige at få lidt styr på Skjalm Hvides slægt, som Absalon jo er centralt placeret i, bringes nu en stamtavle over Hviderne: Gravstenen er dog først lavet ca. 300 år efter Absalons død, men det gør den ikke mindre imponerende. Sorø Klosterkirke er rigt dekoreret med våbenskjolde. Bag alteret højt oppe ses såvel Skjalm Hvides Vi husker, at Absalon og Esbern Snare voksede op sammen med Knud Lavards søn, Valdemar den Store. Hans oldebarn 5

6 Christoffer uden land ligger her sammen med Dronning Eufemia og lille prinsesse Hedvig. Da Christoffer døde i 1332 var Danmark pantsat til de nordtyske grever, hvorefter vi havde den kongeløse periode i de næste 8 år, indtil Niels Ebbesen vog (ihjelslog) Den Kullede Greve i Randers, og Valdemar den Stores tipoldebarn af samme fornavn begyndte tilbageerobringen. Vi hørte, at Asser Rig indtrådte i Sorø Kloster. Klosterlivet betød, at munkene skulle samles i kirken til messe hver 4. time døgnet rundt. Meget belejligt var der lavet en trappe mellem klostrets soveafdeling og kirken, så munkene ikke skulle udendørs døgnet rundt - året rundt. Tipoldebarnet fik tilnavnet Atterdag. Hans sarkofag står der rippet for al den pragt, den havde en gang, bl.a. Valdemar Atterdag i helfigur (som forældrene på billedet ovenfor) ovenpå gravmælet. Valdemars datter hed Margrethe. En handlekraftig dame, der efter mandens, den norske konges, og sønnen Olufs død ikke helt mistede modet, men fik Kalmarunionen etableret. Men kongemagten gik nu ad Pommern til både bogstaveligt og billedligt talt. Nu kunne det jo tænkes, at man selv havde lyst til at være lidt udendørs, og så kunne en tur ad Filosofgangen langs Sunesønnernes Mølledige (Sune er nævnt senere under Bjernede Kirke. Dige kunne være såvel en grøft som en vold. Her er det begge dele), som er en gravet kanal mellem Sorø Sø og Tuel Sø. Den er gravet, for at klostret kunne få en vandmølle til at arbejde kubikmeter jord skulle flyttes ved håndkraft. På Tuel Sø-siden ses den let. På Sorø Sø-siden tager kanalen sin begyndelse efter sidste hus på venstre side i Priorgade. Turen er vel et par km hver vej, så der er god tid til at filosofere. 6

7 På en bakketop få kilometer nord for Sorø ligger højt og smukt Pedersborg Kirke, som er af senere med dog middelalderlig dato. Her er det Asser Rigs søster Cecilies mand, Peder Thorstensen, der har forestået et interessant byggeri, hvoraf der dog kun er en stærkt restaureret lille del tilbage, som ses på næste billede. At den har set lidt anderledes ud tidligere, fremgår af disse dog ikke særligt gamle tegninger. Kirken var en rundkirke, hvilket bringer os endnu et par kilometer bort fra Sorø til Bjernede, hvor endnu et af Skjalm Hvides børn, Asser Rigs og Cecilies broder og Peders svoger ligeledes lod en rundkirke opføre. Den står stadig tydeligt i landskabet stærkt restaureret Den gamle bygning rundkirken i kampesten, som atypisk for sjællandske middelalderkirker er næsten kvaderhuggede, ses dog tydeligt, og den er et hvideslægtsprodukt, hvis vi ellers skal tro indskriften over kirkedøren: Ebbe Skjalmsen og hans hustru Ragnhild byggede denne kirke, som senere hans søn Sune rejste i sten til ære for Gud, Sct. Maria og Sct. Laurentius. Den er naturligvis på latin, og at ikke mindre en to hellige personer nævnes ud over Gud er helt i tråd med den katolske tros idé om, at det er godt med et mellemled mellem menneskene og Gud. Vi er stadig tre hundrede år før Reformationen. 7

