NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
|
|
|
- Lise Bro
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo /rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på sundhedsområdet Status og plan Dette notat beskriver i overordnede træk, hvorledes Hvidovre Kommune har arbejdet eller vil arbejde med de fælles strategiske målsætninger på sundhedsområdet. Dette notat belyser således status og plan for indsatsen i Hvidovre Kommune. Forvaltningen er generelt positiv overfor at tilslutte sig de politiske målsætninger. KKR foreslår, at følgende overordnede målsætninger udgør rammen for de 29 kommuner i hovedstadsregionen. Kommunerne skal udvikle det nære sundhedsvæsen så: Det fremmer alle borgeres sunde livsstil og forebygger sygdom Det støtter borgerne i at tage hånd om egen livssituation og udøve egenomsorg Borgeren er i centrum og der er fokus på den samlede livssituation. Overordnet set er der beskrevet fire indsatsområder, som hver især skal bidrage til, at målsætningerne bliver virkeliggjort. Disse områder er: 1. forebyggelse og sundhedsfremme, 2. forebyggelse af (gen)indlæggelser, 3. kronisk sygdom, 4. dokumentation. I det efterfølgende gennemgås disse indsatsområder enkeltvis med henblik på, at beskrive kommunens forventede tilgang og arbejde på disse indsatsområder. Der fokuseres på de såkaldte skal-initiativer, som kommunerne i særlig høj grad forpligtiges til at arbejde med, såfremt at kommunen vælger at tilslutte sig forslaget fra KKR. Forebyggelse og sundhedsfremme Kortlægning af kommunens egne indsatser, som forberedelse til implementering af de nationale forebyggelsespakker
2 Med udgangspunkt i sundhedsprofilerne som prioriteringsværkstøj udarbejder hver enkelt kommune en plan for trinvis implementering af de nationale forebyggelsespakker. Implementering af træning før hjælp / hverdagsrehabilitering for at understøtte borgernes selvhjulpenhed. Hvidovre kommune er allerede i fuld gang med at kortlægge egne indsatser og sammenligne disse med forebyggelsespakkernes anbefalinger. Dette sker i regi af kommunens sundheds- og forebyggelsesgruppe, som varetager den administrative koordinering og implementering af en række sundhedsmæssige indsatser i kommunen. Alle forvaltninger er repræsenteret i Sundheds- og forebyggelsesgruppen, og der er derfor bred kompetence og indsigt til at vurdere forebyggelsespakkernes anbefalinger. Ovenstående kortlægningsarbejde vil sammen med sundhedsprofilerne, Kommunens Sundheds- og forebyggelsespolitik, sundhedsaftaler mm. danne det samlede grundlag for kommunens prioritering og plan for trinvis implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger på grundniveau. Hvidovre Kommune har implementeret hverdagsrehabilitering og opfylder dermed allerede på nuværende tidspunkt dette skal-initiativ Forebyggelse af (gen)indlæggelser Kommunerne skal have organiseret opfølgende hjemmebesøg med udgangspunkt i rammepapir fra KL og Danske Regioner om udmøntning af handlingsplan for den ældre medicinske patient. Kommunerne skal have ensartet samarbejde med hospitaler om udskrivning i form af kommunikationsaftalen for indlæggelser og udskrivninger. Kommunerne skal, som del af implementeringsplanen for den ældre medicinske patient implementere forløbskoordinering. Retningslinjer for den konkrete udformning afventer konkretisering af udspil fra KL og Danske Regioner. Kommunerne skal systematisk arbejde med stratificering af genoptræningsplaner og kvalitetsudvikling, herunder tilpasning af organisering af træningsopgaven. Fx via: intern specialisering i teams/enheder, tværfaglige indsatser, tværkommunale samarbejder. Kommunerne skal forebygge indlæggelser gennem indsatser i ældreplejen med påvist effekt (fx tidlig opsporing/monitorering af tidlige tegn på faldende funktionsniveau, medicinhåndtering, faldforebyggelse, kompetenceløft mv.). Dette skal eksempelvis ske via styrkelse af kompetencer og tidlig opsporing indenfor en række indsatser, fx indenfor demens, kroniske sygdomme mm Side 2 af 5
3 Hvidovre Kommune har allerede organiseret opfølgende besøg, og kan derfor allerede nu leve op til dette punkt. Ligeledes er Hvidovre Kommune i gang med at implementere kommunikationsaftalen mellem hospitalerne og kommunen, og forventer derfor også at kunne leve til punktet omkring kommunikationsaftalen. Hvidovre kommune afventer aktuelt den konkrete udformning og konkretisering fra KL og Danske Regioner omkring den ældre medicinske patient, men Kommunen forventer at kunne leve op initiativerne i planen. Hvidovre Kommune arbejder i dag systematisk med genoptræning og løbende kvalitetsudvikling af genoptræningsområdet. Samtidig påtænker kommunen at samle det meste af genoptræningen på en lokation. Dette forventer kommunen vil have en række positive konsekvenser for løsning af genoptræningsopgaven, fx kvalitetsudvikling. Hvidovre kommune er meget enige i den vigtige indsats, der ligger i at forebygge indlæggelser. Kommunen har derfor også løbende blandt andet med Hvidovre Hospital deltaget i forskellige faglige grupper, der har haft til hensigt at analyser baggrunden for (gen)indlæggelser og komme med forslag til indsatser, som kan forebygge disse. Aktuelt arbejdes der i samordningsudvalget i område SYD med nye analyser og vurderinger af dette område. Det er derfor et område, som kommunen fortsat vil arbejde løbende med med relevante samarbejdspartnere på indsatsområdet. Kronisk Sygdom Alle kommuner skal have implementeret forløbsprogrammer for KOL, diabetes, demens og kræft i Alle kommuner skal have taget stilling til implementering af forløbsprogrammet for hjertekar i 2013, og halvdelen af kommunerne påbegynder implementeringen af programmet inden udgangen af Der udvikles modeller for tværdiagnostiske forløbsprogram, der kan rumme flere diagnoser for kronisk sygdom. Udviklingen kan ske tværkommunalt. Hvidovre Kommune har implementeret forløbsprogrammerne for KOL, diabetes, demens. Kommunen har også en række tilbud og indsatser, som flugter med intentionerne i forløbsprogrammet for kræft. Kommunen afventer dog resultatet af den arbejdsgruppe, som aktuelt i region Hovedstaden, arbejder med en nærmere konkretisering af fortolkningen forløbsprogrammet. Kommunen forventer umiddelbart at tilpasse sine tilbud og indsatser til de anbefalinger, der måtte komme fra arbejdsgruppen naturligvis afhængig af de økonomiske konsekvenser af anbefalingerne. Hvidovre kommune arbejder aktuelt med at vurdere og afdække konsekvenserne af at tilslutte sig hjerte-kar forløbsprogrammet. Derfor vil kommunen også have afklaret en eventuel tilslutning inden udgangen af Side 3 af 5
4 Hvidovre Kommune finder det vigtigt, at det overvejes, om der kan udarbejdes tværdiagnostiske forløbsprogrammer, da der er mange kronikere, der lider af flere kroniske sygdomme. Udviklingen bør ske i et tværkommunalt regi, men også i et tværsektorielt regi, hvor både hospitaler og praktiserende læger inddrages. Tværdiagnostiske forløbsprogrammer kunne være et tema for den kommende nye sundhedsaftale. Dokumentation Kommunerne skal aktivt dokumentere og følge op på om indsatserne virker Alle kommuner skal arbejde systematisk med ledelsesinformation på sundhedsområdet og bringe informationen til anvendelse både politisk og administrativt Der udvælges 3-6 centrale indikatorer til opfølgning, som kommunerne forpligter sig til at benytte fremover med henblik på opfølgning i egen kommune og sammenligning af indsatser på tværs af kommuner Udviklingen af ledelsesinformationsgrundlaget skal ske i samarbejde med KL Kommunerne i Region Hovedstaden forudsætter at der på længere sigt nationalt udvikles fælles værktøjer til dokumentation og effektmåling til brug for kommunernes opfølgning. Hvidovre Kommune arbejder allerede aktivt med at dokumentere og følge op på, om indsatserne virker - det gælder fx i forhold til hele rehabiliteringsområdet. Der er dog helt klart indbygget en række problemstillinger i forhold til vurderingerne omkring, hvorvidt indsatserne virker. Eksempelvis er sammenhængen imellem indsats og effekt ikke altid entydig. Der kan således være flere indsatser, som samlet set giver den ønskede effekt. Dermed kan det også være svært at isolere effekten af en enkelt indsats. Derudover er der også en række initiativer og indsatser, som forventeligt vil have effekt over længere tid ved