8 respekten for Jesus legeme og blod at have en solid plads. Bjernede Kirke er også lidt spændende eller dramatisk, fordi man her har mulighed for at fornemme kirkens andet formål end det rent religiøse. Kirken var et tilflugtssted en fæstning i ufredstider. Man kan ad en vindeltrappe komme op på kirkens loft. Bemærk trappens drejning. Forsvarerne kan holde sværdet i højre hånd og slå til nedad. Angriberne har det svært. Man kan gå endnu højere op og få en herlig udsigt ud over det frodige midtsjællandske landskab, som stadig her ca. 800 år efter bærer rigt præg af Hviderne og Valdemarstiden. Der ligger det så det hele. Lad Fjenneslev Kirke være centrum. Tegn derefter en cirkel med radius 9,5 km, og der er så middelalderens spændende historie: Mordet på Knud Lavard i Haraldsted, hans grav i Ringsted, hvor også flere af hans efterkommere er sted til hvile, mod vest er Fjenneslev, hvor Hviderne havde deres magtbase, vi søger videre mod vest til Sorø, hvor Asser Rig og Absalon er begravet, lidt nordpå i kanten af et tidligere fæstningsanlæg ligger Pedersborg, og kort derfra Sjællands eneste rundkirke af Danmarks kun 7 tilbageværende, Bjernede. Absalon har en velfortjent plads i historiekanonen, og han er da også et fornemt udgangspunkt for mange mulige indfaldsvinkler til middelalderen. I dag ville vi jo omgående tro, at dette jernbundne skab måtte rumme penge, siden det er så solidt. Igen kræver det, at vi sætter os ind i tidens stærkt religiøse tankegang. Det er et monstranshus, som brugtes til at opbevare det indviede nadverbrød og kalken i. Og her synes Kongerækker og familiestamtræer kan let blive trivielle, men gå lige de to stamtræer nedenfor igennem og nedskriv alle de personer, der fra 1086 til 1286 blev myrdet eller faldt i kamp for at bevare tronen. Antallet af personer er rystende, selvom det kun drejer sig om 200 år. 8

9 Hvordan var magtstrukturerne i det verdslige samfund: Konge, herremand, bønder, fæstebønder og andre. Lidt sværere men meget spændende: Kampen mellem kirke og konge. Svend Estridsens slægt Valdemar den Stores efterkommere Et par småopgaver: Brug kortet ovenfor og sæt kryds, hvor der er synlige monumenter efter Hviderne eller Valdemarerne. Tag en tur rundt til de afbildede steder, og find alle motiverne for de gengivne fotos. Hvor stod fotografen, da billederne blev taget? Og kan alle gengivelserne findes? Det kan de efter udsagnet: Den der søger skal finde. Så bare gå i gang. Man kan se på kirkens rolle. At bede for sjælene krævede gaver, at gå i kloster krævede ofre, at få kirken til at fylde i menigmands opfattelse krævede storslåede byggerier. Kirkens rolle var stor udover vores almindelige fatteevne. Arkitektur og kunst. Romansk og gotisk, kalkmalerier, gravmæler og senere tilføjelser for at markere historiske tilhørsforhold, f.eks. Korset ved Haraldsted og Dronning Dagmar-relieffet i Ringsted. Saxo og historieskrivning. Saxo er rasende begejstret for Absalon, som jo var ærkebiskop og havde sat Saxo på opgaven med at beskrive Gesta Danorum = Danernes Bedrifter. Læs enkelte afsnit fra Valdemarstiden og bemærk, at Guds hånd hviler over det hele, mandighed er en dyd, danskerne er ædle osv. osv. Find eksempler. Der er så mange spændende hjørner i Middelalderen, som kan udforskes, men det kan let blive lidt uoverskueligt, så man kan jo også nøjes med at kaste et blik på billedet af Absalon og Valdemar den Store, som de står stolte på Arkona med Svantevit for deres fødder eller Folkevisen om Dronning Dagmar, der ligger i Ribe syg eller bare et blik på billedet af Knud Lavard, der fældes af Fætter Magnus. Mulighederne er mange, hvis fantasien er rig. Det hele kræver en heldagstur med bus, men så kan man også lege Middelalder resten af opholdet i Bødkerhuset, som kun ligger km fra disse rige minder om Gesta Danorum = Danernes Bedrifter. Kirkerne har deres egne internetsider, hvor det er let at checke åbningstider, så man ikke mødes af en lukket dør til Middelalderen. FDF K 17 Kaj Rostvad 9