at forbedre sundhedstilstanden generelt i kommunen. Dette rummer i sagens natur en række dokumentationsvanskeligheder. Dette gælder fx de brede forebyggende indsatser i form af øgede motion og bedre kost til de unge Kommunen er positiv overfor, at der udvælges 3-6 centrale indikatorer, og er ligeledes enig, at udviklingen af dette skal ske i sammenhæng med KL. Hvidovre Kommune sidder selv i KL s sundhedsøkonomiske netværk, og vil blandt andet gerne her være med til at fremme processen omkring indikatorerne. Pilotprojekter på sundhedsområdet Udover at beskrive hvorledes kommunen påtænker at arbejde med de forskellige indsatsområder, er kommunen også blevet bedt om at pege på Side 4 af 5
5 eventuelle pilotprojekter, hvor resultaterne med fordel kan formidles til andre kommuner på sigt. Hvidovre Kommune deltager sammen med Hvidovre Hospital og flere andre kommuner i et telemedicinsk projekt for personer, der lider har KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom). Kommunen forventer at resultaterne af dette projekt med fordel vil kunne formidles til andre kommuner. Hvidovre Kommune er positiv overfor at deltage i flere pilotprojekter efter en nærmere vurdering. Fælles kommunale samarbejder på sundhedsområdet Endeligt er kommunen blevet bedt om at beskrive, hvor der med fordel kan etableres fælles kommunale samarbejder. Generelt mener Hvidovre Kommune, at der kan være driftsøkonomiske fordele ved at etablere fælles kommunale tilbud. Erfaringen er dog, at borgerne foretrækker lokale tilbud i egen kommune. Hvidovre Kommune har et tæt samarbejde med kommunerne på Vestegnen indenfor sundhedsområdet. På grund af kommunens geografiske beliggenhed er der på nuværende tidspunkt begrænset erfaring med fælles kommunale tilbud. Hvidovre Kommune er i udgangspunktet positiv overfor at afprøve forskellige modeller for samarbejdet. Her tænkes bl.a. på, at et fælles udviklet tilbud kan afholdes på flere matrikler, så borgeren fortsat oplever et lokalt tilbud af høj kvalitet. Side 5 af 5
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
1. Forebyggelse og Sundhedsfremme
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 4 status på initiativer i Københavns Kommune Dette notat giver en status på de aktiviteter,
Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed
Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det
Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Status på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha [email protected] Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed
Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række
Projekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
SUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Sundheds it under sundhedsaftalen
Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. 1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef
Modelprojekter for nye samarbejdsformer 4. kvartal 2016 sep-16 i udvalgte samordningsudvalg/kommuner fra 1. kvartal
For perioden frem til og med 2. kvartal 2018 Hvilke indsatser forventes at lande hvornår i DAS og Samordningsudvalgene - Sundhedsn 2015-2018 Opdateret 07.09.2017 Indsats 6 Nye samarbejdsformer Udvælge
Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden
1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc
Resume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Handleplan for kommunal medfinansiering.
Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige
Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet
Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Handleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 [email protected] Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden
1 REGION HOVEDSTADEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Frederikssund
Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv
Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
De obligatoriske indsatsområder ud fra en forløbstankegang.
Status for samarbejdet med indsatsområderne i Sundhedsaftalen 2011 2014 Generel indledning. Regionen og kommunerne skal indgå nye sundhedsaftaler med virkning fra 2011. Sundhedsaftalen skal understøtte,
